Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling"

Transkript

1 Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske samfund. Sådan har det været traditionelt, og sådan vil det også være mange år frem. Den befolkningsmæssige og teknologiske udvikling i samfundet har sat ressourcerne under pres, og såvel i et bæredygtigheds perspektiv af hensyn til velfærden for fremtidige generationer som i et internationalt perspektiv er samfundet forpligtet til at sikre en klog udnyttelse af ressourcerne. Klimaforandringer medfører store ændringer i de fysiske, kemiske og økologiske forhold i den arktiske natur, og har dermed en direkte effekt for kultur og erhverv knyttet til de levende ressourcer. Klimaforandringerne forventes at tage til i styrke og udgør dermed en stor udfordring for samfundet i forhold til tilpasning til ændrede vilkår. Samfundsmæssigt går udviklingen i Grønland hastigt mod øget udnyttelse af råstoffer i undergrunden, mod udvikling af landbaseret storindustri og mod øget turisme. Endvidere forventes øget international skibstrafik som følge af ændringer i isforekomst. Disse forhold har direkte indvirkning på den grønlandske natur, og udgør en betydelig risiko for langvarige skader på miljøet. Skader som kan have voldsom effekt for store dele af samfundet. De komplekse og mangeartede sammenhænge mellem klima, natur og samfund udgør en kolossal udfordring for Grønland i forholdet til ønsket om på én gang at sikre: Samfundsmæssig udvikling, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, et rent miljø og en mangfoldig natur. I samfundets proces for at løse denne udfordring er der behov for at tilvejebringe et stort videngrundlag og for at udføre robuste analyser af effekter og sammenhænge.

2 1. Grønlands Naturinstitut i fremtidens Grønland Med udgangspunkt i lovgrundlaget for Naturinstituttet, de samfundsmæssige behov og det bevillingsmæssige råderum har instituttet formuleret nærværende strategi for årene Planen tager sigte på at være forudseende med hensyn til nye fremtidige behov for det grønlandske samfund og på samme tid sikre konsolidering og udvikling af eksisterende aktiviteter. Såfremt planen gennemføres, vil Grønland i 2012 være stærkere rustet med viden og kompetence vedrørende såvel levende ressourcer, klimaændringer og miljøspørgsmål, og samtidig være i besiddelse af betydelige og moderne faciliteter, som vil udgøre et attraktivt aktiv for tiltrækning af international forskning og kapital til gavn for videnopbygning og arbejdspladser i Grønland. Aage V. Jensen II. Foto: GN Det 42 år gamle (pr. 2009) undersøgelsesskib Adolf Jensen. Foto: GN Planen fordrer en samfundsmæssig investering, men giver samtidig et samfundsmæssigt afkast. Investeringen vil især være i form af et nyt undersøgelsesfartøj og kompetenceopbygning. Afkastet vil især være i form af nødvendig viden for sikring af samfundsudviklingen, men også direkte økonomisk i form af øget lokal omsætning af øgede finansielle bidrag udefra. Således forventes det direkte økonomiske bidrag udefra i sig selv langt at overstige den øgede samfundsmæssige investering gennem perioden. 2. Samfundsrelevante temaområder Naturinstituttet vil i strategiperioden udvikle sin virksomhed omkring 3 temaområder, der samlet skal indgå i en holistisk tilgang til spørgsmål om sammenhænge mellem klima, de levende ressourcer, miljø og samfund: 2

3 Miljø Naturinstituttet vil påbegynde kompetenceopbygning og forberede sig for et stigende antal miljøopgaver i relation til råstoffer og landbaseret industri. Olieefterforskning, planlagt minedrift og mulig etablering af en aluminiumsmelter har medført et stort og stigende antal offentlige og selskabsfinansierede miljøopgaver, som i hovedsagen løses af institutioner udenfor Grønland. Med udvikling mod selvstyre forventes et øget antal opgaver at skulle udføres af grønlandske institutioner. Det er både i samfundets og virksomhedernes interesse, at der udføres miljøundersøgelser, bl.a. for at kunne afværge utilsigtede effekter, og for at tilgodese stigende krav fra forbrugere verden over. Klima Naturinstituttet vil videreudvikle etablerede overvågnings- og forskningsprogrammer vedrørende klimaeffekter og økologiske sammenhænge. Effekter af klimaforandringer i Grønland har betydning både lokalt og globalt, og der er herfor meget stor national og international interesse for forskning i disse. Der ligger et stort potentiale for international finansiering af forskning, som kan komme det grønlandske samfund til gode, og som allerede har resulteret i oprettelsen af eksternt finansieret forskning og overvågning i relation til Naturinstituttet. Instituttet ønsker at videreudvikle disse muligheder, bl.a. gennem etablering af et større center for klimaforskning. Foden af en gletcher. Foto: GN Professor Søren Rysgaard arbejder under vandet. Foto: Göran Helme 3

