avisen LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark December 2011 Nr. 86 FAGLIGT TALT... KORT NYT... ISSN LPD avisen 1

Transkript

1 December 2011 Nr. 86 avisen FAGLIGT TALT... Kurser i 2011 og kurser i 2012/13 Spørgsmål til 71 - Tilsynet KORT NYT... Kontingent 2012 ISSN LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. februar 2012 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 54, 4400 Kalundborg tlf / fax ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Året er ved at rande ud og det har nok engang været et begivenhedsrigt LPD år. Det, der nok står de fleste i rimelig frisk erindring, er valget i september måned. Her lovede alle partier, at der nu skulle sættes rigeligt med penge af til psykiatriområdet. Et af de nuværende regeringspartier, der også har statsministerposten, lovede endda, at der ville blive oprettet et specielt ministerium for psykiatrien, hvis de vandt valget. Hvad skete der egentlig med alle disse fromme løfter i finanslovsforhandlingerne? Der blev ikke noget ministerium. Der blev via Satspuljemidler afsat 217 mill. kr i 2012 og de efterfølgende 3 år ( og 2015) vil der blive afsat 237 mill. hvert år. De blev ikke afsat via den egentlige finanslov, men via Satspuljemidlerne, dog med den bemærkning, at skulle Satspuljemidlerne af en eller anden grund forsvinde, ville midlerne stadig være at finde på finansloven. Et lille fremskridt i forhold til tidligere, men det kan blive meget bedre og vi håber på sigt, at det for alvor vil gå op for politikerne, hvor stor en hjælp, der er behov for på HELE psykiatriområdet. I det kommende år skal vi have forbedret vores hjemmeside og næstformanden og kassereren arbejder på denne problematik. De arbejder også (sammen med sekretæren) på en revision af håndbogen, så denne hele tiden kan være up to date. Det er utroligt vigtigt, at skulle nogle af læserne støde på fejl eller decideret mangler (lovgivningsmæssigt eller andet, som man mener skal med), så kontakt med det samme næstformand Jan Labusz, som står for at samle de redigerede ting. Etisk Råd har også følt vigtigheden af at beskæftige sig med psykiatrien. Ud over et rigtig godt møde i maj, har formanden deltaget i en workshop den 6. december, hvor en teatergruppe, ud fra opgivne problemstillinger, fremførte små sketcher, som efterfølgende blev diskuteret blandt de ca. 40 deltagere ved 4- mandsborde. Ud over enkelte fra LAP og Bedre Psykiatri var jeg den eneste lægmand i diskussionen og den eneste til at repræsentere bistandsværgerne og patientrådgiverne. Jeg tror, at forsamlingen blev klar over, at der er noget der hedder bistandsværger og patientrådgiver, selv om jeg i denne lærde forsamling (størsteparten var behandlere administratorer fra Etisk Råd 4 Folketingspolitikere (Özlem Cekic fra SF og formand for Sundhedsudvalget samt medlem af 71 Tilsynet Karen Klindt fra sociald. og næstformand i 71 Tilsynet Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti og ny formand for 71 Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com tlf / Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com tlf / Rita Brix, Sekretær Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund mail@ritabrix.dk Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg momi4862@gmail.com kassererenlpd@gmail.com tlf / Jens Ernst Nielsen medlem Gedhusvej Bording jensernstnielsen@gmail.com / Niels Simonsen medlem Rønnevænget Ølgod niels@unsimonsen.dk Katrine Kleist - medlem Hyrdeengen Vallensbæk kkatrine@live.dk Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd kramp.amholt@mail.tele.dk tlf Niels G. Pedersen 1. suppleant Georgegade 40 st., 5000 Odense C niels@cdnet.dk tlf Susan Lundgren 2. suppleant Tårup Byvej 13, 5871 Frørup nasus.een@gmail.com tlf Andreas Morgan Håndbog / Hjemmeside tlf ab@welund.dk 2 LPD avisen

3 Tilsynet Anne Mette Winther Christiansen fra venstre) nogle fra forskningsprojektet CLIPS samt skuespillerne fra Dacapo) måtte præcisere, at der f.eks. var forskel på måden at blive bistandsværge og hvad helt præcist opgaven som bistandsværge var. Stof til eftertanke? Jovist! Så her var der også noget at arbejde på. Kassererens opråb i de forrige numre af LPD avisen har også givet en pæn medlemsfremgang, så vi nu er 80 medlemmer. Vi skulle gerne være mange flere, så læs hans opråb også i denne avis. Vi arbejder til stadighed på at få løst alle de frustrationer, som mange har vedrørende udbetalinger af 3 måneders vederlaget. Bolden ligger stadig hos Rigspolitiet og vi savner MEGET et svar fra vores møde den 8. september 2010, hvor daværende næstformand Henry Sørensen og undertegnede var til møde med 3 jurister fra Rigspolitiet. Selv om vi er et tålmodigt folkefærd, så er tålmodigheden her næsten bristet. Ligeledes mangler vi en MEGET KLAR MELDING omkring anbringelsesproblematikken, hvor der står, at klienten er indlagt i henhold til dom på en psykiatrisk afdeling, institution el. LIGN. (hvad står ELLER LIGN. for?) Dette prøver vi også at få løst. Den 23. november var undertegnede, næstformanden og kassereren til møde med -71 Tilsynet. Vi havde et rigtig godt møde som sædvanligt og den nye formand Liselotte Brixt brugte ½ time i slutningen af det timelange møde til rigtig at få at vide, hvad de to områder præcist dækker. En rigtig god dialog kontakt blev her også skabt til det næsten helt nye -71 Tilsyn. Læs andet sted i bladet de spørgsmål, som vi havde sendt ind på forhånd. Vi ser i starten af det nye år frem til at mødes med Sundhedsudvalget for første gang, hvor Özlem er formand. Her vil vi udelukkende diskutere patientrådgiverproblematikker. Blandt andet vil vi jo gerne have gjort begynderkurserne obligatorisk for alle nye patientrådgivere og bistandsværger. Det er vigtigt, at vi også tager bistandsværgerne med, idet langt de fleste på et eller andet tidspunkt kommer ud for at skulle være patientrådgiver for den samme person, som de er bistandsværge for, når denne udsættes for en handling under lov om tvang i psykiatrien. Vi vil også gerne have et møde med Retsudvalget, som jo nu har fået Anne Båstrup som formand. Et formandskab, som vi forventer os meget af, idet vi kender Anne rigtig godt fra hendes tid i 71 Tilsynet, både som formand og menigt medlem. Vi har jo et par hængepartier omkring pårørendebistandsværgerne og deres situation forsvarsadvokaternes rolle beskikkelsestidspunkt i forbindelse med første retsmøde osv. Der er rigtig meget at tage fat på. Vi arbejder også meget gerne med grønlænderproblematikken, hvor vi jo er så heldig, at have Katrine Kleist (selv grønlænder) med i bestyrelsen. Der er flere urimeligheder, I N D H O L D Kort nyt... Kursus i 2011 og kommende kurser... 4 Kontingent...19 Fagligt talt... Endelig rapport fra 71 Tilsynet... 6 Spørgsmål til 71 Tilsynet...17 Beretning om 71 Tilsynet...20 Værd at vide... Hvordan gennemføres en straffesag i Østre Landsret?...27 Indsattes telefonsamtaler...29 Hvordan gennemføres en civilsag i Østre Landsret?...45 Min mening Debat... Østjyllands politi vedrørende selv at skulle bede om 3- måneders vederlag...30 Afslag på 3- måneders vederlag...47 som trænger til en oprydning og en justering. Der er bl. a. forskel på honorarerne og problemet er også, at personer som slet ikke har noget at gøre med grønlænderbistandsværgernes beskikkelser vil prøve at omgøre disse uden at retten, som jo har beskikket dem, får noget at vide. Vi prøver at servicere alle de grønlandske bistandsværger og disse deltager også flittigt i vore kurser. I bestyrelsen glæder vi os til arbejdet i Vi har rigtig mange dejlige samarbejdspartnere omkring vores daglige arbejde og vi sætter stor pris på dette samarbejde. Det er bestemt ikke altid vi er enige i de afgørelser, som kommer fra specielt vores største samarbejdspartner, som er Justitsministeriet. Vi indgår da i dialog og finder som regel en fornuftig løsning på problemet. Nu er det jo også Justitsministeriet, som er sat til at varetage styringen af vore bevillinger i de ressortministerier. Dette giver selvfølgelig anledning til nogle diskussioner. Sluttelig vil jeg på LPD s vegne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår og tak for samarbejdet i det forgangne år. Ole Kølle Formand/ ansvarsh.redaktør. LPD avisen 3

4 Kort nyt... Angående kurser i 2011 og kommende kurser I 2011 afholdt LPD to kurser og et temaforløb. Alle tre arrangementer gav gode evalueringer retur, hvilket selvfølgelig er meget tilfredsstillende for LPD. Vi bestræber os hele tiden på at være up to date og det er derfor meget vigtigt, at I kære læsere er med til at sætte dagsordenen for vore temadage mv. Kom gerne med gode emner til temadage og disse vil blive seriøst behandlet i bestyrelsen. Hvis ansøgte bevilling til kurser i 2012 (og januar 2013) bevilges vil følgende kurser blive gennemført som følger: Temadage i ÅRHUS den maj Modul 3-4 kursus den november. Sted ikke fastlagt endnu, men vil blive centralt for alle. Modul 1-2 (begynderkursus) afholdes januar I dette nummer af LPD avisen vil der være flere billeder fra kurset i Svendborg. Man kan allerede nu forhåndsreservere et eller flere af kurserne og temadagene ved at maile navn, hvor længe man har været i gang som enten bistandsværge eller patientrådgiver eller om man er endnu ikke er i gang, men gerne vil dette, til formanden ok280944@yahoo.dk. Hermed også første indkaldelse til Landsmøde 2012, som vil finde sted i Århus søndag den 13. maj kl ca Ole Kølle Formand 4 LPD avisen

5 Fagligt talt... Tilsynet i henhold til grundlovens alm. del Bilag 13 Offentligt LPD avisen 5

6 6 LPD avisen

7 LPD avisen 7

8 8 LPD avisen

9 LPD avisen 9

10 10 LPD avisen

11 LPD avisen 11

12 12 LPD avisen

13 LPD avisen 13

14 14 LPD avisen

15 LPD avisen 15

16 16 LPD avisen

17 Fagligt talt... Spørgsmål vedr. 71 tilsyn Til Folketingets 71 Tilsyn Att. Udvalgssekretær Anne Mette Riisager Udvalgssekretariatet, Christiansborg, 1240 København K Kære Anne Mette. Her er så de punkter, som LPD gerne vil drøfte med udvalget. Jeg regner med, at jeg starter med at give en meget kort redegørelse for, hvad LPD er og hvorfor vi i sin tid startede som forening. (mange nye i udvalget) Punkter som vi ønsker drøftet med Tilsynet: 1. Et af de helt store problemer for øjeblikket er problematikken for bistandsværgerne, når disse ifølge lovgivningen, skal være patientrådgiver, nemlig når en af deres klienter udsættes for en eller anden form for tvang (jf. psykiatriloven). LPD har i den forbindelse forespurgt Justitsministeriet (som jo er bistandsværgernes ressortministerium), hvilket regelsæt som gælder i disse sager. Bistandsværgen bliver i disse sager kun aflønnet som bistandsværge og får altså IKKE patientrådgiverhonorar, selv om fremmødefrekvens, møder mv. er af en anden størrelsesorden end som bistandsværge. Ministeriet har ikke givet noget entydigt svar. (Oversat betyder det, at ministeriet ikke har svaret endnu, idet det nok er svært at finde det rigtige svar ). En anden problemstilling i disse sager, er de bistandsværger, som er pårørendebistandsværger, hvilket betyder, at de ikke får honorar for at være bistandsværge, men kan få kørsel betalt indtil 5 gange årligt. Disse bistandsværger får slet ikke noget honorar, når de agerer patientrådgiver. Dette skyldes jo, at de enkelte afdelinger ikke har noget kendskab til, hvilken type bistandsværge de enkelte klienter har og kan derfor kun agere ud fra, at en klient har en bistandsværge. Problematikken er utroligt rodet for øjeblikket (og har været det længe) og trænger i den grad til at blive afklaret. LPD s holdning er helt klart den, at så længe man kun får honorar for at være bistandsværge, er det dette regelsæt som gælder for de bistandsværger, som skal være patientrådgiver i en given situation. Der skal en lovgivning til for at ændre på den sidste situation (ALLE bistandsværger skal have honorar). Omkring den første problematik skal der ske en meget KLAR udmelding fra de 2 ressortministerier Justitsministeriet og Sundhedsministeriet). LPD s holdning er den, at skal du bestride 2 job, skal du selvfølgelig også have løn for dette. 2. I bekendtgørelsen 5 stk. 1, 2, 3 og 4 står der, hvordan en patientrådgiver skal beskikkes og hvilke indflydelse patienten har på selve beskikkelsen. Intentionerne er givet vis gode nok, men virkeligheden er en ganske anden. LPD har spurgt rigtig mange både personaler og patienter (via deres patientrådgiver) om patienterne får oplyst, hvilke muligheder de har for at udpege en patientrådgiver, som de evt. gerne vil have. Det er under 10 % af de adspurgte, som rent faktisk overholder lovens ord omkring beskikkelsesproceduren. Det er på ingen måde tilfredsstillende og enten skal loven laves om, så den passer til virkeligheden eller også skal der strammes gevaldigt op på dette område. Har Tilsynet på noget tidspunkt, ved besøg på de forskellige afdelinger spugt ind til dette problem???? 3. Vi nærmer os meget en situation, hvor rigtig mange patientrådgivere, der har været med fra starten (1. oktober 1989 ), nærmer sig (enkelte er over 80 år) de 80 år. Dette betyder, at vi i de kommende år vil se rigtig mange udskiftninger på området. To ting er derfor nødvendig at forholde sig til. Det ene er uddannelsen af de nye patientrådgivere. Her kunne LPD godt ønske sig (på lige fod med bl. a. Statsforvaltningen Hovedstaden) at det blev et krav, at nye rådgivere som minimum havde gennemgået grundkurset for patientrådgiver og bistandsværger. Vi LPD avisen 17

