Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Djurslandsskolen Djursvej 10 i Ørum. Dato: Onsdag den 6. juni 2018 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Fraværende: Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie Joan Åkesson Kåre Lehmann Laursen Karoline Bergkvist Søgaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Pia Bjerregaard (O) Michael Vejlstrup (I) Kristina Hviid (V) Jørgen Deichgræber, suppleant Peter Hjulmand Fritz Birk Sørensen (A) Michael Vejlstrup (I) Norddjurs Kommune

2

3 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på Djurslandsskolen samt orientering om OCN-metoden Godkendelse af referat fra 9. maj Hovedtemaer til pårørendepolitik i Norddjurs Kommune Budgetproblemer i 2018 og Kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Forslag til kvalitetsstandarder for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb samt aktivitets- og samværstilbud Forslag til kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til kvalitetsstandard og indsatskataloger på børne- og ungeområdet Forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for demens Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt Norddjurs Kommunes Handicappris Evaluering af dialogmøde med erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den 23. maj Handicaprådets arbejdsplan Orientering Jysk Fællesindkøb - Genudbud på levering af ortopædisk fodtøj...15 Bilagsoversigt...16 Norddjurs Kommune

4 Handicaprådet Besøg på Djurslandsskolen samt orientering om OCN-metoden G01 18/287 Åben sag Sagsgang HR Sagsfremstilling Handicaprådet besøger Djurslandsskolen på Djursvej 10 i Ørum, hvor der vil være en kort rundvisning på Djurslandsskolens afdeling på Djursvej. Herefter vil afdelingsleder Louise Eeg True give et oplæg om skolens arbejde med OCNprogrammer i udskolingen. Efter oplægget holder handicaprådet sit ordinære møde på Djurslandsskolen. Beslutning i Handicaprådet den Afdelingsleder Louise Eeg True fortalte om OCN-programmer i udskolingen på Djurslandsskolens afdeling på Damgården. Herefter fortalte Jesper Juel om Djurslandsskolens forskellige afdelinger og viste rundt på skolen. 1

5 Handicaprådet Godkendelse af referat fra 9. maj G01 18/285 Åben sag Sagsgang HR Sagsfremstilling Referat fra mødet den 9. maj 2018 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 2

6 Handicaprådet Hovedtemaer til pårørendepolitik i Norddjurs Kommune P22 18/1332 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 28. februar 2018 en drejebog for udarbejdelsen af en pårørendepolitik i Norddjurs Kommune. Drejebogen er vedlagt som bilag. I maj 2018 har der været afholdt to velbesøgte offentlige temamøder om det gode pårørendesamarbejde. Her har fire oplægsholdere givet forskellige personlige og faglige betragtninger på de muligheder og udfordringer, der kan ligger i samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere. På møderne har de fremmødte på baggrund af oplægget givet deres input til indholdet i en pårørendepolitik. Styregruppen for pårørendepolitikken har samlet materialet fra den indledende proces og udarbejdet et notat, der beskriver et forslag til målgrupper, kerneværdier og hovedemner i en pårørendepolitik. Notatet er vedlagt som bilag. Notatet danner grundlag for hvilke temaer, der skal belyses yderligere i anden fase af udarbejdelsen af pårørendepolitikken. Her vil der bl.a. blive lavet fokusgruppeinterview med udvalgte grupper af borgere, pårørende, ledere og medarbejdere. Den videre proces munder ud i, at der i november afholdes et heldagsseminar hvor indholdet i pårørendepolitikken skal formuleres. På heldagsseminaret deltager borgmesteren, voksen- og plejeudvalgets medlemmer, repræsentanter fra de øvrige politiske partier i kommunalbestyrelsen og repræsentanter fra ældrerådet og handicaprådet samt leder- og medarbejderrepræsentanter. 3

7 Handicaprådet Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 29. juni 2018 besluttet, at sende notatet med forslag til målgrupper, kerneværdier og hovedemner til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 18. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til målgrupper, kerneværdier og hovedemner i pårørendepolitikken. Bilag: 1 Åben Drejebog for udarbejdelsen af pårørendepolitik 13614/18 2 Åben Målgruppe, kerneværdier og emner i pårørendepolitikken 87242/18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til målgrupper, kerneværdier og hovedemner i pårørendepolitikken til efterretning. Handicaprådet bemærker, at der er to målgrupper, som ikke er repræsenteret i pårørendepolitikken hhv. børn som pårørende og pårørende til børn med handicap. 4

8 Handicaprådet Budgetproblemer i 2018 og Ø00 18/39 Åben sag Sagsgang BUU, høring, BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde den 22. marts 2018 blev det i forbindelse med behandlingen af budgetkontrollen pr. ultimo februar 2018 besluttet, at der skal udarbejdes forslag til: Hvordan budgettet på udvalgets område kan overholdes i 2018 Hvordan ressourcerne på skoleområdet kan fordeles i Baggrunden for at foretage en revurdering af ressourcefordelingen på skoleområdet er, at der er konstateret en skævhed i udmøntningen af budgettet til specialundervisning (se selvstændigt dagsordenspunkt). Som opfølgning på børne- og ungdomsudvalgets beslutning er der udarbejdet en ny, opdateret budgetkontrol pr. ultimo marts Samtidig er der udarbejdet et notat, der beskriver de samlede budgetproblemer på børne- og ungdomsudvalgets område i 2018 og Både budgetkontrollen og notatet om budgetproblemerne er vedlagt som bilag. I notatet om budgetproblemerne er der desuden beskrevet et forslag til en omplacering af ressourcerne på skoleområdet i 2018, som kan bidrage til at rette op på de opståede skævheder ved udmøntningen af budgettet til specialundervisning. I forhold til at sikre en fremtidig overholdelse af budgettet på børne- og ungdomsudvalgets område er der endvidere udarbejdet en oversigt over en række områder, hvor det vil være muligt at gennemføre driftsbesparelser. Da hovedparten af besparelserne vil medføre 5

9 Handicaprådet personalereduktioner, hvor der er lange opsigelsesperioder, må det påregnes, at de først får virkning fra og med Der er ligeledes udarbejdet et kort notat, der beskriver hvilke tiltag, der er igangsat på socialområdet med henblik på at bremse stigningen i udgifterne til forebyggende foranstaltninger og anbringelser af udsatte børn og unge. Oversigten over mulige besparelsesforslag og notatet om de igangsatte tiltag på socialområdet er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget drøftede på sit møde den 19. april 2018 forslagene til igangsatte tiltag på socialområdet med henblik på at bremse stigningen i udgifterne til udsatte børn og unge. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 19. april 2018 at sende forslaget til styring af udgifterne på socialområdet til høring i handicaprådet og berørte MED-udvalg med henblik på behandling på møde i børne- og ungdomsudvalget den 21. juni Høringsfristen er den 11. juni Økonomiske konsekvenser Budgetproblemerne i 2018 og 2019 er beskrevet i ovennævnte notat. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget om styring af udgifterne på socialområdet. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo marts 2018 på børne- og 55535/18 ungdomsudvalgets område 2 Åben Indsatstrappen 60975/18 3 Åben Oversigt over aftaleenhedernes mer-mindreforbrug i /18 4 Åben Tiltag/greb til økonomisk og faglig styring/udvikling på socialområdet /18 6

10 Handicaprådet børn og unge 5 Åben Budgetproblemer på børne- og ungdomsudvalgets område i 2018 og Åben Oversigt over mulige besparelsesforslag på børne- og ungdomsudvalgets område 55651/ /18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget om styring af udgifterne på socialområdet til efterretning. Handicaprådet bemærker, at det ved hjemtagning af tilbud bør sikres, at kvaliteten er sammenlignelig og ikke forringes. Såfremt, at der vil blive tale om forringelser, opfordrer handicaprådet til åbenhed. Desuden opfordrer handicaprådet til, at tiltag sker i respekt for børnenes tarv og familiernes situation. 7

11 Handicaprådet Kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste G01 18/5992 Åben sag Sagsgang BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til nye kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter efter Servicelovens 41 og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42. Forslaget til de nye kvalitetsstandarder er vedlagt som bilag. Ændringer: De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder er: Kvalitetstandarderne for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er delt op i to separate kvalitetsstandarder. Tidligere var ydelserne en del af den samlede kvalitetsstandard for børn og unge med handicap 0-18 år. Udover ydelserne efter 41 og 42 indbefattede den samlede kvalitetsstandard også aflastning efter Servicelovens 84 og ledsagerordningen efter Servicelovens 45. Kvalitetsstandarderne er nu blevet indarbejdet i den nye, fælles skabelon for kvalitetsstandarder i Norddjurs Kommune. Der er foretaget ændringer i formuleringer og sprogbrug, der letter læsningen, men som ikke har indholdsmæssig betydning. Der er ikke sket ændringer i serviceniveauet for hverken dækning af merudgifter eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. De ændrede beløbsgrænser/bevillingsstørrelser følger naturligt af den generelle løn- og 8

12 Handicaprådet prisudvikling samt den årlige regulering af de takster, der ligger til grund for udmålingen af bevillingerne. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 14. maj 2018 besluttet at sende forslagene til reviderede kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til høring. Høringsfristen er den 11. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslagene til reviderede kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard - Dækning af merudgifter til børn og unge (SEL 41) 72585/18 2 Åben Kvalitetsstandard - Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42) 72588/18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslagene til reviderede kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til efterretning. 9

13 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandarder for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb samt aktivitets- og samværstilbud P23 18/8764 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til nye kvalitetsstandarder for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb efter servicelovens 103 og aktivitetsog samværstilbud efter servicelovens 104. Forslaget til de nye kvalitetsstandarder er vedlagt som bilag. Ændringer Vedrørende kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb er de væsentligste ændringer i forhold til nuværende kvalitetsstandard: I beskrivelsen af målgruppen er det blevet specificeret, at der er tale om borgere under folkepensionsalderen. Under kriterier og omfang er det tilføjet, at beskæftigelse tilbydes på alle hverdage. Under beskrivelse af sagens afgørelse er det tilføjet, at en borger modtager en skriftlig afgørelse fra sagsbehandler senest 14 dage efter visitationsmødet. Procedurerne vedrørende fastsættelse af borgerens løn er indskrevet i kvalitetsstandarden Afsnittet om klageadgang er ændret således, at det ikke længere fremgår, at klagen skal sendes til en bestemt adresse. I stedet henvises til gældende klagevejledning, hvor procedurerne for såvel skriftlig som mundtlig indlevering af klage er beskrevet. Der er derudover rykket rundt på afsnit og foretaget ændringer i formuleringer og sprogbrug, der letter læsningen, men som ikke har indholdsmæssig betydning. 10

14 Handicaprådet Vedrørende kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud er de væsentligste ændringer i forhold til nuværende kvalitetsstandard: Under afsnittet afgørelse er tidligere beskrivelse af, hvad der lægges vægt på i afgørelsen, taget ud af kvalitetsstandarden Afsnittet om klageadgang er ændret således, at det ikke længere fremgår, at klagen skal sendes til en bestemt adresse. Der er også i denne kvalitetsstandard rykket rundt på afsnit og foretaget ændringer i formuleringer og sprogbrug, der letter læsningen, men som ikke har indholdsmæssig betydning. Forslaget til de nye kvalitetstandarder medfører ingen ændringer i serviceniveauet for hverken beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb eller aktivitets- og samværstilbud. Der er udelukkende tale om en specificering af allerede gældende procedurer. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 29. maj 2018 besluttet at sende forslagene til kvalitetsstandarder til høring i handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 18. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslagene til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb samt kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/ særligt tilrettelagt 87244/18 beskæftigelsesforløb 2 Åben Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud 87251/18 11

15 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslagene til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb samt kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud til efterretning. 12

16 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance G01 18/8768 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til ny kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Servicelovens 95 og 96. Forslaget til den nye kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Ændringer Forslagets væsentligste ændringer i forhold til nuværende kvalitetsstandard er: Kvalitetsstandarden er blevet uddybet og opdateret i forhold til gældende lovgivning. Målgruppen for både 95 og 96 er præciseret. Beskrivelse af arbejdsleder- og arbejdsgiverfunktionen er uddybet. Beskrivelsen under aktiviteter er delt op i paragraffer for præciseringens skyld. Det er nyt, at virksomheder og foreninger skal godkendes af Socialtilsynet. Det er ligeledes nyt, at afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp skal varsles i mindst 14 uger, jf. Servicelovens 3 a. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 29. maj 2018 besluttet at sende forslaget til kvalitetsstandard til høring i handicaprådet og ældrerådet. Høringsfristen fastsættes til den 18. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 13

17 Handicaprådet Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 87254/18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance til efterretning. Handicaprådet finder det positivt, at Socialtilsynet som noget nyt skal godkende virksomheder og foreninger. 14

18 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandard og indsatskataloger på børne- og ungeområdet G01 16/18728 Åben sag Sagsgang BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard og reviderede indsatskataloger på børne- og ungeområdet. Der drejer sig om: 1. Kvalitetsstandard for myndigheds- og visitationsenhedens behandling af sager på børne- og ungeområdet 2. Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs 3. Indsatskatalog for Familiehuset 4. Indsatskatalog for Forebyggelse og Tidlig Indsats. Som supplement til kvalitetsstandarden for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet er der i Norddjurs Kommune udarbejdet en række interne retningslinjer for myndigheds- og visitationsenhedens arbejde på dette område. Retningslinjerne er blevet udarbejdet og løbende godkendt i forbindelse med det Task Forceforløb, som Norddjurs Kommune har været en del af i perioden fra foråret 2014 og frem til efteråret Task Force-forløbet er et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune med det formål at højne kvaliteten i kommunens sagsbehandling og bidrage til øget læring og udvikling på børne- og ungeområdet. Der er udarbejdet interne retningslinjer for: 1. Børnefaglig undersøgelse 2. Systematik i sagsbehandlingen 15

19 Handicaprådet Underretninger 4. Handleplaner 5. Efterværn. Kvalitetsstandarden og de tilhørende indsatskataloger og retningslinjer er vedlagt som bilag. Ændringer: Forslagets væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder og indsatskataloger på børne- og ungeområdet er: Kvalitetsstandarden og indsatskatalogerne er blevet tilpasset til den nye, fælles skabelon for kvalitetsstandarder og indsatskataloger i Norddjurs Kommune. For at lette læsningen og forståelsen er der foretaget en sproglig tilpasning af materialet. Der er tale om små justeringer, som ikke har indholdsmæssig betydning. Der er ikke sket ændringer i tilbuddenes indsatser eller serviceniveau. Der er endnu ikke udarbejdet skriftlige retningslinjer for Norddjurs Kommunes arbejde i henhold til Servicelovens 11 stk. 3., der vedrører den forebyggende og tidlige indsats. Norddjurs Kommune er aktuelt sammen med Metodecenteret og Aarhus Kommune i gang med at afprøve en samarbejdsmodel for den del af de forebyggende foranstaltninger, der yders efter servicelovens 11, stk. 3. Den endelige formulering af retningslinjerne på dette område afventer prøveperiodens afslutning i sommeren Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 19. april 2018 besluttet at sende forslaget til kvalitetsstandard samt tilhørende indsatskataloger på børne- og ungeområdet i Norddjurs Kommune til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen er den 11. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til en revideret kvalitetsstandard og reviderede indsatskataloger på børne- og ungeområdet. 16

20 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard myndighed - børn og unge 56816/18 2 Åben Indsatskatalog - Børne- og Ungecentret Norddjurs 91455/18 3 Åben Indsatskatalog - Familiehuset 91456/18 4 Åben Indsatskatalog - Forebyggelse og Tidlig Indsats 91457/18 5 Åben Task Force retningslinjer - Børnefaglig undersøgelse 39216/18 6 Åben Task Force retningslinjer - Systematik i sagsbehandling 39218/18 7 Åben Task Force retningslinjer - Underretninger 39222/18 8 Åben Task Force retningslinjer - Handleplan 39221/18 9 Åben Task Force retningslinjer - Efterværn 39219/18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til en revideret kvalitetsstandard og reviderede indsatskataloger på børne- og ungeområdet til efterretning. 17

21 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for demens P23 18/1277 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet forslag til revideret kvalitetsstandard og indsatskatalog for demens. De væsentligste ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard for demens er: Konkrete sagsbehandlingstider er flyttet til indsatskatalog Kontaktinformationer er opdateret. De væsentligste ændringer i forhold til det nuværende indsatskatalog for demens er: Aflastning/afløsning oplysninger om dagtilbud er flyttet til afsnittet om dagtilbud Dagtilbud - det vejledende tidsforbrug ændres fra 2 dage til op til 2 dage om ugen (præcisering af gældende praksis) Dagtilbud - åbningstider for dagtilbud er opdateret Dagtilbud/træning - det er tilføjet, at der kan forekomme aflysninger grundet sygdom/ferie (præcisering af gældende praksis) Åben rådgivning - kontaktoplysninger og træffetid for demenskoordinatorer er tilføjet. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 29. maj 2018 besluttet at sende forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for demens til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 18. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 18

22 Handicaprådet Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslag til ny kvalitetsstandard og nyt indsatskatalog for demens. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for demens 87266/18 2 Åben Indsatskatalog for demens 87267/18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslag til ny kvalitetsstandard og nyt indsatskatalog for demens til efterretning. Handicaprådet bemærker, at det i forbindelse med det vejledende tidsforbrug (dagtilbud) fremover ikke bør blive sværere at få tilkendt 2 dage, end det er tilfældet i dag. 19

23 Handicaprådet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt A00 18/121 Åben sag Sagsgang BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt tilsynsrapporter fra tilsynsbesøg på: Børne- og Ungecenter Norddjurs Børnecentret Børne- og Ungecenter Norddjurs Ungecentret. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 14. maj 2018 besluttet at sende tilsynsrapporterne til høring i handicaprådet inden den endelige behandling i børne- og ungdomsudvalget. Høringsfristen er den 11. juni Økonomiske konsekvenser Punkter har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til de to tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt. Bilag: 1 Åben Børne- og Ungecenter Norddjurs - Børnecentret 69571/18 2 Åben Børne- og Ungecenter Norddjurs - Ungecentret 69576/18 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager de to tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt vedr. Børne- og Ungecenter Norddjurs til efterretning. 20

24 Handicaprådet Handicaprådet udtrykker sin anerkendelse samt bemærker, at der på området magtanvendelse er ydet en indsats, og at omfanget er blevet nedbragt. 21

25 Handicaprådet Norddjurs Kommunes Handicappris G01 13/1748 Åben sag Sagsgang HR Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i 2010, at der blev indstiftet en kommunal handicappris og godkendte i samme forbindelse kriterier for handicapprisen. Handicapprisen er de seneste år blevet uddelt i forbindelse med voksen- og plejeudvalgets ordinære møde sidst i november. I år er det tirsdag den 27. november Kriterier for uddeling af prisen er vedlagt som bilag. Nedenfor er skitseret et forslag til tidsplan: Uge 33, 2018 Annoncering under kommunens sider i den lokale presse. Pressemeddelelse og omtale på kommunens hjemmeside Uge 38, 2018 Frist for indsendelse af indstillinger af kandidater: mandag den 17. september 2018 Uge 40, 2018 De indsendte indstillinger behandles på handicaprådets møde den 4. oktober Handicaprådet udvælger to kandidater til prisen. Der tages kontakt til de udvalgte kandidater, og handicaprådet laver herefter indstilling til voksen- og plejeudvalget. Uge 44, 2018 Indstillingerne behandles og prismodtager vælges på voksen- og plejeudvalgets møde den 30. oktober Der udsendes invitationer til indstillede, indstillere, pressen, politikere, forvaltningsrepræsentanter, ældreråd og handicapråd. Uge 48, 2018 Handicapprisen uddeles på voksen- og plejeudvalgets møde den 27. november

26 Handicaprådet Uge 48, 2018 Offentliggørelse af vinder samt alle indstillede kandidater, som ønsker deres navn offentliggjort. Pressemeddelelse og omtale på kommunens hjemmeside. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at tidsplanen for uddeling af handicapprisen 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Norddjurs Kommunes handicappris kriterier 79863/18 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. Karoline Bergkvist Søgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 23

27 Handicaprådet Evaluering af dialogmøde med erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den 23. maj G01 18/286 Åben sag Sagsgang HR Sagsfremstilling Handicaprådet deltog i dialogmøde med erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den 23. maj Der var følgende punkter til mødet: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Fleksjob Oprettelse af stillinger under særlige vilkår partnerskaber Information om de initiativer, som Norddjurs Kommune agter at iværksætte herunder nyttejob og sanktioner Information om den nye FGU Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet evaluerer det afholdte dialogmøde med erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Handicaprådet den Tiltrådt. Karoline Bergkvist Søgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 24

28 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan G01 18/285 Åben sag Sagsgang HR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for handicaprådet i Arbejdsplan er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget og voksen- og plejeudvalget behandler i forbindelse med sine møder hhv. den 21. juni og den 26. juni forslag til at begrænse udgifterne. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den videre proces. Det kan dog være hensigtsmæssigt, hvis handicaprådet reserverer tid til at holde et ekstraordinært handicaprådsmøde inden sommerferien, såfremt det viser sig, at der bliver sendt budgetmateriale i høring. Det foreslås, at der med henblik på eventuel udarbejdelse af høringssvar reserveres tid til ekstraordinært møde i handicaprådet den 28. juni 2018 kl Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at: 1. Den reviderede arbejdsplan for 2018 godkendes 2. Handicaprådet beslutter, at reservere tid til et ekstraordinært møde den 28. juni 2018 kl

29 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan /18 Beslutning i Handicaprådet den Ad 1 Godkendt. Ad 2 Godkendt. Karoline Bergkvist Søgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 26

30 Handicaprådet Orientering G01 18/285 Åben sag Sagsgang HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der bliver orienteret om følgende: Temadag for kommunale handicapråd den 30. maj 2018 Alice Brask har deltaget. Retningslinjer vedr. reklamefinansiering. Udtrædelse af handicaprådet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Tiltrådt. Karoline Bergkvist Søgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 27

31 Handicaprådet Jysk Fællesindkøb - Genudbud på levering af ortopædisk fodtøj G01 18/6778 Lukket sag 28

32 Handicaprådet Bilagsoversigt 3. Hovedtemaer til pårørendepolitik i Norddjurs Kommune 1. Drejebog for udarbejdelsen af pårørendepolitik (13614/18) 2. Målgruppe, kerneværdier og emner i pårørendepolitikken (87242/18) 4. Budgetproblemer i 2018 og Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo marts 2018 på børne- og ungdomsudvalgets område (55535/18) 2. Indsatstrappen (60975/18) 3. Oversigt over aftaleenhedernes mer-mindreforbrug i 2018 (56922/18) 4. Tiltag/greb til økonomisk og faglig styring/udvikling på socialområdet - børn og unge (56713/18) 5. Budgetproblemer på børne- og ungdomsudvalgets område i 2018 og 2019 (55651/18) 6. Oversigt over mulige besparelsesforslag på børne- og ungdomsudvalgets område (61141/18) 5. Kvalitetsstandarder for dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 1. Kvalitetsstandard - Dækning af merudgifter til børn og unge (SEL 41) (72585/18) 2. Kvalitetsstandard - Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42) (72588/18) 6. Forslag til kvalitetsstandarder for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb samt aktivitets- og samværstilbud 1. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/ særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (87244/18) 2. Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (87251/18) 7. Forslag til kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 29

33 Handicaprådet Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (87254/18) 8. Forslag til kvalitetsstandard og indsatskataloger på børne- og ungeområdet 1. Kvalitetsstandard myndighed - børn og unge (56816/18) 2. Indsatskatalog - Børne- og Ungecentret Norddjurs (91455/18) 3. Indsatskatalog - Familiehuset (91456/18) 4. Indsatskatalog - Forebyggelse og Tidlig Indsats (91457/18) 5. Task Force retningslinjer - Børnefaglig undersøgelse (39216/18) 6. Task Force retningslinjer - Systematik i sagsbehandling (39218/18) 7. Task Force retningslinjer - Underretninger (39222/18) 8. Task Force retningslinjer - Handleplan (39221/18) 9. Task Force retningslinjer - Efterværn (39219/18) 9. Forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for demens 1. Kvalitetsstandard for demens (87266/18) 2. Indsatskatalog for demens (87267/18) 10. Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 1. Børne- og Ungecenter Norddjurs - Børnecentret (69571/18) 2. Børne- og Ungecenter Norddjurs - Ungecentret (69576/18) 11. Norddjurs Kommunes Handicappris Norddjurs Kommunes handicappris kriterier (79863/18) 13. Handicaprådets arbejdsplan Handicaprådets arbejdsplan 2018 (94495/18) 30

34 Handicaprådet Underskriftsside Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie Joan Åkesson Kåre Lehmann Laursen Karoline Bergkvist Søgaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Pia Bjerregaard (O) Michael Vejlstrup (I) Kristina Hviid (V) Jørgen Deichgræber, suppleant 31

35 Bilag: 3.1. Drejebog for udarbejdelsen af pårørendepolitik Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13614/18

36 Sundhed og Omsorg DREJEBOG FOR UDARBEJDELSE AF PÅRØRENDEPOLITIK

37 Drejebog for udarbejdelsen af en pårørendepolitik på voksenområdet i Norddjurs Kommune Baggrund Norddjurs Kommune skal i 2018 udarbejde en pårørendepolitik. Nærværende dokument indeholder en drejebog og tidsplan for arbejdet med politikken. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken. Pårørendepolitikken skal ses i relation til kommunens overordnede politikker på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet, blandt andet sundhedspolitikken, ældrepolitikken, socialpolitikken, handicappolitikken og en kommende psykiatripolitik. Formålet med pårørendepolitikken er at sætte rammerne for det gode samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejdere og ledere. Pårørendepolitikken indgår som en delpolitik, som er gældende på tværs af de overordnede politikker. Det tilstræbes således, at pårørendepolitikken udelukkende berører pårørendesamarbejdet, og ikke omhandler emner, som er dækket af de øvrige politikker. Organisering Styregruppe: I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der styregruppe, der har det overordnede ansvar for processen. I styregruppen indgår: Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen Socialchefen En repræsentant for ældrerådet En repræsentant fra handicaprådet 2 leder- og medarbejderrepræsentanter fra socialområdet 2 leder- og medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet. Styregruppen mødes løbende i forbindelse med processens forskellige trin. Projektleder: Der udpeges en intern konsulent som projektleder for udarbejdelsen af pårørendepolitikken. Projektlederens ansvar er at sikre den daglige fremdrift i processen ud fra de rammer, som styregruppen sætter. 1

38 Projektgruppe: Der nedsættes en administrativ arbejdsgruppe, der indsamler og bearbejder materialer, arrangerer de offentlige møder samt forestår skriveprocessen. Arbejdsgruppen består af: Udviklingskonsulenter fra henholdsvis socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Relevante medarbejder fra områderne. Arbejdsgruppens størrelse og deltagere justeres efter behov i løbet af processen. Proces Arbejdet med den nye pårørendepolitik inddeles i to faser. Den første fase skal finde frem til de hovedemner og målgrupper, der indgår i pårørendepolitikken. I den anden fase uddybes hovedemnerne, og politikken formuleres. Fase 1: Afgrænsning af hovedtemaer Formålet med den første fase er at få skabt et godt grundlag for processen. Fase 1 består af tre trin, der skal resultere i et forslag til hovedtemaer og målgrupper for den kommende pårørendepolitik. Trin 1 I trin 1 igangsættes indsamlingen af oplysninger, som skal være informationsgrundlag for den videre proces med udarbejdelsen af pårørendepolitikken. Målgruppe Faktaoplysninger Aktiviteter Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes/indsamles en række faktaoplysninger vedrørende brugere og pårørende på voksenområdet. Faktaoplysningerne skal igennem hele processen fungere som et vidensgrundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne vil være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Borgerne generelt Generel information: Der annonceres om den forestående proces via pressemeddelelser og Facebook. Casebeskrivelser Der indsamles erfaringer fra samarbejdet mellem brugere, pårørende, medarbejdere og ledere. På den baggrund beskrives en række cases, som kan illustrere såvel de muligheder som udfordringer, som kan opstå i samarbejdet. 2

39 Trin 2: Der afholdes 2-4 temamøder, der skal danne grundlag for at vurdere, hvad der skal være de centrale temaer i en kommende pårørendepolitik. Hvert møde tager fat i temaer i stil med: Hvad er det gode samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejder og ledere?, Hvordan understøtter vi som medarbejdere og pårørende, at brugeren har størst mulig indflydelse på eget liv?, Hvordan kan Norddjurs Kommune understøtte de pårørende. På møderne vil der være interne og eksterne oplægsholdere, der f.eks. kan give et fagligt indblik i emnet eller en skæv vinkel fra et helt andet perspektiv end det kommunale. På møderne vil de cases og fakta, der er indsamlet i trin 1, blive inddraget. Møderne er åbne for alle interesserede og det tilstræbes, at møderne fordeles geografisk på tværs af kommunen, så flest muligt får mulighed for at deltage i processen. Trin 3 På baggrund af materialet og drøftelserne i trin 1 og 2 udarbejder styregruppen forslag til hovedtemaer og målgrupper i kommunens nye pårørendepolitik. Forslagene behandles i voksen- og plejeudvalget og sendes i høring i ældrerådet og handicaprådet. Fase 2: Formulering af indhold i politikken I anden fase konkretiseres emnerne. Fasen ender ud i et politisk heldagsseminar, hvor pårørendepolitikkens hovedindhold formuleres. Trin 1 På baggrund af de valgte hovedtemaer, indsamler og behandler arbejdsgruppen supplerende materiale. Desuden gennemføres fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter: Udvalgte brugergrupper Udvalgte pårørendegrupper Udvalgte aftaleholdere på sundheds- og omsorgsområdet/socialområdet Udvalgte medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet/socialområdet Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad der er væsentligt i pårørendepolitikken. Fokusgruppeinterviewene tager afsæt i en fast spørgeguide. Fokusgruppeinterviewene gennemføres af konsulenter fra sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra fase 1 og 2 samler styregruppen materialet, der kan fungere som debatoplæg i trin 3. Materialet tager afsæt i de vedtagne hovedtemaer, og vil blandt andet indeholde: Cases og drøftelser i forbindelse med temamøderne De forskellige interessenters bud på indhold i politikken Relevante nøgletal 3

40 Trin 3 Fase 2 afsluttes med et heldagsseminar, hvor hovedindholdet i forslaget til den endelige pårørendepolitik formuleres. Deltagerne i heldagsseminaret er: Jan Petersen, borgmester Voksen- og plejeudvalget, samt en repræsentant fra de øvrige partier (C, F, L, Ø) En repræsentant for ældrerådet En repræsentant for handicaprådet To pårørenderepræsentanter To brugerrepræsentanter To medarbejderrepræsentanter fra socialområdet To medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef Hanne Nielsen, socialchef Kenneth Koed-Nielsen, velfærdsdirektør Marie-Louise Eskerod Ifversen, sekretariatschef velfærdssekretariatet På heldagsseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til den nye pårørendepolitik ligger færdigt, når seminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til pårørendepolitikken. Forslaget sendes til høring forud for den endelige politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Opsamling af data samt cases baseret på Marts-april praksiserfaringer April-maj 2018 Der afholdes 2-4 temamøder Hovedtemaer i pårørendepolitikken behandles i 29. maj og 26. juni voksen- og plejeudvalget og der gennemføres høring. 1 Fokusgruppeinterviews med udvalgte Juni - september 2018 interessentgrupper 2 Styregruppen indsamler materiale September Heldagsseminar Uge 43/44 Styregruppen udarbejder det endelige forslag til Oktober 3 en pårørendepolitik Voksen- og plejeudvalget behandler 27. november 2018 pårørendepolitikken og sender den efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet 3 Endelig forslag til pårørendepolitik behandles i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og Januar / februar 2019 kommunalbestyrelsen. 4

41 Bilag: 3.2. Målgruppe, kerneværdier og emner i pårørendepolitikken Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87242/18

42 24. maj 2018 Dokument nr. 18/82618 Forslag til målgruppe for og hovedemner i pårørendepolitikken 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs Kommunes pårørendepolitik er således at sikre, at alle borgere i kommunen fortsat har mulighed for at leve et godt liv med størst mulig selvbestemmelse. Når der laves en pårørendepolitik for voksenområdet, er det, dels i anerkendelse af, at de pårørende spiller en stor rolle i de svageste borgeres liv, og dels med bevidstheden om, at det gode pårørendesamarbejde kræver arbejde og opmærksomhed. Gennem pårørendepolitikken skal Norddjurs Kommune understøtte, at de pårørende bedst muligt kan bidrage til deres næres selvstændige udvikling. Pårørendepolitikken skal ses i relation til kommunens overordnede politikker for voksenområdet, blandt andet socialpolitikken, ældrepolitikken og handicappolitikken. Det er en tværgående politik, som forholder sig overordnet til rammerne for det gode pårørendesamarbejde i Norddjurs Kommune. Der vil tilsvarende være overlap med kommunens delpolitikker, såsom f.eks. demenspolitikken og velfærdsteknologipolitikken. Her vil delpolitikkerne forholde sig mere detaljeret til de problemstillinger, som vedrører den specifikke målgruppe. I første fase af udarbejdelsen af pårørendepolitikken er der afholdt to velbesøgte offentlige temamøder. Møderne har haft til formål at give input til det videre arbejde med pårørendepolitikken. Såvel oplægsholdere som gruppedrøftelser har belyst mange væsentlige emner. På møderne var det en central holdning, at det gode pårørendesamarbejde er et fælles ansvar. Der er således behov for aktiv deltagelse fra både borgere, pårørende og medarbejder for fortsat at sikre et godt samarbejde. Samtidig satte møderne fokus på den store forskel i muligheder, ressourcer og behov, de forskellige pårørende har - afhængigt af hvem de er, og hvem de er pårørende for. I det følgende er der lagt op til en afgrænsning af målgruppen for politikken, en indledende drøftelse af kerneværdierne i politikken, og en beskrivelse af de hovedemner, som skal belyses nærmere i det videre arbejde med pårørendepolitikken. 1

43 2. Målgruppe Målgruppen for pårørendepolitikken på voksenområdet er: Voksne pårørende til voksne borgere. De pårørende vil typisk være familiemedlemmer, men det kan også være en anden person, som borgeren ønsker skal være inddrages. Det er en vigtig forudsætning for, at vi som kommune kan medinddrage en pårørende, at borgeren selv har sagt god for det. Det dækker eksempelvis over: Forældre/søskende til voksne, handicappede borgere i botilbud eller eget hjem. Ægtefæller/søskende/voksne børn til ældre i eget hjem eller på plejecenter. Ægtefæller/forældre til socialt udsatte borgere, som modtager hjælp fra kommunen. Forældre/søskende til voksne med psykiatriske lidelser, som får hjælp fra kommunen. Ægtefæller/forældre til borgere i misbrugsbehandling. Der er i høj grad opmærksomhed på, at der kan være væsentlige forskelle i den situation, man står i og de behov man har som pårørende - afhængig af, hvem borgeren er. 2

44 3. Kerneværdier På temamøderne om pårørendepolitikken har der været drøftet en række værdier, som danner grundlag for det gode pårørendesamarbejde. Tillid Tilliden til de andre parter er en forudsætning for et godt samarbejde, så der ikke opstår unødvendige misforståelser. Når der er en grundlæggende tillidsfuld relation kan vi bedre løse de udfordringer, som kan opstå i samarbejdet. Dialog Den gode dialog fordrer, at alle parter tager aktivt del i den. Målet er forståelse, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning. Det kræver ordentlighed i, hvordan vi møder hinanden. Gensidig respekt Det gode samarbejde mellem pårørende og medarbejdere sker i en gensidig anerkendelse af, hvordan vi hver især skaber værdi for borgeren. Det indebærer respekten for den pårørende, som den nærtstående, der kender borgeren indgående - og respekten for medarbejderne som professionelle, der tager beslutninger ud fra deres faglighed. Åbenhed Vi skal møde de pårørende med en oprigtig interesse for, hvad de kan og vil. Der skal være en lydhørhed i samarbejdet, så vi ikke springer til forhastede konklusioner og indsatser. Tryghed Der kan være mange kilder til utryghed, når ens nærtstående er syg eller handicappet. Pårørendesamarbejdet skal være med til at skabe tryghed gennem god information og tilstedeværelse. Selvstændighed I pårørendesamarbejdet skal vi værne om og understøtte både borgerens og de pårørendes selvstændighed. 3

45 4. Hovedemner Der er en række emner, som er centrale i forbindelse med udarbejdelsen af pårørendepolitikken. Emnerne fordeler sig i tre overordnede spor i arbejdet med pårørendepolitikken: Understøttelse af borgernes selvstændige liv, det gode pårørendesamarbejde, og støtte til de pårørende. Da der er stor sammenhæng mellem emnerne vil der være overlap mellem de tre spor. Der er tale om emner, der skal belyses nærmere, og som i et vist omfang skal behandles i politikken. 1. Understøttelse af borgernes selvstændige liv Pårørendepolitikken skal medvirke til at understøtte den enkelte borgers muligheder og livskvalitet, og at de pårørende kan bidrage til borgerens selvstændige udvikling. Borgeren i fokus Den enkelte borger skal kunne træffe sine egne beslutninger, når det er muligt. Når en borger er meget afhængig af såvel kommunens medarbejder som sine nærmeste pårørende, er det vigtig at borgeren selv ikke bliver overset. Herunder: o Aktiv inddragelse o Medbestemmelse o Den enkelte har ret til at vælge om og hvornår andre skal involveres i sit liv. Roller og ansvar Afdækning af roller og ansvar for henholdsvis pårørende og medarbejdere er væsentlig for at skabe klarhed over, hvad vi hver især kan bidrage med i samarbejdet om at understøtte udviklingen hos borgeren. Herunder: o De pårørende som henholdsvis videnspersoner, arbejdsressource og/eller livskvalitetsressource. o Medarbejderne som fagprofessionelle. o Forventningsafstemning af hvornår og i hvad pårørende inddrages. Sammenhæng i overgange Når man som pårørende bliver involveret, er det typiske i en følelsesmæssig periode med store omvæltninger. Det gælder f.eks. ved overgangen fra barn til voksen for et handicappet ungt menneske, og det gælder ved pludselig sygdom. Borgere uden pårørende Et opmærksomhedspunkt i arbejdet med pårørendepolitikken er, at der er en gruppe af borgere, hvor der enten ikke er pårørende eller de pårørende kun i begrænset omfang har mulighed for at involvere sig. 2. Det gode pårørendesamarbejde Pårørendepolitikken skal være med til at sætte rammer og principper for det gode samarbejde mellem medarbejdere, pårørende og borgere. Kommunikation Fundamentet for et godt pårørendesamarbejde er en god kommunikation mellem borger, pårørende og medarbejdere, der bygger på tillid og gensidig respekt. 4

46 Herunder: o Den gode omgangstone. o Aktiv inddragelse og informering af de pårørende. o Konflikthåndtering. Rammer for pårørendesamarbejdet Udgangspunktet for pårørendesamarbejdet er en individuel vurdering af borgerens og de pårørendes situation. Lovgivningen sætter grænser for, hvornår de pårørende kan inddrages, og hvad de pårørende må medinddrages i. Lovgivningen udgør de faste rammer, vi som myndighed skal agere indenfor. Det er vigtig med klarhed omkring disse regler, så der er en gensidig forståelse for, at eventuelle begrænsninger i involveringen af de pårørende ikke skyldes uvilje fra kommunens side. 3. Støtten til de pårørende Det at være pårørende til f.eks. handicappet eller plejekrævende menneske kan have stor betydning for såvel helbred som socialt liv. Hvis man skal blive ved med at kunne støtte sine nære, kan der i nogle tilfælde opstå et behov for kommunal støtte til de pårørende. Støtte til de pårørende De pårørendes eventuelle behov for støtte skal tage afsæt i den individuelle situation. Der skal være en fleksibilitet i kommunens indsatser, så man skaber overensstemmelse med de faktiske behov, den enkelte har. Herunder: o Aflastning uden for hjemmet. o Afløsning i hjemmet. o Fleksibilitet i tilbuddene. Information Et af de tilbagevendende emner på temamøderne var ønsket om og behovet for information til pårørende. Herunder: o Evt. hjælp fra en pårørendevejleder. o Viden om eksisterende servicetilbud. 5

47 Bilag: 4.1. Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo marts 2018 på børne- og ungdomsudvalgets område Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55535/18

48 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2018 på børne- og ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Børne- og ungdomsudvalget - samlet oversigt Oprindeligt budget Korrigeret budget Forbrug ultimo Forventet regnskab Afvigelse* Budget 2018 (mio. kr.) marts Drift 679,5 679,5 166,0 683,4 3,9 Anlæg 4,5 5,6 0,0 5,6 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Børne- og ungdomsudvalget - udvikling i budget 2018 Budget 2018 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift indenfor servicerammen 680,6 0,0 0,0 680,6 Drift udenfor servicerammen -1,1 0,0 0,0-1,1 Drift i alt 679,5 0,0 0,0 679,5 Anlæg 4,5 0,0 1,1 5,6 Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på ca. 3,9 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Børne- og ungdomsudvalgets andel af servicerammen udgør 680,6 mio. kr. og det forventes, at forbruget vil ligge ca. 7,4 mio. kr. over servicerammen. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes det samlede anlægsbudget på børne- og ungdomsudvalgets område at blive overholdt i 2018.

