Gør tanke til handling VIA University College. INNOVATIONS- UGERNE Undersøgelse af motivationen blandt BK og ATCM studerende

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College INNOVATIONS- UGERNE Undersøgelse af motivationen blandt BK og ATCM studerende FoU i entreprenørskabsundervisning Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt April 2015

2 Gør tanke til handling VIA University College INDHOLD Indledning 3 Teori 3 Metode 5 Resultater 6 Hvordan kan motivationen højnes? 16 Konklusion 17 Referencer 18 2/18

3 Indledning Som en obligatorisk del i 3. semester køres et 3 ugers innovationsprojekt på alle VIA s uddannelser. Som facilitator i disse innovationsuger på Campus Horsens har jeg ofte følt, at det var svært at motivere de studerende i disse forløb. Jeg har spurgt mig selv, hvorfor det er så svært, og hvordan vi kan gøre det bedre. Denne undersøgelse har derfor det formål at undersøge de studerendes oplevelse og motivation i innovationsugerne og lede efter sammenhænge, der kan kvalificere et løft i motivationen. Undersøgelsen har følgende spørgsmål som omdrejningspunkt: På hvilken måde påvirker det de studerendes motivation at være i disse forløb, og hvilke tiltag kan der gøres for at højne motivationen? Denne rapport søger svar på dette spørgsmål via relevant teori og indsamlet empiri, som vil blive gennemgået nærmere i det følgende. Undersøgelsen er udelukkende gennemført blandt de studerende i forløbet. Det kunne være meget relevant at inddrage de undervisere, der har været en del af forløbet, men her er der fokuseret udelukkende på de studerendes motivation. Teori Forskning viser, at individuel og social trivsel afhænger direkte af personlig oplevelse af indre motivation (Knoop, 2013). Deci & Ryans meget anerkendte Selv bestemmelses teori (SDT) argumenterer for, at man bør prioritere indre motivation i alle former for læringsmiljøer (Deci & Ryan, 2000). Nedenstående model viser forskellige grader af motivation. Jo højere man kommer op på trappen, jo mere motiveret er man. Man er motiveret, fordi man kan se grader af mening med det man skal. Hvis man er amotiveret, kan man slet ikke se nogen mening. Figur 1: Grader af motivation (Niveauerne findes i Deci & Ryan, 2000) 3/18

4 Deci & Ryan har 3 basale psykiske behov som essentielle for psykologisk vækst og trivsel. Behovet for at opleve sig kompetent sig social forbundet at have autonomi og frihed til at vælge, handle og tage ansvar Ifølge Deci & Ryan (2000) er disse 3 behov almen gældende for alle mennesker. De kan anvendes ved fokus på trivsel og læring. Hvis man vil bekæmpe amotivation, kan nøglen være at fokusere på de 3 grundlæggende behov, der ifølge Deci & Ryan (2000) er afgørende for, om mennesker kan udfolde deres fulde potentiale. I forlængelse af Deci & Ryan anvender jeg springvandsmodellen (Knoop, 2013) der, med udgangspunkt i den positive psykologi, beskriver hvordan 4 grundelementer er forudsætning for trivsel, læring og kreativitet. Grundtanken er, at de 4 psykologiske behov; positive emotioner, engagement, relationer og mening alle skal være tilgodeset for at sætte gang i en læreproces. Med udgangspunkt i ovenstående teorier spørger undersøgelsen ind til følgende grundlæggende psykologiske behov: Frihed til vækst Positive emotioner Engageret fordybelse Mestring Social forbundethed Mening Som teoretisk fundament har jeg desuden valgt at inddrage Flow teorien (Csikszentmihaliyi, 2005). Optimale læringsmiljøer forbindes her med tilstedeværelse af mange flow-oplevelser hos den lærende. Flow viser sig ved, at man glemmer tid og sted, fordi man er helt opslugt af det man har gang i. Flow forudsætter at der er Frihed til at vælge Klare mål Feedback på performance Tilpas høje udfordringer matchende kompetencerne Figur 2: Flow 4/18