4 Levende ressourcer Naturinstituttet vil fastholde et højt niveau for etablerede overvågnings- og forskningsprogrammer vedr. de levende ressourcer, og herunder standardisere arbejdsgange og rutiner. Naturinstituttet har etableret sig som en internationalt anerkendt institution, når det gælder forskning, overvågning og rådgivning vedr. udnyttelsen af levende ressourcer. Bæredygtig udnyttelse af bestandene er vital både for samfundsøkonomien og for Grønlands engagement i forbindelse med en række internationale konventioner. Stabile råvaretilførsler og afværgning af fejlinvesteringer er samfundsøkonomisk af stor betydning, ligesom virksomhedernes lånemuligheder og forbrugertillid også er tæt knyttet til bæredygtighed. Forskning i bestandene og biologisk rådgivning er desuden af stor betydning i internationale kvoteforhandlinger, ved afgrænsning af rettigheder til grænseoverskridende bestande og som dokumentation overfor det internationale samfund i udnyttelsesspørgsmål og ved certificering. 3. Overordnede mål Ifølge Lov om Grønlands Naturinstitut er det instituttets opgaver at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed at yde rådgivning til Grønlands Hjemmestyre indenfor instituttets arbejdsområde at offentliggøre resultaterne af sin forskning Med baggrund i disse opgaver er det Naturinstituttets overordnede mål at: yde rådgivning på grundlag af videnskabelige undersøgelser af høj faglig kvalitet forudsige ændringer i den økologiske balance og bestandenes udvikling som følge af ændringer i klima og menneskelig påvirkning angive et kvantitativt og bæredygtigt udbytte af de levende ressourcer anvise forholdsregler til sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed 4

5 fastholde et stort internationalt forskningssamarbejde og udbygge et tværvidenskabeligt samarbejde inddrage lokal viden i det videnskabelige arbejde indgå i åben dialog med grønlandske samfundsgrupper og målrettet formidle indsigt i sammenhænge i naturen sikre de personalemæssige rammer og styrke den grønlandske forankring af en internationalt orienteret arbejdsplads fastholde et sikkert og trygt arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk sikre tidssvarende fysiske rammer og platforme samt en velfungerende logistik sikre akkvisition af nødvendige økonomiske midler såvel gennem finansloven som gennem eksterne midler 4. Strategi For at nå de fastsatte mål vil Naturinstituttet arbejde ud fra en strategi med fastlagte virkemidler. Grundlaget for arbejdet udlægges endvidere i et flerårigt handlingsprogram. Handlingsprogrammet med faglige, personalemæssige og fysiske output fastlægges for en 4-årig periode med henblik på bidrag til forslag til Finanslov for det kommende år og overslagsårene og revideres løbende hvert år. Rådgivning og fagligt niveau Det grundlæggende fundament for Naturinstituttets virke er, at instituttet arbejder uafhængigt og ud fra anerkendte videnskabelige principper. Det er vigtigt, at instituttet fastholder en klar videnskabelig profil, og at der herunder markeres en klar adskillelse mellem instituttets opgaver indenfor forskning/rådgivning, Hjemmestyrets forvaltning i naturspørgsmål og det politiske niveau. Instituttet skal levere uvildig rådgivning og har ikke ansvar for fastlæggelse af reguleringstiltag eller for holdninger til naturudnyttelse. 5

