Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling"

Transkript

1 Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske samfund. Sådan har det været traditionelt, og sådan vil det også være mange år frem. Den befolkningsmæssige og teknologiske udvikling i samfundet har sat ressourcerne under pres, og såvel i et bæredygtigheds perspektiv af hensyn til velfærden for fremtidige generationer som i et internationalt perspektiv er samfundet forpligtet til at sikre en klog udnyttelse af ressourcerne. Klimaforandringer medfører store ændringer i de fysiske, kemiske og økologiske forhold i den arktiske natur, og har dermed en direkte effekt for kultur og erhverv knyttet til de levende ressourcer. Klimaforandringerne forventes at tage til i styrke og udgør dermed en stor udfordring for samfundet i forhold til tilpasning til ændrede vilkår. Samfundsmæssigt går udviklingen i Grønland hastigt mod øget udnyttelse af råstoffer i undergrunden, mod udvikling af landbaseret storindustri og mod øget turisme. Endvidere forventes øget international skibstrafik som følge af ændringer i isforekomst. Disse forhold har direkte indvirkning på den grønlandske natur, og udgør en betydelig risiko for langvarige skader på miljøet. Skader som kan have voldsom effekt for store dele af samfundet. De komplekse og mangeartede sammenhænge mellem klima, natur og samfund udgør en kolossal udfordring for Grønland i forholdet til ønsket om på én gang at sikre: Samfundsmæssig udvikling, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, et rent miljø og en mangfoldig natur. I samfundets proces for at løse denne udfordring er der behov for at tilvejebringe et stort videngrundlag og for at udføre robuste analyser af effekter og sammenhænge.

2 1. Grønlands Naturinstitut i fremtidens Grønland Med udgangspunkt i lovgrundlaget for Naturinstituttet, de samfundsmæssige behov og det bevillingsmæssige råderum har instituttet formuleret nærværende strategi for årene Planen tager sigte på at være forudseende med hensyn til nye fremtidige behov for det grønlandske samfund og på samme tid sikre konsolidering og udvikling af eksisterende aktiviteter. Såfremt planen gennemføres, vil Grønland i 2012 være stærkere rustet med viden og kompetence vedrørende såvel levende ressourcer, klimaændringer og miljøspørgsmål, og samtidig være i besiddelse af betydelige og moderne faciliteter, som vil udgøre et attraktivt aktiv for tiltrækning af international forskning og kapital til gavn for videnopbygning og arbejdspladser i Grønland. Aage V. Jensen II. Foto: GN Det 42 år gamle (pr. 2009) undersøgelsesskib Adolf Jensen. Foto: GN Planen fordrer en samfundsmæssig investering, men giver samtidig et samfundsmæssigt afkast. Investeringen vil især være i form af et nyt undersøgelsesfartøj og kompetenceopbygning. Afkastet vil især være i form af nødvendig viden for sikring af samfundsudviklingen, men også direkte økonomisk i form af øget lokal omsætning af øgede finansielle bidrag udefra. Således forventes det direkte økonomiske bidrag udefra i sig selv langt at overstige den øgede samfundsmæssige investering gennem perioden. 2. Samfundsrelevante temaområder Naturinstituttet vil i strategiperioden udvikle sin virksomhed omkring 3 temaområder, der samlet skal indgå i en holistisk tilgang til spørgsmål om sammenhænge mellem klima, de levende ressourcer, miljø og samfund: 2

3 Miljø Naturinstituttet vil påbegynde kompetenceopbygning og forberede sig for et stigende antal miljøopgaver i relation til råstoffer og landbaseret industri. Olieefterforskning, planlagt minedrift og mulig etablering af en aluminiumsmelter har medført et stort og stigende antal offentlige og selskabsfinansierede miljøopgaver, som i hovedsagen løses af institutioner udenfor Grønland. Med udvikling mod selvstyre forventes et øget antal opgaver at skulle udføres af grønlandske institutioner. Det er både i samfundets og virksomhedernes interesse, at der udføres miljøundersøgelser, bl.a. for at kunne afværge utilsigtede effekter, og for at tilgodese stigende krav fra forbrugere verden over. Klima Naturinstituttet vil videreudvikle etablerede overvågnings- og forskningsprogrammer vedrørende klimaeffekter og økologiske sammenhænge. Effekter af klimaforandringer i Grønland har betydning både lokalt og globalt, og der er herfor meget stor national og international interesse for forskning i disse. Der ligger et stort potentiale for international finansiering af forskning, som kan komme det grønlandske samfund til gode, og som allerede har resulteret i oprettelsen af eksternt finansieret forskning og overvågning i relation til Naturinstituttet. Instituttet ønsker at videreudvikle disse muligheder, bl.a. gennem etablering af et større center for klimaforskning. Foden af en gletcher. Foto: GN Professor Søren Rysgaard arbejder under vandet. Foto: Göran Helme 3