5 Metode Der er indsamlet empiri før, under og efter innovationsforløbet i efteråret Deltagende studerende er 3. sem. i E14 på Bygningskonstruktør (BK) uddannelsen (34 studerende) og Bachelor of Architectural Technology and Construction Management (ATCM) (33 studerende). Data omhandler uge 40 og 41. I uge 40 har de studerende arbejdet sammen med bygningsingeniør studerende omkring emnerne: professionsfaglighed, bæredygtighed og sundhedsfremme. Desuden har de spillet innovia spillet. I uge 41 har de studerende arbejdet tværprofessionelt med studerende fra hele Campus Horsens omkring udfordringer fra Horsens Kommune. Indsamling af empiri er foregået på flere måder og tidspunkter i processen. Før forløbet For at få et generelt billede af de studerendes forventninger til forløbet, har jeg gennemført en forventningsundersøgelse i de to klasser inden forløbet via SurveyXact. (Svarprocent på BK: 76%, ATCM: 61%). Denne undersøgelse er fulgt op af fokusgruppeinterviews inden forløbet, med 4-5 studerende fra hver af de to klasser (et interview i hver klasse). Udvælgelsen af studerende har været tilfældig, dog med det krav at begge køn skulle være repræsenteret og at der skulle være en repræsentativ aldersspredning. Afholdelse af fokusgruppeinterviews foregik ugen inden innovationsugerne. Undersøgelsen spørger ind til i hvor høj grad de studerende forventer at Forløbet vil give mening i forhold til deres faglighed Forløbet vil styrke deres sociale netværk Forløbet vil give innovative værktøjer, de kan anvende i videre uddannelse/praksis Forløbet vil give indsigt i og forståelse for andre fagligheder De vil engagere sig i forløbet De vil kunne klare de opgaver de stilles overfor De vil opleve store frihedsgrader De vil opleve at trives i de tværfaglige grupper De vil opleve glæde og begejstring ved at være i forløbet Under forløbet For at få en dybere indsigt i motivationen i øjeblikket, har jeg gennemført observationer over 6 hele dage i forløbet. Grundlæggende har jeg kigget på hvad der skete og hvem der gjorde hvad i forløbet. Hvordan kommer det til syne hos de studerende når de oplever at blive påvirket af de førnævnte psykologiske behov. Det har været en udfordring at lave observationer, da det kræver øvelse at observere og lave brugbare noter. Desuden var det svært at være observerende i forløbet, da de studerende kendte mig og derfor spurgte mig til råds i processen. Det er derfor en mindre del af denne rapport, der bygger på observationer. Efter forløbet Efter endt forløb er der gennemført en undersøgelse af de studerendes oplevelser af forløbet i de to klasser via SurveyXact. (Svarprocent på BK: 79%, ATCM: 50%) Denne undersøgelse er fulgt op af fokusgruppeinterviews med de samme studerende som før forløbet. Undersøgelsen spørger ind til det samme som før forløbet, dog med: I hvor høj grad oplevede du at, foran. Der inddrages en del citater fra studerende i denne undersøgelse. Citaterne er anført i det sprog de er udtalt i, hvorfor der er en blanding af danske og engelske citater. 5/18

6 Resultater FLOW For at starte med Flow teorien, så viser der sig et generelt billede af, at rigtig mange BK og ATCM studerende keder sig i innovationsforløbet. Figur 3: Flow Nedenstående besvarelse fra de studerende tyder på, at der ikke er ret mange der har været meget i flow. Der viser sig et billede af at de internationale studerende er mere i flow end de danske studerende i dette forløb. 6/18

7 Fokusgruppeinterviews med de studerende viste en stor tendens til kedsomhed. De studerende udtaler bl.a. så kom kedsomheden, og den kom meget hurtigt, onsdag gad vi ikke mere hele gruppen, uge 40 var dræbende kedelig, first week boring and confusing, some teachers try to put you to sleep, the workload was too little, there were at long time when people did nothing og we didn t work that much these weeks. Citater der vidner om, at nogle studerende har kedet sig meget af tiden. MENING I forhold til mening viser der sig et forskelligt billede i den danske og internationale klasse. Det er nemmere for de internationale studerende at finde meningen i forløbet, mens de danske studerende faktisk har en højere forventning til, at det vil give mening før forløbet. 7/18

8 Som det ses af graferne går det rimeligt med at finde meningen for de internationale studerende i uge 40, hvorimod de er meget splittede i uge 41. De danske studerende har derimod meget svært ved at finde meningen i begge uger, men særligt i uge 40, hvor de har arbejdet sammen med bygningsingeniørerne. Den forholdsvis høje forventning til, at forløbet vil give mening for de danske studerende inden forløbet, bliver ikke indfriet. Da graden af mening har en stor sammenhæng med graden af motivation, er dette en alvorlig udfordring for forløbet. Fokusgruppeinterview med de danske studerende viser, at de sagtens kan se en mening med at arbejde med innovation, bæredygtighed og sundhedsfremme. Udtalelser som: det er ærgerligt, fordi det er vigtigt at kunne tænke nyt og bæredygtigt, det blev bare ødelagt af et dårligt forløb, bæredygtighed og sundhedsfremme er jo relevant, men det blev latterligt, det var for abstrakt, det må kunne gøres mere konkret, en sommerhat af mursten! Det blokerede fuldstændig, hvordan er det relevant? Hvordan giver det mening?, den første uge blev ligegyldig. En studerende påpeger: man undres over den måde det bliver serveret på, mere end emnet. De danske studerende ser altså meningen med at arbejde med innovation, men skyder på planlægningen og gennemførelsen af forløbet. De udtaler bl.a. Man mærker hurtigt om der er lagt energi i det, om der er styr på planlægningen og det kommer an på, om dem der har planlagt det, har gjort deres arbejde og det virker som om, det er planlagt over et hurtigt kaffemøde 8/18

9 I forhold til planlægningen påpeger begge grupper af studerende, at der mangler en ordentlig information inden forløbet i uddannelsen. En studerende siger: we are getting more information from other students than from the teachers. Dette er måske ikke så heldigt, da det de hører er we hear it is a rest for 2 weeks, it s a holiday and we don t know what the innovationweeks are about, for us it is going to be a holiday. De danske studerende mangler også information før forløbet. Her er stemningen afventende og præget af spænding og forventning og der er 3 ud af 4, der hverken har hørt negative eller positive ting om forløbet fra andre studerende. De udtaler: nytænkning er altid relevant og spændende og du kan ikke rigtig tillade dig ikke at være innovativ. Den 4. person har hørt en del kritik af forløbet på forhånd fra andre studerende. Når vi kigger på de studerende, der har svaret at de slet ikke kan se meningen, kan man ud fra Deci & Ryans teori vurdere at de er ekstern reguleret. Der er altså studerende i denne undersøgelse, der har følt sig meget lidt motiveret, grænsende til amotiveret, hvilket er et stort problem både for deres egen læring og trivsel men også for de grupper de indgår i, da deres lave motivation vil have en afsmittende effekt. En studerende sætter ord på denne oplevelse af ekstern regulering: til sidst blev det til, at nu gør vi det, fordi du siger det. 9/18

10 ENGAGEMENT Der har været forskel i engagementet fra uge til uge og fra danske til internationale studerende. 10/18

11 Graferne viser, at de danske studerende har været mest engageret i uge 41 og de internationale i uge 40. De danske studerende oplevede uge 41 som mere spændende og mere virkelig. De internationale begrunder det med the best lecturer ever, he saved the week og in week 40 it was more interesting and it was only us and engineers, speaking same language De studerende er enige om at engagementet er meget afhængig af grupperne. Når gruppen ikke gider, smitter det hurtigt udtaler de. Mine observationer har vist, at der konstant er studerende, der melder sig ud af samarbejdet i længere eller kortere tid. Jeg har set studerende sove hen over bordet, lave andre lektier, kaste med papirkugler, gemme sig bag sin PC osv. Tegn på at de har mistet engagementet og tegn på kedsomhed. Manglende feedback er et generelt problem. De studerende udtaler: vi fik ikke meget feedback, det var en flad fornemmelse til slut, ingen vinder eller prisoverrækkelse til sidst, det var underligt ikke at blive bedømt, I was disapointed about the feedback, I left the whole week with at bad feeling - It didn t really matter that much anyway. Da feedback på performance er en vigtig forudsætning for flow, er det problematisk at de studerende oplever manglende feedback. 11/18

12 SOCIAL FORBUNDETHED Som allerede nævnt har det sociale aspekt en stor betydning for de studerendes oplevelse af innovationsugerne, da en del af opgaven er at arbejde i tværfaglige grupper. 12/18

