Den 3. december blev afholdt temamøde om planlægningen for Viborg Byråd og direktionen.

Transkript

1 OPLÆG TIL MIDTBYPLAN FOR VIBORG ERHVERVS- OG UDVIKLINGSUDVALGET 3. APRIL 2008 Viborg Midtbyplan - Hvor er vi nu?? Planen blev opstartet i Erhvervs- og Udviklingsudvalget medio Der er afholdt fordebat fra den 3. november til den 3. december 2007 på baggrund af et idémateriale udarbejdet af 4 temagrupper med en særlig interesse indenfor hhv. kultur- og fritid, detailhandel, uddannelse og trafik/parkering. Der indkom 43 svar i høringsfasen, der hver især rummede en række forslag, ideer og ønsker omkring planlægningen. Et kort resume af forslagene indgår i nedenstående gennemgang af bydelsplaner. Den 3. december blev afholdt temamøde om planlægningen for Viborg Byråd og direktionen. Økonomiudvalget besluttede den 13. september 2007 at lade den nærmere planlægning for en række projekter i Viborg Midtby indgå i den igangværende midtbyplanlægning, og at vurdere behovet for en nærmere planlægning af projekterne primo På de seneste møder (5. februar og 7. marts) har Erhvervs- og Udviklingsudvalget behandlet oplæg til planer for de enkelte bydele og gennemgået de foreliggende projektforslag. Udvalget har anbefalet Økonomiudvalget at igangsætte den videre sagsbehandling/planlægningen for 6 projekter på nuværende tidspunkt, mens hovedparten af projekterne med visse justeringer fortsat indgår i planlægningen for Viborg Midtby. På baggrund af Erhvervs- og Udviklingsudvalget drøftelser har forvaltningen sammenfattet de forelagte oplæg til bydelsplaner til nedenstående beskrivelse af planen, der danner grundlag for byrådets temamøde om midtbyplanen den 27. marts Efter dette temamøde vil det egentlige planforslag blive udarbejdet. Dette ventes forelagt til politisk behandling umiddelbart før sommerferien OPLÆG TIL MIDTBYPLAN FOR VIBORG Overordnet Viborg Midtbyplan tager afsæt i visionen for Viborg Kommune. Gennem planen gives et bud på hvad Viborgs rolle er i forhold til visionen for kommunen hvordan Viborg midtby kan bidrage til at bringe kommunen tættere på sin vision. Det overordnede fokus for planen er ønsket om at øge oplevelsen af liv i byen. Der er behov for en visionær plan, der angiver langsigtede udviklingsperspektiver for Viborg midtby. Samtidig skal planen kunne anvendes til at vurdere konkrete projekter, hvoraf de første ventes realiseret indenfor en kort tidshorisont, og inspirere til nye projekter, både på kort og langt sigt. Til brug for vurderingen af projekters forhold til udviklingsplanen for Viborg Midtby er anvendt en række spørgsmål, der evt. kan indgå som et værktøj i planen. 1

2 Blomsten Grundmodellen blomsten danner grundlag for den videre planlægning (se forrige side). Modellen forholder sig primært til de områder, som kommunens borgere føler et ejerskab til fordi de rummer vigtige fællesarealer (som gågaderne, Hjultorv og Gammeltorv), offentlige institutioner/fællesanlæg (som Viborg Rådhus, banegård, museer) eller andre områder, vi særligt identificerer byen med (bevaringsområdet, søbredden, kasernen). I modellen, der grafisk er fremstillet som en blomst med et center og en række blade, opdeles midtbyen i en række bydele med hver deres karakteristika. Bydelenes omtrentlige udstrækning fremgår af nedenstående skitse. 2