4 Levende ressourcer Naturinstituttet vil fastholde et højt niveau for etablerede overvågnings- og forskningsprogrammer vedr. de levende ressourcer, og herunder standardisere arbejdsgange og rutiner. Naturinstituttet har etableret sig som en internationalt anerkendt institution, når det gælder forskning, overvågning og rådgivning vedr. udnyttelsen af levende ressourcer. Bæredygtig udnyttelse af bestandene er vital både for samfundsøkonomien og for Grønlands engagement i forbindelse med en række internationale konventioner. Stabile råvaretilførsler og afværgning af fejlinvesteringer er samfundsøkonomisk af stor betydning, ligesom virksomhedernes lånemuligheder og forbrugertillid også er tæt knyttet til bæredygtighed. Forskning i bestandene og biologisk rådgivning er desuden af stor betydning i internationale kvoteforhandlinger, ved afgrænsning af rettigheder til grænseoverskridende bestande og som dokumentation overfor det internationale samfund i udnyttelsesspørgsmål og ved certificering. 3. Overordnede mål Ifølge Lov om Grønlands Naturinstitut er det instituttets opgaver at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed at yde rådgivning til Grønlands Hjemmestyre indenfor instituttets arbejdsområde at offentliggøre resultaterne af sin forskning Med baggrund i disse opgaver er det Naturinstituttets overordnede mål at: yde rådgivning på grundlag af videnskabelige undersøgelser af høj faglig kvalitet forudsige ændringer i den økologiske balance og bestandenes udvikling som følge af ændringer i klima og menneskelig påvirkning angive et kvantitativt og bæredygtigt udbytte af de levende ressourcer anvise forholdsregler til sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed 4

5 fastholde et stort internationalt forskningssamarbejde og udbygge et tværvidenskabeligt samarbejde inddrage lokal viden i det videnskabelige arbejde indgå i åben dialog med grønlandske samfundsgrupper og målrettet formidle indsigt i sammenhænge i naturen sikre de personalemæssige rammer og styrke den grønlandske forankring af en internationalt orienteret arbejdsplads fastholde et sikkert og trygt arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk sikre tidssvarende fysiske rammer og platforme samt en velfungerende logistik sikre akkvisition af nødvendige økonomiske midler såvel gennem finansloven som gennem eksterne midler 4. Strategi For at nå de fastsatte mål vil Naturinstituttet arbejde ud fra en strategi med fastlagte virkemidler. Grundlaget for arbejdet udlægges endvidere i et flerårigt handlingsprogram. Handlingsprogrammet med faglige, personalemæssige og fysiske output fastlægges for en 4-årig periode med henblik på bidrag til forslag til Finanslov for det kommende år og overslagsårene og revideres løbende hvert år. Rådgivning og fagligt niveau Det grundlæggende fundament for Naturinstituttets virke er, at instituttet arbejder uafhængigt og ud fra anerkendte videnskabelige principper. Det er vigtigt, at instituttet fastholder en klar videnskabelig profil, og at der herunder markeres en klar adskillelse mellem instituttets opgaver indenfor forskning/rådgivning, Hjemmestyrets forvaltning i naturspørgsmål og det politiske niveau. Instituttet skal levere uvildig rådgivning og har ikke ansvar for fastlæggelse af reguleringstiltag eller for holdninger til naturudnyttelse. 5

