POLITIK & ADMINISTRATION

Transkript

1 Aktivitetskatalog Foråret 2011 SAMFUNDSFAG POLITIK & ADMINISTRATION

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet... 5 Struktur for uddannelserne... 7 Bacheloruddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester: Kursusplan Introduktion til 4. semester Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Blok I Politisk teori Blok II Politisk teori og EU Blok III - Politisk sociologi og kommunikation Modul 5: Metode II Forskningsdesign og kval. metoder29 - Litteratursøgningskursus semester: Kursusplan Introduktion til 6. semester Modul 10A - Forvaltningsret Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring 41 Kandidatuddannelsen Samfundsfag - Samfundsfag som centralt fag Samfundsfag som tilvalgsfag Modul 13: Samfundsfag - speciale...48 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration 8. semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning Seminar 8: Policyanalyse II Seminar 9: Politisk kommunikation og deltagelse Seminar 10: Evaluering...75 Ret til ændringer forbeholdes! Bemærk: Eventuelle ændringer fremgår i Moodle under det pågældende kursus.

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2011 MEDDELELSER FRA STUDIENÆVNET! SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSERNE Bacheloruddannelsen i Politik & Administration samt BA- og kandidatuddannelsen i Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr neve@epa.aau.dk Kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Lene Rævdal, Fibigerstræde 3, rum 61. Telefonnr ler@epa.aau.dk Kandidatuddannelsen i IT-ledelse: Maria Stovgaard, Fibigerstræde 3, rum 57. Telefonnr mst@epa.aau.dk Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag samt praktik på kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@epa.aau.dk Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr bentek@epa.aau.dk Studie-/skoleleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr lenedals@epa.aau.dk Træffetid: Tirsdage og onsdage

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Decentral studievejledning: Studievejledere Mona Buss Andersen og Anne-Kirstine Kjølbye. Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr Website: Studienævnets hjemmeside: På hjemmesiden finder du bl.a. vores oplysninger om gæsteforelæsninger, generelle regler vedr. eksamen, studieordninger m.m. Du finder ligeledes adgang til vores intranet Moodle. Du opfordres til at orientere dig på hjemmesiden og i Moodle samt at læse din studieordning inden studiestart. Studienævnets intranet Moodle: Moodle er studiets intranet, hvor bl.a. informationer og opgaver i relation til kurserne samt informationerne fra studienævn, sekretærerne og underviserne m.m. vil være tilgængelige. Det er meget vigtigt, at man logger ind i Moodle og tilmelder sig relevante kurser m.m. Vi opfordrer til, at man logger ind via studiets hjemmeside. Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 6

7 Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration 6. sem. 5. sem. 4. sem. 3. sem. 2. sem. Modul 11 (Bachelorprojekt Modul 10 B (Offentlig budgettering) Modul 10 A (Forvaltningsret) Modul 9 (Organisation og off. Forvaltning) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 7 (Policy analyse: Velfærdsstat) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode) Modul 5 metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Bacheloruddannelsen 1. sem. Modul 1 Fællessemesteret Se også studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - 7

8 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration Omfang i ECTS: Projekt/opgave + prøve 4. sem. (10. sem.) 3. sem. (9. sem.) 2. sem. (8. sem.) 1. sem. (7.sem.) Modul 8 Speciale Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Der skrives min. 2 projekter aktiviteter med: ugeopgaver/seminaropgaver, valgfag, praktik Kandidatuddannelsen Se også studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - 8

9 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som centralt fag 10. sem. Modul 13 Speciale 9. sem. 8 sem. Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) + Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) Tilvalg Kandidatuddannelsen 7. sem. Tilvalg 6. sem. Tilvalg 5. sem. 4. sem. 3. sem. 2. sem. Tilvalg Modul 7 (Bachelor) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode) Modul 5 metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Bacheloruddannelsen 1. sem. Modul 1 Fællessemesteret Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 9

10 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som tilvalgsfag 10. sem. Centralt fag - Speciale 9. sem. Centralt fag Centralt fag 8 sem. Modul 10 (Sociologi) Kandidatuddannelsen 7. sem. 6. sem. 5. sem. Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode) Modul 5 metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) Centralt fag 4. sem. Centralt fag 3. sem. Centralt fag Bacheloruddannelsen 2. sem. Centralt fag 1. sem. Centralt fag Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 10