18 oplever alt for tit, at de nye ikke er klædt godt nok på til at klare dette krævende arbejde. Det afsløres meget tydeligt i de henvendelser, som LPD får fra mange nye(specielt for øjeblikket er det mange nye bistandsværger). Vil Tilsynet gøre noget ved denne problematik?? Den anden ting er den økonomiske del af arbejdet. Som Tilsynet nok ved, gives der honorar for at være enten bistandsværge eller patientrådgiver og der udbetales kørepenge. Ingen af disse to dele følger med prisudviklingen i vores samfund og det er tvingende nødvendigt at se på disse to områder. De nye unge, som forhåbentligt kommer til inden længe, har et noget andet syn på arbejdet som patientrådgiver og bistandsværge med hensyn til økonomien i dette arbejde. 4 Patientrådgiveren skal så vidt muligt møde op til møder i patientklagenævnet. Dette voldte store problemer i starten, men er i de senere år blevet meget bedre. Hvilke bl. a. skyldes, at rigtig mange rådgivere er gået på pension, så man ikke er afhængig af arbejdstider mv. LPD har før foreslået, at jobbet som patientrådgiver skulle gøres til et ombudsmandslignende noget, så man kunne få fri til de meget vigtige møder i Patientklagenævnet. LPD ved godt, at dette kræver en lovændring, men det er der så meget, der gør, så her synes, at det ville være oplagt, så, der kunne mere respekt omkring jobbet som patientrådgiver. 5 LPD har lige siden starten af foreningen haft et rigtig dejligt samarbejde med 71 - Tilsynet under skiftende formænd. LPD har altid sat dette samarbejde meget højt og glæder sig meget til det fortsatte samarbejde med det nye Tilsyn. Hvert år afholder LPD temadage over et givet emne. Sidste år var emnet: Holdninger til mennesker, der på en eller anden måde kommer i berøring med psykiatrien. Vi havde et par meget spændende dage på Christiansborg. Det Etiske Råd arbejder for øjeblikket med at belyse psykiatriens dilemmaer og udfordringer på en lidt anderledes måde end vanligt. Det er meget vigtigt, at vi hele tiden får sat fokus på psykiatrien og dette på en måde som alle har mest gavn af. LPD vil derfor høre, om 71 Tilsynet har nogle forslag til emner, som LPD kunne tage op på næste års temadage, idet temaet ikke er fastlagt endnu. Vi ser frem til et spændende møde med det nye Tilsyn. Vi regner med, at der på selve mødet vil dukke emner op, som led i debatten om ovenstående emner eller ved direkte spørgsmål. Med venlig hilsen Ole Kølle Formand 18 LPD avisen

19 Kontingent 2012 Nyt kontonummer: reg 0704 kontonr Spar Lolland Kasserer: Mogens Michaelsen Kontingent: er kr. 350 helårligt Letteste og ikke mindst den billigste måde, at indbetale det årlige kontingent er, at overføre fra egen netbank til ovennævnte konto. Husk venligst at påføre dit nummer, som ses først på din adresselabel der er påført LPD-Avisen. Er du ny bruger af LPD og LPD-Avisen er du endnu ikke registreret i LPD s kartotek. Send da en mail til kassererenlpd@gmail.com og du vil straks få fremsendt et medlemsnummer. Alternativt kan du skrive dit navn og adresse på meddelelsen ved fremsendelse af kontingentbeløbet på kr Du kan naturligvis også altid gå i dit pengeinstitut og oplyse registrerings- og kontonummer: reg kt Kan det være lettere :-) Kun medlemmer der har indbetalt kontingent rettidigt iht. vedtægterne har stemmeret på LPD s landsmøde. LPD og ikke mindst kassereren håber meget på din støtte i form af dit medlemskab. På forhånd tak. Kort nyt... Mogens Michaelsen LPD avisen 19

20 Fagligt talt tilsynets virksomhed: Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret tilsynets virksomhed generelt 2. Indledning 3. Konkrete sager 4. Spørgsmål til ministre 4.1 Bisidder til udsatte børn og unge 4.2 Tvungen opfølgning 4.3 Bæltefiksering af svært overvægtige patienter 5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v. 5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup 5.2 Københavns Kommunes børn og unge-udvalg 5.3 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense 5.4 Odense Kommunes børn og unge-udvalg 5.5 Psykiatrisk Center Hvidovre 5.6 Psykiatrisk Center Amager 5.7 Brønderslev Kommune 6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v. 6.1 Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen 6.2 Psykiatrisk Center Sct. Hans 6.3 Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling 6.4 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 7. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn 7.1 Opfølgning på årsberetninger for Møder 8.1 Folketingets Ombudsmand 8.2 Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark 9. I nformation om tilsynets arbejde 71-tilsynets virksomhed Det retlige grundlag 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven. Grundlovens 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:»stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens 71 eller i daglig tale 71-tilsynet. 71-tilsynet består af 9 medlemmer. Opgaver Med hensyn til sine opgaver adskiller 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet. Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriske afdelinger. 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten anmeldte eller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og 20 LPD avisen

21 kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v. Ud over sine ordinære møder holder 71-tilsynet også møder med foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a. være med til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes og personalets synsvinkel giver anledning til problemer på tilsynets områder. 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v. inden for tilsynets sagsområder. De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. anledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre og andre. Udtalelser 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på en institution, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer. 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert. Sammenfatning 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt er berøvet deres frihed. 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen i vid for-stand af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såvel det konkrete som det generelle plan. 2. INDLEDNING 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret holdt 8 møder. Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på 4 psykiatriske afdelinger, heraf 2 uanmeldte, og holdt møder med 3 kommuner om tilsyn vedrørende tvangsfjernelser på børne- og ungeområdet. Tilsynets drøftelser har i indeværende samling været præget af drøftelser omkring brugen af tvang, overbelægning og tvangsanbragte børn, herunder bisidderordningen, søskendekontakt m.v. Tilsynets medlemmer har endvidere haft lejlighed til at deltage i konferencer m.v. De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet, har sammen med besøgene og møderne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. indenrigs- og sundhedsministeren og socialministeren samt regioner og kommuner om forskellige problemstillinger. 3. KONKRETE SAGER Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen eller tvangsforanstaltningen. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klageeller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager, der vedrører forholdene under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt. 4. SPØRGSMÅL TIL MINISTRE 4.1 Bisidder til udsatte børn og unge 71-tilsynet har bedt socialministeren om med udgangspunkt i en konkret sag at oplyse nærmere om anbragte børns ret til en bisidder, og hvilken forpligtelse kommunerne har til at gøre børnene opmærksom på dette. Socialministeren svarede bl.a.:»børn, hvis sag behandles efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge og dermed f.eks. børn, der er anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke, har efter servicelovens 48 a ret til at lade sig bistå af andre. Myndigheden kan dog under særlige omstændigheder træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets mulighed for at lade sig bistå, om valget af bisidder og om at udelukke bisidderen helt eller delvist fra et møde jf. servicelovens 48 a stk. 2 og 3. Afgørelser herom kan indbringes for det sociale nævn af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år.«socialministeren svarede endvidere:»det fremgår derfor af Socialministeriets vejledning til kommunerne om særlig støtte til udsatte børn og unge (vejledning nr. 3 til serviceloven), at det er vigtigt, at et barn eller en ung, som har en sag om særlig støtte til behandling hos den kommunale myndighed, ved, at det har ret til at lade sig bistå af andre efter servicelovens 48 a. Det er derfor afgørende, at sagsbehandleren tager initiativ til at tale med barnet eller den unge om den støtte, som en bisidder kan give, og mere aktivt hjælper barnet eller den unge med at fin-de den rette person og kontakte vedkommende.«se 71-tilsynets alm. del, svar på spm. 1 og 2. LPD avisen 21

22 4.2 Tvungen opfølgning 71-tilsynet har spurgt indenrigs- og sundhedsministeren om, hvilke kriterier der har været til stede i forbindelse med det ene tilfælde af tvungen opfølgning, som har været indberettet til Sundhedsstyrelsen i perioden 1. oktober december Indenrigs- og sundhedsministeren svarede bl.a.:»tvungen opfølgning efter udskrivning kan iværksættes, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse er en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt mindst 3 gange, patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse i mindst ét tilfælde har undladt at følge den be-handling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og patienten inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at følge den ordinerede, medicinske behandling.«se 71-tilsynets alm. del, svar på spm. 3 og bilag Bæltefiksering af svært overvægtige patienter 71-tilsynet har bedt indenrigs- og sundhedsministeren om at oplyse, hvordan man andre steder i landet håndterer problemstillingen med tvangsfiksering med mavebælte af svært overvægtige personer. Ministeren har anført følgende i sit svar:»til brug for min besvarelse, har Sundhedsstyrelsen oplyst, at svært overvægtige patienter har lettere ved at skubbe sig ud af mavebælter, der anvendes til tvangsfiksering, således at det kan være nødvendigt også at anvende hånd- eller fodremme. Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at man ofte i disse situationer kun anvender én hånd- og én fodrem. Disse bliver anlagt på hver sin side, fx om venstre hånd og højre fod, således at den overvægtige patient sikres mest mulig bevægelsesfrihed. Det er en forudsætning, at der samtidig anvendes bælte om maven.«se 71-tilsynets alm. del, svar på spm. 4 og bilag 30 og BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V. 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på både uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på forskellige psykiatriske afdelinger. Efterfølgende skriver tilsynet en faktuel rapport og stiller en række opfølgende spørgsmål til den pågældende region. Når disse er besvaret, skriver 71-tilsynet en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurdering af konkrete for-hold på afdelingen. De endelige tilsynsrapporter er offentligt tilgængelige. 5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Den 22. november 2010 aflagde 71-tilsynet et anmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. 71-tilsynet havde indledningsvis et møde med repræsentanter fra afdelingen og Region Hovedstadens Psykiatri. Efterfølgende blev tilsynet vist rundt på afsnit 59, Børnepsykiatrisk afsnit, og afsnit 62, Lukket ungdomspsykiatrisk afsnit. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienter på afsnittet. I den endelige rapport udtalte tilsynet:»tvang Tilsynet finder det positivt, at afdelingen arbejder for at nedbringe de mest indgribende tvangsforanstaltninger, og som konsekvens heraf har nedbragt antallet af fikseringer med bælte og remme. Tilsynet har noteret sig, at Region Hovedstandens Psykiatri siden tilsynets besøg har ændret praksis fsva. tvangsforanstaltninger, hvor der foreligger samtykke fra forældrene. Det er sket på baggrund af Indenrigsog Sundhedsministeriets fortolkning af reglerne, som er, at der i disse tilfælde ikke er tale om tvang i henhold til psykiatriloven. Hidtil har regionen haft den praksis, at psykiatriloven har fundet anvendelse i alle tilfælde, hvor der er tale om tvang uanset forældresamtykke for på den måde at give patienten den bedst mulige retssikkerhedsgaranti. De fysiske rammer Tilsynet finder det positivt, at der er igangsat initiativer, som vil aflaste ungeafsnittet herunder give flere enestuer. Tilsynet finder det imidlertid beklageligt, at der ikke p.t. er ressourcer til at renovere børneafsnittet herunder afsnit 59, som fremstår meget trangt og utidssvarende med få bade- og toiletfaciliteter ikke mindst når det tages i betragtning, at forældrene ofte også opholder sig/ overnatter på afsnittet.«hele rapporten kan læses på 71-tilsynet alm. del bilag Københavns Kommunes børn og unge-udvalg Den 22. november 2010 holdt 71-tilsynet et møde med repræsentanter fra Københavns Kommunes børn og ungeudvalg og Socialforvaltningen om kommunens tilsyn med private og kommunale opholdssteder/botilbud og plejefamilier på børne- og ungeområdet. Forud for mødet havde Københavns Kommune fremsendt en årsopgørelse over indberetninger af magtanvendelser i 2009 og et notat om tilsyn på de kommunale og private tilbud i I den endelige rapport udtalte tilsynet:»tilsynet har noteret sig, at kommunen påpeger, at kommunerne ikke er gode til at informere hinanden 22 LPD avisen