6 NAFO s (Nordwest Atlantic Fisheries Organisation) logo. Kvaliteten af instituttets rådgivning, robustheden af undersøgelsesresultaterne og i sidste ende instituttets troværdighed er helt afhængig af et højt fagligt niveau og international kvalitetssikring. Sikring af kvalitet vil give det bedste afkast til samfundet gennem maksimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer, og samtidig sikre Grønland den bedst mulige position i internationale sammenhænge. En væsentlig og stigende andel af Naturinstituttets forskningsopgaver finansieres via eksterne bevillinger, og et fagligt højt niveau er afgørende for at kunne tiltrække sådanne. Uden eksterne bevillinger ville instituttet være nødsaget til at indskrænke aktiviteten til nogle få områder. Det faglige niveau søges generelt sikret og styrket gennem ansættelsespolitik og videreuddannelse, herunder forskeruddannelse. Instituttet vil stile mod publicering af resultater i anerkendte tidsskrifter, og maksimere omfanget af videnskabelig dokumentation og rådgivning gennem en klar prioritering af velfunderede videnskabelige projekter. Instituttet vil herunder søge samarbejde med andre institutioner med henblik på udvikling og synergi, og resultater af andres forskning i Grønland skal indsamles og inddrages i videst muligt omfang. Økologisk samspil Naturinstituttet vil i strategiperioden gennem forskning og rådgivning øge fokus på et økosystemorienteret helhedssyn. Samspillet mellem klima, økosystem og menneske er det overordnede tema i et internationalt forskningsprogram som instituttet har udviklet i samarbejde med andre institutioner. Programmet vil inddrage forskningsområder og samarbejdspartnere, som ligger udenfor Naturinstituttets normale virkefelt. Rådgivning vil herefter både bygge på et videnskabeligt grundlag og på en forståelse, der dækker de komplekse sammenhænge indenfor såvel som udenfor økosystemet - herunder bl.a. klimatiske og socioøkonomiske forhold. 6

7 Fiskekutter. Foto: Carsten Egevang Naturinstituttet vil for sin del øge den tværgående forskning i sammenhænge mellem bestande, klima og menneske. Den menneskelige påvirkning omfatter primært udnyttelse af de levende ressourcer i form af fangst og fiskeri og opfattes som en integreret del af økosystemet. Naturinstituttet vil øge præcisionen og antallet af bestandsvurderinger. Sammenholdt med studier af effekter skal disse sættes ind i sammenhænge mellem klima, økosystem og menneskelig udnyttelse. Gennem perioden søges overordnede sammenhænge kvantificeret. Eksempelvis kan nævnes sammenhænge mellem torsk og rejer, sæler og torsk, havtemperatur og rekruttering samt isudbredelse og havpattedyr. Bæredygtig udnyttelse Instituttet vil gennem overvågning og forskning fastslå niveauet for en vedvarende udnyttelse af bestande af samfundsmæssig og økologisk betydning. Forskningen rettes således først og fremmest mod levende ressourcer af samfundsøkonomisk og/eller kulturel betydning. Gennem arbejdet søges det at løse nationale og internationale problemstillinger og akutte såvel som langsigtede videnskabelige spørgsmål i relation til forvaltning på et bæredygtigt grundlag. Narhvaler. Foto: Flemming R. Merkel Mange ressource- og miljømæssige spørgsmål må behandles i en regional eller global sammenhæng, og de fleste bestande, som Grønland udnytter, er delt med nabolande. Af hensyn til internationale forpligtelser og Grønlands interesse i forbindelse med 7