11 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar 2011 Kursusplan: 4. semester Uge 5 Tirsdag den 1. februar Kl Introduktion Aud. A Tirsdag den 1. februar Kl Introduktionsforelæsning Aud. A Onsdag den 2. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 1 Aud. A Torsdag den 3. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 2 Aud. A Fredag den 4. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 3 Aud. A Uge 6 Mandag den 7. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 4 Aud. A Mandag den 7. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 5 Aud. A Tirsdag den 8. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 6 Aud. A Tirsdag den 8. februar Kl Informationsmøde vedr. Fib.3/35 BA i Samfundsfag + tilvalgsfag Onsdag den 9. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 7 Aud. A Torsdag den 10. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 8 Aud. A Fredag den 11. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 9 Aud. A Uge 7 Mandag den 14. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 10 Aud. A Tirsdag den 15. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 1 Aud. A Tirsdag den 15. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 2 Aud. A Tirsdag den 15. februar Tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding Via STADS Onsdag den 16. februar Torsdag den 17. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 3 Aud. A Torsdag den 17. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 4 Aud. A Fredag den 18. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 11 Aud. A Uge 8 Mandag den 21. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 5 Aud. A Mandag den 21. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 6 Aud. A Tirsdag den 22. februar Onsdag den 23. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 7 Aud. A Torsdag den 24. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 1 Aud. A Fredag den 25. februar Uge 9 Mandag den 28. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 2 Aud. A Tirsdag den 1. marts Sidste frist for tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding via STADS Tirsdag den 1. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 3 Aud. A Tirsdag den 1. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 (gruppedannelsesprocessen afsluttes fredag den 4. marts) Onsdag den 2. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Torsdag den 3. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 1 Aud. A Torsdag den 3. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 11

12 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Rev. 27. januar 2011 Fredag den 4. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 2 Aud. A Fredag den 4. marts Kl Aflevering af gruppeskema til Maja Neve Fib. 3/90 Uge 10 Mandag den 7. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 3 Tirsdag den 8. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 4 Onsdag den 9. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode - lek. 5 Torsdag den 10. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 6 Fredag den 11. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 7 Aud. A Aud. A Aud. A Aud. A Aud. C Uge 11 Mandag den 14. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 8 Aud. A Tirsdag den 15. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 9 Aud. A Onsdag den 16. marts Kl Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Onsdag den 16. marts Kl Spørgetime eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Fib. 3/35 Uge 12 Onsdag den 23. marts Kl Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Uge 13 Onsdag den 30. marts Kl Aflevering af projektskrivelse samt opponentpapir Uge 14 Mandag den 4. april Kl Fremlæggelsesseminar Tirsdag den 5. april Kl Fremlæggelsesseminar Onsdag den 6. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Torsdag den 7. april Kl Fremlæggelsesseminar bufferdag Uge 22 Onsdag den 8. juni Kl Modul 6: 4. semesters projekt Aflevering af projekt til Maja Neve, Fib. 3/90 Uge 25 og 26 (4 dage) Mandag den 20. juni torsdag den 30. juni Modul 6: 4. semesters projekt Eksamen 12

13 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar 2011 Semesterkoordinator: Anja Viegh Jørgensen 4. semester 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation Desuden afholdes i forbindelse med introduktionen en forelæsning med afsæt i den aktuelle politologiske forskning ved Aalborg Universitet: Mandag den 1. februar kl i Aud. A Formelle, krybende og operationelle reformer: Aktuelle tendenser i den politologiske forskning! v/ Mads Peter Klindt Forelæsningen drøfter hvorledes politiske reformer af bl.a. det beskæftigelsespolitiske område er blevet gennemført på innovative og subtile måder, og hvorledes dette udfordrer den politologiske tilgang til forståelsen af politiske forandring. - Bredgaard, T. and Larsen, F. (2009)"Redesigning the governance of employment policies - Decentralised centralisation in municipal jobcentres" in Larsen, F. and Van Berkel, R. (eds.) The New Governance and Implementation of Labour Market Policies, Copenhagen: DJØF Publishing, pp (Moodle) - Klindt, M.P. og Baadsgaard, K. (2010) "Uddannelse til arbejdsløse styrtdykker" i POLITIKEN, 16. november. ( MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Modul 6 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 9-12 Blok I Politisk teori: Fagkoordinatorer: Martin Carstensen martinbc@epa.aau.dk Thomas E. Dejgaard dejgaard@epa.aau.dk Mads Peter Klindt mpk@epa.aau.dk Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. 13

