Samfundsfag Politik & Administration Aalborg Universitet

Transkript

1 Aktivitetskatalog Foråret 2007 Samfundsfag Politik & Administration Aalborg Universitet

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet semester: Kursusplan Introduktion til 4. semester Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Blok I Politisk teori Blok II Politisk teori og EU Blok III - Politisk sociologi og kommunikation Medul 5: Metode 3 - kvalitative metoder Litteratursøgningskursus semester: Kursusplan Modul 10A - Forvaltningsret Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring 38 - Pædagogik Socialpsykologi semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning II Seminar 8: Policyanalyse II Seminar 9: Politisk kommunikation II semester: Specialesemester på Politik & Administration Samfundsfag: Specialesemester Ret til ændringer forbeholdes!

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2007 Meddelelser fra studienævnet Ny studieleder Studieleder Børge Rasmussen har valgt, at forlade posten som studieleder på Politik & Administration og Samfundsfag. Børge skal være ny studieleder for Basisåret. Vi siger tak for godt samarbejde og ønsker Børge god vind på Basisåret. Samtidig byder vi velkommen til Lene Dalsgaard, som pr tiltræder som studieleder for Politik & Administration og Samfundsfag. Vi håber, Lene bliver glad for de nye udfordringer og glæder os til samarbejdet. SEKRETÆRER TILKNYTTET UDDANNELSEN Bacheloruddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90, lokalnr majaneve@socsci.aau.dk BA-opslagstavle: Kandidatuddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Elise Vinther, Fibigerstræde 3, rum 72, lokalnr vinther@socsci.aau.dk OB-opslagstavle: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92, lokalnr annskov@socsci.aau.dk SN s hjemmeside: Studieleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94, lokalnr lenedals@socsci.aau.dk Kontortid: Tirsdag kl & torsdag kl Decentral studievejledning: Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr admsamf-studvejl@socsci.aau.dk 3

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Studievejledere: Bjarke V. Rasmussen. Træffetid: Mandage, kl Tanja Biener Træffetid: Onsdage, kl INTERNETADRESSE Du finder uddannelsens hjemmeside på adressen: Studienævnet har også en hjemmeside, som primært henvender sig til lærere og elever i gymnasierne, den finder du på: eller Studievejledningens hjemmeside: DE SEMESTERANSVARLIGE LÆRERE/KOORDINATORER BA-4. semester: Karin Hansen BA-6. semester: Per H. Jensen OB: Pol. & Adm.: Christian Albrekt Larsen OB: Pol. & Adm. specialer: Peter Nielsen OB: Samfundsfag - specialer: Birte Siim VEJLEDERFORDELING Vejlederfordelingen på de forskellige semestre foregår på forskellige tidspunkter, se på semesterets hjemmeside. VEJLEDNINGSNORMER Indv. studerende 2 pers. grupper 3-4 pers. grupper 5-6 pers. grupper 3. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 5. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 7. semester (projekter) 7. semester (seminaropgaver) 8. semester (projekter) 8. semester (seminaropgaver) 9. semester (projekter) 9. semester (seminaropgaver) Praktik 10 ECTS Praktik 20 ECTS Praktik 30 ECTS 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 5 timer 10 timer 15 timer 30 timer 16 timer 30timer 16 timer 30 timer 16 timer _ 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer Specialer - (Politik & 25 timer 40 timer 50 timer - Administration og Samfundsfag)

7 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Den tid, der kan anvendes til vejledning, er mindre end ovennævnte tal, da der skal fratrækkes ca. 7 timer til ekstern evaluering. STUDENTERREJSEBEVILLING Der kan søges om rejsebevilling/tilskud til rejser i forbindelse med projektarbejdet. Studienævnet bevilger kun penge til billigste rejse og kun til transport. Der bevilges ikke penge til ophold, seminarer m.v. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af rejseformål og rejseomkostninger. Ansøgningen skal godkendes af vejleder i form af en kort anbefaling af rejsen på selve ansøgningen. Du finder ansøgningsskemaet på studienævnets hjemmeside på denne adresse: Ansøgningen skal være påført navn, gruppenr., semester og uddannelse (gruppenr. er ikke nok!) Efter ansøgningsfristens udløb vil den blive behandlet af studieleder Lene Dalsgaard og næstformanden i studienævnet. Ansøgningen sendes til studienævnet v/ann Skov Elten, Fib. 3. Frist for aflevering af rejseansøgningen er mandag, den 12. marts Dog er fristen for 4. semester onsdag den 11. april. Se gældende regler på: Specialestuderende med udenlandske studieophold mellem 2-4 uger kan også søge støtte fra Internationalt Udvalg, se kriterierne for støtte hos din studiesekretær eller på Internationalt kontor - se GÆSTEFORELÆSNINGER Forslag om gæsteforelæsninger indsamles og sendes af den semesteransvarlige lærer til studienævnet senest den 1. marts. Se studienævnets hjemmeside på: TILMELDING TIL KANDIDATUDDANNELSERNE Tilmeldingsfristen på samf. er den 23. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. TILMELDING TIL GYMNASIETILVALGSFAG FOR SAMFUNDSFAGS- STUDERENDE I løbet af 4. semester skal de studerende, som læser samfundsfag tilmelde sig et gymnasietilvalgsfag. Tilmeldingsfristen er den 23. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. 5

8 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet SEMINARTILMELDING PÅ POLITIK & ADMINISTRATION Studerende på 6. semester, som skal læse Politik & Administration skal være opmærksomme på, at de medio maj skal vælge seminarer på den kandidatuddannelse i Politik & Administration. Så snart studienævnet har besluttet, hvilke seminarer der udbydes vil der foreligge tilmeldingsskemaer. EKSAMENSTILMELDING Tilmeldingsperioden for sommereksamen er: 1. februar-15. februar. Tilmeldingsperioden for vintereksamen er: 15. september-1. oktober. I skal tilmelde jer via AAU s selvbetjeningssystem på adressen: Vær opmærksom på, at tilmelding til re- og sygeeksamen foregår på blanket, som udleveres ved sekretæren. Afmelding af eksamen skal ske via mail til sekretæren. Vær opmærksom på, at rettidig afmelding er 3 hverdage (inden kl ) før opgave-/projektaflevering eller før planlagt eksamen. Vedr. planlægning af specialeeksamen Der bør ikke aftales specialeeksamen, før vejleder har sagt god for projektet. Desuden bør der ikke planlægges specialeeksamen til afholdelse i august/september og februar, da der ikke kan påregnes vejledning i juli/august og januar. ANSØGNING OM PRAKTIKOPHOLD/STUDIEOPHOLD I UDLANDET For studerende, der skal i praktik/på studieophold i efteråret 2007 skal ansøgningen afleveres til studienævnet senest den 31. maj. DEN LILLE GRØNNE I studienævnets pjece Den lille grønne findes gode råd om problemformulering og hvilke krav der stilles til et projekt. Endvidere finder man studienævnets retningslinier for semesterevalueringer, herunder nedsættelse af forretningsudvalg på semestrene. Du kan også finde oplysninger om, hvordan du forholder dig, hvis der opstår problemer i samarbejdet mellem projektgruppe og vejleder (s. 37). Du finder Den lille grønne her: RETNINGSLINIER FOR KLAGER OVER EKSAMEN Se: RETNINGSLINIER FOR PROJEKTGRUPPERS EKSTERNE KONTAKTER 6

9 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet STUDIENÆVNETS MEDLEMMER Lene Dalsgaard - studieleder Jørgen Stamhus Karin Hansen Flemming Larsen Studerende: Kristian Bork Bech Jonas Caben Iversen Kasper Strandvig Jørgensen Line Nielsen Bjarke V. Rasmussen og Tanja Biener, decentrale studievejledere (observatører). RETNINGSLINIER FOR RESERVATION AF GRUPPERUM I FIB. 3 Da der desværre ikke er mulighed for at få sit eget grupperum har studienævnet besluttet at følgende retningslinier er gældende: 1) Sekretærerne reserverer på forhånd grupperum til diverse øvelser til kurserne. 2) I kan reservere 14 dage frem og max. for 2 hele eller 3 halve dage om ugen. Booking-tidsrum: og (Ved fremmøde senere end ½ time efter den tid rummet er booket fra, mistes råderetten). 3) Efter brug af rum fjern brikken den pågældende dag og sæt den på plads på bookingtavlen. 4) Der vil være en PC'er til rådighed i hvert grupperum. 5) Man må ikke låse døren til grupperummet. Men i rummet med kopimaskinen (38) kan garderobeboksene bruges til bøger osv. Boksene SKAL tømmes ved semesterafslutning. Med ovennævnte deleordning af grupperum er det meget vigtigt at alle husker at rydde op efter sig, samt lukke døre og vinduer, inden rummet forlades. Det skal desuden indskærpes, at der er RYGNING FORBUDT i AAU s bygninger. S.T.A.S.I. DEN STUDENTERSOCIALE FORENING PÅ UDDANNELSEN S.T.A.S.I. s hjemmeside finder du på: Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 7

10 Kursusplan: 4. semester Uge 5 Torsdag den 1. februar Kl Introduktion Aud. A Torsdag den 1. februar Kl Brush-up -forelæsning Aud. A Torsdag den 1. februar Eksamenstilmelding via STADS Uge 6 Mandag den 5. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Mandag den 5. februar kl Modul 6: Blok I Aud. C Onsdag den 7. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. A Onsdag den 7. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. A Fredag den 9. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Uge 7 Mandag den 12. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Onsdag den 14. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Torsdag den 15. februar Sidste frist for eksamenstilmelding via STADS Fredag den 16. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Uge 8 Mandag den 19. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. A Tirsdag den 20. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Tirsdag den 20. februar Kl Modul 6: Blok I Aud. C Torsdag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Torsdag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Uge 9 Mandag den 26. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Mandag den 26. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Tirsdag den 27. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Tirsdag den 27. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Onsdag den 28. februar Kl Modul 6: Blok II Aud. C Fredag den 2. marts Kl Modul 6: Blok III Aud. C Uge 10 Mandag den 5. marts Kl Modul 6: Blok III Aud. C Mandag den 5. marts Kl Modul 6: Blok III Aud. C Tirsdag den 6. marts Kl Modul 6: Blok III Aud. C Onsdag den 7. marts Kl Modul 6: Blok III Aud. C Torsdag den 8. marts Gruppedannelse Fib. 3 Fredag den 9. marts Gruppedannelse Fib. 3 (Gruppedannelsesprocessen afsluttes onsdag den 14. marts) Uge 11 Tirsdag den 13. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aud. C Onsdag den 14. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aud. C Onsdag den 14. marts Kl Aflevering af emne- og gruppeskema Torsdag den 15. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aud. B Fredag den 16. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aud. C Fredag den 16. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aud. C 8

11 4. semester Uge 12 Mandag den 19. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aud. C Mandag den 19. marts Kl Modul 5: Kval. metode Udlevering af eksamensopgave Fredag den 23. marts Kl Modul 5: Kval. metode Aflevering af eksamensopgave Uge 15 Onsdag den 11. april Kl Litteratursøgningskursus I AUB Onsdag den 11. april Kl Litteratursøgningskursus I AUB Torsdag den 12. april Kl Litteratursøgningskursus I AUB Uge 16 Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Uge 17 Mandag den 23. april Sidste frist for tilmelding til valgfag for samfundsfagsstuderende Tirsdag den 24. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Tirsdag den 24. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Onsdag den 25. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Uge 22 Onsdag den 30. maj Kl Aflevering af projekt til trykning UNI.PRINT Myrdalstræde 268 Onsdag den 30. maj onsdag den 13. juni Kursusrepetition Uge 24, 25 og 26 Onsdag den 13. juni fredag den 29. juni Eksamen 9

12 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: 4. semester Blok I: Blok II: Blok III: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Politikteoretiske perspektiver på EU Politisk sociologi og Politisk kommunikation I tilknytning til kursusrækken behandles centrale knudepunkter i det politisk institutionelle systems opbygning og udvikling i Danmark (jf. studieordning). Der er her tale om en lille genopfrisker af mere eller mindre kendt stof i form af en kombination af selvlæsning og en indledende brush-up -forelæsning (med spørgs-mål til forberedelse og fælles diskussion) om: Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution samt kommunestyret, og dets plads og rolle i det samlede styringssystem. Dette konkret institutionelle stof har karakter af almen grundviden, som forudsættes bekendt i forbindelse med kursusrækken og dens teoretisk orienterede behandlinger af politikbegrebet og -feltet. For nogle vil stoffet være velbekendt, og de behøver ikke bruge mange ressourcer på en genopfriskning. Andre kan have mere sporadisk kendskab til stoffet med huller som den indledende forelæsning kan være med til at fylde lidt ud, men som ellers kan og bør dækkes gennem selvlæsning. Til den ende anbefales nedenstående litteratur: Anbefalet litteratur til selvlæsning: - Lise Togeby m.fl. (2003): Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen, Århus: Århus universitetsforlag, 405 s. (giver en all-round behandling og opdatering om det danske politiske system i bred forstand anbefales som almen, grundlæggende litteratur i forhold til såvel 4. semester som BA-uddannelsen generelt) - Tim Knudsen (2006): Fra enevælde til folkestyre. Dansk demokratihistorie indtil 1973, København: Akademisk Forlag, 209 s. - Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (2006): Politik og forvaltning, 2. udgave, Århus: Academica, 279s. - Jørgen Grønnegård Christensen (2004): Den offentlige forvaltning. En oversigt. Århus: Institut for Statskundskab, 56s. Brush-up -lektion: Torsdag den 1. februar kl i Aud. A v/ Karin Hansen Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution + kommunestyret og dets plads og rolle i det samlede styringssystem 10

13 Spørgsmål til forberedelse og diskussion i forbindelse med brush-up -lektion om: 4. semester 1. Overvej/diskuter hvilke brud på eller afvigelser fra den parlamentariske styringskæde, der er opstået med den politisk institutionelle udvikling op gennem det 20. århundrede: - hvor og hvordan afviger den levende eller praktiserede konstitution sig fra den parlamentariske styringskæde? 2. Overvej/diskuter om og i givet fald hvordan kommunestyret kan forstås i forhold til og passes ind i den parlamentariske styringskædemodel: - kan/skal kommunerne placeres ind på forvaltningssiden af styringskæden som lokale forvaltningsinstitutioner? eller på politiksiden som lokale politiske institutioner? Bilag om Den parlamentariske styringskæde - fra J.P.Olsen (1978): Politisk Organisering, Oslo: Universitetsforlaget, pp til gennemsyn hos sekretæren MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIK-ANALYSER Blok I Politisk teori: Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Som gennemgående litteratur anvendes D. Marsh and G.Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science (Second Edition), Palgrave MacMillan, London, Hertil kommer en række artikler og boguddrag samlet i kompendium. Begge dele kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15. Som optakt til og grundlag for kursusblokken læses Introduction + chap.1, pp i Marsh and Stoker. Lektion 1: Mandag den 5. februar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Funktionalisme, systemteori og behavioralisme Funktionalismen i politologien skyldes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet herfor, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Easton s systemteori havde samme sigte. Og begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behavioralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler. Alle tilgange havde 11

14 4. semester deres storhedstid i 1960'erne, men overlever i modificerede former i moderne politologi - funktionalismen undertiden ubevidst. - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - Eastons systemteori om politik - afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system - Easton og brændpunkter i moderne politologi - behavioralisme som approach - hvad er behavioralisme? - forholdet mellem makroniveau og mikroniveau - behaviouralismens styrker og svagheder - Jens Peter Frølund Thomsen (1997): Moderne Politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse. Århus: Systime. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 Kbh. Forlaget Columbus, pp. 9-15, (kompendium). - D.Marsh & G.Stoker (eds.) (2002):Theory and Methods in Political Science, ch.2, pp Supplerende litteratur: - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - D.Marsh & G.Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science Introduction + ch.1. pp Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp Lektion 2: Mandag den 5. februar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Behavioralisme og vælgeradfærd Behavioralismen var en generel approach, men fandt særlig anvendelse i surveybaseret forskning, specielt vælgeradfærd. Vælgeradfærdsforskningen skylder meget til de klassiske amerikanske undersøgelser, hvis approach sammenfattes i den såkaldte Michiganmodel. Heroverfor står forskellige nyere tilgange, der lægger hovedvægt på issues og forholdsvis rationelle vælgere. Mens disse navnlig lægger vægt på de enkelte valg, er det den langsigtede udvikling i den politiske konfliktstruktur, der er i fokus for den makrosociologisk cleavageapproach, som først blev udviklet af Stein Rokkan. Det danske valgprojekt har forsøgt at kombinere en mikro- og makrosociologisk approach. - Vælgeradfærd: Cleavage approach - Vælgeradfærd: Michigan-model og issue voting - Vælgerfornuft og partistrategier - Forskellige antagelser om, hvad der bestemmer adfærd 12

15 4. semester - Ole Borre (1986). "Hvad siger teorien?" (uddrag). i Jørgen Elklit & Ole Tonsgaard (red.), Valg og vælgeradfærd. Århus: Forlaget Politica. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (2003). "Nye skillelinjer og nye vælgere" (uddrag) i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. pp (kompendium). - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999). A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003). "Farligt farvand: Vælgernes holdninger til velfærdspolitik og skatter" (uddrag) i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. pp (kompendium). Supplerende litteratur: - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) (2003): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. - Ole Borre (2001): Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press. - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999). A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. Lektion 3: Onsdag den 7. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Magtteori: Elitisme og pluralisme - de mange pluralismer og elitismer (normativ teori, magtteori, statsteori) Er magten fordelt på mange, eller er den koncentreret hos de få? Den diskussion har været i centrum for politologien lige fra dens fødsel og frem til de moderne magtudredninger i de nordiske lande. Men hvordan skal man analysere magten? De klassiske positioner, der blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne, har stort set overlevet frem til i dag, hvor vi skal se eksempler på moderne magtanalyser. Korporatisme - pluralisme - lobbyisme vedrører forholdet mellem staten og interesseorgansationer, som grundet pladsmangel også må dækkes af timen her. - klassisk elitisme - kritisk eliteteori (Mills) - klassisk pluralisme (Dahl) - pluralismekritik - neopluralisme - alternative tilgange 13

16 4. semester - Peter Munk Chrisiansen & Lise Togeby (2003): "Magtbegrebet i teori og praksis", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003): "Magtanalyse af politiske processer: Who Governs, What Governs, How Governance?", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag (kompendium). - Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp ; (kompendium). Supplerende litteratur: - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag Steven Lukes: Power. A Radical View. Houndsmills: Macmillan. - Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag Lektion 4: Onsdag den 7. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Marxistisk politik- og statsteori Neomarxismen havde sin storhedstid i 1970'erne og ind i 1980'erne som reaktion på en politologi, der underprioriterede historien, koblingen mellem samfund og politik, strukturer og institutioner. Den marxistiske kritik har haft stor betydning for nyere politologi, hvor både nyinstitutionalisme og diskursanalyse i høj grad har oprindelse eller har hentet inspiration i marxistisk og post-marxistisk teori. - videnskabsteoretisk grundlag - klassisk marxisme - neomarxisme: - strukturalistisk politikteori (Poulantzas) - nyere marxistisk statsteori (Jessop m.fl.) - den marxistiske arv i politologien - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 7, pp J.P.Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 3, pp (Kompendium). - G. Taylor (1995): Marxism, chap. 13, pp i D.Marsh & G. Stoker: Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). Supplerende litteratur: - D. Marsh & G.Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 1 14

17 4. semester - J.Andersen(1998): Nicos Poulantzas: Klasser, stat og magt - i A.Berg- Sørensen og M.Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - B.Jessop (1998): Nye udviklinger i statsteori - tilgange, stridspunkter og dagsordener - i A.Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. Lektion 5: Fredag den 9. februar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Rational Choice Teori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - varianter af rational choice teori - eksempler på anvendelse: kollektive handlingsdilemmaer, vælgeradfærd, partiadfærd, offentlige udgifter, principal-agent teori mv. - rational choice som nyinstitutionel teori - kritikken af rational choice - D.Marsh & G.Stoker (eds.) Theory and Methods in Political Science. 2002, ch.3, pp P.Nannestad: "Rational Choice of studiet af økonomisk politik". Politica vol.23, pp (Kompendium). - Herbert A. Simon (1985). "Human Nature in Politics". American Political Science Review vol.79, pp (Kompendium). Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press. - Lars Udehn (1996). The Limits of Public Choice. A Sociological Critique of the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Fritz W.Scharpf (1994). "Games Real Actors Could Play. Positive and Negative Coordination in Embedded Negotiations". Journal of Theoretical Politics vol.6 (1), pp Damgaard, Erik (2003). "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 15

18 4. semester - Terry M. Moe (1984). The new economics of organization. American Journal of Political Science, 28(4): Lektion 6: Mandag den 12. februar kl i Aud. C v/ Anette Borchorst Policy analyse 1 Det hævdes, at politologer har droppet vismandsrollen og har overladt den til økonomerne. Andre mener, at politologernes viden kan inddrages gennem policy analyse. Men hvad er policy analyse, og er det rigtigt, at politologer ikke bruges som eksperter i politiske beslutningsprocesser? Et bud på, hvordan man kan kvalificere policy analysen, er, at den skal være problemorienteret, tværvidenskabelig og normativ. Spørgsmålet er, om policy analyser kan og skal leve op til disse krav. Teoretisk har udgangspunktet for policy analyserne bevæget sig fra forestillinger om, at beslutningsprocesser er og bør være præget af fuld rationalitet til teorier om at beslutninger er præget af anarki og skraldespandsagtige forløb, hvorefter teorier om begrænset rationalitet vandt indpas. Sideløbende er der sket en udvikling mod, at især betydningen af de indledende faser i politikprocessen i form af dagsordensfastsættelse er kommet i centrum. - Er policy analyse svaret på statskundskabens tragedie? - Problemorienteret tværvidenskabelig og normativ policyanalyse - Beslutningsprocesteorier: fra fuld rationalitet, til anarki og skraldespand - Problemdefinition og dagsordensfastsættelse - E. Albæk (forthc.). Policyanalyse, L.B. Kaspersen & J. Loftager, Klassisk og moderne politisk teori, pp S. Winther (1991). Udviklingen i beslutningsprocesteori: en introduktion, Politica 23. årg., nr. 4, pp Sekundærlitteratur: - Sabatier, Paul A. (ed.)(1999). Theories of the Policy Process, Westview Press. - J. Kingdon (1995). Agendas, Alternatives, And Public Policies. New York: Harper Collins College Publishers. Lektion 7: Onsdag den 14. februar kl i Aud. C v./ Anette Borchorst Policy analyse 2 Policy analysen er i dag præget af et mangfold af tilgange, hvor ikke kun de klassiske beslutningsteorier inddrages, men også ny institutionelle teorier og analyser med fokus på policy netværk er kommet på banen. Samtidig har socialkonstruktivismen også fået indflydelse på dette område med fokus på, hvordan problemer defineres og hvilken betydning argumenter og diskurser har. Spørgsmålet er så, om det er muligt at arbejde eklektisk med inddragelse af mange forskellige teorier, og hvilken betydning det får, om man benytter sig af den ene eller den anden tilgang. Der inddrages tre analyser fra den danske magtudredning, som 16

19 4. semester alle beskæftiger sig med den tredje fase af Arbejdsmarkedsreformen fra Forskelle og ligheder i analyserne ses i sammenhæng med deres teoretiske og metodiske udgangspunkt. - Kampen om argumenterne - Magt og beslutninger - 3 tilgange til forståelsen af Arbejdsmarkedsreformens 3. fase - C.A. Larsen & J. Goul Andersen (2004). Magten på borgen. En analyse af beslutningsprocesser i større politiske reformer, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp J. Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp Sekundærlitteratur: - W. Parsons (1995). Public policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis, Edward Elgar. Lektion 8: Fredag den 16. februar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Policyanalyse 3: Implementeringsteori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - Michael Hill og Peter Hupe (2002): Implementering Public Policy, Sage, kap. 3-4, pp (Kompendium) - Søren Winter (1985): Iværksættelsesbarrierer, Politica, 17 (4): (Kompendium) Lektion 9: Mandag den 19. februar kl i Aud. A v/ Karin Hansen Diskursteori: Den britiske diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere postmodernistisk og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. I lektionen behandles den socialkonstruktivistiske metodologi som grundlag for en indføring i diskursteorien m.s.h.p. den diskursteoretiske forståelse af politik, diskurser og politiske diskurser. I forlængelse af 17

20 4. semester Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse præsenteres (i kort form) den kritiske diskursanalyse, som Fairclough står for. Der er her tale om en diskursanalytisk tilgang, der afviger fra Laclau og Mouffes diskursteori, men som kan anvendes som analysemåde i kombination med den diskursteoretiske forståelse. - grundlæggende metodologi: postmodernisme/socialkonstruktivisme - den britiske diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe) - kritisk diskursanalyse (Fairclough) - J. P. Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 4 og 5, pp (kompendium). - M. Winther Jørgensen og L.Phillips (1999): Diskursanalyse - som teori og metode, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, kap. 1, pp (kompendium). - D. Howard (1995): Discourse Theory - chap. 6, pp i D.Marsh & G.Stoker (1995): Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). Supplerende litteratur: - D. Marsh & G.Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap M. Winther Jørgensen og L. Phillips (1999): Diskursanalyse - som teori og metode, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe: Et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati - i A.Berg-Sørensen og M.Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell. - C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster) - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A.D.Hansen) - A.D. Hansen og K.Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, A.Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersense (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, S. F. Schram & B. Caterina (eds.) (2006): Making Political Science Matter. Debating Knowledge, Reseach and Method. New York, New York University Press. 18

21 4. semester Lektion 10: Tirsdag den 20. februar kl i Aud. C v/ Karin Hansen Nyinstitutionalisme: Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang, der er formuleret af March og Olsen som kritik af og supplement til de institutions-løse tilgange, der har domineret udviklingen inden for den moderne politologi. Deres institutionsbegreb samt forståelse af politiske aktører og handlingsrationalitet behandles nærmere, og spørgsmålet om forandring af institutioner tages op (kort). March og Olsens sociologiske nyinstitutionalisme relateres afslutningsvis til andre nyinstitutionelle tilgange inden for politologien således den økonomiske Rat.Choiceinstitutionalisme (præsenteret i forbindelse med lektion 5) og den såkaldte historiske institutionalisme. - klassisk og ny institutionalisme - sociologisk nyinstitutionalisme (March/Olsen) - andre nyinstitutionelle tilgange - K. Nielsen (2005): Institutionelle tilgange i samfundsvidenskaberne en introduktion, kap. 1 i K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion. Roskilde Universitetsforlag, pp , (Kompendium) - D. Marsh & G.Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 4, pp B.Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalism, Pinter, London, chap. 2, pp (kompendium). Supplerende litteratur: - P.A.Hall & R.C.R.Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. - K.Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutional forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. - B.Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. - K.Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics - i The Annual Review of Political Science, vol J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. - J.G.March & J.P.Olsen: Elaborating the "New Institutionalism, ARENA Working Paper, no. 11, 2005 ( - forthcoming in R.A.W.Rhodes, S.Binder and B.Rockman (eds.): The Oxford Handbook of Political Institutions, Oxford: Oxford University Press 19

22 4. semester - J.G.March & J.P.Olsen: The Logic of Appropriateness, ARENA Working Paper, 04/09 ( - forthcoming in M.Moran, M.Rein and R.E.Goodin (eds.): Oxford Handbook of Public Policy, Oxford: Oxford University Press Lektion 11: Tirsdag den 20. februar kl i Aud. C v/ Karin Hansen Policynetværk og netværksstyring: Policynetværks- og governance -tilgange udgør (sammen med diskursteori og nyinstitutionalisme, som de i et vist omfang trækker på) nogle af de nyere tilgange i studiet af politikdannelse og politisk styring. Policynetværkstilgangen er udviklet og præsenteres i lektionen som alternativ til pluralistiske og korporatistiske forståelser af den måde, politikdannelsen foregår på i forbindelse med den velfærdsstatslige udvikling op gennem det 20. århundrede. I forlængelse heraf behandles governance eller netværksstyring som en tilgang, der videreudvikler policynetværksindsigterne til en ny forståelse af den politiske styring en tilgang, der gør op med traditionelle, statscentrerede og government - orienterede forståelser af politisk styring. - policynetværk - mellem pluralisme og korporatisme - netværksstyring ( governance ) - J.Blom-Hansen og C.Daugbjerg (1999): Staten og de organiserede interesser: En teoretisk introduktion, pp i J.Blom Hansen og C.Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark, Systime. (Kompendium). - R.A.W.Rhodes (1997): Understanding Governance. Policy Network, Governance, Reflexivity and Accountability. Open University Press, Part II, pp (Kompendium). Supplerende litteratur: - D. Marsh (ed.) (1998): Comparing Policy Networks, Open University Press. - G.Stoker (1998): Governance as Theory: five propositions - i International Social Science Journal, March J.Pierre (ed.) (1999): Debating Governance, Oxford University Press. - J.Pierre & B.Guy Peters (2000): Governance, Politics and the State, MacMillan. - J. R. Grote & B. Gbikpi (eds.) (2002): Paricipatory Governance. Political and Societal Implications, Leske + Budrich, Opladon - Politica nr. 2, 2004: Temanummer I Netværkenes spiral. - E.Sørensen og J.Torfing: Netværksstyring - fra government til governance, Roskilde Universitetsforlag,

23 4. semester Blok II Politisk teori og EU: For 20 år siden beskæftigede europæiseringsforskerne sig først og fremmest med, om EU ville ende med at blive en føderalstat eller begrænse sig til at fungere som mellemstatsligt samarbejde, samt med hvem og hvad der drev udviklingen i den ene eller anden retning. I dag, hvor EU samarbejdet er kommet til at omfatte næsten alle politiske områder, og hvor dets politiske processer fletter sig sammen med nationale og transnationale processer, er det ikke længere muligt at sætte EU-forskningen på én formel. Stort set alle aspekter af europæiseringen analyseres og der trækkes på mange forskellige teorier for at forstå den og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden. Erfaringsmæssigt er kendskabet til EU stærkt varierende. Derfor bygger dette forløb på en allround grundbog, som præsenterer fakta om historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur er lettilgængelig viden, som skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer til forskellige teoretiske tilgange til EU, ØMU en, de eksterne relationer, den sociale dimension og demokrati og legitimitet. Grundbogen: - Cini, Michelle (ed.)(2003). European Union Politics, Oxford University Press kan købes i Centerboghandlen. Gæsteforelæsningerne bygger desuden på artikler, som er optrykt i kompendiet. Lektion 1: Torsdag den 22. februar kl i Aud. C Introduktion samt EU s historie og institutionelle arkitektur v/ Anette Borchorst EU er en foranderlig størrelse karakteren af samarbejdet, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. I første del af kurset introduceres forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur samt forskellige integrationsbegreber. I sidste del af denne kursusgang besvares spørgsmål om EU s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning. - Cini, Michelle (ed.)(2003). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, 9, 10, 11 og

24 4. semester Lektion 2: Torsdag den 22. februar kl i Aud. C v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier Sideløbende med EU s tidlige udvikling blev der udviklet meget forskellige bud på hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Disse teorier var præget af markante uenigheder både af, hvad EF var og burde udvikle sig til. Debatten og dialogen mellem dem har været helt central i europaforskningen. De klassiske integrationsteorier har imidlertid ikke levet op til deres egen ambition om at være universelle teorier og kan næppe heller gøre det. Ikke desto mindre spiller de fortsat en nøglerolle som afsæt for analyser af tempo og retning i EU s udvikling. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale intergovernmentalisme som de centrale integrationsteorier med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. - Cini, Michelle (ed.)(2003). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5, 6 og 7. Supplerende litteratur: - Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III. Lektion 3: Mandag den 26. februar kl i Aud. C v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I takt med at EU har udviklet sig til et mere og mere forpligtende samarbejde og har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at værktøjer fra politisk teori kan indgå frugtbart som del af det teoretiske afsæt til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance- og netværksteori og giver eksempler på brugen af dem i europaforskningen. - Cini, Michelle (ed.)(2003). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 8. Supplerende litteratur: - Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9,

25 4. semester Lektion 4: Mandag d. 26. februar kl i Aud. C v/ Poul Thøis Madsen Det indre marked og ØMU en og to approaches Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk politiske projekter EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist økonomisk rationale. Fortolket politisk og politisk-økonomisk bliver det straks mere indviklet. Gennem en aktiv inddragelse af de studerende håber jeg, at forskellen mellem de to approaches og kompleksiteten ved de to projekter efter kurset vil stå klarere. - Cini, Michelle (ed.)(2003). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 3 og 20. Supplerende litteratur: - Klik på FAQ og Texts og Notes on political economy and European Economic Integration. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. Lektion 5: Tirsdag d. 27. februar kl i Aud. C Gæsteforelæsning v/ Morten Kelstrup, Jean Monnet Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet EU som international aktør EU er ikke kun et politisk system, der har væsentlig indflydelse på borgerne i EU's medlemslande. EU en også en betydningsfuld international aktør. I særdeleshed er EU en central aktør på det økonomiske område med centraliserede kompetencer og stor kapabilitet. I relation til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - og med hensyn til en forsvarsdimension - er der fortsat problemer, både politisk, institutionelt og kapabilitetsmæssigt. Dette viste sig bl.a. i forbindelse med Irak-krisen i Modsætninger eksisterer stadig til trods for at EU har vedtaget en fælles sikkerhedsstrategi (Solana-papiret). I forelæsningen vil vi gå ind på hvad man skal forstå ved EU som en international aktør, og hvad der forklarer, at der er så stor forskel på EU's kapacitet på det økonomiske og det sikkerhedspolitiske område. Vi vil også se på hvad der karakteriserer EU's sikkerhedsstrategi, og hvilke muligheder der er for at gøre EU til en stærkere aktør. - Hix, Simon (2005). The Political System of the Europan Union, Second Edition, Palgrave, pp (kompendium). 23

26 - Javier Solana (2003). A Secure Europe in a Better World, (kompendium). 4. semester Supplerende litteratur:: - Bretherton, Charlotte John Vogler (1999). The Euroepan Union as a Global Actor, London: Routledge, kap. 1 og 2. - Ginsberg, Roy H. (2001). The European Union in International Politics. Baptism By Fire, Lanham, Boulder, New York, Oxford: Rowman and Littlefield, kap. 1 og 2. Lektion 6: Tirsdag d. 27. februar kl i Aud. C Gæsteforelæsning v/ Morten Kelstrup, Jean Monnet Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet EU og demokratisk legitimitet EU er et politisk system, der træffer afgørelser af væsentlig betydning for borgerne i EU's medlemslande. Men hvordan forholder det sig med EU's såkaldte demokratiske underskud? For at kvalificere debatten herom vil vi i forelæsningen gå ind på demokratiteoretiske diskussioner af, hvad vi skal forstå ved demokrati, legitimitet og demokratisk legitimitet. Vi vil spørge, hvordan disse spørgsmål stiller sig i en globaliseret verden, og hvordan de relaterer til det nuværende EU - med eller uden forfatningstraktat. Fokus vil særligt være på forskellige tolkninger af EU's demokratiske underskud og forskellige strategier, der sigter på at løse EU's legitimitetsproblemer. Et hovedsynspunkt vil være, at demokratisk legitimitet har mange forskellige dimensioner, som delvist konkurrerer indbyrdes. Der er således mange måder, hvorpå EU kan opnå en højere grad af demokratisk legitimitet, uden at EU af den grund skal gøres til en stat. Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke strategier man vælger i forsøgene på at løse EU's legitimitetsproblemer. - Kelstrup, Morten (2005). Demokrati og legitimitet i EU. Debatoplæg, juni 2005 (kompendium). - Follesdal, Andreas & Simon Hix (2006). "Why There is a Democratic Deficit in the EU: A Response to Majone and Moravcsik", Journal of Common Market Studies, Vol. 44, no. 3, pp (Kompendium). - Beetham, David & Christopher Lord (1998). Legitimacy and the European Union. London and New York: Longman, kap. 1 (særligt side 1-32) (Kompendium). Supplerende litteratur: - Chryssoschoou, Dimitris N. (2003). EU democracy and the democratic deficit, i Michelle Cini (ed.) 2003: European Union Politics, Oxford: Oxford University Press, pp

27 4. semester Lektion 7: Onsdag d. 28. februar kl i Aud. C v. Hennning Jørgensen Den sociale dimension: Lissabonstrategien og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra midten af 1980 erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år Med mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og Social Dialog forsøger EU at få forpligtet medlemsstaterne på nye måder til at gennemføre "social- og arbejdsmarkedspolitik" og afbalancere økonomiske og sociale hensyn. Politikker herfor og indbyggede spændinger heri gennemgås og diskuteres. - Cini, Michelle (ed.)(2003). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 17. Supplerende litteratur: - Adnett, N. and Hardy, S. (2005). The European Social Model - Modernisation or Evolution?, Edward Elgar, Cheltenham, kap.1 og 9 - Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp Blok III Politisk sociologi og kommunikation: Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. Lektion 1: Fredag den 2. marts kl i Aud. C v/ Johannes Andersen Identitet og politisk kommunikation Et centralt fundament for udøvelse og formulering af politik er idéer, værdier og forestillinger om samfundet. Dvs. de mangfoldige identiteter og politiske kulturer, der kan lokaliseres i befolkningen. I det moderne samfund er det identiteter, der i stor udstrækning er præget af den moderne politiske kommunikation, hvor massemedier i forskellige udgaver spiller centrale roller. Formålet med denne lektion er dels at fokusere på sammenhængen mellem identitet og kommunikation, herunder spørgsmål 25