Styrkelse af handicapområdet for børn afrapportering fra 3 temagrupper

Transkript

1 Styrkelse af handicapområdet for børn afrapportering fra 3 temagrupper Baggrund I august 2015 godkendte Aarhus byråd indstilling om Styrkelse af handicapområdet for børn. Det blev i forbindelse med byrådsbehandlingen besluttet, at nogle forslag skulle kvalificeres yderligere i en forlænget proces. 3 temaer blev af forældre og Aarhus kommune udvalgt som temaer, der skulle arbejdes videre med. De 3 temaer er; April 2016 Side 1 af 1 Udarbejdelse og implementering af et fælles værdigrundlag Udarbejdelse og implementering af livshjul / årshjul Et koncept for læringskonferencer Styrket samarbejde mellem frivillige organisationer og Aarhus kommune SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Temaerne blevet kvalificeret og foldet ud på dialogmøde med forældre og rådmænd d.9.2. Herefter har arbejdsgrupper med deltagelse af både forældre, unge med handicap samt ansatte udarbejdet forslag til produkter og videre proces for de 3 temaer. I det følgende præsenteres produkterne fra arbejdsgrupperne med henblik på beslutning af den videre proces. Indhold: Oplæg til fælles værdigrundlag inkl bilag med produktforslag Konceptforslag til Livsbane /Årshjul inkl bilag Koncept for fælles læringskonferencer Udvikling Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: social@aarhus.dk Direkte Makc@aarhus.dk Sagsbehandler: Marianne Kaye Cohen Til beslutning Produkterne fra de 3 arbejdsgrupper tages til efterretning og der tages beslutning om den videre proces for hvert tema: Forslag/oplæg kan umiddelbart realiseres? Forslag/oplæg skal kvalificeres yderligere? Forslag/oplæg fremlægges for politikere inden der arbejdes videre?

2 Mødet mellem eksperter Oplæg til fælles værdigrundlag inkl. 6 bilag side 2-11

3 Mødet mellem eksperter Oplæg til fælles værdigrundlag 1. Formål med et fælles værdigrundlag Hensigten med at udarbejde og implementere et fælles værdigrundlag er ønsket om at fremme og styrke samarbejdet mellem forældre, unge med handicap, Aarhus kommune samt samarbejdet på tværs af magistratsafdelingerne. April 2016 Side 1 af 3 Dialogprocessen har vist, at både forældre, unge med et handicap og medarbejdere ofte oplever, at de ikke bliver hørt, set og forstået undervejs i samarbejdet. Alle er eksperter på hver deres område, det vil sige det levede liv og den professionelle indsats. Perspektiverne skal forenes og berige hinanden i det daglige samarbejde. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Formålet med en fælles værdimæssigt tilgang er således, at få skabt en fælles platform og et konkret fælles værktøj der kan understøtte samarbejdet i alle situationer og på alle niveauer i arbejdet omkring børn og unge med handicap og deres familier. 2. Målgruppen Målgruppen for et fælles værdigrundlag er; Medarbejdere i Socialforvaltningen & Børn og Unge, der samarbejder med familier til et barn med handicap Forældre til et barn med et handicap Unge med et handicap Udvikling Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: social@aarhus.dk Direkte makc@aarhus.dk Sagsbehandler: Marianne Cohen Freja Kier Hensigten er, at produktet skal ramme så bredt som muligt. Dvs. alle familier samt alle medarbejdere som er i berøring med børnehandicapområdet, herunder også medarbejdere i special-vuggestuer, børnehaver og skoleklasser. 3. Arbejdsprocessen i gruppen Det har været særlig vigtigt for arbejdsgruppen, at være tro mod det råmateriale som udprang af workshoppen d.9.2. Materialet er bearbejdet gennem flere faser. Fase 1; Materiale fra workshoppen blev kategoriseret i handlinger og værdier, som knyttede sig til enten medarbejdere, forældre eller til det fælles samarbejde. Alle værdier og handlinger som knyttede sig specielt til medarbejdere, og som var direkte omsættelige, blev bragt tilbage til medarbejdere i HCB og MBU af de respektive chefer/konsulenter. Fase 2; Med udgangspunkt i værdier og handlinger som kunne knyttes til både medarbejdere og forældre, blev der på det første arbejdsgruppemøde arbejdet med at udvælge de mest betydningsfulde værdier. På baggrund