14 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester Grundbøger: - D. Marsh and G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science (Second Edition), Palgrave MacMillan, London, Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, Bo Rothstein: Just Institutions Matter The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State, Cambridge University Press, (Skal også bruges om grundbog på 5. semester) Grundbøgerne kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15. Øvrig litteratur findes i Moodle. Som optakt til og grundlag for kursusblokken læses Introduction + chap.1, pp i D. Marsh and G. Stoker. Lektion 1: Onsdag den 2. februar kl i Aud. A v/ Thomas E. Dejgaard Funktionalisme, systemteori og behavioralisme Funktionalismen i politologien skyldes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet herfor, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Easton s systemteori havde samme sigte. Og begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behavioralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler. Alle tilgange havde deres storhedstid i 1960'erne, men overlever i modificerede former i moderne politologi - funktionalismen undertiden ubevidst. - Jens Peter Frølund Thomsen (1997): Moderne Politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse. Århus: Systime. pp (Moodle). - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 Kbh. Forlaget Columbus, pp (Moodle). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, ch.2, pp (Grundbog) Supplerende litteratur: - D. Marsh & G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science Introduction + ch.1. pp Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori. Hans Reitzlers Forlag, København, Kapitel 33 og 46. Lektion 2: Torsdag den 3. februar kl i Aud. A v/ Thomas E. Dejgaard Vælgeradfærd Behavioralismen var en generel approach, men fandt særlig anvendelse i

15 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester surveybaseret forskning, specielt vælgeradfærd. Vælgeradfærdsforskningen skylder meget til de klassiske amerikanske undersøgelser, hvis approach sammenfattes i den såkaldte Michiganmodel. Heroverfor står forskellige nyere tilgange, der lægger hovedvægt på issues og forholdsvis rationelle vælgere. Mens disse navnlig lægger vægt på de enkelte valg, er det den langsigtede udvikling i den politiske konfliktstruktur, der er i fokus for den makrosociologisk cleavageapproach, som først blev udviklet af Stein Rokkan. - Vælgeradfærd: Cleavage approach - Vælgeradfærd: Michigan-model og issue voting - Vælgerfornuft og partistrategier - Forskellige antagelser om, hvad der bestemmer adfærd - Holdningsdannelse og sammenhængen mellem politiske aktører og vælgerne (Zaller) - Kenneth Thue Nielsen (2009): Vælgeradfærdsteori i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori. Hans Reitzlers Forlag, København. (Grundbog) - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999): A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. pp ( - John R. Zaller (1992): How citizens acquire information and convert it into public opinion, i The nature and origin of mass opinion, John R. Zaller, Cambridge University Press, pp (Moodle) Supplerende litteratur: - Jørgen Goul Andersen Samfundskonflikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke: Rids af en generel teoretisk ramme, i Det nye politiske landskab: Folketingsvalget 2005 i perspektiv, Jørgen Goul Andersen et al., Academica, Århus: pp Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) (2003): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. - Ole Borre (2001): Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press. - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999): A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. Lektion 3: Fredag den 4. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Policy analyse 1: Beslutningsprocesteori I denne forelæsning repeteres de engelske politikbegreber; politics, policy og polity og der opstilles argumenter for hvorfor den politologiske forskning især har til opgave at afdække policy-aspektet ved politik. 15

16 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester Dernæst gives en oversigt af udviklingen indenfor beslutningsprocesteori som relateres i forhold til en konkret case. - Albæk, E. (2009) Policyanalyse i Kaspersen, L.B. og J.Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 57, s (Grundbog) - Winther, S. (1991) Udviklingen i beslutningsprocesteori: En introduktion i Politica, Vol. 23, No. 4, s (Moodle) - Christiansen, P.M. og Klitgaard, M. (2009) Som en tyv om natten: Etableringen af den enstrengede arbejdsmarkedsforvaltning i Samfundsøkonomen, no. 5, s ( Supplerende litteratur: - Sabatier, P.A. (ed.) (1999) Theories of the Policy Process, Boulder: Westview Press, kapitel 1 og 2, s Lektion 4: Mandag den 7. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Rational Choice Teori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - varianter af rational choice teori - eksempler på anvendelse: kollektive handlingsdilemmaer, vælgeradfærd, partiadfærd, offentlige udgifter, principal-agent teori mv. - kritikken af rational choice - P. Nannestad (1991) "Rational Choice-teori og studiet af økonomisk politik en oversigt", Politica, ågr. 23, nr. 4. (Moodle). - P. Nannestad (2009) "Rational Choice/Public Choice", pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klasisk og modern politisk Teori. (Moodle) Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press.

