Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen

Transkript

1 1. de unge Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen Vi genopfrisker og udvikler de enkelte aktivitetsgrupper nedsat sidst år i maj, så det er tydeligt hvem der er tovholder/støtter til de enkelte områder i vores aktivitetsvifte: Tages op på fællesmøde og der handles aktivt. Vi har udvalgt Snoezeln- og halaktiviteter, som primære udviklingsområder i : Plan for hvornår vi arbejder: Fællesmøde 4. januar 2013: aktivitetsrumsgrupper August/September 2012: nedsættelse af snoezenlgruppe August/September 2013: nedsættelse af halgruppe Plan for hvordan vi arbejder Aktivitetsgrupper: Vi laver en klar arbejdsfordeling I huset, så der kan arbejdes både I forberedelsestid og I ungetid. Alle faste medarbejdere har opgaver. Snoezeln og hal: Nedsæt 2 projektgrupper bestående af rep fra Z,X og Y, der beskriver de pædagogiske overvejelser og de muligheder og indsatser der skal kendetegne de valgte områder. Der skal afsættes tid til udførsel og midler hvis der er behov for ekstern bistand( det aftales ml. projektgruppe hvad rammen skal være for økonomi og timer) til at undervise i vores lokaler Alle pædagogiske medarbejdere skal kende til og kunne bruge aktiviteterne Plan for hvordan vi arbejder Aktivitetsgrupper: Vi laver en klar arbejdsfordeling I huset, så der kan arbejdes både I forberedelsestid og I ungetid Alle faste medarbejdere har opgaver. Snoezeln og hal: Nedsæt 2 projektgrupper bestående af rep fra Z,X og Y, der beskriver de pædagogiske overvejelser og de muligheder og indsatser der skal kendetegne de valgte områder. Der skal afsættes tid til udførsel og midler hvis der er behov for ekstern bistand( det aftales ml. projektgruppe hvad rammen skal være for økonomi og timer) til at undervise i vores lokaler Alle pædagogiske medarbejdere skal kende til og kunne bruge aktiviteterne

2 2.Forældre At have tilfredse forældre der ved, hvilket klubtilbud deres barn tilbydes og hvad der forventes af dem som forældre. Tydeliggøre rammer og vilkår for forældresamarbejdet Vi arbejder aktivt med den udfordrende samtale ud fra den anerkendende og assertive tilgang: Vi opfrisker for gamle medarbejdere og introducerer tilgangen for nye medarbejdere. Vi møder forældrene lyttende og imødekommende, når forældre har opmærksomhedspunkter i f.h.t. det pædagogiske arbejde omkring den unge. Rammer for forældresamarbejde: Bestyrelsesmøde I maj 2012: fremlæggelse af principper for forældresamarbejde. De pædagogiske ledere laver oplæg om forældresamarbejde til bestyrelsen herunder beskrivelse af f.eks. Ninjamappe og statusudviklingsplaner November/december 2012: beskrivelser lægges på hjemmeside Den udfordrende samatale: 4.sep. 2012: Fællesmøde Intro/genopfrisk AI: 22. marts 2013: Fællesmøde: Den assertive samtale Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2013 forventes at give et bedre resultat end sidst 3.Medarbejdere Lederteamet facilliterer og motiverer vores medarbejdere til at løse de daglige udfordringer. Der arbejdes med en 3 årig individuel kompetenceudviklingsplan Der er lavet en overordnet prioritering af udviklingsmuligheder i KHS, som danner grundlag for valg af: Basisviden for alt KHS pædagogisk personale Neuropædagogisk forløb Konflikthåndtering Brug af IT Arbejdsmiljø indsatser: Kommunikation Psykisk arbejdsbelastning Arbejdstilrettelæggelse Forår 2012: MUS og kompetenceplan for alle har fået overordnede rammer. Juni 2012: LT har koordineret valg af muligheder. Oktober12-forår13: neouropædagogisk grundforløb for alle

3 Oktober 2012: Nedsættelse af grupper vedr.konflikthåndtering både på den fysiske og den psykiske del. Januar 2013: Fælles basisviden for pædagoger/oplæg fra pædagogiske ledere. It håndtering: varetages af pædagogisk leder (Peter) og ITansvarlig pædagog (Rune), der følges op med introer og støtte løbende. Opfølgning APV: jævnfør APV bilag I LMU mappe : Trivselsrapporten I ledelse Mål At få afklaret hvad god ledelse er for os og få tydeliggjort vores roller At vi bygger ovenpå det ledelsesgrundlag, som er opbygget At vi har modet og styrken til at udfordre kompleksiteten i ledelse Indsats Skabe rum for kvalitative beslutninger Vi tager og afsætter tid til koordinering og udvikling. Synliggøres blandt gennem årsplan. Udover faste ugentlige LT møder tager vi tid til ad hoc temamøder, for at skabe tid til fordybelse og kvalitative beslutninger omkring konkret emner, eks status udviklingsplaner, personalepolitikker etc. Opbygning af lederteamet og synliggørelse af forskellige roller. Vi har fået arbejdsmiljømidler til at støtte både leder og teamet som helhed i denne proces. Hovedparten af indsatsen sker dog internt i lederteamet. Fokus på kerneydelsen Vi har månedlig sparring med PPR og S (Birgit Høg). Vi indgår aktivt i udviklingsarbejde omkring tværfagligt samarbejde på ledelsesniveau. Vi tager og afsætter tid til koordinering og udvikling. Synliggøres gennem vores årsplan Udover lederdage og faste ugentlige LT møder tager vi tid til ad hoc temamøder, for at skabe tid til fordybelse og kvalitative beslutninger omkring konkret emner, eks status udviklingsplaner, personalepolitikker etc. Vi har fået arbejdsmiljømidler til at støtte både leder og teamet som helhed i denne proces. Hovedparten af indsatsen sker dog internt i lederteamet. Vi har månedlig sparring med PPR og S (Birgit Høg). Vi indgår aktivt i udviklingsarbejde omkring tværfagligt samarbejde på ledelsesniveau

4 Indsatserne drøftes løbende og vi evaluerer indsatserne på lederdagen den 25. februar Tværfagligt sikre sammenhæng og helhed i de unges liv Samarbejdsaftaler mellem seniorafdeling og voksenhandicapinstitutioner. Se sammenhæng med 95% målsætning Udvide kendskab til voksenhandicap institutioner gennem besøg i det kommende år med og uden de unge. oktober 2012: medarbejderbesøg på udvalgte voksenhandicap-dagtilbud Samarbejds- og koordineringsaftaler på ledelsesplan om generelle og individuelle indsatser på udvalgte voksenhandicap-dagtilbud. Juni 2013 :Vurdering af de formaliserede samarbejdsindsatser i LT og med medarbejdere i senior KHS indsatsfokus i 95% målsætning På den korte bane/relevans og mening: Alle unge har udviklingsplaner, der indeholder konkrete handleplaner(smtte model) i forhold til f.eks. at mestre bestemte færdigheder eller rutiner, der understøtter deres interesser og/eller deres selvstændighed. Vi arbejder med disse mål på to niveauer: Individniveau Gruppeniveau Vi har fokus på den enkelte unges livskvalitet. Hvad er deres interesser og evner. Vores ungegruppe har meget individuelle behov, der fordrer at vi tager udgangspunkt i den enkeltes nærmeste udviklingszone. Vi fokuserer aktivt på, hvad de kan og hvad der er deres potentiale. september 2012: temaaften med Stenagerskolen om inklusion, livskvalitet og medborgerskab Efterår 2012: der arbejdes videre med dette på lederplan Fra oktober 2012 arbejdes der videre med inklusion, livskvalitet og medborgerskab I skole/klubregi f.eks. en fælles skole/klub ressourceprofil på den enkelte unge Status I 2013

5 På den korte bane/valg og fravalg De unges fritidstilbud understøtter udviklingen af kompetencer og færdigheder, der skal til for at kunne få et så selvstændigt og værdigt voksenliv som muligt. Vi er aktive i forhold til at der vælges de relevante indsatser. For at sikre at der vælges relevante mål for den enkelte unge vil vurdering af hvilken indsats der vælges også tage afsæt i et tæt samarbejde med skole og forældre. Dette afstemmes bl.a. til vores årlige forældresamtaler i ungdomsafdelingen. Vi deltager bl.a. 9.og 10. Klasses konferencer, hvor vi afdækker hvilke fremtidsmuligheder, der er for den enkelte. Det giver mulighed for at afstemme relevans af de indsatser, der er eller bliver valgt i Klubben. Eksempler på indsatser, der er målrettet de unges fremtid er bustræning, kantinearbejde, indkøb o.l. Det er kontaktteamet(primær og sekundær kontaktpædsagog) der dagligt har handler i forhold til de individuelle indsatser. Vi forventer,at arbejde med individuelle ressourceprofiler eventuelt sammen med skolen i ungdomsgruppen. Der laves løbende evaluering hver 3. måned I klubbens arbejdsgrupper og der en årlig opsamling af status/udviklingsplaner I forbindelse med de årlige forældresamtaler. Indsats på den lange bane -overgange Sikring af inklusion og livskvalitet i 17 til 20 årsgruppen. Alle unge med vidtgående og varige funktionsnedsættelser tilbydes en 3 årig STU uddannelse, der skal være afviklet inden det 25. år. Det er ikke altid, at det giver mening for den enkelte at tage den i umiddelbar forlængelse af grundskoleforløbet. Måske er der behov for et aktivitetstilbud/beskyttet arbejde før der vælges STU. Derfor frekventerer vores seniorunge forskellige tilbud. P.t. 9 forskellige steder.vi udfordres af de mange enheder og derfor skal der sættes ind i forhold til et styrket samarbejde i dette regi. Der er stort spring fra et meget finmasket samarbejde for størsteparten af de 13 til 17 årige til voksenhandicaptilbuddenes (både på uddannelses- og aktivitetssteder) samarbejde med os omkring de unge i alderen 17 til 20år. Der er fortsat behov for et samarbejde på tværs for at styrke sammenhæng og overskuelighed i de unges vej ind i voksenlivet. Vi vil derfor arbejde konkret med at sikre den røde tråd både i det daglige samarbejde omkring den enkelte unge og i det generelle samarbejde institutionerne imellem. Vi vil i klubben arbejde målrettet på, at der er klare rammer for samarbejdet både på individ og forvaltningsniveau i tæt samarbejde med relevante parter.

6 F.eks. vejledning om udveksling af personfølsomme oplysninger for unge over 18 år, deltagelse i relevante STU møder o.l og frem: udvikling af det gode samarbejde omkring de enkelte unge ml. ungdom og senior. September 2012: temaaften med Stenagerskolen om inklusion, livskvalitet og medborgerskab Oktober 2012: medarbejderbesøg på udvalgte voksenhandicap-dagtilbud Fra maj 2012: forberedelse af optimal overgang fra ungdom til senior Januar 2013: evaluering og eventuel justering i forhold til overflytning af de kommende unge til senior/voksenhandicap