Foto: g. Thai. Blå beretning SydSleSvigSk ForeNiNgS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum

Transkript

1 Foto: g. Thai Blå beretning 2013 SydSleSvigSk ForeNiNgS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum

2 INDHOLD Formandens beretning ved Dieter Paul Küssner 3 Beretning fra Kulturudvalget ved formand Bjørn Egeskjold Beretning fra Teater- og koncertudvalget ved formand Hauke Paulsen Beretning fra Årsmødeudvalget ved formand Gitte Hougaard-Werner Beretning fra Billedsamlingsudvalget ved formand Erik Fredens Beretning fra Danevirke Museum 35 ved museumsleder Nis Hardt Beretning fra Det Humanitære Udvalg ved formand Leif Volck Madsen Statistikker Medlemstal, medlemsbevægelser, alderspyramider, mødestatistik og de tilsluttede organisationers medlemsstatus Regnskab Grønt Regnskab

3 Formandens beretning ved Dieter Paul Küssner 3 Sydslesvig i forening. Det lille spejlbillede af mangfoldighedens Europa For Sydslesvigsk Forening - den største danske kulturformidler i Sydslesvig - er kernen i det folkelige oplysningsarbejde viljen til at fastholde den ubetingede samhørighed med Danmark, det danske folk og dermed det danske sprog og dansk kultur. Vi gør det i bevidstheden om, at grænselandsmennesker ikke entydigt kan leve op til endsige indfri moderlandets normer og forventninger, men netop i vores foreninger har vi siden adskillelsen fra Danmark levet og formidlet dansk kulturliv, danske værdier og dansk væremåde, men nødvendigvis også med sydslesvigske særtræk, der betinges af, at vi lever i Tyskland og Slesvig-Holsten. Som dansk mindretal ser vi os selv også som formidlere og brobyggere mellem Danmark og Tyskland netop i samarbejde med friserne og det tyske mindretal. I øvrigt i et samarbejde, der ikke udvisker sprog- og kulturforskelle, men i respekt og ligeværd samler kræfterne for at skabe et grænseland, der i kraft af sin kulturelle mangfoldighed og fredelige samliv mellem nationer og kulturer, bliver en forbilledlig region og et godt levested for alle. På sin vis er vi det lille spejlbillede af Europa, hvor nationaliteternes, sprogenes og kulturernes mangfoldighed må og skal samarbejde for en human og ligeværdig fremtid. Det danske livsgrundlag fastholdt trods en tysk hverdag Store ord? Nej! Hvis vi vil noget med vores foreningsliv og kulturarbejde for sydslesvigske mennesker, hvis arbejdet skal bære frugt og få betydning for den enkeltes engagement og livskvalitet også i dialogen med det danske folk og den tyske nabo; så må foreningsarbejdet bæres af et solidt fundament, der ikke underspiller det danske, slækker på sprogbevidstheden for at lade multikulti være enerådende. Også i vores foreningsliv og kulturtilbud skal vi være åbne for dialog og samarbejde, men dialog og samarbejde må skabes ud fra ligeværdighed og anerkendelse af selvstændige og væsentlige værdinormer indenfor sprog og kultur for os det danske livsgrundlag levet i en overvejende tysk hverdag. Måske er det det stærkeste argument for et stærkt og varieret foreningsliv, at dansk væren, sprog og socialt nærvær overvejende må leves i foreningssammenhæng; en erkendelse, der forpligter os alle til at give foreningslivet en stærk dansk mindretalsstemme. Det danske mindretal findes For der findes nu ifølge forfatningsdomstolens afgørelse sidst i Slesvig et dansk mindretal i Sydslesvig, hvilket konservative brushaner ellers havde betvivlet. Argumentet fra enkelte klagere mod valgresultatet til seneste landdagsvalg var ellers, der findes ikke et dansk mindre-

4 4 tal, ergo er SSWs fritagelse for 5 pct. spærregrænsen ugyldig. punkter og behov og derved også kontakt og formidling til flertalsbefolkningen. Dommerne erkendte naturligvis, at der er et dansk mindretal i Sydslesvig og begrundede det bl.a. med, at Sydslesvigsk Forening garanterer et rigt dansk kulturtilbud, at Skoleforeningen driver danske skoler og at der findes en dansksproget avis. Et stærkt og varieret dansk kultur- og foreningsliv - som SSF står for - er selvfølgelig en solid garant for, at mindretallet har ansigt og kontur også i flertalsøjne. I øvrigt ville en dom, der gik SSW og mindretallet imod, have været en mindretalspolitisk katastrofe, idet den havde sat grænselandsfredsaftalerne Bonn-København erklæringerne ud af kraft. Disse aftaler kan med rette kaldes for grænselandets grundlov. Den politiske repræsentation er i dag i gode hænder hos vores mindretalsparti SSW. Men samfundsdebatten, mindretallets aktuelle eksistensstrategier, den brede demokratiske medlemsinddragelse i beslutningsprocesserne er ikke forbeholdt enkelte organisationer i mindretallet. Her er alle udfordret, og alle har et medansvar for det forpligtende fællesskab, Sydslesvig i forening kræver. Samrådet og Sydslesvigudvalget Man kan naturligvis drømme om, at Det Sydslesvigske Samråd blev sat i verden for at løse denne interne mindretalskommunikation, men foreningernes og organisationernes egeninteresse har gennem årene i mange vitale spørgsmål rejst tvivl om Samrådets fælles ansvar for hele mindretallet. Nu driver vi ikke foreningsarbejde for at få ret ved en forfatningsdomstol, men argumentationen i dommen viser, at et synligt og aktivt mindretal også erkendes af flertalsbefolkningen. Ikke mindst SSF / Den Slesvigske Forening har siden 1920 aktivt virket for den nære foreningsbårne danske kulturformidling; der indtil adskillelsen af det politiske og kulturelle engagement efter anden verdenskrig netop også omfattede varetagelsen af mindretallets politiske syns- Er man i tvivl om denne vurdering, kan man støtte sig til Sydslesvigudvalgets seneste udmelding efter bevillingsansøgningerne til det danske arbejde i Sydslesvig, hvor formanden med rette beklager, at Det Sydslesvigske Samråd ikke har magtet i fællesskab at udarbejde en prioriteret ansøgning til statsstøtten, der her i finanskrisens magre år ikke opfordrer til store armbevægelser og merforbrug. Det ansvarlige Sydslesvig overlader således den nødvendige prioritering til Sydslesvig-