17 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester - Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critique of the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984): The new economics of organization. American Journal of Political Science, 28(4): Lektion 5: Mandag den 7. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Nyinstitutionalisme Manchet: Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler tre nyinstitutionalismer: rational choice (RCI), sociologisk (SI), og historisk institutionalisme (HI) - Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. - Sven Steinmo (2008) "What is historical institutionalism?", in Approaches in the Social Sciences, Donatella Della Porta and Michael Keating eds., Cambridge UK: Cambridge University Press. - Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel - om nyinstitutionalisme inden for politologien", pp (Moodle) Supplerende litteratur: - P. A. Hall & R. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. - K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutional forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. - B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. - K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics - i The Annual Review of Political Science, vol J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. 17

18 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Rev. 27. januar J. G. March & J. P. Olsen: Elaborating the "New Institutionalism, ARENA Working Paper, no. 11, forthcoming in R.A.W.Rhodes, S.Binder and B.Rockman (eds.): The Oxford Handbook of Political Institutions, Oxford: Oxford University Press. - J. G. March & J. P. Olsen: The Logic of Appropriateness, ARENA Working Paper, 04/ forthcoming in M. Moran, M. Rein and R. E. Goodin (eds.): Oxford Handbook of Public Policy, Oxford: Oxford University Press. Lektion 6: Tirsdag den 8. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Diskursteori "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør enaf de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere "postmodernistisk" og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. Ud over en bred introduktion til diskursbegrebet, lægges særlig vægt på Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse af politik. - hvad er diskurs epistemologiske og ontologiske implikationer - den "britiske" diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe)" - nyere udviklinger: diskursiv institutionalisme - et eksempel: dansk national diskurs - D. Marsh & G. Stoker (2002): Theory and Methods in Political Science, MacMillan, ch 6 (Howarth om diskursteori). Marsh and Stoker om diskurs. (Grundbog) - Jens Peter Frølund Thomsen (1997) 'Moderne Politikbegreber', Aarhus: Systime, s (Moodle) Supplerende litteratur: - J. Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe: Et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati - i A.Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell. - C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster). - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A. D. Hansen). - A. D. Hansen og K.Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag,

19 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester - A. Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C. B. Laustsen og N.Å.Andersense (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, S. F. Schram & B. Caterina (eds.) (2006): Making Political Science Matter. Debating Knowledge, Reseach and Method. New York, New York University Press. Lektion 7: Onsdag den 9. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Policyanalyse 2: Teorier om sporafhængighed i offentlig politik Teorier om sporafhængighed har længe stået stærkt indenfor politologisk forskning. På forelæsningen gives en række begrundelser for hvorfor offentlig politik ofte er låst i et givet spor, men det diskuteres også under hvilke forudsætninger der kan forekomme sporbrud. - Peters, B.G. (2005) The Politics of Path Dependency: Political Conflict in Historical Institutionalism in Journal of Politics, Vol. 67, No. 4, s ( - Andersen, J.G. og C.A. Larsen (2004) Magten på borgen, Magtudredningen: Aarhus Universitetsforlag, kapitel 2, s (Moodle) - Klindt, M.P. (2010) Institutionel komplementaritet mellem velfærdsstat og arbejdsmarked, ph.d.-afhandling ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, kapitel 3, s (Kan hentes på Mads Peter Klindts profil i VBN) Supplerende litteratur: - Pierson, P. (2000): Increasing Returns, Path Dependence, and the Study of Politics in The American Political Science Review, Vol. 94, No. 2, s Lektion 8: Torsdag den 10. februar kl i Aud. A v/ Henning Jørgensen Policyanalyse 3: Implementeringsteori Implementeringsforskning har effektivt vist, at en politik først er produceret, når den er gennemført. Mange af de væsentlige bestemmelser af politik finder først sted, efter at de officielle politiske beslutninger er taget. Organisering, programmering og implementering er selvstændige opgavesæt, der dernæst skal afleveres til borgere og virksomheder. De problemfyldte processer- og implementeringstrukturerne, som disse foregår indenfor, analyseres og sættes i relation til hele policyproblematikken. 19