49 Drift Børne- og ungdomsudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Forbrug ultimo marts Forventet regnskab Afvigelse* Skole- og dagpasningsområdet 495,3 495,2 120,6 494,7-0,5 Socialområdet 184,3 184,4 45,4 188,8 4,4 I alt 679,5 679,5 166,0 683,5 3,9 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes, der et samlet mindreforbrug på ca. 0,5 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet i Aftaleenheder Samlet set forventes der et merforbrug på aftaleenhederne på ca. 3,6 mio. kr. Der er følgende tre aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet primo Regnskabet for 2017 viser et merforbrug på ca. 0,1 mio. kr. Distrikt Ørum det forventes, at der i 2018 er et merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. På selve skoledelen forventes merforbruget at blive på ca. 1,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at der ikke er indregnet en indtægt på ca. 1,4 mio. kr. i forbindelse med det statslige Program for løft af de fagligt svageste elever. Auning Skole gælden er afviklet i 2017, hvor regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. I 2018 forventes der dog et samlet merforbrug på ca. 0,7 mio. kr.kr. På selve skoledelen forventes merforbruget imidlertid at blive på ca. 0,9 mio. kr. i Derudover er der følgende tre aftaleenheder, som forventer betydelige merforbrug i 2018: Kattegatskolen der forventes et merforbrug på ca. 3,0 mio.kr. På Kattegatskolen er der ikke indregnet en indtægt på ca. 1,4 mio. kr. i forbindelse med det statslige Program for løft af de fagligt svageste elever. Dette skyldes, at skolen ikke har fået dispensation fra Undervisningsministeriet i forhold til at undgå at indregne eksamensresultaterne fra eleverne i modtageklasserne i skolens karaktergennemsnit. Det skal desuden bemærkes, at Kattegatskolens budget i 2018 er reduceret med 1,3 mio. kr. som følge af nedtrapningen over en 4 årig periode af det særlige tilskud, som skolen har modtaget til dækning af ekstraordinært store udgifter til

50 specialundervisning. Endelig skal det bemærkes, at der forventes et merforbrug på ca. 0,7 mio. kr. til de modtagerklasser, der er placeret på Kattegatskolen. Vestre Skole der forventes et merforbrug på ca. 0,3 mio. kr. Vivild Børneby - der forventes et merforbrug på ca. 0,4 mio. kr. På selve skoledelen forventes der dog et merforbrug på ca. 0,6 mio. kr. Generelt oplever hovedparten af aftaleenhederne, at det er vanskeligt at overholde den del af deres driftsbudgetter, der vedrører skolerne. Dette skyldes primært en stigning i antallet af elever, der modtager specialundervisningstilbud samtidig med at budgettet er reduceret fra 68,0 mio. kr. i 2017 til 67,0 mio. kr. i 2018 som følge af mængdereguleringer. Hertil kommer som nævnt ovenfor at Kattegatskolen særlige tilskud til specialundervisning er blevet reduceret. Desuden er den samlede budgetramme ud over mængdereguleringer blevet reduceret med 2,1 mio. kr., jf. beslutning i budgetforliget i 2016 og med ca. 0,3 mio. kr. som følge af manglende prisfremskrivning af ikke-lønkonti. Endvidere er det statslige tilskud til gennemførelse af folkeskolereformen blevet nedtrappet med ca. 2,2 mio. kr. For selve skoledelen forventer aftaleenhederne således et samlet merforbrug på ca. 6,7 mio. kr. Omvendt forventes der et samlet mindreforbrug til dagtilbud og SFO på ca. 3,0 mio. kr. En detaljeret oversigt over aftaleenhedernes forventede mer-/mindreforbrug i 2018 er vedlagt som bilag. For bl.a. Vivild Børneby, Auning Skole, Vestre Skole og Distrikt Ørum forstærkes budgetproblemerne af, at det er konstateret, at fordelingen af budgettet til udgifter til specialundervisning i 2018 ikke er korrekt. For hovedparten af skolerne er der tale om betydelige beløb, som enten er blevet tilført for meget eller for lidt. Centrale konti På skole- og dagtilbudsområdets centrale konti forventes der et samlet mindreforbrug på ca. 4,1 mio. kr. Heraf vedrører ca. 3,6 mio. kr. centrale puljemidler til skoleområdet, som endnu ikke er fordelt. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på ca. 4,4 mio. kr. på socialområdet i Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Merforbruget vedrører primært Familiehuset.

51 Centrale konti På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på ca. 4,2 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på ca. 7,7 mio. kr. inden for servicerammen og et mindreforbrug udenfor servicerammen på ca. 3,5 mio. kr. Merforbruget inden for servicerammen skyldes primært stigende udgifter til forebyggende foranstaltninger herunder betydelige udgifter til flygtninge, som følge af bortfald af statsrefusion efter integrationsperiodens udløb. Samtidig kan det konstateres, at investeringen i forebyggende foranstaltninger endnu ikke kan finansieres fuld ud via en reduktion i antallet af anbringelser. Der foregår på nuværende tidspunkt et arbejde med at gennemgå alle anbringelses- og aflastningssager for på bedre vis at kunne styre udgifterne på området. I analysen indgår også mulighederne for bl.a., at afslutte igangværende anbringelser hurtigere, og benytte flere korttidsanbringelser og foretage en mere målrettet visitation til de forebyggende foranstaltninger. Mindreforbruget uden for servicerammen skyldes primært øget statsrefusion samt en ekstraordinær efterregulering af statsrefusionen for vedrørende specialskolekørsel. Det skal bemærkes, at der verserer 6 ankesager vedrørende mellemkommunale refusioner i forbindelse med anbringelsessager. Hvis sagerne tabes, kan det medføre ekstra udgifter på op til 7,8 mio. kr., da betalingsforpligtelsen er gældende tilbage til En eventuel tilbagebetaling indgår ikke i det forventede resultat på socialområdet. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes det samlede anlægsbudget at blive overholdt i Børne- og ungdomsudvalget anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Forbrug ultimo marts Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 4,5 5,6 0,0 5,6 0,0 I alt 4,5 5,6 0,0 5,6 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.

52 Bilag: 4.4. Tiltag/greb til økonomisk og faglig styring/udvikling på socialområdet - børn og unge Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56713/18

53 Styring af udgifter på socialområdet børn og unge Med henblik på at styrke den faglige og økonomiske styring på børne- og ungeområdet, tages følgende greb i anvendelse: 1) VISITATIONSUDVALG Alle beslutninger om foranstaltninger fra indsatstrappens trin 4 og op vedtages fremadrettet i visitationsudvalget (En beskrivelse af indsatstrappen er vedlagt som bilag). Beslutningskompetencen er med andre ord samlet i visitationsudvalget. Formålet med tiltaget er sikring af serviceniveau, koordineret ressourcestyring samt at saglige og økonomiske hensyn går hånd i hånd. 2) FREMSKUDT INDSATS Der sættes tidligt ind med forebyggende/foregribende indsatser med det formål at mindske behovet for mere indgribende foranstaltninger senere. Rådgivere er i tæt samarbejde med almenområdet, så mistrivsel hos børn/unge og deres forældre opspores så tidligt som muligt. Når der iværksættes indsatser til at imødegå mistrivsel, skal det ske i tæt samarbejde med børn/unge, deres forældre og almenområdet. I de tilfælde, hvor der er behov for at iværksætte andre tiltag/indsatser, skal det ske smidigt, målrettet og koordineret. Målet er at handle tværfagligt og koordineret så tidligt som muligt - fremfor at underrette. 3) HJEMTAGE AFLASTNING FRA BL.A. MØLLEBÆKKEN Der foretages en gennemgang af alle sager, hvor børn er i et aflastningstilbud på Møllebækken og andre lignende tilbud, med henblik på en vurdering af muligheden for at hjemtage opgaven til Børne- og Ungecenter Norddjurs. 4) UNGEPLADSER ØRSTED, ÅRIGE ( 66) ÅRIGE ( 107) Der skal foretages en gennemgang af alle sager, hvor unge udviklingshæmmede og/eller handicappede borgere (16-18 år) er anbragt i regionale tilbud med henblik på vurdering af, om der kan etableres et tilbud i Norddjurs Kommune i stedet.

54 Målet er, at tilbuddet også kan omfatte et tilbud til denne gruppe unge i alderen årige, som har brug for et ophold efter Servicelovens 107. Der har været taget kontakt til Socialtilsyn Midt med henblik på at undersøge muligheden for at etablere af et tilbud for den samlede målgruppe (16-25 år). Socialtilsyn Midt har oplyst, at det er muligt. 5) GENNEMGANG AF ALLE EKSTERNE KØB Alle køb af ydelser hos eksterne leverandører gennemgås med henblik på at få en vurdering af, om opgaverne kan løses i egen organisation. Det kan f.eks. være støttet overvåget samvær, tilbud om 54 støttepersoner og lignende. 6) GENNEMGANG AF DE SAGER, DER ER TILGÅET MYNDIGHED FRA ANDRE KOMMUNER I PERIODEN FRA 1. JANUAR 2017 DD. Sagsgennemgangen gennemføres med henblik på overblik og vurdering af de indsatser, der er iværksat. 7) GENNEMGANG AF ALLE ANBRINGELSESSAGER (IKKE TVANGSSAGER) Målet er, at vurdere muligheden for hjemgivelse, samt at vurdere behovet for lokale indsatser omkring barnet/familien for, at hjemgivelsen kan lykkes. 8) STYRKET LEDELSESTILSYN Gennemgang af sager, bl.a. med henblik på at sikre korrekte/behovssvarende bevillinger samt plan for opfølgning på indsatser og effekten af indsatserne.

55 Bilag: 4.5. Budgetproblemer på børne- og ungdomsudvalgets område i 2018 og 2019 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55651/18

56 Norddjurs Kommune 13. april 2018 Dok. nr /18 Budgetproblemer på børne- og ungdomsudvalgets område i 2018 og 2019 Budgetproblemer i 2018 På børne- og ungdomsudvalgets møde den 22. marts 2018 blev det i forbindelse med behandlingen af budgetkontrollen pr. ultimo februar 2018 besluttet, at der skal udarbejdes forslag til: Hvordan budgettet på udvalgets område kan overholdes i 2018 Hvordan ressourcerne på skoleområdet kan fordeles i Baggrunden for at foretage en revurdering af ressourcefordelingen på skoleområdet er, at der er konstateret en skævhed i udmøntningen af budgettet til specialundervisning. Som opfølgning på børne- og ungdomsudvalgets beslutning er der udarbejdet en ny, opdateret budgetkontrol pr. ultimo marts Det fremgår heraf, at der forventes et samlet merforbrug på 3,914 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Der forventes følgende budgetafvigelser fordelt på hovedområder: Tabel 1. Budgetafvigelser på hovedområder i 2018 (hele kr.) 2018 Skoleområdet decentrale enheder Dagtilbudsområdet decentrale enheder -559 SFO decentrale enheder Skole- og dagtilbudsområdet centrale midler Socialområdet decentrale enheder 200 Socialområdet centrale midler inden for servicerammen Socialområdet centrale midler uden for servicerammen I alt = merforbrug / - = mindreforbrug Hvis der korrigeres for merindtægter på 3,5 mio. kr. på den del af socialområdets budget, som ligger uden for servicerammen, er der et forventet merforbrug på i alt 7,414 mio. kr. inden for servicerammen. På skole- og dagtilbudsområdet er der afsat 2,583 mio. kr. i centrale puljer til opretning af evt. budgetskævheder og til dækning af uforudsete udgifter på skoledelen. Disse midler 1

57 indgår som en del af mindreforbruget på 4,128 mio. kr. i tabel 1 og anvendes således til at medfinansiere det samlede merforbrug. Tilsvarende er der afsat puljemidler på i alt 0,995 mio. kr. til dækning af uforudsete udgifter og løft af serviceniveauet på dagtilbudsområdet. Disse midler indgår ligeledes som en del af mindreforbruget på 4,128 mio. kr. i tabel 1. Midlerne på dagtilbudsområdet er delvis finansieret via forældrebetaling. Der kan derfor være en forventning om, at de i løbet af budgetåret fordeles til de decentrale enheder med henblik på at blive anvendt til en reel udvidelse af aktivitets- og serviceniveauet. Hvis dette sker, vil det forventede merforbrug inden for servicerammen vokse til 8,409 mio. kr. i Det skal bemærkes, at der i ovenstående tal ikke er taget højde for finansieringen af udgifter til det igangsatte anlægsarbejde som følge af Arbejdstilsynets påbud til Ørum Skole, og udgifter til den kommende istandsættelse af klasselokaler som følge af vandskaden på Vestre Skole. Desuden er der ikke taget højde for en evt. udgift til deponering i forbindelse med en forlængelse af den treårige lejeaftale på Hal 22, der udløber i Ligeledes er der i ovenstående tal ikke taget højde for, at der i 2018 vil være negative budgetoverførsler fra 2017 på især den centrale del af budgettet på socialområdet. Budgetproblemer i 2019 Hvis der ikke i løbet af 2018 tages initiativer til at bremse udgiftsudviklingen på børne- og ungdomsudvalgets område, så må det forventes, at hovedparten af de beskrevne merforbrug i 2018, dels på budgettet til de decentrale enheder på skoleområdet, og dels på den centrale del af budgettet på socialområdet ud fra en alt-andet-lige-betragtning vil blive videreført i 2019 og i de efterfølgende overslagsår. Hertil kommer, at der i budgettet for 2019 er indarbejdet en yderligere besparelse på i alt 3,7 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet. Der er tale om en generel besparelse på 2,1 mio. kr. på skoleområdet, en reduktion af Kattegatskolens særlige tilskud til specialundervisning på ca. 1,0 mio. kr. og en budgetreduktion på ca. 0,3 mio. kr. som følge af manglende prisfremskrivning på dele af budgettet, som ikke vedrører løn. Tilsvarende er der en reduktion på socialområdets centrale budget på ca. 0,65 mio. kr. i 2019 som følge af manglende prisfremskrivning på ikke-lønkonti. Der forventes således følgende budgetafvigelser fordelt på hovedområder: 2

58 Tabel 2. Budgetafvigelser på hovedområder i 2019 (hele kr.) 2019 Skoleområdet decentrale enheder Dagtilbudsområdet decentrale enheder 0 SFO decentrale enheder 0 Skole- og dagtilbudsområdet centrale midler Skole- og dagtilbudsområdet politisk vedtagne besparelser Socialområdet decentrale enheder 0 Socialområdet centrale midler inden for servicerammen Socialområdet centrale midler uden for servicerammen Socialområdet centrale midler manglende prisfremskrivning 650 I alt = merforbrug / - = mindreforbrug Hvis der i 2019 ligeledes korrigeres for merindtægter på 3,5 mio. kr. på den del af socialområdets budget, der ligger uden for servicerammen, så vil det forventede merforbrug blive på 14,280 mio. kr. inden for servicerammen. Tilsvarende vil dette beløb vokse yderligere, hvis de ovennævnte centrale puljebeløb på 0,995 mio. kr. på dagtilbudsdelen fordeles til de decentrale enheder med henblik på at blive anvendt til en reel udvidelse af aktivitets- og serviceniveauet. Så vil merforbruget inden for servicerammen blive på i alt 15,275 mio. kr. i Det skal bemærkes, at der i ovennævnte tal ikke er taget højde for, at der i 2019 også vil være negative budgetoverførsler fra 2018, som skal tilbagebetales til kassen i løbet af de efterfølgende år. Forslag til omfordeling af budgettet på skoleområdet i 2018 Som nævnt ovenfor er der i 2018 konstateret en skævhed i udmøntningen af budgettet til specialundervisning. Budgetskævheden medfører, at der er en række skoler og børnebyer, hvor der opstår betydelige merforbrug på den del af del af budgettet, der vedrører skoledelen. Med henblik på at undgå hovedparten af merforbrugene på de decentrale skoleenheder er der udarbejdet et forslag til en fordeling af de 2,583 mio. kr., der er afsat i centrale puljer til opretning af evt. budgetskævheder og til dækning af uforudsete udgifter på skoleområdet. I forslaget indgår desuden, at en del af de mindreforbrug, der er på de skoler og børnebyer, der har modtaget et for stort budget ved udmøntningen af budgettet til specialundervisning, bliver omplaceret til andre enheder, hvor der er et merforbrug. Tilsvarende er der omplaceret en del af mindreforbruget på Anholt skole, som har et selvstændigt budget, der tildeles uafhængigt af ressourcefordelingsmodellerne på skoleområdet. 3

59 Endeligt indgår det i forslaget, at de skoler og børnebyer, der har et mindreforbrug på den del af budgettet på SFO-området, der er tildelt til køb af specialpladser i tilknytning til specialundervisningstilbud, får mulighed for at omplacere disse mindreforbrug til skoleområdet. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i denne del af SFO-budgettet ikke indgår forældrebetaling. Det samlede forslag til omfordeling af budgettet på skoleområdet i 2018 fremgår af den følgende tabel: Tabel 3. Forslag til omfordeling af budgettet på skoleområdet i 2018 (hele kr.) Nuværende budgetafvigelse - skoledel Budgetomplacering - skoledel Budgetomplacering - spec. SFO Ny budgetafvigelse på skoledel Allingåbro Børneby Ørsted Børneby Vivild Børneby Auning Skole Børneby Glesborg Børneby Mølle Toubro Børneby Kattegatskolen Vestre Skole Distrikt Ørum Anholt skole og børnehave 10. Klasse Center Djursland Djurslandsskolen Decentrale enheder i alt Centrale puljemidler Skoleområdet i alt + = merforbrug / - = mindreforbrug 4

60 Bilag: 4.3. Oversigt over aftaleenhedernes mer-mindreforbrug i 2018 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56922/18

61 Fordeling af forventet merforbrug og mindreforbrug i Marts (i kr.) Skole Dagplejen Dagtilbud Daginstitutioner Allingåbro Børneby Ørsted Børneby Vivild Børneby Auning Skole Børneby Glesborg Mølle Børneby Toubro Børneby Kattegatskolen** Vestre Skole Anholt Skole- og børnehave Klasse Center Djursland Distrikt Ørum** Djurslandsskolen Område Grenaa Område Auning I alt Anm.: + = merforbrug /- = mindreforbrug * Under Kattegatskolen er det modtagerklasserne, under Distrikt Ørum er det Østergaard. ** På Kattegatskolen og for Distrikt Ørum er der ikke indregnet en indtægt på hhv. 1,4 mio.kr. og 1,3 mio.kr. i forbindelse med det statslige "Program for løft af de faglige svageste elever". SFO Øvrige* I alt

62 Bilag: 4.2. Indsatstrappen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60975/18

63 Indsatstrappen 0 Tilbud til alle borgere 1 Forebyggende tilbud Råd og vejledning 2 Forebyggende tilbud Hjemmebaserede foranstaltninger Kompetenceteamet på skolerne 3 Foregribende indsatser ( 11,3) 4 5 Anbringelse i slægt eller netværk 6 Anbringelse i plejefamilie 7 Anbringelse på institution Rådgivning / Vejledning 50 undersøgelse

64 Bilag: 4.6. Oversigt over mulige besparelsesforslag på børne- og ungdomsudvalgets område Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61141/18

65 Besparelsesforslag børne- og ungdomsudvalget - budget 2019 (i kr.) i 2017 priser Nr Lukning af Læsecenteret S Lukning af Familieskolen S Lukning af juniorklubber S UngNorddjurs - generel besparelse S Afskaffelse af fritidspasordningen S Takstforøgelse i SFO (66 pct. til 75 pct.)* S Lukning af skaterhal S Lejeudgifter til pavillioner S Nedlæggelse af en modtagerklasse i indskolingen S Nedlæggelse af en konsulentstilling i administrationen på skole- og dagtilbud S Nedlæggelse af 4 stillinger i den specialpædagogiske enhed (inkl. afledt forældrebetaling, søskenderabat og fripladser) S Lukning af EUD 10 i Auning S Fjernelse af budgetudvidelse til 2018 på dagpasningsområdet S Samlet ** Taksten ændrer sig fra kr/mdr. til kr/mdr. i 11 mdr., når der tages udgangspunkt i taksten for 2018.

66 Bilag: 5.2. Kvalitetsstandard - Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42) Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72588/18

67 Kvalitetsstandard: Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42) Målgruppe Målgruppe: Barn under 18 år med: 1. Betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2. Indgribende kronisk eller langvarig lidelse Betingelser for at være omfattet af målgruppen: Betydelig: - Lidelsen skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse - Lidelsens art eller omfang er ikke afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte funktion - Det er den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen ift. den daglige tilværelse, der er afgørende Varig: - Der skal ikke inden for en overskuelig fremtid være udsigt til bedring i de helbredsmæssige forhold - Der skal i lang tid fremover være behov for kompensation for følgerne af funktionsnedsættelsen Indgribende kronisk: - Lidelsen skal have alvorlige følger i den daglige tilværelse - Lidelsen vil vare i flere år (barnealderen ud) Langvarig lidelse: - Lidelsen behøver ikke at være uhelbredelig - Skønnes at vare 1 år eller mere Personkreds Personer der forsørger et barn under 18 år i hjemmet. Omfattede: - Forældremyndighedsindehaver - Pårørende der faktisk forsøger barnet i hjemmet - Forældre til børn anbragt uden for hjemmet, der skal følge barnet til behandling eller kontrol på hospital Ikke omfattede: - Plejefamilier, hvor barnet er anbragt, som modtager plejevederlag. 1

68 Betingelser for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt: - Det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet. - Det er mest hensigtsmæssigt at det er moderen eller faderen, der passer det. Det kan være nødvendigt, hvis barnet f.eks.: - Har et stort behov for pleje, overvågning og tilsyn - Sover meget uroligt og sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe det i løbet af natten - Skal deltage i mange behandlinger, kontroller, møder, undersøgelserne m.v., som ikke kan placeres uden for arbejdstid. - Har smerter og anfald, så det dagligt må vurderes, om barnet kan være i dagtilbud eller skole. - Har nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko, som gør at det ikke kan være i dagtilbud eller skole fuldtid. Der skal kunne dokumenteres et reelt løntab for at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Pasningsbehovet/timeantal skal være tilstrækkeligt belyst. Der skal være tale om fravær i betydeligt omfang. I praksis antages, at et fravær, der sammenlagt svarer til 2-3 arbejdsdage om året ikke anses for at være fravær i betydeligt omfang. Ved deltagelse/ledsagelse til behandlinger, kontroller, møder, undersøgelser m.m. kan der kun ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre på samme tidspunkt, såfremt det er lægeligt påkrævet eller anbefalet, at begge forældre er til stede. Begge forældre kan være berettiget til ydelsen, også selvom de ikke lever sammen. Andre nærtstående, som barnet bor sammen med, kan også komme i betragtning. Formål Det overordnede formål er, at forsørgere af børn og unge under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste, de har som følge af deres barns funktionsnedsættelse. Afgørelse Afgørelsen er skriftlig og indeholder begrundelse, lovgrundlag og klagevejledning. 2

69 Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges som enkeltstående eller en fast kompensation Den ene eller begge forældre kan på samme tid have både en enkeltstående og fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Enkeltstående tabt arbejdsfortjeneste: Udbetales i de tilfælde, hvor enten den ene eller begge forældre løbende skal ledsage barnet til behandlinger, kontroller, møder, undersøgelser m.m. Udbetalingen sker løbende ved dokumentation for løntab samt deltagelse f.eks. ifa. Undersøgelsesindkaldelse. Fast tabt arbejdsfortjeneste Udbetales månedsvis fra kommunens lønafdeling med det bevilgede antal timer. Beløbet er skattepligtigt. Ved udbetaling af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til evt. sparede udgifter såsom befordring. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste beregnes og fastsættes på baggrund af bevillingsmodtagers tidligere bruttoindtægt - dog højst med et beløb på kr (2018-priser). Endvidere beregnes bidrag til pensionsordning jfr. Servicelovens 42, stk. 3. Ved lønstigning eller ved nedgang i løn fastholdes den beregnede timesats. Dog bliver den fastlåste timesats reguleret én gang årligt pr.1. januar med en procentsats, der følger af Socialministeriets satser. Det hidtidige arbejdsgiverbidrag i kroner og ører udgør et loft for, hvor meget der kan modtages i pensionsbidrag. Udbetalinger ophører automatisk når barnet fylder 18 år. Ved afgørelse om ophør eller større nedsættelse af kompensation for fast tabt arbejdsfortjeneste meddeles et varsel på 14 uger fra modtagelse af afgørelsen. Kvalitetskrav Som hovedregel er sagsbehandlingsfristen 6 uger fra modtagelse af ansøgning. 3

70 Hvis den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked derom. Opfølgning Mindst én gang årligt sker der opfølgning på bevillingen om tabt arbejdsfortjeneste. Ved opfølgning skal der redegøres for det aktuelle behov. Klage og ankemuligheder Klagefristen er 4 uger fra modtagelse af afgørelsen og sendes til Myndighedsafdelingen, hvorefter den revurderes inden for 4 uger. Ved fastholdelse eller delvis fastholdelse af først trufne afgørelse videresendes afgørelsen til Ankestyrelsen. Lovgrundlag Servicelovens 42 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet. Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på kr. om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 4

71 ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag. Kontaktinformationer Myndigheds- og visitationsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: Mail: norddjurs@norddjurs.dk Informationer om åbningstider kan fås på eller på Norddjurs Kommunes hovednummer. Vigtig information 5

72 Bilag: 5.1. Kvalitetsstandard - Dækning af merudgifter til børn og unge (SEL 41) Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72585/18

73 Kvalitetsstandard: Dækning af merudgifter til børn og unge (SEL 41) Målgruppe Målgruppe: Barn under 18 år med: 1. Betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2. Indgribende kronisk eller langvarig lidelse Betingelser for at være omfattet af målgruppen: Betydelig: - Lidelsen skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse - Lidelsens art eller omfang er ikke afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte funktion - Det er den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen ift. den daglige tilværelse, der er afgørende Varig: - Der skal ikke inden for en overskuelig fremtid være udsigt til bedring i de helbredsmæssige forhold - Der skal i lang tid fremover være behov for kompensation for følgerne af funktionsnedsættelsen Indgribende kronisk: - Lidelsen skal have alvorlige følger i den daglige tilværelse - Lidelsen vil vare i flere år (barnealderen ud) Langvarig lidelse: - Lidelsen behøver ikke at være uhelbredelig - Skønnes at vare 1 år eller mere Personkreds (modtager af ydelsen) Personer, der forsørger et barn under 18 år i hjemmet. Omfattede: - Forældremyndighedsindehaver - Biologiske forældre uden forældremyndighed og forældre med bopæl uden for kommunen - Pårørende, der faktisk forsøger barnet i hjemmet Ikke omfattede: - Plejefamilier, hvor barnet er anbragt, som modtager plejevederlag. 1

74 Betingelser for dækning af merudgifter Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af børn og unge under 18 år i hjemmet, når følgende kriterier er opfyldt: - Der skal være tale om nødvendige merudgifter, der er en konsekvens af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning ej heller efter andre bestemmelser i Serviceloven, jfr. Servicelovens 41, stk Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter, jfr. Servicelovens 41, stk Udgiften skal overstige bagatelgrænsen på kr (2018) om året og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. Servicelovens 41, stk. 3. Formål Det overordnede formål med ydelsen er, at forsørgere af børn og unge under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få kompensation for de merudgifter, de har som følge af deres barns funktionsnedsættelse. Afgørelse Afgørelsen er skriftlig og indeholder begrundelse, lovgrundlag og klagevejledning. Dækning af merudgiften Der udbetales et beløb til dækning af familiens samlede nødvendige merudgifter forbundet med barnets/den unges funktionsnedsættelse. Familiens merudgifter kan være løbende eller enkeltstående. Såfremt en familie har flere børn, der tilhører målgruppen efter servicelovens 41, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund for beregningen. Kvalitetskrav Som hovedregel er sagsbehandlingsfristen 6 uger fra modtagelse af ansøgning. Hvis den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked derom. Opfølgning Mindst én gang årligt sker der opfølgning på, om de udmålte merudgifter dækker familiens aktuelle behov, eller om der skal ske en regulering. 2

75 Er det ved afgørelsestidspunktet vanskeligt for en familie med fx et ny-diagnosticeret barn at sandsynliggøre sine nødvendige merudgifter et helt år frem, vil der ske hyppigere opfølgning i starten. Familien bør ved opfølgning kunne sandsynliggøre eller dokumentere deres væsentligste merudgifter, da det vil gøre udmålingen af den næste periodes dækning af merudgifter nemmere. Klage og ankemuligheder Klagefristen er 4 uger fra modtagelse af afgørelsen og sendes til Myndighedsafdelingen, hvorefter den revurderes inden for 4 uger. Ved fastholdelse eller delvis fastholdelse af først trufne afgørelse videresendes afgørelsen til Ankestyrelsen. Lovgrundlag Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. Kontaktinformationer Myndigheds- og visitationsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.:

76 Mail: Informationer om åbningstider kan fås på eller på Norddjurs Kommunes hovednummer. Vigtig information 4

77 Bilag: 6.2. Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87251/18

78 Kvalitetsstandard: Aktivitets- og samværstilbud Målgruppe Kriterier og omfang Formål Målgruppen er borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, som gennem aktivitets- eller samværstilbud kan opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Borgeren er berettiget til et aktivitets- og samværstilbud, der tilgodeser behov for aktiviteter og socialt samvær og giver mulighed at opøve, vedligeholde og udvikle sociale og praktiske færdigheder. Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at øge eller opretholde borgerens livskvalitet i dagligdagen. Afgørelse Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Afgørelse om bevilling af aktivitets- og samværstilbud træffes på baggrund af en individuel faglig vurdering. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for rehabilitering, hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for hjælpemidler, dækning af merudgifter, træning mv. På et møde mellem borger og sagsbehandler udarbejdes en vurdering af borgerens behov. Mødet foregår oftest i borgerens hjem eller på rådhuset. Sagsbehandleren udarbejder efter mødet en beskrivelse af borgerens behov. Levering Borgeren modtager senest 14 dage efter visitationsmødet en skriftlig afgørelse fra sagsbehandler. Hjælpen leveres af socialområdet. Der er ikke mulighed for at vælge anden leverandør. Der er ingen udgifter for borgeren til aktivitets- og samværstilbud. Aktiviteter Der er ingen udgifter for borgeren til kørsel. Aktivitetstilbud kan blandt andet omfatte: Sanse- og motoriske aktiviteter Kreative udfordringer Sang og bevægelse.

79 Kvalitetskrav Personale ansat i aktivitets- og samværstilbud er uddannede pædagoger og værkstedsassistenter. Der er sagsbehandlingsfrist på max 6 uger efter alle relevante oplysninger foreligger. Borgeren tilbydes et aktivitets- og samværstilbud en uge efter, at afgørelsen er truffet. Opfølgning Aktivitets- og samværstilbud aflyses i forbindelse med ferier. Øvrige aflysninger vil blive annonceret med en uges varsel. En gang årligt udarbejdes en indsatsplan i samarbejde med borgeren. Indsatsplanen sendes til sagsbehandler i Myndigheds-og Visitationsenheden, som har ansvaret for opfølgningen. Klage og ankemuligheder Lovgrundlag Kontaktinformationer Det vil i forbindelse med opfølgningen blive vurderet, om tilbuddet stadig er relevant. Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Såfremt Norddjurs Kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende vil behandle klagen. Lov om social service 104 Myndighedsafdelingen Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: norddjurs@norddjurs.dk

80 Bilag: 6.1. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/ særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87244/18

81 Kvalitetsstandard: Beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb Målgruppe Målgruppen er borgere under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Kriterier og omfang Tilbuddet tilpasses borgerens individuelle ønsker og behov til indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv. Beskæftigelsen tilbydes på alle hverdage. Formål Formålet med beskyttet beskæftigelse er, at borgeren får: indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og arbejdsidentitet mulighed for at erhverve sig et job Afgørelse Beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb tilbydes efter en individuel faglig vurdering af borgerens støttebehov. På et møde mellem borger og sagsbehandler udarbejdes en vurdering af borgerens behov. Mødet foregår oftest i borgerens hjem eller på rådhuset. Sagsbehandleren udarbejder efter mødet en beskrivelse af borgerens behov. Borgeren modtager senest 14 dage efter visitationsmødet en skriftlig afgørelse fra sagsbehandler. Levering Hjælpen leveres af socialområdet. Der er ikke valgmulighed i forhold til leverandør. Der vil være en egenbetaling i forbindelse med kørsel til beskæftigelsen. I Norddjurs Kommunen fastsættes lønnen således:

82 1) Personer, der er i beskæftigelse, får som udgangspunkt løn efter indsats. 2) I tilfælde, hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, anvendes timeløn efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde. 3) I tilfælde, hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan arbejdsdusør fastsættes til mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde Udgift til befordring: Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter derudover skal afholdes af kommunen. Kommunen skal kun afholde de nødvendige udgifter, der tilsvarer den billigste befordringsmulighed. Udgiften til befordring for den enkelte borger kan ikke overstige 30 pct. af vedkommendes indtjening ved den beskyttede beskæftigelse efter skat. Aktiviteter Arbejdets karakter og indhold kan variere fra produktionsrelaterede opgaver til mere serviceorienterede funktioner. Indholdet i et beskæftigelsestilbud kan eksempelvis være: Produktion og montageopgaver (f.eks. metal, træ og samling af delkomponenter) Havehold Mindre bygningsvedligeholdelse Gårdproduktion Serviceopgaver (f.eks. køkken- og kantinedrift, pedel, rengøring). Kvalitetskrav Personale ansat i beskyttet beskæftigelsestilbud er uddannede pædagoger og værkstedsassistenter. Der er en sagsbehandlingsfrist på højest 6 uger efter alle relevante oplysninger foreligger. Borgeren tilbydes beskyttet beskæftigelse en uge efter afgørelsen er truffet.