23 vedr. såkaldte nomadefamilier, så længe deres sager er i udredningsfasen, hvor der ikke endnu er en egentlig aktiv sag. Tilsynet har noteret sig, at kommunen vurderer, at Barnets Reform fsva. kontinuitet i anbringelsen har medført længere genbehandlingsfrister i forbindelse med tvangsanbringelser, som kan have den konsekvens, at kommunen vil være tilbageholdende i forhold til at indstille til tvangsadoption.«hele rapporten kan læses på 71-tilsynet alm. del bilag Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense Den 31. januar 2011 aflagde 71-tilsynet et anmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense. Tilsynet afholdt først et møde med ledelsen og repræsentanter for regionen. Herefter blev tilsynet vist rundt på afsnit 3. I den endelige rapport udtalte tilsynet:»tilsynet finder det positivt, dels at afdelingen har eget produktionskøkken, som betyder, at der laves mad, som er beregnet/tilpasset børn og unge, dels at patienterne har medindflydelse på menuen og deltager i madlavningen en gang ugentligt. Tilsynet finder det positivt, at afdelingen registrerer al tvang også selvom der foreligger forældresamtykke. Tilsynet finder det uheldigt, at der i perioder er overbelægning på afdelingen og deraf følgende øget stressbelastning af patienterne. Tilsynet har noteret sig, at det er afdelingens indtryk, at der hyppigere er problemer med at udsluse færdigbehandlede patienter, fordi udskrivningen afventer kommunens 50undersøgelse og et passende efterbehandlingstilbud, og det kan være svært at få den praktiske udslusning koordineret. Tilsynet har noteret sig, at afdelingen finder, at især den skærmede enhed behøver mere plads, men at afdelingens fysiske forhold løbende bliver tilpasset, indtil afdelingen flytter.«hele rapporten kan læses på 71-tilsynet alm. del bilag Odense Kommunes børn og unge-udvalg Den 31. januar 2011 holdt 71-tilsynet et møde med Odense Kommunes børn og unge-udvalg om kommunens tilsyn med private og kommunale opholdssteder/botilbud og plejefamilier. Forud for mødet havde Odense Kommune fremsendt materiale om kommunens anbringelsesgrundlag, opgørelser over tvangssager, frivillige og tvangsmæssige afgørelser osv. samt retningslinjer for udarbejdelse af handleplaner, 50-undersøgelser og tvangsmæssige afgørelser. I den endelige rapport udtalte tilsynet:» 71-tilsynet har noteret sig, at kommunen finder, at der er kommet mange nye og anvendelige redskaber via lovgivningen Barnets Reform, og at der ikke p.t. er behov for yderligere regler, men ro til at implementere de nuværende.«hele rapporten kan læses på 71-tilsynet alm. del bilag Psykiatrisk Center Hvidovre Den 1. april 2011 aflagde 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Psykiatrisk Center Hvidovre. Tilsynet blev vist rundt på 2 lukkede voksenafsnit, henholdsvis afsnit 809 og 811. Tilsynsrapporten er på tidspunktet for beretningens afgivelse endnu ikke færdigbehandlet. Tilsynets endelige udtalelse vedrørende besøget på Psykiatrisk Center Hvidovre vil derfor først fremgå af næste års beretning. 5.6 Psykiatrisk Center Amager Den 8. juni 2011 aflagde 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Psykiatrisk Center Amager. Tilsynet blev vist rundt på 2 lukkede voksenafsnit, B1 og B2. Tilsynsrapporten er på tidspunktet for beretningens afgivelse endnu ikke færdigbehandlet. Tilsynets endelige udtalelse vedrørende besøget på Psykiatrisk Center Amager vil derfor først fremgå af næste års beretning. 5.7 Brønderslev Kommune Den 9. august 2011 holdt 71-tilsynet et møde med repræsentanter for Brønderslev Kommunes Børne- og Skoleudvalg og Børne- og familieafdelingen. Referatet af mødet er på tidspunktet for beretningens afgivelse endnu ikke færdigbehandlet. Tilsynets endelige udtalelse vedrørende mødet med Brønderslev Kommune vil derfor først fremgå af næste års beretning. 6. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V. Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et tilsynsbesøg som udgangspunkt følges op på den rapport, som besøget mundede ud i, over for den ansvarlige region. 71-tilsynet har i indeværende samling spurgt til en opfølgende status på de kritikpunkter, som fremgik af den endelige rapport på henholdsvis Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland - Sikringen, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. LPD avisen 23

24 6.1 Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen 71-tilsynet aflagde den 30. november 2009 et anmeldt besøg på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen. På baggrund af 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget skrev tilsynet et opfølgende brev til region Sjælland og spurgte til status vedrørende følgende forhold:» 71-tilsynet noterede sig i rapporten, at antallet af anvendelse af bælte og remme var steget betydeligt i de sidste tre år også fraregnet de tre langtidsindlagte patienter. Tilsynet vil derfor høre, hvordan antallet af anven delsen af bælte og remme har udviklet sig siden tilsynsbesøget? Tilsynet udtalte i den endelig rapport, at de fandt det beklageligt, at Sikringen ikke udleverede Sundhedsministeriets pjece om Tvang i psykiatrien til patienter og pårørende. Udleveres pjecen nu systematisk på Sikringen? Regionen bedes redegøre for, hvilke ændringer der er sket med hensyn til kostpolitikken siden tilsynsbesøget i lyset af den undersøgelse, som Ombudsmanden havde iværksat? «Af Region Sjællands svar fremgår bl.a. :»Tvang Som svar på spørgsmålet om udviklingen i antallet af fikseringer kan det med henvisning til de tidligere fremsendte besvarelser, hvoraf tallene for 2007, 2008 og 2009 fremgik, oplyses, at der i 2010 er registreret følgende fiksering med henholdsvis bælte og remme: Bælte (alle patienter) 2467 (ekskl. 3 patienter) 162 Remme (alle patienter) 2412 (ekskl. 3 patienter) 148 Det er således sket et fald i antallet af fikseringer med bælte, når fikseringerne af de 3 omhandlende patienter fraregnes, mens der med hensyn til det samlede antal fikseringer ses en mindre stigning.«endvidere svarede regionen, at man nu systematisk udleverer pjecen»tvang i psykiatrien«til alle patienter og pårørende. Kost Vedrørende patientkost svarede regionen, at»restriktioner af patienters spisevaner bliver truffet ud fra nogle individuelle kriterier, som baseres på objektive målinger. Der iværksættes således først kostreduktioner, hvis en patient har et højt BMI (når patienten er klinisk fed, d.v.s. BMI over 30), når der er tydelige blodprøvesvar, der indikerer at patienten har sukkersyge eller udviklet forhøjet kolesterol, eller hvis patientens tænder er svært carieret, og patienten er i risiko for at miste tandsættet. Der er ingen undervægtige patienter på Sikringsafdelingen, men til gengæld en del der er overvægtige. Normalkost til patienterne leveres af sygehuskøkkenet med en kostsammensætning svarende til, at unge mandlige sportsaktive patienter skal have dækket deres kostbehov. En særlig kostgruppe har undersøgt kostbehovet i dialog med sygehuskøkkenet, og resultatet er udmøntet i det aktuelle køkkentilbud. Derudover kan patienterne en gang ugentlig bestille grillmad til aften. Patienterne kan købe frugt og slik hos den stedlige købmand. Det er ikke muligt at indkøbe eller opbevare (af hygiejniske grunde) supplerende madvarer.«tilsynet tog regionens svar til efterretning. Brevene er fortrolige og kan derfor ikke ses på Folketingets hjemmeside (bilag 49, 70 og 79). 6.2 Psykiatrisk Center Sct. Hans 71-tilsynet aflagde den 30. november 2009 et anmeldt besøg på Psykiatrisk Center Sct. Hans. På baggrund af 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget skrev tilsynet et opfølgende brev til region Hovedstaden og spurgte til status vedrørende følgende forhold:» Tilsynet udtalte i den endelig rapport, at de fandt det beklageligt, at der i både 2008 og 2009 var tale om overbelægning med inddragelse af fællesrum til gene for patienterne generelt. Hvordan har situationen med hensyn til overbelægning udviklet sig siden tilsynsbesøget? På besøgstidspunktet var der problemer med udslusning af færdigbehandlede patienter og især et par stykker, som havde ventet i meget lang tid på et egnet tilbud. I den forbindelse bedes regionen redegøre for, hvordan balancen er mellem færdigbehandlede patienter og udskrivninger på nuværende tidspunkt. Tilsynet fandt det i rapporten beklageligt, at de fysiske rammer især på afsnit L1 og R7 var nedslidte, og at det f.eks. var svært at stille tilfredsstillende faciliteter til rådighed for både rygere og ikke-rygere. Hvordan er status med hensyn til de fysiske rammer på nuværende tidspunkt? Endvidere vedlægger tilsynet kopi af svar fra indenrigsog sundhedsministeren vedr. forhold på Psykiatrisk Center, Sct. Hans, som tilsynet gerne vil bede om regionens kommentarer til.«af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.: Overbelægning»Det var kun i januar måned 2010, at belægningen var over 100 %. Den gennemsnitlige belægning var 90 % for hele 2010 samt januar Overbelægning er således ikke noget aktuelt problem for afsnittet (L1). For L2 var belægningen mellem 90 % og 100 % med et gennemsnit på 94 %. 24 LPD avisen