20 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester - Bo Rothstein (1998): Just Institutions Matter, Cambridge University Press, kap. 4, p (Grundbog) Lektion 9: Fredag den 11. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Magtteori Magt analyseres ofte fra det Hobbesianske hvem, hvad, hvor perspektiv. I denne forelæsning argumenteres der, med afsæt i Bent Flyvbjergs afhandling, for, at magt i stedet bør analyseres som en proces. Magt er ikke noget nogen har eller får, men noget der udøves. Afhandlingen bygger på en særlig videnskabsteoretisk tilgang progressiv phronesis og tager afsæt i et stykke moderne planlægningshistorie fra Aalborg midtby; det såkaldte Aalborg-projekt. Projektet sigtede på at integrere trafikale og miljømæssige løsninger i Aalborgs bykerne og vandt stor anerkendelse i internationale kredse. Ikke desto mindre lykkedes det en række aktører, via magtudøvelse, at forpurre projektets samlende idé. Aalborg-projektet blev aldrig fuldt ud implementeret og Aalborg midtby er i dag et monument over en række ufærdige infrastrukturprojekter. - Thomsen, J.P.F. (2009) Teorier om magt i Kaspersen, L.B. og J.Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 47, s (Grundbog) - Flyvbjerg, B. (1992) Velkommen til magten i Nordisk administrativt tidsskrift, Vol. 73, No. 1, s (Moodle) Supplerende litteratur: - Andersen, J.G. (2003) Magtanalyse af politiske processer: Who governs, what governs, how governance i Christiansen, P.M. og L. Togeby (red.) På sporet af magten, Magtudredningen: Aarhus Universitetsforlag, kapitel 11, s Lektion 10: Mandag den 14. februar kl i Aud. A v/ Karen Breidahl Policynetværk og netværksstyring Policynetværks- og governance -tilgange udgør (sammen med diskursteori og nyinstitutionalisme, som de i et vist omfang trækker på) nogle af de nyere tilgange i studiet af politikdannelse og politisk styring. Policynetværkstilgangen er udviklet og præsenteres i lektionen som alternativ til pluralistiske og korporatistiske forståelser af den måde, politikdannelsen foregår på i forbindelse med den velfærdsstatslige udvikling op gennem det 20. århundrede. I forlængelse heraf behandles governance eller netværksstyring som en tilgang, der videreudvikler policynetværksindsigterne til en ny forståelse af den politiske styring en tilgang, der gør op med traditionelle, statscentrerede og government - orienterede forståelser af politisk styring. 20

21 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar policynetværk - mellem pluralisme og korporatisme - netværksstyring ( governance ) 4. semester - J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (1999): Staten og de organiserede interesser: En teoretisk introduktion, pp i J.Blom Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark, Systime. (Moodle) - R. A. W. Rhodes (1997): Understanding Governance. Policy Network, Governance, Reflexivity and Accountability. Open University Press, Part II, pp (Moodle) Supplerende litteratur: - D. Marsh (ed.) (1998): Comparing Policy Networks, Open University Press. - G. Stoker (1998): Governance as Theory: five propositions - i International Social Science Journal, March J. Pierre (ed.) (1999): Debating Governance, Oxford University Press. - J. Pierre & B. Guy Peters (2000): Governance, Politics and the State, MacMillan. - J. R. Grote & B. Gbikpi (eds.) (2002): Paricipatory Governance. Political and Societal Implications, Leske + Budrich, Opladon. - Politica nr. 2, 2004: Temanummer I Netværkenes spiral. - E. Sørensen og J. Torfing: Netværksstyring - fra government til governance, Roskilde Universitetsforlag, Lektion 11: Fredag den 18. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Marxistisk teori Marxistisk teori fyldte meget i 1970 erne og 1980 erne, hvilket især AAU bærer præg af. I den neoliberale æra var marxismen i defensiven men har i det nye årtusind på flere måder fået en revival. På forelæsningen gives indledningsvist en indføring i Marx og den socialistiske utopi, hvorefter marxismen følges frem til den russiske revolution, Gramsci og Poulantzas. Det diskuteres hvordan den strukturmarxistiske klasseanalyse kan perspektivere finanskrisen og de politiske tiltag, der er fulgte i kølvandet på kriseudbruddet. - Loftager, J. (2009) Marx og socialismen i Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 22, s (Grundbog) - Christiansen, N.F. (2009) Marxismen efter Marx i Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kaptiel 28, s (Grundbog) - Marsh, D. (2002) Marxism in Marsh, D. and G. Stoker (eds.) Theory and Methods in Political Science, Houndmills: Palgrave, kapitel 7, s (Grundbog) 21