8 international fordeling af ressourcerne, indgår instituttet herfor i et betydeligt internationalt forskningssamarbejde. Sikring af miljøet I takt med øget menneskelig aktivitet i naturen i forbindelse med udnyttelse af de levende ressourcer, råstofefterforskning, turisme og rekreativ brug er der et stigende behov for kvalificeret rådgivning i spørgsmål om sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. På nuværende tidspunkt har Naturinstituttet hverken bevilling eller bemanding til at påtage sig fuldt ansvar for egentlige miljøundersøgelser, og en hjemtagning af området i stil med hjemtagningen af Grønlands Fiskeriundersøgelser afhænger af en politisk beslutning. I tæt samarbejde med Afdelingen for Arktisk Miljø ved Danmarks Miljøundersøgelser indgår instituttet dog i undersøgelser på projektbasis, i det omfang der kan tilvejebringes ekstern finansiering. Instituttet vil fastholde og udvikle kompetence på området ved at indgå i et øget antal projekter. Også i samarbejde med andre institutioner vil instituttet kortlægge viden om den grønlandske natur, og opbygge en systematisk og tilgængelig vidensbank med henblik på at kunne levere en vidensbaseret rådgivning. Internationalt og tværfagligt samarbejde Internationalt forskningssamarbejde er en afgørende faktor for instituttets virksomhed, og det internationale forskningsnetværk søges til stadighed fastholdt og udbygget. Instituttet vil herudover også udbygge det tværvidenskabelige samarbejde med andre sektorer, herunder særligt samfundsvidenskab. Et formaliseret samarbejde forventes bl.a. etableret med Ilisimatusarfik i 2009 i forbindelse med oprettelsen af et klimacenter. 8

9 Lokal viden Fiskere, fangere og andre grupper i samfundet rummer omfattende viden om den grønlandske natur, som skal søges inddraget i Naturinstituttets videnskabelige arbejde. Det er vigtigt at alle oplysninger, som kan bidrage til løsning af instituttets opgaver, bliver opsamlet, behandlet og inddraget. Herunder skal der foretages en kvalitetssikring på linie med andre videnskabelige data. Naturinstituttet må således ikke gå på kompromis med videnskabelig metode, når det gælder brugen af lokal viden. Fanger Hans Kristensen deltager i ederfuglemonitering i Nordgrønland. Foto: Flemming R. Merkel Naturinstituttet vil inddrage lokal viden bl.a. gennem møder med ressourcepersoner under planlægningen af egne undersøgelser, gennem dannelse af lokale netværk med aktiv inddragelse i forskningsprojekter, gennem videnskabelige interviews og gennem analyser af oplysninger fra rapportering af fangst og fiskeri. Dialog og formidling Instituttet vil fremme det samfundsmæssige engagement gennem øget vægt på aktiv dialog og gennem målrettet formidling af forskningsresultater. Herigennem skal det sikres, at der opnås forståelse for instituttets funktion som uvildigt organ og for betydningen af instituttets resultater og rådgivning. Naturinstituttet vil fremme dialogen med flere grupper i samfundet ved at øge antallet af offentlige møder i alle dele af Grønland, og ved aktiv brug af instituttets hjemmeside. Endvidere vil brugergruppers repræsentation i instituttets bestyrelse også sikre et tæt samfundsmæssigt engagement. Naturinstituttet vil være proaktiv i forhold til medierne og formidle forskningsresultater på en neutral og klar måde, og gennem målrettet sprogbrug og anvendelse af forskellige 9

10 virkemidler sikre at resultaterne gøres tilgængelige og forståelige for et bredt udsnit af offentligheden. Personalemæssige rammer og forankring Naturinstituttet er en videnbaseret virksomhed, hvor medarbejderne er den vigtigste ressource. Instituttet skal derfor være en synlig, attraktiv og udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt niveau, kreativitet, engagement og godt samarbejdsmiljø. Som forskningsinstitution der løbende vil sikre kontinuitet, kvalitet og fornyelse, vil Naturinstituttet personalemæssigt fremme den grønlandske forankring og samtidig være en international arbejdsplads efter internationalt gældende standarder for forskning. Det er væsentligt, at ledelsen har naturvidenskabelig baggrund og forskningsindsigt, og at der i afdelingerne er forskningsfaglig tyngde i form af personale på seniorforskerniveau indenfor alle forskningsområder. Samtidig er det vigtigt, at der er kompetent personale indenfor støttefunktioner som administration, teknik og logistik, og at det personalemæssige forhold mellem forskningsdelen og støttefunktionerne er afstemt. Udviklingsmuligheder skal være gode og lige for alle ansatte, men Naturinstituttet vil fremme den grønlandske forankring gennem en aktiv og opsøgende politik for rekruttering og videreuddannelse. Instituttet vil herunder påtage sig undervisning af speciale- og Ph.d.-studerende og oplæring af medarbejdere i særlige teknikker. Herigennem vil instituttet søge at øge andelen af velkvalificeret grønlandsk arbejdskraft på alle niveauer af organisationen. Sikkert og trygt arbejdsmiljø Naturinstituttet vil sikre medarbejdernes trivsel og sikkerhed ved at efterleve de bedste standarder for såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø, og ved at tilvejebringe tidssvarende arbejdsredskaber. Sikkerheden under arbejde i felten, laboratorier og kontorer skal optimeres gennem løbende opdatering af eksisterende sikkerhedsforskrifter og gennem opkvalificering af medarbejderne ved kurser, ligesom nødvendigt sikkerhedsudstyr i alle tilfælde skal være til stede og anvendelse påbudt. Instituttet vil fremme en bevidst politik for et godt psykisk arbejdsmiljø gennem oprettelsen af et beredskab for håndtering af eksempelvis stress og mobning, samt gennem årlige MUS-samtaler med alle medarbejdere. 10