6 NAFO s (Nordwest Atlantic Fisheries Organisation) logo. Kvaliteten af instituttets rådgivning, robustheden af undersøgelsesresultaterne og i sidste ende instituttets troværdighed er helt afhængig af et højt fagligt niveau og international kvalitetssikring. Sikring af kvalitet vil give det bedste afkast til samfundet gennem maksimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer, og samtidig sikre Grønland den bedst mulige position i internationale sammenhænge. En væsentlig og stigende andel af Naturinstituttets forskningsopgaver finansieres via eksterne bevillinger, og et fagligt højt niveau er afgørende for at kunne tiltrække sådanne. Uden eksterne bevillinger ville instituttet være nødsaget til at indskrænke aktiviteten til nogle få områder. Det faglige niveau søges generelt sikret og styrket gennem ansættelsespolitik og videreuddannelse, herunder forskeruddannelse. Instituttet vil stile mod publicering af resultater i anerkendte tidsskrifter, og maksimere omfanget af videnskabelig dokumentation og rådgivning gennem en klar prioritering af velfunderede videnskabelige projekter. Instituttet vil herunder søge samarbejde med andre institutioner med henblik på udvikling og synergi, og resultater af andres forskning i Grønland skal indsamles og inddrages i videst muligt omfang. Økologisk samspil Naturinstituttet vil i strategiperioden gennem forskning og rådgivning øge fokus på et økosystemorienteret helhedssyn. Samspillet mellem klima, økosystem og menneske er det overordnede tema i et internationalt forskningsprogram som instituttet har udviklet i samarbejde med andre institutioner. Programmet vil inddrage forskningsområder og samarbejdspartnere, som ligger udenfor Naturinstituttets normale virkefelt. Rådgivning vil herefter både bygge på et videnskabeligt grundlag og på en forståelse, der dækker de komplekse sammenhænge indenfor såvel som udenfor økosystemet - herunder bl.a. klimatiske og socioøkonomiske forhold. 6

7 Fiskekutter. Foto: Carsten Egevang Naturinstituttet vil for sin del øge den tværgående forskning i sammenhænge mellem bestande, klima og menneske. Den menneskelige påvirkning omfatter primært udnyttelse af de levende ressourcer i form af fangst og fiskeri og opfattes som en integreret del af økosystemet. Naturinstituttet vil øge præcisionen og antallet af bestandsvurderinger. Sammenholdt med studier af effekter skal disse sættes ind i sammenhænge mellem klima, økosystem og menneskelig udnyttelse. Gennem perioden søges overordnede sammenhænge kvantificeret. Eksempelvis kan nævnes sammenhænge mellem torsk og rejer, sæler og torsk, havtemperatur og rekruttering samt isudbredelse og havpattedyr. Bæredygtig udnyttelse Instituttet vil gennem overvågning og forskning fastslå niveauet for en vedvarende udnyttelse af bestande af samfundsmæssig og økologisk betydning. Forskningen rettes således først og fremmest mod levende ressourcer af samfundsøkonomisk og/eller kulturel betydning. Gennem arbejdet søges det at løse nationale og internationale problemstillinger og akutte såvel som langsigtede videnskabelige spørgsmål i relation til forvaltning på et bæredygtigt grundlag. Narhvaler. Foto: Flemming R. Merkel Mange ressource- og miljømæssige spørgsmål må behandles i en regional eller global sammenhæng, og de fleste bestande, som Grønland udnytter, er delt med nabolande. Af hensyn til internationale forpligtelser og Grønlands interesse i forbindelse med 7