22 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester Supplerende litteratur: - Thomsen, J.P.F. (2009) Klasseanalyse i Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 56, s Blok II Politisk teori og EU: EU samarbejdet omfatter i dag næsten alle politiske områder, og dets politiske processer fletter sig sammen med nationale og transnationale processer, og Europa-forskningen beskæftiger sig med stort set alle aspekter af europæiseringen. Teoretisk trækkes der både på de klassiske integrationsteorier, der blev udviklet fra EU s tidlige historie og hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse. Dialogen mellem teorierne er afgørende for at forstå europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden. Forløbet baserer sig på en allround grundbog, som præsenterer fakta om historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, medborgerskab og slutter med ØMU en og den sociale dimension. Grundbogen: - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press. Grundbogen kan købes i Centerboghandlen. Lektion 1: Tirsdag d. 15. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Introduktion samt EU s historie og institutionelle arkitektur EU er en foranderlig størrelse og karakteren af det europæiske samarbejde, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur, og hovedtræk i EU s politiske og retlige system præsenteres. I sidste del af lektionen kan der stilles spørgsmål om EU s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, 3, 4, 8, 9, 10, 11, pp og (Grundbog) 22

23 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester Supplerende litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte Sindberg Martinsen & Marlene Wind (2008). Europa i Forandring. En grundbog om EU s politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 2, 3 og 4, pp Lektion 2: Tirsdag d. 15. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier I EF s tidlige historie udviklede især amerikanske politologer med tilknytning til International Politik traditionen forskellige bud på hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Disse teorier var præget af markante uenigheder om, hvad EF var og burde udvikle sig til. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. De klassiske integrationsteorier har imidlertid ikke levet op til deres egen ambition om at være universelle teorier. Ikke desto mindre spiller de fortsat en nøglerolle som afsæt for analyser af tempo og retning i EU s udvikling. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale inter-governmentalisme med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5 og 6 (pp ). (Grundbog) Supplerende litteratur: - Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap. 2, 3, 4 og 6, pp og Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III, pp Lektion 3: Torsdag d. 17. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I begyndelsen af 1990 erne begyndte man at analysere EU som et politisk system og beskæftige sig med, hvordan EU fungerer i det daglige. Med denne vinkel blev politisk teori frugtbar til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Politisk teori er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og den udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis den skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige retninger inden for politisk teori: nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme, dvs. mange af de tilgange, der indgår i forløbet forud for EU ugen. Pointen er imidlertid at disse teorier udfordres, når de anvendes på EU s komplekse virkelighed, og der har udviklet sig en frugtbar 23

24 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester teoretisk debat om, hvordan teorierne kan justeres og indgå i samspil med de klassiske integrationsteorier. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 7, pp (Grundbog) Supplerende litteratur: - Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp , ). - Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10, pp Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds)(2001). The Social Construction of Europe, Sage Publications. Lektion 4: Torsdag d. 17. februar kl i Aud. A v/ Poul Thøis Madsen Det indre marked og ØMU en - to tilgange til forståelsen af økonomisk integration Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk politiske projekter, EU har lanceret i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist (diskutabelt) økonomisk rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet men også mere relevant. - Cini, Michelle (ed.) (2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 16 og 20, pp , (Grundbog) Supplerende litteratur: - European Economists for an Alternative Economic Policy in Europe. EuroMemo Group (2010/11). Confronting the Crisis: Austerity or Solidarity, Euro-Memorandum, (summary, pp. 2-4, og resten hvis der er tid til det). - Klik på FAQ og Texts og Notes on political economy and European Economic Integration. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. 24