83 Beskyttet beskæftigelsestilbud aflyses i forbindelse med ferier. Er der øvrige aflysninger, vil de blive annonceret med en uges varsel. Opfølgning En gang årligt udarbejdes en indsatsplan i samarbejde med borgeren. Indsatsplanen sendes til sagsbehandler i Myndigheds- og Visitationsenheden, som har ansvaret for opfølgningen. Det vil i forbindelse med opfølgningen blive vurderet, om tilbuddet stadig er relevant. Klage- og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, som borgeren modtager. Såfremt Norddjurs Kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende vil behandle klagen. Lovgrundlag Lov om social service 103 Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: norddjurs@norddjurs.dk

84 Bilag: 7.1. Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87254/18

85 Kvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Målgruppe Personkredsen for begge hjælpeordninger er borgere over 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 95 I henhold til Servicelovens 95 stk. 2 og 3, er det et krav, at borgeren har et hjælpebehov på minimum 20 timer pr. uge. Hjælpebehovet skal vurderes ud fra borgerens behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet i henhold til Servicelovens 83 (hjemmehjælp) samt afløsning og aflastning i henhold til Servicelovens I henhold til Servicelovens 96 er det et krav, at borgeren har et omfattende behov for hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet, overvågning og ledsagelse, der ikke vil kunne dækkes via andre ordninger som f.eks. hjælp fra hjemmeplejen og en ledsageordning. Der er altså tale om et hjælpebehov hos borgeren, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Kriterier og omfang Hjælpen udmåles i henhold til Servicelovens 95 eller 96 Borgeren skal som udgangspunkt selv kunne varetage funktionen som arbejdsleder for et team af hjælpere og dermed selv stå for opgaver såsom: Planlægge det daglige arbejde for hjælperne Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce Udvælge hjælpere, herunder varetage ansættelsessamtaler Afholde personalemøder med hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Den eneste undtagelse fra kravet om varetagelse af arbejdslederfunktionen findes i servicelovens 95 stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunen i ganske særlige tilfælde kan beslutte, at en borger, der ikke selv er i stand til at varetage funktionen som arbejdsleder, alligevel kan være berettiget til en hjælpeordning og 1

86 udpege en nærtstående, der helt eller delvist varetager rollen som arbejdsleder og tilskudsmodtager på vegne af borger? Det er også muligt at indgå aftale med en af Socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om varetagelse af arbejdsgiverfunktionen. Det er som beskrevet kun i ganske særlige tilfælde, at der sker undtagelser. Det klare udgangspunkt er, at borgeren skal varetage arbejdsgiverfunktionen selv. Arbejdsgiverfunktionen indbefatter opgaver som: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening). Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsudligningsordning på det private arbejdsmarked og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening) Udarbejde APV (arbejdspladsvurdering) I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. Formål Formålet med BPA-reglerne er at sikre en: Fleksibel ordning Helhedsorienteret og sammenhængende indsats Borgerens mulighed for selvbestemmelse Afgørelse BPA tilbydes på baggrund af en konkret individuel faglig vurdering af borgerens samlede situation. Vurderingen foretages på baggrund af et personligt møde med borgeren typisk i borgerens hjem samt indhentede oplysninger efter borgerens samtykke. Ved vurdering af behovet for hjælp lægges vægt på: 2

87 Borgerens samlede situation, fysisk, psykisk og socialt Om hjælpebehovet er omfattende Om der er andre i husstanden, der kan varetage opgaver af praktisk karakter i hjemmet Om borgeren er i stand til at varetage funktionen som arbejdsleder for et team af hjælpere, og således selv kan stå for den daglige ledelse af arbejdet i hjemmet Ved BPA jf. Servicelovens 96 - Om hjælpebehovet kan dækkes via andre ordninger. Afgørelse på ansøgninger om BPA meddeles skriftligt. Levering Hjælpen efter BPA leveres af hjælpere, som borgeren selv har udvalgt. Det er muligt at kombinere BPA med hjælp fra hjemmeplejen. Der findes forskellige former for administration af BPA-ordningen. Det er som udgangspunkt borgeren selv, der vælger hvilken administrationsmulighed, der benyttes. Borgeren kan selv fungere som arbejdsgiver, eller borgeren kan indgå aftale med en nærtstående eller en af Socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om varetagelse af arbejdsgiverfunktionen for de ansatte hjælpere. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. Et evt. tilskud til overdragelse af arbejdsgiverfunktionen til et privat firma eller en forening udmåles i henhold til Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Hvis borgeren vælger selv at varetage funktionen som arbejdsgiver for sine hjælpere, og selv vælger at stå for lønudbetalingen, har borgeren pligt til at aflægge regnskab til Norddjurs kommune en gang om året. Følgeudgifter i forbindelse med BPA dækkes efter gældende regler. Der er ingen egenbetaling forbundet med BPA, medmindre borgeren vælger en dyrere løsning end den, som Norddjurs kommune bevilger. Borgeren har oplysningspligt og dermed pligt til at oplyse Norddjurs kommune om eventuelle ændringer i borgers livssituation, som kan have betydning for den hjælp, som leveres. Aktiviteter På baggrund af borgerens samlede situation udmåles et antal hjælpetimer pr. uge, som danner grundlag for et budget for den samlede BPA. 3

88 Af dette budget fremgår det samlede tilskud, som borgeren kan bruge i forbindelse med ansættelse af hjælpere. BPA i henhold til Servicelovens 95 stk. 2 er rettet mod: Borgere, der har et omfattende behov for hjælp i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt Det er en betingelse, at borger kan fungere som arbejdsleder for hjælperne BPA i henhold til Servicelovens 95 stk. 3 er rettet mod: Borgere, der har et omfattende behov for hjælp i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt Borgere, der ikke selv er i stand til at varetage funktionen som arbejdsleder Ganske særlige tilfælde, hvor det vurderes, at hjælpebehovet ikke kan imødekommes på anden vis Målgruppen er som udgangspunkt yngre borgere med kognitive udfordringer og et særligt behov for fleksibilitet Det er en betingelse, at der er en nærtstående til borgeren, som er i stand til at varetage funktionen som arbejdsleder og være til stede i hjemmet under udførelse af den daglige hjælp BPA i henhold til Servicelovens 96 er rettet mod: Borgere, der har et omfattende behov for hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet, overvågning og ledsagelse. Det er en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne Fælles for de to ordninger er, at der ved udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere tages udgangspunkt i overenskomsten for ufaglært social- og sundhedspersonale. Norddjurs kommune kan vurdere, at der er behov for personale med særlig uddannelse eller særlige kompetencer. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af den skriftlige bevilling. Der indgår ikke nogen form for socialpædagogisk støtte i en BPA. Et behov for socialpædagogisk støtte skal dækkes via andre bestemmelser i Serviceloven. 4

89 Hvilke ydelser og tilbud, der kan indgå i den enkelte BPA, afhænger af hvilken paragraf i Serviceloven, som BPA bliver bevilget efter. Servicelovens 95 Antallet af hjælpertimer til BPA efter Serviceloven 95 udmåles svarende til hjælp fra hjemmeplejen. Heri indgår hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet samt afløsning/aflastning. Der kan ikke udmåles timer til overvågning. Hjælpen udmåles efter gældende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp efter Serviceloven 83. Hjælpen leveres i hjemmet. Ved udmåling af hjælpen kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer, så BPA-ordningen bliver sammenhængende. Der kan ikke bevilges hjælp til ledsagelse udenfor hjemmet. Behov for ledsagelse udenfor eget hjem skal søges dækket via andre bestemmelser i Serviceloven. Det er muligt at kombinere en BPA efter 95 med andre ordninger i Serviceloven eksempelvis ledsageordning efter 97, såfremt borger opfylder betingelserne herfor. Servicelovens 96 Antallet af hjælpertimer til BPA efter Serviceloven 96 udmåles ud fra borgerens samlede behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, ledsagelse udenfor hjemmet og overvågning. Der er således tale om en BPA, der indeholder hjælp i og udenfor eget hjem. Det er ikke muligt at bevilge BPA efter Serviceloven 96, såfremt borgerens samlede behov for hjælp kan dækkes via andre ordninger som f.eks. via hjemmepleje og ledsageordning. Bistands- og plejetillæg Såfremt borger er bevilget et bistands- eller plejetillæg efter Førtidspensionsloven, vil det blive vurderet, om bistands- eller plejetillægget skal indgå ved udmålingen af BPA. Kvalitetskrav Sagsbehandlingsfristen for en ansøgning på BPA er højest 6 uger efter, at alle relevante oplysninger i sagen foreligger. Efter bevilling af BPA vil det som udgangspunkt være op til borgeren, hvornår opstart er passende. 5

90 Opfølgning Opfølgning foretages efter behov og minimum 1 gang årligt. Ved nye eller ændrede ordninger er der som udgangspunkt opfølgning efter 3 måneder. Klage- og ankemuligheder Klagemuligheden fremgår af den klagevejledning, som følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Såfremt borgeren ikke er enig i den afgørelse, som Norddjurs kommune har truffet i forbindelse med ansøgning om BPA, har borgeren mulighed for at klage til Norddjurs kommune indenfor 4 uger. Norddjurs kommune skal genbehandle ansøgningen på baggrund af klagen. Såfremt Norddjurs kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende vil behandle klagen. Lovgrundlag Servicelovens 95 og 96. Det samlede hjælpebehov i BPA efter Serviceloven 95 udmåles på samme vis som personlig og praktisk hjælp efter Serviceloven 83 og aflastning efter Serviceloven 84. Udmåling af det økonomiske tilskud til BPA udmåles i henhold til Bekendtgørelse nr af 13. november 2017 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter Serviceloven. Der foretages tilsyn med BPA i henhold til Retssikkerhedslovens 16. Opfølgning foretages i henhold til Serviceloven 148 stk. 2. BPA efter Servicelovens 95 og 96 er omfattet af Servicelovens 3 a. Dette betyder, at ved afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp, skal dette meddeles til borgeren med et varsel på mindst 14 uger. Kontaktinformationer Sundheds- og omsorgsområdet Visitation og Rådgivning Sangstrupvej Grenaa Tlf.: (hverdage ) 6

91 Myndigheds- og visitationsenhedens voksenteam Torvet Grenaa Tlf.: (hverdage ) Vigtig information 7

92 Bilag: 8.7. Task Force retningslinjer - Underretninger Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39222/18

93 INTERNE RETNINGSLINJER BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover kan du følge nedenstående link ) Love full&q=serviceloven&activesolution=http%3a%2f%2fkommunekoncept.dk Standard pdf Politikker og strategier Væsentlig litteratur, hvor du kan supplere din viden : Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge, Myndighedsafdelingen Oktober Udsatte børn underretningspligt og undersøgelse / Bente Adolfsen 2011 Vidensportal / METODE / FAGLIG PRAKSIS Der er 3 former for underretningspligt: 1. Den underretningspligt alle har 2. Den skærpede underretningspligt for alle med offentligt hverv 3. Fraflytningskommunens pligt til at underrette tilflytningskommunen om, at en tilflyttende familie har et barn, der har behov for særlig støtte. De fleste underretninger modtages i myndighedsstaben, der fordeler de underretninger, der modtages via underretningsmailen, underretninger@norddjurs.dk Denne mail tjekkes løbende igennem dagen. Viden dialog handling 1

94 I weekenden tjekkes mailen af børn og unge vagten ( UngNorddjurs). Underretninger kan også komme via almindelig post samt telefonisk. Disse henvendelser fordeles også af myndighedsstaben. I Ungeteamet går alle underretninger i ukendte sager på unge fra 16 år til frontmedarbejder og visitator. Er der er tale om en underretning i en allerede eksisterende sag, sendes underretningen til frontmedarbejderen og den pågældende rådgiver, der har sagen. Det skal være påført underretningen, hvornår den er modtaget i myndighedstaben, og hvornår den er modtaget af rådgiver. Det er rådgiver, der har ansvaret for at sikre, at underretningen vurderes indenfor 24 timer. Er rådgiver ikke til stede, er det vagtens ansvar. I Børne- og familieteamet sendes underretningen til rådgiver samt til vagten. Det skal være påført underretningen, hvornår den er modtaget i myndighedstaben, og hvornår den er modtaget af rådgiver. Det er rådgiver, der har ansvaret for at sikre, at underretningen vurderes indenfor 24 timer. Er rådgiver ikke til stede, er det vagtens ansvar. Hvis rådgiver modtager en underretning direkte fra underretter, sørger rådgiver for, at underretningen registreres af myndighedsstaben. Dette gælder også, når der er tale om underretninger i eksisterende sager. Myndighedsstaben sender kvitteringsskrivelse til underretter i forbindelse med, at underretningen sendes videre til rådgiver. Alle underretninger skal kategoriseres indenfor 24 timer det sker i praksis på følgende måde:rådgiver foretager en risikovurdering sammen med en kollega med baggrund i følgende model, der knytter an til Børnelinealen 1 Er man ikke enig med hinanden om risikovurderingen, inddrages afdelingsleder. Røde underretninger dækker f.eks. over selvmordsforsøg eller andre livstruende situationer, seksuelle krænkelser eller voldelige overgreb. Her er der behov for en AKUT indsats og Børnehuset inddrages. Norddjurs Kommune hører til Børnehus Midt, Marselis Boulevard 179, 8000 Århus C. 2 OBS: Er der tale om mistanke om / viden om seksuelle overgreb eller vold inddrages forældre ikke. Følg handleanvisningerne i Norddjurs Kommunes beredskabsplan ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Inddrag afdelingsleder. Børnelinealen: Udsatte børn og truede børn Gule underretninger dækker over de situationer, hvor det er nødvendigt, at en myndighedsrådgiver undersøger forholdene, idet der kan tænkes at være behov for en foranstaltning. Her vil der være en telefonisk eller personlig drøftelse med familien indenfor max. 14 dage. 1 Se yderligere i mappen 2 Se yderligere i Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Myndighedsafdelingen oktober 2014 Viden dialog handling 2

95 Børnelinealen: Sårbare børn og udsatte børn Grønne underretninger dækker over de situationer, hvor en dårlig udvikling kan frygtes, og hvor der kan være behov for udviklingsstøttende samtaler eller andre former for samtalemæssig hjælp til familien. Derudover dækker de grønne underretninger over forhold, der ikke giver anledning til bekymring eller indsats fra Børne- og familieteamet eller Ungeteamet. Her vil der være en planlagt kontakt med familien inden for 14 dage. Kontakten behøver ikke at ske inden 14 dage, men den skal være planlagt og kendt af familien. Børnelinealen: Børn i faldende trivsel Genvurdering af en sag: Omhandler underretningen en allerede eksisterende sag, skal sagen genvurderes. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genbehandlingen skal rådgiver inddrage en kollega, der ikke tidligere har været involveret i sagen. Notatpligt: Når ovenstående vurderinger er foretaget, laves der straks et notat i DUBU, hvor det fremgår, hvilket valg, der er truffet. Det er vigtigt i forhold til lovgivningen samt Ankestyrelsens registrering, at der er et notat om vurderingen i DUBU indenfor 24 timer. Den videre sagsbehandling: Der skal nu handles i forhold til den vurdering, der er foretaget. Rådgivers grundlag for videre handling skal afklares i et samarbejde med barnet / den unge / familien. Der indhentes samtykke til at få sagen belyst yderligere, hvis der vurderes at være behov for det. Fornyet status: Her vurderes, hvilken retning sagen skal tage, dvs. om der f.eks. skal foretages en børnefaglig undersøgelse, eller om sagen er afklaret og kan afsluttes. I denne fase foretages der sparring med kollega, team og / eller afdelingsleder. Tilbagemelding til underretter: Rådgiver skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning med mindre særlige hensyn til barnet / den unge gør sig gældende. Rådgiver kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning, der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysning herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Brug teamet til sparring i forhold til, hvilken type tilbagemelding, der er grundlag for. Sørg for at det trufne valg er registreret på sagen. Viden dialog handling 3

96 KOMPETENCE / ANSVAR HUSK ALTID Man er altid 2 om at vurdere / genvurdere en underretning. Er man ikke enig om vurderingen, inddrages afdelingsleder Man er altid 2, når man tager akut ud på hjemmebesøg på baggrund af en underretning I de røde sager involveres afdelingsleder Den sunde fornuft bevar roen og overblikket i de akutte situationer Dialog med barnet / den unge / familien. Søg altid dialogen, hvor det er muligt. Servicelovens 49 a og b er undtagelsen og ikke reglen Notatpligten er vigtig i forhold til lovgivningen samt Ankestyrelsens registrering men også i forhold til kollegaer, der kan tage over og se, hvad der er foregået Når man er 2 på en akut udrykning, så holdes det indenfor primær rådgiver, forvagt og bagvagt, så man ikke forstyrrer for mange. Sørg for at rette i oversigten over forvagt og bagvagt, hvis du bytter din vagt med en kollega. Den rådgiver, der bytter sin vagt, har selv ansvaret for at gå ind og rette i oversigten. Oversigten skal altid være ajour. Tilbagemeldingspligten til underretter / de 2 former for tilbagemelding. Er du ny i ansættelsen, så husk at gøre brug af mentor ordningen Viden dialog handling 4

97 Bilag: 8.8. Task Force retningslinjer - Handleplan Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39221/18

98 INTERNE RETNINGSLINJER HANDLEPLAN Task Force udviklingsforløb Acadre nr PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover kan du følge nedenstående link ) Love full&q=serviceloven&activesolution=http%3a%2f%2fkommunekoncept.dk Standard Politikker og strategier Norddjurs Kommunes hjemmeside vedr. sagsbehandlingsfrister Væsentlig litteratur, hvor du kan supplere din viden : Systematisk sagsbehandling i børnesager principper og arbejdsgange ( findes i mappen ) Håndbog om barnets reform Håndbog om forældresamarbejde / Socialstyrelsen Metodehåndbog værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet / Socialstyrelsen Børn og unge håndbogen / Erik Jappe Barnets velfærd i centrum ICS Håndbog / Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge, Myndighedsafdelingen Oktober Børn i risiko / Øyvind Kvello ( 1 eksemplar i hver gruppe ) Viden dialog handling 1

99 At tale med børn metodiske samtaler med børn i svære livssituationer / Haldor Øvreeide ( 1 eksemplar i hver gruppe ) Børnesamtalen / Karen Asta Bo m.fl. ( findes i mappen ) Børnelinealen ( findes i mappen ) Pejlemærker for, hvad der er god kvalitet i sagsbehandlingen på udsatte børn og unge-området / KL ( findes i mappen). Refleksionsredskab, socialfaglige overvejelser i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser og handleplaner / Socialstyrelsen ( findes i mappen). Inspirationskatalog, Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner / Socialstyrelsen ( findes i mappen ). Børnesagen forløb og lovpligtige sagsskridt efter Serviceloven / Oversigt fra undervisningsdagene ( findes i mappen ). Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet / Teoretiske perspektiver på ICS trekantens højre side ( findes i mappen ) Vidensportal / I Børne- og familieteamet: Diverse materiale findes i reolen i mødelokale 12. Derudover kan der rettes henvendelse til socialkonsulent, hvis der er noget, man mangler. I Ungeteamet: På gangen ved indgangsdøren findes diverse materiale. Derudover kan der rettes henvendlse til visitator, hvis der er noget, man mangler. METODE / FAGLIG PRAKSIS Servicelovens 11: Indledningsvis er det vigtig at være opmærksom på Servicelovens 11, der er en forebyggelsesparagraf, der tydeliggør pligten til en tidlig og forebyggende indsats. Paragraffen åbner bl.a. mulighed for, at der kan tilbydes forebyggende indsatser i form af familierettede indsatser. For at anvende en forebyggende indsats efter 11, er det ikke en forudsætning, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter 50 og en handleplan efter 140. De forebyggende indsatser kan foregå uden, forud for, under eller efterfølgende en 50 undersøgelse. Det er således vigtigt at afklare, om 11 skal anvendes eller der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. 11 er den eneste sammenhæng, hvor det ikke er et lovkrav, at der udarbejdes handleplan. I Børne- og familieteamet udarbejdes der ikke handleplan i forbindelse med 11, men den konkrete og velafgrænsede problemstilling præciseres, og der angives arbejdspunkter til leverandør. I Ungeteamet udarbejdes der handleplan i forbindelse med 11. Viden dialog handling 2

100 En handleplan er et vigtigt koordineringsredskab. Handleplanen skal sikre en tilstrækkelig systematik i sagen, sikre en god opfølgning på effekten af indsatsen, give familien / barnet / den unge et overblik over sagens forløb og give mulighed for en konstruktiv overlevering ved et rådgiverskrift i afdelingen. En handleplan har overordnet 4 funktioner: 1. Den skal sikre, at barnet, den unge / forældrene involveres direkte i egen sag og dermed styrke brugerinddragelsen 2. Den er et koordineringsredskab mellem de ofte mange professionelle, familien møder 3. Den er en samarbejdsaftale mellem familien og de forskellige professionelle, så der er enighed om, hvad der skal ske 4. Den skal sikre kvaliteten af indsatsen over for familien ved at tydeliggøre indhold mål og opfølgning. Handleplanen skal forstås som et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem rådgiver, barnet / den unge, familien samt de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet / den unge. Handleplanen skal dermed bidrage til en fælles forståelse af indhold og formål med indsatsen samt varighed. De mål, der formuleres i en handleplan, skal være konkrete og klart definerede. En metode til at sikre, at målene er præcise, er en SMART- sikring 1 af målene. SMART betyder: Specifikke Målbare Accepterede Realistiske Tidsafgrænsede Specifikke: Hvilke kompetencer stræbes der efter, at barnet eller den unge skal have opnået i løbet af f.eks. det næste halve år? Målene for kompetencerne skal være så specifikke, at man eksempelvis efter ½ år kan afgøre, om de er nået. Eksempler: Peter skal have bestået eksamen i dansk og matematik Peter skal lære at tage ansvar for egen hygiejne ( gå i bad og børste tænder af egen kraft). Peter skal kunne lege med sin bedste kammerat i en time uden at slå ham Det er en god ide at tale om, hvordan målet kan gennemføres, og hvorfor det er vigtigt 1 Karin Kildedal, Undersøgelse af den socialfaglige praksis Viden dialog handling 3

101 samt hvem, der kan hjælpe barnet / den unge med at nå målet og ikke mindst, hvordan barnet / den unge selv mener, at målet kan nås. Målbare: Et mål skal kunne måles. Det kræver, at målemetoden er klar. Man kan eksempelvis stille tjekspørgsmålet: Hvordan skal situationen se ud for, at målet er nået? eller Hvordan kan jeg eller barnet / den unge vide, at målet er nået, og at ændringen er indtrådt? Desuden skal det stå klart, hvordan denne måling kan gennemføres ( f.eks. ved næste tilsynsbesøg). Accepterede: Målene skal være accepteret af alle parter. Det vil sige barnet / den unge, forældrene og rådgiver. Hvis en af parterne er uenig i målene og deres relevans, vil det være vanskeligt at opnå målene og måle på fremdriften undervejs. Realistiske: Målene skal være realistiske i forhold til barnets / den unges ressourcer og den støtte, man er i stand til at give barnet / den unge. Tidsafgrænsede: Det skal fremgå klart, hvor lang tid, der skal arbejdes med de forskellige mål, og hvornår næste drøftelse og tilretning af målene finder sted. VED HVILKE FORANSTALTNINGER SKAL DER UDARBEJDES HANDLEPLAN: Der skal udarbejdes handleplan ved: Anbringelse udenfor hjemmet efter Servicelovens 52 stk.3 Forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52 Efterværn for årige efter Servicelovens 76 Tidsfrist: Handleplan skal udarbejdes, inden der træffes afgørelse om foranstaltning, uanset der er tale om en frivillig eller tvangsmæssig foranstaltning. I akutte sager, hvor det vil være i modstrid med hensynet til barnet / den unge at afvente udarbejdelse af en handleplan, kan Myndighedsafdelingen nøjes med at lave en kort angivelse af formålet med foranstaltningen. I de sager skal der snarest muligt og senest indenfor 4 måneder efter afgørelsen om foranstaltningen udarbejdes en handleplan. Indhold og fremgangsmåde: Kravene til en handleplans indhold er de samme, uanset om der er tale om iværksættelse af forebyggende foranstaltning eller en anbringelse udenfor hjemmet med eller uden samtykke. Indholdet bør tage udgangspunkt i SMART modellen, som tidligere beskrevet. HANDLEPLANER MÅLRETTET SPECIFIKKE GRUPPER: Unge fra 16 år Udover de almindelige krav til en handleplans indhold, skal der i handleplaner for unge, der er fyldt 16 år også indgå konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Formålet er at Viden dialog handling 4

102 forberede den unge så godt som muligt på et liv som voksen. Ved fastsættelse af mål, skal der indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år. Det vil være relevant at have særligt fokus på uddannelse, fremtidige job muligheder, huslige forhold og økonomi. Kompetencer, der gør det muligt for den unge at klare sig selv. Vordende forældre: Er der tale om vordende forældre, skal planen opstille konkrete mål for alle relevante foranstaltninger i forhold til familiens samlede situation. Kriminalitetstruede børn og unge: Handleplaner jvfr. Servicelovens 57C for børn og unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet skal indeholde en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet / den unge. Planen skal udarbejdes senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Behandlingskrævende stofmisbrug hos børn og unge: Myndighedsafdelingen skal i samarbejde med barnet / den unge og familien udarbejde en handleplan for den behandling, der skal sættes i værk. Handleplanen skal beskrive den støtte, der er nødvendig for barnet / den unge De børn / unge der har så stort et misbrug af stoffer, at de har brug for misbrugsbehandling jvfr. Servicelovens 101 er ofte børn / unge, der derudover også har svære sociale problemer. Det skal derfor medtænkes, om der er brug for at opstille mål for andre problemstillinger end misbruget. Støtte til familien i forbindelse med anbringelse og hjemgivelse: Barnets / den unges handleplan skal rumme oplysninger om, hvilken form for støtte der skal iværksættes overfor familien, mens barnet / den unge er anbragt udenfor hjemmet og efter en hjemgivelse. Forældrehandleplaner: Forældre skal tilbydes selvstændig støtte i forbindelse med et barns / en ungs anbringelse udenfor hjemmet. Forældrenes hjemkommune skal lave en selvstændig handleplan for forældrene for denne støtte jvfr. Servicelovens 54 Det er vigtigt under en anbringelse at arbejde med at løse familiens problemer. Støtten kan både gives med henblik på at arbejde på hjemgivelse og med henblik på at støtte forældrene i at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen. Ungdomssanktions-dømte: En handleplan for en ung, der er idømt en ungdomssanktion, skal indeholde en plan for, hvordan den unge kommer i gang med uddannelse eller i beskæftigelse enten under eller senest, når sanktionen er afsluttet. Viden dialog handling 5

103 FORVENTET VARIGHED: Det er væsentligt af hensyn til alle involverede parter at kunne have en fornemmelse af varigheden af foranstaltningen. Handleplanen skal angive foranstaltningens forventede varighed. Ofte kan det være vanskeligt at angive tidsperspektivet for en foranstaltning, men der må laves en konkret vurdering af, hvor lang tid det vil tage at nå målet. MULIGHED FOR SAMLET HANDLEPLAN FOR FLERE BØRN / UNGE I FAMILIEN: Det er muligt at udarbejde en fælles handleplan for flere børn /unge i samme familie. Handleplanen skal dog tage højde for de individuelle forskelle hos børnene / de unge og være specifik i forhold til den enkelte. INDDRAGELSE AF BØRN, UNGE, FAMILIE OG NETVÆRK: Det er lovens intention, at børn, unge og deres forældre reelt skal medinddrages i forløbet omkring en handleplan. Planen skal derfor udarbejdes af rådgiver i et tæt samarbejde med barn / ung og forældre. Der er ikke krav om et egentligt samtykke til udarbejdelse af en handleplan, men ud fra en socialfaglig betragtning skal handleplanen så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet / den unge. Det følger af formålsbestemmelserne i Servicelovens 1 og 46. OPFØLGNING OG REVISION: Myndighedsafdelingen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet / den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Myndighedsafdelingen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Ved anbringelse udenfor hjemmet skal vurderingen af indsatsen og af behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og efter kontakt med forældremyndighedsindehaver. Tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor rådgiver taler med barnet / den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvor vidt andre forhold end de hidtil beskrevne er relevante, og i så fald skal de indgå i en revideret handleplan. For unge der er idømt en sanktion efter straffeloven skal vurdering og revision af handleplan og indsats særligt vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen. Er der udarbejdet en særskilt plan for støtte til forældrene, skal Myndighedsafdelingen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det. Myndighedsafdelingen skal Viden dialog handling 6

104 senest 3 måneder efter, at barnet / den unge har fået ophold udenfor hjemmet, tilbyde en revision af planen. Myndighedsafdelingen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde revision af planen. HJEMGIVELSE: Inden et barn / en ung hjemgives, skal handleplanen revideres. Der skal i handleplanen angives det videre forløb for barnet / den unge. Den reviderede handleplan skal indeholde en plan for blandt andet skolegang, uddannelse, fritidsaktiviteter og andre tiltag, der skal støtte barnet / den unge og familien efter hjemgivelse. Det kan i forbindelse med en hjemgivelse være nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter 52, og handleplanen vil i sådanne tilfælde skulle opfylde de almindelige indholdsmæssige krav til handleplaner. OPHØR AF ANBRINGELSE VED DET 18. ÅR: Senest 6 måneder inden en ung, der er anbragt udenfor hjemmet, fylder 18 år, skal der træffes afgørelse om efterværn. Til brug for denne vurdering, skal der foreligge en revideret handleplan. Revisionen skal ske i samarbejde med den unge. Det skal i den reviderede handleplan angives, hvilke konkrete foranstaltninger der bør iværksættes. Der skal tages udgangspunkt i den unges behov. Hvilke forhold der skal inddrages i revisionen af handleplanen, afhænger af den konkrete sag. Det kan eksempelvis være bolig- eller familiemæssige forhold. I de tilfælde, hvor den unge er i et godt uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, der ikke afbrydes ved hjemgivelsen, er det tilstrækkeligt at konstatere dette i handleplanen. SKIFT AF OPHOLDSKOMMUNE FOR ÅRIGE: Ved det 18. år får den unge opholdskommune i den kommune, hvor vedkommende bor jvfr. Retssikkerhedslovens 9a. Derfor sker der ofte et skift af handlekommune, når en ung, der er anbragt udenfor hjemmet, fylder 18 år. I de tilfælde skal den nye opholdskommune have tilsendt den unges reviderede handleplan. Den nye opholdskommune skal på baggrund heraf indenfor 30 dage træffe afgørelse om støtte efter 76 ( efterværn). Hvis den nye opholdskommune beslutter at iværksætte efterværn, skal der udarbejdes en ny handleplan. Denne handleplan skal opfylde ovennævnte krav til indhold KOMPETENCE / ANSVAR Myndighedsafdelingen har ansvaret for, at handleplanen bliver udarbejdet, mens leverandøren af indsatsen ( ved anbringelse og ved ydelser i Familiehuset ) udarbejder en behandlingsplan / indsatsplan på grundlag af handleplanen i samarbejde med rådgiver og andre relevante parter. Myndighedsafdelingen har ansvaret for, at handleplanen revideres indenfor de gældende tidsfrister. Det er således rådgivers opgave at indkalde til handleplansmøder. Ungeteamet: Rådgiver udarbejder handleplan i samarbejde med den unge og forældrene. Rådgiver kan vælge at få sparring på teammøde. Viden dialog handling 7

105 Børne- og familieteamet: Rådgiver udarbejder handleplan i et samarbejde med barnet / familien. Rådgiver kan vælge at få sparring på teammøde. Se vedr. det forudgående forløb retningslinje vedr. børnefaglig undersøgelse. I Ungeteamet er det visitator, der er ansvarlig for visitationer. I Børne- og familieteamet er det afdelingsleder. HUSK ALTID Den sunde fornuft bevar roen og overblikket i de akutte situationer Opmærksomhed på Servicelovens 11 Udarbejdelse af handleplan er en proces, hvor inddragelse af barn / ung og forældre er afgørende. Tydeliggør processen for familien og barnet / den unge. Handleplan er et vigtigt arbejdsredskab, hvor sproget skal tilpasses, så de involverede forstår det. SMART sikring af målene i handleplanen Dialog med barnet / den unge / familien. Søg altid dialogen, hvor det er muligt. Gør hvad der er muligt for, at familien / barnet / den unge føler sig hørt og mødt uanset der kan være forskellig opfattelse Gør dig overvejelser omkring børnesamtalen og benyt dig af de gode hjælperedskaber der findes. Er et barn / en ung anbragt udenfor hjemmet skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet jvfr. Servicelovens 140 stk. 7 Notatpligten er vigtig i forhold til lovgivningen samt Ankestyrelsens registrering men også i forhold til kollegaer, der kan tage over og se, hvad der er foregået DUBU: Brug vejleningen Benyt de gode hjælperedskaber, der findes bl.a. ICS håndbogen, der støtter op om systematikken Oprethold en struktur, der understøtter dit arbejde også når der er travlt. Planlæg den tid, der skal bruges på en god opfølgning, hvor både barn / ung og forældre føler sig hørt. Er du ny i ansættelsen, så husk at gøre brug af mentor ordningen. Viden dialog handling 8

106 Bilag: 8.9. Task Force retningslinjer - Efterværn Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39219/18

107 INTERNE RETNINGSLINJER Efterværn Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover kan du følge nedenstående link ) Love full&q=serviceloven&activesolution=http%3a%2f%2fkommunekoncept.dk Politikker og strategier Væsentlig litteratur, hvor du kan supplere din viden : Vidensportal / Kontaktperson, Social og pædagogisk håndbog tpersonshndbog.pdf Det gode efterværn / Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn, Socialstyrelsen Social Fokus, december 2012 / Efterværn, Overgang til voksenlivet Kort fortalt, en praktisk guide / Socialstyrelsen Håndbog om Barnets Reform / Børn i risiko / Øyvind Kvello METODE / FAGLIG PRAKSIS Overgangen fra barn til voksen er en vanskelig periode for alle unge. For udsatte unge og i særlig grad for unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, kan overgangen til voksenlivet være særlig svær. Mange anbragte unge står ved overgangen til voksentilværelsen med en lang række udfordringer, der afspejler sig i ustabile boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, ringe fysisk sundhed, dårlige skolekundskaber, risiko for misbrug, psykiske lidelser og ikke mindst markant ringe chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed opnå selvforsørgelse. Viden dialog handling 1

108 Med Barnets Reform er kravene styrket til at forberede og forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. Der skal nu ske en målrettet indsats allerede fra det fyldte 16. år, og for anbragte unge er støttemulighederne udvidet efter det fyldte 18. år. FOKUS skal være på, at den unge får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed og trivsel samt at den unge forberedes til et selvstændigt voksenliv med uddannelse og beskæftigelse. 1 Forberedelse til voksenlivet fra det 16. år For at forberede udsatte unge så godt som muligt til livet som voksen, skal forvaltningen i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år angive konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Ved fastsættelse af mål skal der indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit fyldte 16. år. Formålet med bestemmelsen er at sikre en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 140 stk. 3. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. 6 måneder før anbragte unges 18. år Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt udenfor hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen træffe afgørelse om behov for efterværn og i givet fald hvilke typer foranstaltninger, der påtænkes iværksat. Til brug for afgørelsen skal forvaltningen i samarbejde med den unge udarbejde en revideret handleplan. Forvaltningens afgørelse om efterværn skal være begrundet og skriftlig, og der skal gives klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen af indhaveren af forældremyndigheden og den unge. 68 stk. 12 Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. År træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter 76. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelsse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Skift af handlekommune Den unge får som 18 årig selvstændig opholdskommune i den kommune, hvor den unge bor jf. Retsikkerhedslovens 9a. Derfor sker der nogle gange et skift af handlekommune, når en ung, der er anbragt udenfor hjemmet, fylder 18 år. For at sikre stabilitet og koordinering omkring den unge samt sikre, at den unge ved, hvad der skal ske fremover, er det vigtigt, at de involverede kommuner tidligt indleder 1 Håndbog om Barnets Reform Viden dialog handling 2

109 et samarbejde omkring den unge og den unges efterværn. Den kommune, der har revideret handleplanen 6 måneder før, den anbragte unge fylder 18 år, og truffet afgørelse om efterværn, skal oversende handleplanen, afgørelsen om efterværn samt anmode om, at ny opholdskommune overtager handleforpligtelsen ved det fyldte 18. år. Oversendelsen af handleplanen og andre relevante sagsakter forudsætter den unges samtykke. Ved afgørelse om efterværn jf. Servicelovens 76 stk. 3 skal der gives mellemkommunalt refusionstilsagn jf. Retssikkerhedslovens 9c, til ny opholdskommune. Den reviderede handleplan skal hjælpe den nye opholdskommune med at vurdere den unges behov for efterværn. En afgørelse truffet af den hidtidige opholdskommune 6 måneder før, den unge fylder 18 år jf. Servicelovens 68 stk. 12 er ikke juridisk bindende for den nye opholdskommune. Den tidligere opholdskommune kan således ikke forpligte den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal, på baggrund af den tidligere reviderede handleplan, inden for 30 dage træffe afgørelse om støtte efter Servicelovens 76 ( efterværn). Hvis den nye opholdskommune beslutter at iværksætte efterværn, skal der udarbejdes en ny handleplan. Denne handleplan skal opfylde de almindelige krav til handleplaners indhold. 2 Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den nye handlekommune får de nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen på et så tidligt tidspunkt som muligt, så der er grundlag for en kontinuerlig indsats uden udnøvendige brud. Retssikkerhedslovens 9 a. Opholdskommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog 9 b. Stk. 2. Et barn eller en ung under 18 år har samme opholdskommune som forældrene, jf. dog stk Et barn eller en ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge forældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret. Stk. 3. Et barn eller en ung under 18 år, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig selv, har selvstændig opholdskommune. Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service. Er et barn eller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., visiteret til en kommune efter integrationslovens 10, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens 4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. 2 Se retningslinje vedr. handleplan Viden dialog handling 3

110 Afgørelser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune. Stk. 5. En ung under 18 år, der selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, har selvstændig opholdskommune. Stk. 6. Forældremyndighedens indehavers opholdskommune kan, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4, pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år giver samtykke. Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune uanset 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social service, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter 76 a i lov om social service. 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin opretholdte anbringelse i plejefamilie efter 76 a i lov om social service ophold i en boform omfattet af 9, stk. 7, bevarer den kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social service, denne pligt. 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse. Servicelovens 68 Stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf. 76 a, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Efterværn for årige Støtte i form af efterværn skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Der skal således være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse, herunder blandt andet uddannelse og beskæftigelse. HVEM har mulighed for efterværn Unge, der indtil det 18. år har haft fast kontaktperson, samt unge, der har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umidelbart inden det fyldte 18. år, er omfattet af bestemmelserne om efterværn. Muligheden for efterværn foreligger fra den unges 18. år til det fyldte 23. år. Det er en forudsætning, at støtten i form af efterværn må anses for at være af væsentlig betydning for den unge, og at der skal være udsigt til en positiv udvikling af den unge i perioden med efterværn. Det er ikke et krav, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Der vil godt kunne gives efterværn til en ung, selv om den unge også efter det fyldte 23. år vil have behov for støtte efter Viden dialog handling 4

