TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller

Transkript

1 TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller

2 HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk - Rådgiver og projektleder ved en lang række trafikprojekter - Sekretær i Vejregelgruppe om Kollektiv trafik på veje - Underviser ved VEJ EU s kursus i tilgængelighedsrevision 2

3 Trafiksikkerhed Sikre skoleveje Trafiksanering Trafikanalyser Trafikmiljø, -modeller & støjberegninger Fremkommelighed & trafiksimulering Veje & stier Trafikterminaler & busprojekter Parkeringsanlæg Anlægsprojekter Landskab & byrum Tilgængelighed for alle Borgerinddragelse & 3 formidling VIA TRAFIK RÅDGIVNING A/S Startet i 2000 Beskæftiger 50 trafikplanlæggere, ingeniører, arkitekter, mv. I Birkerød og Aarhus Rådgiver for kommuner, stat, trafikselskaber og private

4 HÅNDBOG OM TVÆRPROFILER I BYER Særligt fokus på: Tillægget for cyklister Modstrømscykeltrafik i ensrettede gader Landbrugskøretøjer Dobbeltrettede cykelstier Overensstemmelse med andre vejregler og håndbøger

5 HÅNDBOG OM TVÆRPROFILER I BYER Konkrete ændringer i forhold til den tidligere håndbog fra 2000: 2 minus 1 veje Cykelgader Samlet overblik over tværprofilelementer i starten af kapitel 3 Nye anbefalinger vedr. tilgængeligheds for alle Afsnit om drift og vedligehold Eksempelsamling er med i håndbogen

6 VEJ- OG STITYPER Tværprofiler = kombination af elementer: vognbane busbane parkeringsbane cykelareal fortov heller midterrabat rabatter kantsten 17 hovedtyper Mange varianter

7 TRAFIKVEJE ADSKILT FRA LET TRAFIK trafikveje uden parkeringsbane og cykelstier i byområder biltrafik og let trafik adskilt fra hinanden eller kun beskeden cykeltrafik Ved fodgængertrafik erstattes yderrabatter af fortov 4 > vognbaner så vidt muligt midterrabat

8 TRAFIKVEJE ADSKILT FRA LET TRAFIK

9 TRAFIKVEJE MED P-BANE, UDEN CYKELSTI Trafikveje i lavere hastighedsklasser Ved stort behov for parkering eller af- & pålæsning Som prioriteres højere end evt. cyklister Anvendes kun, hvor der ikke, (eller kun i begrænset omfang) færdes cyklister Dobbeltsidig eller ensidigt P P- bane eller P-båse

10 TRAFIKVEJE MED P-BANE, UDEN CYKELSTI

11 TRAFIKVEJE MED CYKELSTI, MED/UDEN P-BANE 5: 6: Som cykelsti Er hyppigt anvendte trafikveje i byområder Dobbeltsidig eller ensidigt P P- bane eller P-båse 7: 4 > vognbaner så vidt muligt midterrabat I kryds føres cykelsti så tæt på vognbanekant som muligt Evt. helle / rabat mellem vognbane og cykelsti udelades i kryds. Beplantning udelades ved sideveje

12 TRAFIKVEJE MED CYKELSTI, MED P-BANE

13 TRAFIKVEJE MED CYKELSTI, UDEN P-BANE

14 TRAFIKVEJE MED BUSBANE Som busbane = 8: Trafikvej + busbane m/u cykelsti 9: Cyklister og knallertfører skal benytte busbanen, når der ikke er cykelsti Busbane kan anlægges i begge retninger/ kun i en retning Kan evt. placeres i vejens midte (se Kollektiv trafik på veje ) 4 > vognbaner så vidt muligt midterrabat

15 TRAFIKVEJE MED BUSBANE

16 TRAFIKVEJE MED BUSBANE MIDTLAGT

17 LOKALVEJE Lokalveje = to-sporede veje med og uden parkeringsbane 2 eksempler på hovedtype 10 (u. parkering) som: alm. 2 sporet vej 2-1 vej Dobbeltsidig eller ensidigt P P- bane / P-båse / uafmærket

18 LOKALVEJE

19 BUSVEJE Busveje m/u fortov og cykelsti Busveje 2 eller 1 baner Øvrig motortrafik kan evt. afvises vha. bussluse der udformes som fx tavleafmærkning, oplukkelig bom, hæve-sænke pullert, sporviddeforhindring med videre (se Kollektiv trafik på veje )

20 BUSVEJE

21 STIER Delt sti normalt til hovedstier med mange cyklister og fodgængere Fællessti: Hovedstier med få lette trafikanter, eller begrænset plads, + lokalstier Gangsti anvendes til lokalstier uden cykeltrafik.

22 STIER

23 CYKELGADE Veje og gader reserveret til cyklister og lille knallert Skiltes med færdselstavle E 47 Cykelgade. Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser Fodgængere adskilles med afmærkning, belægningsændringer eller kantsten Bilkørsel i cykelgaden skiltes vha. undertavle: lav hastighed (under 30 km/t) cyklister og bilister udvise særlig agtpågivenhed over for hinanden Kørende ikke unødigt hindre øvrige kørende i at komme frem

24 CYKELGADER EKSEMPLER Eksemplerne: Vestergade i København og Jernbanegade i Næstved Fællestræk Vejens midterareal er reserveret til cykeltrafik. Biltrafik er tilladt. Erfaringer Cykeltrafikken øges og biltrafikken falder Tilfredshedsundersøgelser viser, at cyklister er glade for løsningen. Bilister kan opfatte strækningen som utryg pga. den dobbeltrettede cykeltrafik

25 VOGNBANER Hastighedsklasse Antal vognbaner Høj 60 km/h x x x Middel 50 km/h x x (x) 1 Lav km/h Meget Lav km/h x x x x Antal vognbaner ved høj & middel hastighed på grundlag af trafikintensitet Kapacitet bestemt af vejkryds => vognbaneantal Sammenhæng mellem antal til- og frafartsspor i kryds og på vejstrækninger

26 2 MINUS 1 VEJE Svagt trafikerede, dobbeltrettede trafik- & lokalveje i hastighedsklasse Middel og Lav Afmærkes, så vognbanen visuelt fremstår som én vognbane Vognbanebredden på 2 minus 1 veje normalt 3,00 m, eksklusive kantbaner De resterende arealer omdannes til vigeareal Cyklister og gående kan benytte vigearealet. I tætte byområder bør parkering Trafikmængder vurderes nøje inden valg 2 minus 1 veje med skarpe horisontalkurver bør undgås ved busser i rute

27 2 MINUS 1 VEJE EKSEMPLER Eksemplerne: Bygaden i Jyllinge og Østerøvej i Nyborg Fællestræk Den dobbeltrettede vej er afmærket, så den fremstår som én vognbane ved hjælp af punkterede kantlinjer. Erfaringer Under forudsætning af, at trafikmængderne ikke er for store, er dette en god løsning til at skabe plads og tryghed for lette trafikanter. Der kan være problemer med at kantbanerne benyttes til parkering

28 VOGNBANEBREDDER Hastighedsklasse Vognbanebredde Høj 60 km/h 3,50 m 1 Middel 50 km/h 3,00-3,25 m Lav km/h 2,75 m Meget Lav km/h 2,50 m 1. Kørespor, der alene betjener personbiler (fx 2. eller 3. spor i samme retning) kan etableres med en smallere bredde på 3,25 m. Fastlægges ud fra planlægningshastighed Sikre tilstrækkeligt bevægelses-spillerum (vokser med stigende hastighed) Tilskynde bilister til kun at køre med planlægningshastigheden 2,50 m kun på to-sporede veje uden afmærkning af vognbaner (varsling undtaget) U. cykelsti, og meget cykeltrafik => + 1,00 m i hastighedsklasse Meget lav og Lav Cykeltrafik i hastighedsklasse Høj og Middel =>cykelstier eller cykelbaner Kantlinjer udenfor vognbanens bredde - I kryds kantlinjer forbi kantstensbegrænsede heller Mellem forhindringer plads brede køretøjer (mindst 3,50 m. ved snerydning med sneplov på lastbil, på veje med busser i rute samt landbrugskøretøjer).