11 Fysiske rammer og platforme samt velfungerende logistik Naturinstituttet vil gennem perioden øge sine kontor- og laboratoriefaciliteter fra ca til m² og derved skabe rammer for op til 70 medarbejdere. Udvidelsen af instituttet forventes færdigt sommeren Foto: Bula Larsen Instituttet råder endvidere over et gæstehus på ca. 850 m² indeholdende 5 lejligheder, 8 værelser, fællesareal og et konferencerum. Disse bygninger af høj kvalitet udgør et moderne og særdeles godt fundament for sikring og videreudvikling af instituttets arbejde. Med hensyn til boliger til fastansat personale råder instituttet over 1 bolig og adgang til 25 bolignumre i Nuuk. Der vil opstå behov for et øget antal bolignumre gennem strategiperioden. Instituttet vil i strategiperioden arbejde for at opnå egen råderet over personaleboliger af god kvalitet og i nødvendigt antal, mens antallet af bolignumre i den offentlige pulje ønskes udfaset. I forbindelse med oprettelsen af klimacenteret har Landsstyreområdet for Forskning særskilt forpligtet sig til at tilvejebringe en attraktiv chefbolig. Instituttet råder over forskningsfartøjerne Paamiut (byggeår 1971) og Adolf Jensen (byggeår 1967). Paamiut, der anvendes til udenskærs fiskeriundersøgelser, er trods en høj alder i forsvarlig og fornuftig stand, men afløsning med et nyere fartøj må overvejes indenfor 10 år. Adolf Jensen, der anvendes til kystnære fiskeri- og miljøundersøgelser, er udslidt, og må udskiftes hurtigst muligt. Instituttet råder over en række mindre både, snescootere og andet kostbart udstyr som vil blive sikret i en nybygget 350 m² hal. Instituttet vil udvikle logistikenheden med særskilt ansvar for instituttets udstyr og med en koordinerende funktion. Herigennem ønskes en optimal sikring og udnyttelse af instituttets aktiver. Akkvisition af nødvendige økonomiske midler 11

12 Naturinstituttet vil gennem sober argumentation og dokumentation arbejde for, at det økonomiske fundament i form af bevilling over Finansloven vedligeholdes og sikres mod udhuling, samt at det udbygges i takt med tilførsel af nye opgaver. Finanslovsmidlerne går hovedsagelig til løbende drift og overvågningsopgaver, men det er afgørende, at der også er en andel til forskning og udvikling samt bidrag som seed money for akkvisition af eksterne midler. Naturinstituttet vil gennem et højt fagligt niveau og en aktiv akkvisitionspolitik sikre at omfanget af eksterne bevillinger øges gennem strategiperioden, og at andelen af den samlede omsætning ligeledes øges. 5. Investering i udvikling Det er en forudsætning for udviklingen af strategien, at der i tillæg til den almindelige drift løbende foretages nødvendige investeringer. Driften af Naturinstituttet har siden etableringen i 1995 løbende været sikret over Finansloven, men i tillæg hertil har instituttet haft succes med at tiltrække investeringer udefra. Gennem perioden løber de eksterne bevillinger samlet op i mere end 250mio.kr. til bygninger og forskningsprojekter. Strategiplanen fordrer både, at der tilvejebringes ekstra investering over Finansloven, og at Naturinstituttet selv tilvejebringer eksterne investeringer. Ekstra investering over Finansloven: Anlægsbevilling til nyt miljø-, klima og fiskeriundersøgelsesskib Naturinstituttets undersøgelsesskib Adolf Jensen er fra 1967 og således mere end 40 år gammelt. Fartøjet er udslidt og kan ikke længere varetage sine opgaver. Langt den overvejende del af Naturinstituttets aktivitet er knyttet til havets ressourcer, og adgang til undersøgelsesskibe er derfor af fundamental betydning. Fremadrettet er der et stort og akut behov for et tidssvarende fartøj indrettet til miljøundersøgelser i relation til offshore olievirksomhed og kystnær minevirksomhed samt klima- og fiskeriundersøgelser kystnært i Grønland. Et nyt fartøj anslås at koste ca. 40 mio.kr (se bilag?). Øget driftsbevilling Såfremt bevillingsniveauet til Naturinstituttets nuværende drift fastholdes gennem perioden som opført i Finanslov 2009, vil der ske en udhuling af bevillingen som følge af at reparationsomkostninger og olieudgifter for instituttets 2 fartøjer Paamiut og Adolf Jensen stiger langt mere end den gennemsnitlige prisudvikling. 12