8 international fordeling af ressourcerne, indgår instituttet herfor i et betydeligt internationalt forskningssamarbejde. Sikring af miljøet I takt med øget menneskelig aktivitet i naturen i forbindelse med udnyttelse af de levende ressourcer, råstofefterforskning, turisme og rekreativ brug er der et stigende behov for kvalificeret rådgivning i spørgsmål om sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. På nuværende tidspunkt har Naturinstituttet hverken bevilling eller bemanding til at påtage sig fuldt ansvar for egentlige miljøundersøgelser, og en hjemtagning af området i stil med hjemtagningen af Grønlands Fiskeriundersøgelser afhænger af en politisk beslutning. I tæt samarbejde med Afdelingen for Arktisk Miljø ved Danmarks Miljøundersøgelser indgår instituttet dog i undersøgelser på projektbasis, i det omfang der kan tilvejebringes ekstern finansiering. Instituttet vil fastholde og udvikle kompetence på området ved at indgå i et øget antal projekter. Også i samarbejde med andre institutioner vil instituttet kortlægge viden om den grønlandske natur, og opbygge en systematisk og tilgængelig vidensbank med henblik på at kunne levere en vidensbaseret rådgivning. Internationalt og tværfagligt samarbejde Internationalt forskningssamarbejde er en afgørende faktor for instituttets virksomhed, og det internationale forskningsnetværk søges til stadighed fastholdt og udbygget. Instituttet vil herudover også udbygge det tværvidenskabelige samarbejde med andre sektorer, herunder særligt samfundsvidenskab. Et formaliseret samarbejde forventes bl.a. etableret med Ilisimatusarfik i 2009 i forbindelse med oprettelsen af et klimacenter. 8

9 Lokal viden Fiskere, fangere og andre grupper i samfundet rummer omfattende viden om den grønlandske natur, som skal søges inddraget i Naturinstituttets videnskabelige arbejde. Det er vigtigt at alle oplysninger, som kan bidrage til løsning af instituttets opgaver, bliver opsamlet, behandlet og inddraget. Herunder skal der foretages en kvalitetssikring på linie med andre videnskabelige data. Naturinstituttet må således ikke gå på kompromis med videnskabelig metode, når det gælder brugen af lokal viden. Fanger Hans Kristensen deltager i ederfuglemonitering i Nordgrønland. Foto: Flemming R. Merkel Naturinstituttet vil inddrage lokal viden bl.a. gennem møder med ressourcepersoner under planlægningen af egne undersøgelser, gennem dannelse af lokale netværk med aktiv inddragelse i forskningsprojekter, gennem videnskabelige interviews og gennem analyser af oplysninger fra rapportering af fangst og fiskeri. Dialog og formidling Instituttet vil fremme det samfundsmæssige engagement gennem øget vægt på aktiv dialog og gennem målrettet formidling af forskningsresultater. Herigennem skal det sikres, at der opnås forståelse for instituttets funktion som uvildigt organ og for betydningen af instituttets resultater og rådgivning. Naturinstituttet vil fremme dialogen med flere grupper i samfundet ved at øge antallet af offentlige møder i alle dele af Grønland, og ved aktiv brug af instituttets hjemmeside. Endvidere vil brugergruppers repræsentation i instituttets bestyrelse også sikre et tæt samfundsmæssigt engagement. Naturinstituttet vil være proaktiv i forhold til medierne og formidle forskningsresultater på en neutral og klar måde, og gennem målrettet sprogbrug og anvendelse af forskellige 9

10 virkemidler sikre at resultaterne gøres tilgængelige og forståelige for et bredt udsnit af offentligheden. Personalemæssige rammer og forankring Naturinstituttet er en videnbaseret virksomhed, hvor medarbejderne er den vigtigste ressource. Instituttet skal derfor være en synlig, attraktiv og udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt niveau, kreativitet, engagement og godt samarbejdsmiljø. Som forskningsinstitution der løbende vil sikre kontinuitet, kvalitet og fornyelse, vil Naturinstituttet personalemæssigt fremme den grønlandske forankring og samtidig være en international arbejdsplads efter internationalt gældende standarder for forskning. Det er væsentligt, at ledelsen har naturvidenskabelig baggrund og forskningsindsigt, og at der i afdelingerne er forskningsfaglig tyngde i form af personale på seniorforskerniveau indenfor alle forskningsområder. Samtidig er det vigtigt, at der er kompetent personale indenfor støttefunktioner som administration, teknik og logistik, og at det personalemæssige forhold mellem forskningsdelen og støttefunktionerne er afstemt. Udviklingsmuligheder skal være gode og lige for alle ansatte, men Naturinstituttet vil fremme den grønlandske forankring gennem en aktiv og opsøgende politik for rekruttering og videreuddannelse. Instituttet vil herunder påtage sig undervisning af speciale- og Ph.d.-studerende og oplæring af medarbejdere i særlige teknikker. Herigennem vil instituttet søge at øge andelen af velkvalificeret grønlandsk arbejdskraft på alle niveauer af organisationen. Sikkert og trygt arbejdsmiljø Naturinstituttet vil sikre medarbejdernes trivsel og sikkerhed ved at efterleve de bedste standarder for såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø, og ved at tilvejebringe tidssvarende arbejdsredskaber. Sikkerheden under arbejde i felten, laboratorier og kontorer skal optimeres gennem løbende opdatering af eksisterende sikkerhedsforskrifter og gennem opkvalificering af medarbejderne ved kurser, ligesom nødvendigt sikkerhedsudstyr i alle tilfælde skal være til stede og anvendelse påbudt. Instituttet vil fremme en bevidst politik for et godt psykisk arbejdsmiljø gennem oprettelsen af et beredskab for håndtering af eksempelvis stress og mobning, samt gennem årlige MUS-samtaler med alle medarbejdere. 10