111 voksenreglerne. Der er alene tale om et tilbud til den unge. Iværksættelse af efterværn forudsætter således samtykke fra den unge. HVILKEN type efterværn kan den unge få Der kan iværksættes forskellige former for støtte som led i efterværn afhængigt af den unges behov for støtte. Unge, der har haft en kontaktperson indtil det 18. år Har en ung indtil det 18. år haft en fast kontaktperson, skal forvaltningen tilbyde at opretholde eller genetablere ordningen, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for gennem en fast kontaktperson at yde vejledning og bidrage med tryghed til unge, der også efter det fyldte 18. år har behov herfor. Kontaktpersonen kan endvidere bidrage med at sikre, at den unge fastholdes i et godt forløb. Unge, der har været anbragt med eller uden samtykke umiddelbart inden det 18. år Forvaltningen kan tilbyde unge, der har været anbragt umiddelbart inden det 18. år følgende typer af efterværn, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af den unges behov for støtte Opretholdelse af ophold på anbringelsessted. Den unge kan tilbydes fortsat ophold uden for hjemmet, enten på det hidtidige eller et nyt anbringelsessted Fast kontaktperson. Den unge,der hidtil har været anbragt uden for hjemmet, kan tilbydes en fast kontaktperson Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Den unge kan tilbydes ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted. Der kan eksempelvis være tale om unge, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemmebase, hvor de kan være i ferier, weekender og lignende. I forbindelse med udslusningsordningen er det vigtigt, at den unge har eller får et netværk. Anbringelsesstedet kan på forskellig måde være med til at forberede dette både under og efter anbringelsen. Det er hensigten, at udslusningsophold strækker sig fra 1 2 dage til 2 3 uger af gangen. Ordningen kan, afhængigt af den unges behov, fungere i en længere periode. Andre former for støtte. Hvis en ung har behov, som ikke er omfattet af ovennævnte typer efterværn, har forvaltningen mulighed for at iværksætte andre former for støtte. Bestemmelsen giver eksempelvis mulighed for at bevilge psykologsamtaler, lave og anvende netværks- og samtalegrupper eller oprette mødesteder for tidligere anbragte. Bestemmelsen giver også mulighed for at yde prævention til den unge. Viden dialog handling 5

112 Særligt for unge, der har været anbragt uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år Forvaltningen skal tilbyde den unge, der har været anbragt uden samtykke umiddelbart inden det 18. år, en kontaktperson. Den unge har ret til en kontaktperson uanset forvaltningen skønner, at der er behov eller ej. Den unges ret til en kontaktperson bortfalder dog i den eller de perioder, den unge eventuelt tilbydes et døgnophold som led i efterværnet, idet det forudsættes, at personalet på anbringelsesstedet i den periode varetager samme funktion som en kontaktperson. Når den unge ikke længere har døgnophold på et anbringelsessted, har den unge ret til en kontaktperson. Hvis den unge tidligere har haft en kontaktperson, som den unge har tillid til, og som har haft en positiv effekt for den unge, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den tidligere kontaktperson, så vidt muligt fortsætter med at være kontaktperson. Unge, der er omfattet af denne bestemmelse, er også omfattet af de øvrige bestemmelser i Servicelovens 68 og 76. Retten til en kontaktperson efter 76 stk. 5 må ikke erstatte mere egnede indsatser, med mindre den unge selv ønsker dette. Bevilling af kontaktperson kan også kombineres med andre relevante typer efterværn. Flesksibelt efterværn Unge, der har været anbragt umiddelbart inden det 18. år, skal, når det kan lade sig gøre, have mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt. Besøgene skal være kortvarige, og omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året, eksempelvis i forbindelse med ferier og højtider. Den unge har ikke krav på at kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted. Bestemmelsen er, i det omfang det er muligt, en ret, som den unge har, og er således ikke afhængig af forvaltningens vurdering af, om den unge har et behov eller ej. Den unges ret afhænger af, om det er muligt. Der kan være tilfælde, hvor anbringelsessteder ikke længere eksisterer, eller hvor det af andre grunde ikke er praktisk muligt med besøg eksempelvis på sikrede afdelinger eller skibsprojekter. Der kan også være situationer, hvor hensynet til nuværende anbragte gør det uhensigtsmæssigt / umuligt at lade den unge besøge det hidtidige anbringelsessted. Forvaltningen skal, uanset om der er truffet afgørelse om fleksibelt efterværn, tage stilling til, om der er behov for mere omfattende efterværnsforanstaltninger efter Servicelovens 76 stk. 3 Varighed Støtte i form af efterværn skal ophøre, når det ikke længere opfylder formålet under hensyn til den unges behov for støtte eller senest, når den unge fylder 23 år. Forvaltningen skal i forbindelse med revision af handleplanen vurdere, om der fortsat er behov for efterværn. Etablering / genetablering af efterværn Forvaltningen har mulighed for at genetablere efterværn indtil den unges 23. år, hvis: Viden dialog handling 6

113 Den unge fortryder at have afvist støtte Forvaltningen har givet afslag på efterværn, og den unges situation ændrer sig. Forvaltningen har truffet afgørelse om ophør af efterværn efter Servicelovens 76 stk. 6 og støtttebehovet opstår igen. Forvaltningen kan således på et hvilken som helst tidspunkt, inden den unge fylder 23 år, tilbyde en tidligere anbragt ophold på enten det tidligere eller et nyt anbringelsessted, hvis der vurderes at være behov for det, og betingelserne er opfyldt. Et eventuelt tilbud om etablering af kontaktperson forudsætter ikke, at rollen som kontaktperson nødvendigvis varetages af den samme person som tidligere. Klageadgang Den unge har adgang til at klage over forvaltningens afgørelse jf. Servicelovens 167. Det er forvaltningens opgave at informere den unge om klageadgang samt vejlede yderligere om klagen, hvis der er brug for det. Opsættende virkning Klage over en afgørelse om, at anbringelse jf. Servicelovens 76 stk. 3 nr. 1 ikke skal opretholdes, har opsættende virkning jf. Retssikkerhedslovens 72 stk. 3. Det samme gælder for afgørelser om valg af opholdssted og ændring af opholdssted som led i efterværn jf. Retssikkerhedslovens 72 stk. 2. Det betyder, at sådanne afgørelser som udgangspunkt ikke kan gennemføres, før klagen har været behandlet ved Ankestyrelsen. I særlige tilfælde kan forvaltningen dog alligevel beslutte at gennemføre en afgørelse straks i henhold til Service lovens 72 stk. 3 f.eks. hvis det er nødvendigt af hensyn til den unges sundhed eller udvikling. 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, på et anbringelsessted, jf. 66, opretholdes, 2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted og 4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis 1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, 2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller 3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen. Viden dialog handling 7

114 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. 66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller 76 a, stk. 2. Med afsæt i ovenstående er der følgende praksis: UNGETEAMET: Senest når den unge er 17½ år afholder rådgiver en samtale med den unge ( børnesamtale). Det vurderes fra sag til sag, om det er en god ide, at forældrene deltager. Det gør forældrene oftest. Formålet med samtalen er en drøftelse af, hvad handleplanen for efterværn skal indeholde. Derefter medtages handleplanen på teammøde, og der træffes afgørelse. Rådgiver udarbejder en skriftlig afgørelse, som sendes til den unge og forældrene sammen med handleplanen og klagevejledning. Afgørelsen har stor betydning. Uanset den unge ikke ønsker en indsats ved det 18. år, har den unge ret til at få genetableret efterværn senere og frem til det fyldte 23. år. BØRNE- OG FAMILIETEAMET / BØRNEOMRÅDET: Rådgiver skal oversende sagen til ungeteamet ved det fyldte 16. år, hvis det vurderes, at sagen ikke vil kunne afsluttes ved det fyldte 18. år. Rådgiver foretager denne vurdering ved drøftelse på teammøde. Fra Ungeteamets side er der et ønske om, at sagen overgives ved et overleveringsmøde mellem afgivende og modtagende rådgiver. Sagen opdateres / ajourføres og man foretager rådgiverskift i DUBU. Der findes et særligt skema til brug ved overlevering fra Børne- og familieteamet til Ungeteamet af 52 og 76 sager, som Ungeteamet ønsker, at man benytter. Benyttes dette skema vil der i forbindelse med overgivelsen af sagen være et overblik i forhold til: Forældremyndighedsindehaver / kontaktoplysninger Hvor opholder den unge sig p.t. ( navn på opholdssted / plejefamilie ) Ajourført 50 undersøgelse Viden dialog handling 8

115 Ajourført handleplan Ajourført journal / Bevillinger fremgår Er sagen indberettet til Ankestyrelsen for året ved anbringelse? Er der taget stilling til forældreegenbetaling ved anbringelse? Er der der taget stilling til forældreegenbetaling ved forebyggende foranstaltninger? Er der tilbud om kontaktperson 54 ved anbringelsen? BØRNE- OG FAMILIETEAMET / HANDICAPOMRÅDET: Lige omkring det 16. år medtager rådgiver sagen på samarbejdsmøde mellem Ungeteamet, Voksenhandicap og Børne- og familieteamets handicapgruppe. Møderne afholdes ca. hver 3. måned. På møderne vurderes, hvilket team sagerne skal behandles i. Det afklares, om sagen skal beholdes til det 18. år og overgives til Voksenhandicap, eller om den skal overgives til Ungeteamet ved det fyldte 16. år. De sager, man beholder i gruppen, har man mulighed for at give efterværn, hvis den unge bor hos en plejefamilie. Ved overlevering af sager til Ungeteamet ønskes samme skema benyttet som ved Børnegruppens overlevering. Se ovenfor. KOMPETENCE / ANSVAR Når der træffes afgørelse om efterværn: Ungeteamet: Visitator har kompetencen. Bevilling sker typisk ved drøftelse af sagen på teammøde, hvor visitator deltager. Børne- og familieteamet / Børnegruppen og handicapgruppen: Bevilling af efterværn foregår typisk ved drøftesle af sagen på teammøde, hvor afdelingsleder deltager. Afdelingsleder har kompetencen. For handicapgruppens vedkommende bliver det fremadrettet koordinators kompetence. HUSK ALTID Det er vigtigt, at det formuleres tydeligt, hvad der er formålet med efterværnet, ellers bliver opfølgningen vanskelig. Indsatsfanen opdateres i DUBU, når der er truffet afgørelse Jeg vil klare mig selv er en sætning der ofte går igen blandt de unge. Men ofte er det en proces at nå dertil, hvor man klarer sig selv. Søg i den proces altid dialogen med den unge og vær lydhør overfor den unges holdninger. Efterværn giver kun mening, når den unge føler sig set og forstået. Ungdomsårene er forbundet med store og krævende udfordringer. At skulle vælge uddannelse, venner, stil og tage mere og mere ansvar for sig selv og fremtiden kan være overvældende. Ungdomsårene kan være særligt vanskelige, hvis man har haft svære og måske voldsomme oplevelser og erfaringer tidligt i sit liv hvilket gør sig gældende for mange af de unge, du vil komme i berøring med. Hold dig opdateret i forhold til det, der rører sig omkring de unge, så du kender deres verden. Hold dig opdateret i forhold til dine kommunikative evner. Viden dialog handling 9

116 Er du ny i ansættelsen, så husk at gøre brug af mentor ordningen Viden dialog handling 10

117 Bilag: 8.6. Task Force retningslinjer - Systematik i sagsbehandling Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39218/18

118 INTERNE RETNINGSLINJER SYSTEMATIK I SAGSARBEJDE Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover kan du følge nedenstående link ) Love full&q=serviceloven&activesolution=http%3a%2f%2fkommunekoncept.dk Standard Politikker og strategier Hjemmesiden vedr. sagsbehandlingsfrister Væsentlig litteratur, hvor du kan supplere din viden : Systematisk sagsbehandling i børnesager principper og arbejdsgange ( findes i mappen ) Internt materiale vedr. visitation ( findes i mappen ) Barnets velfærd i centrum ICS Håndbog / Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge, Myndighedsafdelingen Oktober Børn i risiko / Øyvind Kvello Vidensportal / METODE / FAGLIG PRAKSIS Som et led i anbringelsesreformen er det besluttet, at kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik med det formål at sikre sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde i kommunen og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Det fremgår af den sammenhængende børnepolitik, at Norddjurs Kommune har som værdi, at alle børn og unge i Norddjurs kommune Viden dialog handling 1

119 har krav på en tryg opvækst, der på bedst mulig vis understøtter deres trivsel samt deres personlige, sociale og faglige udvikling. Det gælder også børn og unge med behov for særlig støtte. Det fremgår også, at visionen for Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik er, at det skal sikres, at alle børn og unge i Norddjurs Kommune herunder også børn og unge med behov for særlig støtte får en opvækst med trivsel og bliver udfordret og motiveret til at udnytte deres fulde potentiale til at opnå et velfungerende børne- unge og voksenliv. Som rådgiver i Myndighedsafdelingen tager man i sin sagsbehandling afsæt i ovenstående samt gældende lovgivning. For at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen er et vigtigt fokusområde systematik i sagsbehandlingen, og sagsbehandlingsmetoder, der understøtter en sådan systematik. I Myndighedsafdelingen har vi valgt: At arbejde evidensbaseret / opmærksomhed på aktuel bedste viden At benytte ICS metoden At arbejde ud fra en systemisk tænkning At benytte DUBU som et teknisk redskab, der understøtter de valgte metoder ICS bygger overordnet på et systemisk, teoretisk fundament. Det vil sige, at samspillet og interaktionen er det teoretiske perspektiv. Barnets / den unges adfærd skal altid ses ud fra den kontekst, barnet / den unge befinder sig i. Barnets / den unges trivsel og udvikling, forældrenes kompetencer og netværket skal ses som et samlet hele. Der er i ICS forståelsen tre centrale teoretiske rammer: 1. Den økologiske udviklingsteori 1 2. Tilknytningsteori 2 3. Resiliens 3 Det forudsættes, at man som rådgiver i Myndighedsafdelingen er opdateret i forhold til disse centrale teoretiske rammer. Man kan bl.a. benytte sig af Børn i risiko 4, som findes i afdelingen. Det systematiske sags arbejde understøttes af DUBU. Hvis underretninger eller henvendelser munder ud i, at der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, kan man anvende tragtmodellen 5, der er et redskab til at indkredse fokus og afgrænse undersøgelsen, så den ikke bliver mere omfattende, end formålet tilsiger. Ved at arbejde efter ICS understøttes rådgiver i: på en konkret og specifik måde at udføre et systematisk, helhedsorienteret socialfagligt arbejde at overholde Serviceloven i forhold til inddragelse af de seks fokusområder at sikre, at kravet om inddragelse af barnet eller den unge og familien overholdes 1 Bronfenbrenner 2 John Bowlby 3 Flere forskere har beskæftiget sig med emnet bl.a. Per Schultz Jørgensen 4 Øyvind Kvello 5 Se ICS håndbogen Viden dialog handling 2

120 Dokumentationen i den enkelte sag er et beslutningsgrundlag, et retssikkerhedsdokument samt et grundlag for kontrol og evaluering. Da det er besluttet, at vi i Myndighedsafdelingen arbejder ud fra en systemisk tænkning, er vi opmærksomme på, at et problem ikke kan løsrives fra den helhed, hvori det opstår. Der skal arbejdes med hele systemet, for at der kan opnås en ændring. Når vi i Myndighedsafdelingen arbejder systemisk, tænker vi i helheder, relationer og sammenhænge. Hensigten er at finde sammenhængen mellem omgivelserne og barnets / den unges adfærd. De vigtigste begreber er i den forbindelse: Nysgerrighed Multivers ( flere sandheder) Forståelse Anerkendelse Perspektivskifte ( at se barnet i et andet lys) Opretholdende faktorer ( det der holder barnet fast i dårlige mønstre ) Vi er i vores sagsbehandling opmærksomme på De 3 rum 6 Handlingens rum Reflektionens rum Beslutningens rum I Myndighedsafdelingen reflekterer vi som udgangspunkt både sammen med familien, kollegaer og samarbejdspartnere for at kvalificere vores beslutninger og handlinger. KOMPETENCE / ANSVAR Vedr. underretninger: se særskilt retningslinje Den enkelte rådgiver har kompetencen i forhold til vurdering af socialfaglig problematik. Afhængig af problematik, kan teamgruppe eller afdelingsleder inddrages Teamgruppe inddrages efter behov i forbindelse med refleksion og vurdering 6 En videreudvikling af Maturana s domæneteori Viden dialog handling 3

121 Ansvar: Det er den enkelte rådgivers ansvar at vurdere behovet for inddragelse af teamgruppe og afdelingsleder bortset fra de områder, hvor det er klart defineret, at gruppe / afdelingsleder SKAL inddrages. Det er: Underretninger Afklaring i forhold til forløb Afklaring i forhold til visitationer Anbringelse uden samtykke her inddrages afdelingsleder og konsulent I Ungeteamet er det visitator, der er ansvarlig for visitationer. I Børne- og familieteamet er det afdelingsleder. HUSK ALTID Den sunde fornuft bevar roen og overblikket i de akutte situationer Dialog med barnet / den unge / familien. Søg altid dialogen, hvor det er muligt. Servicelovens 49 a og b er undtagelsen og ikke reglen Notatpligten er vigtig i forhold til lovgivningen samt Ankestyrelsens registrering men også i forhold til kollegaer, der kan tage over og se, hvad der er foregået Indberette til indsats og ydelse i DUBU, når foranstaltning er iværksat Benyt de gode hjælperedskaber, der findes bl.a. ICS håndbogen, der støtter op om systematikken Oprethold en struktur, der understøtter dit arbejde også når der er travlt. Ryd op i din indbakke / lav en oversigt over de løse ender som du løbende kan opdatere.planlæg dine ekspeditionsfrie dage. Vær opmærksom på forstyrrelser. Er du ny i ansættelsen, så husk at gøre brug af mentor ordningen. Viden dialog handling 4

122 Bilag: 8.5. Task Force retningslinjer - Børnefaglig undersøgelse Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39216/18

123 INTERNE RETNINGSLINJER DEN GODE BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE Task Force udviklingsforløb Acadre nr PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover kan du følge nedenstående link ) Love full&q=serviceloven&activesolution=http%3a%2f%2fkommunekoncept.dk Standard Politikker og strategier Norddjurs Kommunes hjemmeside vedr. sagsbehandlingsfrister Væsentlig litteratur, hvor du kan supplere din viden : Systematisk sagsbehandling i børnesager principper og arbejdsgange ( findes i mappen ) Håndbog om barnets reform Håndbog om forældresamarbejde / Socialstyrelsen Børn og unge håndbogen / Erik Jappe Barnets velfærd i centrum ICS Håndbog / Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge, Myndighedsafdelingen Oktober Børn i risiko / Øyvind Kvello ( 1 eksemplar i hver gruppe ) At tale med børn metodiske samtaler med børn i svære livssituationer / Haldor Øvreeide ( 1 eksemplar i hver gruppe ) Børnesamtalen / Karen Asta Bo m.fl. ( findes i mappen ) Børnelinealen ( findes i mappen ) Viden dialog handling 1

124 Pejlemærker for, hvad der er god kvalitet i sagsbehandlingen på udsatte børn og unge-området / KL ( findes i mappen). Refleksionsredskab, socialfaglige overvejelser i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser og handleplaner / Socialstyrelsen ( findes i mappen). Inspirationskatalog, Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner / Socialstyrelsen ( findes i mappen ). Børnesagen forløb og lovpligtige sagsskridt efter Serviceloven / Oversigt fra undervisningsdagene ( findes i mappen ). Vidensportal / I Børne- og familieteamet: Diverse materiale findes i reolen i mødelokale 12. Derudover kan der rettes henvendelse til socialkonsulent, hvis der er noget, man mangler. I Ungeteamet: På gangen ved indgangsdøren findes diverse materiale. Derudover kan der rettes henvendlse til visitator, hvis der er noget, man mangler. METODE / FAGLIG PRAKSIS Snitflade til Servicelovens 11: Indledningsvis er det vigtig at være opmærksom på Servicelovens 11, der er en forebyggelsesparagraf, der tydeliggør pligten til en tidlig og forebyggende indsats. Paragraffen åbner bl.a. mulighed for, at der kan tilbydes forebyggende indsatser i form af familierettede indsatser. For at anvende en forebyggende indsats efter 11, er det ikke en forudsætning, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter 50 og en handleplan efter 140. De forebyggende indsatser kan foregå uden, forud for, under eller efterfølgende en 50 undersøgelse. Det er således vigtigt at afklare, om 11 skal anvendes eller der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. Servicelovens 50b Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. Servicelovens 50a For Norddjurs Kommune er det: Børnehus Midt, Marselig Boulevard 179, 8000 Århus C. 1 Den børnefaglige undersøgelse: Det fremgår af Serviceloven, at den kommunale myndighed er forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere, hvis det må antages, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end problemerne tilsiger. Der kan altså gennemføres undersøgelser af meget kort varighed og i nogle tilfælde en enkelt samtale, mens andre undersøgelser kan have et langt forløb. 1 Se nærmere i Norddjurs Kommunes Beredskabsplan Viden dialog handling 2

125 Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, om et barn eller en ung og familie har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets eller den unges liv. I undersøgelsen skal der fokuseres på både problemer og ressourcer hos barnet eller den unge samt familie og netværk. Der er lovkrav om aktiv inddragelse af barnet eller den unge, ligesom familie og netværk skal inddrages i sagsbehandlingen. Inddragelsen skal finde sted lige så snart, at der træffes afgørelse om at gennemføre en 50 undersøgelse. Inddragelse skal foregå både i form af en orientering om formålet med og indholdet af undersøgelsen, ligesom inddragelse skal ske i selve undersøgelsesprocessen. Princippet om forældresamarbejde er fremhævet i Servicelovens 46, som er formålsparagraffen vedr. særlig støtte til børn, unge og deres forældre. Dialogprincippet fremgår af retssikkerhedslovens 4, der beskriver, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Ifølge Serviceloven, skal der anlægges en helhedsbetragtning i den børnefaglige undersøgelse, hvor følgende punkter omkring barnet / den unge og familie belyses: 1. Udvikling og adfærd 2. Familieforhold 3. Skoleforhold 4. Sundhedsforhold 5. Fritidsforhold og venskaber 6. Andre relevante forhold Samtidig er det tilføjet i lovteksten med mindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af punkterne ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge. Det betyder, at det i den konkrete situation skal vurderes, hvor omfattende undersøgelsen bør være. Der SKAL som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet eller den unge som led i undersøgelsen. Samtalen kan undlades i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt, og det skal fremgå, hvorfor samtale er undladt. I Myndighedsafdelingen har vi valgt: At arbejde evidensbaseret / opmærksomhed på aktuel bedste viden At benytte ICS metoden At arbejde ud fra en systemisk tænkning At benytte DUBU som et teknisk redskab, der understøtter de valgte metoder Det betyder, at man som rådgiver i Myndighedsafdelingen gennemfører den børnefaglige undersøgelse ud fra et systemisk perspektiv, hvor der tænkes i cirkulære sammenhænge, hvilket medfører et særligt fokus på samspillet mellem forældre Viden dialog handling 3

126 indbyrdes, mellem barn og forældre, mellem barn og søskende samt mellem familien og dens omgivelser. Undersøgelsesprocessen skal tage udgangspunkt i barnets / den unges perspektiv og i det, som lovgivningen betegner som barnets bedste. Det vil sige, hvad der er bedst i forhold til barnets / den unges tarv og velfærd. UNDERSØGELSENS GRUNDLAG OG FASER: Afgrænsning Planlægning Beskrivelse Analyse Faglig vurdering Handleplan I Myndighedsafdelingen er grundlaget for undersøgelsen, at den gennemføres som en proces, hvor der undervejs udføres socialt arbejde i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. Det betyder, at familien ikke betragtes som et system i stilstand, mens rådgiver undersøger familien, men at familien forstås som et levende system, der kan forandre sig under undersøgelsen. Et undersøgelsesforløb vil typisk foregå i følgende faser: 1. Første kontakt med forældrene, f.eks. i form af et afklaringsmøde, hvor bekymringen drøftes, og der herefter tages stilling til, om der skal foretages en undersøgelse, og om forældrene vil give deres samtykke. Såfremt dette besluttes, fortsættes arbejdet, og rådgiver påbegynder planlægning af undersøgelsen. Det vil sige, rådgiver gør sig overvejelser om, hvor mødet finder sted, og om barnet / den unge skal være med. Inden det første møde med familien kan det være hjælpsomt for rådgiver at gøre sig følgende overvejelser: Hvorfor skal vi tale sammen Hvad skal vi tale om på første møde Hvordan skal vi tale om det ( det systemiske perspektiv) Hvad siger jeg, inden jeg går Hvad sker der efterfølgende Hvad gør jeg, når jeg går herfra Overvejelser starter således før det første møde med familien. Først og fremmest overvejes, hvordan rådgiver vil skabe så meget tryghed som muligt i forhold til den proces, der skal ske ved bl.a. grundigt at informere om, hvad en 50 undersøgelse er Første møde med familie og barn / børn. For at sikre, at der er fokus på barnets tarv og for at give rådgiver støtte til at kunne vurdere, hvad der er tilstrækkelig / utilstrækkelig omsorg, skal der i den første samtale være mest fokus på familieforhold samt udvikling og adfærd. I det følgende beskrives, hvordan det kan gøres. Det vigtigste ved den første samtale er, at rådgiver undersøger, om der er tale om mangel på omsorg af en sådan karakter, at der bør gribes ind 2 Vær opmærksom på Myndighedsafdelingens folder til udlevering Hvad er en børnefaglig undersøgelse Viden dialog handling 4

127 omgående, eller om der er tale om en sag, hvor rådgiver vurderer, at der gennem et videre undersøgelsesforløb kan nås frem til, hvordan barnets og familiens problemer afhjælpes. Inspiration til, hvordan rådgiver kan italesætte den systemiske tankegang og meningen med det første møde: I dag skal vi tale om..næste gang.. og til sidst sker der sådan og sådan Jeg forestiller mig en samtale, hvor vi taler om, hvordan jeres barn trives Vi skal snakke om jeres måde at være sammen på til hverdag; hvad der går godt, og hvad der ikke går så godt Vi skal snakke om hvordan du / I gør i det daglige, og hvordan jeres barn reagerer på det Vi skal snakke om de problemer, du / I synes der er, og hvordan I prøver at løse dem Jeg vil undervejs se, om der er noget, jeg kan foreslå, som kan hjælpe jer til.. Undervejs vil jeg også fortælle jer, hvad jeg tænker Vi skal slutte med, at I efter samtalen i dag fortæller, hvad I tænker, og jeg fortæller, hvad jeg tænker, og så bliver vi enige om, hvad der skal ske efter i dag Det er meget vigtigt, at dit / jeres barn er med i denne proces. Det har jeg tænkt mig kunne foregå på den måde, at ( det introduceres, at der skal finde en børnesamtale sted) 3 Hvor alvorlig er sagen / hvornår omsorgen er god nok / ikke god nok Første samtale har som formål at afdække, om der er tale om god nok omsorg eller om omsorgen er så utilstrækkelig, at der må gribes hurtigt ind. Ifølge Kvello 4 handler god nok omsorg om, hvor vidt omsorgen er tilstrækkelig til, at barnet kan udvikle sig normalt, selv om omsorgen måske ikke er perfekt. Med det mener han, at da børn har forskellige sårbarheder og forskellige styrker, må vurderingen af omsorgen foretages individuelt og ikke ud fra en kollektiv betragtning. Kvello omtaler 6 vigtige forældredimensioner ved forældrerollen, som han mener skal være til stede i forsvarligt omfang. Kari Killen 5 har defineret 7 centrale forældrefunktioner. Begge tilgange danner grundlaget for inspiration til en tankeramme for spørgsmål til undersøgelse af forældres omsorg, og om den er utilstrækkelig Kvello: Vigtige dimensioner i forældrerollen Social integrering ( samhørighed i nærmiljøet ) Social støtte Stimulering Struktur ( skabe forudsigelighed og rytme) 3 Karin Kildedal, Undersøgelse af socialfaglig praksis 4 Børn i risiko 5 Omsorgssvigt er alles ansvar Viden dialog handling 5

128 Tilsyn kontrol Give tryghed ( beskytte mod farer og give følelse af, at barnet bliver beskyttet ) Killen : Vigtige forældrekompetencer Opfatte barnet realistisk Danne realistiske forestillinger og forventninger om de afhængigheds- og følelsesmæssige behov, barnet kan tilfredsstille Engagere sig positivt i samspil med barnet Føle empati med barnet Prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for egne behov Rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Undervejs i undersøgelsens første møde med familien overvejer rådgiver, om forældrene beskytter barnet mod farer, skaber tilstrækkelig struktur /forudsigelighed og rytme omkring barnet samt, om der er tilstrækkeligt tilsyn og kontrol med barnet ( afhængig af alder). Desuden overvejer rådgiver, om forældrene opfatter barnet realistisk og har realistiske forestillinger om, hvad barnet kan, og om der er tilstrækkelig støtte til, at barnet kan udvikle sig. Disse overvejelser gøres med henblik på at vurdere, om forældreomsorgen er god nok. Fokus på risiko og beskyttelsesfaktorer Man taler om resilience ( modstandskraft ) som et begreb, der kan indfange beskyttelsesfaktorer. Det vil sige faktorer, der kan modificere eller forbedre en persons reaktion på en risiko i omgivelserne. Det er vigtigt for rådgiver at være opmærksom på dette i forbindelse med undersøgelsen. Modstandsdygtighed overfor belastningsfaktorer er forbundet med tillid til egen formåen, evne til at overskue samt forudse situationer og træffe strategiske valg samt støtte i netværket Netværksmøde. Den anden samtale med familien kan gennemføres på forskellige måder alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den enkelte situation. Det kan enten være en ny samtale med familien i lighed med den første samtale, eller det kan være et netværksmøde, hvor relevante personer fra det professionelle netværk eller fra familiens eget netværk indkaldes. Formålet med netværksmødet er: Drøftelse af eksisterende viden ud fra de forskellige parters perspektiv Ny viden og ny erkendelse for rådgiver Ny viden og ny erkendelse for samarbejdspartnere Ny viden og ny erkendelse for familien ( en del af processen) Foreløbige fælles konklusioner for fremtidig forståelse og handlemuligheder her og nu i forhold til barnet Det netværksmøde, der gennemføres som en del af et undersøgelsesforløb, er rådgivers møde, og det er derfor rådgiver, der har ansvaret for mødet. Rådgiver er møde- 6 Børn i risiko Viden dialog handling 6

129 indkalder og mødeleder, ligesom rådgiver er ansvarlig for relevant dagsorden med præcisering af forventninger til de konkrete problemstillinger, som søges belyst ud fra de sammenhænge, som barnet befinder sig i. Mødet gennemføres med udgangspunkt i et ressourceperspektiv og med en systemisk og anerkendende tilgang. Det betyder, at der skal være lige så meget fokus på ressourcer som på vanskeligheder. 4. Skriftligheden i undersøgelsen / systematisk sagsarbejde BESKRIVELSE: Omfatter fakta og skal være konkret, præcis, objektiv og ikke vurderende. ANALYSE: Analyse forudsætter relevant viden om sagen. Analysen har en opsummerende og samlende karakter og indeholder derfor ikke nye oplysninger. Rådgiver kan i analysen pege på saglige og faglige antagelser eller hypoteser om barnets og familiens fremadrettede vanskeligheder, herunder konsekvenser af ikke at sætte ind i forhold til barnets og familiens vanskeligheder. Familien skal opleve sig som ligeværdig med rådgiver i processen. Det skal opleves, at rådgiver tillægger familiens udtalelser og vurderinger værdi. Barnet og forældrene er vigtige kilder i forhold til at beskrive barnets samlede situation. VURDERING: Vurderingen er en begrundet stillingtagen til, om barnet og familien har behov for særlig støtte. På baggrund af en afvejning af de beskyttelses- og risikofaktorer, der er fremkommet i analysen, skal rådgiver vurdere barnets og familiens behov for støtte. Rådgiver skal her anvende sin viden om forskellige typer af støtte, retningslinjerne i kommunen samt om og hvordan barnets og familiens behov bedst afhjælpes. Såfremt det vurderes, at der skal iværksættes støtte, skal rådgiver forholde sig til arten af støtte. Derudover skal barnet og forældrene have mulighed for at gennemgå undersøgelsen med rådgiver herunder kunne udtale sig samt få justeret i undersøgelsen, hvis de føler sig fejlciteret. HANDLING: På baggrund af vurderingen når man frem til en konklusion og refleksioner over en / flere handlinger, der er i overensstemmelse med det vidensgrundlag, der nu foreligger. 5. HANDLEPLAN OG BESLUTNING OM FORANSTALTNING: Handleplanen skal formulere de præcise mål. Målene skal være konkrete og utvetydigt formulerede samt fokuserede og klart definerede. Målene skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. En metode til sikring af, at målene er præcise er SMART modellen: Specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede. 7 Beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og servicelovens regler om partshøring, begrundelse og klage i sager, hvor der træffes afgørelse, gælder derfor også for beslutningen om at iværksætte børnefaglige undersøgelser. Ret til 7 Se retningslinje vedr. handleplan, som findes i mappen. Viden dialog handling 7

130 berigtigelse eller sletning af oplysninger, der viser sig urigtige fremgår af persondataloven 8 Den børnefaglige undersøgelse skal være afsluttet senest 4 måneder efter, at Myndighedsafdelingen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal der udarbejdes en foreløbig vurdering og snarest herefter skal undersøgelsen afsluttes. Det kan eksempelvis gøre sig gældende, hvis der er ventetid hos en specialist, der er inddraget i undersøgelsen. Under alle omstændigheder vil der altid skulle tages stilling til, om der er et akut behov for foranstaltninger, uanset om undersøgelsen er afsluttet. Samtykke til gennemførelse af undersøgelse / indhentning af oplysninger og grundig orientering giver de bedste forudsætninger for, at der kan etableres et reelt samarbejde mellem familien og Myndighedsafdelingen om at finde de løsninger, der bedst afhjælper vanskelighederne. Det fremgår dog også af Serviceloven, at undersøgelse så vidt muligt skal gennemføres med samtykke. Det betyder, at der kan træffes afgørelse om at gennemføre undersøgelsen uden samtykke. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling kan børn- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 15 år beslutte at gennemføre undersøgelse under ophold på institution eller indlæggelse på sygehus, psykiatrisk afdeling eller det børnehus, som kommunen er tilknyttet. KOMPETENCE / ANSVAR Ungeteamet: I ungeteamet medtages sagen på teammøde, hvor visitator deltager, hvis der skal vurderes på, om der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse. Besluttes det, at der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, starter rådgiver processen op og gennemfører undersøgelsen. Sagen medbringes herefter på teammøde, hvor det afklares, hvilken art af foranstaltning, der er tale om: forebyggelse eller anbringelse. Rådgiver tilføjer den faglige vurdering i undersøgelsen og der foretages partshøring. Derefter udarbejdes der handleplan, hvor det konkretiseres nærmere med familien, hvad der skal ske. Der foretages partshøring. Der træffes afgørelse om foranstaltning med klagemulighed. Børne- og familieteamet: Rådgiver træffer selv afgørelse om, hvor vidt der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse.rådgiver kan vælge at medtage sagen på teammøde og få sparring. Derfter vælger rådgiver, hvad der skal besluttes. Besluttes det, at der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, starter rådgiver processen op og gennemfører undersøgelsen. Sagen kan undervejs i forløbet medbringes på teammøde til sparring, ligesom afdelingsleder kan inddrages efter behov. Afdelingsleder inddrages altid, hvis der bliver tale om anbringelse. Rådgiver færdiggør undersøgelsen Rådgiver tilføjer den 8 Børn og unge håndbogen, Erik Jappe Viden dialog handling 8

131 faglige vurdering i undersøgelsen og der foretages partshøring. Derefter udarbejdes der handleplan, hvor det konkretiseres nærmere med familien, hvad der skal ske. Der foretages partshøring. Der træffes afgørelse om foranstaltning med klagemulighed. I Ungeteamet er det visitator, der er ansvarlig for visitationer. I Børne- og familieteamet er det afdelingsleder. HUSK ALTID Den sunde fornuft bevar roen og overblikket i de akutte situationer Opmærksomhed på snitflade til Servicelovens 11 Opmærksomhed på Servicelovens 50b Et undersøgelsesforløb er en proces. Tydeliggør processen for familien og barnet / den unge. Benyt dig evt. af den undersøgelsesplan, du finder på Socialstyrelsens hjemmeside: Planlæg forløbet sammen med familien / barnet / den unge, så de forskellige faser bliver tydelige. Grundlaget for undersøgelsen skal fremgå tydeligt. Undersøgelsen skal ikke være mere omfattende end formålet tilsiger Præcis analyse og konklusion Klageadgang skal altid fremgå / skal være kendt af familien. Dialog med barnet / den unge / familien. Søg altid dialogen, hvor det er muligt. Gør hvad der er muligt for, at familien / barnet / den unge føler sig hørt og mødt uanset der kan være forskellig opfattelse Servicelovens 49 a og b er undtagelsen og ikke reglen Gør dig overvejelser omkring børnesamtalen og benyt dig af de gode hjælperedskaber der findes. Notatpligten er vigtig i forhold til lovgivningen samt Ankestyrelsens registrering men også i forhold til kollegaer, der kan tage over og se, hvad der er foregået DUBU: Lav udslagsgivende aktivitet Lav aktiviteten Børnesamtale Lav aktiviteten Afgørelse Opret Børnefaglig undersøgelse. DUBU: Ved afslutning af undersøgelsen: Der sættes flueben i alle afsnit også ikke udfyldte afsnit ( udfylder man ikke et felt, skal man skrive intet at bemærke ). Indberette til indsats og ydelse i DUBU, når foranstaltning er iværksat Benyt de gode hjælperedskaber, der findes bl.a. ICS håndbogen, der støtter op om systematikken Oprethold en struktur, der understøtter dit arbejde også når der er travlt. Planlæg den tid, der skal bruges på arbejdet med undersøgelsen. Vær opmærksom på forstyrrelser. Er du ny i ansættelsen, så husk at gøre brug af mentor ordningen. Viden dialog handling 9

132 Bilag: 8.1. Kvalitetsstandard myndighed - børn og unge Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56816/18

133 Kvalitetsstandard: Myndighed- og visitationsafdelingen Børn og Unge Målgruppe Målgruppen er familier med børn og unge i alderen 0-18 år, som har behov for særlig støtte. Kriterier og omfang Indsatsen indeholder råd og vejledning, afdækning og/eller udredning af problemstilling. Omfanget af indsatsen afhænger af problemstillingen. Afhængig af den aktuelle problemstilling kan der udarbejdes en konkret, individuel handleplan, hvoraf mål, omfang, indhold samt videre forløb fremgår. Formål Formålet er beskrevet i visionen for Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik, som siger, at: Det skal sikres, at alle børn og unge i Norddjurs Kommune herunder også børn og unge med behov for særlig støtte får en opvækst i trivsel og bliver udfordret og motiveret til at udnytte deres fulde potentiale til at opnå et velfungerende børne-, unge- og voksenliv. Det vil sige, at børn og unge med behov for særlig støtte skal have mulighed for: At udvikle sig socialt, fagligt og personligt At føle sig som aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende fællesskaber i skoler, dagtilbud, fritidstilbud mv. Her skal de udfordres og motiveres, så de kan udvikle sig både fagligt, personligt og socialt At få den støtte og de udfordringer i dagtilbud og skoler, der skal til for, at de kan udnytte deres fulde potentiale At de så vidt muligt kan vokse op hos deres forældre, og hvis en anbringelse er uundgåelig, skal der så vidt muligt findes et tilbud i barnets/den unges nærmiljø At blive hørt og inddraget i beslutninger om deres liv At leve et sundt og aktivt liv At have forældre, der er eller arbejder på at blive - gode rollemodeller Afgørelse Afgørelsen om hvilke(n) indsats(er), der iværksættes, træffes på baggrund af en samlet socialfaglig vurdering og fremgår af den indsatsplan, der udarbejdes. 1

134 Forældrene og/eller den unge modtager en skriftlig afgørelse, som indeholder begrundelsen for afgørelsen og henviser til de retsregler, der vedrører afgørelsen. Levering Indsatsen indeholder råd og vejledning, afdækning og/eller udredning af problemstilling, som foretages af myndigheds- og visitationsafdelingen. Myndigheds- og visitationsafdelingens udredning kan ved behov suppleres med udredning fra andre relevante aktører. Aktiviteter På baggrund af myndigheds- og visitationsafdelingens afgørelse, iværksættes foranstaltningen. Valg af foranstaltning sker efter vurdering af, om der findes den nødvendige kapacitet og de rette kompetencer indenfor Norddjurs Kommunes egne tilbud. Findes der ikke et egnet tilbud i kommunen, afsøges private og/eller regionale tilbud beliggende indenfor kommunegrænsen. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende lands eller landsdelsdækkende specialtilbud. Der kan iværksættes indsatser inden for følgende tilbudskategorier: Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie, på et opholdssted eller en døgninstitution Udpegning af en fast kontaktperson for barnet/ den unge eller for hele familien Anbringelse af barnet eller den unge på et anbringelsessted/ uden for hjemmet Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge Anden hjælpeindsats, der har rådgivnings-, behandlingseller praktiske/pædagogiske støtteformål Desuden skal Kommunalbestyrelsen under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. 2

135 For nærmere informationer om de konkrete indsatser, henvises til indsatskatalogerne for: Forebyggelse og Tidlig indsats Familiehuset/Sundhedsplejen Børne og ungecenteret Norddjurs Familiepleje Kvalitetskrav Indsatsen udføres som udgangspunkt af personale, der har en uddannelse som socialrådgiver/socialformidler eller anden relevant uddannelse. Nye medarbejdere i Myndigheds- og visitationsafdelingen er i den første periode af ansættelsen tilknyttet en mentor. Sagsbehandlingstiden følger af reglerne for behandling af den konkrete sag. F.eks. er der en frist på 4. måneder for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Når der er sket henvisning til en indsats/ et tilbud, må der påregnes en planlægningstid på op til 3 uger. Akutte henvendelser behandles omgående. Opfølgning Når der er iværksat en foranstaltning, skal der løbende ske opfølgning på, om målet med foranstaltningen imødekommes. Opfølgning sker efter behov. Dog skal der som minimum ske opfølgning på indsatsen første gang efter tre måneder og herefter mindst hver 6. måned. Når formålet jf. indsatsplanen er opfyldt, skal foranstaltningen bringes til ophør. Klage og ankemuligheder En afgørelse fra Myndigheds- og visitationsafdelingen indeholder altid en skriftlig begrundelse med henvisning til retsgrundlaget for afgørelsen. Vedlagt afgørelsen er en klagevejledning, hvoraf det fremgår, hvordan afgørelsen kan påklages til kommunen eller anden administrativ myndighed. En klage over Børne- og Ungeudvalgets beslutning om en tvangsanbringelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn, der er fyldt 12 år, kan også indgive klage. Beslutninger om frivillige anbringelser kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn, der er fyldt 12 år, kan også indgive klage. 3

136 Lovgrundlag Lov om Social Service. Kontaktinformationer Myndigheds- og visitationsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: Mail: norddjurs@norddjurs.dk Informationer om åbningstider kan fås på eller på Norddjurs Kommunes hovednummer. Vigtig information Reglerne om underretningspligt medfører, at alle er forpligtiget til at underrette, hvis man er bekendt med, at et barn eller en ung lever under forhold, der ikke er forsvarlige. Der er ingen formkrav til fremsendelse af en underretning. En underretning kan indgives telefonisk, mundtligt eller skriftligt, og den kan være anonym. Skriftlige underretninger sendes til følgende mailadresse: Underretninger@norddjurs.dk 4

137 Bilag: 8.3. Indsatskatalog - Familiehuset Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91456/18

138 Indsatskatalog, Familiehuset Familiebehandling jf. SEL , 11, 3 Målgruppe Målgruppen er: Familier med børn i en udviklingsmæssig risikosituation Sårbare og truede børn/unge Børn/unge med alvorlige problemer, dvs. hvor der er udtrykt bekymring for et barns trivsel og udvikling fra enten forældre, daginstitution, skole eller andre, og hvor en sagsbehandler er blevet inddraget Familier, der er indstillet på at samarbejde om en ændring af deres situation, eller hvor det vurderes, at de kan bringes til en sådan indstilling gennem en motiverende indsats Kvalitetsmål Formålet med familiebehandling er: At belyse og bearbejde familiens vanskeligheder gennem en målrettet indsats i forhold til relationerne og samspillet i familien. Med barnet eller den unge i centrum arbejdes der med risikofaktorer samt de relationelle og strukturelle problemer, der er i familien og mellem de involverede systemer, hvor barnet eller den unge færdes At familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på barnets/den unges trivsel og udvikling At hjælpe familien til at få mere hensigtsmæssige samspilsformer og positive, indbyrdes relationer At fremme barnets udviklingsbetingelser i samarbejde med forældrene og barnet At styrke forældrenes kompetencer, så de symptomer, barnet/den unge udviser, forsvinder eller nedbringes At hjælpe forældrene til at finde ressourcepersoner i deres nærmiljø, som kan støtte dem både under og efter behandlingen At holde fokus på børneperspektivet samt øge forældrenes viden og forståelse for barnets udvikling og behov 1

139 Indsatskatalog, Familiehuset Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Familiehuset udarbejder en behandlingsplan med udgangspunkt i de problematikker, der ligger til grund for henvisningen, og med familiens og myndighedsafdelingens ønskede mål for øje. Familiebehandlingsforløb er fleksibelt tilrettelagt i forhold til problemkompleks og tilpasses udviklingsniveau samt familiens ressourcer. Familiebehandlingsforløbet kan f. eks. sammensættes af: Samtaler med hele eller dele af familien Individuelle samtaler Udviklingsorienterede familieaktiviteter Familieøvelser med videofeedback Behandlingsorienterede aktiviteter/elementer af sandplay/legeterapi, theraplay o.l. Netværksmøder, netværksarbejde o.l. Arten og antallet af elementer, der indgår i behandlingen, vil ofte variere over tid. Der afholdes møder med de involverede systemer i det omfang, det er nødvendigt for en succesfuld behandling. Et behandlingsforløb vil kunne udgøre et supplement til andre mere omfattende, støttende foranstaltninger eller fx anbringelse af barnet. Borgerens opgaver Hvis barnet/familien skal profitere af hjælpen, skal man som forældre være indstillet på at yde en aktiv og forpligtende indsats. Familien skal kunne gå ind i et ændringsarbejde på grundlag af forskellige typer af strukturerede og intensive samtaler/øvelser/hjemmeopgaver. Vejledende tidsforbrug Et forløb starter normalt med et opstartsmøde, hvor den ene eller begge forældre, evt. børnene eller andre vigtige personer samt sagsbehandleren er til stede. På opstartsmødet tales om de ønsker og behov, der er for forandringer i familien. Det aftales med den enkelte familie, hvor ofte det giver mening at mødes, og om indsatsen skal foregå i Familiehusets lokaler eller i familiens hjem. I mange tilfælde vil en kombination være løsningen. Typisk vil aktiviteterne være hyppigst i starten af et forløb, mens der vil være lidt længere intervaller mellem møderne senere, så familien selv kan øve sig i at indarbejde nye måder at være familie på. 2

140 Indsatskatalog, Familiehuset Antallet af aftaler, der indgås med den enkelte familie, varierer. Samtalerne vil dog, alt efter hvad der er mest formålstjenligt, typisk indgås med 1-2 ugers intervaller. Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, hvor forløbet vurderes i forhold til mål og udbytte. Herefter hver 6. måned - med mindre andet er aftalt med familierådgiver. Varighed/tidsbegrænsning Forløbet ophører, når formålet er opnået eller indsatsen ikke længere er formålstjenlig. Andet Ydelsen leveres af familiebehandlere og psykologer. 3

141 Indsatskatalog, Familiehuset Individuelle samtaler (behandling) til børn og unge, jf Målgruppe Målgruppen er: Børn og unge med psykiske, sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder, der har behov for særlig støtte. Kvalitetsmål Formålet med individuel behandling er, at barnet/den unges psykiske, sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder bearbejdes for herigennem at støtte og styrke dem i deres udvikling og evne til at mestre livet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Individuel behandling tager udgangspunkt i helt konkrete psykiske, følelsesmæssige og sociale belastninger i barnet/den unges liv. Indsatsen kan for eksempel bestå i: Individuelle samtaler med barnet/den unge Sandplay-forløb, lege- og tegneterapi samt elementer af theraplay Faglig sparring med samarbejdspartnere Den individuelle behandling står ikke alene, men suppleres med familie- og forældresamtaler, ligesom det tilstræbes, at andre relevante personer i netværket inddrages. Borgerens opgaver Hvis barnet/den unge og familien skal profitere af hjælpen, skal man som forældre være indstillet på at yde en aktiv og forpligtende indsats. Vejledende tidsforbrug I de fleste tilfælde vil samtalefrekvensen indledningsvist være én samtale om ugen af en times varighed. Specielle omstændigheder kan dog gøre det nødvendigt med hyppigere samtaler i opstartsfasen, f.eks. selvmordsrisiko. Senere i forløbet bliver samtalerne afviklet hver 14. dag eller en gang om måneden. Omfanget af samtalerne aftales for hver enkelt opgave. Omfanget af forældreinddragelsen varierer. Forældrene er med på opstartsmødet, og de inddrages som regel gennem fælles samtaler og/eller vejledning. I forhold til de unge inddrages forældrene, hvis det er relevant for behandlingen. 4

142 Indsatskatalog, Familiehuset Opfølgning sker i forhold til det antal gange, bevillingen lyder på - eller første gang efter 3 måneder, hvor forløbet vurderes i forhold til mål og udbytte. Statusrapport fremsendes i passende tid forud for opfølgningsmødet. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af familiebehandlere 5

143 Indsatskatalog, Familiehuset Psykologsamtaler til børn og unge, jf. SEL Målgruppe Målgruppen er: Børn og unge, der har været udsat for længerevarende svigt, selvmordsforsøg, incest og andre traumer. Børn og unge, der er angste og/eller udviser depressive symptomer. De kan have vanskeligt ved at indgå i relationer med voksne og/eller jævnaldrende. Børn og unge med diagnoser Kvalitetsmål Formålet med psykologsamtaler er at bearbejde barnet/den unges psykiske, sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder for herigennem støtte og styrke dem i deres evne til at mestre livet og dermed øge deres trivsel. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Under psykologsamtalerne er der fokus på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd. Der arbejdes målrettet og struktureret på at opnå en bedring i forhold til følelsesmæssigt belastende situationer eller uhensigtsmæssig adfærd. Problemet bearbejdes ved at finde færdigheder, kompetencer og evner mhp. at give barnet redskaber, der muliggør udvikling og trivsel. Samtalen kan, afhængigt af barnets/ den unges alder, udvikling, evne til refleksion og problemstilling, eksempelvis suppleres med leg, sandplay og tegning. Det er det konkrete problem og barnets/den unges ressourcer, der er bestemmende for metodevalget. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Hvis barnet/den unge og familien skal profitere af hjælpen, skal man som forældre være indstillet på at yde en aktiv og forpligtende indsats. Psykologsamtaler til børn og unge tilbydes både som en særskilt ydelse og som en del af en samlet familiebehandling. 6

144 Indsatskatalog, Familiehuset Samtalerne tilbydes også i de tilfælde, hvor barnet/den unge er tilknyttet en anden foranstaltning, som sikrer de nødvendige rammer, der fremmer barnets/ den unges udvikling og trivsel. I de fleste tilfælde vil samtalefrekvensen indledningsvist være én samtale om ugen af en times varighed. Specielle omstændigheder kan gøre det nødvendigt med hyppigere samtaler i opstartsfasen, f.eks. selvmordsrisiko. Senere i forløbet bliver samtalerne afviklet hver 14. dag eller en gang om måneden. Omfang aftales for hver enkelt opgave. Omfanget af forældreinddragelsen varierer. Forældrene er med på opstartsmødet, og de inddrages som regel gennem fælles samtaler og/eller vejledning, når der er tale om større børn. I forhold til de unge inddrages forældrene, hvis det er relevant for behandlingen. Hvis barnet/den unge bor hos plejeforældre, startes samtaleforløbet op uden plejeforældres tilstedeværelse. Dette er for at sikre barnet/den unge et trygt og neutralt rum. Hvis barnets/ den unges biologiske familie er tilknyttet en familiebehandler, samarbejder psykologen med denne. Opfølgning sker i forhold til det antal gange, bevillingen lyder på, eller første gang efter 3 måneder, hvor forløbet vurderes i forhold til mål og udbytte. Statusrapport fremsendes i passende tid forud for opfølgningsmødet. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor Andet Ydelsen leveres af psykologer 7

145 Indsatskatalog, Familiehuset Psykologbehandling til børn på krisecenter, jf. SEL 109 stk. 5 Målgruppe Alle børn (fra Norddjurs Kommune), uanset alder, der ledsager deres mor under ophold på Randers eller Aarhus Krisecenter tilbydes lovpligtig psykologbehandling. Kvalitetsmål En stor del af de børn og unge, som følger deres mor på krisecenter har overhørt eller overværet vold mod moderen. Mange har også selv været udsat for vold. Formålet med psykologbehandlingen er derfor, at give dem en professionel og hurtig hjælp til at håndtere deres situation. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Behandlingen udføres af en autoriseret psykolog og omfatter bearbejdning af barnets situation på grund af den oplevede vold i hjemmet/de nære relationer. Terapeutisk behandling af barnet Rådgivning og vejledning Samtaler med barnets mor om, hvordan hun bedst støtter sit barn Psykologen kan i særlige tilfælde yde faglig sparring til krisecentrets personale vedr. problemstillinger i forhold til et konkret barn. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Behandlingen vil blive iværksat under barnets ophold på krisecenter eller i umiddelbar forlængelse heraf, forudsat at moderen giver samtykke hertil. Behandlingens omfang er lovbestemt og kan strække fra 4 og til 10 timer, alt efter det enkelte barns behov. Varigheden af forløbet vurderes af psykologen indenfor rammen 4 til 10 timer. Behandlingen foregår i krisecentrets lokaler eller i Familiehusets lokaler. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af autoriseret psykolog. 8

146 Indsatskatalog, Familiehuset PMTO (Parent Management Traning Oregon) jf. SEL Målgruppe Målgruppen er: Forældre, hvis børn (i alderen 3-12 år) har udtalte eller begyndende adfærdsproblemer. Barnet har ofte været henvist til børnepsykiatrien og har evt. fået en diagnose. Forældre, der har brug for at tilegne sig specielle færdigheder, så familien kan bryde negative samspilsformer. Kvalitetsmål PMTO er et behandlingstilbud for familier, som har børn med adfærdsproblemer, herunder udadreagerende og indadreagerende adfærd. Udgangspunktet er, at forældrene er barnets vigtigste læremestre og hjælpere. Forældrene kender deres børn bedst, er knyttet tæt til dem og er motiveret for at hjælpe dem i deres udvikling. Dermed er forældrene også bedst til at sikre den forandring, der skal få barnet ud af negative handlemønstre og ind i en positiv udvikling. Målet er at reducere uhensigtsmæssig adfærd og fremme en positiv udvikling hos barnet gennem samtaler og træning med forældrene. Det forbedrer familiesituationen som helhed, og samtidig øges barnets trivsel i daginstitution og skole. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Metoden er evidensbaseret, hvilket betyder, at der ved måling er fundet en signifikant, positiv sammenhæng mellem metoden og de ønskede effekter på målgruppeniveau Det betyder også, at behandlingen følger bestemte principper og modeller, som terapeuten er uddannet i og løbende vejledes i, for at sikre stringens i forhold til metoden. Til dette formål filmoptages alle sessioner. Der sættes fokus på familiens ressourcer. De situationer, der opleves som vanskelige for familien, drøftes, og forældrene får træning i, hvordan de møder 9

147 Indsatskatalog, Familiehuset barnet på en hensigtsmæssig måde, samt hvordan problemer kan løses sammen med barnet. Gode positive beskeder, støtte og opmuntring samt milde negative reaktioner spiller en vigtig rolle i denne proces. Forældrene lærer at påskønne og anerkende god opførsel og små fremskridt hos barnet med ros, opmuntring og små belønninger. Uhensigtsmæssig opførsel stoppes ikke med vrede, men med moderate konsekvenser, som barnet kan forudse og forstå. Med disse redskaber kan forældrene give deres barn mere selvtillid, og derigennem bliver barnet bedre til at tage ansvar for sine handlinger og valg. Borgerens opgaver Hvis barnet/den unge og familien skal profitere af hjælpen, skal man som forældre være indstillet på at yde en aktiv og forpligtende indsats. Vejledende tidsforbrug Terapeuten møder forældrene en gang om ugen og kontakter forældrene telefonisk en gang om ugen. Barnet med den antisociale adfærd deltager i en samspilsopgave til opstart og afslutning. Behandlingen varer oftest et sted mellem timer. Der sker opfølgning første gang efter 3 måneder, hvor forløbet vurderes i forhold til mål og udbytte. Herefter efter 6 måneder - med mindre andet er aftalt med familierådgiver. Statusrapport fremsendes til familierådgiver i passende tid forud for statusmødet. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen bliver leveret af familiebehandlere, der er uddannet til PMTO-terapeuter og certificerede. 10

148 Indsatskatalog, Familiehuset PMTO forældregruppen jf. SEL 11.3 Målgruppe PMTO-forældregruppen er målrettet forældre til børn i alderen 4-12 år, som oplever sig udfordret i forhold til deres barns adfærd, der kan være enten udadreagerende eller indadreagerende. Kvalitetsmål PMTO-forældregruppen er et kursusforløb, som har til formål at: Ændre det negative samspil mellem forældre og barn til et positivt samspil Forbedre kommunikationen i familien Give forældre mulighed for og støtte til at træne centrale forældrefærdigheder Styrke forældreansvaret og fremme et sundt familiesamspil Forældrene bliver bedre til at støtte og opmuntre barnet Forældrene bliver bedre til at sætte grænser for barnet Reducere konflikter mellem forældre og børn. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen En PMTO-forældregruppe tilbyder undervisning og træning i følgende aspekter af forældrerollen: Gode og tydelige beskeder Opmuntring til samarbejde Læring af ny adfærd Observation af følelser Regulering af følelser Grænsesætning Opfølgning Kommunikation med børn Problemløsning Konflikthåndtering Indsigt og involvering Succes i skolen Nye færdigheder ift. skole/hjem-samarbejde Balance mellem opgaver og lege Mellem sessionerne er der telefonisk opfølgning i forhold til hjemmeopgaver vedr. ovenstående. Det understreges, at PMTO-forældregruppen ikke er en terapigruppe, men derimod et undervisnings- og træningsforløb i forhold 11

149 Indsatskatalog, Familiehuset til forskellige forældrefærdigheder. Borgerens opgaver Det er centralt, at du som forælder ser dig selv som dit barns vigtigste læremester, og at du er interesseret i at indgå i et undervisnings- og træningsforløb sammen med andre forældre, hvor du får nye metoder og værktøjer i forhold til dit barn, samt får et positivt samspil i familien. Vejledende tidsforbrug PMTO-forældregruppen starter op to gange årligt henholdsvis i uge 12 og uge 43. Varighed/tidsbegrænsning PMTO-forældregruppen mødes på tirsdage fra kl og forløber over 10 gange. Forløbet foregår i PMTO-lokalet i Familiehusets afd. i Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Andet Ydelsen leveres af uddannede og certificerede PMTO-terapeuter, der også er uddannede og certificerede PMTO-gruppeledere. 12

150 Indsatskatalog, Familiehuset Det udgående Team, SEL Målgruppe Målgruppen er: Familier med børn i alderen 0 18 år, hvor der er bekymring for barnets/den unges trivsel og udvikling. Barnet/ den unge har svært ved at fungere i hjemmet, skolen og fritiden, og det er vurderet, at barnet/ den unge har væsentligt behov for støtte. Familier, heriblandt spæd- og småbørnsfamilier, som af hensyn til barnets eller den unges særlige behov har brug for konkret støtte i hjemmet. Støtten kan være af anvisende eller kompenserende karakter. Familier i målgruppen har typisk problemer med at opretholde en god struktur og rytme i dagligdagen. Ofte er familien præget af uhensigtsmæssige samspilsmønstre i et omfang, der truer børnenes trivsel og udvikling. Kvalitetsmål Formålet med indsatsen er: At familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling At familien tilbydes hjælp i eget hjem og derved får en mere struktureret hverdag i overensstemmelse med familiens situation og egne mål, normer og kulturelle udgangspunkt At forældrene bliver i stand til at tage ansvar og organisere en hverdag og et hjem, så barnet kommer i trivsel og kan fungere i hverdagen på lige fod med andre børn Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Det udgående team kan: Give råd og vejledning til, hvordan forældre kan skabe struktur og stabil rytme dagligdagen Udvikle og understøtte mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien Varetage en ledsagerfunktion, som for eksempel kan yde støtte til forældrene, så børnene kommer i skole og dagpleje/daginstitution, samt i forbindelse med deres samarbejde og møder med skole og daginstitution Deltage i netværksmøder 13

151 Indsatskatalog, Familiehuset Bistå ved løsningen af forskellige praktiske opgaver og aktiviteter i hjemmet, såsom oprydning, rengøring, indkøb, madlavning, spisning, leg, bade/puttesituationer og lignende Introducere fritidstilbud til de lidt større børn, hjælpe med at etablere kontakten og sætte det i gang, så familien på sigt selv kan være ansvarlige for tilknytningen Yde støtte i forhold til håndtering af økonomiske forhold, bolig og uddannelse Tilbyde tolkeservice i forbindelse med samarbejde med familier af anden herkomst end dansk Borgerens opgaver Hvis barnet/den unge og familien skal profitere af hjælpen, skal man som forældre være indstillet på at yde en aktiv og forpligtende indsats. Vejledende tidsforbrug Støtten ydes primært i familiens eget hjem. Derudover vil der indgå mødeaktiviteter med daginstitutionen, skolen og andre samarbejdspartnere i det omfang, det er nødvendigt ift. indsatsens formål. Indsatsen vil typisk være mest intensiv i de tidlige faser. Kontakten til familien varierer fra hele dagen/ flere gange om dagen/flere gange om ugen (afhængigt af behov) og reduceres efterhånden, som familien tilegner sig de nødvendige færdigheder. Oftest er den samme familie tilknyttet flere forskellige medarbejdere med forskellig faglig tilgang. Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, hvor forløbet evalueres i forhold til mål og udbytte. Herefter sker opfølgning hver 6. måned, med mindre andet er aftalt. Familiehuset fremsender statusrapport til familien og den henvisende sagsbehandler i passende tid forud for statusmøde. Familien tilbydes at gennemlæse skrivelsen inden afsendelsen. I skrivelsen beskrives forløbet, samarbejdet med familien og de arbejdspunkter jf. handleplanen, der har været arbejdet med. Forløbet ophører, når formålet er opnået, eller indsatsen ikke længere er formålstjenlig. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af familiekonsulenter 14

152 Indsatskatalog, Familiehuset Familiehusets afd. Åboulevarden 68 et intensivt dagbehandlingstilbud til gravide og spæd/småbørnsforældre jf. SEL og Målgruppe Målgruppen er: Gravide/forældre, der er unge og ikke tilstrækkeligt rustet til forældreopgaven Gravide/forældre med kognitive funktionsnedsættelser Gravide/forældre med psykiske lidelser Gravide/forældre, der har haft et misbrug af piller, alkohol eller stoffer Gravide/forældre med en psykosocialt belastet baggrund i form af misbrug, vold, incest, omsorgssvigt mm. Familier med børn, der har særlige vanskeligheder, udviklingsmæssige problemer m.m. Familier, der har været adskilte og har brug for støtte til at være sammen igen Kvalitetsmål At give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer/ gode indbyrdes relationer og bevare den samlet At hjælpe, støtte og vejlede forældre til at varetage rollen som forældre med udgangspunkt i egne ressourcer At stimulere og styrke forældrenes relation og sunde følelsesmæssige tilknytning til barnet At understøtte forældrenes evne til at forstå og reagere på barnets signaler og behov for nærhed, kontakt og omsorg At give støtte til praktiske gøremål og økonomiske prioriteringer i hverdagen Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Det intensive tværfaglige dagbehandlingstilbud består af følgende indsatstyper: Råd og vejledning Gruppeforløb Fællesaktiviteter Familiebehandling/psykologsamtaler Støtte i eget hjem Samspilsobservationer og reflektioner over samspil Dagbehandlingstilbuddets indsatstyper kan tilpasses individuelt til den enkelte gravide/families forudsætninger og behov. Antallet af kontakter 15

153 Indsatskatalog, Familiehuset kan derfor variere meget ex. vis fra en gang om ugen til daglige kontakter. Indsatsen foregår i familiens eget hjem og/eller i Familiehusets afdeling på Åboulevarden 68. Der gives individuel støtte og behandling til forælder/forældre og barnet fra det team af familiebehandlere og familiekonsulenter, der er tilknyttet den enkelte familie. Under forløbet arbejdes med udvikling af forældrekompetencer gennem et målrettet udrednings- og behandlingsarbejde, der sikrer, at forældre og børn får den optimale støtte, der fremmer tilknytningsrelationen, og hvor børnenes udvikling og trivsel er i fokus. Behandlings- og udredningsarbejdet gennemføres indenfor en fast tilrettelagt ugestruktur, som blandt andet indeholder: Forældretræning/støtte og hjælp til at lære at få struktureret en hverdag Samtaler Deltagelse i møder Madlavning, rengøring, tøjvask, fysiske aktiviteter Forældre og-spædbarnsgruppe med temaundervisning. Mødregruppe Fælles forældre/barn-aktiviteter samt individuelle familieaktiviteter Netværksarbejde og brug af lokale aktiviteter og tilbud Den gravide/familien er i forbindelse med indsatsen tilknyttet egen distriktssundhedsplejerske, men der er mulighed for fleksibel adgang til sundhedsplejerskernes kliniktilbud, der er etableret i tæt sammenhæng med dagbehandlingstilbuddet. Tilbuddet har endvidere fokus på overgange, eksempelvis ved barnets opstart i daginstitution eller ved forælders/forældres genoptagelse af uddannelse og/eller job efter endt barselsorlov. Borgerens opgaver Som udgangspunkt tager familien selv ansvar for transport til og fra Familiehusets afdeling på Åboulevarden 68. I særlige tilfælde er der dog mulighed for at blive afhentet af dagbehandlingspersonalet. Vejledende tidsforbrug I henhold til gældende lovgivning følger Myndighed- og visitationsafdelingen op på indsatsen første gang senest 3 måneder efter indsatsens påbegyndelse. Derefter sker opfølgning hver 6. måned. Familiehuset fremsender statusrapport til familien og den henvisende sagsbehandler i passende tid forud for statusmøde. 16

154 Indsatskatalog, Familiehuset Indsatsen vil være mest intensiv i begyndelsen af forløbet og udfases gradvist. Der arbejdes hen imod, at omsorgen for barnet kan varetages ved familiens egne ressourcer og almene tilbud. Varighed/tidsbegrænsning Der afholdes løbende statusmøder og forløbet afsluttes med en systematisk rapport om familiens ressourcer, vanskeligheder og udvikling, samt Familiehusets vurdering af familiens videre udviklings- og støttebehov Der er fokus på, om familien profiterer af indsatsen. Indsatsen afsluttes, hvis tilbuddet ikke dækker barnets eller familiens behov. Andet Ydelsen leveres af familiebehandlere og familiekonsulenter. 17

155 Indsatskatalog, Familiehuset Støtte og vejledning ift. anbragte børn hos plejeforældre og netværksplejeforældre Målgruppe Målgruppen er: Plejeforældre/netværksplejeforældre til anbragte børn med komplekse problemstillinger i form af tilknytningsforstyrrelser og emotionelle vanskeligheder som følge af omsorgssvigt. Anbragte børn, der ikke er blevet spejlet på en rummende og markeret facon, og som ofte har vanskeligt ved at mærke følelsesmæssige tilstande. Kvalitetsmål Der er tale om en intensiv behandlingsindsats, der har til formål at udvikle positive samspil og styrke tilknytningsprocessen mellem plejebørn og plejeforældre/netværksplejeforældre for derved at skabe nye udviklingsmuligheder. Med henblik på at støtte optimalt op om det anbragte barns udvikling er der fokus på at støtte plejeforældre/netværksplejeforældre via guidning, anvisninger, rådgivning, vejledning og faglig sparring. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen At stimulere og styrke plejeforældrenes / netværksplejeforældres relation og sunde følelsesmæssige tilknytning til barnet, herunder at forstå deres eget og barnets bidrag til tilknytningsprocessen At hjælpe plejeforældre/netværksplejeforældre med at forstå barnets tilknytningsadfærd og kontaktform. At understøtte plejeforældrenes/netværksplejeforældres evne til at forstå og reagere på barnets signaler om behov for nærhed, kontakt og omsorg. At hjælpe børnene med at regulere deres egne følelsesmæssige tilstande. At hjælpe plejeforældre/netværksplejeforældre til at skabe gode forudsætninger for barnets evne til mentalisering Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Antallet af kontakter er individuelt aftalt. 18

156 Indsatskatalog, Familiehuset I begyndelsen af et barns anbringelse vil kontakten typisk forekomme ganske hyppigt (flere gange ugentlig) for derefter at forekomme med længere intervaller. Kontakterne foregår oftest i plejefamiliens hjem. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af familiebehandlere og psykologer med særlige, specialiserede kompetencer indenfor området. 19

157 Indsatskatalog, Familiehuset Supervision af plejefamilier, jf. SEL Målgruppe Plejefamilier og netværksplejefamilier Kvalitetsmål Supervision af plejefamilier har som overordnet mål at sikre et stabilt og vellykket anbringelsesforløb og sammenhæng i indsatsen omkring det anbragte barn og dets familie. Formålet med supervisionen er, at plejefamilien får mulighed for at (videre)udvikle personlige og faglige kompetencer i forhold til det anbragte barn og samarbejdet med barnets biologiske familie og den anbringende myndighed. Ligeledes er det supervisionens formål at drage relevant omsorg for plejefamilien i sin helhed (herunder eventuelle biologiske børn), og sikre sammenhæng i hele familiens netværk herunder bedsteforældre, forældres søskende, børn til venner, naboer, skole mm. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Gennem supervision tilbydes plejeforældre redskaber til håndtering af de udfordringer og svære problematikker, som opstår/ risikerer at opstå i løbet af den tid, familien har et barn i pleje. Indholdet i supervisionen behandles enten ud fra en systemisk/narrativ, en psykodynamisk eller en kognitiv forståelse/tilgang afhængigt af supervisionstemaernes karakter (se nedenfor). Hensigten er til stadighed at benytte det teoretiske perspektiv, som bedst understøtter plejefamiliens nye erkendelser og handlemuligheder. Supervisionstemaer kan for eksempel være: samarbejdet med barnets biologiske familie samarbejdet med den anbringende myndighed omkostninger ( ved anbringelsen ) for egne, biologiske børn og parforholdet kulturel forståelseskløft i forbindelse med plejebørn af anden etnisk baggrund at drage omsorg for et barn uden samtidig at have rettigheder som forældre. Temaerne for det enkelte forløb vælges med udgangspunkt i det, der er relevant for den pågældende familie. 20

158 Indsatskatalog, Familiehuset Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Supervisionen ydes sædvanligvis i forhold til begge plejeforældre samtidigt, men kan også tage form af individuel supervision. Supervisionen aftales og tilrettelægges individuelt. Som udgangspunkt tilbydes 2 timers supervision om måneden. Supervisionen foregår i Familiehusets lokaler. Der udarbejdes ikke skriftlige rapporter på supervisionsforløb. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af psykologer og familiebehandlere. 21

159 Indsatskatalog, Familiehuset Støttet samvær, jf. SEL 71, stk. 2 Målgruppe Forældre til anbragte børn, som ønsker og har brug for støtte under samvær for at kunne være sammen med deres barn på en hensigtsmæssig måde. Kvalitetsmål Formålet er at guide og støtte forældre med anbragte børn til at gennemføre samværet, så relationen bibeholdes, og barnet oplever tryghed og omsorg i samværet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Det støttede samvær kan for eksempel bestå i at: Støtte og hjælpe barnet med at få gode oplevelser sammen med forældrene Give råd og vejledning til forældrene om samværet med deres børn Støtte i forbindelse med aflevering eller afhentning, hvor forældrene skal hente eller bringe barnet ved anden persons hjælp Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Støtten til forældrene kan tilrettelægges, så den foregår umiddelbart før, under og efter samværet. Gennemførelse af samværet kan suppleres med ture ud af huset. Samværet kan foregå i Familiehusets lokaler eller på forældrenes bopæl, forudsat at forældrene bor i Norddjurs Kommune. Det er familiens problemstilling, der afgør, hvor samværet mest hensigtsmæssigt finder sted, og dette aftales konkret med forældrene. Det er Myndighed- og visitationsafdelingen, der på baggrund af en konkret vurdering fastsætter hyppighed og varighed. Støttet samvær leveres i udgangspunktet på hverdage. Opfølgning sker første gang efter 3 måneder. Herefter følges op hver 6. måned, med mindre andet er aftalt. Der fremsendes samværsrapport til familierådgiver i passende tid forud for opfølgningsmødet. Indsatsen ophører, når formålet er opnået eller indsatsen ikke længere er formålstjenlig. 22

160 Indsatskatalog, Familiehuset Varighed/tidsbegrænsning Andet Som ovenfor. Ydelsen leveres af samværskonsulenter, der alle er uddannede familiebehandlere, samt familiekonsulenter med videreuddannelse indenfor området. 23

161 Indsatskatalog, Familiehuset Overvåget samvær, jf. SEL 71, stk. 3 Målgruppe Målgruppen er anbragte børn/unge og deres forældre, hvor Børneog Ungeudvalget har truffet beslutning om, at samværet skal være overvåget af en repræsentant fra kommunen. Kvalitetsmål Ydelsen er rettet mod børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Overvåget samvær etableres af hensyn til barnet. Formålet med overvåget samvær er at sikre, at barnet/ den unge ikke lider fysisk eller psykisk overlast under samværet med sine forældre. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Det overvågede samvær kan for eksempel bestå i at: Støtte og hjælpe barnet/den unge med at få gode oplevelser sammen med forældrene Sikre barnet/den unge i samværet med forældrene Observere samværet mellem barnet/den unge og forældrene Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Der skal foreligge en afgørelse, der beskriver formålet med foranstaltningen, herunder rammerne, dvs. ramme for afbrydelse, omfang, sted, hvem der må deltage og tidspunkt. Der skal være klarhed omkring overvågers kontrolfunktion, og det er vigtigt, at Myndighed- og visitationsafdelingen har informeret forældrene om overvågerens rolle. Samværet kan foregå i Familiehusets lokaler, på barnets anbringelsessted eller et tredje sted. Det er problemstillingen i familien, der afgør, hvor samværet mest hensigtsmæssigt finder sted. Samværskonsulenten indtager en observerende/støttende rolle og griber ind, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet. Der er opmærksomhed på uhensigtsmæssig tale og adfærd under samværet. Samværskonsulenten afbryder samværet, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Det er Myndighed- og visitationsafdelingen, der fastlægger de nærmere vilkår for samværet, herunder hvem der kan deltage. Hvis 24

162 Indsatskatalog, Familiehuset der er fastsat kontrol i forhold til forældrenes misbrug eller psykiske tilstand, kan det være nødvendigt, at der etableres et samarbejde med Rusmiddelcentret, Lokalpsykiatrien eller egen læge. På denne måde kan kontrollen af forældrene adskilles fra selve overvågningen, hvorved der skabes en mere positiv atmosfære til gavn for barnet. Overvåget samvær leveres udelukkende på hverdage. Der udarbejdes en overvågningsrapport eller udfyldes et tilbagerapporteringsskema efter hvert samvær. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af samværskonsulenter, der er familiebehandlere og af familiekonsulenter med videreuddannelse indenfor området. 25

163 Indsatskatalog, Familiehuset Akut sorg- og kriseindsats - Et tilbud til børnefamilier der er ramt af dødsfald, jf. SEL 11 Målgruppe Børnefamilier, der er ramt af dødsfald (forældre, barn, søskende eller anden meget betydningsfuld omsorgsperson). Kvalitetsmål At få bearbejdet sorg og krise for at forebygge, at familien på længere sigt oplever negative følgevirkninger af dødsfaldet, såsom nedsat psykisk trivsel, utilstrækkelighedsfølelse, ængstelse, rådvildhed eller aggressivitet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen At støtte familien til at bevare/ vende tilbage til en genkendelig hverdag og struktur At guide de enkelte medlemmer og den samlede familie gennem krisens forskellige faser At modvirke fastlåsninger i uhensigtsmæssige mønstre og oplevelser af at være forkert At understøtte familiens og netværkets egen omsorgskapacitet At støtte processen med at komme tilbage til skole, institution og arbejde, herunder arbejde med de konkrete og mentale barrierer Støtte ny-orienteringsprocessen i en familie, der oplever gennemgribende ændrede vilkår Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Kriseindsatsen kan tilbydes på første hverdag efter at dødsfaldet har fundet sted. Forud for indsatsen vil familien oftest have modtaget skrivelse om tilbuddet fra familierådgiver. Tilbuddet er fleksibelt og skræddersyes til den enkelte familie og situation. I starten foregår indsatsen oftest i familiens eget hjem og forestås oftest af to behandlere. Mødefrekvensen kan i starten af forløbet være op til flere gangen om ugen, derefter én gang om ugen, så hver 14. dag og til sidst en gang om måneden. Indsatsen ophører, når formålet er nået. 26

164 Indsatskatalog, Familiehuset Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af psykologer og familiebehandlere. 27

165 Indsatskatalog, Familiehuset Krisehjælp, SEL 11 Målgruppe Børnefamilier, der er/ har været udsat for kritisk sygdom, selvmordsforsøg, mordforsøg, ulykker eller andre hændelser af voldsom karakter Børn ramt af forældres varetægtsfængsling, vold, seksuelle overgreb, o.l. Skoleklasser, der har oplevet en klassekammerats død Kvalitetsmål Målet for indsatsen er at forebygge, at voldsomme oplevelser efterlader dybe og varige spor hos barnet/den unge, såsom angst, ensomhed, tristhed, længsel, vrede, selvbebrejdelser og stresssymptomer (fx søvnforstyrrelser, spiseproblemer og koncentrationsbesvær). Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Oplevelserne bearbejdes terapeutisk. Indsatsen tilpasses alder, gruppe og problemstilling og kan eksempelvis indbefatte: Støtte med henblik på at bevare og vende tilbage til så genkendelig en hverdagsstruktur, som det er muligt At guide af de enkelte medlemmer og den samlede familie gennem krisens forskellige faser At modvirke fastlåsninger i uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og oplevelser af at være forkert At understøtte familiens og netværkets egen omsorgskapacitet At understøtte processen med at komme tilbage til skole, institution og arbejde, herunder at arbejde med de konkrete og mentale barrierer. At støtte ny-orienteringsprocessen i en familie, der oplever gennemgribende ændrede vilkår. Der er udviklet et særligt koncept til brug ved intervenering i skoleklasser, som har oplevet en klassekammerats død. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Kriseindsatsen kan foregå i familiens hjem, på en institution eller i Familiehusets lokaler alt efter, hvad der skønnes mest hensigtsmæssigt. Indsatsen varetages ofte af to medarbejdere. 28

166 Indsatskatalog, Familiehuset Der er en ramme på max. fem samtaler. Såfremt det vurderes, at der er behov for yderligere hjælp, guides der videre til anden hjælp. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af psykologer og familiebehandlere. 29

167 Indsatskatalog, Familiehuset Børnegruppen for børn med søskende med et diagnosticeret handicap, jf. SEL 11.3 Målgruppe Børnegruppen er for: Børn i alderen 8 12 år, der har en bror eller søster med et diagnosticeret handicap. Børn, der lever i en familie, hvor der er et barn med et diagnosticeret handicap, og hvor familiens hverdagsliv er udfordret af dette Børn, der som følge af sin søskendes handicap - må tilsidesætte egne behov og kan have svært ved at finde sin plads i familien. For at blive visiteret til børnegruppen skal der skal være en bekymring/ et behov for særlig opmærksomhed i forhold til det ikkehandicappede barns trivsel og udvikling. Kvalitetsmål Formålet er at styrke barnets udvikling i positiv retning og støtte børnene i at have opmærksomhed på, hvad de hver især er gode til og gør godt. Desuden er hensigten, at børnene hos hinanden vil finde inspiration til at tackle nogle af de svære situationer, som de oplever. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Børnegruppen er et fællesskab, hvor der tales om de oplevelser, tanker og følelser, som kan være udfordrende i familien. I børnegruppen erfarer børnene, at de ikke er alene, men også at der kan være andre måder at se og tænke om deres situation på. Gruppelederne sørger for, at det terapeutiske forløb foregår i et trygt og anerkendende miljø, og at der veksles mellem samtale, leg og kreative aktiviteter. I gruppen er der fortrolighed, hvilket betyder, at det, der bliver talt om, ikke må fortælles videre til andre. Det er ikke muligt for flere søskende at deltage i børnegruppen på samme tid. Borgerens opgaver Tilbuddet er gratis. Forældrene sørger selv for transport. 30

168 Indsatskatalog, Familiehuset Vejledende tidsforbrug Der indkaldes til forsamtale med forældre og barn, hvor der tales om familiens/barnets tanker om og ønsker til gruppeforløbet. Under forsamtalen får I som familie mulighed for at fortælle om jer selv, jeres situation og behov, og medarbejderne fra Familiehuset vil fortælle mere om gruppetilbuddet. Efter samtalen tages der i fællesskab stilling til, om gruppetilbuddet er et tilbud, der passer til jeres familie. Gruppeforløbet strækker sig over 8 gange, hvor forældrene deltager den sidste gang. Forud for gruppeforløbet er der en samtale med forældre/barn og et introduktionsmøde for forældrene alene. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Gruppelederne er psykologer og familiebehandlere. 31

169 Indsatskatalog, Familiehuset Cool Kids angstgruppebehandling jf. SEL 11.3 Målgruppe Børn i alderen 9 12 år, der lider af angst og bekymring i en så alvorlig grad, at det griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling samt i familiens dagligdag. Børn med angst kan ofte: Være bekymrede og tænke meget på, hvad der kan gå galt Holde sig tæt til forældrene, når de færdes udenfor hjemmet Klage jævnligt over hoved-eller mavepine Ønske ikke at deltage i sociale aktiviteter Undgå uvante eller vanskelige situationer, fx ved at finde på undskyldninger eller blive syge Være lang tid om at falde i søvn og have svært ved at sove Kvalitetsmål Formålet er At lære børnene og deres forældre konkrete redskaber, som gør det nemmere at håndtere og overvinde utryghed, angst og bekymring i hverdagen. At børnene får mulighed for at møde jævnaldrende med lignende vanskeligheder At forældrene får mulighed for at udveksle erfaring med andre forældre Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Cool Kids er et gruppebehandlingstilbud for børn i alderen 9-12 år og deres forældre. Cool Kids-programmet er manualbaseret og bygger på behandlingsmetoder fra kognitiv adfærdsterapi, der har vist sig at have god effekt. Aktiviteter kan være: Samtaler og øvelser i grupper Hjemmeopgaver Temaer som indgår i et Cool Kids gruppeforløb: Sammenhæng mellem tanker, følelser og krop Metoder til at måle og registrere svære følelser 32

170 Indsatskatalog, Familiehuset Om at arbejde med angsten: Målsætning og motivation At skelne mellem katastrofetanker og realistisk tænkning Metoder til at møde og overvinde angst og bekymring Åndedræts- og afslapningsøvelser Fælles problemløsningsstrategier Social færdighedstræning og træning i selvsikker adfærd Borgerens opgaver For at komme i betragtning til behandling skal I sende en mail til kontakt@familiehusetnorddjurs.dk. Her bedes I kort beskrive jeres barns problem og symptomer, ca. ½ side. I vil herefter blive kontaktet. Det er vigtigt at møde til hver session, da programmet er trinvist opbygget. Vejledende tidsforbrug Angstgruppebehandlingen Cool Kids foregår i en gruppe a 6 børn samt deres forældre. Gruppen mødes 10 gange à 2 timers varighed over en periode på 4 måneder. Børn og forældre deltager til alle gruppemøder. Alle møder er fra kl og foregår i Familiehusets afdeling i Allingåbro. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Gruppen ledes af psykologer og familiebehandlere, som er uddannet Cool Kids-instruktører/gruppeledere. Ydelsen leveres i et samarbejde mellem Familiehuset og Forebyggelse og Tidlig Indsats 33

171 Indsatskatalog, Familiehuset Gruppetilbud for unge På sporet igen jf. SEL 11 Målgruppe Unge mellem 14 og 17 år, der af forskellige årsager har ondt i livet og evt. har selvskadende adfærd. Det kan for eksempel være unge med problemer omkring forældrenes skilsmisse, udfordringer i relationen til forældrene, manglende sociale relationer, angst eller udadreagerende adfærd. Kvalitetsmål På kort sigt skal gruppetilbuddet: Skabe et frirum, hvor de unge har det rart Skabe relationer Give tryghed her og nu Gøre de unge stabile i gruppen Give de unge oplevelsen af, at andre er i samme/ lignende situation På lang sigt skal gruppetilbuddet: Forebygge isolation Give bedre trivsel Øge bevidsthed om egne tanker, følelser og behov Gøre de unge bedre til at bede om hjælp Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen I gruppen: arbejdes der terapeutisk med de tanker og følelser, som fylder meget i de unges dagligdag er der plads til den enkelte samtidig med at fællesskabet vægtes inspirerer de unge hinanden er der fortrolighed, så det, der bliver snakket om, forbliver i gruppen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Tilbuddet kræver ingen henvisning. Det er nødvendigt, at forældrene giver deres samtykke til den unges deltagelse. Gruppen består af 6-8 deltagere samt to gruppeledere. Gruppen mødes 2 timer hver 14. dag i Familiehusets lokaler. 34

172 Indsatskatalog, Familiehuset Forældrene inddrages i en forsamtale og en afsluttende samtale. Gruppetilbuddet kan fungere som supplement til andre ydelser, fx. familiebehandling og individuelle/psykologsamtaler. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Ydelsen leveres af familiebehandlere og foregår i et samarbejde mellem Familiehuset og Forebyggelse og Tidlig Indsats. 35

173 Indsatskatalog, Familiehuset Samspilsundersøgelse, jf. SEL Målgruppe Målgruppen er: Familier, hvor socialrådgiver ikke har tilstrækkelig information omkring familiens samspilsmønstre til at kunne vurdere hvilken foranstaltning, der vil være mest relevant for dem Kvalitetsmål Samspilsundersøgelsen skal ses som et pædagogisk/psykologisk redskab, der kan validere/kvalificere den børnefaglige undersøgelse og derved bidrage til et bedre beslutningsgrundlag i forhold til valg af passende indsats/ foranstaltning. En samspilsundersøgelse har også til formål at klarlægge hvilken behandlingstilgang, som familien vil kunne profitere af. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Undersøgelsen vil typisk rette sig mod en eller flere hovedområder: Erkendelse og motivation Forældrebeskrivelse af barnet/børnene Tilknytningen, herunder bl.a. indlevelse, tilsidesættelse af egne behov, evne til at aflæse og afstemme barnets tilstande og tilknytningsstil Stabilitet og struktur (ydre og indre), bl.a. evne til at holde den daglige rytme, strukturer i kontakten, være forudsigelig i sine responser og grænsesætning Stimulation og opdragelse/regulering, herunder bl.a. evne til at støtte og fremme barnets udvikling, sociale og udviklingsfremmende initiativer Eventuel omsorgsanalyse Observationerne tager udgangspunkt i både strukturerede og ustrukturerede aktiviteter, og der afholdes familiesamtaler efter behov. Der kan indgå mange elementer i en undersøgelse: Samtale med forældre, hvorigennem der indsamles oplysninger om den samlede familie og de enkelte medlemmer Familiens egen opfattelse af deres vanskeligheder og egne ændrings- og løsningsforslag. Konkrete observationer i og af familien i forskellige dagligdags situationer samt i situationer, hvor familiebehandler/psykolog tilrettelægger opgaver, som familien skal løse. Afdækning af mønstre og roller samt rollefordeling i familien 36

174 Indsatskatalog, Familiehuset Afdækning af forældrenes viden om børns udvikling og behov i forskellige aldre Afdækning af hvorledes de voksne forvalter rollen som voksen og forældre i forholdet til barnet eller børnene Afprøvning af om forældrene kan modtage og omsætte råd og vejledning samt konkrete anvisninger Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Rammer og omfang Samspilsundersøgelsen vil finde sted i familiens egen hjem, i Familiehusets lokaler og i det offentlige rum. Der vil evt. kunne suppleres med eksternt ophold i 1 2 døgn. Der kan benyttes videooptagelse af både samtaler og observationer af samspil. Forløbet indledes med et møde mellem socialrådgiver og forældrene, hvor socialrådgiveren redegør for forvaltningens bekymring og perspektiverne heraf. På dette møde afklares det, hvordan mødet med barnet/børnene skal foregå. I selve undersøgelsesforløbet, dvs. i forbindelse med de konkrete observationer, deltager hele familien som udgangspunkt. Der kan være tale om særskilte møder og samtaler med forældrene til indsamling af oplysninger og løbende tilbagemeldinger. Kontaktfrekvensen vurderes individuelt på baggrund af henvisningsmaterialet. Oftest vil der dog være kontakt flere gange om ugen, muligvis dagligt, i en periode på ca. 3 måneder. Den skriftlige undersøgelse gennemgås med forældrene inden den sendes til socialrådgiver. Derefter gennemgås undersøgelsen med socialrådgiver og forældre. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Psykologer og familiebehandlere. 37

175 Bilag: 8.4. Indsatskatalog - Forebyggelse og Tidlig Indsats Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91457/18

176 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Målgruppe Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige og aktive aktører i opgaveløsningen At rådgive og vejlede børn, unge, familier og netværk, for på kort sigt at bidrage til at skabe afklaring for barnet/den unge og familien At forebygge behovet for mere indgribende indsatser At barnet, den unge, familien og netværket oplever den anonyme rådgivning som en koordinerende indgang til kommunens tilbud Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vejledning og rådgivning til børn, unge, familier og/eller netværk, der: ønsker at skabe forandringer i familien har det svært i forhold til nære de relationer, såsom til venner og familie har brug for at dele sine tanker med andre end de nære relationer er i tvivl om, hvorvidt et barn eller en ung trives og udvikler sig hensigtsmæssigt er usikker på, hvordan man tackler opgaverne og rollen som forældre oplever udfordringer i forhold til "dine, mine og vores børn" er uenige om børneopdragelsen Borgerens opgaver Barnet, den unge, familien og/eller netværket bringer temaer ind i rådgivningen og tager aktiv del i løsningerne/ skabelsen af evt. ønskede forandringer. Vejledende tidsforbrug Tre rådgivningssamtaler. Varighed/tidsbegrænsning Der tilbydes op til tre anonyme rådgivningssamtaler. Rådgivningen foregår telefonisk, pr. mail eller efter aftale. Andet Indsatsen foregår primært i barnets/den unges trygge nærmiljø. Forebyggelse og tidlig indsats lægger lokaler til der, hvor det giver bedst mening for barnet, den unge, familien og/eller netværket.

177 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Konsulentbistand, herunder familierettede, hjemmebaserede indsatser 11 stk. 3, nr. 1-4 Målgruppe Kommunerne skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtten efter bestemmelsens nr. 1 4 kan imødekomme barnets/ den unges behov. Børn, unge og deres familier, der har behov for et mere konkret rådgivningstilbud, end hvad der tilbydes i den anonyme rådgivning Børn og unge, der vurderes at være i risiko, men hvor problemudviklingen endnu ikke er fremskreden nok til at udløse støtte efter servicelovens kapitel 11 Indsatsen skal iværksættes på et så tidligt tidspunkt, at forebyggelse er en realistisk mulighed (tidlig opsporing) Det, der adskiller sig i forhold til målgruppen for servicelovens 50, er, at målgruppen for 11 stk. 3, har et mindre og mere afgrænset støttebehov Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages, som ligeværdige og aktive aktører i opgaveløsningen Gennem rådgivning og vejledning at sætte tidligt og forebyggende ind i forhold til udsatte børn og unge for - på kort sigt- at skabe forbedringer for barnet/den unge og familien og - på længere sigt- mindske behovet for mere indgribende indsatser At flere børn og unge oplever en tidligere, foregribende indsats, samt at indsatsen er kvalificeret og hurtigst muligt skaber progression for det enkelte barn/ den enkelte unge og familien At understøtte barnet/den unge og familien i aktivt at bidrage til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser Netværks-eller samtalegrupper Rådgivning om familieplanlægning Andre indsatser, der har til formål at forebygge barnets / den unges eller familiens vanskeligheder Eksempler på typer af konsulentbistand: Familievejledning og rådgivning Samtaleforløb for børn, unge og deres familier Borgerens opgaver Barnet/den unge og familien bidrager aktivt til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger.

178 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Vejledende tidsforbrug Indsatserne efter 11 stk. 3 er afgrænsede i forhold til problemstilling og tidsramme. Tidsforbruget afhænger af den konkrete opgave kombineret med barnets/den unges og familiens behov. Indsatsen evalueres efter max. 8 møder med barnet/den unge og/eller familien. Varighed/tidsbegrænsning Det er centralt, at den problemstilling, som indsatsen er rettet mod at løse, er klar og tydeligt afgrænset. Andet Indsatsen foregår primært i barnets/den unges trygge nærmiljø. Indsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges, så barnet/den unge bevarer sin tilknytning til sit almindelige hverdagslivsmiljø (herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk) ligesom at den støtte, der sættes i værk, skal understøtte sammenhængen til det almene miljø. Det kræver, at de specialiserede kompetencer bruges i hverdagsarenaen. Dette med fokus på, at barnet/den unge og familien skal genvinde og opretholde et godt hverdagsliv.

179 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats BRUS - 11 stk. 3 Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer Målgruppe Børn og unge i alderen 0-24 år, som lever i familier med alkohol- eller stofmisbrugsproblematikker. Kvalitetsmål At styrke børnenes/ de unges muligheder for at håndtere de udfordringer, som opvækst i en familie med rusmiddelproblemer kan medføre At skabe bedre kontakt til familierne, så flere forældre motiveres til selv at gå i behandling At børnene/de unge får mulighed for at spejle sig i andre børn/unge med tilsvarende baggrund og udfordringer Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Samtalegrupper for børn og unge Individuelle samtaleforløb for børn og unge Familiesamtaler med den enkelte familie Borgerens opgaver BRUS arbejder sammen med både forældre og børn/unge, da vi har erfaring for, at det giver de bedste resultater. Det er dog også muligt for barnet/den unge at få hjælp uden forældrenes opbakning eller helt anonymt. Vejledende tidsforbrug Et forløb i BRUS starter altid med en eller flere for-samtaler, som gennemføres for at tilrettelægge det bedste forløb for barnet/den unge og familien. Samtalegrupperne mødes cirka 2 timer hver anden uge. Individuelle samtaleforløb iværksættes der, hvor det giver mening for det enkelte barn, ung, familie. Varighed/tidsbegrænsning Varigheden beror på en faglig og konkret vurdering af den enkelte indsats, herunder om de fælles mål for indsatsen er opnået og/eller om der fortsat er behov for indsatsen. Vurderingen foretages i samarbejde med familien og relevante fagpersoner. Andet Indsatsen foregår primært i barnets/den unges trygge nærmiljø. Forebyggelse og Tidlig Indsats lægger lokaler til, hvor det giver bedst mening for barnet/den unge og familien.

180 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Cool kids - 11 stk. 3 Målgruppe Børn i alderen 9-12 år med angstproblematikker samt deres forældre. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige og aktive aktører i opgaveløsningen At bidrage til, at børnene og deres forældre får konkrete strategier og redskaber, som gør det muligt at håndtere og overvinde utryghed, angst og bekymring i hverdagen At børnene får mulighed for at møde jævnaldrende med lignende vanskeligheder At forældrene får mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Cool kids er et gruppetilbud for børn i alderen 9-12 år og deres forældre. Gruppen består af seks børn og deres forældre. Aktiviteter, som indgår forløbet, er: Samtaler og øvelser i gruppen Hjemmeopgaver Borgerens opgaver Forældre og børn bidrager aktivt til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger. Forældre og børn/unge indgår i samtaler og øvelser samt løser hjemmeopgaver. Vejledende tidsforbrug Gruppen mødes ti gange à to timers varighed over en periode på fire måneder. Børn, unge og forældre deltager til alle gruppemøder. Varighed/tidsbegrænsning Se ovenfor. Andet Indsatsen foregår primært i barnets trygge nærmiljø. Forebyggelse og Tidlig Indsats lægger lokaler til, hvor det giver bedst mening for barnet og familien. Indsatsen foregår i et samarbejde mellem Familiehuset og Forebyggelse og Tidlig Indsats.

181 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Chilled - 11 stk. 3 Målgruppe Gruppetilbud for unge mellem 13 og 17 år med angstproblematikker og deres forældre. Kvalitetsmål At den unge og familien inddrages som ligeværdige og aktive aktører i opgaveløsningen At bidrage til, at den unge og forældre får konkrete strategier og værktøjer, som gør det muligt at håndtere og overvinde utryghed, angst og bekymring i hverdagen At den unge får mulighed for at møde jævnaldrende med lignende vanskeligheder At forældrene får mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Gruppen består af 6 8 unge og deres forældre. Aktiviteter, som indgår forløbet, er: Samtaler og øvelser i gruppen Hjemmeopgaver Borgerens opgaver Den unge bidrager aktivt til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger. Forældre og den unge indgår i samtaler og øvelser samt løser hjemmeopgaver. Vejledende tidsforbrug Gruppen mødes ti gange à to timers varighed med et interval på en til to uger. Den unge og forældre deltager til alle gruppemøder. Varighed/tidsbegrænsning Se ovenfor. Andet Indsatsen foregår primært i den unges trygge nærmiljø. Forebyggelse og Tidlig Indsats lægger lokaler til, hvor det giver bedst mening for den unge og familien.

182 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Gruppetilbud for unge På sporet igen - 11 stk. 3 Målgruppe Unge mellem 14 og 17 år, der af forskellige årsager har ondt i livet. Det kan f. eks. være unge med selvskadende adfærd, problemer relateret til forældrenes skilsmisse, problemer i relationen til forældrene, manglende sociale relationer, angst eller udadreagerende adfærd. Kvalitetsmål At den unge og familien inddrages som ligeværdige og aktive aktører i opgaveløsningen På kort sigt skal gruppetilbuddet: Skabe et frirum, hvor de unge har det rart Skabe relationer Give tryghed her og nu Gøre de unge stabile i gruppen Give den unge en oplevelse af, at andre er i samme situation og vedkommende ikke er alene På lang sigt skal gruppetilbuddet: Forebygge isolation Give bedre trivsel Øge bevidsthed om egne tanker, følelser og behov Gøre de unge bedre til at bede om hjælp Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen På sporet igen er et gruppetilbud for unge mellem 14 og 17 år. Her tilbydes de unge et sikkert rum, hvor de kan få afløb for og hjælp til nogle af de svære tanker og følelser, de kæmper med i hverdagen. I gruppen: arbejdes der med de tanker og følelser, som fylder meget i de unges dagligdag er der plads til den enkelte samtidig med, at fællesskabet vægtes inspirerer de unge hinanden er der fortrolighed, så det, der bliver snakket om, forbliver i gruppen

183 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Borgerens opgaver Den unge og familien bidrager aktivt til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger. Vejledende tidsforbrug Tilbuddet kræver ingen henvisning. Gruppen består af 6-8 unge samt to gruppeledere. Gruppen mødes to timer hver 14. dag. Gruppetilbuddet kan fungere som supplement til anden indsats jf. 11 stk. 3. Varighed/tidsbegrænsning Som ovenfor. Andet Indsatsen foregår primært i barnets/den unges trygge nærmiljø. Forebyggelse og Tidlig Indsats eller Familiehuset lægger lokaler til, hvor det giver bedst mening for den unge/ i forhold til gruppens sammensætning. Indsatsen foregår i et samarbejde mellem Familiehuset og Forebyggelse og Tidlig Indsats.

184 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Fast kontaktperson - 52 stk.3 nr. 6 / 76 stk. 2 og 3 Målgruppe Børn/unge op til 18 år, samt unge i efterværn op til 23 år, der oplever udfordringer i forhold til eget liv eller i relationen til deres familier og netværk. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige og aktive aktører i opgaveløsningen At forebygge, at aktuelle problemer vokser sig store, så barnet, den unge og familien får brug for mere indgribende foranstaltninger At bidrage til, at barnet/den unge får skabt holdbare relationer og sammenhænge At inddrage barnet/den unge i meningsfulde relationer Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Bidrage til at skabe hverdagsstruktur for barnet/den unge Støtte op om skolegang, uddannelse og beskæftigelse Introducere barnet/den unge til aktiviteter i almenområdet Facilitere netværk og bygge bro til jævnalderende og almenområdet Social færdighedstræning Individuelle samtaler Gruppeaktiviteter I samarbejde med barnet, den unge og familien inddrage netværk og relevante aktører i opgaveløsningen Bidrage til at barnet, den unge og familien oplever, at indsatsen er meningsfuld og skaber udvikling Borgerens opgaver Barnet/den unge bidrager aktivt til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger. Vejledende tidsforbrug Beror på pædagogfaglig vurdering i forhold til, hvad opgaven kalder på. Varighed/tidsbegrænsning Beror på en faglig og konkret vurdering af den enkelte sag, herunder om de fælles mål for indsatsen er opnået og/eller om der fortsat er behov for indsatsen Vurderingen foretages i samarbejde med familien og øvrige relevante fagpersoner/ aktører omkring opgaveløsningen.

185 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Hyppigere opfølgning og tæt kontakt: En håndholdt indsats, hvor rådgiver følger barnet, den unge og familien tæt, skal være med til at understøtte progression og muligheden for løbende at tilpasse forløbet i takt med barnet/den unges udvikling og indsatsens resultater. Andet Indsatsen foregår primært i barnets/den unges trygge nærmiljø. Indsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges, så det enkelte barn/den enkelte unge bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø (herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk), ligesom at den støtte, der sættes i værk, skal understøtte sammenhængen til det almene miljø. Det kræver, at de specialiserede kompetencer bruges i hverdagsarenaen. Dette med fokus på, at barnet/den unge og familien skal genvinde og opretholde et godt hverdagsliv.

186 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Fast kontaktperson for hele familien - 52 stk. 3 nr. 6 Målgruppe Familier, der oplever udfordringer i forhold til eget familie- /hverdagsliv eller i relationen til anden familie og/eller netværk. Typiske kendetegn for familier i målgruppen er, at de kan have vanskeligt ved at opretholde struktur og rytme i dagligdagen. Kvalitetsmål At familien inddrages som en ligeværdig og aktiv del af opgaveløsningen At indsatsen tager afsæt i familiens egne mål, normer og værdier At støtte op om skolegang, uddannelse og beskæftigelse At bidrage til at skabe hverdagsstruktur i samarbejde med familien At hele familien oplever, at indsatsen er meningsfuld og skaber den ønskede udvikling At familien bringes til selvstændigt at tage vare på egen trivsel og udvikling Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Støtte herunder også praktisk - i hverdagen Indsatsen kan være af kompenserende karakter Samtaler af rådgivende og vejledende karakter Social færdighedstræning Facilitere netværk og bygge bro til almenområdet I samarbejde med familien at inddrage netværk og relevante aktører i opgaveløsningen Borgerens opgaver Familien bidrager aktivt til identificeringen og løsningen af egne problemstillinger. Vejledende tidsforbrug Beror på pædagogfaglig vurdering i forhold til, hvad opgaven kalder på. Varighed/tidsbegrænsning Beror på en faglig og konkret vurdering af den enkelte sag, herunder om de fælles mål for indsatsen er opnået og/eller om der fortsat er behov for indsatsen Vurderingen foretages i samarbejde med familien og øvrige relevante fagpersoner/ aktører omkring opgaveløsningen. Hyppigere opfølgning og tæt kontakt: En håndholdt indsats, hvor rådgiver følger familien tæt, skal være med til at understøtte progression og muligheden for løbende at tilpasse forløbet i takt med familiens udvikling og indsatsens resultater.

187 Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Andet Indsatsen foregår primært i familiens trygge nærmiljø. Indsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges, så familien bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø (herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk) ligesom at den støtte, der sættes i værk, skal understøtte sammenhængen til det almene miljø. Det kræver, at de specialiserede kompetencer bruges i hverdagsarenaen. Dette med fokus på, at familien igen skal kunne håndtere eget hverdagsliv.

188 Bilag: 8.2. Indsatskatalog - Børne- og Ungecentret Norddjurs Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91455/18

189 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Aflastning 0-18 år Målgruppe Børn og unge, som profiterer af en forebyggende og tidlig indsats for at undgå anbringelse på døgninstitution Børn og unge, der har behov for et kortvarigt ophold udenfor hjemmet eller plejefamilie Sårbare og socialt udsatte børn og unge, der har et behov for periodevise/ kortvarige ophold Børn og unge med psykosociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder Børn og unge med adfærdsproblematikker, typisk i form af familiemæssige, skolemæssige, følelsesmæssige og sociale problematikker Kvalitetsmål At familie/plejefamilie oplever aflastningen som et supplement til den/de øvrige indsatser, der er iværksat omkring barnet, den unge og familien Sikre at børn og unge - på trods af periodiske vanskeligheder i livet og de nære relationer - kan forblive i eget nærmiljø og dagligdag med henblik på at opretholde sin gang i skole/daginstitution, samt bevare kontakt til familie og øvrige netværk Tilbyde børn og unge en plads i et børnefællesskab At udvikle børn og unges færdigheder, øge deres sociale og personlige kompetencer og evne til at indgå relationer At børn og unge oplever støtte til trivsel og udvikling Samarbejde helhedsorienteret med forældre og øvrige netværk, herunder skole, daginstitution, fritidsaktiviteter m.m. Støtte forældrene og plejefamilie i omsorgen, udviklingen og opdragelsen af børn og unge 1

190 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs At børn og unge opnår vilje til selvhjulpenhed, læring og kompetencer til i videst muligt omfang at mestre eget liv Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indskrivningsmøde Barnet/ den unge og familien inddrages i udarbejdelse af indsatsplan, hvor der opstilles konkrete mål og delmål, som beskriver formålet med aflastningen og er tilgængelige for opfølgning Løbende evaluering og statusmøde Involvering af forældre/plejefamilie, blandt andet i form af samtaler Mulighed for at deltage i familie- og netværksarrangementer Skole/hjem-samtaler i det omfang, det er aftalt og vurderes nødvendigt Støtte til skolegang Støtte til forenings- og fritidsliv Træning af sociale normer og værdier Støtte til at vedligeholde eller opbygge venskaber Træning af færdigheder inden for almindelig, daglig levevis herunder madlavning, rengøring, tøjvask, budgetlægning mv. Personlig hygiejne Sundheds- og kostvejledning Støtte til dusørjob/fritidsjob Livshistorie Relationsture Aktivitetsture Kulturelle arrangementer Deltagelse i tværfagligt samarbejde Børn og unges opgaver Samarbejde og medinddragelse af børn og unge vægtes meget højt. Det forventes, at børn og unge accepterer og overholder den husorden samt øvrige strukturer og rammer, der er på Børne- og Ungecentret Norddjurs. 2

191 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Det forventes - og der opfordres til - at børn og unge deltager i børn- og ungemøder samt møder af anden karakter for at gøre deres personlige indflydelse gældende. Der arbejdes med relationsdannelse. Derfor forventes og opfordres der til, at alle deltager i planlagte aktiviteter Der arbejdes med forudsætninger. Derfor stilles kognitive og alderssvarende krav ud fra nærmeste udviklingszone. Dette afspejles bl.a. i husorden samt i det pædagogiske arbejde og de aftaler, der bliver indgået med det enkelte barn/den enkelte unge. Det forventes, at det enkelte barn/den enkelte unge samarbejder om egne mål samt tager ansvar for eget liv og læring i det omfang, de formår. Vejledende tidsforbrug Varierende og aftales konkret i forbindelse med indskrivningsmødet. Varighed/tidsbegrænsning Varigheden af indsatsen beror på en konkret individuel og faglig vurdering, som sker i tæt samarbejde med Myndigheds- og visitationsafdelingen. Aflastningen revurderes løbende og minimum hver sjette måned i forbindelse med statusmøder. Den maksimale tidsmæssige udstrækning af aflastningen er indtil den unges fyldte 18. år. Andet Det forventes, at forældre og plejefamilie bidrager positivt til samarbejdet. Se nærmere om Børne og Ungecentret Norddjurs på flg. link: 3

192 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Akut anbringelse 0-18 år Målgruppe Børn og unge i alderen 0-18 år, som befinder sig i en akut livssituation af særlig alvorlig karakter, hvor det vurderes, at barnet/ den unge skal tilbydes ophold i trygge og stabile rammer Kvalitetsmål At sikre børn og unge, som er i akut, åbenbar risiko for, at deres sundhed eller udvikling lider alvorlig skade At tilbyde børn og unge ophold i kort periode, indtil myndighedsafdelingen har afklaret det videre forløb At børn og unge hurtigst muligt præsenteres for husorden, struktur og rammer i tilbuddet Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Opfyldelse af basale behov - herunder mad, bolig, beskyttelse og omsorg Afhentning af personlige genstande og andre vigtige ting af betydning for barnet/den unge Tæt kontakt med familie og netværk Tæt opfølgning med myndighedsafdelingen Tæt kontakt med dagtilbud, skole og/eller uddannelsestilbud for at sikre kontinuitet og minimere fravær Afdække stabiliserende faktorer generelt Børn og unges opgaver Samarbejde og medinddragelse af børn og unge vægtes meget højt. Der forventes at børn og unge accepterer den husorden, samt de strukturer og rammer, der er på Børne- og Ungecentret Norddjurs. Det forventes (og der opfordres til), at børn og unge deltager i børn- og ungemøder samt møder af 4

193 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs anden karakter for at gøre deres personlige indflydelse gældende. Der arbejdes med relationsdannelse. Derfor forventes og opfordres der til, at alle deltager i planlagte aktiviteter. Der arbejdes med forudsætninger. Derfor stilles kognitive og alderssvarende krav ud fra nærmeste udviklingszone. Dette afspejles bl.a. i husorden samt i det pædagogiske arbejde og de aftaler, der bliver indgået med det enkelte barn/den enkelte unge. Det forventes, at det enkelte barn/ den enkelte unge samarbejder om egne mål og tager ansvar for eget liv og læring i det omfang, de formår. Vejledende tidsforbrug Varierende og aftales konkret i forbindelse med indskrivningsmødet. Varighed/tidsbegrænsning Akut anbringelse er som udgangspunkt så kort, som det overhovedet er muligt. Varighed beror på en konkret individuel og faglig vurdering og sker i tæt samarbejde med Myndigheds- og visitationsafdelingen. Opholdet fortsætter indtil Myndigheds- og visitationsafdelingen har afklaret og taget stilling til det videre forløb for barnet/den unge. Andet I forbindelse med denne type anbringelse sker en løbende og tæt opfølgning med inddragelse af relevant og tværfagligt netværk. 5

194 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Døgnanbringelse 0-13 år Målgruppe Behandlingskrævende børn og unge med psykosociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder Børn og unge med adfærdsproblematikker, typisk i form af familiemæssige, skolemæssige, følelsesmæssige og sociale problematikker Børn og unge, som er truede på deres udvikling og som har væsentligt behov for støtte Børn og unge, hvor der er en åbenbar risiko for, at deres sundhed eller udvikling lider alvorlig skade Børn og unge skal kunne profitere af en social pædagogisk behandling ud fra de givne rammer, tilbuddets faglige metoder og tilgange Børn og unge, som det vurderes hensigtsmæssigt at anbringe i nærmiljøet Kvalitetsmål At der med udgangspunkt i den konkrete handleplan, som fremsendes i forbindelse med indskrivning, udarbejdes en indsatsplan. Udgangspunktet for indsatsplanen er medinddragelse af børn og unge med udgangspunkt i "nærmeste udviklingszoner" Børn og unge inddrages som aktive medspillere i eget liv i så høj grad, som det er muligt At børn og unge tilegner sig det omkringliggende samfunds normer og værdier i form af dannelse, læring, vilje til selvhjulpenhed og kompetencer til at begå sig i livet At børn og unge tilegner sig personlige og sociale kompetencer, der øger deres muligheder for at begå sig i det omkringliggende samfund. 6

195 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs At indsatsen tager udgangspunkt i det enkelte barn/den enkelte unges behov, forudsætninger samt nærmeste udviklingszone, og at børn og unge mødes med anerkendelse, tillid og åbenhed At børn og unge modtager den nødvendige støtte til personlig udvikling og læring, så de opnår færdigheder og kompetencer til at blive integreret i uddannelsessystemet At der tilbydes et trygt omsorgsmiljø med god kontakt til stabile relationer. Herigennem øges også børnenes/ de unges sundhed og trivsel At børn og unge hjælpes til at overskue egne valgmuligheder samt konsekvenserne af mulige valg At børn og unge har mindst én fortrolig voksen, som de er trygge ved at gå til At forældrene inddrages og involveres i det omfang, det er muligt og vurderes hensigtsmæssigt At den samlede indsats omkring barnet/den unge er tværfaglig og helhedsorienteret, og at der sker inddragelse af alle relevante samarbejdsparter, herunder bl.a., dagtilbud/skole, netværk, venskaber og fritidstilbud mv. At der (som udgangspunkt) udarbejdes en statusrapport efter tre måneders indskrivning og efterfølgende hver 6. måned Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indskrivningsmøde At barnet/ den unge samt familien inddrages i udarbejdelsen af en indsatsplan, hvor der opstilles konkrete mål og delmål, der beskriver formålet med anbringelsen og som er tilgængelige for opfølgning Løbende evaluering og statusmøder Forældreinvolvering og -samtaler 7

196 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Forældrearrangementer Dagtilbud- eller skole-/hjemsamtaler Netværks- og samarbejdsmøder Støtte til skolegang Støtte til forenings- og fritidsliv Skoling i sociale normer og værdier Støtte til venskaber Træning af færdigheder inden for almindelig, daglig levevis, fx madlavning, rengøring, tøjvask, budgetlægning mv. Personlig hygiejne Sundheds- og kostvejledning Støtte til dusørjob/fritidsjob Livshistorie Relationsture Aktivitetsture Kulturelle arrangementer Tværfagligt samarbejde internt og eksternt Motiverende samtaler ART-forløb Børn og unges opgaver Samarbejde og medinddragelse af børn og unge vægtes meget højt. Det forventes, at børn og unge accepterer den husorden samt øvrige strukturer og rammer, der er på Børne- og Ungecentret Norddjurs. Det forventes og opfordres til, at børn og unge deltager i børn- og ungemøder samt møder af anden karakter for herigennem at gøre deres personlige indflydelse gældende. Der arbejdes med relationsdannelse. Derfor forventes og opfordres der til, at alle deltager i de planlagte aktiviteter Der arbejdes med forudsætninger. Derfor stilles kognitive og alderssvarende krav ud fra nærmeste udviklingszone. Dette afspejles bl.a. i husorden 8

197 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs samt i det pædagogiske arbejde og de aftaler, der bliver indgået med det enkelte barn/ den enkelte unge. Det forventes, at det enkelte barn/ den enkelte unge samarbejder om egne mål og tager ansvar for eget liv og læring i det omfang, de formår. Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Varierende og aftales konkret i forbindelse med indskrivningsmødet Varigheden af indsatsen beror på en konkret individuel og faglig vurdering, som sker i tæt samarbejde med Myndigheds- og visitationsafdelingen. Anbringelsen revurderes løbende og minimum hver sjette måned i forbindelse med statusmøder. Den maksimale tidsudstrækning for anbringelse er indtil den barnets/ den unges fyldte 18. år. 9

198 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Døgnanbringelser år Målgruppe Omsorgsvigtede og tilknytningsforstyrrede børn og unge med et kognitivt niveau inden for normalområdet Børn/ unge med udviklingsforstyrrelse i lettere grad, eksempelvis i form af opmærksomhedsforstyrrelse Børn/unge med adfærdsproblematikker, typisk i form af familiemæssige, skolemæssige, og sociale problematikker Børn/unge med generelle, følelsesmæssige udfordringer og ringe mentaliseringsevne i forhold til voksne, skole og det omkringliggende samfunds normer og værdier Børn og unge, som ikke har en udadreagerende adfærd Børn og unge, der kan have udfordringer i forhold til begyndende kriminalitet og misbrug (Unge med et aktivt misbrug indskrives ikke) Børn og unge, der kan profitere af en social pædagogisk behandling ud fra de givne rammer, tilbuddets faglige metoder og tilgange Børn og unge, som det vurderes hensigtsmæssigt at anbringe i nærmiljøet Kvalitetsmål At der med udgangspunkt i den konkrete handleplan, som fremsendes i forbindelse 10

199 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs med indskrivning, udarbejdes en indsatsplan. Udgangspunktet for indsatsplanen er medinddragelse af børn og unge med udgangspunkt i "nærmeste udviklingszoner". At børn og unge inddrages som aktive medspillere i eget liv i så høj grad, som det er muligt. At børn og unge tilegner sig det omkringliggende samfunds normer og værdier i form af dannelse, læring, vilje til selvhjulpenhed og kompetencer til at begå sig i livet. At børn og unge tilegner sig personlige og sociale kompetencer, der øger deres muligheder for at begå sig i det omkringliggende samfund. At indsatsen tager udgangspunkt i det enkelte barns/ den enkelte unges behov, forudsætninger og nærmeste udviklingszone, samt at børn og unge mødes med anerkendelse, tillid og åbenhed At børn og unge får den nødvendige støtte til personlig udvikling og læring, så de opnår færdigheder og kompetencer til at blive integreret i uddannelsessystemet At der tilbydes et trygt omsorgsmiljø med god kontakt til stabile relationer. Herigennem øges også barnets/ den unges sundhed og trivsel At børn og unge hjælpes til at overskue egne valgmuligheder samt konsekvenserne af de mulige valg. At børn og unge har mindst én fortrolig voksen, som de er trygge ved at gå til At forældrene inddrages og involveres i så stort et omfang, det er muligt og vurderes hensigtsmæssigt At den samlede indsats omkring barnet/den unge er tværfaglig og helhedsorienteret, og at der sker inddragelse af alle relevante sam- 11

200 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs arbejdspartnere, herunder bl.a. dagtilbud/skole/ungdomsuddannelse, netværk, venskaber og fritidstilbud/fritidsjob. Der udarbejdes som udgangspunkt en statusrapport efter tre måneders indskrivning og efterfølgende hver sjette måned Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indskrivningsmøde At barnet/ den unge og familien inddrages i udarbejdelse af en indsatsplan, hvor der opstilles konkrete mål og delmål, som beskriver formålet med anbringelsen og er tilgængelige for opfølgning Løbende evaluering og statusmøder Strukturerede ungesamtaler Udarbejdelse af Skoleforudsætningsanalyse (SFA) Støtte til forenings- og fritidsliv Forældreinvolvering og forældresamtaler Forældre- og netværksarrangementer Netværks - og samarbejdsmøder Skoling i sociale normer og værdier Støtte til venskaber Træning af færdigheder inden for almindelig daglig levevis, fx madlavning, rengøring, tøjvask, budget mv. Personlig hygiejne Sundheds- og kostvejledning Støtte til dusørjob/fritidsjob Livshistorie Relationsture Aktivitetsture Kulturelle arrangementer Netværks- og samarbejdsmøder Børn og unges opgaver Samarbejde og medinddragelse af børn og unge vægtes meget højt. 12

201 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Der forventes, at børn og unge accepterer den husorden samt de strukturer og rammer, der er på Børne og Ungecentret Norddjurs. Det forventes (og der opfordres til), at børn og unge deltager i børn- og ungemøder samt møder af anden karakter for herigennem at gøre deres personlige indflydelse gældende. Der arbejdes med relationsdannelse. Derfor forventes og opfordres der til, at alle deltager i planlagte aktiviteter Der arbejdes med forudsætninger. Derfor stilles kognitive og alderssvarende krav ud fra nærmeste udviklingszone. Dette afspejles bl.a. i husorden samt i det pædagogiske arbejde og de aftaler, der bliver indgået med det enkelte barn/den enkelte unge. Det forventes, at det enkelte barn/den enkelte unge samarbejder om egne mål, samt tager ansvar for eget liv og læring i det omfang, de formår. Vejledende tidsforbrug Varierende og aftales konkret i forbindelse med indskrivningsmødet. Varighed/tidsbegrænsning Varigheden af indsatsen beror på en konkret, individuel og faglig vurdering, som sker i tæt samarbejde med Myndighedsafdelingen. Anbringelsen revurderes løbende og minimum hver sjette måned i forbindelse med statusmøder. Den maksimale tidsudstrækning for anbringelsen er indtil barnets/ den unges fyldte 18. år. Andet Se nærmere om Børne- og Ungecentret Norddjurs på 13

202 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs flg. link: 14

203 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Efterværn år Målgruppe Unge, som har været anbragt på Ungecentret Unge over 18 år (frem til det fyldte 23. år) med behov for efterværn med henblik på udslusning i egen bolig samt til arbejdsmarkedet og/eller uddannelse Unge, som ved det 18. år vurderes uegnet til egen bolig, men hvor dette kan opnås på sigt Kvalitetsmål At sikre en tryg og stabil overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv At øge mulighederne og forbedre vilkårene for, at den unge får afsluttet et igangværende uddannelsesforløb efter deres fyldte 18. år At unge får mulighed for fastholdelse i positivt udviklingsforløb efter deres fyldte 18. år At der med udgangspunkt i en udslusningsplan udarbejdes en indsatsplan, hvor omdrejningspunktet er medinddragelse af den unge med udgangspunkt i "nærmeste udviklingszoner" At den unge oplever omsorg og får støtte til at nå egne mål og drømme Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Efterværnsmøde Skærpet fokus på støtte til administration af eget budget Skærpet fokus på støtte i almindelig daglig levevis (herunder madlavning, tøjvask, rengøring mv.) Støtte til (fastholdelse af) uddannelse- og/eller job Skoling i sociale spilleregler og normer Indsatsplan med løbende evaluering og opfølgning Strukturerede Ungesamtaler Udarbejdelse af Skoleforudsætningsanalyse (SFA) Støtte til forenings- og fritidsliv Støtte til venskaber 15

204 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Træning i færdigheder inden for almindelig daglig levevis - fx madlavning, rengøring, tøjvask, budget o. a Vejledning i personlig hygiejne Sundheds- og kostvejledning Støtte til dusørjob/fritidsjob Netværks - og samarbejdsmøder Relationstur Aktivitetsture Kulturelle arrangementer Udslusningsmøde med relevante tværfaglige aktører Den unges opgaver Samarbejde og inddragelse af den unge vægtes meget højt. Der forventes, at den unge accepterer den husorden samt de strukturer og rammer, der er på Børne- og Ungecentret Norddjurs. Det forventes (og der opfordres til), at den unge deltager i relevante møder for herigennem at gøre deres personlige indflydelse gældende. Der arbejdes løbende med relationsdannelse. Derfor forventes og opfordres der til deltagelse i relevante og planlagte aktiviteter Det forventes, at den unge samarbejder om egne mål, samt tager ansvar for eget liv og læring i det omfang, de formår. Vejledende tidsforbrug Varierende og aftales konkret i forbindelse med indskrivningsmødet. Varighed/tidsbegrænsning Varigheden af indsatsen beror på en konkret, individuel og faglig vurdering, som sker i tæt samarbejde med Myndigheds- og visitationsafdelingen. Anbringelsen revurderes løbende og minimum hver sjette måned i forbindelse med statusmøder. Den maksimale tidsmæssige udstrækning for efterværn er indtil udgangen af den unges 23. år. 16

205 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Andet Se nærmere om Børne- og Ungecentret Norddjurs på flg. link: 17

206 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Pædagogisk observation 0-18 år Målgruppe Børn og unge i alderen 0-18, hvor der er brug for observation og udredning af problemstillinger og fremtidigt behov for støtte hos barnet/den unge. Behandlingskrævende børn og unge, som er omsorgsvigtede eller tilknytningsforstyrrede, og som har et kognitivt niveau inden for normalområdet. Børn og unge med udviklingsforstyrrelse i lettere grad, eksempelvis i form af opmærksomhedsforstyrrelse. Børn og unge med adfærdsproblematikker, typisk i form af familiemæssige, skolemæssige, sociale problematikker. Børn og unge med følelsesmæssige udfordringer og ringe mentaliseringsevne i forhold til voksne, skole og det omkringliggende samfunds normer og værdier. Børn og unge, som ikke har en udad-reagerende adfærd Børn og unge, som det vurderes hensigtsmæssigt at anbringe i nærmiljøet. Den enkelte unge kan have udfordringer i forhold til begyndende kriminalitet og misbrug. Målgruppen omfatter ikke unge med et aktivt misbrug. Kvalitetsmål På baggrund af handleplan udarbejdes en konkret indsatsplan, som beskriver mål og delmål med observationen. På baggrund af observationen udarbejdes en socialpædagogisk udredning, og der udarbejdes en samlet rapport Børn og unge beskrives ud fra et ressourcesynspunkt. 18

207 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Udfordringer og problemstillinger afdækkes. Børn/unge og deres forældre inddrages i processen i så høj grad, som det er muligt og vurderes hensigtsmæssigt. At børn og unge finder resultatet af den pædagogiske observation meningsfuldt At rapporten ud fra et alders- og udviklingsmæssigt hensyn gennemgås med barnet/ den unge, inden den pædagogiske observation overleveres At forældre får tilsendt rapporten og tilbydes mulighed for meningsforståelse, inden den pædagogiske observation overleveres Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Aktiviteterne, som udføres i forbindelse med den pædagogiske observation, har ikke et egentligt behandlingsfokus eller -sigte. Aktiviteterne sigter i højere grad mod afdækning og beskrivelse af barnets/ den unges adfærd i forskellige sociale (og andre) kontekster. Opstartsmøde Socialpædagogiske observationer Dagbogsnotater Indsatsplan Evaluering Strukturerede børne- og ungesamtaler Støtte til skolegang Skoleforudsætningsanalyse (SFA) - Ungecentret Støtte til forenings - og fritidsliv Sociale normer og værdier Støtte til venskaber Bo træning - madlavning, rengøring, tøjvask, budget o. a Personlig hygiejne Sundheds- og kostvejledning Støtte til dusørjob/fritidsjob Livshistorie Forældreinvolvering og -samtaler 19

208 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Forældrearrangementer Statusmøder Skole-/hjem-samtaler Netværks, - og samarbejdsmøder Relationsture Aktivitetsture Kulturelle arrangementer Overlevering af pædagogisk observationsrapport Børn og unges opgaver Samarbejde og inddragelse af børn og unge vægtes meget højt. Der forventes, at børn og unge accepterer den husorden samt de øvrige strukturer og rammer, der er på Børne- og Ungecentret Norddjurs. Det forventes, at børn og unge deltager i børn- og ungemøder (samt møder af anden karakter) for herigennem at gøre deres personlige indflydelse gældende. Der arbejdes med relationsdannelse. Derfor forventes og opfordres der til, at alle deltager i de planlagte aktiviteter Der arbejdes med forudsætninger. Derfor stilles kognitive og alderssvarende krav ud fra nærmeste udviklingszone. Dette afspejles bl.a. i husorden samt i det pædagogiske arbejde og de aftaler, der bliver indgået med det enkelte barn/ den enkelte unge. Det forventes, at det enkelte barn/den enkelte unge samarbejder om egne mål, samt tager ansvar for eget liv og læring i det omfang, de formår. Vejledende tidsforbrug Varierende og aftales konkret i forbindelse med indskrivningsmødet. 20

209 Indsatskatalog for Børne- og Ungecentret Norddjurs Varighed/tidsbegrænsning Varigheden af indsatsen beror på en konkret, individuel og faglig vurdering, som sker i tæt samarbejde med Myndigheds- og visitationsafdelingen. Andet Se nærmere om Børne- og Ungecentret Norddjurs på flg. link: 21

210 Bilag: 9.1. Kvalitetsstandard for demens Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87266/18

211 Kvalitetsstandard: Demens Målgruppe Målgruppen er: Borgere med en demenslignende adfærd Borgere med en demenssygdom Pårørende til borgere med demenssygdom/demensadfærd Kriterier og omfang Indhold og omfang af konkrete indsatser afgøres med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes demenspolitik. Formål I Norddjurs Kommune leveres alle indsatser med afsæt i den rehabiliterende tilgang for at bevare eller styrke borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Formålet med indsatsen er at understøtte, at det kendte hverdagsliv så vidt muligt fastholdes, og at skabe trivsel og tryghed for borgeren og pårørende. Afgørelse Indsatsen tilbydes efter en konkret, faglig og individuel vurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte. Afgørelse om, hvilke indsatser borgeren er berettiget til, træffes af en visitator på baggrund af en faglig udredning udarbejdet af en demenskoordinator. Levering Norddjurs Kommune leverer indsatserne, og de kan ikke overdrages til private leverandører. Aktiviteter Der ydes bistand inden for: Råd og vejledning Beskæftigelse og forsørgelse Tidlig opsporing og udredning Pleje og praktisk bistand i hjemmet Hensigtsmæssig boform Aktivitet og rehabilitering Genoptræning og kommunikation Hjælpemidler og indretning Velfærdsteknologi 1

212 Samarbejde med frivillige Støtte af familie og netværk Kvalitetskrav Indsatserne leveres af uddannet personale indenfor relevante fagområder. Borgeren tilbydes at få tilknyttet en demenskoordinator med særlig uddannelse indenfor demens. Opfølgning Kvalificeret personale vurderer løbende, om det er relevant at revidere indsatsen eller at iværksætte nye tiltag. Klage og ankemuligheder Klageadgang fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, som borgeren modtager. Hvis borgeren ikke er tilfreds med den afgørelse, der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte visitationen/myndighedsafdelingen. Klager over den faglige virksomhed rettes til leverandøren eller Styrelsen for Patientsikkerhed. Nærmere information om klagemuligheder kan findes på Lovgrundlag Lov om social service: 83 (praktiske og personlige opgaver i hjemmet) 84 (afløsning og aflastning af pårørende) 86 (vedligeholdende træning) 107 (midlertidigt ophold) 108 (botilbud) 97 (ledsagerordning, personer under 65 år) 79a (forebyggende hjemmebesøg) Sundhedsloven: 138 (hjemmesygepleje) Kontaktinformationer Sundheds- og omsorgsområdet Visitation og Rådgivning Tlf.: på hverdage mellem kl Mail: sundhed@norddjurs.dk Ved akut behov for hjælp kontaktes: Hjemmeplejen Grenaa: Hjemmeplejen Allingåbro:

213 Hjemmeplejen Glesborg: Myndighedsafdelingen Medarbejdere i Myndighedsafdelingen har telefontid på alle hverdage mellem kl I kommunens øvrige åbningstid kan myndighedsafdelingen kontaktes på hovednummer: Vigtig information Følgende indsatser er beskrevet i indsatskataloget: Afløsning og aflastning Demensboliger Dagtilbud Træning Udredning Åben rådgivning 3

214 Bilag: 9.2. Indsatskatalog for demens Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87267/18

215 Indsatskatalog, demens Aflastning/Afløsning Målgruppe Ægtefæller eller andre nære pårørende, der passer voksne borgere med en demenssygdom eller med demenslignende adfærd. Kvalitetsmål Formålet med aflastning/afløsning er, at: Aflaste den pårørende under dennes sygdom eller ferie At pårørende kan genvinde kræfter og derved kunne støtte borgeren med en demenssygdom eller en demenslignende adfærd i at blive i eget hjem længst muligt Afløse den pårørende, så denne fortsat kan føre et aktivt liv og bevare sit netværk Aflaste den pårørende, så denne fortsat kan varetage daglige omfattende plejeopgaver Forebygge hospitalsindlæggelser Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgeren kan tilbydes: Afløsning i eget hjem Døgnophold i en midlertidig bolig Borgerens opgaver Ved døgnophold har borgeren mulighed for at tilvælge følgende ydelser: Kost Leje og vask af linned For nærmere information henvises til kommunes kvalitetsstandard for boliger. Gældende takster kan findes på Norddjurs Kommunens hjemmeside her. Borgeren skal selv sørge for kørsel til og fra aflastningsophold. Borgeren skal selv medbringe toiletartikler og tøj. Vejledende tidsforbrug Aflastning i eget hjem kan foregå i op til 4 timer om ugen i dagtimer på hverdage. Døgnopholdets varighed er som udgangspunkt max 2 uger, men kan reguleres på baggrund af en individuel vurdering af borgerens behov. 1

216 Indsatskatalog, demens Demensboliger Målgruppe Borgere med en diagnosticeret demenssygdom, som ikke kan tage vare på egne behov og har brug for et skærmet miljø. Det kan være borgere, som: Har en svær demenssygdom, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig Har et stort behov for struktur og guidning, og som har en udadreagerende adfærd, som bevirker, at borgeren har behov for personer omkring sig med særlige kompetencer til at varetage deres behov Kvalitetsmål Målet er, at give borgeren: Et skærmet miljø, som ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig Strukturering og guidning i hverdagen En overskuelig og tryg hverdag Aktiviteter i visitationen Demenskoordinator inddrages i visitationen med henblik på at finde det bedst egnede boligtilbud til borgeren. Boligernes placering og antal Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa: 10 boliger til borgere med behov, der ikke kan tilgodeses i almindelig plejebolig Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa: 5 boliger til borgere med en svær udadreagerende adfærd, som har behov for personer omkring sig med særlige kompetencer til at varetage deres behov Plejecenter Møllehjemmet, Auning: 6 boliger til borgere med behov, der ikke kan tilgodeses i almindelig plejebolig 2

217 Indsatskatalog, demens Dagtilbud Målgruppe Målgruppen er: Borgere med en demensdiagnose eller som er under udredning for demens, og som har behov for et særligt tilbud Borgere, der aktivt kan indgå i fysiske gøremål og sociale relationer Kvalitetsmål Målet er, at: Bevare borgerens funktionsevne Medvirke til strukturering af hverdagen Borgeren kan indgå i sociale fællesskaber med ligestillede Borgeren fastholder sociale færdigheder Bidrage til øget trivsel og tryghed Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Rehabiliterende indsatser Træning - socialt, fysisk og kognitivt Borgerens opgaver Der er egenbetaling for kost, aktiviteter og transport til og fra dagtilbud. Gældende takster kan finde på Norddjurs Kommunes hjemmeside her. Vejledende tidsforbrug Borgeren visiteres som udgangspunkt op til 2 dage om ugen i dagtilbud. Aktivitet i visitation Borgeren visiteres af en demenskoordinator i samarbejde med personale fra dagtilbuddet. Der er løbende visitation. Ved venteliste tildeles tilbuddene efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Tilbuddenes placering og åbningstider Hytten v/ Fuglsanggården Trekanten 1A, 8500 Grenaa Tidspunkt: Hverdage mellem kl Damhuset Nordkystvejen 31, 8961 Allingåbro Tidspunkt: Hverdage mellem kl (dog lukket onsdag) Der kan forekomme aflysninger pga. sygdom eller ferie. 3

218 Indsatskatalog, demens Træning Målgruppe Borgere med en demenssygdom eller med demenslignende adfærd, som har behov for et skærmet træningstilbud. Kvalitetsmål Målet er, at: Fastholde borgerens fysiske og sociale færdigheder Borgeren kan indgå i sociale fællesskaber med ligestillede Bidrage til øget trivsel og tryghed for borgeren Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatsen indeholder fysisk træning på hold. Borgerens opgaver Ved behov kan der tilbydes transport til og fra borgerens hjem. Der er egenbetaling for transport. For nærmere information henvises til kommunens kvalitetsstandard for kørsel. Vejledende tidsforbrug Borgeren kan maksimalt visiteres til træning 2 gange ugentligt i tre måneder. Visitation Træning tilbydes efter en konkret, faglig og individuel vurdering af borgers behov for træning. I vurderingen vil der blandt andet blive lagt vægt på, at borgeren er motiveret for at vedligeholde eller genoptræne mistede færdigheder. Borgeren vil senest 14 dage efter henvendelse modtage en skriftlig afgørelse. Tilbuddenes placering Træningscenter Posthaven Posthaven Grenaa Træningscenter Auning Elme Allé Auning Der kan forekomme aflysninger pga. sygdom eller ferie. 4

219 Indsatskatalog, demens Udredning Målgruppe Kvalitetsmål Borgere med en demenslignende adfærd, der ikke har en demensdiagnose. Målet er: At borgeren bliver af- eller bekræftet i en demensdiagnose At borgeren udredes så tidligt, at borgeren selv kan medvirke til beslutninger vedrørende egen fremtid Tidlig udredning med henblik på at borger og pårørende får bedst mulig støtte i forhold til at skulle leve med en kronisk sygdom At borger får hjælp til vurdering af behov for fremtidig hjælp og støtte Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Besøg af demenskoordinator, som kan bistå med koordinering af indsatser i forbindelse med udredningen Bistand til udredning ved egen læge/demensklinikken Døgnophold for borgere, der har en demenslignende adfærd, og hvor udredningen ikke kan foregå i borgers eget hjem pga. aktuel akutfase eller fremskredne symptomer Borgerens opgaver Borger og pårørende skal indgå aktivt i udredningsprocessen. Der er egenbetaling for transport til/fra og ophold på udredningsplads. Gældende takster kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside her. Vejledende tidsforbrug Demenskoordinator igangsætter udredningen hurtigst muligt efter en konkret og individuel vurdering af borger. Visitator og demenskoordinator visiterer til et udredningsophold på Plejecenter Fuglsanggården, hvis det ikke er muligt at foretage udredningen i borgers eget hjem. Varighed/ tidsbegrænsning Udredningsforløbet tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering og kan være fra 3-6 måneder. Et udredningsophold på en døgnplads varer som udgangspunkt 2-4 uger og er baseret på en individuel vurdering af borgerens behov. Såfremt borgeren skal visiteres til plejebolig, skal borgeren forvente, at ventetiden finder sted i egen bolig efter endt udredning, indtil relevant plejebolig er ledig. Der iværksættes den fornødne hjælp i hjemmet. 5

220 Indsatskatalog, demens Åben rådgivning Målgruppe Borgere med en demenssygdom eller en demenslignende adfærd samt nærtstående til borgere med demenssygdom eller demenslignede adfærd. Kvalitetsmål Målet er, at: Rådgive i forhold til udredning af demenssygdom Rådgive i forhold til hverdagslivet med en demenssygdom Informere om kommunens tilbud Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Rådgivning ved demenskoordinator Åbne gruppearrangementer, fx demensskole eller pårørendeaften Rådgivning vedr. transport, kørekort og demens Krisebearbejdning Fremtid - at tage stilling i tide Borgerens opgaver Borgeren og pårørende skal udvise interesse for rådgivningen. Vejledende tidsforbrug Rådgivningen leveres på hverdage efter en individuel vurdering. Demenskoordinator Grenaa: Telefontid: Hverdage kl Telefonnummer: Demenskoordinator Glesborg: Telefontid: Hverdage ml. kl eller Telefonnummer: / Demenskoordinator Allingåbro: Telefontid: tirsdag-torsdag ml. kl eller Telefonnummer: /

221 Bilag: Børne- og Ungecenter Norddjurs - Ungecentret Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69576/18

222 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Børne- og Ungecenter Norddjurs, Ungecentret Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken Silkeborg

223 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 7 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 9 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 12 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 15 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 19 Vurdering af temaet Kompetencer 22 Vurdering af temaet Fysiske rammer 25 Økonomisk Tilsyn 27 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 28 Rapporten er udskrevet

224 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

225 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Hovedadresse kløvervang Grenå Børne- og Ungecenter Norddjurs, Ungecentret Kontaktoplysninger Tlf: em@norddjurs.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Elsebeth Møller Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig 66, stk. 1, nr. 6 (almindelig døgninstitution) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Pladser i alt 12 Plus2 6 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), Unghuset 6 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), Pladser på afdelinger 12 Målgrupper 12 til 23 år (opmærksomhedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt) 4

226 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Tilsynet er gennemført Godkendt Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Midt Hanne Margrethe Albinus (Tilsynskonsulent) Susanne Bay Sønderbæk (Tilsynskonsulent) Ja : Sdr. Alle 17B, 8500 Grenaa (Anmeldt) : Kløvervang 9, 8500 Grenå (Anmeldt) : kløvervang 9, 8500 Grenå (Anmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsyn Midt vurderer, at Børne- og ungecenter Norddjurs, Ungecentret lever op til kravene i lov om socialtilsyn. Der er ved vurderingen lagt særligt vægt på: - At Ungecentrets indsats og aktiviteter understøtter og er rettet imod, at de unge i videst muligt omfang deltager i og inkluderes i samfundslivet, og har fokus på vigtigheden af den unges udvikling og læring med henblik på at understøtte, at de unge kan få en uddannelse og/eller opnå og fastholde en beskæftigelse. - At de unge i Ungecentrets afdelinger har mulighed for at indgå i sociale relationer og opnå de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter, sociale relationer og netværk kræver, og samtidigt leve et selvstændigt og udviklende liv inden for rammerne af tilbuddets fællesskab. - At Ungecentret systematisk anvender velbegrundede tilgange og faglige metoder, og kan redegøre for, hvordan de valgte metoder bidrager til medinddragelse af de unge og til øget eget ansvar i forhold til at opnå de delmål, som sammen med den unge er sat for den enkelte unges udvikling og trivsel. - At der er fokus på, at de unge opnår en positiv udvikling, og såvel medarbejdere som ledelse prioriterer dokumentation af de resultater, der opnås med udgangspunkt i konkrete indsatsmål. - At der ved tilbuddet er en kompetent og ansvarlig ledelse, og en hensigtsmæssig organisering af indsatsen på to afdelinger. - At der ved tilbuddet er prioriteret økonomi til fortløbende supervision af medarbejderen, og til deltagelse i fagrelevante temadage, kurser og efteruddannelse. - At tilbuddets medarbejdere har relevante uddannelser, viden og erfaring med målgruppen, der er nødvendig i forhold til at understøtte de unges positive udvikling. - At de fysiske rammer på tilbuddet er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte de unges udvikling og trivsel. - At tilbuddet prioriterer midler til faglig udvikling og kvalitetssikring, i form af efteruddannelse, kurser samt supervision med henblik på, at de unge modtager den rette og kvalificerede indsats. - At det vurderes at der på baggrund af budget 2018 er en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år. Særligt fokus i tilsynet 5

227 Tilsynsrapport Der har ved det driftsorienterede tilsyn 2018 været særligt fokus på følgende temaer: Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse Tema 2: Selvstændighed og relationer Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater Tema 4: Sundhed og trivsel Socialtilsynet blev ikke præsenteret for forhold, der gav anledning til ændringer i temaerne: Tema 5: Organisation og ledelse Tema 6: Kompetencer Tema 7: Fysiske rammer. Socialtilsynet besigtigede under tilsynet de fysiske rammer på begge afdelinger - Ungehuset og Plus2. Socialtilsynet blev oplyst om, at der per 1. januar 2018 er sket en mindre ændring i ledelsen således, at der er etableret en teamlederfunktion. Opmærksomhedspunkter 6

228 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets afdelinger arbejder aktivt på, at de unge bliver i stand til at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang og uddannelse. Der opstilles i samarbejde med de unge og de anbringende kommuner konkrete mål og delmål for tilbuddets indsats i forhold til at sikre en progression i udviklingen af de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Tilbuddet vurderes at gøre en vedholdende indsats, så de unge har en tilknytning til, og et fremmøde i et skoletilbud til trods for den unges øvrige problemstillinger. Denne vurdering gør sig også gældende i forhold til at motivere og fastholde til beskæftigelse og hjælpe de unge med at forfølge deres drømme trods deres individuelle udfordringer. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddet støtter de unge i at udnytte deres potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at tilbuddet i samarbejde med de unge opstiller konkrete og realistiske mål for den enkelte unges skolegang. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på de unges ressourcer, og at der med udgangspunkt i disse er fokus på, at sikre den enkelte unge et så stabilt fremmøde som det er muligt under hensyntagen til den unges problemstillinger og trivsel. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddets deltagelse i Projekt Styrket Indsats har understøttet og positivt udviklet tilbuddets fokus på de unges skolegang og uddannelse. Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 5 (i meget høj grad opfyldt) 7

229 Tilsynsrapport Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i meget høj grad i samarbejde med de unge opstiller individuelle mål, der understøtter skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere samstemmende oplyser at skolegang, uddannelse og beskæftigelse altid er et tema i forhold til indsatsen omkring de indskrevne unge. Afdelingslederen fortæller, at skolen ikke ses som 'målet', men som midlet. De unge skal komme i skole for at kunne gennemføre skolen. Medarbejderne oplyser i den sammenhæng, at uddannelse ikke ses som et isoleret fænomen, men som en del af en helhed, der har sammenhæng med søvn, kost, motion og trivsel. Såvel de pårørende som de unge socialtilsynet talte med fortæller endvidere, at skolegang har en høj prioritet i begge afdelinger, og medarbejderne opleves, at bruge megen energi på at motivere de unge, hvilket såvel de unge som de pårørende oplever positivt. Det fremgår af de udleverede dokumenter, at der er fokus på mål, delmål og opfølgning i forhold til de unges skolegang. Der er ved denne bedømmelse særligt lagt vægt på, udleverede handleplaner, indsatsplan og unge evaluering for en konkret ung samt beskrivende dokumenter i form af DRIB samtaleskema og resultatdokumentation - Procesbaseret dokumentation. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det er socialtilsynets bedømmelse, at de unge er i relevante tilbud. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen i interviewet oplyser, at alle har et skoletilbud. De unge er hovedsageligt tilknyttet HO - heltidsundervisningen, EGU og produktionsskolen. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar Indikator 01.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.d Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. 3 (i middel grad opfyldt) Det er socialtilsynets bedømmelse, at de unge i tilbuddet i middel grad har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingsleder og medarbejdere samstemmende oplyser, at fremmødet er svingende hos de unge. Det oplyses, at i Ungehuset er der 3 unge som har næsten 100 % fremmøde, mens de øvrige 3 unges fremmøde er svingende. For de unge i Plus2 gør det sig gældende, at fremmødet er svingende. Én ung har fået et mere stabilt fremmøde efter et skoleskifte. I forhold til en anden ung er der i forbindelse med en relationstur udarbejdet en skoleforudsætningsanalyse, og der har efterfølgende været afholdt møde mellem skolen og den unge, hvor fokus var på hvordan den unge kan lykkedes med sin skolegang. Omkring én af de unge er der udarbejdet en plan, hvor den unge som udgangspunkt skal møde i skolen sammen med en pædagog 1½ time om dagen, hvilket har til formål at give den unge mod og lyst til at passe sin skole. 8

230 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter de unges udvikling af selvstændighed med henblik på, at de unge på sigt kommer til at kunne leve så selvstændige liv som muligt. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet inddrager og involvere de unge i opstilling af mål og delmål omkring udviklingen af selvstændighed således, at de unge reelt oplever ejerskab i forhold til egen udvikling. Det er endvidere vurderingen, at tilbuddet på relevant vis understøtter de unges udvikling af sociale kompetencer, og støtter, vejleder og guider de unge i forhold til at kunne indgå i udviklende samspil med andre i og udenfor tilbuddet. Det vurderes, at de unge i tilbuddet mødes af autentiske voksne med relevante faglige og personlige kompetencer, og at det derved sikres, at de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne. Slutteligt vurderes det, at de unge støttes i at udvikle og/eller opretholde kontakten til familie og øvrigt netværk. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 9

231 Tilsynsrapport Det er vurderingen, at tilbuddet arbejder systematisk og målrettet med at styrke de unges sociale kompetencer og selvstændighed. Til grund for vurderingen ligger, at det gennem interviews med ledelse, medarbejdere, unge og pårørende sammenholdt med data synliggøres, at tilbuddet arbejder konkret med opstilling af individuelle mål for alle indskrevne unge i forhold til at styrke deres sociale kompetencer og selvstændighed. Det indgår i vurderingen, at kontakten til det omgivende samfund, deltagelse i fritidsaktiviteter og det at have venner udenfor tilbuddet for mange af de unge er en konstant udfordring, da de unge ofte er kendetegnet ved at have udfordringer i forhold til sociale kompetencer. Dette kræver en bevidst og kontinuerlig pædagogisk indsats fra medarbejderne, som socialtilsynet vurderer, at de unge får. Socialtilsynet vurderer, at alle unge har kontakt til og samvær med familie og for nogle i et begrænset omfang. Det vurderes endvidere, at de unge på relevant vis modtager støtte til kontakten til familie og netværk og vejledes relevant i forhold til denne kontakt. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i samarbejde med de unge i meget høj grad opstiller konkrete, individuelle mål for de unges sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Til grund for bedømmelsen ligger, at det fremgår af handleplaner og indsatsplaner, at der generelt er opstillet mål for udvikling af sociale kompetencer, og mål for hvad den unge mere selvstændigt skal tage ansvar for. Der er endvidere lagt vægt på, at det fremgår af interview med ledere og medarbejdere, at der er fokus på, at det de unge kan selv det skal de selv, og der samtidig er en opmærksomhed på, at mange af de unge har en stor grad af selvstændighed fordi de har skullet klare sig selv på alt for mange punkter. Der er derfor pædagogisk fokus på også at udvikle de unge i samspil med andre. Det indgår i bedømmelsen, at de pædagogiske redskaber tilbuddet anvender i form af DRIB samtaler og evalueringshjul er medvirkende til at sikre, at de unge inddrages og er medvirkende til opstillingen af mål også i forhold til udviklingen af selvstændighed og sociale kompetencer. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 3 (i middel grad opfyldt) Det er socialtilsynets bedømmelse, at de unge i middel grad indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at det fremgår af interview med ledere og medarbejdere, at det er varierende i hvor høj grad de unge kan deltage i sociale aktiviteter udenfor tilbuddet. Det oplyses, at de unge i Ungehuset for nogens vedkommende kan indgå i sociale sammenhænge, og eksempelvis formår at deltage i UngNorddjurs aktiviteter på lige fod med øvrige unge. Aktuelt lider en ung indskrevet i tilbuddet af social angst, og kan derfor ikke være udenfor tilbuddets fysiske ramme uden en anden ung eller en medarbejder ved sin side. Det fremgår af interview med de pårørende, at de unge har mulighed for at deltage i eksempelvis fritidsaktiviteter, og at én ung går til Rugby. Én ung fortæller om sin fritidsaktivitet som er springgymnastik Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 4 (i høj grad opfyldt) Det er socialtilsynets bedømmelse, at de unge med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at det fremgår af interview med ledelse og medarbejdere, at der er unge, der har en svingende kontakt til familie relationer enten fordi den unge i perioder ikke ønsker kontakten eller fordi familien ikke kan magte kontakten grundet egne problemstillinger. Det er dog bedømmelsen, at de unge i overvejende grad har den kontakt til familien som de ønsker. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.f Bedømmelse Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv 5 (i meget høj grad opfyldt) 10

232 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 02.f Det er socialtilsynets bedømmelse, at de unge i meget høj grad har mindst en fortrolig voksen ved tilbuddet. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at de unge som socialtilsynet talte med alle gav udtryk for, at der er en god relation og en fortrolighed mellem de unge og medarbejderne. De unge fortalte, at man som ung selv må bestemme, om man taler med sin kontaktperson eller med nogen af de andre voksne. De unge fortalte endvidere, at de har 2 kontaktpersoner. Én ung udtalte, at selvom der er fortrolighed med de voksne så er der ting som man ikke har lyst til at tale om - den unge uddybede dog ikke, hvilke emner der kunne være tale om. Én ung fortæller, at de voksne i tilbuddet tit spørger ind til én som om de virkelig er interesseret, hvilket socialtilsynet tolker som et udtryk for, at pågældende ung oplever sig mødt af autentiske voksne med en oprigtig interesse i relationen til de unge. De unges udtalelser stemmer overens med den oplevelse såvel ledelsen som medarbejderne har - nemlig at de unge har fortrolige voksne blandt medarbejderne, og at denne fortrolighed har en positiv betydning for de unges liv. 11