25 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester Lektion 5: Mandag d. 21. februar kl i Aud. A v/ Birte Siim EU, citizenship og menneskerettigheder EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over udviklingen af EU medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system ( Europolity ). Hvad har bragt medborgerskab på EU's politiske dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Den anden del af forelæsningen diskuterer forskellige fortolkninger af EU-medborgerskab. Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af de fire danske forbehold? Hvordan forholder EU medborgerskab sig til nationale rettigheder og til menneskerettighedssystemet? - Wiener, Antje (2003). Citizenship i Michelle Cini (ed.), European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25, pp (Moodle) - Jensen, Jane (2007): The European Union's Citizenship Regime. Creating Norms and Building Practices Comparative European Politics, 5, pp Supplerende litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008). Lissabontraktaten, de danske forbehold og udlændingekrisen, kap. 14 i Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, pp Habermas, Jürgen: Constitutionalization and democratization: Habermas on postnational governance i Social Theory and Practice, 1. July Bauböck, Rainer (1997): Citizenship and National Identities in the European Union. Eugen Antalosvky, Josef Melchior and Sonja Puntscher-Riekmann (eds.) Integration durch Demokratie. Neue Impulse für die Europäische Union, Metropolis, Marburg, Lektion 6: Mandag d. 21. februar kl i Aud. A Gæsteforelæsning v/ Journalist Poul Smidt EU og medierne: Drømmen om Europas offentlige rum mellem demokratisk ide, propaganda og den meget nationale fortælling om unionen. - Smidt, Poul (2003). EU og medierne, Danmark 30 år i EU. Et festskrift, København: Gyldendal, pp (Moodle) 25

26 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Rev. 27. januar 2011 Supplerende litteratur: - Europa-Parlamentets beslutning af 7. september 2010 om journalistik og nye medier - dannelse af et offentligt rum i Europa - se //EP//TEXT+TA+P7-TA DOC+XML+V0//DA Lektion 7: Onsdag d. 23. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Den sociale dimension: Lissabonstrategien, den europæiske beskæftigelsesstrategi og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra midten af 1980 erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år Strategierne implementeres via mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og social dialog, hvormed EU forsøger at fremme policy-læring blandt medlemsstaterne på de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Set med danske briller er det særlig interessant, at man i forbindelse med beskæftigelsesstrategiens fornyelse i 2008 inkorporerede en europæisk variant af den danske Flexicurity - model i strategien. På forelæsningen diskuteres beskæftigelsesstrategiens effekter. Endvidere sættes der fokus på EU-kommissionens fortolkning af Flexicurity. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 17, pp (Grundbog) - Klindt, Mads Peter (2011) From Rhetorical Action to Policy Learning: Understanding the European Commission s Elaboration of the Flexicurity-concept in Journal of Common Markets Studies. (elektronisk link kommer i januar). Supplerende litteratur: - Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp Keune, M. and Jepsen, M. (2007). "Not balanced and hardly new: the European Commission s quest for flexicurity", in Jørgensen H. and Madsen, P.K. (eds.) Flexicurity and Beyond, Copenhagen: DJØF Publishing, pp Blok III Politisk sociologi og kommunikation: Fagkoordinator: Niels Nørgaard Kristensen nnk@epa.aau.dk Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk 26

27 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer. Grundbog: Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press (Grundbog kan købes i centerboghandlen, Fib. 15) Lektion 1: Torsdag den 24. februar kl i Aud. A v. Birte Siim Global governance, post-nationalt demokrati og civilsamfundet Formålet med lektionen er at give et overblik over nogle hovedpositioner i debatten om global governance og transnationalt demokrati. Et centralt bidrag er David Helds teori om et kosmopolitisk demokrati, der har fået stor gennemslagskraft inden for politologien. Denne tilgang hævder, at der som svar på de nye globale udfordringer er behov for at nytænke demokratiet gennem udvikling af nye politiske government institutioner. Skeptikere som Robert Dahl hævder, at det hverken er muligt eller ønskeligt at udvikle et demokrati, der overskrider nationalstaten. John Dryzeks diskursdemokratiske tilgang præsenteres som en tredje position mellem globalt anarki og institutionalisering. Denne tilgang kan beskrives som governance without government. Den fremhæver, at det transnationale civile samfunds spiller en central rolle i demokratiseringen af det internationale system. Afslutningsvis relateres debatten om muligheder og problemer i et transnationalt demokrati til EU. - Held, David. Democracy and Globalization, pp i D.Archibugi, D. Held & M. Köhler eds. Re-imagining Political Community, London, Polity Press, McGrew, Anthony:Transnational Democracy: theories and prospects I, in April Carter & Geoffry Stokes (eds.) Democratic Theory Today, Wiley- Blackwell, 2002, pp : - Robert Dahl: A Democratic Dilemma: System Efficiency vs. Citizens Participation. Political Science Quarterly, vol. 109, Issue 1 (Spring 1994), Supplerende litteratur: - Dahl, Robert. Can International organizations be democratic? pp i Jan Shapiro & Casiano Hacker-Gordon. Democracy s Edge, Cambridge, Cambridge University Press. - Held, David & Anthony McGrew. Globalization/Anti-globalization, London, Polity Press, 2002.

28 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester Lektion 2: Mandag den 28. februar kl i Aud. A v/ Niels Nørgaard Kristensen Politisk kommunikation: Moderne medier og medialisering Målet med denne lektion er at afdække centrale sammenhænge i samspillet mellem politik og medier. Politisk kommunikation og deltagelse gennemgår i disse år en række forandringsprocesser dvs., ændringer i måderne, hvorpå politikken opleves og kommunikeres på både fra oven, fra neden samt indefra. Det centrale begreb som indkredser disse processer, vil vi tematisere som Medialisering dvs. ændringer i de kommunikationsprocesser, der kendetegner det moderne demokrati samt de magt- og virkelighedsforestillinger, der præger den moderne medborger og mediemæssig eller diskursiv magt. Demokratiet bliver i stigende grad afhængig af medier, og mediernes logik breder sig både i forhold til hverdagslivet og i forhold til politikken. - Stanyer J.: Modern Political Communication. Kap 4-5. (Grundbog) - Strömbäck J.: Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics. The International Journal of Press/Politics : Lektion 3: Tirsdag den 1. marts kl i Aud. A v/ Niels Nørgaard Kristensen Politisk kommunikation: Medier, Offentligheder og Magt Formålet med denne lektion er at trække trådene fra offentligheden via de moderne mediers stigende betydning for det politiske frem til nye politiske identiteter. Offentlighedsdebatten afspejler en central sondring mellem offentligheden som ideal og som empirisk kategori. Nyheder, information og begivenheder i offentligheden, og mere konkret i medierne, repræstenterer i stigende grad en redigeret virkelig. Bagved ligger der oftest en kompeks produktionsproces bestående af handlinger, redigereringer, valg og fravalg foretaget af professionelle aktører. Massemedier udgør den centrale formidlingskanal for politik. Både når det drejer sig om diskussion og forfølgelse af politiske interesser, og når det drejer sig om at informere om nye tiltag. Samtidig er medierne meget afhængige af nyheder fra det politiske system. Det centrale spørgsmål i den forbindelse er, hvordan dette samspil udfoldes.? Der kommer nemlig i stigende grad medier mellem mennesker, hvilket påvirker mulighederne for at udtrykke sig om politik. Dette får også betydning for måden at kommunikere og diskutere politiske spørgsmål på, og det sætter sig spor i den politiske identitet. - Stanyer J.: Modern Political Communication. Kap 6-7. (Grundbog) - Norris P. & Inglehart R.: Cosmopolitan Communications. Cambridge University Press pp (Moodle) 28

29 BA Politik & Administration og Samfundsfag Rev. 27. januar semester - Gripsrud J.: Mediekultur, mediesamfund. Hans Reitzels Forlag pp.: (Moodle) Lektion 4: v/ NN Lektion 5: v/ NN MODUL 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 9-12 Fagkoordinator: Karen N. Breidahl knb@epa.aau.dk Formålet med kurset i forskningsdesign og kvalitative metoder er at give de studerende en overordnet introduktion til og en forståelse af de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Herudover er formålet at etablere en sammenhæng mellem design og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori og forskning og kvalificere de studerende til at anvende samfundsvidenskabelige kvalitative metoder (evt. i samspil med kvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunder projektarbejdet. Med andre ord genopfrisker og udbygger kurset med afsæt i de kompetencer, som er tilegnet tidligere på studiet (bl.a. forskningsdesignundervisningen på 3. semester) deltagernes forudsætninger for at udarbejde et forskningsdesign; indsamle, behandle og ikke mindst analysere kvalitative data, samt anvende de gennemgåede metoder på konkrete politologiske problemstillinger. Der benyttes følgende grundbøger, som kan købes i centerboghandlen: - de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research: SAGE Publications (som I købte på 3. semester i forbindelse med kurset: Metode 1 Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik). - Duedahl, Poul og Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 2: Syddansk Universitetsforlag. - Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning I kvalitativ metode: Syddansk Universitetsforlag. 29