5 5 udvalget: det ubehagelige at skulle skære ned og sætte grænser. Det kan vi selvfølgelig ikke være bekendt. Vi må som myndige og ansvarlige mindretalsborgere kunne aftale en fælles indstilling, der tager udgangspunkt i den rammebevilling, Danmark og dansk økonomi lægger op til. Mindretallet er ikke organisationernes, men fællesskabets ansvar Man kan med rette sige, at nu blander SSFformanden sig i den så højt besungne organisatoriske frihed i mindretallet, der tages til indtægt for, at demokrati, medbestemmelse og ansvarlighed er grundtenoren i mindretalslivet. Jeg betvivler ikke, at det gælder for den enkelte forenings og organisations indre virke, men i helhedsansvaret for mindretallets selvudfoldelse og prioriterede eksistens- og fremtidsønsker mangler en fælles ansvarlighed, der forener mindretallets samlede basis i et demokratisk forum, der kan afstemme mål og midler for vejen, vi ønsker at gå sammen. I det spørgsmål er vi alle ansvarlige for en fremtidig større inddragelse af mindretalsmedlemmerne i de ideelle og økonomiske beslutningsprocesser. Sydslesvigs danskhed er vores fælles ansvarsområde og berigelse. Sydslesvigs fællesskab og fælles fremtid bør være en naturlig dagsorden i alle vore foreninger og organisationer. Ønsker vi myndige mindretalsborgere, der engagerer sig i ønsket om at leve i forening med det danske mindretal, kræver det, at fællesskabets selvforståelse kan diskuteres og er til debat ikke kun i det særlige interessefællesskab, men afspejler en generel stillingtagen og holdning på tværs af foreningslivet og organisationerne. Et Sydslesvigting: Fællesnævner for mindretallets offentlige mening Det spørgsmål diskuterer Samrådet for tiden uden større engagement og varme følelser på baggrund af vort seneste landsmødes opfordring til rådet om at undersøge muligheden for etablering af et Sydslesvigting, der i ordets betydning netop betegner en forsamling af befolkningen til afgørelse af offentlige anliggender. Reaktionerne overfor tingforslaget under de første høringer i Samrådet fremgår af rådets protokol, der konkluderer: Allerede under den første høring var der dog en mærkbar modstand mod forslaget, hvor især Skoleforeningen og DKS fastholdt, at den nuværende struktur for beslutningsgrundlaget i mindretallet er fuldt ud tilstrækkelig, idet man ikke kunne forestille sig et parlament med reelle kompetencer set i forhold til de eksisterende foreninger. Trods dette er SSF fortsat forpligtet af landsmødets beslutning og har derfor foreslået en offentlig konference, hvor skandinaviske tingmodeller fremstilles og evalueres. Vi mener fortsat, at offentlige anliggender for den syd-

6 6 slesvigske befolkning kræver bedømmelse og svar fra det samlede Sydslesvig i forening. Det forpligtende fællesskab Da tinget næppe kommer på sigt, og Samrådet i sin konstitution ikke har bindende beføjelser for offentligt ansvar i mindretalsanliggender, må vi hver for sig arbejde for og højne bevidstheden om medleven og medansvar, når det gælder udformningen af mindretalslivet. Derfor diskuterer vi i SSF naturligvis, hvordan SSF og Skoleforeningen kan styrke sammenholdet mellem vuggestue-, børnehave- og skoleforældrene og bindingen til mindretallets kultur- og foreningsliv. Det er ikke indblanding i Skoleforeningens autonomi, men et ønske om at sikre mindretalsmedlemmerne en fuldgyldig binding til mindretallets eksistensgrundlag: så meget dansk sprog og kultur, der er muligt i en i øvrigt tysk hverdag. Når man kritiserer SSF for, at forældrebindingen til det danske kulturliv også er et anliggende, der diskuteres i vores hovedstyrelse og på landsmødet, tilsidesætter man ønsket om et medansvar for både spørgsmål og svar i den offentlige debat indenfor mindretallet. Det gælder for SSF som for andre foreninger i mindretallet, man kan ikke både være offentlig eje for mindretalsbefolkningen og samtidig frasige sig offentlig bevågenhed. For at fastholde det solidariske fællesskab og aktiv medleven i mindretallet kræves alles ret til at stille spørgsmål for at finde de rette svar. Arbejdsgruppen for medleven i mindretallet Netop fællesskabet i mindretallet og tilknytningen også for nye medlemmer i mindretallet var en del af sidste landsmødets fremadrettede dagsorden. Inddragelse af bl.a. forældre i kultur- og foreningsarbejdet var omdrejningspunktet. Det har som nævnt ført til kritik af, at SSF bruger tid på landsmødet til at agere skolepolitisk, og at skolepolitiske emner ikke har noget at gøre på SSF s landsmøde. Lad os håbe, at den kritik bunder i en misforståelse af vores bestræbelser på at finde de bedste fælles løsninger for et fremadrettet og holdbart dansk mindretalsliv i Sydslesvig et Sydslesvig i forening, hvor kulturforeningen bl.a. bidrager med skoleteater og skolekoncerter i snæver aftale med Skoleforeningen, og hvor Skoleforeningen lægger hus til, når foreningerne har brug for det. Netop symbiosen skole og forening har været og bør fortsat være en sikker basis for det folkelige arbejde i Sydslesvig. I det lys skal også forslaget om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe mellem Skoleforeningen og SSF ses. Dens opgave er at udarbejde et integrationsprogram for ovennævnte nye medlemmer. Resultater er allerede synlige, og enkelte fælles oplysningsprojekter har fundet sted. Det glædelige er, at man på lokalt plan har fundet en samarbejdsmelodi, hvor skole og forening søger at styrke fællesskabet. Som eksempel har SSF Flensborg by sammen med Cornelius Hansen-