11 Fysiske rammer og platforme samt velfungerende logistik Naturinstituttet vil gennem perioden øge sine kontor- og laboratoriefaciliteter fra ca til m² og derved skabe rammer for op til 70 medarbejdere. Udvidelsen af instituttet forventes færdigt sommeren Foto: Bula Larsen Instituttet råder endvidere over et gæstehus på ca. 850 m² indeholdende 5 lejligheder, 8 værelser, fællesareal og et konferencerum. Disse bygninger af høj kvalitet udgør et moderne og særdeles godt fundament for sikring og videreudvikling af instituttets arbejde. Med hensyn til boliger til fastansat personale råder instituttet over 1 bolig og adgang til 25 bolignumre i Nuuk. Der vil opstå behov for et øget antal bolignumre gennem strategiperioden. Instituttet vil i strategiperioden arbejde for at opnå egen råderet over personaleboliger af god kvalitet og i nødvendigt antal, mens antallet af bolignumre i den offentlige pulje ønskes udfaset. I forbindelse med oprettelsen af klimacenteret har Landsstyreområdet for Forskning særskilt forpligtet sig til at tilvejebringe en attraktiv chefbolig. Instituttet råder over forskningsfartøjerne Paamiut (byggeår 1971) og Adolf Jensen (byggeår 1967). Paamiut, der anvendes til udenskærs fiskeriundersøgelser, er trods en høj alder i forsvarlig og fornuftig stand, men afløsning med et nyere fartøj må overvejes indenfor 10 år. Adolf Jensen, der anvendes til kystnære fiskeri- og miljøundersøgelser, er udslidt, og må udskiftes hurtigst muligt. Instituttet råder over en række mindre både, snescootere og andet kostbart udstyr som vil blive sikret i en nybygget 350 m² hal. Instituttet vil udvikle logistikenheden med særskilt ansvar for instituttets udstyr og med en koordinerende funktion. Herigennem ønskes en optimal sikring og udnyttelse af instituttets aktiver. Akkvisition af nødvendige økonomiske midler 11

12 Naturinstituttet vil gennem sober argumentation og dokumentation arbejde for, at det økonomiske fundament i form af bevilling over Finansloven vedligeholdes og sikres mod udhuling, samt at det udbygges i takt med tilførsel af nye opgaver. Finanslovsmidlerne går hovedsagelig til løbende drift og overvågningsopgaver, men det er afgørende, at der også er en andel til forskning og udvikling samt bidrag som seed money for akkvisition af eksterne midler. Naturinstituttet vil gennem et højt fagligt niveau og en aktiv akkvisitionspolitik sikre at omfanget af eksterne bevillinger øges gennem strategiperioden, og at andelen af den samlede omsætning ligeledes øges. 5. Investering i udvikling Det er en forudsætning for udviklingen af strategien, at der i tillæg til den almindelige drift løbende foretages nødvendige investeringer. Driften af Naturinstituttet har siden etableringen i 1995 løbende været sikret over Finansloven, men i tillæg hertil har instituttet haft succes med at tiltrække investeringer udefra. Gennem perioden løber de eksterne bevillinger samlet op i mere end 250mio.kr. til bygninger og forskningsprojekter. Strategiplanen fordrer både, at der tilvejebringes ekstra investering over Finansloven, og at Naturinstituttet selv tilvejebringer eksterne investeringer. Ekstra investering over Finansloven: Anlægsbevilling til nyt miljø-, klima og fiskeriundersøgelsesskib Naturinstituttets undersøgelsesskib Adolf Jensen er fra 1967 og således mere end 40 år gammelt. Fartøjet er udslidt og kan ikke længere varetage sine opgaver. Langt den overvejende del af Naturinstituttets aktivitet er knyttet til havets ressourcer, og adgang til undersøgelsesskibe er derfor af fundamental betydning. Fremadrettet er der et stort og akut behov for et tidssvarende fartøj indrettet til miljøundersøgelser i relation til offshore olievirksomhed og kystnær minevirksomhed samt klima- og fiskeriundersøgelser kystnært i Grønland. Et nyt fartøj anslås at koste ca. 40 mio.kr (se bilag?). Øget driftsbevilling Såfremt bevillingsniveauet til Naturinstituttets nuværende drift fastholdes gennem perioden som opført i Finanslov 2009, vil der ske en udhuling af bevillingen som følge af at reparationsomkostninger og olieudgifter for instituttets 2 fartøjer Paamiut og Adolf Jensen stiger langt mere end den gennemsnitlige prisudvikling. 12

13 Der vil derfor være behov for kompensation for dette, hvis det nuværende aktivitetsniveau skal fastholdes. I det omfang der i forbindelse med selvstyreprocessen tages politisk beslutning om hjemtagning af miljøområdet, og dermed overførsel af miljøopgaver til Naturinstituttet vil dette fordre øget personale og driftsbevilling. Udvidelse på miljøområdet vil have en betydelig grad af synergi i samspillet med instituttets øvrige aktiviteter. Eksterne investeringer: Udvidelse af Naturinstituttet Naturinstituttet har tilvejebragt fondsmidler til en 860 kvm. stor udvidelse af instituttet med laboratorier og plads til yderligere 25 medarbejdere. Der vil således blive skabt fysiske rammer for udvidelse af aktiviteten på klima- og miljøområdet. Yderligere har instituttet tilvejebragt fondsmidler til bygning af en 350 kvm. stor bådog lagerhal samt 2 feltstationer i relation til et klimaovervågningsprogram. Samlet beløber disse bevillinger sig til mere end 38 mio.kr.. Bygningerne forventes i brug fra efteråret 2010 Klimaovervågningsprogrammer Naturinstituttet har i samarbejde med danske institutioner etableret et klimaovervågningsprogram i Vestgrønland. Dette vil i strategiperioden blive tæt koblet til et tilsvarende program i Nordøstgrønland, og udgøre et forskningsaktiv af stor betydning i international målestok. Energistyrelsen i Danmark finansierer årligt driften af programmerne, men fra og med 2010 forventes indgået 5-årige driftsaftaler fra Finansieringen beløber sig til mere end 10 mio.kr./år eller forventet mere end 40 mio.kr. gennem strategiperioden Klimacenter Det danske Videnskabsministerium har i samarbejde med Landsstyreområdet for forskning indgået aftale om oprettelse af Center for Forskning i Klimaeffekter, som forankres ved Naturinstituttet fra Der er indtil videre sikret 35 mio.kr. for 2009 og 2010 over den danske finanslov, og forventes yderligere sikret 40 mio.kr. for årene til forskning i klimaeffekters betydning for den grønlandske natur og det grønlandske samfund. Forskningsbevillinger Omfanget af eksterne bevillinger til forskningsprojekter og bestandsopmålinger af direkte relevans for det grønlandske samfund er gennem Naturinstituttets første 10 år tredoblet fra 1-5 mio.kr/år til nu mio.kr/år. Instituttet forventer at kunne fastholde det høje niveau og stiler mod at øge andelen af eksterne projekter gennem 13

14 strategiperioden. Det eksterne bidrag til disse aktiviteter vurderes således samlet at være mere end 70 mio.kr. i strategiperioden. 14

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2013-17 Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Organisering UDKAST. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering UDKAST. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering UDKAST Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere