Trafikdage. Specialsession. Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder. Mogens Møller
|
|
- Anders Justesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikdage Specialsession Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller Martin Louis Madsen Niels Buch Per Antvorskov Morten Nørgaard Olsen 1 Martin Fischer martin.fischer@aalborg.dk
2 Indhold 1. Indholdet i de to nye letbanehåndbøger Mogens Møller og Martin L. Madsen, Via Trafik 2. Håndbøgernes baggrund og forankring Niels Buch, Trafikstyrelsen og Per Antvorskov, Vejdirektoratet 3. Krydsning af letbanen for fodgængere Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet og Martin Fischer, Aalborg Kommune 4. Debat 2 2
3 Formål Tracetyper i forhold til hvor gælder jernbaneloven og færdselsloven Krydsning af letbanespor for lette trafikanter 3 3
4 Letbanen i færdselsloven Letbanen betragtes som en bus 4 4
5 Letbanehåndbøger 5 5
6 Letbaner på strækninger 6 6
7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Linjeføring og længdeprofil 4. Fritrumsprofil 5. Horisontale og vertikale værdier 6. Tracétyper 7. Lette trafikanter 8. Sportyper og materialer 9. Køreledninger og strømforsyning 10. Øvrige forhold 11. Appendiks 7 7
8 Definitioner Letbanetracéens placering i forhold til vejtrafik Grundlæggende tracétyper og gaderelationer Gaderelation Gadeafhængig færdselsloven Gadeuafhængig - jernbaneloven Tracétyper Delt tracé Særlig tracé Egen tracé Varianter Med vejtrafik Midtliggende Letbanespor Med fodgængere Sideliggende Tunnelbane Bynær særlig tracé Højbane Rendestenstracé Jernbane Kombineret tracé Ensrettet tracé / Enkeltspor Grundlæggende tracérelationer, tracétyper og varianter heraf. 8 8
9 Hastighedsklasser 9 9
10 Fritrumsprofil Fritrumsprofilet definerer det område, der er reserveret til letbanen og hvor der ikke må opstilles faste genstande eller forekomme uvedkommende trafik. Fritrumsprofilet består af: - Togkarrosseriets statiske dimensioner (SD) Tillæg for toges dynamiske bevægelser pga. tolerancer i sporgeometrien, defineret som hhv.: - Dynamisk/kinematisk frirumsprofil (DKF) Tillæg for at sikre afstand fra letbanetoges udsving i forhold til vejtrafikken, defineret som: - Slingrezone (SZ) Tillæg for skarpe kurver med overhøjde i sporet, defineret som: - Kurvetillæg (KT) 10 10
11 Fritrumsprofil Slingrezonen (SZ) udgør det samlede arealbehov for kørende letbaner, hvori der ikke må forekomme trafikanter på hver side af vognen. Anbefalet 3.35 min SZ SD 3.40 DKF 11 11
12 Fritrumsprofil Anbefalet 6.4 min min SD 3.40 DKF SZ 12 12
13 Tracetyper km/t Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 13 13
14 Tracetyper Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 14 14
15 Tracetyper Anbefalet 6.7 min min 3.35 min km/t SZ SZ SZ DKF SZ 15 15
16 Tracetyper km/t Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 16 16
17 Afstand til køremaster Anbefalet 6.7 (min 6.6) Anbefalet 3.45 (min 3.35) SD DKF SZ
18 Afstand til køremaster 3.05 min SD DKF 18 18
19 Tracetyper km/t 0.7 min 7.4 min 0.7 min km/t SZ DKF DKF SZ 19 19
20 Tracetyper Bredde afhænger af hastigheden 3.50 Op til 70 km/t 0.7 min 0.7 min Bredde afhænger af hastigheden 3.50 Op til 70 km/t SZ DKF DKF SZ 20 20
21 Tracetyper 7.4 min min Op til 70 km/t Op til 70 km/t SZ DKF 0.1 min 70 km/t 0.5 min 0.5 min 70 km/t SZ DKF 21 21
22 Lette trafikanter 22 22
23 Cykelkrydsninger 23 23
24 Cykelkrydsninger 24 24
25 Cykelkrydsninger 25 25
26 Cykelkrydsninger 26 26
27 Hindring af vilkårlige cykelkrydsninger 27 27
28 Fodgængerarealer 28 28
29 Bynære arealer gågader, pladser og shared space 29 29
30 Sporskifter 30 30
31 Fodgængerkrydsninger 31 31
32 Standsningssteder for letbaner 32 32
33 Indhold 1 - Indledning 2 - Definitioner 3 - Overordnede principper for placering af standsningssteder 4 - Trafiksikkerhed og tilgængelighed 5 - Standsningssteders kapacitet 6 - Perrontyper 7 - Udformning af standsningssteder 8 - Øvrige forhold 33 33
34 Perronopbygning 34 34
35 Ind- og udstigningszone Den yderste del af perronen, som vender ud mod letbanesporene, bor holdes fri for ventende og cirkulerende passagerer og inventar, og må kun benyttes til ind- og udstigning Det er vigtigt at zonen fremhaves tydeligt for at ventende passagerer ikke placerer sig hvor de kan risikere at blive ramt af letbanen
36 Gangzone Der bør etableres en gangzone på perronerne for den langsgående færdsel på perronerne. Hvis der etableres en for smal gangzone vil det medføre nedsat tilgængelighed og øget uheldsrisiko. Dette er især gældende på befærdede standsningssteder, hvor der i spidsperioder vil være risiko for at passagerer presses ud i ind- og udstigningszonen eller helt ud på sporene
37 Eksempel på udformning af krydsning 37 37
38 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé - sideperroner 38 38
39 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé Ø-perron 39 39
40 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé Ø-perron med støttepunkter 40 40
41 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Rendestenstracé 41 41
42 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Sidelagt tracé sideperroner 42 42
43 Krydsninger 43 43
44 Krydsninger 44 44
45 Standsningssteder til lette trafikanter 45 45
46 Regulering af letbaner Aalborg Trafikdage d. 25. august 2015
47 Eksisterende lovgivning på letbaneområdet - Love: - Jernbaneloven - Anlægs- og projekteringslove for de enkelte letbaner - Lov om ændring af Færdselsloven - Bekendtgørelser: - Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet - Kommende bekendtgørelse om krav til letbanekøretøjer - Andet: - BOStrab - Sikkerhedsmål for letbaner, udgivet af Trafikstyrelsen i
48 Jernbaneloven (lov nr. 686 af ) - Kapitel 7 - Bybaner Transportministeren kan fastsætte særlige regler om bybaner, herunder beløbsstørrelser for ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske krav og helbredsog kompetencekrav for bybaneførere. - Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for letbaner, der er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé. Sådanne regler fastsættes efter forhandling med justitsministeren, hvis de regulerer forhold af betydning for kørsel på områder omfattet af færdselslovens 1. - Ved kongelig resolution af overføres sager vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedførende færdselsadfærd fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.
49 Lov om Aarhus Letbane (lov nr. 432 af ) med senere rettelser - Linjeføring - Selskabsopbygning og ejerforhold - Ekspropriationsforhold og byggelinjer
50 Lov om ændring af Færdselsloven (lov nr af ) - 2 nr. 11: Letbanekøretøj defineres som: Transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur - 21 stk. 2: Overhaling højre om et letbanekøretøj tillades under særlig agtpågivenhed og hvis det kan ske uden fare eller ulempe for andre - 32 a. Føreren af et letbanekøretøj kan anvende lydsignal, når der er særligt behov for at gøre andre trafikanter opmærksom på letbanekøretøjet - Stk. 2. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere bestemmelser om krav til lyd- og lyssignaler på letbanekøretøjer
51 Lov om ændring af Færdselsloven (lov nr af ) - 43 b. Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstige hastighedsgrænsen for busser, jf. 42 og 43, stk. 1 og Stk. 2. For en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskilt fra den øvrige færdsel, kan der for letbanekøretøj fastsættes en højere hastighedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdselsmæssige hensyn taler imod det
52 Lov om ændring af Færdselsloven (lov nr af ) - Kapitel 9 a - Særlige regler for letbanekøretøjer - 52 a. 6, stk. 1 og 2, 9, stk. 3, 10, stk. 4-7, 24 og 25, 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, 27, stk. 1, 3 og 5-8, 32, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., 33 og 34 samt 82 finder tilsvarende anvendelse i forhold til letbanespor og kørsel med letbanekøretøj b. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere af letbanekøretøj - Bestemmelser om frakendelse af kørekort efter fremføring af letbanekøretøj i spiritus- eller bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. - Div. tilføjelser
53 Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet - Fastsætter krav til letbaneførere indenfor: - Kompetencer - Helbred - Letbanevirksomheden skal udforme uddannelsen, herunder efteruddannelse og uddannelse i ny infrastruktur og nye køretøjer - Trafik- og Byggestyrelsen skal godkende uddannelserne - Ovenstående gælder også uddannelse af trafikstyringspersonale - Trafik- og Byggestyrelsen udsteder helbredsattester for letbaneførere og trafikstyringspersonale
54 Kommende bekendtgørelse om krav til letbanekøretøjer - Bekendtgørelsen forventes at komme til at indeholde krav til: - Lydgivere - Lys (letbanekøretøjer skal have bremselys og afviserblink) - Havarilog
55 Andet - BOStrab (Strassenbahn-Bau- und Betriebsordning) - Alle letbaner i DK har valgt at have BOStrab som en del af virksomhedsreglerne - Sammen med underliggende retningslinjer, anbefalinger og forskrifter fra VDV (Verein Deutscher Verkehrsunternehmen), som f.eks. Metroselskabet er medlem af, er der tale om et af de mest omfattende sæt af regler for Letbaner - Sikkerhedsmål for letbaner, udgivet af Trafikstyrelsen i Det nationale sikkerhedsmål for de samlede danske letbaner er 0,26 FWSI pr. million tog-km (FWSI: Fatalities and Weighted Serious Injuries) - Tilsvarende tal for (tunge) jernbaner er 0,3. - Det forventes ikke at alle letbaner hver for sig kan overholde sikkerhedsmålet
56 Hvilke love gælder hvor? Eget tracé: Jernbaneloven Delt tracé: Færdselsloven
57 Hvilke love gælder hvor? Særligt tracé:???
58 Fodgængerfelter Foto: Google Street View - Anden afmærkning/belægning ved krydsning af letbane, ej fodgængerfelt (eksempel Valenciennes, Frankrig)
59 Fodgængersignaler - Færdselslovens 10: - Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.
60 Fodgængersignaler - Færdselslovens 10: - Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning. Intet grønt lys ved overgangen over letbanen, men gult blink når letbanetoget kommer (hollandsk eksempel)
61 Fodgængersignaler og letbaner
62 Fodgængersignaler og letbaner
63 Fodgængersignaler og letbaner Der er jo ingen letbanetog i nærheden
64 Fodgængersignaler og letbaner Manglende respekt for signalet!!!!!
65 Fodgængersignaler og letbaner
66 Fodgængersignaler og letbaner
67 Fodgængersignaler og letbaner
68 Fodgængersignaler og letbaner
69 Fodgængersignaler og letbaner Trafik- og Byggestyrelsens foretrukne løsning
70 Fodgængersignaler og letbaner Den mest sikre løsning
71 Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler
72 Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
73 Færdselsloven Hvornår køres der efter Færdselsloven? Eget trace Særligt trace Delt trace Hvilken adskillelse/afskærmning anvendes? Trafikstyrelsen projekterne/vejmyndigheder - politi
74 På vej I 2 indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:»11. Letbanekøretøj: transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.«
75 På vej Færdsel over jernbanespor m.v. 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold. Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når: 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden at være afgrænset derfra men dog ikke for letbanespor.
76 Færdselsregler for gående Færdselsregler for gående 10 Stk. 4. Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold. Stk. 5. Ved passage over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt benyttes. Stk. 6. I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller cykelsti og fortrinsvist i tilslutning til vejkryds. Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.
77 Færdselsregler for kørende Forpligtelser over for gående 27. Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen. Stk. 2. Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade. Stk. 3. Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.
78 Færdselsregler for kørende Stk. 5. Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 6. Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette. Stk. 7. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere. Stk. 8. Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet.