7 7 Skolen formået at finde sammen i en forrygende kulturdag, der netop skal styrke bindingen skole og forening. Danmark har udtrykt det. De store fortællinger om mindretalslivet og Sydslesvig er et fælles ansvar og en fælles udfordring. Lignende gode samarbejdsmodeller findes mange steder i Sydslesvig, men der er fortsat behov for initiativ og indsats. På sigt burde det være en selvfølge: ønsker man et Sydslesvig i forening, er skole- og kulturliv forbundne kar og hinandens forudsætning. Og når det gælder kulturlivet, tænker jeg ikke kun på SSF. Udfordringen ligger i den vigende interesse for og bevidsthed om vort danske mindretals eksistens i den danske befolkning, som vores ve og vel fundamentalt er afhængig af. Uden dansk medleven, velvilje og støtte vil store dele af det organisatoriske mindretal skrumpe betydeligt, selvom kernen i mindretallet fortsat vil leve efter: vi er danske og vi vil vedblive at være danske. Det fælles medlemskab bundet til hjem, skole og forening Det er derfor, at vores kulturtilbud, som det bl.a. udformes og besluttes i distrikter, amter og udvalg må og skal have en profil, der også dækker mindretallets forældregruppes ønsker og behov, og ubetinget i et samarbejde med skolens folk. Det er ikke utidig indblanding i en anden forenings autonome verden, men en håndsrækning til at samle Sydslesvig i forening, så vi med tiden finder det ganske normalt for en mindretalstilværelse, at hjem, skole og foreningsliv i forening er bekræftelsen på sindelagsvalgets holdbarhed. For sindelagsvalgets holdbarhed er nu engang forudsætningen for medejerskabet i det danske folkefællesskab: Så længe I holder fast i os, så længe holder vi fast i jer, som det officielle Oplysning og kommunikation om mindretallet i Danmark For at imødegå den danske desinteresse og for at komme i fortsat forening med det danske folk, har Sydslesvigudvalget bevilliget projektstøtte til oplysning om mindretallet. Det fremtidssikrende vigtige oplysningsarbejde om mindretallet overfor især det folkelige Danmark var et vigtigt anliggende i formandsberetningen til sidste års landsmøde. Under et møde med Samrådets informationsbærere hos generalkonsulen efterpå genoplivedes Samrådets kommunikations- og oplysningsprojekt, der var lagt i mølpose for år tilbage. Inspireret af Sydslesvigudvalgets opfordring om større engagement fra vores side, når det gælder informationen nordover, har Samrådet engageret det danske kommunikationsbureau Bysted A/S til at udvikle en oplysnings- og kommunikationsstrategi, der i tæt

8 8 samarbejde med Samrådets foreninger og organisationer skal barsle med løsningsmodeller for mindretallets kommunikations-strategier 2013/2014. Foruden en fælles pressestrategi for foreningerne arbejdes der med moderne storytelling på de nye medieflader. Alfa og omega i projektet er at modernisere de gode og store fortællinger, mindretallet har og kan byde på. Mindretalsfortællingen i dagligdagen En væsentlig del af den historiske og aktuelle arvemasse om de store mindretalsfortællinger er også SSFs indsatsområde. Den daglige hverdagshistorie i mindretalslivet former sig fortsat i hjemmet, skolen og foreningslivet. I vores verden er det distrikternes nære fællesskab, hvor socialt nærvær og kulturelle oplevelser fastholder os i mindretallet. For mange distrikter betyder møder med Grænseforeninger og venner i Danmark fortsat en væsentlig binding til fællesskabet henover grænsen. Vore distrikter har desuden mulighed for gennem amternes kulturrejser til Danmark at styrke kontakten til Danmark i dag en vigtig ajourføring for et mindretal, der lever på afstand af den aktuelle samfundsudvikling i Danmark. Det danske kulturfællesskab Både distrikter og amter kan søge og får hjælp til kulturelle aktiviteter via vores faste udvalg. Både kulturudvalget, teater- og koncertudvalget og årsmødeudvalget oplyser om, fremmer og tilbyder kulturtilbud, der genspejler kulturlivets strømninger i Danmark. Om det er dansk teater, Sønderjyllands Symfoniorkester, Spil Dansk Dagen eller debat og folkelige foredrag; så binder oplevelsen os ind i et kulturfællesskab henover grænsen. Sidegevinsten for mindretallet er ofte, at de danske aktører tager oplevelsen af Sydslesvig med hjem og bliver mindretalsambassadører. Sidste års store teaterseminar i Flensborg gav f.eks. en særdeles positiv respons hos gæsterne fra Danmarks Teaterforeninger, hvor mange refererede til konkrete planer om et genbesøg i vores verden. Som vores formand for udvalget Hauke Paulsen udtrykker det: Teaterseminaret - det var en mega-succes. Og dermed et bidrag til kataloget over engagerende fortællinger om mindretallet fortællinger, vi har brug for at formidle til det danske folk. Kulturelle fyrtårne og lidt mindre kan gøre det Ovennævnte gælder også kulturudvalgets satsning på at tænde for kulturelle fyrtårne i SSFs kulturformidling. Målsætningen er at udvikle markante, bredt forankrede koncerter/ arrangementer, som er med til at sætte dansk kultur på dagsordenen i forhold til et bredt publikum, som udvalgsformand Bjørn Egeskjold siger det.

9 9 Gedigen dansk kultur med bred folkelig appel hører til SSFs formålsbestemte virke i Sydslesvig og netop bredden i kulturpaletten foruden den almene tilgængelighed er nødvendig, hvis sydslesvigere med få eller spinkle forbindelseslinjer til dansk kulturliv skal fanges og fastholdes i det danske kulturmøde. Og endnu et, hellere et par fyrtårne, der også stråler udover provinsen og ikke blot i det især for Flensborg så veldækkede kultur-gourmetbord, hvor SSF, SdU og Biblioteket til tider snubler over hinanden i arrangementskalenderen. Og vi kan roligt gribe i egen barm. Teatertilbud - til tider tæt på hinanden og med begrundelse i turneteatrenes tilbud - bør ikke hindre os i at sige nej tak. Hellere en forestilling mindre, men for fulde huse, idet også lidt mindre kan gøre det. Lidt mere koordination og lidt mindre selvprofilering hos kulturudbyderne vil også imødekomme den økonomiske stramning i kulturforbruget, som de aktuelle bevillingsforhandlinger med Sydslesvigudvalget lægger op til. Trods fortsat dansk ubetinget velvilje må og skal Sydslesvig sammen med Danmark sætte tæring efter næring. Den stramme økonomiske nære fremtid opfordrer ligefrem til øget samarbejde og sammenlægning i den sydslesvigske kulturformidling. De tilsluttede foreninger vigtige kulturformidlere Også landsregeringen i Kiel bidrager om end mere beskedent i forhold til Danmark til sikringen af mindretallets kulturliv. Det kommer også vore tilsluttede foreninger til gode, hvor de seneste nedskæringer under den forrige regering er trukket tilbage. Vi klagede ikke, dengang nedskæringerne blev kendt, for modsat nedskæringerne over for Skoleforeningen delte vi vilkår med de tyske kulturformidlere. Alligevel er det positivt og glædeligt, at vi kan give øget støtte til det betydelige forenings-engagement, der i et frivilligt folkeligt foreningslandskab varetager et bredt spektrum af kulturelle særinteresser, der beriger fællesskabet. Hver eneste tilsluttet forening er en styrkelse af vores Sydslesvig i forening deres frivillige indsats for almenvellet er en del af Sydslesvigs enorme potentiale af frivillige, de daglige slidere, der sikrer mindretallets fundament. Ældrestyrken hører til SSFs væsentlige arbejdsområder Foruden de på landsmødet valgte faste udvalg har SSF endnu en vigtig arbejdsgruppe, der varetager vore ældre medlemmers interesser. Formanden for udvalget Leif Volck Madsen aflægger sin beretning for hovedstyrelsen, men også landsmødet bør orienteres om udvalgets indsats for vore ældre medborgere en numerisk voksende medlemsskare, der både

10 10 benytter foreningens generelle tilbud, men som med udvalgets særlige arrangementer for seniorer, ældreklubber, væresteder og højskoledage giver. Som Leif Volck Madsen siger det: Vi har prøvet at give vore medlemmer og gæster nogle gode oplevelser, som på en eller anden måde gerne skulle bidrage til at sætte lidt kulør på tilværelsen, nu hvor de fleste af dem har lagt arbejdslivet bag sig. Den livgivende kulør omfatter bl.a. gymnastik, seniordans og voksenundervisning for pensionister. Der bydes på vandringer i grænselandet, ture til Danmark og en uge på højskole. Emnekataloget for det humanitære udvalg byder desuden på en bred vifte af underholdning og foredrag. En betydelig indsats for ældrestyrken, som udvalget har stor ære af. formået stilfærdigt, men stædigt at give Danevirke både regional og dansk-tysk bevågenhed. De senere års omfattende landskabspleje, der både har frilagt store dele af voldsystemet og ikke mindst restaureret Valdemarsmuren, er nævneværdigt. Også reetableringen af Skanse 14 fra tiden under den anden slesvigske krig, der på bedste fredsskabende vis involverede både tyske og danske aktive soldater, har højnet stedets historiske fortælling. Ikke mindst en betydelig donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gjorde det muligt at nedrive Truberg-ejendommen, der var bygget ind i volden ved museet, og den senere bevilling til udgravning af det derved frilagte voldstykke, har haft afgørende betydning for fundet af nye facetter af Danevirkes historie. Danevirke museum og mindretalsudstillingen porten til den store fortælling Sydslesvig ejer en juvel, der funkler i den store fortælling om Danmarks tusindårige historie. Det er blevet SSFs opgave sammen med Gottorp-stiftelsen at pleje, bevare og formidle Nordeuropas største voldanlæg anlagt i spændet mellem folkevandringstiden og middelalderen. Danevirke, der sammen med vikingebyen Hedeby og andre nordiske vikingesites søges optaget på Unescos verdenskulturarvs-liste. Museumsinspektør Nis Hardt har om nogen Dels har udgravningerne frilagt Valdemarmurens begyndelse i forlængelse af tidligere voldanlæg. Og især har Truberg-grunden frigivet et blik ind i porten gennem Danevirke, der i et halvt årtusind var Danmarks og Nordens åbning mod Tyskland og det sydlige Europa. Og seneste triumf og trumf fra Danevirke lyder: Danmarks rigshistorie begynder givet 200 år tidligere end antaget. Juvelen funkler stadig og er netop en pant på, at vi ejer og varetager væsentlige kapitler af Danmarks-historien den store historie, vi er fælles om.

11 regnes der med, at ansøgningen om optagelse på verdenskulturarvs-liste sendes til Unesco, men inden da er Danevirke naturligvis med i mindeåret for krigen I samarbejde med Historiecenter Dybbøl Banke, Fregatten Jylland og Dansk Landbrugsmuseum iscenesættes et projekt, Kampen om Jylland Forskellige fonde støtter projektet, heriblandt også A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der både ved etableringen af Danevirke Museum og siden har støttet synliggørelsen af det enestående Danevirke. Mindretalsudstillingen i ny formidling Danevirke Museums anden nøgleopgave er formidlingen af det danske mindretals historie. Også her kan man tale om en smuk smykkesten i kraft af en overskuelig og veldisponeret fortælling om netop mindretallet som et skole-, kirkeog foreningsfællesskab. Udstillingen er for tiden ved at blive gjort aktuel gennem inddragelse af den nyeste formidlingsteknologi et projekt, der er støttet af Sydslesvigudvalget. Arbejdet med at gøre udstillingen tilgængelig og interessant også for de helt unge sker bl.a. i samarbejde med elever fra A.P. Møller Skolen. Universitetet i Århus bidrager med ekspertise, og det færdige resultat skulle gerne kunne bruges også i danske museumssammenhænge. Her bidrager vores fortælling også til den fælles dansk-sydslesvigske historieformidling. Mikkelberg - mødestedet for dansk og nordisk kunst og med en betydelig samling af sydslesvigske kunstværker I et halvt århundrede har Mikkelberg, der må betegnes som Dinne og Henry Buhls livsværk, givet Sydslesvig og Danmark både en fri og uafhængig talerstol og et vældigt udsyn over dansk og nordisk kunst. I mange år var kunstudstillingerne ledsaget af årlige efterårsmøder, hvor også kritiske røster og frisindede meninger kom til udtryk over for organisations-sydslesvig. Her var et helle for dem, der spurgte og søgte svar uden at falde for den etablerede sandhed. Ledetråden var ofte, sagt med digteren Kurt Tucholsky: Jeg tror den, der søger sandheden. Jeg stoler ikke på dem, der har fundet den. At agere som kritisk forum i mindretallets lilleverden er nødvendigt men tærer på kræfterne. Mikkelberg har derfor de senere år koncentreret sig om den nordiske kunstformidling og ikke at forglemme: samlet og udstillet sydslesvigske kunstneres værker repræsenterende et helt århundredes skabende virke. For at fastholde og synliggøre sydslesvigske kunstneres kunstværker, har Mikkelberg siden Sydslesvigs Museumsforenings etablering i midtfirserne ført et tæt samarbejde med foreningen. Mange væsentlige udstillinger er det blevet til; og i begyndelsen ligeledes udstillinger til at belyse mindretallets historie og binding til dansk kultur. Her blev grundstenen lagt til den mindretalsudstilling, der i dag pryder Danevirke Museum.

12 12 Det er derfor kun naturligt, at Sydslesvigs Museumsforening fastholder de tætte bånd til både Mikkelberg og Danevirke Museum. Formålet for foreningen var fra starten at være fødselshjælper for etableringen af både en historisk mindretalssamling og et kunstmuseum for mindretallets billedkunstnere. Begge målsætninger er ved at blive opfyldt. Som det fremgår af beretningen, er Danevirke Museum nu et vigtigt innovationssted for mindretallets formidling af egen historie; og senest har Henry Buhl besluttet, at Mikkelberg bliver SSFs ansvarsområde i et nært samarbejde med en egen bestyrelse, der skal garantere stedets selvstændighed. Og så er Mikkelberg med sin nordiske forankring i kunstformidlingen et godt bud på den klyngemodel, SSF favoriserer, når det gælder etableringen af et måske kommende Nordisk Hus. Ved at fastholde Mikkelberg som udstillingssted for nordisk kunst, giver man samtidig den sydslesvigske provins synlighed, en nødvendig øvelse overfor det kulturpotente Flensborg. Slesvighus og øvrige forsamlingssteder Synlighed og medlemspleje i provinsen spiller også en rolle, når SSF vedligeholder eller rejser nye forsamlingssteder for vore medlemmer. Det har de senere år været tilfældet i Sporskifte, Bydelsdorf, List og i Slesvig. Foreningen er repræsenteret i bestyrelsen for Mikkelberg med to repræsentanter, der for tiden besættes af formanden og forretningsudvalgsmedlem Steen Schröder. Bestyrelsen har også fremtrædende rigsdanske medlemmer, så kontakterne til kultur-danmark kan fastholdes. Mikkelberg er nemlig som Danevirke Museum ikke kun interna for Sydslesvig, men bidrager begge gennem deres virke også til formidlingen af de store fortællinger, mindretallet skaber. På Danevirke og på Mikkelberg kommer årligt titusinde danske mennesker nordfra for at møde vores verden og få fortællingen om et mindretal, der vil holde fast i fællesskabet med dem. Smertensbarnet over årene har især været Slesvighus, men efter gennemførelsen af 2/3 af genrejsningsprojektet, har slesvigerne endelig fået et smukt og funktionelt forsamlingssted. Det er ingen hemmelighed, at det holder hårdt med finansieringen; og selv om det er lykkedes at sælge Lolfod-komplekset, så mangler der midler til den endelige færdiggørelse. For at imødekomme også yngre SSF-medlemmer har amtsstyrelsen sammen med en kommende brugergruppe udarbejdet et projekt Aktivitetshus, hvor ungdommelige fritidsinteresser: musik, computer, film etc. kan udfolde sig. Gottorp Amt håber, at sidste renoveringsfase kan gennemføres ved fondsstøtte. De funge-

13 13 rende rammer for foreningerne i Slesvig er selvfølgelig midlertidigt indskrænket af udlejningen af teatersalen til Landestheater, men her er det værd at huske, at uden dette lejemål og de store tilskud fra Slesvig By og Sydslesvigudvalget, ville ombygning og renovering slet ikke have været mulig. I den forbindelse er det også ansvarligt at minde om, at udbygningen af Slesvighus fremover vil kræve langt mere til den daglige drift. Det er måske på tide også for SSF at vurdere og behovsanalysere, hvor mange af selv de mindste forsamlingshuse, det fortsat er forsvarligt at holde, eller om rettidig omhu kan sikre det lokale foreningsliv ved mindelige sammenlægninger. Det kræver naturligvis lokal tilslutning og viljen til samarbejde henover de faste distriktsgrænser. Kunstnerboliger til danske kulturformidlere Som noget nyt og i tråd med planer, som List Kultur- og Forsamlingshus for tiden søger støtte til, ønsker man i Slesvighus at etablere en mindre kunstnerlejlighed, der skal tilbydes den danske kunst- og kulturverden. Forventningen er naturligvis, at de danske kunstnere under et midlertidigt ophold i vores verden bliver optaget af og inspireret af mindretallets særlige liv, landskaber og historie, der enten kan genspejle sig i deres kunstneriske produktion eller gøre dem til vores kulturambassadører nord for grænsen. Det er endnu et nyt forsøg på at transformere vores særlige historie og store fortællinger ind i det offentlige Danmark, der ifølge en nylig foretaget Rambøll meningsmåling for over 70 pct. vedkommende ingen interesse har. Det er forfatteren Egon Clausen, der peger på, at Slesvig med sin vældige kulturhistoriske udstråling bør og kan begejstre danske kulturformidlere. Grænseforeningen og folkemødet på Bornholm Trods de aktuelle anstrengelser i Samrådet for en bredere informationsstrategi overfor især Danmark, ser SSF fortsat oplysningen om det danske mindretal som et vigtigt indsatsområde, der før som nu hører til foreningens prioriterede opgaver. I den sag har vi konstruktive og nære bånd til Grænseforeningen, hvor vi trods forskellige indgangsvinkler til formidlingsarbejdet satser på gensidig forståelse og inspiration. Forskellen i vores oplysningsarbejde ligger i sagens natur. Vi oplyser ud fra en selvforståelse som mindretal, der ønsker dansk nærhed vi har skoene på og oplyser mindretalsnært, mens Grænseforeningen oplyser om os i en kærlig folkeforbindende kontekst. Samtidig har Grænseforeningen sit eget ansvar for at fastholde medlemskredsen en opgave, der med 73 pct. mindretalsfjerne danskere kræver mere end en mindretalsvenlig dagsorden.

14 14 Der er således god grund til fortsat at glæde sig over Grænseforeningens og dens mange medlemmers udelte interesse for deres danske mindretal. Samtidig er det en styrke i venskabsforholdet, at vi ikke skal være enige om alting. Vigtigt er, at dialogen og det praktiske samarbejde fungerer. Det kommer bl.a. til udtryk i den årlige fælles optræden under folkemødet på Bornholm, der endnu er en årsunge - i år det tredje i rækken. Vi har sammen med Grænseforeningen været med til folkemødet siden sidste år. Vi deler oplysningstelt og laver fælles program for at oplyse om mindretalsvilkår i grænselandet og Europa; og Grænseforeningen har sine kultur- og mindretalsambassadører med som repræsentanter for ungdommens syn på at være en del af et fællesskab, der er præget af, at danskere og grænselandsmennesker netop findes i mange modeller. Velargumenterende og nuanceret fik de sat gang i ældrestyrkens spørgelyst i teltet. Også SSWs politiske engagement trak publikum til, hvor Flemming Meyer og minister Anke Spoorendonk i samtale med folketingspolitikere profilerede mindretallet og grænselandet også i et europæisk perspektiv. en klar positiv tilkendegivelse af, at mindretalsstøtten her fik en profil, der aftvang respekt og anerkendelse. Samtidig med folkefesten deltog mindretallet i et højskoleophold på Bornholms Højskole, som Grænseforeningen sammen med SSF har andel i. Med måske folkemødegæster og tusindvis af informationstelte har hverken Grænseforeningen eller mindretallet muskler nok til at nå de mange. Men vi er synlige, vores stemme bliver trods alt hørt, og det sønderjyske kaffebord lokkede omkring 400 mennesker til teltet. Her fik de så ikke kun kage, men netop en indføring i, at Grænseforeningen og mindretallet er en aktiv medspiller i det folkelige Danmark med bud også til den større verden. Kan vi ønske mere? Mindretallene i et forpligtende fællesskab I den større verden engagerer SSF sig ofte i øvrigt både sammen med SSW, Skoleforeningen og SdU i regionssamarbejdet mellem Region Syddanmark og Sønderjylland/Slesvig, DialogForumNorden, Mindretalsrådet og Den Føderalistiske Union Af Europæiske Folkegrupper/ FUEV: 94 nationale mindretals europæiske interesseorganisation med kontor i Flensborg. Netop det sidste, at vores mindretalsmodel har bud til europæiske urocentre, som det fremgik af SSFs oplysningsstander, fik mange folkemødegæster til at stoppe op og forhøre sig Sankelmark-udstilling: Kiel, Berlin, København og Flensborg I et nært samarbejde også med det tyske mindretal er vi medarbejdere for 1864-fejringen

15 15 næste år sammen med Region Syddanmark og Folketinget. Med baggrund i 1864 ønsker vi fremadrettet at sætte fokus på de gedigne mindretalsordninger, som er resultatet af det nutidige gode naboskab mellem fortids fjender. Sammen med landsdelens museer og Studieafdelingen forberedes en vandreudstilling, der på baggrund af Sankelmark-mindestunden 6. februar 1864 vises i landdagen i Kiel, for siden at blive vist både i Berlin, København og Flensborg. Med udgangspunkt i historien ønsker vi at sætte fokus på nutiden i det dansk-tyske grænseland, der er præget af samarbejde og gensidig respekt. DialogForumNorden Også DialogForumNorden (DFN) med sin særdeles aktive og innovative formand, mindretalsrådgiver Renate Schnack har i årets løb arbejdet for styrkelsen af grænselandets mindretalspolitiske profil. Solidariteten med sinti & roma er ubetinget; og DFN har støttet mindretallenes ønske om mere forbundsansvar for de i Tyskland bosatte mindretal gerne gennem en uafhængig ombudsmandsfunktion. Mindretalsrådet Sidstnævnte emner svarer til det ønskekatalog, som Mindretalsrådet for de fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland er enige om. Mindretalsrådet er sammen med mindretalsunionen FUEV et væsentligt forum for dialog og solidaritet mellem mindretallene. Desuden bidrager netop vores hævdvundne mindretalsrettigheder til inspiration og håb for tilsvarende ordninger for andre mindretal. FUEV med krav om europæiske mindretalsrettigheder Internationalt er vi dybt forankret i de europæiske mindretals interesseorganisation FUEV. Sammen med friserne og det tyske mindretal hører vi til initiativtagerne til dannelsen af organisationen i Bundet af loyalitet og solidaritet med andre mindretal i Europa, der ikke nær kender til vores optimale rettigheder, har vi gennem årene sammen med netop friserne og de tyske nordslesvigere / BDN lagt meget arbejde i at fremme FUEVs anliggender. Senest har vores tidligere landsformand Heinrich Schultz i en lang årrække ydet en stor indsats i organisationen. Seneste mindretalspolitiske initiativ for sikring af mindretalsrettigheder i det europæiske hus har været FUEVs ønske om et europæisk borgerinitiativ, der med indsamlingen af 1 million underskrifter skulle tvinge EU kommissionen til at behandle den af FUEV udarbejdede Minority Safepack, der indeholder et katalog af selvfølgelige grundrettigheder, der bør gælde også for mindretal. Desværre har kommissionen afvist ansøgningen under henvisning til, at mindretalsrettigheder er de enkelte landes ansvar. Men afvisningen har vakt uhørt vrede og skuffelse, så

16 16 kampen for grundrettigheder fortsætter. Både minister Anke Spoorendonk og mindretalsrådgiver Renate Schnack har stået i spidsen for initiativet, og Renate Schnack opfordrer nu Bruxelles til at udnævne en EU-kommissær for mindretal. Et naturligt forlangende, når nu små 9 pct. af EU-befolkningen tilhører et mindretal. Emnet vil givet præge næste års FUEV-kongres, der i forlængelse af 1864-fejringen netop skal afholdes i grænselandet på grænsen så at sige, idet Hotel an der Grenze bliver kongrescenter. Samarbejde til gavn for helheden Vedr. det udadvendte både regionale, nationale og internationale mindretalsarbejde gælder det, at kulturforeningen oprigtigt ønsker at virke til gavn for helheden uden at fratage andre retten til selvudfoldelse. Om det er sammen med SSW, SdU eller Skoleforeningen, så er der i alle afgørende mindretalspolitiske spørgsmål konsens og sammenhold. De små interesse-særheder forstyrrer ikke mindretallets sande ansigt udadtil. I en del af de arbejdsopgaver nationalt og internationalt, som også SSF står for, gælder det, at vi i fællesskab med SSW og Skoleforeningen tilstræber optimale løsninger for Sydslesvigs mindretal i forening. For at sikre en solid fremtid for vor mindretalstilværelse, gælder det om både at have rødder og vinger. Rødderne sikrer den historiske konsens i mindretallets binding til det danske, mens vingerne både henter erfaringer udenfor vores lilleverden, samtidig med vi viser verden, at mellemfolkelig respekt fremmer freden. Og for at vende tilbage til vore egen foreningsverden. Der er grund til at takke alle de tusinder af frivillige, der året rundt i bestyrelser, i udvalg eller til årsmøderne gør en forskel med netop arbejdstøjet på. Uden ildsjælene spredt ud over hele Sydslesvig ville store dele af mindretallets kulturelle virke falde bort. Tænk over det! For at fastholde det lokale engagement og fortsat friste til medleven i foreningslivet, skal der sikkert også fremover justeres og revideres i forenings-opbygningen. Min erfaring med arbejdet i forretningsudvalget, der er ansvarlig for foreningens daglige drift og forpligtet til et helhedssyn i kulturformidlingen, kan give anledning til et sidste råd om netop justering og revision af dette vigtige udvalg. Jeg savner en ligeværdig repræsentation af alle amter i forretningsudvalget: et lidt større repræsentativt forretningsudvalg uden andre kasketter end netop forretningsudvalgsposten for at undgå dobbeltfunktioner. Tak Og så er der grund til at sige tak for venskab og støtte til de mange inden for og uden for mindretallet, herunder Sydslesvigudvalget, Græn-

17 17 seforeningen, vores generalkonsul, og vores mindretalsrådgiver blandt mange. Det gælder også de mange ansatte ikke kun i vores forening der lever og leverer, solidarisk med mindretallet, en stor indsats for, at vi kan leve som dansk mindretal i forening. På den baggrund er det let at sige til årets landsmøde: jeg tager ikke mod genvalg. Der er mange, der kan løfte opgaven at sikre mindretalslivet fremover. Alligevel tak for gode år sammen med jer.

18 18 Beretning fra Kulturudvalget ved Bjørn Egeskjold Kære hovedstyrelse det er nu næsten et halvt år siden, vi havde landsmøde og jeg blev valgt til formand for kulturudvalget, det er derfor også min første beretning. Udover, at jeg blev valgt til formand, blev også to nye medlemmer valgt ind i Kulturudvalget, nemlig Begitte Heupel og Kirsten Weiss - dem byder jeg velkommen og glæder mig over, at der løbende kan tilføres nyt blod til udvalgene var endnu et år med mange aktiviteter og mange gode arrangementer udover hele Sydslesvig. Nogle vil synes, at der har været for mange og for dyre arrangementer, og vi har da også måttet erkende, at vi er kommet lidt ud over budgettets rammer. Det er et punkt, vi vil arbejde seriøst med, så vi både kan holde budgettet og stadig understøtte en bred vifte af arrangementer. Via vores konsulent Boris Erben og økonomiafdelingen arbejder vi nu løbende på at forbedre vores budgetværktøj, så vi bedre kan følge udviklingen og styre forbruget for ikke at komme i den situation, at vi overskrider budgettet. For at forebygge usikkerheder, strammer vi også op om proceduren omkring ansøgninger, så vi er sikre på de reelle udgifter og for at få ansøgningerne i rette tid. Det ser lovende ud, og når vi løbende kan følge pengestrømmen, er det nemmere for ikke at sige muligt at bevare overblik over situationen. Når nu det er sagt, kan jeg også konstatere, at vi i vid udstrækning har plads til at efterkomme de ønsker, der kommer fra amter og distrikter og til at pleje det samarbejde, vi har med andre aktører. Det er vigtigt, at vi arbejder i bredden og at vi kommer vidt rundt i Sydslesvig med kulturtilbud er jo godt i gang. Mange arrangementer er allerede løbet af stablen og andre er kørt i stilling rundt omkring i distrikter og amter. Jazz Jazzen på Flensborghus er i god gænge med fin publikumsopbakning og forårets koncerter er afviklet fint og flot. Sågar har der været udsolgt til en enkelt af koncerterne, så det blev nødvendigt at afvise folk. Skidt for dem, men tegn på, at der er en stærk bevidsthed om koncerternes kvalitet - så vi ser frem til efterårets jazz-koncerter også. Folk Baltica Folk Baltica er også netop blevet afviklet med et rigtig flot program - jeg havde selv fornøjelsen af at deltage i en forrygende flot åbningskoncert i Alsion. Helt fantastisk blanding af folk og bigband. Spil Dansk Dagen Spil Dansk Dagen er også en af de nu tilbagevendende begivenheder, som vi giver bevillinger med på vejen for at kunne præsentere en bred og solid vifte af gode arrangementer med dansk musik. Det er disse arrangementer, der er med til at give samlingskraft.

19 19 Fyrtårne Vi har også stadig blikket rettet mod det, vi kalder Fyrtårne. Markante, bredt forankrede koncerter/arrangementer, som er med til at sætte dansk kultur på dagsordenen i forhold til et meget bredt publikum. Vi mener, det er vigtigt, at vi indimellem også kan præsentere noget helt stort i vores landsdel. Det er noget, vi hele tiden har fokus på, så vi får det helt rigtige på den rigtige tid. Vi arbejder meget med det og håber at kunne præsentere et Fyrtårn i 2014.

20 20 Beretning fra Teater- og koncertudvalget ved Hauke Paulsen Som min forgænger allerede kunne meddele på landsmødet, er sæsonen kommet lidt dårlig fra start. Desværre kan jeg ikke berette om en sæson, hvor det blev så enormt meget bedre med tiden. Enkelte forestillinger var helt fint besøgte, men gennemgående var der ikke det tilskuertal, som vi forventede, og dermed heller ikke den indtægt, som ville være fulgt med et større besøgstal. Allerede inden det første udvalgsmøde efter landsmødet hev generalsekretæren mig i mine smukke ører med helt klar besked om, at man forventede, at udvalget holdt deres aktivitet inden for budgettets rammer. En besked, jeg havde lidt svært at forholde mig til på det tidspunkt. I alle de år, jeg har været med, var det udvalgets og kulturkonsulentens selvforståelse, at man holdt sig til budgettet. Men nu var det jo gået galt for året 2012, og udvalget fik pålagt at spare en del af de penge hjem i løbet af næste sæson hhv. sæsoner. Det var jeg slet ikke glad for at starte mit arbejde som ny formand med. Jeg havde jo heller ikke andre problemer med et næsten komplet nyt udvalg. Jeg havde ingen intentioner om hverken at ændre på kvalitet eller kvantitet, men noget måtte der jo ske. Vi kulegravede vores regnskab og udarbejdede en prioriteringsliste og handlingsplan, som var et af de resultater, vi fik ud af det lille udvalg, vi fik lavet sammen med Povl Leckband netop omkring problematikken. Povl skal have stor tak for de input, han gav udvalget fra en lidt anden synsvinkel. Resultatet blev i korte træk, at vi bruger færre penge på PR og lidt færre forestillinger især de steder, hvor vi har svært ved at motivere folk til at komme. Men det skal siges igen, jeg tror ikke, det er den rette vej til at få flere folk til at nyde vores kulturoplevelser netop de steder, hvor det er svært. Hvis vi ikke har eller kun har få forestillinger f.eks. i Nordfrisland eller Rdb. / Egf. amt, så er det for det første med til, at man helt glemmer, at der er noget, der hedder vane for at gå til koncert og teaterforestillinger. Det andet er, at der ikke genereres positive historier om kulturoplevelserne. Teatersæson I de sidste år har vi prøvet at pejle os ind på, hvilken slags forestillinger der aktiverer flest publikummer rundt omkring. I samarbejde med amterne nåede vi til en vis prioritering, som trods alt bar frugt - især i Husum, som havde en del dårlig besøgte forestillinger. Danseforestillingerne derimod solgte fint - med Uppercuts forestilling ude på vestkysten. Men også Peter Schaufuss Balletten med Hamlet i Flensborg og Dansk Danseteaters Love Songs på Slesvighus, som for mig var det kulturelle højdepunkt i det fantastiske nye spillested, vi har fået i Slesvig.

21 21 Nogle enkelte forestillinger jeg vil fremhæve, er Circus Fantastica, som Folketeatret spillede i et godt besøgt Stadttheater. En fantastisk forestilling med fart på og i ufattelig høj kvalitet, med humor og enorm kunnen på alle niveauer. Sebastians sange i sit flotteste tøj. Den anden forestilling er Det må ikke hedde Revy, og det ser ud til, at det i hvert fald ikke må hedde revy i Harreslev, for der var en udsolgt sal med tilfredse tilskuere. Kunsten at dø var ligeledes en stor succes, selv om jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs ved titlen, idet forestillingen blev tilbudt i samarbejde med Det humanitære Udvalg. Godt 90 tilskuere oplevede Paolo Nani og Kristjan Ingmarson i en velspillet behandling af det tunge emne, som selvfølgelig ikke var spor tung, men derimod enormt vittig og livsbekræftende også for alle tilskuere. Sønderjyllands Symfoniorkester Symfonisk musik er stadig lidt af et problembarn for os. På trods af en trofast skare af tilhørere havde vi svært ved at opnå tilfredsstillende tilhørertal. Men der skal ikke være tvivl om, at dem, der var med, havde store oplevelser. Her skal fremhæves Sønderjyllands Symfoniorkesters (SSOs) koncert i Nikolajkirke i september og Copenhagen Corcertinos koncert i Skt. Marienkirke for nylig. Og til sidst vil jeg lige nævne julegallaen og børnekoncerten som særlige højdepunkter, også hvad tilskuertallene angår. To aflysninger bør selvfølgelig også nævnes, men da grundene for aflysningerne ligger uden for vores indflydelse, vil jeg ikke bruge tid på det nu. Samlet set kan vi se tilbage på en fin sæson, men med et tilskuertal, der sagtens kunne have været meget bedre. I indeværende sæson er der 4 forestillinger tilbage: 2. maj i Nibøl med SSOs meditationskoncert, 3. og 4. maj Forsamlingshuset med Baggaardteatret i hhv. List og som sæsonafslutning på Flensborghus, hvor næste års program også vil blive præsenteret. For at I alle kommer til sæsonafslutning den 4. maj, vil jeg kun røbe, at vi godt nok ikke kunne holde niveauet, hvad det samlede antal forestillinger angår. Men programmet mangler på ingen måde kvalitet og afveksling. Med 18 teaterforestillinger og 10 symfonikoncerter tror jeg godt, vi kan være bekendt at præsentere et sæsonprogram, som vil blive sendt ud i slutningen af maj og vil være klar til salg i juni måned. Den 12. juni har vi så en lille efternøler-forestilling med SSO og Melvin Tix som familiekoncert i Det Tyske Hus. Børneteater Børneteater flutscher stadig nogle steder knap så godt, men vi er opmærksomme på udfordringen og gør alt for, at informationer om fore-

22 22 stillinger kommer ud så tidligt som muligt til amter og skoler. Men det skal også siges, at langt de fleste steder kører det som smurt. Lærerne tager gerne imod vores forestillinger, og evalueringerne viser, at forestillingerne er et passende tilbud og at afviklingen i almindelighed kører uden problemer. I 2012 så i alt elever 56 forestillinger. Vi vil dog gerne omkring alle børn, og det kræver, at alle skoler er med. Som sagt vil vi gerne gøre vores del for, at informationer om forestillingerne kommer ud så tidligt som muligt, og det gælder selvfølgelig også undervisningsmateriale. F.eks. vil vi senest op til sommerferien ud med en lille ny folder med forestillingerne, som allerede er planlagt på det tidspunkt, så lærerne har en chance for at planlægge derefter. På efterfølgende møder og seminarer fra Danmarks Teaterforeninger kunne jeg konstatere, at folk fik rigtig meget om Sydslesvig med hjem, og mange kunne referere til konkrete planer om at komme og besøge landsdelen. Jeg tror, vi kan være glade og stolte over, hvad vi afleverede den weekend. Jeg håber, at næste sæson byder på lige så store succeser - der skulle gerne være kulturelle oplevelser for enhver smag. Vi vil arbejde videre med kontakten til skolerne. Et tiltag vil være et seminar, som skal tage emnet op og skal være med til at etablere et netværk. Oprindeligt var seminaret tænkt i forlængelse af den dansk-tyske børneteaterfestival 2013, men styregruppen desværre var nødt til at flytte til 2014, så seminarets finansiering skal lige afklares på nuværende tidspunkt. Teaterseminar Teater-seminaret, der i fjor blev afholdt i Flensborg, var en megasucces; evalueringerne var helt i top - kun maden kunne ikke overbevise.

23 Beretning fra Årsmødeudvalget ved Gitte Hougaard-Werner 23 Sydslesvig kaldte til de 89. danske årsmøder fra d juni Ved i alt 43 møder rundt omkring i landsdelen, deraf 19 eftermiddagsog aftenmøder om fredagen, 20 møder om lørdagen og 1 møde om søndagen foruden de 3 friluftsmøder lød den sydslesvigske røst. Med ligestillingen på skoleområdet i hus kom solen tilmed tilbage til Sydslesvig, og set i bakspejlet synes vi i udvalget, at det har været nogle fantastiske dage med højt humør, megen sol og mange mennesker fra både nord og syd, der hørte vores kald og kom til årsmøde. Udvalget vil gerne takke alle, store som små, der har slidt, slæbt, øvet og underholdt, talt eller bare nydt et eller flere af de mange arrangementer og møder, I har alle været med til at gøre denne weekend til en særlig oplevelse for gæster og venner og ikke mindst for os selv. Jeg vil nu beskrive årets udvalgsarbejde ved at uddybe de enkelte områder af selve processen bag mindretallets store festweekend. Arbejdsåret i udvalget startede med, at vi besluttede at beholde mottoet Sydslesvig en spændende melodi og bekendtgjorde selv samme på Landsmødet i november Det var et godt motto, som vi synes, der var mange muligheder i at synge videre på. Men så skete der en masse, og udvalget valgte at ændre mening og motto, og det fortrød vi ikke! Skolebesøg Udvalget havde længe talt om, hvad vi skulle og kunne gøre for at få kontakt til den kommende generation, så årsmøderne ikke ender som et klenodie fra gammel tid. Vi vil jo gerne have både unge og gamle til at føle sig velkomne, så møderne er vedkommende for alle og varer ved mange år ud i fremtiden. Derfor besluttede vi, at der måtte ske noget, noget vi aldrig havde prøvet før. Udvalget måtte møde de unge, gå i dialog og se, hvor det kunne bære hen. Formanden ringede rundt til udvalgte fællesskoler i hele Sydslesvig, fortalte om vores idé, aftalte mødetider og følte, at vi var særdeles velkomne overalt. Det drejede og drejer sig stadig om fremtidens årsmøder, vores udvikling og identitet. Eleverne fik et oplæg, og dialogen gik ud på modernisering trods fastholdelse af det traditionelle fundament, tydeliggørelse af årsmøderne og de moderne medier. Og slutendelig var vores spørgsmål til de unge: Hvad skal der til, så det er årsmøder, de ikke vil gå glip af? I løbet af november og december mødtes vi så med elever fra 9. og 10. årgang sammen med deres lærere. Ydermere havde vi inviteret repræsentanter fra Samarbejdsrådet og andre interesserede til at være med i dialogen. Vi sluttede alle skolebesøg af med en lille quiz, hvor skolernes klasser indbyrdes konkurrerede om flest rigtige svar.