25 På afsnit R7 er der fortsat en overbelægning kvantitativt set, men det er kvalitativt acceptabelt, idet afsnittet varetager en regionsfunktion og det er de 12 mest flugtsikrede pladser Regionen kan tilbyde til patienter under fuldbyrdelse af deres foranstaltninger.«færdigbehandlede patienter Aktuelt er alle patienterne på S1 (tidligere L1) i et aktivt behandlingsforløb. Ingen patienter er registreret som færdigbehandlede. På S2 (tidligere L2) er 2 patienter registreret som færdigbehandlede.der vil fremover forsat være færdigbehandlede patienter i afdeling S, men det skønnes, at de vil udgøre en mindre del af det samlede antal patienter, og at de ikke vil vente så længe som hidtil.«fysiske rammer»generelt er indeklimaet bedret væsentligt siden man indførte rygeforbud indendørs i afsnittet i efteråret 2010.Det planlægges, at der skal bygges 80 nye senge i et byggeri, der på bedste måde kan rumme de retspsykiatriske patienter, således at både den behandlings- og plejemæssige indsat kan forenes med den sikkerhedsmæssige dimension.de fysiske rammer på S1 er i øvrigt stort set uændrede siden 71-tilsynets besøg i 2009, men indgår i centrets renoveringsplan.«endvidere anfører regionen som kommentar til indenrigsog sundhedsministerens svar vedrørende forhold på Psykiatrisk Center Sct. Hans: Vedr. tvang»der har været noget øget forekomst af fysisk magtanvendelse i weekender og søgnehelligdage i forhold til hverdage. Der er ikke nogen entydig forklaring på dette.tvangen er dog primært afledt af, at der fortsat finder en større stofindtagelse sted i disse perioder og at frustrationen over at være undergivet en foranstaltning er størst for disse patienter om aftenen og i weekenden.psykiatrisk Center Sct. Hans har den glædelige erfaring i en periode at kunne indlægge alle patienter fra fængslet på et speciel designet afsnit. Et afsnit der efter Region Hovedstadens Psykiatris opfattelse har ideelle fysiske rammer og en faglig kompetent personalebemanding. På dette afsnit har fysisk tvang stor set ikke været til stede.«vedr. ventelister»det er forsat venteliste fra fængslerne til de 2 retspsykiatriske afdelinger på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Visitationsproceduren står imidlertid nu overfor en omfattende strukturændring i hele Region Hovedstadens Psykiatri med etablering af en central visitation.«tilsynet besluttede at stille opfølgende spørgsmål til Region Hovedstaden om muligheden for anden anvendelse af personaleressourcerne/flerfaglighed for at forebygge øget tvang i weekenderne og om antallet af patienter med dobbeltdiagnose og deres behandling. Vedr. bæltefiksering af overvægtige»det ideelle mavebælte til svært overvægtige patienter er simpelthen ikke opfundet.«tilsynet tog herefter regionens svar til efterretning. Se tillige 71-tilsynet alm. del bilag 48, 68, 77 og Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling 71-tilsynet aflagde den 12. april 2010 et anmeldt besøg på Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling. På baggrund af 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget skrev tilsynet et opfølgende brev til region Nordjylland og spurgte til status vedrørende følgende forhold:» Har afdelingen haft en fortsat positiv udviklingen med hensyn til at nedbringe tvangstallene? Er der fortsat stort set ikke tale om overbelægning på afdelingen? Hvordan er situationen på afdelingen med hensyn til vanskelighederne med at rekruttere speciallæger på området, og har det fortsat betydning for ventetiden på ambulant udredning? Er der sket ændringer med hensyn til forholdene omkring afdelingens terrasse og have, som ligger umiddelbart ved siden af haven tilhørende et lukket voksen afsnit, hvor der er frit udsyn mellem haverne.«af Region Nordjyllands svar fremgår bl.a.: Tvang»Antal tvangsindlæggelser er i 2010 på samme niveau som de seneste år. Andre former for tvangsforanstaltninger forekommer meget sjældent, om end der i 2010 har været en øget tvangsanvendelse i form af fysisk fastholden, tvangsfiksering og døraflåsning. Det vurderes, at det er enkelte konkrete patienter, der har begrundet stigningen.«overbelægning»der har i 2010 været korterevarende overbelægning med en enkelt patient opstået som følge af behov for indlæggelse af patienter via den psykiatriske skadestue. Der har ikke været vedvarende eller længerevarende overbelægning. Belægningsprocenter i 2010 for døgnafsnit A1d var 81,8 %, hvilket er en tilfredsstillende belægning.«rekruttering»det er fortsat vanskeligt at rekruttere speciallæger in denfor børne-ungdomspsykiatri, men det er lykkedes at øge den faste bemanding ved yderligere en overlæge (dansk) og en dansk talende polsk afdelingslæge begge med fast tilknytning til børne-ungdomspsykiatrisk afdeling A.Der er fortsat ventetid på udredning/ LPD avisen 25

26 behandling» «men der er sket et i fald i antallet af patienter, der venter meget længe (over år). Vi kan oplyse, at der fortsat arbejdes på at nedbringe ventetiden på børne-ungdomspsykiatrisk udredning/ behandling. I den forbindelse er det netop politisk besluttet, at Region Nordjylland etablerer en børneungdomspsykiatrisk friklinik med opstart efterår 2011.«Fysiske rammer»der er foretaget visse fysiske ændringer, idet der er kommet halvtag over dele af den lukkede afdelingsterrasse og der er planlagt udskiftning af ruderne i siderne på terrassen, således at der isættes frostede ruder, Disse tiltag bevirker, at udsynet til det lukkede sengeafsnits have ikke er så direkte. Afdelingen har yderligere arbejdet på at gøre haven mere hyggelig og indrettet til børn og unge med bålplads og mål til boldspil.«tilsynet har ikke på tidspunktet for afgivelse af beretningen haft regionens svar til drøftelse på et møde endnu. Se tillige 71-tilsynet alm. del bilag 94 og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 71-tilsynet aflagde den 7. juni 2010 et uanmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. På baggrund af 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet skrevet et opfølgende brev til region Hovedstaden for at spørge til status på forskellige områder. Svaret er på tidspunktet for beretningens afgivelse ikke modtaget, men vil blive nævnt i næste års beretning. 7. OPFØLGNING PÅ ÅRSBERETNINGER FRA DE LOKALE PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne til loven, at det forudsættes, at bl.a. 71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningerne. 7.1 Opfølgning på årsberetninger tilsynet har drøftet årsrapporterne 2010 og efterfølgende skrevet til statsforvaltningerne med bemærkninger om følgende emner: Stigningen i antallet af tilsidesættelser. Stigningen i antallet af sager. Stigning i antallet af afgørelser. Fremmødeprocenter for henholdsvis bistandsværger og patienter. Fokus på tilstrækkelig dokumentation ved tvang. Lav gennemsnitlig sagsbehandlingstid. 8. MØDER 8.1 Folketingets Ombudsmand Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, inspektionschef Lennart Frandsen og fuldmægtig Mai Vestergaard onsdag den 27. oktober På mødet blev bl.a. drøftet reglerne for visitation, manglende aktiviteter på de psykiatriske afdelinger, tvungen opfølgning, retsenheden i landet, kostpolitik i psykiatrien, fordelingen af åbne og lukkede sengepladser, husordener og nedsættelse af den kriminelle lavalder. 8.2 Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Tilsynet har holdt møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) onsdag den 27. oktober På mødet blev drøftet forskellige konkrete sager og nogle mere generelle problemstillinger bl.a. husordener, restriktioner af psykiatriske patienters indkøb, bistandsværger og patientrådgiveres vilkår og frit sygehusvalg for psykiatriske patienter. 9. INFORMATION OM TILSYNETS ARBEJDE I det forløbne folketingsår har tilsynet som i tidligere år udsendt en folder om årets arbejde i tilsynet med henblik på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter. Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt. Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser. Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets opgaver efter grundloven, udsendes enten efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser. Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på Folketingets hjemmeside under Folketingets 71-tilsyn. Sophie Løhde (V) Birgitte Josefsen (V), Marion Pedersen (V), Anita Christensen (DF) nfmd., Vivi Kier (KF) Karen J. Klint (S) fmd., Orla Hav (S) Özlem Sara Cekic (SF) Anne Baastrup (SF) Se 71-tilsynet alm. del bilag LPD avisen

27 Hvordan gennemføres en straffesag i Østre Landsret? Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at henvende dig til vores kontorpersonale, som du kan kende på deres emblem med det røde domstolslogo. Domsmand Retsformand Juridisk dommer Juridisk dommer Domsmand Domsmand ( ( ( ( ( ( Evt. nævninger Værd at vide... Forsvarer Anklager Tiltalte Evt. tolk Vidne Ro i retten Det er vigtigt for alle retten, sagens parter, vidner og tilhørere at der er ro i retten. Husk at slukke din mobiltelefon, inden du går ind i retssalen. LPD avisen 27

28 Retssagens forløb Tiltalte afhøres Når dommerne kommer ind, rejser alle sig. Sagen begynder med, at anklageren forklarer om sagen, herunder om forløbet i byretten. Tiltalte har ikke pligt til at udtale sig og udtaler sig ikke under strafansvar. Anklageren stiller spørgsmål først, derefter forsvareren. Vidnerne afgiver forklaring Vidner har først adgang til retssalen, når de bliver kaldt ind. Som udgangspunkt vil den forklaring, som vidnet har afgivet i byretten, blive læst op. Som regel vil anklageren og forsvareren have supplerende spørgsmål, som vidnet skal svare på. Vidner, der har afgivet forklaring, er velkomne til at blive i retssalen og overvære resten af sagen som tilhørere. Vidner og tilhørere kan også efterfølgende ringe til landsretten og høre sagens resultat. Praktisk information Restaurant Landsretten har restaurant i Bredgade 59. Restauranten er åben mellem kl og og kan benyttes af landsrettens brugere og personale. Toiletter I Bredgade 59 findes der toiletter i nærheden af alle retssale og ved restauranten, ligesom der i stueetagen ved informationen er et handicaptoilet. I Bredgade 42 er der alene toilet i stueetagen. Proceduren Anklageren og forsvareren redegør for, hvordan de mener, at beviserne i sagen skal vurderes, og hvor lang en eventuel straf skal være. Voteringen Landsdommerne og domsmænd/nævninger trækker sig nu tilbage for at diskutere beviserne, og hvilket resultat sagen skal have. Domsafsigelsen Når dommerne vender tilbage efter votering, rejser alle sig op. Den dommer, der har ledet retsmødet (retsformanden), læser dommens konklusion op. Retsformanden beder herefter alle om at sætte sig og gennemgår, hvad retten har lagt vægt på i forbindelse med resultatet. Spørg eventuelt personalet om, hvor det nærmeste toilet findes. Kontakt Østre Landsret, Bredgade København K Telefon: Telefax: (Bredgade 59) (Bredgade 42) post@oestrelandsret.dk Vidnepligt og vidneansvar Vidner har som hovedregel pligt til at afgive forklaring. Der gælder særlige regler for tiltaltes nærtstående, og hvis en forklaring vil kunne udsætte vidnet eller dennes nærtstående for f.eks. straf eller tab af velfærd. Er du som vidne i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at afgive forklaring, skal du gøre retten opmærksom herpå. Vidner har pligt til at tale sandt i retten. Utrygge vidner Hvis du som vidne føler dig utryg, er du velkommen til at henvende dig til personalet, der kan hjælpe og vejlede dig. Dette gælder også, hvis du som vidne føler dig utryg ved at afgive forklaring, når tiltalte er til stede. Vidnegodtgørelse mv. Vidner har ret til vidnegodtgørelse og dækning af transportudgifter. Beløbet bliver sat ind på vidnets NEM-konto. Vidner, der ønsker godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, kan rette henvendelse til landsrettens personale. Kontortid Mandag torsdag Fredag LPD avisen

29 Kriminalforsorgen - anstalten ved Herstedvester Om indsattes telefonsamtaler Værd at vide... I medfør af straffefuldbyrdelseslovens 57, 4 i bekendtgørelse af 28. oktober 2009 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner, Justitsministeriets skrivelse af 30. oktober 2009 om telefonbekendtgørelsen og bekendtgørelse om ophold i varetægt kapitel 22, fastsættes: Som hovedregel henvises de indsatte til at bruge afdelingens IP-telefoner til samtale med pårørende. Der kan godkendes op til 10 telefonnumre. Tilladelse til at føre telefonsamtale fra afdelingskontorets telefon kan gives af afdelingspersonalet. Der gøres notat i kardex eller særling ringebog/fortegnelse over samtalen. De indsatte skal som tidligere selv afholde udgiten til samtalen og efter sædvanlig praksis med bilag til bogholderiet m.v. Indtil kontrolleret telefonering via afdelingens korttelefon kan etableres, har den indsatte dog mulighed for, efter afdelingspersonalets nærmere bestemmelse, at telefonere til nærmeste pårørende fra afdelingskontorets telefon. I den første uge efter indsættelsen på afdeling betaler anstalten samtalerne. Derefter skal den indsatte selv betale. Der kan også være andre særlige omstændigheder, hvor der kan gives tilladelse til at telefonere på anstaltens regning, f.eks. telefonsamtale til en bistandsværge. Det fremgår af telefonbekendtgørelsen 3, at de indsatte i almindelighed skal have tilladelse til at føre telefonsamtaler med den kreds, der er nævnt i straffefuldbyrdelseslovens 56, stk. 1. Det drejer sig om telefonsamtaler med: Den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågældende i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen. Den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende i en verserende straffesag. Den advokat, der er beskikket for eller valgt af den indsatte som forsvarer i en verserende sag om prøveudskrivning fra forvaring. Justitsministeren. Direktøren for kriminalforsorgen (i praksis direktoratet). Domstolene, herunder Den Særlige Klageret. Procesbevillingsnævnet. Anklagemyndigheden og politiet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den Europæiske Torturkomité. FN s Menneskerettighedskommission, og FN s Torturkomité Det er stadig en forudsætning, at det er praktisk muligt, således at den indsatte må vente, til der er tid. Det er også muligt en indsat, der vil ringe meget til samme myndighed, hvis myndigheden frabeder sig opringninger. Varigheden af telefonsamtaler begrænses som en altovervejende hovedregel til 15 minutter. De samtaler, som den indsatte efter telefonbekendtgørelsens 9 kan føre, uden at de påhøres eller aflyttes (se ovenstående opremsning), kan endvidere foregår fra telefonen i advokatrummet. Det er kun VK, som kan omstille samtaler til telefonen, og der kan ikke ringes ud af anstalten fra telefonen. For de grønlandske indsatte gælder fortsat reglen om, at de én gang om ugen kan tale med familien på Grønland i 15 minuter. Udgiften til disse samtaler betales af anstalten. Tid udover 15 minutter betales af den indsatte. Anmodning fra indsattes pårørende om omstilling til de indsatte, henholdsvis på værksteder efter belægningsafdelinger, må ikke imødekommes. Hans Jørgen Engbo Fængselsinspektør LPD avisen 29

30 30 LPD avisen Min mening Debat...

31 Værd at vide... Et liv i bevægelse En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Besvarelse af Helsefondens prisopgave 2011 Den optimale helhedsorienterede indsats for mennesker med en sindslidelse, der er i kontakt med både social og behandlingspsykiatri: hvem gør hvad, hvornår, og hvordan iværksættes det i praksis LPD avisen 31

32 Målet med en helhedsorienteret indsats Brud i psykiatrien, manglende samarbejde og manglende koordination er ord man ofte støder på, når man arbejder i psykiatrien. Indførelsen af en helhedsorienteret indsats bliver ofte nævnt som løsning på problemet, og her står vi overfor en stor udfordring i psykiatrien. Men før vi tager denne udfordring op, er det vigtigt, at vi når til enighed om, hvad målet med den helhedsorienterede indsats er. Går vi tilbage i tiden til den periode, der hyppigt bliver kaldt asylperioden, havde vi en helhedsorienteret indsats. Den sindslidende flyttede ind på det psykiatriske hospital, når de blev syge, levede deres liv dér og døde dér. I dette liv på det psykiatriske hospital fik de en helhedsorienteret indsats. De boede dér, de fik mad og andre fornødenheder opfyldt, de fik behandling, og de blev beskæftiget. Med andre ord fik de alt på et sted under samme ledelse. I dag er virkeligheden en anden og den helhedsorienterede indsats er blevet sværere at praktisere. En nem løsning ville være at gå tilbage til, hvad vi havde dengang, måske i en anden udformning, men forankret i tanken om, at løsningen på problemet er alt på et sted under en ledelse eller med andre nutidige ord alt i en organisation under en ledelse. Dette bliver da også gjort til løsningen igen og igen. F.eks. er modellen Assertive Community Treatment, på dansk OP team, i udgangspunktet en tværsektoriel indsats, idet teamet har til opgave at varetage såvel behandlingsindsatsen, som den sociale indsats (2). Ved indførelsen i Danmark planlagde man derfor også i starten med, at teamet skulle bestå af medarbejdere fra både behandlings og socialpsykiatrien. Men udfordringerne var for store, og løsningen blev, at OP team er et team i behandlingspsykiatrien (1). Ligeledes ønsker to kommuner netop nu at overtage ansvaret for den distriktspsykiatriske indsats. Kommunernes forklaring på dette ønske, er man med denne organisering kan sikre bedre sammenhængende patientforløb og behandling med én dør til psykiatrisk behandling den kommunale (2). Så hvorfor er dette så ikke løsning også i en større skala. Hvorfor ikke samle alle de psykiatriske indsatser i en særskilt organisation under en ledelse? Svaret er simpelt. Fordi det ikke virker og fordi det ikke understøtter en recovery proces. Går vi til udlandet viser det sig, at problemet med at integrere indsatserne findes selvom de sociale tilbud administreres af den samme myndighed som de behandlingsmæssige. Med andre ord ville denne løsning ikke i sig selv give mennesker med sindslidelser, der har behov for både en behandlingsmæssig og socialpsykiatrisk indsats, en bedre samlet indsats, og det vil være med til at underbygge forestillingen om, at mennesker med sindslidelser har andre behov end mennesker generelt, og at det derfor er nødvendigt at opbygge en særlig organisation, der kan tilbyde specielle psykiatriske indsatser fra behandling over sociale indsatser til beskæftigelse og undervisningstilbud. Men mennesker med selv alvorlige sindslidelser bør i dag tilbydes indsatser, der giver dem mulighed for at kunne leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt i samfundet og ikke indsatser, der betyder at de kommer til at leve i sociale reservater. De skal understøttes i deres egen helt individuelle recovery proces til et liv i bevægelse væk fra de ødelæggende følger en alvorlig sindslidelse medfører. Dermed skal de tilbydes en bred vifte af indsatser, herunder akut hjælp og behandling, behandling der forebygger yderligere komplikationer eller funktionsnedsættelse, information og rådgivning, tiltag der fremmer empowerment, støtte til personlig udvikling, socialpædagogisk støtte, økonomisk hjælp og erhvervstræning og uddannelse. Disse indsatser skal i varierende omfang gives med udgangspunkt i den enkeltes behov på et givet tidspunkt i den enkeltes recovery proces (3). Dette mål medfører, at vi må organisere os med en bred vifte af tilbud, der kan kombineres forskelligt for den enkelte, tilbud der gives af forskellige faggrupper, og hvor det overhovedet er muligt som tilbud, der ikke kun er målrettet mennesker med sindslidelser. Derfor må løsningen være, at vi udvikler samarbejdsmetoder, der sikrer at mennesker med alvorlige sindslidelser, tilbydes et sammenhængende forløb mod recovery på 32 LPD avisen

33 trods af, at den samlede indsats består af en lang række af specifikke og også til tider organisatorisk adskilte indsatser. Udfordringerne Vi står overfor flere betydeligeudfordringer, hvis ovenstående skal opnås. Den første udfordring bliver at overvinde den barriere det er, at behandlings og socialpsykiatrien på et overordnet plan snarere modarbejder hinanden end samarbejder. Forklaringen skal findes helt tilbage fra da socialpsykiatrien blev udskilt fra behandlingspsykiatrien. Dette skete ved et brud med den lægefaglige socialpsykiatri på baggrund afet ønske fra socialfaglig side om at slippe for lægefaglig indblanding og dominans (4). Både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien har grundet bruddet haft behov for at definere sig i modsætning til hinanden. Endvidere har socialpsykiatrien haft nok at gøre med at udvikle eget felt, hvilket har betydet at der har været et behov for at lukke sig om sig selv. Behandlingspsykiatrien har i samme periode gennemgået dels en betydelig faglig udvikling, dels en organisatorisk omstilling fra en primært sengebaseret psykiatri til en mere og mere ambulant psykiatri, og har dermed også haft behov for at lukke sig om sig selv. Som så ofte med organisationer, der definerer sig i modsætning til hinanden, og som er meget fokuseret på egen udvikling, har det også i dette tilfælde givet giver anledning til mytedannelse om modparten, og manglende faglig sparring. Det er således i dag kendetegnet ved de to organisationer, at spørger man til modparten, får man stereotype svar. F.eks. kan man i behandlingspsykiatrien høre, at de i socialpsykiatrien mangler faglighed og i socialpsykiatrien, at man i behandlingspsykiatrien ikke ser det hele menneske. Ligesom det er kendetegnet for de to organisationer, at de meget sjældent har fælles faglige konference, temadage etc. Alt dette er med til at hindre et godt samarbejde og som konsekvens heraf en forringet indsats overfor den enkelte sindslidende. Løsningen på dette problem er snublende nær, men ikke nødvendigvis nem at praktisere. Der er behov for en fælles faglig udvikling med definering af en fælles forståelsesramme og værdier. Dette kræver en løsning på nationalt niveau. For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne er det endvidere vigtigt, at der er en klar opgave og ansvarsfordeling mellem behandlings og socialpsykiatrien. Tidligere var der i hvert fald på papiret en klar aftale om denne. Behandlingspsykiatrien tog sig af behandlingen, og socialpsykiatrien tog sig af det sociale arbejde i form af pædagogisk og omsorgsmæssige indsatser samt aktivering. Men i virkeligheden var opgavefordelingen ikke så klar, og svarende til praksis er begrebet socialpsykiatrisk behandling ved at vinde frem (5). I de senere år kommer der flere og flere virksomme indsatser til, og der er i dag ikke et klart billede af hvem, der har ansvaret for hvilken indsats, og flere indsatser tilbydes i forskellige udformninger i både behandlings og socialpsykiatrien. Der er størst klarhed i forhold til den farmakologiske behandling og opgaven med at støtte den sindslidende i at kunne håndtere hverdagslivet, hvorimod der er en stor gråzone, når vi betragter de indsatser, man under et kan kalde de psykosociale indsatser, dvs. indsatser, der har til formål at øge funktionsevne, sygdomsforvaltning og sundhedsfremme. Opnåelse af enighed på nationalt niveau af en opgavefordeling mellem behandlings og socialpsykiatri er en udfordring, der skal løses. En sidste vigtig udfordring vi står overfor skyldes den faglige udvikling, både behandlings og socialpsykiatrien har været igennem i de senere år. Den faglige udvikling er glædelig, idet vi har opnået øget behandlings og rehabiliteringsmuligheder. Men udviklingen har samtidig medført en øget specialisering i såvel behandlings som socialpsykiatrien, som igen stiller større og større krav om at få udviklet samarbejdsmodeller, således at den sindslidende kan få den optimale indsats samlet set. I socialpsykiatrien erkender man, at udviklingen af de sociale indsatser har ført til opbygning af et socialt reservat for de sindslidende, og ikke den inklusion, alle i dag finder, er vejen frem. Indsatser i socialpsykiatrien må ændre karakter, og samtidig skal behandlings og socialpsykiatrien ikke blot samarbejde internt. Det er vigtigt, at vi i årene frem i højere og højere grad får udviklet beskæftigelses og LPD avisen 33

34 uddannelsestilbud, der gives på hhv. det ordinære arbejdsmarked og på de almindelige uddannelsesinstitutioner, og derfor skal der udvikles samarbejdsrelationer til såvel beskæftigelsessektoren som uddannelsessektoren. Denne faglige udvikling betyder, at der lægges yderligere pres på nødvendigheden af at udvikle fælles samarbejdsmodeller og metoder for at sikre et godt forløb for den enkelte. Her støder vi ind i en anden udfordring. I lærebøger beskriver vi indsatserne i behandlings og socialpsykiatrien ud fra tanken om at den sociale indsats først kommer efter den behandlingsmæssige indsats, dvs. de to indsatser er serielt forbundne. Hvis du får en psykisk sygdom, skal du behandles, og først derefter kan du vende tilbage til livet. Men for mange mennesker med alvorlige sindslidelser er behandling meget langvarig, ja kan tage årtier, og man kan ikke vente 20 år, før man vender tilbage til livet. Virkeligheden afspejler dette. De sociale indsatser gives derfor samtidig med de behandlingsmæssige tiltag, dvs. parallelt. Men når processen i lærebøgerne beskrives som serielt forbundne lægges hovedvægten på at beskrive metoder, der sikre et samarbejde i overgangen fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien.vi mangler beskrivelser af metoder, der sikrersamarbejdet mellem to parallelt fortløbende processer. Opsummeret er de udfordringer behandlings og socialpsykiatrien står overfor, hvis det skal lykkes at tilbyde mennesker med alvorlige sindslidelser en helhedsorienteret indsats som følger: Etablering af en fælles faglig udvikling med definering af fælles forståelsesramme og værdier på nationalt niveau Opnåelse af enighed i opgavefordelingen mellem behandlings og socialpsykiatrien på nationalt niveau Udvikling af fælles samarbejdsmodeller og metoder, der sikrer løbende samarbejde mellem to parallelle processer og ikke kun samarbejde i overgange Rehabilitering Som det fremgår af ovenstående fordrer den ideelle helhedsorienterede indsats for mennesker med en alvorlig sindslidelse, at behandlings og socialpsykiatrien bl.a. går sammen om at definere en fælles forståelsesramme og fælles værdier. Løsningen på dette er indførelse af rehabiliteringsbegrebet i begge organisationer. 34 LPD avisen