13 Her viser det sig at de danske studerende trivedes godt i de tværfaglige grupper, hvor de arbejdede sammen med studerende fra hele Campus. Faktisk trivedes de bedre i de tværfaglige grupper end de selv forventede de ville. Det er værd at bemærk at der i uge 40 var 19% af de danske studerende, der slet ikke trivedes. De internationale studerende trivedes bedst i uge 40, selv om der her er en del studerende der trives i mindre grad. I uge 41 er der mange internationale studerende, der enten trives i mindre grad eller slet ikke i de tværfaglige grupper. Grupperne har generelt haft stor betydning for de studerende. De udtaler bl.a. jeg havde en uheldig gruppe, en ligegyldighedsgruppe, gruppesammensætningen er alfa og omega, the group was fun, a lot of fight in the group, my group ruined the week, the group wasn t perfect, but we tried to adapt. Det tyder altså på, at grupperne kan være altafgørende for de studerendes oplevelse af forløbet. 13/18

14 FRIHED En vigtig pointe i forhold til frihed er, at de studerende selv har fået lov til at vælge hvilken udfordring de ville arbejde med i uge 41. Ifølge de studerende har alle fået deres 1. eller 2. prioritet. En studerende udtaler: we got the topic that we wanted, so it was really interesting og der er ingen studerende, der brokker sig over de udfordringer de har arbejdet med i uge 41, hvor de selv har fået lov til at vælge. Frihed til at vælge er en forudsætning for flow og er derfor væsentlig at fokusere på. Spørgsmålet vedr. frihed giver følgende besvarelse. Dette giver et billede af, at en del studerende ikke oplever en stor grad af frihed. 14/18

15 MESTRING På spørgsmål omkring mestring, giver undersøgelsen følgende billede. Undersøgelsen tyder på, at de studerende generelt set har kunnet løse de opgaver de har stået overfor. Det kunne godt indikere, at de studerende kan udfordres noget mere (matchende deres kompetencer) og dermed komme nemmere i flow og ud af kedsomheden. 15/18

16 POSITIVE EMOTIONER De studerende har oplevet både negative og positive emotioner. De danske studerende udtaler bl.a. vi har været igennem alle følelser, oplevede glæde, da der var en der var spændende, jeg følte mig meget bremset hele tiden. Hver gang vi var godt i gang, blev vi bremset, det var ikke fedt at blive afbrudt så meget, det var fedt, vi nåede det vi ville, Vi følte os som med i et læringseksperiment, det blev latterligt, vi havde en god gruppe, vi fik bare ikke lov til at arbejde, det lukkede den kreative proces. De internationale studerende udtaler bl.a. one week was joy, one was frustration, we had a lot of fun in my group, I am really happy, I leaned new people and what people are passioned about og I am relieved that it is over. Mine observationer i forløbet viser, at der er en del positive emotioner i spil. Jeg har bl.a. observeret følgende: Glæde (Smil og grin) Grupper der laver sjove stemmer Højt humør Grupper der diskuterer og argumenter med hele kroppen Nysgerrighed Åbenhed for at lære hinanden at kende Rar og afslappet stemning Observationerne har på den anden side også vist, at de studerende også oplever negative emotioner: Frustrationer Skænderier Trusler Spændinger i gruppen Kold luft Ophidselse Dårlig stemning Der er altså mange forskellige emotioner på spil, hvilket er helt naturligt i et sådan forløb, hvor de studerende går gennem både divergente og konvergente faser. Jeg har set grupper med mange positive emotioner blomstre op. Jeg har derimod også set grupper, der stort set gik i opløsning pga. de mange negative emotioner. Det er her vigtigt at facilitatorerne er opmærksomme på og understøtter de grupper, hvor der er mange negative emotioner i spil. Når det er hårdt at være i en fase eller i en gruppe, skal der være nogen til at guide én trygt videre. Hvordan kan motivationen højnes? Undersøgelsen viser, at det faktum at de studerende ikke kan se meningen med den måde forløbet er på, er en af de største udfordringer, da det har en stor sammenhæng med motivationen. De studerende kan godt se meningen med emnerne, men ikke måden forløbet kører på. Hvis vi vil have de studerendes motivation højnet, er det derfor vigtigt at sikre sig, at de studerende kan se meningen med de øvelser de udsættes for. Undersøgelsen viser, at de studerende sagtens kan se meningen med at arbejde med innovation og bæredygtighed. Det er vigtigt, da det er et godt udgangspunkt for motivationen. Udfordringen kommer i selve forløbet, efterhånden som de studerende udsættes for øvelser, de oplever som ligegyldige, 16/18

