Ulighed i sundhed mere vilkår end valg. Sosial ulikhet og kosthold fagseminar, Helsedirektoratet, Norge , Kristian Larsen AAU/HIOA
|
|
- Tina Nøhr
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulighed i sundhed mere vilkår end valg Sosial ulikhet og kosthold fagseminar, Helsedirektoratet, Norge , Kristian Larsen AAU/HIOA
2 Pointe først Ingen har valgt sin mor, ingen har valgt om de fødes som sorte, gule, røde eller hvide, om de bliver født i en kristen, jødisk, hinduistisk, muslimsk eller buddhistisk familie. Ingen har valgt om deres forældre er rige eller fattige. Ingen har valgt om deres problem bliver livsstilssygdomme eller hungersnød, krig, afmægtighed og magtesløshed. Det fælles for alle mennesker i verden er, at hver enkelt må improvisere og være entreprenør i deres eget liv uanset hvor, hvornår og hvordan de er blevet født. Skabelsen af en livshistorie foregår på nogle vilkår som er givne snarere end valgte. Sociologien kan påpege, at antagelsen om at mennesker i Norge eller i resten af verden har frie og lige muligheder for at vælge det sunde liv, er en meget stærk, velbevaret og velunderstøttet løgn. Larsen og Hansen 2014, p. 47
3 Andre forklaringer social ulighed og helse Elstad (2005, pp ) en materialistisk, en helseadfærdsfokuseret en psykosocial forklaringsmodel Nettleton (2013, p. 160 ) Explanations; Artefacts, health selection; cultural or behavioural; materialist, psycho social; life course
4 1. Livstil og valg, 2. Biologi, gener og determination, 3. Socialstruktur og determination, 4. Sociale relationer, materialitet og netværk, 5. Klasse livsstil og distinktion, 6. Historie, netværkstænkning og samtidsdiagnose
5 Forudsætninger mønstre i tænkemåder om social ulighed i sundhed. forskningstraditioner og konsensus for valg af spørgsmål, fremgangsmåder, metoder og teorier. teoretiske konstruktioner forskere og institutioner kan tænkes at trække på et eller flere af positionerne. empirisk grundlag Rene empiriske eller teoretiske/filosofiske tilgange ikke repræsenteret. rødder i spændingsfelt epidemiologi, sociologi og socialpsykologi ufuldstændige Ingen af disse positioner kan på fuldstændig måde gøre rede for kompleksiteten
6 1. Livsstil og valg livsstilshypotesen, risikoadfærd, dårlige vaner, information, ved ikke nok informeres Berntsson Paxon, 2002,, 1990
7 Dominant vestlig tænkning choice a) autonome som selvkørende jeg, adskilt fra familie og øvrige omgivelser. b) individer der mere eller mindre frit og bevidst vælger deres egne handlinger. c) tænkende hvor kognitive og eksplicitte overvejelser ligger bag hver enkelt handling. d) ansvarlige hvor valg og bevidsthed retter sig mod at stå til ansvar for mislykkede eller succesfulde handlinger. (Larsen, Jensen og Koudahl 2010)
8 2. Biologi, gener og determination gen for fedme, alkoholisme, biologi printplade
9 3. Social struktur og determination, 2002, gode vilkår (regionalt (stat/infrastruktur, institutioner), materielt gør sunde valg lette Basu
10 4. Sociale relationer, materialitet og netværk kapital som en ny faktor, som antages at 2007 det sociale, netværk, tillid, sociale bånd Sociologien skifte fra har du penge til har du venner
11 5. Klasse, livsstil og distinktion habitus, position og disposition, mængde og sammensætning af kapitaler, distinktion (forskelsblik), (Lagercrantz, 2012, p. 441)
12 6. Historie, netværkstænkning og samtidsdiagnose dominerende, ingen motor bag de forandringer Rose Rose, 2007, 2009 biopolitik,, subjektivering, diskurser, magt styring, skæbne erstattet af subjektet alle er blevet præ patienter, sin egen sundhedsøkonom, at styres på afstand
13 Diskussionspunkter og dimensioner 1 Sundhed bredt politikområde Ulighed arbejdsfelt, uddannelsesfelt, boligfelt (løn, arbejdsmarkeds boligpolitik..) Det levede livs omstændigheder ift. sundhedsvæsenet rolle 2 Væk med begrebet sociale determinanter (eksponering overfor..) Fra reduktion af (usunde/dårlige/belastende) determinanter (fx Diderichsen 2011) til relationer 3 Kig på Marginaliseringen og ikke de marginaliserende Fra substans (de svage, syge..) til relationer forbindelser dvs. til Social position Fra livsstilshypotese, til determinanthypotese til relationer/positioner