35 Tidligere har begrebet rehabilitering været anvendt i forskellige sammenhænge ofte synonym med genoptræning, revalidering, men i dag er der konsensus om en bredere begrebsforståelse. Rehabilitering kan således defineres således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (6, s 4) Rehabilitering er: En strategi, hvor målet er at den syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt En kompleks tværfaglig og tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed og kompetencer og tiltag men i et formaliseret samarbejde En metode, idet der gøres brug af fælles metoder på tværs af faggrupper og sektorer Målgruppen for rehabilitering ved psykisk sygdom er mennesker med et handicap på baggrund af en psykisk sygdom, og dermed identisk med mennesker med sindslidelser, som har behov kontakt med såvel behandlingspsykiatrien som socialpsykiatrien, idet de både har brug for behandling og en social indsats. Rehabilitering ved psykisk sygdom har derfor til formål at understøtte den psykisk syge i vedkommendes recoveryproces og at tilbyde indsatser, der giver personen med en psykisk sygdom størst mulighed for at: Være så fri for symptomer som muligt Genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen Lære færdigheder og få støtte Deltage aktivt i rehabiliteringsprocessen og opnåen følelse af at have kontrol over sygdommen Være mental og fysisk sund Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlighed, frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet Rehabilitering ved psykisk sygdom bygger på en bio psyko social forståelsesmodel, hvorfor begrænsninger i fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne ses som opstået i et komplekst samspil med helbredstilstand, omgivelsesfaktorer samt personlige faktorer. Denne forståelsesramme er derfor i tråd med den viden, vi har i dag. Vi ved, at psykiske sygdomme, både i opståen og i forløb er under indflydelse af en kombination af biologiske (genetiske), psykologiske og sociale faktorer. Rehabilitering ved psykisk sygdom bygger endvidere på det værdisæt, der er beskrevet i Fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse dvs. respekt, faglighed og ansvarlighed. De tre værdier er valgt efter en proces, hvor fagfolk fra den sociale sektor og sundhedsvæsenet, brugere og pårørende har været inddraget (7). Respekt beskrives som den vigtigste værdi i alle relationer mellem borger og professionelle, samt mellem faggrupper og sektorer, og samtidig som en værdi, der skal indgå i samfundets helt overordnede holdninger til mennesker med sindslidelser (7, s. 11). Faglighed beskrives i værdisættet ikke blot som værende et resultat af at der anvendes den bedste indsats, men at der anvendes den indsats, der passer til den enkeltes behov og ønsker (7, s. 15). Vægten er her altså dels på det vidensbaserede, dels på det individualiserede.værdien om ansvarlighed vægter foruden den enkeltes ansvar de centrale elementer LPD avisen 35

36 af koordination og sammenhæng, som også fremgår i de danske definitioner af rehabilitering bredt set. Samtidig vægtes det samfundsmæssige ansvar: Ansvarlighed i indsatsen for mennesker med en sindslidelse betyder, at alle skal tage personligt ansvar for at opnå den bedste løsning. Det gælder både fagfolk, forvaltningspersonale, pårørende og mennesket med sindslidelsen. Samtidig skal der være et entydigt og sikkert myndighedsansvar for behandling og opfølgning. Det er nødvendigt for at koordinere og skabe sammenhæng i indsatsen. Også samfundet som helhed må påtage sig ansvar for at skabe rummelighed og plads til menneskermed en sindslidelse (7, s. 21). Rehabilitering ved psykisk sygdom bygger med udgangspunkt i disse værdier endvidere på følgende principper: Recoveryorienteret: Det overordnede mål med rehabilitering ved psykisk sygdom er at understøtte den psykisk syges egen recoveryproces, og derfor bør både praksis og organisation være funderet på recoverytankegangen. Selvbestemmelse og valgmuligheder: Alle har efter evne ret til at bestemme over eget liv. Eftersom rehabilitering handler om en persons liv, er det en selvfølge, at brugeren skal have indflydelse på planlægningen af den rehabiliterende indsats. Der skal tages hensyn til vedkommendes evner og forudsætninger og psykiske tilstand, men der skal rigtig meget til at fratage et menneske selvbestemmelsesretten over eget liv (jf. psykiatriloven), og det er aldrig aktuelt at fratage denne rettighed fuldstændigt. Individualiserede indsatser: Rehabilitering kan ikke gennemføres som standardiserede pakkeløsninger, da der er så mange faktorer, der skal tages højde for og som spiller ind på rehabiliteringsprocessen. Helhedssyn: Rehabilitering er en sammensat proces, og de enkelte dele af processen må integreres til en helhed. Helheden er mere end summen af hver del, fordi delene påvirker hinanden i en dynamisk proces. Ingen faggruppe kan planlægge eller gennemføre rehabilitering alene. Som fagfolk er vi alle kun en del af indsatsen, og samlet er vi bare en lille del af den helhed, som den enkelte lever i. Fokus på brugerens mål og ressourcer: Planlægningen af både den overordnede samlede rehabiliteringsindsats og de enkelte indsatser skal ske på baggrund af den psykisk syges egne mål. I arbejdet er det vigtigt, at man bygger på og arbejder ud fra personens ressourcer. Dette synes som en selvfølge, men mange ydelser har i dag en problem orienteret praksis, og i en sådan er der ofte fokus på personens svagheder og mangler. Fokus på integration af behandling og rehabilitering samt på koordinerede forløb: Traditionelt set er behandling og rehabilitering blevet betragtet som to separate indsatser, og dette bærer organiseringen af tilbud præg af. I dag betragtes behandling og rehabilitering som værende to integrerede størrelser, og organisation og indsats bør derfor afspejle med henblik på at give det bedste behandlings og rehabiliteringstilbud. Endvidere er det erfaringen, at resultatet ved rehabilitering er bedst, når indsatsen starter så tidligt som muligt. I et rehabiliteringsforløb er der oftest behov for mange indsatser, og det er vigtigt at disse er koordinerede. Et godt rehabiliteringsforløb er således betinget af, at det er et velkoordineret forløb. 36 LPD avisen

37 Fokus på den virkelige verden og integration i samfundet: Mennesker med en psykisk sygdom har som udgangspunkt de samme ønsker til livet som mennesker uden sygdom og ønsker et liv ude i samfundet. Rehabilitering har derfor fokus på indsatser, der er med til at muliggøre borgeren med den psykiske sygdom deltagelse på lige vilkår med andre. (3). Bruger og pårørendeinddragelse Bruger og pårørende inddragelse er vigtigt i en helhedsorienteret indsats, da retten til selvbestemmelse er helt centralt, og da den samlede indsats bør planlægges med udgangspunkt i den psykisk syges egne mål, samt i erkendelse af at de eneste personer, der er med i hele forløbet, er personen selv og evt. dennes pårørende. En måde at sikre brugerinddragelse er tilgangen Shared Decision Making (SDM). SDM handler om at skabe grundlag for, at mennesker med en behandlingskrævende sygdom aktivt kan bidrage til og øve indflydelse på behandlingsmæssige beslutninger og er en del af paradigmet om patient centered care, hvor patienters synspunkter og oplevelser betragtes som værende en integreret del af behandlingen og have betydning for behandlingseffekt. En af pionerne inden for Shared Decision Making i psykiatrien er den amerikanske psykolog og forsker Patricia Deegan, der definerer Shared Decision Making som: En samarbejdsproces mellem en bruger og en behandler, der begge anerkender den anden som ekspert og arbejder sammen om at udveksle information og afklare værdier for at nå frem til en fælles beslutningstagen omkring behandlingen. (8). SDM placerer sig som modellen i midten med den traditionelle behandlerstyrede model på den ene side og den næsten udelukkende patientstyrede model på den anden side (informed choice model). I SDM er behandler og patient begge aktive og udveksler alle de nødvendige informationer i en proces, hvor de begge er eksperter og derfor ligeværdige. Der findes derfor meget forskellige metoder til at kunne praktisere SDM. Metoderne strækker sig fra at være en almindelig konsensus om, hvad der er god praksis mht. information og tilvejebringelse af dialog over specifikke retningslinjer for patientdeltagelse til brug af konkrete redskaber. De konkrete redskaber (decision aids) udformes, så de er umiddelbart anvendelige for patienten, der med brug af dem kan klæde sig selv på til dialog, indflydelse og beslutningstagen. De består bl.a. af skemaer og i nogle tilfælde af web baserede procedurer, der muliggør en forudgående interaktion. I en helhedsorienteret indsats for mennesker med alvorlige sindslidelser er SDM og metoder dertil vigtig, og dette felt bør udvides. I udviklingen af SDM metoder bør inddragelse af pårørende medtages, som en mulighed den psykisk syge kan vælge, såfremt dette ønskes. Samarbejdsmodeller og metoder De eneste personer, der er gennemgående i hele processen, er den sindslidende selv og evt. dennes pårørende. Derudover deltager et utal af fagpersoner. Det vil med andre ord sige, at ingen faggruppe kan planlægge eller gennemføre rehabilitering alene. Fagfolk er alle kun en del af indsatsen og samlet set er fagfolk kun en lille del af den helhed, som den enkelte lever i. Med dette kommer inddragelse af bruger og pårørende samt tværfaglig og tværsektorielt samarbejde i højsæde. Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde I samarbejde med andre benytter fagfolk sig af to samarbejdsformer: Flerfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde LPD avisen 37

38 Det er et flerfagligt samarbejde, når flere faggrupper arbejder parallelt med hinanden om hver deres opgave, men koordinerer processen. Denne arbejdsform er meget almindelig og bliver af og til kaldt tværfaglig. Men ved et reelt tværfagligt arbejde stilles der andre og højere krav til samarbejde. Et tværfagligt samarbejde indebærer bl.a.: Et tæt koordineret samarbejde mellem de forskellige fagpersoner At alle faggrupper deltager i det grundlæggende udredningsarbejde omkring den enkelte person og i den løbende evaluering At resultaterne fra udredningsarbejdet sammenstilles og mulige indsatser drøftes tværfagligt At hver faggruppe nok i arbejdet anvender egen faglig ekspertise, men at der arbejdes mod på forhånd aftalte fælles mål At den enkelte faggruppes eget interne fagsprog er kendt af de andre, eller at der i samarbejdet tales i et sprog, der er forståelig for alle. (3). Det er nødvendigt at gøre sig bevidst, hvornår et flerfagligt samarbejde er nok, og hvornår det er nødvendigt med tværfagligt samarbejde. Det er mindre ressourcekrævende og en mindre organisatorisk udfordring, hvis indsatsen kan udføres i et flerfagligt samarbejde. Omvendt vil et flerfagligt samarbejde, hvor der er behov for et tværfagligt samarbejde, fører til en ikke optimal indsats for den samme brug af ressourcer. Ligesom der indenfor den enkelte sektor er behov for både flerfagligt og tværfagligt behandling, er det også tilfældet i det tværsektorielle samarbejde. Der findes fire arketyper for samarbejde: Den uafhængige samarbejdsmodel Den parallelle samarbejdsmodel Den serielle samarbejdsmodel Den gensidige afhængige samarbejdsmodel (9). Den uafhængige samarbejdsmodelpasser på en situation, hvor indsatserne gives på samme tid eller overlappende, men hvor rækkefølgen af indsatserne er uden betydning og handlingerne kan udføres uafhængigt af hinanden. Det som kitter samarbejdsmodellen sammen, er den overordnede målsætning og standardisering af den enkelte indsats egen mål og opgave. Modellen forudsætter ikke kontakt mellem de enkelte indsatser i forløbet, og kommunikationen indsatserne imellem er begrænset. Der er således tale om et nemt og håndterbart samarbejde, men der er en stor risiko for en usammenhængende helhedsindsats, da man i de enkelte indsatser fokuserer på afgrænsede dele og ikke har større kendskab til de andre indsatser i forløbet (9). I den parallelle samarbejdsmodel gives indsatserne som ovenfor på samme tid eller overlappende, med andre ord parallelt. Samarbejde koordineres igennem planer, men med mulighed for at de implicerede fagpersoner sammen kan vurdere situationen og indsatsbehovet for den enkelte og opstiller et nyt mål for den samlede indsats (9). I den serielle samarbejdsmodel følger de enkelte delindsatser hinanden i en kæde, hvor det som den ene indsats gør, får indflydelse på det den næste indsats gør. Koordination af opgaverne i processen er afgørende. Samarbejdsformen forudsætter afklaret rolle og ansvarsfordeling mellem indsatserne. En 38 LPD avisen