233 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at Ungecentret arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse og systematisk anvender faglige tilgange og metoder, som vurderes relevante i forhold til målgruppens behov for hjælp og støtte. Tilbuddet har et klart formål med indsatsen og arbejder med udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til de unge. Det vurderes endvidere, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at de unge opnår positive resultater, hvor der er særlig fokus på de unges trivsel og skolegang. Tilbuddet arbejder systematisk med indsatsplaner som et dynamisk værktøj, hvor de aktuelle delmål for de unge løbende justeres og evalueres, for at opnå en positiv effekt. Ligeledes indgår det i vurderingen, at tilbuddets medarbejdere indgår i relevante samarbejder med eksterne aktører, for at sikre de unges mulighed for at opnå de mål, der bliver opstillet i samarbejde med anbringende myndighed. Gennemsnitlig vurdering 4,8 Udviklingspunkter Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse. Det er endvidere vurderingen, at tilbuddet systematisk anvender faglige tilgange og metoder, der kan fører til positive resultater for de indskrevne unge. Det er socialtilsynets vurdering, at der er udarbejdet relevante procedure og retningslinjer, der giver medarbejderne klare og tydelige indikationer på, hvorledes det forventes at man som medarbejder arbejder med målopfyldelsen omkring de unge. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at der løbende arbejdes med implementering af de valgte tilgange og metoder således at de omsættes til konkret pædagogisk praksis. Slutteligt er det socialtilsynets vurdering, at medarbejderne på tilbuddet har et højt fagligt niveau og et betydningsfuldt ejerskab omkring de valgte pædagogiske tilgange og metoder. Indikator 03.a Bedømmelse Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 5 (i meget høj grad opfyldt) 12

234 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 03.a Det er fortsat socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i meget høj grad anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Målgruppen er karakteriseret ved at være unge af begge køn i alderen år, som beskrives som omsorgsvigtede og tilknytningsforstyrrede unge, med normal begavelse. De unge er kendetegnede ved, at de har vanskeligheder ved at indgå i forpligtende relationer, og enkelte kan have udfordringer i forhold til begyndende kriminalitet og misbrug. Målgruppen ved Plus2 beskrives yderligere med følgende kendetegn: Kognitivt tilhørende den nedre del af normalområdet, og med udviklingsforstyrrelse i lettere grad, eksempelvis i form af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. De unge har ofte brug for et specialiseret undervisningstilbud, og behov for større grad af ydrestyring, i form af struktur, visuel guidning og forudsigelighed i form af voksenstøtte De unge er ofte styret af umiddelbare behov, og har vage fornemmelser for gængse normer, regler og rammer. Målgruppen ved Unghuset beskrives med følgende kendetegn: Problemer med adfærd, typisk i form af familiemæssige, skolemæssige og sociale problemer, og følelsesmæssige udfordringer og manglende evne til at skabe mening i forhold til voksne, skole og det omkringliggende samfund. Kan typisk indgå i et normalskoletilbud, eksempelvis Folkeskolen, Produktionsskolen eller Teknisk skole, og kan med støtte fastholdes i forhold til ungdomsuddannelse, fritidsliv og fritidsjob. På Tilbudsportalen fremgår, at tilbuddet har valgt følgende faglige tilgange: Ressourceorienteret, anerkendende, relationspædagogisk, strukturpædagogisk og empowerment tilgang. I forhold til faglige socialpædagogiske metoder beskriver medarbejderne under interviewet følgende metoder som de overordnede: NUZO, der beskrives som en metode, der sætter den unge i centrum, og hvor der arbejdes meget konkret og detaljeret i forhold til den enkelte unge. Endvidere beskriver medarbejderne, hvordan de arbejder med DRIB - der står for Dialogbaseret Redskab I Brugerinddragelse. Medarbejderne fortæller, at DRIB samtalen afholdes hver 14. dag, og det er den unges dagsorden der lægges vægt på. Det indgår i bedømmelsen, at afdelingslederen fortæller, at der siden sidste tilsyn er sket en yderligere skærpelse af de faglige tilgange og metoder, og at tilbuddet er nået et skridt længere i forhold til implementering af de valgte tilgange og metoder, hvilket afspejles i den daglige praksis blandt medarbejderne. Der er ved denne vurdering lagt vægt på interview med ledere og medarbejdere samt på den udleverede dokumentation i form af beskrivelse af metoder og tilgange, oplysninger på Tilbudsportalen, pædagogisk fundament Ungecentret samt dokumentation i form af dagbogsnotater og referater fra P-møder. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Det er ligesom ved sidste tilsyn socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete og klare mål, og at dokumentationen anvendes til at drage læring og derved forbedre indsatsen. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplyser, at tilbuddet i udgangspunktet arbejder med dokumentation på samme måde som ved sidste tilsyn, men at der ligesom med faglige tilgange og metoder er sket skærpelser og udvidelser. Medarbejderne fortæller, at de oplever en rød tråd i arbejdet på den måde, at der er klare sammenhænge fra handleplanen til indsatsplanen over dagbogsnotaterne og til DRIB samtalerne og evalueringshjul for den enkelte unge. Medarbejderne fortæller, at indsatsen er klart beskrevet og den evalueres gennem observationer, der beskrives i dagbogsnotater. Det fremgår af de udleverede dokumenter: 'Sikring af vidensdeling og medinddragelse af den unges perspektiv' og 'Kvalificering af det pædagogiske arbejde', at der er udarbejdet retningslinjer, der har til hensigt at sikre en kvalificering af det pædagogiske arbejde gennem dokumentation. Det er socialtilsynets bedømmelse, at denne kvalificering finder sted, hvilket blandt andet ses af dagbogsnotaterne for perioden 1. december til 20. december Endvidere ses kvalificeringen i det udleverede evalueringshjul for indsatsen omkring en konkret ung dateret den , hvoraf såvel mål, delmål, medarbejder indsats samt evaluering fremgår. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at de myndighedsrådgivere socialtilsynet har modtaget oplysninger fra samstemmende giver udtryk for, at tilbuddet arbejder relevant og konkret 13

235 Tilsynsrapport på, at opnå positive resultater i henhold til de af myndighed opstillede mål. Det fremgår eksempelvis af én myndighedsrådgivers besvarelse at: "Ungecentrets personale er gode til at arbejde efter de mål, som jeg som myndighedssocialrådgiver sætter. Når de modtager handleplanen fra mig, udarbejder de i samarbejde med den unge delmål for, hvordan de skal opnå de opstillede mål i handleplanen. Derudover laver personalet en pædagogisk plan for den unge. Der er fokus på, at den unge deltager i relevante aktiviteter, skole eller beskæftigelse. Til statusmøderne bliver målene i handleplanen revideret i samarbejde med den unge og Ungecentret og nogle gange via en ungesamtale". Endvidere fremgår det af interviews med ledelse og medarbejdere, at det er oplevelsen, at der er mange eksempler på, at der er opnået positive resultater omkring de unge, der har været eller er indskrevet i tilbuddet. Ledelsen oplyser, at der aktuelt er nedsat en arbejdsgruppe bestående af myndighed og udfører, der har til formål at arbejde med, hvordan resultatdokumentation fremadrettet skal skaleres/måles. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte at målene for de unge opnås. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at de primære samarbejdspartnere er skoler, myndighed, PPR, læger og tandlæger, men at der aktuelt er sat fokus på samarbejdet med Rusmiddelcentret. Endvidere oplyses det, at der er et samarbejde med Familiehuset. Ledelsens oplyser, at der helt overordnet på det socialeområde i Norddjurs Kommune er fokus på at koordinerer og samarbejde på tværs med henblik på at løse opgaven omkring den enkelte unge. 14

236 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter de unges medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. I vurderingen er der lagt vægt på, at de unge bliver hørt, respekteret og anerkendt ved tilbuddet samt at tilbuddet i det daglige tilstræber at skabe tryghed og yde omsorg for de unge. Der er lagt vægt på, at de unge i tilbuddet konkret inddrages gennem systematiske og strukturerede samtaler, der har såvel et trivsels som et udviklingsfokus. Der er ligeledes lagt vægt på, at de unge på tilbuddet med støtte fra tilbuddet har adgang til relevante sundhedsydelser og tilbuddet støtter og motiverer de unge til at gøre brug af relevante sundhedsydelser herunder misbrugsbehandling. I vurderingen er der endvidere lagt vægt på tilbuddets pædagogiske tilgang understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Ligeledes vurderes det, at tilbuddets faglige tilgang forebygger, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet, hvor der foreligger politik for forebyggelse og opsporing af seksuelle overgreb. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter de unges selv- og medbestemmelse. Dette gøres i henhold til de valgte faglige tilgange og metoder, og udmøntes konkret blandt andet i DRIB samtalerne, som virker særdeles givtige i forhold til, at de unge får ejerskab for de mål, som de selv er med til at opstille. At målene er konkrete gør dem håndterbare for de unge og de oplever, at deres engagement og initiativ får betydning kombineret med væsentlig støtte og vejledning. Der er ligeledes lagt vægt på, at tilbuddet afholder ungemøder - der er dog forskel mellem de 2 afdelinger, men umiddelbart er det ikke vurderingen, at det har betydning for de unges oplevelse af mulighederne for, at have indflydelse om der er tale om formelle eller uformelle møder. Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Bedømmelse 5 (i meget høj grad opfyldt) 15

237 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 04.a Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at de unge socialtilsynet talte med gav udtryk for, at de i meget høj grad oplevede sig hørt, respekteret og anerkendt. De unge fortalte, at der er en god kommunikation mellem unge og medarbejdere. De unge fortalte endvidere, at de er meget inddraget i forhold til, at tale om mål med medarbejderne. De fortalte også, at de deltager i DRIB samtaler hver 14. dag. De unge fortæller, at medarbejderne spørger ind til, hvordan man ønsker hjælpen. For eksempel, hvordan den unge ønsker at blive vækket. Endvidere føler de unge sig respekteret af medarbejderne og oplever en god tone i begge afdelinger. De unges oplysninger bekræftes af de pårørende, der samstemmende oplyser, at de unge inddrages i egne mål og der er en tydelighed i forhold til hvad der skal ske omkring den unge, og hvilke forventninger der er til den unge. En pårørende udtaler, at der er en positiv indstilling til de unge, og at medarbejderne udfylder deres opgave udover alle forventninger. Slutteligt indgår det i bedømmelsen, at én myndighedsrådgiver udtaler at: "Samtidig er der en rigtig god inddragelse af den unges situation, dette i forhold til handleplanen og de ønsker som den unge har. Der er en oplevelse af at den unge er med i hele processen i forhold til den unges sag, og at de samtidig bliver set og hørt og anerkendt". Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at de unge fortæller, at de har indflydelse på egne mål og på den måde de ønsker hjælp på. (Se indikator 4a). Endvidere fortæller de unge, at de har indflydelse på aktiviteter såvel fælles som individuelle. De fortæller, at såfremt de ikke overholder husreglerne eksempelvis 'hjemkomsttider' så tager man en snak med medarbejderne, og så kan man efterfølgende bevise, at man kan overholder tiderne, men der er ikke som sådan konsekvenser udover dette. Det fremgår af medarbejderinterview, at der i tilbuddet arbejdes på selv- og medbestemmelse. Der er udarbejdet regler, men reglerne er rammer, og en regel overholdes ikke bare for at overholde den. Ifølge medarbejderne afhænger konsekvenserne for overtrædelse af husregler af overtrædelsen. Det fremgår endvidere, at der i Ungehuset er husmøder, mens der i Plus2 ikke aktuelt afholdes formelle møder. Én ung fra Plus2 fortæller, at husmøderne afholdes i forbindelse med aftensmaden, og udtaler i den sammenhæng: "Vi holder ungemøder til aftensmaden, men vi går ikke så meget op i det mere. Vi tager det op hvis der er noget. Det er også bedre". Til grund for vurderingen ligger endvidere dagbogsnotater for perioden 1. til 20. december 2017, hvoraf det fremgår at de unge inddrages og har indflydelse på hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med såvel ønsker som behov. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddet understøtter de unges fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har relevant fokus på det samspil der er mellem den konkrete unges fysiske trivsel, der har sammenhæng med kost, motion, misbrug og søvn, og den mentale trivsel som den unge oplever. Endvidere er det vurderingen, at tilbuddet gennem strukturerede samtale med de unge sikrer, at der løbende er fokus på, hvordan den unge selv oplever sin sundhedstilstand, og på hvad såvel den unge som medarbejderne kan gøre for en optimering af den unges oplevede sundhed. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt særlig vægt på, de unges og de pårørendes udsagn under interviewene. En ung fortæller, at han trives med den hjælp han får for eksempel til at stå op. Den unge fortæller, at medarbejderne er meget vedholdende, og når de har været og banke på den 40. gang kan man ligeså godt stå op for så kan man alligevel ikke sove mere. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at myndighedsrådgiverne samstemmende giver udtryk for, at indtrykket er at de unge trives med at bo i tilbuddet. Slutteligt indgår det i bedømmelsen, at såvel medarbejdere som ledelse giver udtryk for, at de unge trives under de forudsætninger som de hver især bor i tilbuddet med. Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. 16

238 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at de unge støttes i alle relevante sundhedstilbud såsom læge og tandlæge mv. Det oplyses endvidere, at medarbejderne har fuld kompetence til, at vurdere hvorvidt en ung har behov for ledsagelse til diverse sundhedstilbud. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at det af interview med ledelsen fremgår, at der er stor fokus på såvel de unges mentale som fysiske sundhed. Der er på begge afdelinger en medarbejder, der er uddannet kostvejleder, og der bliver talt med de unge om sund kost og motion. Alle unge har et åbent tilbud om deltagelse i træning i Fitnesscenter ligesom alle unge har mulighed for anden træning. Eksempelvis talte socialtilsynet med en ung, der gik til springgymnastik. Ledelsen oplyser endvidere, at der er fokus på såvel alkohol som andre rusmidler. Aktuelt er hash en udfordring i tilbuddet, hvorfor der er indledt et intensiveret samarbejde med Rusmiddelcentret - se indikator 3d. Slutteligt indgår det i bedømmelsen, at det af DRIB samtale arket fremgår, at der tales med de unge om sundhed formuleret som den unges oplevede sundhed. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser. Ved vurderingen er der lagt vægt på tilbuddets fokus på relationspædagogik og anerkendelse er medvirkende til, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Det vurderes, at medarbejderne har forståelse for, hvad de kan gøre i potentielle konfliktsituationer så magtanvendelser i videst muligt omfang undgås. Endvidere er det vurderingen, at dialogen med de unge omkring strategier i konfliktsituationer også har en forebyggende effekt i forhold til magtanvendelser. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at udgangspunktet er, at tilbuddet ikke skal have magtanvendelser da det ikke er relationsopbyggende. Det er endvidere ledelsens opfattelse, at faglighed forebygger magtanvendelser. Disse oplysninger suppleres af medarbejderne, der fortæller at de grundlæggende trækker sig fra konflikter. Endvidere oplyser medarbejderne, at alle har deltaget i konflikthåndteringskursus. Medarbejderne fortæller, at de unge ved de har mulighed for at gå væk fra konfliktsituationer, og medarbejderne har talt med de unge om, hvilke strategier der kan lægges for dagen - hvad kan den unge gøre og hvad kan medarbejderne gøre i forskellige potentielle konfliktsituationer. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejdere oplyser, at være opdaterede i forhold til gældende lovgivning. Endvidere oplyses det, at der er relevante procedure og retningslinjer i forhold til indberetning af magtanvendelser. Socialtilsynet bemærker dog, at der ligesom sidste år er mangler i indberetningerne. Der mangler således beskrivelser i henhold til bekendtgørelsens 16, stk. 4 i en af de indberettede magtanvendelser. Ligeledes mangler der beskrivelser i henhold til bekendtgørelsens 16 og 18 i en anden af de indberettede magtanvendelser. Begge disse magtanvendelser omhandler rumundersøgelser. Socialtilsynet har siden sidste tilsyn modtaget 5 indberetninger af magtanvendelser. 17

239 Tilsynsrapport Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en bred målgruppe af unge, der kan karakteriseres som udsatte og som har behov for betydelig støtte til at undgå forskellige former for verbale og fysiske overgreb samt seksuelle krænkelser. Det indgår i vurderingen, at tilbuddet arbejder bevidst og pædagogisk med at forebygge overgreb i bred forstand. Trusler dokumenteres for at beskytte både de unge og medarbejderne. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere samstemmende oplyser, at der er i bred forstand fokus på forebyggelse af vold og overgreb de unge imellem. Det oplyses, at der tales med de unge omkring omgangen på de sociale medier ligesom det italesættes, hvis der opleves et ikke-ligeværdigt forhold mellem 2 unge. Endvidere oplyser medarbejderne, at der er udarbejdet en beredskabsplan i forhold til forebyggelse af seksuelle overgreb. Slutteligt oplyser medarbejderne, at der er fokus på de unge som har et misbrug, og derved er i risiko for enten at sætte sig selv i gæld eller kriminalisere sig selv. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

240 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at ledelsen på tilbuddet har relevante ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer. Endvidere har ledelsen faglig viden og indsigt samt praktisk erfaring med målgruppen. Det vurderes, at ledelsen på tilbuddet sikrer, at de unge møder en faglig kompetent medarbejdergruppe, der yder en individuel og personlig hjælp samt den støtte, som de unge har behov for. Det er socialtilsynets vurdering, at den daglige leder fungerer som en kompetent faglig sparringspartner for medarbejderne og er tilgængelig og synlig i det daglige arbejde. Ligeledes modtager medarbejderne kontinuerlig ekstern supervision, som er medvirkende til at sikre den faglige udvikling. Endvidere vurderer socialtilsynet, at lederen varetager den daglige drift kompetent og organiseringen understøtter, at borgerne på tilbuddet har kontakt til medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer. Personalegennemstrømningen blandt tilbuddets medarbejdere er stabilt og sygefraværet er ikke højere end på sammenlignelige tilbud. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en velfungerende faglig kompetent ledelse, der har den daglige ledelse af tilbuddet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at ledelsen samlet set har relevante formelle uddannelser og mangeårig erfaring med målgruppen samt en faglig og etisk tilgang, som understøtter den faglige udvikling på tilbuddet. Ligeledes er der i vurderingen lagt vægt på, at tilbuddet tilbyder kontinuerlig ekstern faglig supervision til medarbejderne. På tilbuddet er der gode muligheder for at få sparring igennem en dagligdag med strukturerede overlap og personalemøder, der afholdes hver uge. Endvidere er der mulighed for daglig sparring ved kollegaer og ledelsen, som er medvirkende til at styrke indsatsen på tilbuddet. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at lederen og afdelingslederen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Afdelingslederen er den daglige leder af ungecenteret og det fremgår, at der i ledelsen er fokus på kerneopgaven i forhold til de unge. Igennem interview med ledelsen fremgår det, at de på relevant vis fremstiller deres ledelsesopgave med en analytisk tilgang, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og trivsel i medarbejdergruppen 19

241 Tilsynsrapport vægtes højt. Det oplyses, at der på tilbuddet udarbejdes personlighedsprofiler på medarbejderne, som indgår i fordelingen af arbejdsplanen og arbejdsopgaver. Igennem tidligere tilsendt CV fremgår det, at ledelsen har relevante faglige kompetencer, efteruddannelse samt erfaring med målgruppen. Der er endvidere lagt vægt på, at medarbejderne udtaler, at ledelsen udviser kompetent ledelse, som er i stand til at sætte rammer og retning for opgaveløsningen. Afdelingslederen fungerer som en god sparringspartner med blik for kompleksiteten, har stor faglig viden og betegnes som en synlig leder. Ligeledes fremhæver medarbejderne, at der fra ledelsen side er fokus på et højt fagligt niveau med fælles fagligt tilgang og dokumentation af den pædagogiske indsats. Medarbejderen udtaler endvidere, at ledelsen har et strategisk fokus, der viser retning og medvirkende til at skabe et fundament, som altid kan udvikles. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at medarbejderne modtager ekstern faglig supervision ca. ti gange om året. Det oplyses, at der på tilbuddet er fastlagt overlap to gange dagligt, hvor der er mulighed for at sparring. Desuden afholdes der personalemøder hver uge med mulighed for sparring og kollegial supervision, hvor hver femte uge er fælles evaluering af de unges indsatsplan. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at ledelsen er en del af et ledelsesteam, hvor der er mulighed for at modtage sparring. Ledelsen modtager ikke ekstern faglig supervision. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at de modtager ekstern faglig supervision og har mulighed for at få sparring ved to daglige overlap og ugentlige personalemøder. Derudover er der mulighed for at sparre med kollegaer og ledelsen igennem en god dialog og kontakt i dagligdagen. Det fremhæves at personalemøderne udelukkende bruges til faglige drøftelser, hvor de praktiske opgaver er fordelt og organiseres udenfor møderne. Det oplyses endvidere, at medarbejderne har mulighed for at få supervision ved arbejdsmiljøcentret, hvis der opstår individuelle behov. Det indgår i bedømmelsen, at der i tilsendte materiale fremgår, at der er afsat midler til faglig supervision og kompetenceudvikling. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der på tilbuddet er en stabil medarbejdergruppe med høj anciennitet, der besidder viden og erfaring med målgruppen. Den stabile og erfarne medarbejdergruppe er medvirkende til at skabe et fagligt grundlag for at udøve en pædagogik indsats, der understøtter den faglige udvikling. Ligeledes er organisering af arbejdsopgaver i medarbejdergruppen medvirkende til at optimere muligheder for, at der sker udvikling og trivsel hos de unge. Det vurderes endvidere, at der på tilbuddet ikke er højere personalegennemstrøm eller sygefravær end på sammenlignelige tilbud. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplyser, at det primært er medarbejdere med en pædagogisk grunduddannelse, der er ansat på tilbuddet. På de to afdelinger er der forskel på normeringen, da der er sovende nattevagt i Unghuset og vågen nattevagt i Plus2. Der er endvidere altid to medarbejdere i eftermiddagsog aften timerne i Plus2. I Unghuset er der for det meste en medarbejder på arbejde, enkelte dage dog flere, så der er mulighed for at komme ud af huset sammen med de unge. Afdelingslederen oplyser, at vikarer der er tilknyttet tilbuddet fortrinsvis er studerende, der bliver ansat efter endt praktikperiode. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i de tilsendte vagtplaner fremgår, at der er rådighedsvagt i Unghuset og vågen nattevagt i Plus2. Ligeledes fremgår det, at der er to medarbejdere i Plus2 og oftest en medarbejder i Unghuset i eftermiddags- og aftentimerne. Det fremgår, at der er medarbejdere til stede i morgentimerne til at støtte de unge i at komme afsted til aftalt tid i skole eller på arbejde. 20

242 Tilsynsrapport Det er ligeledes medtaget i bedømmelsen, at medarbejderne oplyser, at der er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer. De arbejder i teams omkring de enkelte unge, hvor hver medarbejder har ansvar for statusbeskrivelser og dokumentation i forhold til to eller tre unge. Det er endvidere indgået i bedømmelsen, at de unge fortæller og mener, at de studerende der kommer i praktik, ikke modtager tilstrækkelig introduktion og vagter sammen med det faste personale, inden de er alene på vagt. De oplever det skaber utryghed for de unge. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at der ikke er meget personalegennemstrøm på tilbuddet. I det tilsendte materiale fremgår det, at der i alt har været benyttet seks forskellige vikarer på tilbuddet i perioden til , samt tilknytning af to praktikaner. Endvidere fremgår det, at der indenfor det sidste år har en pædagogmedhjælper fratrådt sin stilling fra tilbuddet. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der i den tilsendte opgørelse over sygefravær i perioden fra februar 2016 til marts 2017 fremgår at være et lavt sygefravær. Det fremgår på tilbudsportalen, at der er et gennemsnit på 10 sygedage pr. medarbejder. 21

243 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en erfaren medarbejdergruppe, som har relevante kompetencer i forhold til tilbuddets målgruppe og målsætning. Tilbuddet arbejder ud fra en målgruppebeskrivelse, der omfatter unge med omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse og opmærksomhedsforstyrrelse. Tilbuddet arbejder aktivt med relevante faglige tilgange og metoder, herunder en relationel- og anerkendende tilgang, der er medvirkende til at fremme de unges trivsel og imødekomme deres individuelle behov og ønsker. Tilbuddets medarbejdere understøtter de unges udvikling og har til formål at støtte de unges mulighed for at opnå stabilitet, livskvalitet og derigennem en positiv udvikling. Medarbejderne ved tilbuddet er engageret og reflekteret omkring arbejdet med de unge og inddrager relevant viden og erfaringer med målgruppen i den faglige udvikling. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Det anbefales, at der i forbindelse med indskrivning af unge på tilbuddet, bliver udarbejdet en skriftlig forventningsafstemning mellem de pårørende og tilbuddet. Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Ligeledes vurderes det, at medarbejdergruppen samlet set har relevant uddannelse samt opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets anvendte metoder. Det vurderes, at medarbejderne arbejder engageret med de problemstillinger, der indgår i ungegruppen og har en reflekteret tilgang til opgaveløsningen. Medarbejdergruppen bliver igennem kurser og uddannelser præsenteret for ny faglig viden, som bliver implementeret og anvendt i dagligdagen. Det indgår samtidig i vurderingen, at tilbuddet med fordel kunne udarbejde forventningsafstemning mellem pårørende og tilbuddet, for at fremme samarbejdet til gavn for de unges trivsel. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 5 (i meget høj grad opfyldt) 22

244 Tilsynsrapport Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at en del af medarbejdergruppen har været ansat på tilbuddet igennem en længere periode, hvor der er energi og engagement i arbejdet. De fleste har grunduddannelse som pædagoger suppleret med faglige uddannelser og kurser. Enkelte medarbejdere er ikke uddannet pædagoger, som bidrager med andre relevante kompetencer f.eks. i forhold til kost og det individuelle møde med de unge. Ledelsen fortæller endvidere, at de har fokus på dokumentation af indsatsen og samtaler med de unge, hvor der er arrangeret temadage for alle medarbejdere. Der er i bedømmelsen ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne oplever de er klædt godt på til at løse opgaverne på tilbuddet. De fortæller, at der kommer unge på tilbuddet, som har særlige udfordringer f.eks. uledsagede flygtningen samt unge med selvskadende adfærd og misbrug. Det oplyses, at der hurtigt bliver udarbejdet en strategi og skabt en ramme for hvilke handlinger, der skal foretages, eksempelvis kontakt til rusmiddelcentret eller andre relevante instanser. Medarbejderne oplyser endvidere, at afdelingslederen sikrer, at der i medarbejdergruppen er de kompetencer, der er nødvendige igennem kurser og oplæg, eller ved at finde materiale, som det forventes, at medarbejderne forholder sig til. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i tilsendte kompetenceoversigt fremgår, at medarbejdergruppen er sammensat af såvel uddannede pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer såsom kostvejleder. I fremsendte materiale fremgår det endvidere, at der indenfor det sidste år har været faglig udvikling bl.a. omkring dokumentation, styrket indsats, voldsforebyggelse samt social kapital. Det fremgår igennem oversigt over kompetenceudvikling på tilbuddet, at der er igangværende kompetenceudvikling i forhold til ungdomspædagogik, psykoterapeut samt styrket indsats. Ligeledes fremgår det, at der i det kommende år er planlagt faglig udvikling omkring borderline, Disc profiler, strukturerede ungesamtaler, pædagogisk fundament samt tidlig opsporing af børn og unge. Det indgår i bedømmelsen, at myndighedsrådgiver oplyser, at medarbejderne på tilbuddet skaber stabilitet og tryghed i de unges hverdag gennem omsorg, medinddragelse, tydelighed og faste rammer. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne fortæller omkring deres arbejde med særlig fokus på at skabe en god relation til de unge. Det fremgår, at medarbejderne møder de unge med anerkendelse med en bevidsthed om at være professionelle. Det fremgår, at medarbejderne har en tilgang, hvor de er nysgerrige på at lære de unge godt at kende, for at finde frem til, hvor de unge kan lykkes. Det fremgår, at medarbejderne har kendskab til, hvilke følelsesmæssige tilstande de unge kan være i, når de bliver anbragt udenfor hjemmet, som særligt kommer til udtryk i opstarten af opholdet. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i de tilsendte dagbogsnotater vedr. opfølgning på indsatsmål fremgår, at medarbejdernes indsats er tydelig, konkret beskrevet og tilpasset så indsatsen fortsat er relevant. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at ledelsen oplever at medarbejderne og ungegruppen har en god kontakt og relation samt, at der altid er en positiv indstilling til opgaverne fra medarbejdernes side. Det indgår i bedømmelsen, at en pårørende oplyser til tilsynet, at familien er dybt taknemmelige for det tilbuddet har hjulpet den unge med i forhold til den unges arbejdssituation. Ligeledes fremhæves det, at tilbuddet har været behjælpelig med forhold omkring familiens indbyrdes aftaler og regler. Det indgår samtidig i bedømmelsen at nogle pårørende oplever, at medarbejderne ikke altid overholder de aftaler, der er indgået omkring telefonkontakt. Ligeledes oplever pårørende, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt i forhold til at hjælpe deres unge f.eks. med at komme i skole. Det fremgår også, at nogle af de pårørende oplever, de bliver for lidt informeret omkring de unges liv og hvad der bliver arbejdet med. De giver samtidig udtryk for, at de unge er glade for at bo på tilbuddet og oplever, at medarbejderne gerne vil støtte dem. Det indgår også i bedømmelsen, at de unge udtaler, at der er forskel på, hvor meget de enkelte medarbejdere støtter og hjælper dem og nogle af de unge har oplevet at blive tiltalt nedladende. Samtidig er de også glade for at bo på tilbuddet og de oplever, at der bliver gjort noget for at de skal få det bedre. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

245 Tilsynsrapport Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

246 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer i Ungecentret er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte de unges udvikling og trivsel. Det er vurderingen, at de unge på tilbuddet trives med de fysiske rammer, som er indrettet så familielignende som muligt. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at de fysiske rammer, giver mulighed for, at de unge kan have et privatliv og samtidigt have mulighed for at kunne deltage i fælleskab med de øvrige unge. Fællesarealerne på tilbuddet er medvirkende til, at de unge kan opleve de er en del af et fællesskab, hvor de indgår i madlavning og spiser sammen i fællesrummet. Ligeledes er der gode muligheder for, at de unge kan deltage i forskellige aktiviteter som spil og kreative arrangementer. Ved tilbuddet er der endvidere udendørsarealer, hvor der er mulighed for at spille bordtennis eller fodbold og lave bål i sommerperioden. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer i såvel Unghuset og Plus2 understøtter de unges udvikling og trivsel. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at de unge på tilbuddet tilkendegiver, at de trives med de fysiske rammer, der er på tilbuddet. Der er ligeledes lagt vægt på, at de unge har eget værelse med mulighed for, at de kan indrette efter egne ønsker. Samtidig er det vurderingen, at medarbejderne respekterer, at værelserne er de unges private område. Der er lagt vægt på, at de unge har mulighed for at indgå i fællesskaber med de andre unge herunder fællesspisning. I fællesarealerne er der mulighed for, at de unge kan mødes omkring forskellige spil og fjernsyn. Der er lagt vægt på, de fysiske rammer har en central beliggenhed i forhold til Grenå by, med hensyn til skoler, uddannelsestilbud og arbejdspladser. Indikator 14.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at begge afdelinger fremstår hyggelige og velindrettet samt velegnet til formålet. Der er vægtet, at der ved rundvisningen i Plus2 oplyses, at tilbuddet oprindeligt er bygget til døgntilbud til børn og deraf bl.a. indrettet med små værelser. Det oplyses endvidere fra ledelsen, at det kan have fordele, at de unges værelser er små, da de unge oftere vil søge fællesskabet, når de bor på små værelser. Det indgår i 25

247 Tilsynsrapport bedømmelsen, at ledelsen på tilbuddet oplyser, at de unge trives med de fysiske rammer, hvor nogle unge mener de har for små værelser og andre mener det er fint. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at de unge giver udtryk for, at de har det godt med de fysiske rammer. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at der ved rundvisning i Unghuset fremgår, at det et stort hus med central beliggenhed, som er velegnet til formålet. De unge som socialtilsynet talte med giver udtryk for, at de fysiske rammer er i orden, hvor der er mulighed for at lave aktiviteter sammen med de andre unge, såvel ude som inde. Det indgår samtidig i bedømmelsen, at der i Unghuset boede en ung i et kælderværelse, som på sigt ikke er en optimal løsning. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at der i såvel Unghuset som Plus2 er ophængt tavler til at skaber overblik med oplysninger om de enkelte unges maddage og aktiviteter samt hvilke dage medarbejderne er på arbejde. Det indgår, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at de fysiske rammer og faciliteter imødekommer de unges behov igennem muligheder for, at de unge kan mødes med hinanden og medarbejderne i fællesarealerne til fællesspisning og sociale aktiviteter. Ligeledes fremgår det igennem interview med ledelsen, at de fysiske rammer er med til at skabe en hverdag, der fungerer for de unge. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at der i Plus 2 er taget hensyn til de unge, i forhold til at køkkenknive er låst inde, så der ikke er mulighed for, at der kan opstå situationer, hvor knivene misbruges. Ligeledes er der igennem de fysiske rammer mulighed for, at de unge kan trække sig væk fra fællesskabet, hvis der opstår konflikter de unge imellem. I Unghuset bor de unge mere tæt, hvor tre af værelserne har direkte adgang til fællesarealerne. Det er i bedømmelsen lagt vægt på, at det for nogle unge er en fordel at være tæt på fællesarealerne i forhold til at søge fællesskabet. Endvidere indgår det i bedømmelsen, at den sovende nattevagt i Unghuset har vagtværelse centralt placeret ved hovedindgangen. Det indgår endvidere, at de unge fra såvel fra Unghuset som Plus2 oplyser, at der er god plads i fællesarealerne til at være sammen omkring fjernsynet eller spille playstation. Ligeledes er der ved såvel Unghuset som Plus2 gode udenomsarealer, hvor der er mulighed for aktiviteter. Indikator 14.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at fællesarealerne i begge afdelinger er indrettet så de afspejler hjemmelighed. Socialtilsynet så ikke et ungeværelse, men det oplyses at de unge kan indrette værelserne som de ønsker. 26

248 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Tilsynet har godkendt tilbuddets budget for Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er gennemskuelighed i tilbuddets økonomi overfor de visiterende kommuner på baggrund af de indberettede oplysninger på Tilbudsportalen, men indberetningerne lever op til kravene efter lov om socialtilsyn. Den manglende gennemskuelighed skyldes, at Socialtilsyn Midt ikke har et regnskab fra tilbuddet og dermed ikke kan verificere de indberettede regnskabsnøgletal samt det forhold, at tilbuddets budgetnøgletal ikke offentliggøres på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt vurderer, at der for tilsynet er en vis gennemskuelighed i økonomien på baggrund af det indberettede budget, men da der ikke indsendes regnskab for tilbuddet er der ikke fuld gennemskuelighed i økonomien for tilsynet. Økonomisk bæredygtig? Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Tilsynet har godkendt tilbuddets budget for 2018 på det foreliggende grundlag. Under personaleomkostninger er der umiddelbart ikke korrekt oplyst årsværk, men oplyst antal medarbejdere. Fremadrettet skal antal årsværk oplyses. Der er to adresser, hvorfor den særskilte fane Flere ejendomme fremadrettet skal udfyldes. Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Regnskabstallene for 2016 på Tilbudsportalen viser, at omsætningen ligger på niveau med den budgetterede omsætning svarende til fuld belægning, men til gengæld er der sparet på lønkronerne, svarende til tkr. Det er herefter tilsynets vurdering, at der er sparet på normeringen, hvorved der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. I budget 2018 er er taksten reduceret ift. budget 2017 og 2016, men de budgetterede lønkroner er også reduceret med 260 tkr. i forhold til budget Der vurderes på baggrund af budget 2018 at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er gennemskuelighed i tilbuddets økonomi overfor de visiterende kommuner på baggrund af de indberettede oplysninger på Tilbudsportalen, men indberetningerne lever op til kravene efter Lov om socialtilsyn. Den manglende gennemskuelighed skyldes, at Socialtilsyn Midt ikke har et regnskab fra tilbuddet og dermed ikke kan verificere de indberettede regnskabsnøgletal samt det forhold, at tilbuddets budgetnøgletal ikke offentliggøres på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt vurderer, at der for tilsynet er en vis gennemskuelighed i økonomien på baggrund af det indberettede budget, men da der ikke indsendes regnskab for tilbuddet er der ikke fuld gennemskuelighed i økonomien for tilsynet. Gennemskueligheden vil øges væsentligt, hvis der indsendes afdelingsbudgetter 27

249 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder Bilag 1: Opfølgning og udvikling, Medarbejdere og kompetencer Bilag 2: Faglig Udvikling Bilag 3: Borgeroversigt og fraflyttede borgere Bilag 4: Vold og trusler - oversigt Bilag 5: Voldsforebyggelse Bilag 6: Resultatdokumentation -procesbaseret dokumentation Bilag 7: Social kapital måling - sommer 2017 Bilag 8: Myndighedsplaner Bilag 9: Pædagogiske planer - indsatsplaner Bilag 10: Dagbogsnotater Bilag 11: Personalemøde referater Bilag 12: Arbejdsplaner Bilag 13: Husregler og indskrivning Bilag 14: Pædagogiske fundament Bilag 15: DRIB - Ungesamtaler Bilag 16: Unge evaluering - konkret ung Socialtilsynet observerede under tilsynet, at der var en positiv og ordentlig tone mellem medarbejderne og de unge. Det blev endvidere observeret, at medarbejderne og de pårørende havde en let og ubesværet kommunikation, der indikere en god relation. Der har været afholdt interview med: ledelsen bestående af øverste chef for Børneog Ungecentret - aftaleholder. Primær leder af Ungecentret og teamleder. 2 pædagoger fra Plus2 og 2 pædagoger fra Ungehuset. 2 unge fra Plus2 og 2 unge fra Ungehuset. 2 pårørende fra Ungehuset og 1 pårørende fra Plus2. Der er anmodet om oplysninger hos 6 myndighedsrådgivere, der samlet set repræsentere alle indskrevne unge. Der er modtaget besvarelse fra 3 rådgiver, der repræsentere 4 unge i tilbuddet. Anbringende kommune Beboere Ledelse Medarbejdere Pårørende Sagsbehandler 28