14 Diskussionspunkter og dimensioner 1 Sundhed bredt politikområde Ulighed arbejdsfelt, uddannelsesfelt, boligfelt (løn, arbejdsmarkeds boligpolitik..) Det levede livs omstændigheder ift. sundhedsvæsenet rolle 2 Væk med begrebet sociale determinanter (eksponering overfor..) Fra reduktion af (usunde/dårlige/belastende) determinanter (fx Diderichsen 2011) til relationer 3 Kig på Marginaliseringen og ikke de marginaliserende Fra substans (de svage, syge..) til relationer forbindelser dvs. til Social position Fra livsstilshypotese, til determinanthypotese til relationer/positioner
15 Diskussionspunkter og dimensioner 1 Sundhed bredt politikområde Ulighed arbejdsfelt, uddannelsesfelt, boligfelt (løn, arbejdsmarkeds boligpolitik..) Det levede livs omstændigheder ift. sundhedsvæsenet rolle 2 Væk med begrebet sociale determinanter (eksponering overfor..) Fra reduktion af (usunde/dårlige/belastende) determinanter (fx Diderichsen 2011) til relationer 3 Kig på Marginaliseringen og ikke de marginaliserende Fra substans (de svage, syge..) til relationer forbindelser dvs. til Social position Fra livsstilshypotese, til determinanthypotese til relationer/positioner
16 Diskussionspunkter og dimensioner 4 Sundhed og distinktioner U sundhed som modpraksis ift. ekspertdiskurser (mod subkultur fx unge/identitet Smag og klasse (Indre/ydre krop; naturlige/konstrueret krop; mål/middel) Mad som substans (blive mæt) mad som æstetik (social identitet) At få noget for pengene / at det fylder at nyde, at vise tilhørsforhold At gnaske, smaskelyde, grynt at nippe til, små bidder, kommentere 5. Tid og sundhedsstrategier Ernæring og krop (tæt ved nødvendigheden nutidshorisont og mæt i dag versus fremtidshorisont spare op Investering kræver tid (spejlet, træningscentre), penge (outfit, diæter, udstyr, medlemskaber), kultur (at trimme adækvat og ikke vulgært). 6. Sundhed og staten Paradokser: Den smukke krop og selvhad (symbolsk vold)
17 Diskussionspunkter og dimensioner 4 Sundhed og distinktioner U sundhed som modpraksis ift. ekspertdiskurser (mod subkultur fx unge/identitet Smag og klasse (Indre/ydre krop; naturlige/konstrueret krop; mål/middel) Mad som substand (kroppens funktioner) mad som æstetik (social identitet) At få noget for pengene / at det fylder at nyde, at vise tilhørsforhold At gnaske, smaskelyde, grynt at nippe til, små bidder, kommentere 5. Tid og sundhedsstrategier Ernæring og krop (tæt ved nødvendigheden nutidshorisont og mæt i dag versus fremtidshorisont spare op Investering kræver tid (spejlet, træningscentre), penge (outfit, diæter, udstyr, medlemskaber), kultur (at trimme adækvat og ikke vulgært). 6. Sundhed og staten Paradokser: Den smukke krop og selvhad (symbolsk vold)
18 Diskussionspunkter og dimensioner 4 Sundhed og distinktioner U sundhed som modpraksis ift. ekspertdiskurser (mod subkultur fx unge/identitet Smag og klasse (Indre/ydre krop; naturlige/konstrueret krop; mål/middel) Mad som substand (kroppens funktioner) mad som æstetik (social identitet) At få noget for pengene / at det fylder at nyde, at vise tilhørsforhold At gnaske, smaskelyde, grynt at nippe til, små bidder, kommentere 5. Tid og sundhedsstrategier Ernæring og krop (tæt ved nødvendigheden nutidshorisont og mæt i dag versus fremtidshorisont spare op Investering kræver tid (spejlet, træningscentre), penge (outfit, diæter, udstyr, medlemskaber), kultur (at trimme adækvat og ikke vulgært). 6. Sundhed og staten Paradokser: Den smukke krop og selvhad (symbolsk vold)
19 Sundhedskapital: Materielt som basale artefakter menneskefrembragte produkter. vejnet og elforsyning, kloakering mv., hospitalsbygninger forebyggelsescentre, stoffer/materialer som lægemidler (fx penicillin), mineraler, vitaminer eller teknologier, sunde boliger mv. Institutionelt og som institutionaliserede ordninger statslig støtte til sundhedspleje og sygdomsbehandling; forskning i ulighed, social reproduktion, sundhed; love/regler, teorier om sundhed, krop mv.. Kropsligt, som viden oparbejdet i kroppe Viden og strategier ift. optimere sundhed og social væren. Viden hos lægmand og eksperter. Kropslig viden om og erfaring generelt men også relateret til fx ernæring/kost, rygning, drikkevarer/alkohol og motion. ((Larsen, Harsløf & Cutchin 2013, Larsen og Hansen in Espen Dahl et.al 2014) Studier af: Sundhedskapital som investering til at optimere social position (ernæring, kirurgi, lægemidler, fysisk, mentalt) afsætning på kærestemarked, arbejdsmarked, uddannelsesmarked..
20 Pointe til slut.. Tak for ordet Ingen har valgt sin mor, ingen har valgt om de fødes som sorte, gule, røde eller hvide, om de bliver født i en kristen, jødisk, hinduistisk, muslimsk eller buddhistisk familie. Ingen har valgt om deres forældre er rige eller fattige. Ingen har valgt om deres problem bliver livsstilssygdomme eller hungersnød, krig, afmægtighed og magtesløshed. Det fælles for alle mennesker i verden er, at hver enkelt må improvisere og være entreprenør i deres eget liv uanset hvor, hvornår og hvordan de er blevet født. Skabelsen af en livshistorie foregår på nogle vilkår som er givne snarere end valgte. Sociologien kan påpege, at antagelsen om at mennesker i Norge eller i resten af verden har frie og lige muligheder for at vælge det sunde liv, er en meget stærk, velbevaret og velunderstøttet løgn. Larsen og Hansen 2014, p. 47
Ulighed i sundhed mere vilkår end valg. Sosial ulikhet og kosthold fagseminar, Helsedirektoratet, Norge , Kristian Larsen AAU/HIOA
Ulighed i sundhed mere vilkår end valg Sosial ulikhet og kosthold fagseminar, Helsedirektoratet, Norge 7.2.17, Kristian Larsen AAU/HIOA Pointe først Ingen har valgt sin mor, ingen har valgt om de fødes
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBilag 3 Interviewguide
Bilag 3 Interviewguide Vi har udformet to interviewguides en guide til interview af en person og en guide til interview af en fokusgruppe. Begge guides er inspireret af Kristian Larsen, Bente Jensen og
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereStinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University
Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne.Glasdam@med.lu.se Kunstner Berit Othman www.berit-othman.dk 1 Definition af social praktik: Nogen gør noget med nogen i en bestemt sammenhæng
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereÅben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19
Læs mereLivsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereSMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Oplæggets indhold Aktuel forskning: BØRN Mad SMAG LÆRING Ex forskningsprojekter
Læs mereBØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI
27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2009/2010 Juni 2010 Institution Videndjurs/ Grenaa Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereRADIKALISERING PÅ NETTET
Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske
Læs mereTeenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
Læs mereBourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning
Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs mereVirksomhedens sociale kapital
Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereBOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE
BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereMichael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport
Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Rockwoolfonden Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Indhold Forord 9 1 Introduktion 11
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereROBOTTEKNOLOGIENS KULTURELLE DIMENSION
ROBOTTEKNOLOGIENS KULTURELLE DIMENSION Jean-Paul Peronard Associate Professor Business & Social Science Aarhus University Herning jeanpaul@btech.au.dk Investeringer Arbejdsmiljø Velfærdsteknologi DEMOGRAFI
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereOvergange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger
Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger Lotte Hvas Speciallæge i almen medicin, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Min baggrund:
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereTeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015
TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereBørn og unges sundhed i et bredt perspektiv
Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereSymmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde
Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på
Læs mere1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.
1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSundhed og sygdom. Ungdomsforskning:
Ungdomsforskning: Sundhed og sygdom For unge og for mange andre er sundhed ikke længere en entydig størrelse, der kan defineres ved fraværet af sygdom. I stedet er sundhed blevet en relativ størrelse man
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereHelbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver
Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereLedelse af unge generationer. Lederkonference, 2019
Ledelse af unge generationer Lederkonference, 2019 Hvad har jeg med til jer i dag? Hvorfor snakker vi om generationer? Hvordan tænker og agerer de der Youngsters? Specifik indsigt i fysio- og ergoterapeutstuderendes
Læs mereSOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN
Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mere