29 VOGNBANEBREDDER

30 BUSBANER På veje med intensiv biltrafik kan busbaner => prioritering af bustrafik Normalt 3,5 m brede Ned til 3,0 m under særligt snævre forhold og kun over korte strækninger ved lave hastigheder Hvor der ofte opstår mødesituationer mellem busser bør minimumsbredder undgås. Busbaner etableres primært på veje med cykelstier. Hvis ikke bør bredden af busbanen forøges med 1,0 m

31 PARKERINGSBANE Ved stort parkeringsbehov og hvor parkering er tilladt hele døgnet, i hastighedsklasse Middel, Lav og Meget Lav Ikke ved hastighedsklasse Høj Udformes, så forveksling med almindelige vognbaner undgås Normalt bredde af 2,0 m inkl. kantlinje Læssezoner 3,00 m Lastbiler og busser anlægges 3,0 m Handicapparkeringspladser 3,50-4,50 m Bredden øges med mindst 1,00 m ved meget aktivitet på begge sider af parkeret køretøj, Fx taxibaner og turistbusser

32 CYKELAREAL På trafikveje med blandet trafik anlægges almindelige ensrettede cykelstier i begge sider Hastighedsklasse Høj, adskilles cykeltrafik med kantsten Hastighedsklasse Middel bør cykeltrafik af væsentligt omfang => cykelsti Dobbeltrettede stier frarådes i byområder (min 2,5 m + 1 m rabat) Delt sti ved få lette trafikanter og lidt plads Fælles sti ved meget få fodgængere

33 CYKELBANE Hvor pladsforholdene er snævre 30 cm bred ubrudt kantlinje med cykelsymbol eller påbudstavle Min 1,5 m bred inkl. kantlinje Parkering udgør et særligt problem ved cykelbaner Parkering & standsning forbydes, eller parkeringsbåse på ydersiden af kantlinje Cykelsti eller cykelbane mod ensrettet færdsel => fokus på trafiksikker udformning Cykelstrimmel = Nødløsning (ikke afmærket areal)

34 FORTOV Del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra vognbanen Består ofte af en gangbane og en udligningszone samt inventarzone Anlægges i hastighedsklasse Høj og Middel, hvor der er fodgængertrafik Bredden fastlægges på grundlag trafikale enheder eller mødesituationer og trafikintensitet Normalt 2,5 m bredt og mindst være 1,5 m Ved enkelthindringer og hvor fortov indgår som del af delt sti kan minimumsbredden for gangarealet om nødvendigt reduceres til 1,0 m Fortove langs en facade med butiksvinduer eller lignende, eller inventar, henstilles cykler o.l. i udligningszone Desuden tages hensyn til skilte, træer med videre, så de ikke hindrer fodgængernes frie fremkommelighed

35 FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED 36

36 DRIFT & VEDLIGEHOLD Pladsbehov på smalle færdselsarealer skal tage hensyn til at vedligehold og drift Vintertjeneste bør kunne gennemføres i naturlig sammenhæng med det tilstødende stinet Cykelbane mellem parkeringsbane og kantstensafgrænset fortov etableres med bredde, der sikrer snerydning og oplæg af sne Maskinel drift af stierne => frihøjde til maskinerne Befæstelsen og beplantningen på heller og i rabatter overvejes nøje i forhold til drift og vedligeholdelse, herunder adgangsforhold og arbejdsforhold

37 EKSEMPLERNE 15 eksisterende vejstrækninger For hvert eksempel beskrives Området Projektet Erfaringer Der vises et oversigtskort samt et foto med mål