39 ulempe ved modellen er imidlertid, at fagpersonerne i de enkelte delindsatser primært har fokus på egen indsatsog dermed har begrænset udsyn og overblik over hele forløbet. Overgangene fra en delindsats til den næste er en udfordring, hvor den afsendende fagperson skal foretage en handling, som sikrer overgangen, som vedkommende måske ikke selv får noget ud af (9). I den gensidige afhængige samarbejdsmodel er indsatserne integreret. Den enkelte delindsats har direkte betydning for indholdet og udførelsen af de andre delindsatser. Alle delindsatser skal være foretaget for at et fælles mål med hele den samlede indsats er opfyldt. Der er dermed gensidig afhængighed i relationen mellem delindsatserne i forløbet. Sådan en samarbejdsform forudsætter et indgående kendskab til hinanden og stort fokus på fælles tilgang, sprog og kommunikation. Samarbejdsformen forudsætter endvidere at nærhedsprincippet overholdes. Fagpersonerne bliver nødt til at være fysisk tæt placeret eventuelt på samme lokalitet. Det kan skabe problemer i det tværsektorielle samarbejde, hvor det kan være vanskeligt at opbygge de tætte samarbejdsrelationer, som denne model foreskriver. Et tiltag, der kan hjælpe i den tværsektorielle kontekst, er at forsøge at skabe et fælles sprog for alle involverede sektorer og løse afstandsproblematikken med forskellige teknologiske løsninger (9). I den samlede indsats til mennesker med psykisk sygdom, der samtidig har et handicap, gøres der i dag brug af alle fire arketyper, og det er sikkert også tilfældet, når vi kun ser på samarbejdet mellem de behandlingsmæssige og socialpsykiatriske indsatser. Jf. ovenstående beskrivelse af rehabilitering er den uafhængige samarbejdsmodel og den serielle samarbejdsmodel imidlertid ikke brugbare modeller i samarbejdet mellem de behandlingsmæssige og socialpsykiatriske indsatser, når målet er en helhedsorienteret indsats. Når målet er en helhedsorienteret indsats, er den gensidige afhængige samarbejdsmodel den ideelle samarbejdsform, men ikke realiserbar i et helt forløb, der indeholder mange indsatser og strækker sig over lang tid. Den parallelle samarbejdsmodel må inddrages. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde foregår i en organisatorisk ramme. Som tidligere nævnt kan en helhedsorienteret indsats ikke opnås blot ved at samle hele indsatsen i en organisation. Når man betragter de mange mulige indsatser i både behandlings og socialpsykiatrien og tager udgangspunkt i de principper, der er beskrevet i afsnittet om rehabilitering, er en netværksorganisation løsningen. En netværksorganisation kan ikke beskrives ved et organisationsdiagram, men følger det behov der opstår for samarbejde, koordinering og kommunikation i forbindelse med brugerens individuelle forløb. Denne måde at organisere sig på stiller selvsagt store krav til samarbejdet (3). For at optimere samarbejdet og dermed sikre en helhedsorienteret indsats, må man i denne netværksorganisation gøre brug af den parallelle samarbejdsmodel, suppleret med den gensidige afhængige samarbejdsmodel ved behov. Samarbejdet mellem de enkelte indsatser skal med andre ord ske på baggrund af fælles planer og koordinering jf. den parallelle samarbejdsmodel, suppleret med mere integrerede samarbejdsmodeller jf. den gensidige afhængige samarbejdsmodel. Der er således behov for metoder til at opnå: Fælles planer og koordinering Integrerede samarbejdsmodeller I de to næste afsnit vil mulige metoder til at opnå dette blive gennemgået. Fælles planer og koordinering Der arbejdes med to vigtige metoder i rehabiliteringen, som netop afspejler ovenstående behov for metoder til at sikre det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde: Rehabiliteringsplanen Koordinatorfunktionen Disse vil derfor kort blive beskrevet. LPD avisen 39

40 Rehabiliteringsplan I vigtigt element i opstilling af en rehabiliteringsplan er en helhedsorienteret udredning. Da rehabilitering ved psykisk sygdom bygger på et helhedssyn er det afgørende, at udredningen afspejler dette og derfor er tilpas grundig. Endvidere bør udredningen være struktureret, idet dette sikrer at den grundige udredning kan ske på korteste mulighed tid, og at alle områder medtages. Følgende områder skal således dækkes ved udredningen: Den enkeltes mål og ønsker Livshistorie Den psykiske sygdom Fysisk helbred Funktionsevne nedsættelse Ressourcer Mestringsstrategi og evne i forhold til sygdommen Sociale forhold Motivation til forandring Tidligere og nuværende indsatser For hver enkelt i et rehabiliteringsforløb bør der udarbejdes en rehabiliteringsplan, der løbende må vurderes og justeres. I rehabiliteringsplanen indgår bl.a. mål og delmål og en strategi for at opnå disse. Denne rehabiliteringsplan lægges med udgangspunkt i udredningen. På baggrund af udredningen kan der nemlig opstilles en række vigtige indsatsområder, som kan prioriteres nærmere. Det er i et samarbejde mellem borgeren, at det besluttes hvilke indsatsområder, der skal prioriteres og derfor arbejdes med. For de prioriterede indsatsområder er det dernæst vigtigt at beslutte, hvad det overordnede mål er med indsatsen og hvilke delmål, der kan opsættes. De specifikke delmål har følgende formål: A. der kan arbejdes her og nu, B. der er mulighed for at opnå succes i opfyldelse af målet, C. det er muligt at evaluere processen. Endnu har man ikke de store erfaringer med at arbejde med rehabiliteringsplaner i psykiatrien, men det er vigtigt at få afprøvet om dette er en gangbar vej. Koordinator Da der oftest deltager mange fagpersoner i rehabiliteringsprocessen, er der derfor ofte behov for en koordinerende person. Alle deltagere i processen kan principielt fungere som koordinator, men det er afgørende, at det er en person, brugeren og de pårørende har tillid til, og som har tid til at deltage i de vigtigste dialoger. Derudover er det centralt, at koordinatoren har kompetencer inden for kommunikation og samarbejde, besidder viden om mange forskellige fagområder og sektorer, er orienteret i lovgivningen inden for rehabiliteringsområdet og kender til organiseringen af indsatserne. I psykiatrien har man siden 1970 erne opereret med begrebet case management, der som indsats har til formål at koordinere indsatsen hos personer med alvorlige sindslidelser. Der findes mange former for case management gående fra en mindre intensiv indsats til meget intensiv indsats. I den mindst intensive model har case manageren til opgave at udrede den sindslidendes behov, udarbejde en plan, tilvejebringe de nødvendige servicetilbud og monitorere den hjælp, der gives, samt opretholde kontakten til den sindslidende. Case manageren har 40 LPD avisen

41 ikke nødvendigvis kliniske kvalifikationer og indgår ikke i det egentlige kliniske arbejde. Denne model kaldes i amerikansk litteratur for broker modellen, og er ikke udbredt i Danmark. Men der er i den internationale litteratur også modeller, hvor case manageren er klinisk arbejdende, samtidig med at denne har koordinerende opgaver. Der findes således allerede gode modeller og erfaringer til brug for en koordinator af rehabiliteringsprocessen, men der er i en dansk sammenhæng samtidig et særligt stort behov for at kigge nærmere på, hvordan en koordinator i rehabiliteringsprocessen på det psykiatriske område mest hensigtsmæssigt kan arbejde, i særdeleshed med henblik på det koordineringsarbejdet på tværs af sektorer, der er helt centralt for at rehabiliteringsprocessen kan koordineres optimalt. Forløbsprogrammer En helt anden tilgang til opstilling af en samlet plan er en model, der kaldes forløbsprogram. Modellen er udviklet til brug i behandlingen af kronisk sygdomme, men kan bruges som metode til at sikre en helhedsorienteret indsats i psykiatrien, og vil derfor kort blive beskrevet. Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Et forløbsprogram har følgende komponenter: Forløbsprogrammets patientgruppe er fastlagt, og patienterne bliver identificeret og registreret Den sundhedsfaglige indsats, der er relevant for den pågældende sygdom, er beskrevet med henvisning til evidensbaseredekliniske retningslinjer gældende for sygdommen Den overordnede organisering af den sundhedsfaglige indsats er fastlagt Standarder med tilhørende indikatorer til monitorering af indsatsens kvalitetog effekt er fastlagt Plan for implementering af forløbsprogrammet foreligger Plan for evaluering og opfølgning på forløbsprogrammets indhold foreligger Alle de involverede aktørers opgaver og ansvar for at sikre den sammenhængende og koordinerede indsats, der er beskrevet i forløbsprogrammet, foreslås beskrevet i sundhedsaftaler vedr. kroniske patienter. Det anbefales endvidere, at alle patienter med kronisk sygdom har en tovholder, der har ansvarfor at: Sikre koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats Vurdere patientens helbred løbende Følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats Bidrage til fastholdelse af behandlingsmål Nogle patienter kan have et særligt behov for støtte, der ligger ud over det, som naturligt varetages af tovholderen, pårørende eller andre aktører, som er involveredei patientforløbet. Det anbefales, at disse patienter tilbydes udvidet støtte tilgennemførelse og fastholdelse af behandling og rehabilitering via tilknytning afen forløbskoordinator. Formålet med forløbskoordinering er at sikre intensiveret, personlig tilpasset støtte til patienter med svære komplekse behov. Tilbuddet om intensiveret støtte fra en forløbskoordinator gives på baggrund af en individuel vurdering, når patienten har behov for udvidet støtte omkring komplekse forholdvedr. behandling, rehabilitering, egenomsorg og sociale forhold m.m. Henvisning til forløbskoordinering foretages af tovholderen eller efter aftale med det team, der er ansvarligt for behandling af patienten med den pågældende kroniske sygdom. Opgaver, som varetages af forløbskoordinatoren i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende samt ud fra patientens behov er at: LPD avisen 41

42 (10). Bidrage til at den tværfaglige og tværsektorielle indsats på tværs af sygdommeer koordineret. Heri indgår både indsats i akutte og stabile faser af sygdomsforløbet Understøtte patientens gennemførelse og fastholdelse af behandling og rehabilitering Understøtte patientens muligheder for egenomsorg Sikre opfølgning og justering af initiativer Aktivt formidle kontakt til relevante dele af sundhedsvæsenet, når patienten skal eller har skiftet mellem sektorer eller forskellige behandlere Endnu er der kun sparsom viden om effekten af forløbsprogrammer i psykiatrien. En dansk undersøgelse, der omhandlede et tværsektorielt patientforløbsprogram for patienter med skizofreni viste ringe effekt (11), men der er behov for yderligere erfaringer, før man kan konkludere at denne metode ikke er brugbar i psykiatrien. I forløbsprogrammer opererer man med forløbskoordinatorer, og brug af forløbskoordinatorer, er man ved at afprøve i et projekt i Odense (12). Integrerede samarbejdsmodeller I behandlingspsykiatrien har man gennem flere år arbejdet med teamdannelse, som en måde at opnå en integreret samarbejdsmodel på. Teamdannelse Den ældste model i psykiatrien er Assertive CommunityTreatment (ACT) herhjemme kendt under navnet Opsøgende psykose team eller Opsøgende psykiatriske team. Kerneelementer i ACT er: Team approach Multidisciplinært team Lavt caseload Teamet yder selv størstedelen af alle ydelser indenfor alle fagområder Patientkontakt ved hjemmebesøg eller i lokalområdet Assertiv tilgang Tidsubegrænset service 24 timers beredskab (1) Der er evidens for effekten af ACT (13). ACT er som nævnt tidligere i sit udgangspunkt en teamdannelse på tværs af sektorer (1), men her i Danmark er modellen indført som en teamdannelse inden for behandlingspsykiatrien, og er derfor her i Danmark ikke et eksempel på et integreret tværsektorielt team. Andre eksempler på teamdannelser, som netop nu er ved at blive afprøvet, er Retspsykiatrisk opsøgende team i Region Sjælland og Socialpsykiatrisk Forebyggelsesteam i Region Syddanmark (12). Man har endvidere arbejdet med teamdannelse ved behandling af mennesker, der både har en svær psykisk sygdom og et samtidigt misbrug. I en oversigtsartikel fra 2009 finder man at en integreret tilgang for denne gruppe både kan afstedkommes ved et integreret team som ved et tæt koordineret samarbejde (14). Det kunne således tyde på, at det er hensigtsmæssigt at arbejde med andre samarbejdsmodeller, og Shared care er en mulighed. 42 LPD avisen

43 Shared care Shared care er et integreret tværsektorielt samarbejde om patientforløb, hvor det fælles ansvar for behandling af patienten deles mellem tværsektorielle og tværfaglige team (15, s. 5256). Oftest bruges dog en smallere definition, således at Shared Care kun omfatter samarbejde mellem hospitalsspecialister og praktiserende læger om patienter med kronisk sygdom, fordi den synes at passe til flertallet af de Shared Care arrangementer, der er blevet etableret og efterfølgende undersøgt vha. videnskabelige metoder (16). Shared Care forstået som samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og praktiserende læger er en velkendt og afprøvet model ved depression, angst og somatoforme tilstande. Der er god evidens for at den form for Shared Care, der går under betegnelsen Collaborative Care, er effektiv ved depression og angst og der er nogen evidens for at Collaborative Care ligeledes har effekt ved somatoforme tilstande (17). Collaborative care indeholder følgende tiltag a) undervisning og retningslinjer for den praktiserende læge, b) case managers, der sikrer en aktiv opfølgning c) undervisning af patienten og evt. kortidsterapi ved casemanager d) konference/fælleskonsultation med speciallæge i psykiatri samt e) patientindflydelse på behandling. Collaborative Care er dog ikke afprøvet mht. effekt i Danmark, hvilket er vigtigt da der er tale om en organisatorisk indsats, og derfor er den kontekstafhængig (17). Konklusion Som det fremgår af ovenstående gennemgang forestår der et betydeligt udviklingsarbejde, hvis vi skal opbygge en mere ideel helhedsorienteret indsats for mennesker med en sindslidelse, der er i kontakt med såvel behandlingspsykiatrien som socialpsykiatrien. Udviklingsarbejdet bør indeholde følgende elementer: Etablering af en fælles faglig udvikling med definering af fælles forståelsesramme og værdier på nationalt niveau Opnåelse af enighed i opgavefordelingen mellem behandlings og socialpsykiatrien på nationalt niveau Fælles planer og koordinering Integrerede samarbejdsmodeller Gennemgangen viser, at vi i dette arbejde har modeller og metoder, vi kan benytte sig af, men et sådant udviklingsarbejde kalder imidlertid på en national strategi og en fælles organisering af udviklingsarbejdet for at lykkes. LPD avisen 43

44 Referencer 1. Stein LI, Santos AB. Psykoseteam en model for opsøgende psykiatrisk arbejde. København: Hans Reitzels Forlag, Rasmussen LI. Frikommuner vil overtage distriktspsykiatrien. Ugeskr Læger 2011;173: Eplov LF, Korsbek L, Petersen L, Olander M. Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering en recoveryorienteret tilgang. København: Munksgaard Danmark, Pontoppidan M. Socialpsykiatrien i Danmark Roskilde: Roskilde Universitetscenter, Herheim Å. Socialpsykiatri En lærebog. Århus: Systime Academic, Johansen et al. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark, Socialministeriet, Indenrigs og Sundhedsministeriet. Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse. København: Socialministeriet, Indenrigs og Sundhedsministeriet; Deegan PE, Rapp C, Holter M, andriefer M. Best practices: a program to support shared decision making in an outpatient psychiatric medication clinic.psychiatrserv 59: , Løvschall C, Bech M, Rasmussen C, Petersen T, Hartvigsen J, Jensen C, Douw K, Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering. Tværdisciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinskteknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2010Serienavn 2010; 12(1). 10. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom Generisk model og Forløbsprogram for diabetes. København: Sundhedstyrrelsen, Nielsen B, Sigsgaard A, Gregersen J, Meilvang B, Halldorsson LL, Christensen A, Kirk E, Hansen V. Allianceprogrammet: et tværsektorielt patientforløbsprogram for patienter med skizofreni. UgeskrLaeger. 2008;170: Danske Regioner, KL, Indenrigs og Sundhedsministeriet. God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats et idékatalog, Dixon LB, Dickerson F, Bellack A, Bennett M, Dickinson D, Goldberg RW, Lehman A, Tenhula WN, Calmes C, Pasillas RM, Peer J, Kreyenbuhl J. The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summery Statements. Schizophr Bull 36: Horsfall J, Cleary M, Hunt GE, Walter G. Psychosocial treatments for people with co occurring severe mental illnesses and substance use disorders (dual diagnosis): a review of empirical evidence.harv Rev Psychiatry. 2009;17: Rubak SLM, Mainz J, Rubak JM. Shared care et integreret samarbejde om patientforløb på tværs af sektorgrænser. Ugeskr Læger 2002; 164: Holm T, Lassen JF, Genefke J, Melchiorsen H, Hybel U, Sørensen J. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital sharedcarebelyst ved antikoagulansbehandling someksempel. En medicinsk teknologivurderingmedicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(2). 17. Eplov LF, Lundsteen M, Birket Smith M. Shared Care for ikke psykotiske sygdomme. Anbefalinger på baggrund af en systematisk litteraturundersøgelse. København: Danske Regioner, LPD avisen

45 Værd at vide... Hvordan gennemføres en civil sag i Østre Landsret? Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at henvende dig til vores kontorpersonale, som du kan kende på deres emblem med det røde domstolslogo. Retsformand Juridisk dommer Juridisk dommer Civile sager Som udgangspunkt behandles alle civile sager i byretten som 1. instans. Størstedelen af de civile sager, som landsretten behandler, er derfor ankesager. Hvis en sag er af principiel karakter, er der mulighed for, at byretten henviser sagen til landsretten, der så behandler sagen i 1. instans. Beskrivelsen her vedrører en ankesag, men behandlingen af en 1. instanssag ligner den meget. ( ( ( Indstævntes advokat Appellantens advokat Indstævnte Appellant Evt. tolk Vidne Appellanten er den part, som har indbragt sagen for landsretten. Indstævnte er modparten i sagen. Ro i retten Det er vigtigt for alle retten, sagens parter, vidner og tilhørere at der er ro i retten. Husk at slukke din mobiltelefon, inden du går ind i retssalen. LPD avisen 45

46 Retssagens forløb Parterne afhøres Når dommerne kommer ind, rejser alle sig. Sagen begynder med, at appellantens advokat forklarer om sagen, herunder om forløbet i byretten. Som udgangspunkt vil den forklaring, som parterne har afgivet i byretten, blive læst op. Som regel vil advokaterne have supplerende spørgsmål, som parterne skal svare på. Vidnerne afgiver forklaring Vidner har først adgang til retssalen, når de bliver kaldt ind. Som udgangspunkt vil den forklaring, som vidnet har afgivet i byretten, blive læst op, hvorefter advokaterne kan stille supplerende spørgsmål, som vidnet skal svare på. Vidner der har afgivet forklaring, er velkomne til at blive i retssalen og overvære resten af sagen som tilhørere. Vidner og tilhørere kan også efterfølgende ringe til landsretten og høre sagens resultat. Praktisk information Restaurant Landsretten har restaurant i Bredgade 59. Restauranten er åben mellem kl og og kan benyttes af landsrettens brugere og personale. Toiletter I Bredgade 59 findes der toiletter i nærheden af alle retssale og ved restauranten, ligesom der i stueetagen ved informationen er et handicaptoilet. I Bredgade 42 er der alene toilet i stueetagen. Proceduren Advokaterne på begge sider redegør for, hvordan de mener, at beviserne i sagen skal vurderes, og hvorledes sagens udfald bør være. Voteringen og eventuel tilkendegivelse Dommerne spørger eventuelt parterne, om de vil være interesseret i, at retten efter votering fremkommer med en tilkendegivelse om sagens udfald. Hvis sagen optages til dom, oplyser retten, hvornår dommen vil blive afsagt. Dommerne trækker sig nu tilbage for at diskutere beviserne, og hvilket resultat sagen skal have. Såfremt dommerne kommer med en tilkendegivelse, kan parterne tiltræde tilkendegivelsen i retsmødet eller bede om en kort frist på overvejelse. Domsafsigelsen Domme afsiges som hovedregel uden afholdelse af retsmøde. Ved telefonisk henvendelse kan resultatet oplyses. Spørg eventuelt personalet om, hvor det nærmeste toilet findes. Kontakt Østre Landsret, Bredgade København K Telefon: Telefax: (Bredgade 59) (Bredgade 42) post@oestrelandsret.dk Vidnepligt og vidneansvar Vidner har som hovedregel pligt til at afgive forklaring. Der gælder særlige regler for parternes nærtstående og hvis en forklaring vil kunne udsætte vidnet eller dennes nærtstående for f.eks. straf eller tab af velfærd. Er du som vidne i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at afgive forklaring, skal du gøre retten opmærksom herpå. Vidner har pligt til at tale sandt i retten. Utrygge vidner Hvis du som part eller vidne føler dig utryg, er du velkommen til at henvende dig til personalet, der kan hjælpe og vejlede dig. Vidnegodtgørelse mv. Vidner har ret til vidnegodtgørelse og dækning af transportudgifter. Såfremt du som vidne ikke forskudsvis har fået godtgørelse, skal du rette henvendelse til den advokat, som har indkaldt dig. Du vil herefter få dækket dine udgifter. Vidner, der ønsker godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, skal gøre den advokat, der har indkaldt vidnet, opmærksom herpå. Kontortid Mandag torsdag Fredag LPD avisen

47 Min mening Debat... Vedr. afslag for 3 måneders vederlag som bistandsværge for klient På vegne af et medlem i LPD anmodes Rigspolitets center for almen jura, at vurdere om det er korrekt, at der ikke kan efterkommes 3 måneders vederlag for pågældende. Iflg. det oplyste udtaler statsadvokat Thomas Steensen, Viborg, den , at der er ingen tvivl om, at klienten er anbragt iht. dommen i 1 år. LPD er herefter af den opfattelse, at kvartårlig vederlag skal udbetales. Der oplyses i afslagsskrivelsen, at klienten er bosiddende iht. Servicelovens 108. Der oplyses intet om, hvorvidt bostedet er et bosted efter 108 stk. 6 (bekg. 789 af 67/2006) LPD er af den opfattelse, at man har krav på 3 måneders vederlaget, når klient er anbragt iht. dom eller efter tilsynsmyndighedens beslutning således, at klienten ikke selv frit kan bestemme sit opholdssted eller frit kan forlade opholdsstedet. Med venlig hilsen f. LPD Mogens Michaelsen. LPD avisen 47

48 avisen Returneres ved varig adresseændring B LPD Mogens Michaelsen, Strandvej 2, 4862 Guldborg avisen Indbetalinger af pengegaver, bidrag fra offentlige instanser og firmaer samt den årlige kontingent på kroner 350 for medlemskab, skal indbetales direkte til vores netbank: SPAR LOLLAND Regnr.: 0704 Kontonummer: LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark VI TRYKKER LPD-AVISEN, MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... Annoncer Aviser Blanketter Brochurer Brevpapir Bøger Etiketter Fagblade Fakturaer Farveprint Farvekopi Firmapapirer Foldere Foreningsblade Formularer Følgeskrivelser Grafisk identitet Grafisk design Kalendere Kataloger Konvolutter Kreativ grafisk formgivning Kuverter Labels Magasiner Plakater Postkort Produktbrochurer Profilbrochurer Reklametryksager Stempler Tidsskrifter Visitkort...m.m....ring til os på tlf Isager Bogtryk Møllergade Svendborg tlf fax LPD avisen