79 Signaler for fodgængere ARTICLE 24 Signals for pedestrians only 1. The only lights which may be used as light signals for pedestrians are the following, which shall have the meanings here assigned to them: (a) Non-flashing lights: (i) A green light shall mean that pedestrians may cross; (iii) A red light shall mean that pedestrians may not enter the carriageway; (b) Flashing lights: a flashing green light shall mean that the period during which pedestrians may cross the carriageway is about to end and the red light is about to appear.
80 Signaler for køretøjer (b) Flashing lights: ARTICLE 23 Signals for vehicular traffic (i) A red flashing light, or two red lights flashing alternately, one light appearing when the other is extinguished, and mounted on the same support, at the same height, and facing the same direction shall mean that vehicles shall not pass the stop line or, if there is no stop line, shall not pass beyond the level of the signal; these lights may be used only at levelcrossings, at approaches to swing bridges or ferry-boat landing stages, and to indicate that traffic may not proceed because of fire-fighting vehicles entering the road or of the approach of an aircraft which will cross the road at a lower altitude;
81 Fodgængerfelt Bek /6/2013 (ændring til anv bek) X 18 Fodgængersignal 212. Ved S 17 Fodgængerfelt på kørebanen i signalregulerede kryds skal der anvendes X 18 Fodgængersignal. Der skal afmærkes S 17 Fodgængerfelt, hvor der anvendes X 18 Fodgængersignal. Stk. 2. X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.
82 Regulering af særligt tracé
83
84 Fodgængerkrydsninger - Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane
85 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed 2. Sikkerhed 3. Sikkerhed Proces for (bane) sikkerhedsgodkendelse Letbanen skal opnå sikkerhedsgodkendelse jf. CSM RA Hazarder kortlægges Henvise til anvendt og anerkendt praksis ELLER kvantificeret risikoanalyse Projektets målsætninger og dilemma i planlægningen: Understøtte de lokale byområders udvikling Flere gående i gaderummene Skabe en højklasset kollektiv transport mellem Københavnsområdets byfingre Hurtigkørende letbane
86 PROJEKTERINGSGRUNDLAG - BAGGRUND 1. Letbanens anlæg udformet med udgangspunkt i tyske BoStrab 2. Grænseflader ift. vejanlæg jf. tysk vejregel, Empfehlungen für Anlagen des Öffentlichen Verkehr, EAÖ 3. Tilpasning til praksis i danske vejregler 4. Tilføjelse af udvalgte anbefalinger og praksisser fra øvrige lande
87 PROJEKTETS PRAKSIS FOR FODGÆNGERES KRYDSNING AF LETBANEN Udgangspunkt Størstedelen af berørte veje er 4-sporede veje med midterrabat og autoværn Byerne har indrettet sig efter barrieren Planlægning Hegn eller autoværn kan bruges til at forhindre / reducere fodgængeres krydsning på fri strækning Fodgængerkrydsninger koncentreres da i sikrede punkter / kryds Ønsker at indarbejde løsninger, der skærper fodgængerens opmærksomhed
88 Krydsløsning Signalreguleret fodgængerovergang over kørespor Støttepunkt på min. 2 m indarbejdet på begge sider af tracé Muliggør opdeling af krydsningen i flere faser Regulering over letbanens tracé endnu ikke specificeret Problemstilling: Vil generelt undgå grøn bag rød
89 TRAFIKSIKKERHEDSREVISOR - GENERELT PROBLEM Anbefaling: I signalregulerede kryds bør fodgængerfelter ikke afbrydes ved letbanetracéen, men også afmærkes gennem denne. Dette princip bør kun fraviges, såfremt der kan etableres en betydelig forsætning af fodgængernes gangrute, og krydsningen af letbanetracéen dermed fremstår klart adskilt fra signalreguleringen. Hvor det ikke er hensigten, at fodgængere skal kunne krydse en vejgren (inkl. letbanetracé) i én grønperiode, bør fodgængerfelterne om muligt også forsættes. I forbindelse med ikke-signalregulerede fodgængerkrydsninger på fri strækning bør der ikke afmærkes med fodgængerfelt hverken på letbanetracéen eller på de øvrige færdselsarealer. I overensstemmelse med eksisterende afmærkningspraksis
90 PLADSFORHOLD De faktiske forhold i byerne og gaderne er ofte snævre Enkelte tilfælde ikke plads til støttepunkt Fodgængerfelt føres gennem tracé Ikke muligt at faseadskille Forsætning kræver yderligere bredde
91 Praksis i udlandet Afvigelser mellem anbefalinger og praksis Begrænset datamateriale til éntydige konklusioner om løsninger virkning Løbende sikkerhedsarbejde på historiske udformninger tilpasninger! MEN DOG: skrevne anbefalinger / regelværker i udlandet er dannet af løbende erfaringer Derfor anvendelige som anerkendt praksis ift. sikkerhedsgodkendelse
92
93 De små forskelle Små forskelle i praksisser i DK og andre lande Kan vi være sikre på at danske fodgængere reagerer som i udlandet?
94 Seneste viden fra Frankrig Undersøgelsesrapport fra CEREMA, juni 2015 Undersøgelse af ulykker på veje med spor for kollektiv transport Foreløbigt 3 interessante konklusioner: 1. 2 ud af 3 fodgængere der påkøres i bus/letbane spor rammes i det første / nærmeste spor 2. Risiko for påkørsel af fodgængere markant højere ved midtlagt tracé end sidelagt 3. Risiko for påkørsel af fodgænger i kryds er mindst hvor både kørebane og letbane krydsning er reguleret ved signal (type uspecificeret) og størst hvor krydsning af kørespor er signalreguleret og letbane uden signal Baseret på en foreløbig oversættelse Alle forbehold tages 11
95 Trafikdage, specialsession Fodgængerkrydsning af letbane en særlig udfordring i arbejdet med nye vejregler for letbaner i DK Martin Fischer, afdelingsleder Aalborg Kommune & Formand VRG Letbaner
96 Aalborg Letbane, 12,3 km - 23/24 stoppesteder
97 Eksempel på typisk tværprofil, Jyllandsgade
98 Eksempel på typisk tværprofil, Østerågade
99 Eksempler på typisk tværprofil, - busvejen letbanevejen
100 Fodgængerkrydsninger, særligt tracé, uden støttepunkter på begge sider Hvor letbanen kører et i et særligt spor (særligt tracé) evt. sammen med busser, er der i VRG enighed om: Letbanen kører på bussignaler Fodgængere reguleres med rød / grøn mand, når traceet er ført gennem kryds uden støttepunkter
101 Skal støttepunkter for fodgængere afgøre signalvisningen? I de større kryds i Aalborg, kan der være behov for at etablere støttepunkter for fodgængere, for ikke at få meget lange omløbstider i krydset (krydse max 3 vognbaner) Krydset:Jyllandsgade / Sønderbro
102 Forskellig signalvisning skaber forvirring og usikkerhed I nogle kryds vil det være tilstrækkeligt med kun ét støttepunkt til fodgængere for at opnå acceptable gangafstande i krydset Et støttepunkt ved letbanens særlige tracé To støttepunkter ved busvejen Krydset: Sohngårdsholmsvej / Universitets Boulevarden / Busvejen
103 Kompromiset! Fortalerne for de udenlandske signalløsninger fremhæver ofte disse fordi: "Det blinkende signal giver en større synlighed, hvilket er en stor fordel". Dette synspunkt vil kunne forenes i en løsning, hvor man fastholder brugen af rød / grøn mand, men ændrer signalvisning ved letbanekrydsninger, således at det røde signal blinker.
104 I DK skal vi - modsat mange lande i Europa - starte helt forfra med nye vejregler for, hvordan moderne letbaner bedst og mest sikkert kan integreres i gaderummet sammen med den øvrige trafik. Kan det virkelig være så svært?
Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler
Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig
Læs mereRegulering af letbaner. Trafik- og Byggestyrelsens Sikkerhedskonference d. 28. oktober 2015
Regulering af letbaner Trafik- og Byggestyrelsens Sikkerhedskonference d. 28. oktober 2015 Eksisterende lovgivning på letbaneområdet - Love: - Jernbaneloven - Anlægs- og projekteringslove for de enkelte
Læs mereFodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane
Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane 2 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed
Læs mereTrafik- og Byggestyrelsens
Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er
Læs mereUdsendt i henhold til vedlagte høringsliste
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. maj 2016 16/04709-2 Per Antvorskov pnt@vd.dk 7244 3123 Udsendt i henhold til vedlagte høringsliste HØRING: FORSLAG TIL HÅNDBØGER OM LETBANER OG TILLÆG OM TRAFIKSIGNALREGULERING
Læs mere1. Indledning Datagrundlag Sikkerhedsmålets anvendelsesområde Opgørelse af sikkerhedsmålet... 4
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 417 80208 Fax 7221 8888 lss@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Sikkerhedsmål for letbaner i Danmark Indhold 1. Indledning... 2 2. Datagrundlag...
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen
BEK nr 1181 af 22/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS10901-00016
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen
Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen I medfør af 78, stk. 5, og 117, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27.maj. 2015, fastsættes
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 313 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Vejdirektoratet, j.nr. 18/15242
Læs mereVejregelarbejdet med Letbaner. Fagsekretær Keld Schumann, COWI
Vejregelarbejdet med Letbaner Fagsekretær Keld Schumann, COWI 42 år siden den sidste sprvgn kørte i remise I dag er de 4 største byer i gang med letbaneprjekter: Aarhus er i gang med anlægsarbejderne.
Læs mere3 HÅNDBØGER - LETBANER I KRYDS - LETBANER PÅ STRÆKNINGER - STANDSNINGSSTEDER FOR LETBANER
PPLANLÆGNING VRG LETBANER 3 HÅNDBØGER - LETBANER I KRYDS - LETBANER PÅ STRÆKNINGER - STANDSNINGSSTEDER FOR LETBANER NOVEMBER 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 2 1.1 Høringsbrev...
Læs mereBekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme
Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af
Læs mereFærdsel - Kørende (fl 14-40)
Færdsel - Kørende (fl 14-40) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 9.12.2014 Status: Gældende Udskrevet: 27.12.2016 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mere3/24/2017. Færdselstavler. Oplysningstavler. Ophængt pilafmærkning. E 92 Teksttavle
Færdselstavler Oplysningstavler Ophængt pilafmærkning E 92 Teksttavle Præcisering af tilladte tavletyper som variable tavler står i bilag 1 Vognbaner ved kryds E 16 Vognbaneforløb/-skift A 43 bruges ikke
Læs mereIndhold. Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen. BEK nr af 22. september 2016
1 Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen Indhold Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen BEK nr. 1181 af 22. september 2016 21. november 2016 Indhold 2 Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne
Dato 1. november 2018 Sagsbehandler Pia Brix Mail pbx@vd.dk Telefon +45 7244 3486 Dokument 18/15242-18 Side 1/14 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne I bekendtgørelse
Læs mereVores lille teoribog
Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt,
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereBekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune
1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1
Læs mereBilledkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner
Læs mereLETBANER PÅ STRÆKNINGER
HÅNDBOG LETBANER PÅ STRÆKNINGER ANLÆG OG PLANLÆGNING MATS 2016 Høringsudgave FORORD Denne håndbog omhandler udformning af letbaner på strækninger. Håndbogen er en del af serien om letbaner, der omfatter:
Læs mereForslag. Lov om ændring af færdselsloven
Civilafdelingen Udkast Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Letbaner og konstruktiv bestemt hastighed for motorredskaber) Dato: 9. juli 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmussen
Læs mereSTANDSNINGSSTEDER FOR LETBANER
STANDSNINGSSTEDER FOR LETBANER MARTS 2016 Høringsudgave FORORD Denne håndbog omhandler udformning af standsningssteder for letbaner. Håndbogen er en del af serien om letbaner, der omfatter. Håndbog om
Læs mereIndhold. Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen. BEK nr af 22. september 2016
1 Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen Indhold Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen BEK nr. 1181 af 22. september 2016 21. november 2016 Indhold 2 Vejledning til letbaneindberetningsbekendtgørelsen
Læs mereBekendtgørelse af færdselsloven 1)
LBK nr 1386 af 11/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-84-0319 Senere ændringer til forskriften LOV nr 716 af 25/06/2010
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler tværafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen.