17 latterlige og meningsløse. Her mister de motivationen og nogle ender i ekstern regulering, tæt på amotivation. Ifølge Deci & Ryan kan man bekæmpe dette ved at fokusere på, at de studerende føler sig kompetente, har gode sociale relationer og frihed til at vælge. Kombineret med fokus på at skabe mening, vil dette fokus i forløbet kunne skabe en højere motivation. Fra flow teorien ved vi, at det er vigtigt med frihed til at vælge, klare mål, feedback på performance og balance mellem udfordring og kompetence. Her ser jeg klart forbedrings muligheder. De studerende skal opleve, at de har frihed til at vælge eks. mellem udfordringer. De skal have klare mål for, hvor de skal hen og hvad de bliver målt på. Det er vigtigt at kende det overordnede mål men også målet med de forskellige øvelser, især når målet ikke er et konkret produkt, men at lære at arbejde i kreative processer. Feedback på performance er endnu en vigtig brik, og her kan vi gøre det meget bedre, da de studerende ikke oplever at de får meget feedback i forløbet. Sidste punkt i forudsætningen for flow er balancen mellem udfordringer og kompetencer. Det faktum at så mange studerende keder sig og at de oplever at de fint kunne klare de opgaver de blev stillet over for tyder på, at der ikke er en ordentlig balance mellem udfordringer og kompetence. De studerende skal derfor udfordres mere i forhold til deres kompetencer. Begge klasser beretter om meget lidt information inden forløbet. Især i den internationale klasse har de fået mest information fra andre studerende. Information, der handler om at forløbet er én lang ferie. Her kan man med fordel sætte ind med bedre information til klasserne, om formålet med innovationsugerne og hvad man kan forvente sig i forhold til arbejdsform og de svære kreative processer. Konklusion De danske og internationale studerendes motivation påvirkes forskelligt i forløbet. Fælles for de 2 klasser er dog, at de oplever en del kedsomhed. De studerende er ikke ret meget i flow i forløbet, dog ser det ud til at de internationale studerende er mere i flow end de danske. Især de danske studerende mangler oplevelse af mening igennem forløbet. De kan godt se en mening med at arbejde med innovation, men har svært ved at se meningen med måden forløbet kører på og de øvelser de udsættes for. De oplever nogle af øvelserne for abstrakte, latterlige og meningsløse. Da graden af mening hænger sammen med graden af motivation, er det en alvorlig udfordring for forløbet. De studerende peger især på planlægning af forløbet som en del af problemet. Manglende feedback på performance i forløbet og ved afslutning af forløbet har ligeledes haft en indflydelse på motivationen. Generelt er det undersøgelsens konklusion, at der i forløbet er en del studerende der ikke er særlig motiverede. Der er for nogle studerende tale om noget der nærmer sig amotivation, da de slet ikke kan se meningen i forhold til deres egen profession. Gruppearbejdet har en stor indflydelse på de studerendes oplevelse af forløbet. Her er det ekstra uhensigtsmæssig, at en så forholdsvis stor andel studerende ikke er motiverede, da det smitter i grupperne og har en uheldig virkning på øvrige gruppemedlemmer. Min anbefaling fremadrettet vil være, at fokusere på skabelse af mening for de studerende i planlægning af forløbet. Hvad skaber mening for BK og ATCM studerende i de kreative processer? De studerende ønsker at forløbet er professionsrelevant og konkret, i stedet for abstrakt og irrelevant. Man skal møde de studerende hvor de er og tilpasse øvelserne, så man sikrer sig at forløbet generelt set giver mening for de studerende. Hvis øvelser har til formål at øve bestemte processer i den kreative fase, skal det være synligt for de studerende hvad de skal have ud af det, så det giver mening for dem at skulle lave nogle lidt mærkelige ting for at nå målet. Det vil desuden være givende at indarbejde forudsætningerne for flow i projektet, så man kan forøge chancen for at flere studerende kommer ud af kedsomheden og i stedet oplever mere flow og læring. 17/18

18 Referencer Csikszentmihalyi, M. (2005). Flow og engagement i hverdagen. Dansk Psykologisk Forlag Deci, E.L. & Ryan, R.M. (2000). The What and Why of goal pursuits: human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry. Vol. 11. No Knoop, H.H. (2013). Positive Education, or just education. Published in: Proctor,C & Linley, P.A (2013). Research application, and Interventions for Children and adolescents A positive Psychology Perspective. Dordrecht: Springer Science+Business Media: Chapter 9 18/18