13 Der vil derfor være behov for kompensation for dette, hvis det nuværende aktivitetsniveau skal fastholdes. I det omfang der i forbindelse med selvstyreprocessen tages politisk beslutning om hjemtagning af miljøområdet, og dermed overførsel af miljøopgaver til Naturinstituttet vil dette fordre øget personale og driftsbevilling. Udvidelse på miljøområdet vil have en betydelig grad af synergi i samspillet med instituttets øvrige aktiviteter. Eksterne investeringer: Udvidelse af Naturinstituttet Naturinstituttet har tilvejebragt fondsmidler til en 860 kvm. stor udvidelse af instituttet med laboratorier og plads til yderligere 25 medarbejdere. Der vil således blive skabt fysiske rammer for udvidelse af aktiviteten på klima- og miljøområdet. Yderligere har instituttet tilvejebragt fondsmidler til bygning af en 350 kvm. stor bådog lagerhal samt 2 feltstationer i relation til et klimaovervågningsprogram. Samlet beløber disse bevillinger sig til mere end 38 mio.kr.. Bygningerne forventes i brug fra efteråret 2010 Klimaovervågningsprogrammer Naturinstituttet har i samarbejde med danske institutioner etableret et klimaovervågningsprogram i Vestgrønland. Dette vil i strategiperioden blive tæt koblet til et tilsvarende program i Nordøstgrønland, og udgøre et forskningsaktiv af stor betydning i international målestok. Energistyrelsen i Danmark finansierer årligt driften af programmerne, men fra og med 2010 forventes indgået 5-årige driftsaftaler fra Finansieringen beløber sig til mere end 10 mio.kr./år eller forventet mere end 40 mio.kr. gennem strategiperioden Klimacenter Det danske Videnskabsministerium har i samarbejde med Landsstyreområdet for forskning indgået aftale om oprettelse af Center for Forskning i Klimaeffekter, som forankres ved Naturinstituttet fra Der er indtil videre sikret 35 mio.kr. for 2009 og 2010 over den danske finanslov, og forventes yderligere sikret 40 mio.kr. for årene til forskning i klimaeffekters betydning for den grønlandske natur og det grønlandske samfund. Forskningsbevillinger Omfanget af eksterne bevillinger til forskningsprojekter og bestandsopmålinger af direkte relevans for det grønlandske samfund er gennem Naturinstituttets første 10 år tredoblet fra 1-5 mio.kr/år til nu mio.kr/år. Instituttet forventer at kunne fastholde det høje niveau og stiler mod at øge andelen af eksterne projekter gennem 13

14 strategiperioden. Det eksterne bidrag til disse aktiviteter vurderes således samlet at være mere end 70 mio.kr. i strategiperioden. 14

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år.

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år. C.V. Personlig information Navn: Niels Thomsen Adresse: Akinnguata Qaava 5 Telefon: +299 58 66 36 E-mail: nt@halibut.gl Fødselsdag: 18. August 1981. Familie: Interesser: Samlevende med Pilunnguaq. Sammen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere