Kvalitetsrapport for skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret Skolerapporter Marielyst Skole Værebro Skole Bind 2

2 212

3 Kvalitetsrapport for skoleåret Marielyst Skole 213

4 Afsnit 3 Sammenfattende vurderinger 3.1 Gladsaxe Kommunes skolevæsen Afgangsprøverne Ved vurderingen af det faglige niveau på folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er der lagt vægt på, at fagene vurderes særskilt. Vurderingen af det faglige niveau tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve samt i de gennemførte nationale og lokale test. I nedenstående skema er elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. kl. opstillet for henholdsvis folkeskolerne i Gladsaxe Kommune og på landsplan. Undervisningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt beregnet kommune- og landsgennemsnit for elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver 2007, derfor fremgår resultaterne fra 2006 i nedenstående skema. Resultaterne af afgangsprøverne 2007 er medtaget i vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau og karaktererne kan ses i de enkelte skolerapporter (afsnit 5.2). For at illustrere udviklingen i karaktergennemsnit over tid er der medtaget data fra både år 2000 og Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik orden Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Tysk mundtlig Fransk mundtlig Biologi skriftlig Biologi mundtlig Fysik/kemi Fysik/kemi skriftlig Fysik/kemi mundtlig Biologi/fysik/kemi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Landplan 8,1 7,9 8,0 8,5 8,1 8,0 8,3 8,4 7,9 8,2 * * 8,0 * * * 9,1 8,9 Gladsaxe 7,9 8,1 8,3 8,6 7,9 8,2 8,4 8,8 7,9 9,0 * * 8,0 * * * Landsplan 7,7 8,0 7,8 8,4 7,8 8,0 8,3 7,7 8,0 7,7 8,2 ** 7,8 7,7 7,8 9,1 8,8 Gladsaxe 7,6 8,1 8,2 8,6 7,8 8,0 8,6 7,7 7,6 7,6 8,5 ** 7,8 7,9 7,9 9,3 9,3 * Ingen prøve. ** Ny prøveform. Ved en gennemgang af karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve kan det konstateres: at der både på landsplan og lokalt plan i Gladsaxe er sket et mindre fald i elevernes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fra 2000 til 2006, at karaktergennemsnittet på landsplan og lokalt plan ligger omkring middel både i 2000 og i 2006, 1 Alle tal i tabellen refererer til 13-tals skalaen. Fra 2008 vil den nye 12-tals skala være gældende. 2 For fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab gælder, at det er få elever, som går til folkeskolens afgangsprøve, og at der i 2000 og i 2006 ikke var elever fra Gladsaxe, som gik til afgangsprøve. 3 Det er med de seneste ændringer i Lov om Folkeskole vedtaget, at alle elever som hovedregel går til afgangsprøve. 4 For Gladsaxe Kommune gælder, at minimum 97 % af kommunens elever har været til afgangsprøve i dansk og matematik samt at mellem 90 og 95 % har været til afgangsprøve i sprogfagene. 5 Undervisningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt beregnet kommune- og landsgennemsnit for elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver Resultaterne for den enkelte skole er medtaget i vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau. 214

5 at der både på landsplan og i Gladsaxe Kommune opnås et bedre resultat i mundtlige prøvefag end i skriftlige prøvefag. De nationale test Resultaterne af de nationale test er fortrolige men for skolevæsenet under et er det gældende, at gennemsnittet er omkring middelværdien, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Trinmål - skolernes vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen Generelt kan det på baggrund af skolernes rapportering konstateres, at eleverne inden for hovedparten af alle faglige områder kan leve op til den kommunale ambition om, at 90 % af eleverne er sikre eller på vej 6. For et mindre antal områder vurderes det, at mellem % af eleverne er sikre eller på vej. For et enkelt fagområde (tysk) vurderes % af eleverne at være sikre eller på vej. Kun inden for faget tysk på 9. klassetrin, overstiger kategorien begyndt 20 %. Dette gælder for to ud af tyskfagets trinmål svarende til to ud af i alt 177 trinmål for samtlige fag. På den baggrund angiver trinmålsrapporteringen, at der er et tilfredsstillende fagligt niveau. Læse og stavefærdigheder: Skolernes tilbagemeldinger om forbedring af læse- og stavefærdigheder og øget læselyst viser en positiv udvikling. Forbedringen af elevernes læsefærdighed er størst på de yngste klassetrin, mens der kan måle fremgang i stavefærdighederne på alle undersøgte klassetrin. Øvrige forhold Fra skolernes bidrag til kvalitetsrapporten er der blevet identificeret en række indsatsområder for de kommende år. Det er væsentligt, at der tilrettelægges en målrettet indsats for at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen, særligt elevernes skriftlige kompetencer bør forbedres, der skal iværksættes en indsats med henblik på at styrke elevernes læsning af faglige tekster. Denne tekstform er i øvrigt ofte knyttet sammen med de skriftlige afgangsprøver, der tilrettelægges en målrettet udvikling af lærernes og pædagogernes faglige kompetencer, samarbejdsstrukturerne omkring undervisningen organiseres med henblik på bedre udnyttelse af videndeling og udbredelse af god praksis, skolelederne og skoleledelserne uddannes til at håndtere strategisk ledelse af skoleudvikling. På det pædagogiske og faglige område er der på de fleste af kommunens skoler fokus på processen i forhold til dannelsen og sammensætningen af lærernes undervisningsteam. Det tillægges stor vægt, at lærerne har faglig kompetence i forhold til de fag, de underviser i, og at undervisningen søges dækket af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer på tilsvarende niveau. Denne proces er påbegyndt. Det kan på baggrund af gennemsnitskarakterer, nationale test og læseresultater konstateres, at Gladsaxe Kommunes skolevæsen generelt er placeret omkring enten middelkarakterer eller middelværdier. Dette er et tilfredsstillende resultat set ud fra en samlet vurdering. Vurderingen af indsatsen på den enkelte skole uddybes i afsnit Elevernes udbytte af undervisningen vurderes på tre niveauer: sikker, på vej eller begyndt. 215

6 Den i 2006 vedtagne skolepolitik for perioden stiller krav til forbedringer af elevernes udbytte af undervisningen, og set i den sammenhæng er det byrådets ambitionsniveau, at elevernes udbytte af undervisningen skal forbedres. Ved gennemgangen af skolernes indberetning af lærernes vurdering af elevernes udbytte af undervisningen set i forhold til Fælles Mål kan det i alle fag konstateres, at der på kommunens skoler generelt er en positiv vurdering af elevernes udbytte af undervisningen. Dette både i de fag som er forbundet med folkeskolens afgangsprøver og test af forskellig karakter men også i de fag, som ikke er forbundet med prøver eller test. Når gennemgangen af denne indberetning kombineres med en gennemgang af skolernes skriftligt fremsendte beskrivelser af det pædagogiske liv og udviklingen af dette på kommunens folkeskoler, kan det konstateres, at der i Gladsaxe Kommunes folkeskoler findes et stort potentiale inden for det praktisk - musiske område. Der gennemføres år efter år musicals, større teateropsætninger, store idrætsarrangementer, venskabsbyarrangementer, First LEGO League med meget mere. Dette er aktiviteter som i høj grad er med til at give og udvikle kompetencer hos vore elever. Det er imidlertid ikke inden for denne kvalitetsrapports rammer og metoder at skulle udvikle en metode, som kan sikre en ensartet beskrivelse og vurdering af effekten af praktiske/musiske tværfaglige undervisningsforløb emneuger og lignende. Der er derfor en række aktiviteter og læringsområder, som ikke indgår i denne rapport, og hvor vurderingen fra skole til skole ikke har det samme objektive udgangspunkt. Det vil være præget af den enkelte skoleledelses og lærergruppes vurdering af elevernes udbytte af undervisningen. Tværfaglige kompetencer og personlig udvikling kan ikke sættes på en enslydende formel på tværs af skolerne i vort skolevæsen. 3.2 Særlige kommunalt besluttede indsatsområder Skolevæsenet har i de senere år arbejdet med at implementere de kommunalt besluttede indsatsområder: Læsning, Helhed og sammenhæng i børnenes liv, herunder overgangene mellem dagsinstitution, SFO og skole, samt it området som led i den kommunale strategi om den digitale kommune Forbedring af læse- og stavefærdigheder og læselyst Målene for den kommunale læseindsats er flere gode læsere, færre dårlige læsere og større læselyst hos alle børn. Til fremme af disse mål har der siden 2001 været en læsevejleder på hver skole. Hvert år indsender skolerne læseprøveresultater for 2., 5. og 8. klasse. Forvaltningen har i 2004 og 2006 udarbejdet delrapporter med tilbagemelding til skolerne om udviklingen på området. I 2. klasse er der en stadig forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder: den procentvise andel af hurtige og sikre læsere er steget støt i perioden samtidig med, at antallet af elever med særlige undervisningsbehov er faldet. Ved periodens start i 2001 lå resultaterne for elevernes færdigheder i Gladsaxe Kommune i intervallet inden for normområdet i forhold til landsstandarden, i 2005 og 2006 ligger resultaterne bedre end landsstandarden. I 5. og 8. klasse kan der ikke spores statistisk signifikante ændringer mellem klasse svinger lige omkring landsgennemsnittet både med hensyn til gode og mindre gode læsere. I 8. klasse ligger den procentvise andel af gode læsere omkring landsnormen, mens andelen af langsomme og usikre er mindre end gennemsnittet på landsplan. 216

7 I 5. og 8. klasse er der forskel på læsefærdighederne af forskellige teksttyper. De største problemer på begge klassetrin forekommer ved læsning af svær fagtekst. Særligt de tosprogede elever har store vanskeligheder med denne type tekst. Elevernes stavefærdigheder er også blevet målt. Her er der fremgang på alle de undersøgte klassetrin. Elevernes læselyst er forsøgt belyst gennem en række forskellige spørgeskemaer. Der kan ikke påvises nogen signifikante ændringer i perioden I 5. og 8. klasse måles den største læselyst hos de hurtige læsere, på alle klassetrin er oplevelsen af læselyst primært forbundet med den aktuelle klasses læsemiljø. Alle skoler evaluerer elevernes læseudvikling ved årlige læse-staveprøver på de fleste eller alle klassetrin og afholder klasselæsekonferencer, hvor alle mål evalueres. Klasselæsekonferencerne gennemføres som minimum en gang om året på klassetrinnene klasse, en del skoler inddrager nogle yderligere trin. En opsamling af skolernes tilbagemeldinger på målet om forbedring af læse- og stavefærdigheder og øget læselyst viser en positiv udvikling. Indsatsområdet beskrives nærmere i Hovedrapportens afsnit Fælles pædagogik vedr. overgang mellem børnehave, SFO og skole Det fremgår af skolernes kvalitetsrapporter, at de i høj grad følger intentioner og procedurer i udviklingsarbejdet om helhed og sammenhæng i barnets liv via pædagogisk kontinuitet. Det er vurderingen, at såvel forældre og børn som skolens personale har været tilfredse med de aktiviteter og forbindelseselementer, der er anvendt for at fremme helhed og sammenhæng i barnets liv. I det kommende skoleår skal indsatsområdet stå sin prøve i skoleregi, idet pædagogisk kontinuitet skal indarbejdes i den pædagogiske praksis i SFO og børnehaveklasse. Indsatsområdet beskrives nærmere i afsnit Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Der sker tilfredsstilende fremskridt med hensyn til anvendelsen af de tre Intra-moduler. PersonaleIntra opfattes generelt som det primære kommunikationsværktøj mellem ledelse og ansatte og mellem ansatte, og denne opfattelse støttes af de målinger der er foretaget. Med hensyn til Elev- og ForældreIntra varierer billedet mere fra skole til skole, idet disse Intranet er indført i forskellig takt på skolerne. Det vurderes dog, at der sker fremskridt på alle skoler. Skolerne har lagt planer om at skabe en yderligere indsats i det kommende skoleår. Derudover arbejdes der med, at finde en metode til opgørelse af elever og forældrenes brug af Elev og ForældreIntra. Indsatsområdet beskrives nærmere i afsnit Fremtidige indsatsområder Gladsaxe Byråd vedtog i 2006 en skolepolitik, gældende fra 2007 til De mål, der er beskrevet i politikken, er udtryk for de kommunale indsatsområder, der skal være styrende for skoleudviklingen i kommunens skolevæsen. 217

8 Indsatserne har i udspring i visionerne for det kommunale skolevæsen: uddannelse og dannelse, rummelighed samt trivsel og samarbejde. Der er således formuleret klare mål og krav til resultaterne i hele perioden. Her skal nævnes de indsatsområder, der har særlig fokus det kommende år. Kompetenceudvikling For at understøtte en stadig faglig udvikling af lærerne igangsættes et stort antal pædagogiske diplomuddannelser af naturfags- og matematikvejledere. Denne uddannelse omhandler 27 lærere og strækker sig over årene Dertil kommer en uddannelse af socialemotionelle vejledere (20 lærere i skoleåret 2007/08) samt et særligt tilrettelagt modul inden for pædagogisk ledelse, rettet særligt mod ledere og ledelsesteam på kommunens skoler og SFO er; i alt 42 personer i det kommende skoleår. For at understøtte det kommunale indsatsområde Læsning vil der senere blive igangsat en læsevejlederuddannelse, der kan supplere det læsevejlederteam, der allerede er på skolerne. Der er udover generel læsevejledning også et ønske om at styrke indsatsen i forhold til den faglige læsning. Enkelte skoler mangler kvalificerede faglærere inden for særlige områder. Dette betyder, at skolerne ud af deres egen uddannelsespulje uddanner lærere i de manglende linjefagskompetencer. Faglig udvikling i undervisningen Uddannelsen af vejledere inden for ovennævnte fokusområder betyder også dannelsen af faglige netværk, som skal bidrage til udvikling og videndeling af den gode undervisning. Vejlederne skal derudover fungere som faglige fyrtårne på deres skoler, således at hele skolens faglærerkreds deltager i udviklingen af fagligheden. Gladsaxe Kommune har i flere år haft særligt fokus på elevernes alsidige personlige og sociale udvikling gennem opstillingen af fælles trinmål på samme måde som for folkeskolens almindelige fag. Erfaringer fra dette arbejde bliver opsamlet og videreført gennem videndeling og netværksdannelse. Denne indsats vil være gennemgående i hele skolepolitikkens handlingsperiode. Rummelighed Der skal oprettes flere familieklasser i det kommende år, således at antallet af udskilte børn kan mindskes. Uddannelse af lærerne i Familieklasserne er igangsat. Der bliver gennem udvikling af tilbud og forskellige modeller sat fokus på kammerat og mentorordninger, ligesom der udvikles forskellige modeller til mæglerordninger på skolerne tilpasset efter de enkelte skolers behov og kultur. Trivsel og samarbejde Der skal sættes fokus på elevernes undervisningsmiljø gennem opsamling af skolernes arbejde. I den forbindelse skal der udpeges indikatorer for god trivsel og samarbejde og afholdelse af konference som optakt til den næste lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. 3.3 Den specialpædagogiske bistand Der er foråret 2007 udarbejdet en analyse af den specialpædagogiske bistand i kommunen. Det primære formål var at undersøge mulighederne for at reducere udgifterne til specialundervisning i kommunen. 218

9 I analysen peges bl.a. på at der bør arbejdes på at sikre større rummelighed i den almindelige skole ved at reducere brugen af ressourcer på børn med mindre problemer og i stedet sætte ind der, hvor massiv støtte kan hindre udskillelse, at arbejdsgrundlaget (tværfaglig sagsbehandling, flere alternative forslag til foranstaltninger, handlingsplan med tidsterminer og bevillingsark) for visitationen i Børn og Særlig Støtte tidligere Visitationskontoret skal gennemføres fuldt ud, at der skal være en mere systematisk revisitation med større fokus på muligheden for at vende tilbage til den almindelige skole, at tilbuddene inden for kommunen tilpasses, så færre børn behøver at blive visiteret til tilbud, der ligger uden for kommunen. Disse anbefalinger vil indgå som en del af grundlaget for arbejdet på området i de kommende år. Analysen beskæftiger sig primært med de udskilte foranstaltninger. For den del af den specialpædagogiske bistand, der gives på den almindelige skole vurderes at indsatsen på den almindelige skole varierer fra skole til skole både i omfang (antal timer til området) og med hensyn til hvilke områder inden for det specialpædagogiske felt, der vægtes mest. Hvad der lægges vægt på, afhænger primært af hvilke behov, der registreres, men har også sammenhæng med skolens kultur og traditioner, at kvaliteten i den enkelte skoles indsats er afhængig af det lokale vidensniveau på området, at kvaliteten i indsatsen for det enkelte barn øges ved brug af mål- og handleplaner. Det vurderes endvidere, at der er behov for uddannelse/opkvalificering af det pædagogiske personale både i de udskilte foranstaltninger og i den integrerede specialpædagogiske bistand på den almindelige skole. Området beskrives nærmere i Hovedrapportens afsnit Undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog foregår som basis eller supplerende undervisning for de elever, der henholdsvis har intet eller begrænset kendskab til dansk eller som kan deltage i den almindelige undervisning, men har behov for støtte. Målet med undervisningen er, at give tosprogede elever færdigheder i dansk som andetsprog og give dem forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse og være en del af klassens øvrige sociale fællesskab. Der er afsat en pulje til dansk som andetsprog både centralt og på skolerne. Hvert år (fra 2001) opgøres det ud fra en sprogscreening i børnehaveklasserne, om de tosprogede børn ligger på samme niveau som de etsprogede danske børn for at vurdere om den sprogstimulering, der har fundet sted efter 4a, har været tilstrækkelig. Opgørelserne foretaget på de skoler, hvor der er en høj procent af tosprogede elever (Høje Gladsaxe Skole og Værebro Skole), viser, at de tosprogede børn er på niveau med de etsprogede børn. I de tilfælde, hvor enkelte børn ikke er på niveau, viser det sig som regel, at det drejer sig om tilflyttere eller, at der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende. Ud fra skolernes egne udtalelser, og opgørelser fra fx læseprøver på 2. og 5. klassetrin klarer de tosprogede elever sig generelt på lige fod med de etsprogede elever. Dette må tilskrives de ressourcer, der afsættes i forbindelse med dansk som andetsprog til de enkelte skoler, og den mulighed, der er, for at søge centrale midler, hvis der er behov for det. 219

10 Der er dog ofte et udbredt ønske om at kunne foretage mere grundige vurderinger, så indsatsen i højere grad kan målrettes den enkeltes behov, end tilfældet er i dag. Ligeledes er der et udtalt ønske om opkvalificering af lærerne. Området beskrives endvidere i Hovedrapportens afsnit Børne- og Kulturforvaltningens samlede vurdering af Marielyst Skole Skolens resultater ved folkeskolens afgangsprøver (fremgår af hovedrapport og skolerapporter afsnit 5.2), nationale testresultater (hovedrapport og skolerapporter afsnit 5.3) og de kommunale læsetest vurderes. Derudover vurderes skolens arbejde med elevens alsidige, sociale og personlige udvikling, skolens egen vurdering af elevernes udbytte af undervisningen og skolens arbejde med de kommunale indsatsområder. Skolen har for første gang i år har indrapporteret trinmål - skolernes vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen. Denne indgår i den samlede vurdering af skolen. Det er derfor ikke muligt i år at vurdere udviklingen over tid på dette område. Næste trinmålsevaluering gennemføres for skoleåret 2009/10 og vil da indgå i Kvalitetsrapporten. Sluttelig giver Børne- og Kulturforvaltninger en vurdering af skolens resultat. Marielyst Skole Folkeskolens afgangsprøver Elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger fint placeret med en stor del over middel og enkelte under middel. Skolens resultat betragtes som tilfredsstillende. Nationale testresultater Skolens resultat ligger pænt placeret omkring eller lidt bedre end middelværdien for alle test. Dette betragtes som tilfredsstillende. Elevens alsidige, sociale og personlige udvikling Marielyst Skole arbejder systematisk med evaluering af elevernes faglige udbytte af undervisningen og af elevernes alsidige og personlige udvikling. Indsatsen indgår som en fast del af lærerteamenes arbejde, og der følges op af ledelsen i de tilrettelagte teamsamtaler. På den baggrund vurderer skolens ledelse, at trivslen på skolen både for skolens almindelige elever og for eleverne i skolens gruppeordninger fungerer tilfredsstillende. Indsatsområder Skolen har på baggrund af konkrete testresultater og resultater ved afgangsprøverne vurderet, at der på udvalgte områder skal iværksættes særlige initiativer som efter- og videreuddannelse af lærere. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering Marielyst Skole har et solidt fagligt niveau. Der arbejdes målrettet med at skabe et godt læringsmiljø for skolens elever i normalklasser og gruppeordninger. Skoleledelsen har i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelse tilrettelagt et velstruktureret opfølgningssystem, der sikrer en god føling med elevernes faglige og personlige udvikling. Skoleledelsen er tydelig og aktiv som sparringspartner for lærerteamene. 220

11 Afsnit 4 Fakta om Marielyst Skole 4.1 Skolens mål og rammer Marielyst Skole lægger vægt på, at eleverne opnår en stor faglighed i skolens fag, it-området og i arbejdet med den internationale dimension. Der følges op på målet ved løbende evaluering af CKF-trinmål i årets teamsamtaler, byggende på lærerteamets og skoleledelsens vurderinger. Evalueringen dokumenteres til forvaltningen. Marielyst Skole lægger vægt på et godt miljø, herunder elevernes undervisningsmiljø og personalets arbejdsmiljø. Hvert år udarbejdes et grønt regnskab. Målet var at opnå Friluftsrådets Grønne Flag i 2005/06. I 2006/07 opnåede skolen Friluftsrådets Grønne Flag. Marielyst Skole lægger vægt på elevernes sundhed, herunder idrætsundervisning og aktiviteter. Målet er øget fokus på kantineområdet samt på SFO`ernes kost. Der blev etableret og gennemført en studiekreds vedrørende idrætsundervisningen. Både skole og SFO deltog i Projekt Flik-Flak om forebyggende tiltag mod overvægt samt mere bevægelse i hverdagen. Marielyst Skole lægger vægt på et godt og tæt skole/hjem-samarbejde. Det udmøntes i: Skolebestyrelsesmøder Kontaktforældremøder Forældremøder Skole-hjemsamtaler Forældreskolen på børnehaveklassetrinnet ForældreIntra. Marielyst Skole ønsker at forbedre brugernes opfattelse af elevernes trivsel. Mål: Kompasundersøgelse 2006 skal vise en forbedring af brugernes opfattelse af dette. Resultat: Kompasundersøgelsen fra december 2006 viste en markant bedre opfattelse hos forældrene af elevernes trivsel på Marielyst Skole. Specialundervisningen er organiseret på en måde, der skal gøre indsatsen overfor børn med særlige behov til et fælles anliggende for hele skolen. Målet er ligeledes at udvikle varierede former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 4.2 De pædagogiske processer på skolen, herunder principper fastlagt af bestyrelsen Skolens personale er organiseret i selvstyrende teams omkring de enkelte klassetrin. Teamene sammensættes ud fra skolebestyrelsens principper for teamdannelse. Skolepædagoger indgår i de selvstyrende team på indskolingsklassetrinnene. 221

12 Målet er at leve op til kravene i de faglige trinmål ved brug af varierede undervisningsformer, herunder projektarbejdsformer. Derfor skal undervisningen foregå på en aktiverende og motiverende måde med en høj grad af elevmedbestemmelse. Alle skolens team arbejder med fleksibelt skema, hvor det er den planlagte elevaktivitet, der er udgangspunktet for det nødvendige tidsforbrug og timernes placering på skemaet. Lærere og pædagoger har således også fleksibelt skema. Der undervises primært modulopdelt. Skolen lægger vægt på elevernes kendskab til det omgivende samfund. Alle klasser tager på ekskursioner ud af huset, og der er lejrskole på 5. og 9.kl. trin. Eleverne er i praktik på 8.- og 9.kl.trin. I skolens børnehaveklasse holdes børnene samlet det meste af skoleåret, men opdelt i pædagogisk tilrettelagte grupper. De to klasser dannes først i slutningen af børnehaveklassen den 1. juni ( Sen klassedannelse ). På denne måde kan vi se børnene an i forhold til deres evne til at samarbejde med andre elever, og vi kan sammensætte klasserne på et mere varieret grundlag ud fra skolebestyrelsens principper for sen klassedannelse. 4.3 Antal spor pr. klassetrin Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse og to spor på alle klassetrin. derudover havde skolen i 2006/07 fem gruppeordninger Elev- og klassetal Antal elever i alt og pr. klasse den 5. september Skole: BH- Klasse 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Marielyst , , , ,5 Skole: 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse I alt BH Klasse Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Marielyst , , , , , ,9 222

13 4.5 Antal af elever pr. lærer Årsværk inkl. ledere i BH. kl. Total antal elever inkl. BH. kl. Elev lærer ratio inkl. BH. kl. Årsværk eksklusiv BH. kl. Total antal elever eksklusiv BH. kl. Elev lærer ratio eksklusiv BH. kl. Marielyst 57, ,5 55, ,9 Skole GLK I alt: 593, ,6 562, ,0 Kilde: UNI-C Opgørelsesmetode I beregningen af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. Imidlertid har UNI-C ikke kunnet udtrække ressourcetiden, som lærerne bruger på amtskommunale specialklasseelever - ej heller elevtallet (tidligere 20.2). Derfor er der forskel på elevtallet i denne og ovenstående tabel for Gladsaxe, Marielyst, Søndergård og Værebro skoler. Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne og børnehaveklasselederne. Den samlede tid er delt med et standardårsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. 4.6 Udgifter pr. elev Skole Udgifter 2006/07 Antal elever Udgift pr. elev Marielyst Skole TOTAL Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode: Opgørelsen indeholder såvel centrale som decentrale udgifter og er opgjort på baggrund af forbruget i skoleåret 2006/07. De centrale udgifter omfatter lønudgifter til skolekonsulenter, kursusmidler og andre centrale puljer samt udgifter til specialpædagogisk bistand. De centrale udgifter er i ovenstående oversigt fordelt pr. skole efter elevtal. De decentrale udgifter omfatter hele skolens forbrug i perioden, inkl. udgifter til enkeltintegrerede elever, men eksklusiv udgifter til specialgruppeordninger. til enkeltintegrerede elever, men eksklusiv udgifter til specialgruppeordninger. 223

14 4.7 Udgifter til undervisningsmidler Oversigt over afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Skole Udgift 2006/07 Elevtal Udgift pr. elev Marielyst Skole TOTAL Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode: Opgørelsen indeholder såvel centrale som decentrale udgifter, og er opgjort på baggrund af forbruget i skoleåret 2006/07. De centrale udgifter omfatter en central pulje til elevaktiviteter, samt den centrale konto til indkøb af it-udstyr til skolerne. De centrale udgifter er i ovenstående oversigt fordelt pr. skole efter elevtal. De decentrale udgifter omfatter skolernes forbrug til inventar og undervisningsmidler og elevaktiviteter. Hertil er der lagt 90 % af skolernes udgifter til kopimaskine og papir 7. Udgiften til kopimaskine er for 2006, mens udgiften til papir er for skoleåret 2006/ Antal elever pr. nyere computer Der er i budgettet afsat midler til anskaffelse af computere mm, med det mål, at der i 2008 skal være højst 5 elever pr. computer. Dette mål er på nuværende tidspunkt ikke opnået på Marielyst Skole. Det fremgår af nedenstående tabel over computeranskaffelser finansår Marielyst UV-PC 490 Elevtal I alt Nyere end 3 år år 0 Ældre end 5 år 0 Antal i alt 92 Elever pr. PC 5,3 Elever pr. ny PC* - *Nyere PC er = mindre end 5 år gamle. Tallet er opgjort separat fordi bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter stiller krav om det. ( 7 stk. 4 pkt. 4.) Kilde: Tallene vedrørende computere er indberettet til hjemmesiden cis.emu.dk i perioden 8. januar til 15. februar 7 Udgiften til kopimaskine er opgjort i henhold til oplysninger fra indkøbsafdelingen. Vadgård Skole fremgår ikke af oplysningerne, men er medtaget med en gennemsnitsudgift af de andre skoler, ekskl. Lundevang. Udgiften til printerpapir er ligeledes opgjort i henhold til oplysninger fra indkøbsafdelingen. Følgende skoler har ikke købt papir gennem indkøbsaftalen; Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj, Søndergård, 10 klassecentret og Lundevang. Skolerne indgår derfor i opgørelsen som et gennemsnit af de andre skoler, dog med undtagelse af Lundevang, der indgår med ¼ af gennemsnittet 224

15 4.9 Elever i skolefritidsordning Andel af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Tallene er baseret på 5. september Elever, Bh. Klasse 3. klasse SFO børn Andel i SFO Marielyst Skole ,91 Gladsaxe Kommune ,38 Af tabellen fremgår det, at langt størstedelen af de børn der har mulighed for, at gå i SFO også benytter sig af tilbuddet, hele 98,91 pct. af børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse går i SFO Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolen anvender nedenstående faglige evalueringstester på de forskellige klassetrin. På 9.kl.trin afholdes terminsprøver og afgangsprøver. Prøver Dansk Matematik Børnehaveklassen Sproglig Screening og Kontrolleret tegneiagttagelse (2 gange årligt) 1. klasse IL-basis (kontrol af børns læseforudsætninger og begyndende læseudvikling) + OS 64 (ordlæseprøve) før læsekonferencen 2. klasse obl. danskprøver primo marts OS 120 (ordlæseprøve) 20-ords staveprøve Mig og skolen (trivsel) 3. klasse SL60 (sætningslæseprøve) ST3 (staveprøve) 4. klasse SL40 (sætningslæseprøve) ST4 (staveprøve) MG 1 (Matematik Grundliggende) diagnostisk prøve januar-februar el. maj-juni MG 2 diagnostisk prøve januar-februar el. maj-juni MG 3 diagnostisk prøve 5. klasse obl. danskprøver primo januar Læs 5 (læseprøve) ST 5 (staveprøve) 6. klasse ST 6 (staveprøve) MG 6 + FG 6 TL1 (læseprøve) 7. klasse ST 7 (staveprøve) MG 7 + FG 7 TL2 (læseprøve) 8. klasse obl. danskprøver TL 3 (læseprøve) MG 8 + FG 8 primo oktober ST 8 (staveprøve) 9. klasse FSA FSA MG 4 FG 4 (grundlæggende færdigheder) MG 5 + FG 5 Der arbejdes desuden med løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen, bl.a. ved afholdelse af to elevsamtaler hvert år med den enkelte elev. Her evaluerer elev og lærer i fællesskab elevens udbytte af undervisningen og trivsel i skolegangen, og der opstilles mål for den næste periode. Derudover udarbejdes der skriftlige elevplaner for den enkelte elev to gange om året. 225

16 Lærerteamene vurderer ved afslutningen af et skoleår, om den enkelte elev er sikker, på vej eller begyndt på de faglige og sociale trinmål. Lærerteamets vurdering drøftes i teamsamtaler med ledelsen og den samlede vurdering indrapporteres til forvaltningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolen har elevråd for de små elever (børnehaveklasse 3. kl.) og for de store elever (4. 9. kl.) Eleverne har medbestemmelse på undervisningen, hvilket sikres af de enkelte lærere i henhold til Folkeskoleloven. Alle team laver en årsplan for årets arbejde i klassen, og denne årsplan drøftes i planlægningsfasen med eleverne. 226

17 Afsnit 5 Mål: Alle børn og unge skal have uddannelse og dannelse 5.1 Indsatsområde: Forbedring af læse- og stavefærdigheder og læselyst Vi har arbejdet på at forbedre elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst med flg. værktøjer: Sprogstimulering Sproglig opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed Lydkurser Tidlig læsehjælp i samarbejde med forældrene Skrivning som støtte til læseudvikling Angrebsteknik til afkodning af ukendte ord Indkøb af passende let/svær fag- og skønlitteratur til både special- og normalundervisning Tilrettelægning af undervisningen ud fra elevernes læringsstile Skolens kompetencecenter (et specialundervisningsteam bestående af specialundervisningskoordinator, to specialundervisningslærere, to læsevejledere og to AKT-lærere) har som mål at få alle lærere omkring et klassetrin til at tage medansvar for elevernes læselyst og læseudvikling Nogle klassetrin tilrettelægger læsekurser og læseuger. Tilbagemeldingen på den kommunale læserapport har vi fulgt op på følgende måde: Skolens kompetencecenter har læst rapporten og drøftet de enkelte klassers resultater og har undersøgt, om der tages hånd om elever med særlige behov. Skolen har øremærket specialundervisningstimer til elever med store læse- og stavevanskeligheder. 227

18 5.2 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 2006/07 Disciplin ST FSA 9. årgang Dansk - Læsning 8,65 8,07 Dansk - Retskrivning 8,14 8,3 Dansk - Skr. fremstilling 8,67 8 Dansk - Orden 8,72 8,17 Dansk - Mundtlig 8,14 8,81 Matematik - Færdighed 8,91 8,54 Matematik - Problem 8,84 8,02 Matematik - Mundtlig 8,47 Engelsk - Skriftlig 8,53 8,83 Engelsk - Mundtlig 8,21 8,93 Tysk - Skriftlig 8,25 Tysk - Mundtlig 8,21 Fransk - Skriftlig 8,29 Fransk - Mundtlig 7,86 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 8,14 7,85 Biologi 8,21 Biologi - Skriftlig 8,48 Geografi 8,05 Geografi - Skriftlig 6,9 Historie 8,37 Samfundsfag 8,53 Samfundsfag - Skriftlig 8,05 Kristendomskundskab 8, Testresultater Resultaterne indgår i bedømmelsen af det faglige niveau på den enkelte skole, men offentliggøres ikke, da de er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b. 5.4 Trinmål Resultaterne offentliggøres ikke. Børne- og Undervisningsudvalget har vedtaget, at der skal være samme fortrolighedsgrad vedrørende denne rapport, som vedrørende de nationale test, som ikke må offentliggøres. 5.5 Lærernes undervisningstid Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Skolenavn Undervisningsgrad i % Marielyst Skole* 43** Gladsaxe Kommunes gennemsnit 41 *Enghavegård, Gladsaxe, Marielyst, Søndergård og Værebro Skole har specialgruppeordninger, der medfører at undervisningstimetallet er højere på disse skoler, eftersom specialgruppelærere har en større undervisningsandel end lærere der underviser i normalskolen. **En del af pausetiden er indregnet i undervisningstiden på Marielyst, og Værebro Skole. Kilde: BKF Økonomi 228

19 Opgørelsesmetode: (5. september 2006) Opgørelsen indeholder andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og er opgjort på baggrund af tiden brugt på undervisning (undervisning, anden undervisningstid samt lejrskoler) inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid nettoarbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning og individuel tid). *Enghavegård, Gladsaxe, Marielyst, Søndergård og Værebro Skole har specialgruppeordninger, der medfører, at undervisningstimetallet er højere på disse skoler, eftersom specialgruppelærere har en større undervisningsandel end lærere der underviser i normalskolen. **En del af pausetiden er indregnet i undervisningstiden på Marielyst, og Værebro Skole. 5.6 Gennemførsel af planlagte timer Marielyst Skoles registrering af gennemførte planlagte timer i ugerne 38, 46, 10 og 21 i skoleåret. En time er aflyst, når klassen arbejder alene, sendes hjem eller når holddeling, specialundervisning eller tosprogsundervisning aflyses. Årligt undervisningstimetal* Undervisningstimetal i 4 uger** Aflyste undervisnings timer** Gennemførte timer % Marielyst Skole , ,21 % Samlet for Gladsaxe ,4 710,88 97,94 % Kommune Kilde: Skolerne * Tallet er leveret af BKF Økonomi ** Timetallet er omregnet til klokketimer Opgørelsesmetode: Optælling af antal gennemførte lektioner er en manuel optællingsopgave, der er meget tidskrævende. Derfor er der udvalgt fire uger fordelt over året (svarende til 10 %). Det drejer sig om følgende uger: september uge 38 november uge 46 marts uge 10 og maj uge 21. En enkelt skole har gennemført registrering for hele skoleåret. Skolens resultat for de fire udvalgte uger afviger kun marginalt fra den komplette sammentælling over alle årets uger. En undervisningstime registreres som aflyst når: - Specialundervisningslæreren, holddelingslæreren eller 2. sprogundervisningslæreren fælle for skolen, på trinnet eller i klassen overtager undervisningen af en klasse - Timen er aflyst - Klassen arbejder alene. 229

20 5.7 Undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse Opgørelse over andel af undervisningen der gennemføres af lærere med linjefagsuddannelse, eller kompetencer svarende dertil. Tallene er opgjort af Marielyst Skole på baggrund af grundskemaet. Fag Fag Billedkunst 79 % Håndarbejde 100 % Biologi 89 % Idræt 87 % Dansk 100 % Kristendomskundskab 75 % Engelsk 100 % Matematik 100 % Fransk 0 % Musik 57 % Fysik/kemi 100 % Natur/teknik 86 % Geografi 100 % Samfundsfag 100 % Historie 89 % Sløjd 100 % Hjemkundskab 100 % Tysk 100 % Kilde: Skolens egen opgørelse Gennemsnit: 87 % 5.8 Tilrettelæggelsen af undervisningen af dansk som andetsprog På Marielyst Skole er hovedparten af timerne til undervisning i dansk som andetsprog lagt ud på de enkelte klassetrin. Timetallet er afhængigt af antallet af tosprogede elever på trinnet. Timerne læses af teamets lærere, der også vurderer den enkelte elevs behov for støtte i klassen, på hold eller enkeltundervisning. 14 ugentlige timer til undervisning i dansk som andetsprog er placeret i Skolens kompetencecenter. Hvis den enkelte lærer er i tvivl om en elevs behov, kan læreren få hjælp fra Kompetencecentret, der kan gå ind og teste og vejlede omkring det enkelte barn Eleverne modtager i gennemsnit ca. to timer om ugen i dansk som andetsprog. Skolen har tre lærere med linjefag eller en uddannelse svarende dertil i dansk som andetsprog, og 50 % af lærerne har været på kurser inden for området - enten som led i læreruddannelsen på seminariet eller i form af efteruddannelseskurser. Tosprogede elever har tilbud om at komme i lektiecafè 2x2 timer om ugen ligesom skolens øvrige elever. Skolen øremærker timer til enkeltundervisning af elever med væsentlige dansksproglige problemer. Hvis en tosproget elev har brug for specialpædagogisk bistand, får han/hun et tilbud i lighed med skolens øvrige elever. Lærerteamet omkring eleven udarbejder en Pædagogisk kortlægning af den enkelte elev, og den lærer på trinnet, der står for specialundervisningen, fører en pædagogisk dagbog for den enkelte elev. 230

21 5.9 Omfang af undervisningen i dansk som andetsprog der gennemføres af linjefagsuddannede Lærere tilknyttet undervisningen i dansk som andetsprog Med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil. Andel der er linjefagsuddannet eller tilsvarende kompetencer Marielyst Skole % Samlet for Gladsaxe ,62 % Kommune Kilde: Skolens egen opgørelse 5.10 Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling Skole Udgift 2006/07 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer Marielyst Skole , TOTAL , Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode: Opgørelsen indeholder såvel centrale som decentrale udgifter og er opgjort på baggrund af forbruget i skoleåret 2006/07. De centrale udgifter omfatter forbrug på den centrale kursuskonto, lederudviklingskontoen, kontoen til it-kurser og kontoen til konsulentkurser. De centrale udgifter er i ovenstående oversigt fordelt pr. skole efter antal lærere. De decentrale udgifter omfatter forbruget på skolernes konto til kursus til lærere. Udgifter pr. lærer dækker ikke over udgifter til lærerløn eller vikarer, når lærerne er på kursus Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Beregnet overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne baseret på tilmelding til Ungdomsuddannelse pr. 15. marts I Gladsaxe Kommune betragtes 10. klasse som begyndelsen på en ungdomsuddannelse, da 10. klassetrinnet ikke er omfattet af undervisningspligten. Overgangsfrekvens fra 9. klasse: 100 % af 9. klasseårgangen er tilmeldt en ungdomsuddannelse. 231

22 9. klasse Antal elever der har ønsket Piger Drenge 10. klasse I alt 9. klasse 10. klasse folkeskolen klasse folkeskole m/ brobygning 10. klasse fri grundskole 10. klasse fri grundskole m/ brobygning 10. klasse efterskole 10. klasse efterskole m/ brobygning klasse på hus- og håndarbejdsskole Tilmeldt 10. skoleår SAMLET Erhvervsuddannelserne De merkantile uddannelser Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Faglært landmand SAMLET Social- og sundhedsuddannelse Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Pædagogisk grunduddannelse SAMLET Gymnasiale uddannelser Studentereksamen - stx Studenterkursus Højere forberedelseseksamen - hf Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx 5 5 SAMLET Andet EGU - erhvervsgrunduddannelse Uddannelser som ikke er nævnt ovenstående Antal elever, der ikke går direkte i uddannelse Antal elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen SAMLET I alt

23 Afsnit 6. Mål: Skolen er rummelig 6.1 Indsatsområde: Udvikling af en fælles pædagogisk metode for overgang mellem daginstitution og skole Marielyst Skole lægger vægt på helheden i skolestarten, og der udarbejdes informationsmateriale til hjemmet vedrørende barnets SFO- og skolestart. SFO og skole følger de fastlagte principper og procedure i forbindelse med implementering af Gladsaxemodellen for børnenes overgang fra børnehave til SFO og skole, herunder det lokale udviklingsarbejde i studiekredsen for Marielyst Skoles skoledistrikt. Der er udarbejdet en ny procedure for overleveringen fra børnehave til SFO/skole. Der holdes et overleveringsmøde, hvor SFO og skole inviterer børnehaverne til en overleveringssnak i forhold til kommende skolebørn. Mødet afholdes på baggrund af de udviklingsskemaer, børnehaverne har udarbejdet i samarbejde med forældrene. Marielyst Skole og SFO har en særlig Forældreskole, hvor forældrene til elever i børnehaveklassen inviteres til fire arrangementer i løbet af barnets første år i SFO og skole. Den fælles pædagogiske metode fastholdes også i teamstrukturen, hvor der tilknyttes to skolepædagoger til hvert klassetrin i indskolingen. Skolepædagogerne følger de samme børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Det skal medvirke til at skabe kontinuitet for eleverne og i forældresamarbejdet. 6.2 Den specialpædagogiske bistand Hovedparten af timerne til specialundervisning er lagt ud på de enkelte klassetrin. Elever med store indlæringsvanskeligheder tildeles øremærkede timer. Nogle elever modtager støtte i klassen. Andre får specialundervisning på et lille hold eller får enkeltundervisning 14 ugentlige specialundervisningstimer er lagt i Skolens kompetencecenter. De to AKT-lærere arbejder samtidigt i skolens familieklasse en dag om ugen. Det enkelte lærerteam kan tilkalde en kompetencelærer, som kan være behjælpelig med at tilrettelægge undervisningen for enkelte elever eller grupper. Eleverne tilbydes lektiecafè 2 x 2 timer på skolens bibliotek; dette tilbud benyttes især af de større elever. De forebyggende indsatser på skolen foregår som: Sprogstimulering Motorik Tidlig læsehjælp Sproglig opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed. 233

24 Antal enketeltintegrerede elever på skolen Klassetrin Elever lærertimer er tilknyttet den specialpædagogiske bistand. 12 lærere er tilknyttet den specialpædagogiske bistand. 0 elever går op til afgangsprøven på særlige vilkår. 6.3 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasserækker Marielyst Skole har 32 elever i specialgrupper heraf er 24 Gladsaxe-børn. 6.4 Omfanget af specialundervisning der varetages af linjefagsuddannede lærere Lærere tilknyttet specialundervisning - der har en specialpædagogisk uddannelse Andel der har en specialpædagogisk uddannelse Marielyst Skole* % Samlet for GLK: ,71 % * her er udelukkende indregnet de lærere som er tilknyttet normalskolen Marielyst skole har opgivet separate tal fra henholdsvis normalskolen og specialklasserne. Note: Specialpædagogisk uddannelse er her defineret, som minimum et årskursus (svarende til minimum 90 timers uddannelse). Kilde: Skolernes egen opgørelse I skolens normalklasseafdeling tillægges Skolens kompetencecenter 14 specialundervisningstimer og 14 tosprogstimer, i alt 28 timer, som bruges fleksibelt og målrettet af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende uddannelse. Herudover fordeles 46 specialundervisningstimer på de 10 klassetrin, hvor de på hvert klassetrin læses af den lærer i teamet, som har størst kompetence til at varetage specialundervisningen. 234

25 Afsnit 7 Mål: Skolen er præget af trivsel og samarbejde 7.1 Indsatsområde: Udvikling af brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra PersonaleIntra Besøg Flere Antal Dec. Antal april ForældreIntra Besøg Flere Antal Dec. Antal april ElevIntra Besøg Flere Antal Dec. Antal april Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for brug af SkoleIntra, hvor der udtrykkes forventninger til forældres og personales brug af værktøjet. Den interne skriftlige kommunikation på skolen sker næsten udelukkende via PersonaleIntra. 90 % af skolens forældre er tilmeldt ForældreIntra, som blev oprettet 1. august Hovedparten af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem foregår nu elektronisk. ElevIntra blev oprettet pr. 1. januar Det er ikke muligt for elever i skolens indskolingsafdeling (børnehaveklasse - 3. kl.) at benytte ElevIntra. I ovennævnte opgørelse indgår derfor 14 normalklasser og 4 af skolens specialklasser (seks elever i hver klasse). Skolen har lavet en plan for øget brug af Elev- og ForældreIntra i skoleåret 2007/ Skole og hjem samarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner Skolebestyrelsen har vedtaget principper for skole-hjemsamarbejdet og principper for elevplaner. Der udarbejdes skriftlige elevplaner for alle elever to gange om året. Normalt afholdes der to skole-hjemsamtaler pr. år pr. elev, men med indførelsen af elevplaner er der mulighed for at erstatte én skole-hjem samtale med den skriftlige elevplan. I indskolingsklasserne afholdes fælles SFO/skole hjemsamtaler med deltagelse af både lærere og pædagoger. Der holdes i hver klasse 1-2 forældremøder og et andet arrangement med klassens forældre, ligesom der også er 1-2 forældrearrangementer i SFO. Der holdes for forældrene i børnehaveklassen tre øvrige arrangementer i løbet af barnets første skoleår. 235

26 Som beskrevet ovenfor er 90 % af skolens forældre er tilmeldt ForældreIntra, der medfører, at hovedparten af den skriftlige skole-hjemkommunikation foregår elektronisk. Der er i alle klasser et antal kontaktforældre, som har mulighed for at mødes efter behov med klassens lærere. Skolen har i alt ca. 80 kontaktforældre. 7.3 Brugertilfredshedsundersøgelse (forældre) I slutningen af 2006 gennemførte Gladsaxe Kommune for anden gang en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med kommunens skoler. Undersøgelsen viste, at ca. 84 % af forældrene på Marielyst Skole alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole og SFO. For alle skoler i Gladsaxe Kommune var ca. 8 ud af 10 enten tilfredse eller meget tilfredse med skole og SFO. Nedenstående tabel viser fordelingen på baggrund af alt i alt tilfredsheden for Marielyst Skole. Marielyst Skole Meget Utilfreds Hverken Tilfreds Meget Total utilfreds /eller tilfreds Antal besvarelser % 0,0 1,3 14,3 51,9 32,5 100, Elevers fravær SKOLE Sygedage Andet lovligt fravævær Ulovligt fra- Fravær i alt Marielyst 4,20 % 1,04 % 0,43 % 5,67 % GLK TOTAL 3,93 % 1,52 % 0,81 % 6,26 % Kilde: BKF økonomi Opgørelsesmetode: Elevfraværet er opgjort på baggrund af fraværslister, der er opgjort på den enkelte skole. Opgørelsesperioden er fra august 2006 til marts Grundet manglende data er de sidste måneder af skoleåret ikke medtaget. 7.5 Læreromsætningen Personaleomsætning for lærere fra Skole Lærere, Lærere, Fratrådte Personaleomsætning Marielyst ,4 % GLK I alt ,8 % Note: Personaleomsætningen er kun for månedslønnede lærere. Kilde: Personaleafdelingen Opgørelse: Personaleomsætningen er beregnet ud fra det gennemsnitlige antal månedslønnede lærere i perioden 1. august marts

27 Kvalitetsrapport for skoleåret Mørkhøj Skole 237

28 Afsnit 3 Sammenfattende vurderinger 3.1 Gladsaxe Kommunes skolevæsen Afgangsprøverne Ved vurderingen af det faglige niveau på folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er der lagt vægt på, at fagene vurderes særskilt. Vurderingen af det faglige niveau tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve samt i de gennemførte nationale og lokale test. I nedenstående skema er elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. kl. opstillet for henholdsvis folkeskolerne i Gladsaxe Kommune og på landsplan. Undervisningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt beregnet kommune- og landsgennemsnit for elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver 2007, derfor fremgår resultaterne fra 2006 i nedenstående skema. Resultaterne af afgangsprøverne 2007 er medtaget i vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau og karaktererne kan ses i de enkelte skolerapporter (afsnit 5.2). For at illustrere udviklingen i karaktergennemsnit over tid er der medtaget data fra både år 2000 og Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik orden Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Tysk mundtlig Fransk mundtlig Biologi skriftlig Biologi mundtlig Fysik/kemi Fysik/kemi skriftlig Fysik/kemi mundtlig Biologi/fysik/kemi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Landplan 8,1 7,9 8,0 8,5 8,1 8,0 8,3 8,4 7,9 8,2 * * 8,0 * * * 9,1 8,9 Gladsaxe 7,9 8,1 8,3 8,6 7,9 8,2 8,4 8,8 7,9 9,0 * * 8,0 * * * Landsplan 7,7 8,0 7,8 8,4 7,8 8,0 8,3 7,7 8,0 7,7 8,2 ** 7,8 7,7 7,8 9,1 8,8 Gladsaxe 7,6 8,1 8,2 8,6 7,8 8,0 8,6 7,7 7,6 7,6 8,5 ** 7,8 7,9 7,9 9,3 9,3 * Ingen prøve. ** Ny prøveform. Ved en gennemgang af karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve kan det konstateres: at der både på landsplan og lokalt plan i Gladsaxe er sket et mindre fald i elevernes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fra 2000 til 2006, 8 Alle tal i tabellen refererer til 13-tals skalaen. Fra 2008 vil den nye 12-tals skala være gældende. 9 For fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab gælder, at det er få elever, som går til folkeskolens afgangsprøve, og at der i 2000 og i 2006 ikke var elever fra Gladsaxe, som gik til afgangsprøve. 10 Det er med de seneste ændringer i Lov om Folkeskole vedtaget, at alle elever som hovedregel går til afgangsprøve. 11 For Gladsaxe Kommune gælder, at minimum 97 % af kommunens elever har været til afgangsprøve i dansk og matematik samt at mellem 90 og 95 % har været til afgangsprøve i sprogfagene. 12 Undervisningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt beregnet kommune- og landsgennemsnit for elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver Resultaterne for den enkelte skole er medtaget i vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau. 238