4 heraf, blev de forskellige værdier sammensat, så de dannede meningsfulde ord og associationer til samarbejdet. Fase 3; De sorterede værdier og handlinger, blev grundlag for forslag til uddybelser og handlinger, under de forskellige værdier. Fase 4; På sidste arbejdsgruppemøde blev seks forskellige forslag til produkter diskuteret og præciseret, og der blev udvalgt to forslag til fremlæggelse for ledelserne. Ligeledes blev produktets anvendelse drøftet og konkretiseret. Fase 5; Alle deltagere fra arbejdsgruppen fik mulighed for at gennemlæse forslaget og komme med tilføjelser og justeringer. April 2016 Side 2 af 3 4. Forslag til produkt (se vedlagte bilag) Arbejdsgruppen foreslår, at implementere et dialog værktøj som kan anvendes i alle former for møder mellem forældre, unge og medarbejdere. Arbejdsgruppen er blevet enige om at præsentere to forslag til produkter; FOKUS og FORTÆL se bilag! Arbejdsgruppen anbefaler med stort flertal produktet FOKUS Begge forslåede produkter er et dialogværktøj, som med udgangspunkt i bestemte værdier skal fungere som positive ledetråde i mødet mellem de involverende parter. Der er med udarbejdelsen af nedstående forslag, lagt særlig vægt på, at produktet vil kunne give mening og ville kunne anvendes af både forældre, unge og medarbejdere. For begge forslag gælder det, at de forskellige værdier bliver uddybet med bud på handlinger i selve produktet (læs bilag). 5. Form og anvendelse af produktet Arbejdsgruppen foreslår at det færdige produkt vil bestå dels af, et produkt i papirform og en digitaliseret udgave eks. en app. Dertil er tanken, at produktets logo/navn kan optræde som pauseskærm på medarbejderes computer, på udsendte breve mv. Tanken er, at produktet bliver en integreret del af velkomstpakker for nye forældre. Derved kan det første møde mellem forældre og medarbejder, bygge på de fælles værdier og de tilhørende handlinger. Produktet er ligeledes tiltænkt en anvendelse i det daglige møde mellem de forskellige parter i de eksisterende tilbud. 6. Budget Det forslås, at dialogværktøjet finansieres af MSB og MSO. Den primære udgift vil være design og tryk af værktøjet.

5 7. Deltagere i arbejdsgruppen Rune Meyer, centerchef, handicapcenter for børn (Forberedelsesgruppe) Birgit Høg, konsulent, PPR og specialpædagogik (Forberedelsesgruppe) Kis Laursen, forælder (Forberedelsesgruppe) Marianne Cohen, projektleder, Socialforvaltningen (Forberedelsesgruppe) Freja Kier, udviklingskonsulent, Socialforvaltningen (Forberedelsesgruppe) Dorte Kamstrup, forælder Nauja May Fleischer, forælder Antoniett Vebel Pharao, ung med et handicap Benn Bjerregaard, forælder Helle Bjerregaard, forælder Jens Brauneiser, forælder Nina Rasmussen, forælder Michaela Lund Christiansen, forælder Sonja Bang Møller, forælder April 2016 Side 3 af 3

6 Bilag 1 : Udkast til produkt, samtalekort FOKUS FOKUS På det gode samarbejde F O K U orventningsafstemning Har vi et tydeligt fælles mål og en fælles dagsorden Kommunikerer jeg, så den anden forstår min hensigt rdentlighed og ligeværd Hvad gør jeg og hvad siger jeg? Hvad fortæller min krop og mit sprog? Hvordan kommer vi godt videre sammen? endskab til hinanden Hvad ved jeg om den anden part, og de udfordringer som medfølger? Hvad er vigtigt for vores relation? dvikling & læring Hvad har vi opnået sammen? Hvad kan jeg lære af dig og din viden? S ammenhæng Er der viden som skal formidles videre? Hvem gør hvad og hvornår? Forside Bagside

7 Bilag 2: Produkt, Dialogkort FOKUS Forside Fokus Fokus Fokus Fokus Fokus - På det gode samarbejde - På det gode samarbejde -På det gode samarbejde - På det gode samarbejde - På det gode samarbejde Forventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Udvikling og læring Sammenhæng

8 Bilag 3 : Udkast til produkt, dialogkort FOKUS bagside Forventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Har vi et tydeligt fælles mål og en fælles dagsorden? Kommunikerer jeg, så den anden forstår min hensigt? Hvad gør jeg og hvad siger jeg? Hvad fortæller min krop og mit sprog? Hvordan kommer vi godt videre sammen? Hvad ved jeg om den anden part, og de udfordringer som medfølger? Hvad er vigtigt for vores relation? Udvikling og læring Sammenhæng Hvad har vi opnået sammen? Er der viden som skal formidles videre? Hvad kan jeg lære af dig og Hvem gør hvad og hvornår? din viden?

9 Bilag 4 : Udkast til produkt, samtalekort FORTÆL FORTÆL - Hvad du har på hjertet F O R T Æ L orståelse Vær lyttende og bevar en nysgerrighed på, hvad den anden siger Spørg ind til det, jeg ikke forstår rdentlighed Bevar respekten for den anden Giv tid til at mødes og skab nærvær ummelighed Skab pladsen til forskellighed Bevar åbenheden over for den anden part illid Vi er hinandens medspillere, ikke modspillere Bevar troværdigheden i relationen rlighed Hvad forventer jeg af mødet, og hvad forventes der af mig? En fælles præmis og et fælles mål skaber et godt grundlag igeværd Skab succeserne sammen og dyrk dem Vores viden er lige meget værd og lige vigtig Forside Bagside

10 Bilag 5: Udkast til produkt, dialogkort FORTÆL Forside Fortæl Fortæ Fortæ Fortæ Fortæ Fortæl - hvad du har på hjertet - hvad du h hjertet - hvad du h hjertet - hvad du h hjertet - hvad du h hjertet - hvad du har på hjertet Forståelse Ordentlighed Rummelighed Tillid Ærlighed Ligeværd

11 Bilag 6 : Udkast til produkt, dialogkort FORTÆL bagside Forståelse Ordentlighed Rummelighed Vær lyttende og bevar en nysgerrighed på, hvad den Bevar respekten for den anden Skab pladsen til forskellighed anden siger Spørg ind til det, jeg ikke Giv tid til at mødes og skab nærvær Bevar åbenheden over for den anden part forstår Tillid Ærlighed Ligeværd Vi er hinandens medspillere, ikke modspillere Hvad forventer jeg af mødet, og hvad forventes der af mig? Skab succeserne sammen og dyrk dem Bevar troværdigheden i relationen En fælles præmis og et fælles mål skaber et godt grundlag Vores viden er lige meget værd og lige vigtig

12 Konceptforslag til Livsbane*/Årshjul Inkl. 2 bilag side 12-19

13 Konceptforslag til Livsbane*/Årshjul Formålet med Livsbane og Årshjul I arbejdsgruppen Livsbane/årshjul, blev der arbejdet med at kvalificere ønskerne til de to produkter yderligere. Begge produkter udspringer af et ønske om at skabe et overblik over opmærksomheder og udfordringer i livet som både forældre og barn/ung med et handicap og ligeledes om at få et konkret redskab som forældre og medarbejdere er fælles om. I forhold til årshjulet blev der talt om transparens, tydelighed og tryghed i samarbejdet og hvordan et årshjul kan udformes, så det bedst muligt understøtter disse elementer, og samtidig synliggør de vigtigste aftaler og fokusområdet i løbet af et givent år i barnets/den unges liv. Livsbanen tænkes at indeholde generel viden om samarbejdet omkring barnet med handicap. Der er fokus på overgange og særlige milepæle i barnets/den unges opvækst, og ligeledes på overgangen fra barn til voksen og på det tidlige voksenliv, hvor der skal tages vigtige beslutninger omkring bl.a. uddannelse, arbejdsliv og bolig. 20. april 2016 Side 1 af 5 BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune PPR Administration Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte nlik@aarhus.dk Sagsbehandler: Lisbeth Kloppenborg Nielsen *I forhold til livsbanen blev det helt konkret besluttet at ændre navnet fra livshjul til livsbane, idet livsbanen tænkes mere som et livsforløb og i mindre grad som et hjul. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at navnet fremover ændres til livsbane. Livsbanen skal være det redskab, der skaber det overordenen overblik. Der skal være få faste overgange/milepæle skrevet ind i livsbanen, såsom overgangen til daginstitution/dagpleje, skole og samtalerne, når den unge er 16 og 17 ½ år. Det skal være et overblik, som der løbende kan skrives i og tilføjes til, idet livsbanen vil se meget forskellig ud alt efter handicap, udfordringer og den enkelte familie. Målgruppen Udgangspunktet er, at målgruppen for både livsbanen og årshjulet er: Medarbejdere i kommunen* Forældre til et barn og unge med et handicap. Unge med et handicap

14 *Hensigten er, at produktet skal ramme så bredt som muligt ud i de forskellige tilbud. Dvs. alle medarbejdere som er i berøring med børnehandicapområdet, herunder også medarbejdere i dagtilbud, skoler mv. 20. april 2016 Side 2 af 5 Produktprocessen Da arbejdsgruppeforløbet har været forholdsvis kort (2 gange af 1 1/2 times varighed), har fokus været på at få beskrevet, hvad de to produkter skal kunne, og i mindre grad på det helt konkrete udseende af produktet. Til den konkrete grafisk udformning kunne eksempelvis Process Ink eller lignende grafisk ekspertise indhentes. Forslag til produkterne Årshjul: Arbejdsgruppen foreslår, at årshjulet skal implementeres som et dialog- og møderedskab, som kan anvendes i alle former for møder mellem forældre, barn/ung og medarbejdere. Årshjulet skal: Skabe tryghed i forbindelse med, at der under selve mødet og i fælleskab skabes et overblik over det kommende år, og hvilke aftaler der bliver indgået i forhold til dette Være et håndholdt dokument, som der kan skrives på og løbende tilføjes til Være et grafisk/visuelt værktøj Danne grundlaget for et evt. referat fra mødet Hjælpe med hvem gør hvad overblikket Scannes ind som dokument til den pågældende sag Være aftalen mellem forældre/den unge og medarbejder/fagperson Skal bruges og indføres alle steder det er mødelederens ansvar at have årshjulet med til mødet Skabe enighed om, hvad der er aftalt - og dette skal fremgå af årshjulet Årshjulet scannes og danner den endelige aftale ml. forældre, den unge og fagpersoner, således at det visuelle årshjul er baggrunden for referatet Sikre transparent sagsbehandling

15 Også indeholde en aktøroversigt (aktørsol). Aktøroversigten kan eksempelvis være bagsiden af årshjulet. Her skal det fremgå, hvilke aktører der skal tænkes ind i forhold til de aftaler og fokuspunkter der er aftalt for det kommende år. Det kunne være en liste med alle tænkelige aktører, og hvor man så i fælleskab afkrydser de aktører der er relevante for den pågældende familie på det pågældende tidpunkt. Dette for at sikre koordinering mellem de ofte mange aktører i barnet/den unge med handicaps liv 20. april 2016 Side 3 af 5 Livsbanen: Arbejdsgruppen foreslår, at livsbanen tænkes som en oversigt over det enkelte barns/unges/(muligvis voksnes) liv. En oversigt, der løbende vil udvikle sig over tid og som skal være med til at skabe det langsigtet overblik. Livsbanen skal: Tage højde for, at tilbudsbehovet er meget forskelligt for de forskellige handicaps Være let og overskueligt Skal hænge samme med årshjulet på den måde, at årshjulet ses som et nedslag og udfoldelse af et år i livsbanen Have få fast fikspunkter (såsom overgang til daginstitution og skole, skoleafslutning og 16 og 17 ½ års samtalerne, og ellers kunne være forskellig fra barn til barn og fra handicap til handicap Muligvis opdeles i barn (0 16 år), ung (16 30 år) og voksen (30 år og opefter) Indgå i et samarbejde/samtænkning med voksenhandicap i forhold til ungdoms- og en evt. voksendel Tage højde for, at det snarere kan være tale om en faseopdeling end en aldersopdeling Ud over ovenstående nævnte punkter, er det vigtigt, at de to redskaber kan være med til at skabe en god overgang fra ung til voksen på handicapområdet. Det foreslås derfor at inddrage voksenhandicapområdet i den videre arbejde og den konkrete udarbejdelse af livsbanen og årshjulet.

16 Form og anvendelse af produktet Arbejdsgruppen foreslår, at de færdige produkter i første omgang består af to produkter/værktøjer i papirform, som forældrene kan tage med sig efter mødet, og som kan scannes til arkivering på sagen, men gerne på sigt må blive digitaliserede værktøjer, hvis muligt. 20. april 2016 Side 4 af 5 Tanken er at produktet bliver en integreret del af, eksempelvis den velkomstpakke som Handicapcentret for børn udsender til nyankomne forældre på centeret. Derved kan det første møde mellem forældre og medarbejder tage udgangspunkt i årshjulet og arbejdet med at skabe et livsbaneoverblik for det pågældende barn/unge kan påbegyndes med det samme. Produkterne er ligeledes tiltænkt en anvendelse i det daglige møde mellem de forskellige parter i de eksisterende tilbud. Der blev i arbejdsgruppen rejst spørgsmål om, hvorvidt der kunne være muligt på sigt at arbejde med én samlet årlig samtykkeerklæring. Dette ville betyde, at det var muligt at dele årshjulet og livsbanen mellem forskellige aktører og dermed lette sagsgangen, og samtid dele viden, når forældrene/den unge havde givet et samlet samtykke. Budget Det forslås, at udarbejdelse af livsbane og årshjul finansieres af MSB, MBU og MSO. De primære udgift vil være design og tryk af de to redskaber, samt information til og kompetenceudvikling af de medarbejdere, der skal bruge redskaberne. Deltagere i arbejdsgruppen Anne Lindholt, forælder Nauja May Fleischer, forælder Helle Fallesen, Fuldmægtig, Faglig Service, MSB Anna Hjulmann Petersen, Socialrådgiver, Handicapcentret for børn Lisbeth Kloppenborg Nielsen, Fuldmægtig, PPR og Specialpædagogik, MBU

17 Bilag Som bilag ses de to skitser til årshjul og livsbane, som blev udarbejdet til workshoppen på dialogmødet d. 9. februar april 2016 Side 5 af 5 Bilag 1. Skitse til årshjul Bilag 2. Skitse til livsbane

18

19

20 Koncept for Fælles læringskonferencer side 20-24

21 Koncept for Fælles læringskonferencer Styrket samarbejde/samspil mellem frivillige organisationer og Aarhus Kommune 29. marts 2016 Side 1 af 4 Formål med Fælles læringskonferencer Ønsket med at skabe fælles læringskonferencer er at skabe et forum på tværs af kommune og organisationer, hvor vi kan lære sammen og af hinanden. Der findes en lang række emner, som er fælles uanset handicap, og som både kommune og organisationer har en fælles interesse i. Det kan fx temaer som sorg, stress, håb, rehabilitering m.fl. Temaerne kan også gå på tværs af alder (børne/voksenområdet). Derudover findes der en række emner og udfordringer, som vi har en fælles interesse i at finde gode løsninger på. Det kan fx være overgang fra barn til voksen, tidlig indsats, brug af frivillige og mange andre emner. Fælles læringskonferencer er et bud på at skabe et rum uden om enkeltsager, hvor vi sammen kan være nysgerrige og undersøgende med henblik på at lære sammen og af hinanden. Både medarbejdere og foreningsrepræsentanter oplever, at der er et stort potentiale i: at vi på tværs i højere grad deler viden og erfaringer med hinanden at vi lærer sammen om emner og temaer, der har en relevans uanset handicap at vi tænker sammen for at finde fælles løsninger på de udfordringer, vi møder på området. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Organisation og Ledelse Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: organisationogledelse@aarhus.dk Direkte ekf@aarhus.dk Sagsbehandler: Elsebeth Krog Fønsbo Udbytte Udbyttet af læringskonferencerne er således: At styrke kendskabet og samarbejdet mellem og på tværs af kommune og organisationer til gavn for familierne At få ny viden, der kan anvendes sammen med familierne og i samarbejdet på tværs At få øje på udviklingsområder, der kan bidrage til at styrke området At finde fælles løsninger på de udfordringer, vi møder.

22 Målgruppen Udgangspunktet er, at målgruppen for læringskonferencen er: Medarbejdere i kommunen* Frivillige organisationer (obs på at tænke organisationer ind, der repræsentere ungeperspektivet) Repræsentanter fra forældreråd 29. marts 2016 Side 2 af 4 *Fx PPR, specialskoler, skoler/daginstitutioner, børnecentret, Handicapcentret for børn, Familiecentret. Det anbefales fra arbejdsgruppen, at man er særligt opmærksom på at huske at invitere normalområdet med, fx Familiecentret og skoler, da flere oplever, at de let bliver overset. Antal deltagere og præcis målgruppe vil kunne variere alt efter temaet for konferencen. Læringskonferencerne kan som nævnt både være målrettet voksen- og børneområdet, da mange temaer også går på tværs af alder. Årlige konferencer Arbejdsgruppen foreslår, at der afholdes én fælles læringskonference 1 gang om året. Det forslås, at konferencen afholdes en lørdag for at flest muligt kan deltage. Varighed skønnes til at være 3-6 timer alt efter temaet. Som supplement er der fra flere foreningsrepræsentanter et ønske om, at den årlige læringskonferencer suppleres med et mindre fyraftensmøde en hverdag. Det kan fx være om et tema med mere afgrænset målgruppe. Frivillighedscentret har tilbudt at lægge lokaler til fyraftensmøderne, Tilrettelæggelse/organisering Arbejdsgruppen foreslår, at der nedsættes en lille planlægningsgruppe og en bredere referencegruppe. Planlægningsgruppe: Det forslås, at planlægningsgruppen består af to kommunale medarbejdere (en fra MSB og en fra MBU) og to foreningsrepræsentanter. Planlægningsgruppen har til formål at tilrettelægge årskonferencen, herunder indhold og form + praktiske gøremål som lokaler og invitationer. Frivillighedscentret har tilbudt hjælp til udsendelse af invitationer til foreninger. Planlægningsgruppen er også ansvarlig for at viderebringe idéer/viden eller lignende til rette instans om de udviklingsmuligheder/udfordringer, der opstår

23 undervejs - og som der ikke kan findes løsninger på på læringskonferencen. Et forum kunne fx være Temagruppen for inklusion, som er en tværgående gruppe mellem MSB og MBU. 29. marts 2016 Side 3 af 4 Deltagere i planlægningsgruppen udskiftes løbende dog skal der hele tiden være gengangere, så erfaringer fastholdes i gruppen. Referencegruppe: Der udpeges en lidt bredere kreds af organisationer og kommunalt ansatte, som planlægningsgruppen kan bruge i forhold til sparring på temaer, form, målgruppe etc. Planlægningsgruppen mødes med referencegruppen efter behov. Budget Det forslås, at læringskonferencen finansieres af MSB og MBU. Det anbefales, at konferencen afholdes i kommunens egne lokaler for at holde udgiften nede. Den primære udgift vil være til lønudgifter + en mindre udgift til forplejning. Idébank til temaer: I drøftelserne af forslaget om fælles læringskonferencer, har arbejdsgruppen lavet en brainstorm på idéer til tematikker. Temaerne er en blanding af faglige temaer og udfordringer man ønsker bedre løsninger på. Forslag til temaer: Forældrestress Sorg Fokus på det hele mennesker (rehabilitering) Livsglæde positiv tænkning Etik/moral Håb Brug af frivillige Fundraising økonomi Bisidderordninger (kurser til bisiddere) At blive en offentlig familie Det første møde Styrkelse af samarbejdet med idrætsforeninger og andre Tillid mødet mellem forældre og kommune (magt/afmagt)

24 Deltagere i arbejdsgruppen: Nina Rasmussen, ADHD-foreningen Anni Sørensen, LEV, Aarhus Anne Kjeld Pedersen, LEV, Aarhus Antoniett Vebel Pharao, Muskelsvindsfonden Mette Nielsen, Afdelingsleder, Vorrevangskolen Elin Christiansen, Frivilligcenter Aarhus Lenette Andsbjerg, Center for Specialpædagogiske Børnetilbud Ruth Lehm, Centerchef, Center for Specialpædagogiske Børnetilbud Elsebeth Krog Fønsbo, Organisation og Ledelse 29. marts 2016 Side 4 af 4