Læs mereBekendtgørelse af færdselslov
Bekendtgørelse af færdselslov Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1316 af 20. december 2000, lov nr. 1318 af 20.
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs merehttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139027
Side 1 af 51 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Lovens område m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1047 af 24/10/2011 Gældende (Færdselsloven) Offentliggørelsesdato: 17-11-2011 Justitsministeriet
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereOversigt (indholdsfortegnelse)
LBK nr 1058 af 04/11/2008 Gældende (Færdselsloven) Offentliggørelsesdato: 06-11-2008 Justitsministeriet Accession A20080105829 Entydig dokumentidentifikation AA004544 Dato for førstegangsindlæggelse 06-11-2008
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereForslag. Lov om ændring af færdselsloven 1)
2014/1 LSF 30 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-84-0013 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup) Forslag
Læs mereWinnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S
Aalborg Trafikdage 2017 Risikoforhold if. med busstoppesteder Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S 1 Aalborg Trafikdage 2017 Introduktion Udpeget som et fokusemne Flere alvorlig ulykker
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereUddannelse af letbaneførere - m.v.
Uddannelse af letbaneførere - m.v. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den danske banekonference 14. maj 2014 - Jernbanen i fokus Krav til letbaneførere og andet driftspersonale - Trafikstyrelsen
Læs mere5 love. Love regler. Ny vejlov pr. 27. dec. 2014
Love regler Reglerne er delt mellem flere ministerier og flere styrelser 5 love Vejloven Privatvejsloven Lov om naturbeskyttelse Lov om mark og vejfred Færdselsloven Teknik var traditionelt i Transportministeriet
Læs mere0 Indholdsfortegnelse
UDKAST Dragør Kommune Etablering af nyt signalreguleret fodgængerfelt på Kirkevej Analyse og anlægsoverslag NOTAT 04. august 2014 TAK/AG/SB 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 1 1
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Skolepatruljeudførelse
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Skolepatruljeudførelse Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter SP-ernes historie I december
Læs mereForslag. Lov om ændring af færdselsloven 1)
Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven 1) (Letbaner m.v.) 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse af færdselsloven 1)
LBK nr 38 af 05/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2015-4380 Senere ændringer
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mere2 Linjeføring og standsningssteder
AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA KLOSTERPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereVallensbæk Kommune. Hovedstadens Letbane LETBANE PÅ RING 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2½. COWIO3 kommentarer. Indarbejdes af CW-X Ja/Nej
03.1 Signalreguleret kryds Vejlegårdsvej / Bækkeskovvej / Søndre Ringvej VK-03.1.1 1 L3-RU-KOM=VK-RU-DES-DWG-224101 St. 301+950 Mange Mindreårige trafikanter I forbindelse med besigtigelsen af krydset
Læs mereTVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller
TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk
Læs mereVejledning om godkendelse af letbaner efter jernbaneloven
Vejledning om godkendelse af 24. maj 2017 3 Vejledning om godkendelse af Indledning I de kommende år vil der blive indført letbaner i Danmark. Efter planen skal Aarhus Letbane være operationel i 2017,
Læs mereNOTAT April Servicemarkering af 10 m regel. 1. Baggrund
Hanne Mølbeck Advokat J.nr. 001445-0185 ham/bpn T +45 72 27 35 23 ham@bechbruun.com NOTAT April 2007 Servicemarkering af 10 m regel 1. Baggrund Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet,
Læs mereM 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer.
M 10 Færge for gående og cyklende M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 12 Lufthavn Angiver flyveplads, der også må beflyves af taxifly. M 13 Jernbanestation Angiver station for persontog.
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereNye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler. Variable færdselstavler. Undertavle til lyssignaler
Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler Perioden 2012 2016 Ændringerne afspejler, hvordan trafikken og gadebilledet ændrer sig i takt med udviklingen. Vejafmærkning Variable færdselstavler
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereUDKAST. Rudersdal Kommune
UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...
Læs mereDE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN
DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er
Læs mereBeskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.
1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og
Læs mereHÅNDBOG OM FODGÆNGEROMRÅDER
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM FODGÆNGEROMRÅDER OKTOBER 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter... 6 2 RESULTATER AF HØRINGEN... 7 Høringssvar
Læs mereWinnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S
Risikoforhold if. med busstoppesteder Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S 1 Introduktion Udpeget som et fokusemne Flere alvorlig ulykker registreret if. med busstoppested Især yngre
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereLovbekendtgørelse nr Færdselslov
Lovbekendtgørelse 2012-11-09 nr. 1055 Færdselslov (*) som ændret ved L 2012-12-18 nr. 1241, L 2012-12-18 nr. 1246, L 2012-12-23 nr. 1389, L 2013-06-12 nr. 626, L 2013-06-12 nr. 627, L 2013-06-12 nr. 630
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43 Mindste
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereAARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER
AARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER SIGNATUR Standsningssted Linjeføring Alternativer Etape. Alternativ via Klosterport.. Alternativ via Vester Allé og Vesterbrogade.. Alternativ
Læs mereRedegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 457 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. september 2010 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA
REBILD KOMMUNE HOBROVEJ I STØVRING TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1 Trafikgrundlag
Læs merePas på, på banen for maskinførere
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Målgruppe / kompetence... Målbeskrivelse... Personlige forudsætninger for deltagelse på kurset....1 Uddannelse.... Helbredskrav... Beskrivelse af uddannelsen....1 Generelt....
Læs mereSKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Læs mereTrafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje
Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje Indholdsfortegnelse: Indledning Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Om placering og udformning af fartdæmpere Ønsket hastighed
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
15-02-2017 ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43
Læs mereFastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg
Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg Program for Workshoppen: Indledning og rammesætning af workshoppen 3 korte indlæg: Hvorfor behov for bedre grundlag for fastlæggelse af sikkerhedstider? (Baggrund
Læs mereKOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT
HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT Maj 2016 HØRINGSBOG Høringsbog_HB_om_KT_og_BRT.docx 1 Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter... 6
Læs mereSIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal.
SIGNALOPSTILLING SIGNALTYPER Pilsignal 3-lys 1-lys Cykelsignal 3-lys 3-lys pil 1-lys pil Hovedsignal 3-lys 2-lys - minusgrønt Fodgængersignal 2-lys lydsignal Bussignal 3-lys 2-lys SIGNALSIGNATURER MASTER
Læs mereRedegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Kliplev
29.09.2017 Side 1 af 5 Redegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Kliplev HCLJ611-2017-265 Ulykke Kollision Togkørsel Dato: 18.08.2017 Tidspunkt: 14:53 Sted: Tinglev - Kliplev Infrastrukturforvalter:
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning vedr. standsning og parkering og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereAarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C
LETBANEN.DK Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Anmodning om igangsætning af VVM-procedure for projektet "Letbane fra Lisbjergskolen
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereSkanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte
Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato
Læs mereSikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen
Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere
Læs mere4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse
NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereFærdselsloven i uddrag Lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, med senere ændringer
04. maj 2018 Færdselsloven i uddrag Lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, med senere ændringer Lovens område Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes
Læs mereHÅNDBOG VEJSIGNALER, TILLÆG OM TRAFIKSIGNALREGULERING AF LETBANER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2016 HØRINGSUDGAVE
HÅNDBOG VEJSIGNALER, TILLÆG OM TRAFIKSIGNALREGULERING AF LETBANER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2016 HØRINGSUDGAVE FORORD Dette tillæg til håndbog om 'Vejsignaler' omhandler regulering af letbaner ved brug
Læs mereKommunens vurdering: Rute 26/Brovej strækningen mellem Nautrup og Harre: IKKE TRAFIKFARLIG
Kommunens vurdering: Rute 26/Brovej strækningen mellem Nautrup og Harre: IKKE TRAFIKFARLIG Kære Alle Jeg bor på Brovej 5/Rute 26. Måske har I allerede læst flere af mine indlæg i debatten om trafiksikkerheden
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereFEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)
Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs merePersonpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 04-610/3 13. april 2005 Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen for
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler
Læs mere