3 For hvert delområde er angivet forslag til hovedoverskrift (fremtidig anvendelse) samt de primære fokusområder for udviklingen af området. Handelsbyen - blomstens center (omfatter gågader og tilgrænsende handelsgader) o Hovedanvendelse: Butikker, boliger, offentlige institutioner, liberale erhverv (over stueplan). o Fokus på at skabe øget byliv (bl.a. ved at fortætte detailhandelen) og flere oplevelser (herunder cafeliv, kultur, handel, turisme, torvehandel, kunst og musik i gaden), at fredeliggøre trafikalt. Stationsbladet det nye handelscenter (omfatter bl.a. tog- og rutebilsstationen, slagterigrunden, biblioteket og Vesterbrogade) o Hovedanvendelse: Offentlig / almennyttig service, butikker, liberale erhverv, boliger. o Fokus på området som udviklingsretning for midtbyens detailhandel (reservere de nødvendige arealer til detailhandel), på omdannelsesmuligheder i banegrav og slagteri, forbindelsen til Marsk Stigs Vej området. Stadion-/ kasernebladet oplevelses- og kulturcentret (Viborg Stadion og Stadionhaller, Tinghallen, Fotorama, Region Midt, Politi, rådhus og samlet uddannelsesby på sigt) o Hovedanvendelse: Offentlige institutioner, (professionel idræt og kultur, uddannelse). o Fokus på at sikre udviklingsmuligheder for særligt uddannelsesmiljø, plads til ungdomskulturen, forbedre byrumskvaliteten omkring Prinsens Allé (øget bymæssighed), Området er stort set udbygget derfor er det vigtigt at prioritere projekter med henblik på at underbygge områdets profil, parkering, trafik. Bevaringsbladet (domkirke, landsret, dele af Viborgs nuværende rådhusbygninger) o Hovedanvendelse: primært boliger, offentlige institutioner. o Fokus på med respekt for bevaring, kvalitet, ro - at øge offentlighedens anledning til ophold/ dvælen (bl.a. ved at åbne mulighed for små butikker og enkelte cafeer). Søbladet (Borgvold, Golfhotel, Brænderigården, Søndersøparken) o Hovedanvendelse: kultur, turisme, rekreativt, fritidsliv, natur. o Fokus på at synliggøre adgangen til området og nærheden til midtbyen, samle og evt. øge aktiviteterne, sammenstød sø/natur og by. I planlægningen vil der overordnet være fokus på at forbedre sammenhængen bladene/bydelene imellem og at udvælge byens primære offentlige opholdsrum med henblik på at koncentrere bylivet her. Områderne mellem blomstens blade er områder af mere lokal/privat karakter (som boligområdet ml. Skottenborg og Vesterbrogade) eller med begrænset byliv (som Søndersøparken og regionshospital Viborg) og behandles som udgangspunkt ikke eller langt mindre detaljeret i planen. BYDELSPLAN FOR HANDELSBYEN BLOMSTENS MIDTE Området nuværende anvendelse Området omfatter gågaderne og de tilgrænsende handelsgader (se kort s. 2) Området omfatter bl.a. hovedparten af butikkerne i bymidten, liberale erhverv (banker, ejendomsmæglere, advokater, læge- og tandlægeklinikker), cafeer og restauranter, boliger og større offentlige institutioner som Viborg musikskole, Viborg Teater og Viborg Stiftsmuseum og grænser op til den kommunale administration omkring Nytorv/St. Sct. Hans Gade. Af byrum omfattes området Hjultorv, Nytorv, Trappetorvet, der er knudepunkt for offentlig trafik og flere større p-anlæg (Fischers Plads, Preislers Plads). I kommuneplanen i dag er området udlagt til centerformål (MC) som butikker, evt. med værksted, liberale erhverv, offentlige/ almennyttige formål og enkelte boliger. Handelscentret afgrænses mod øst af områder med blandet boligbebyggelse (B4) og offentlige formål (OF1). Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm 3

4 Den offentlige debat, forarbejdet i de nedsatte følgegrupper og planværkstedet omhandlede primært (detailhandel behandles mere detaljeret senere i notatet) Overordnet: Behov for mere areal til detailhandel og større butikker Fredeliggøre midtby ved at lede trafik uden om indre by og flytte parkering til udkant af midtby Flere gågader og grønne områder i midtbyen, f.eks. på en del af parkeringspladserne Fortætte midtbyen Ønsker om mere interessante oplevelser i gågaden (markeder, kunst, maleri/skulptur, spillemænd) Hjultorvet: Kan indrettes med amfi trappe + plan flade (scene) ved Sct. Mathias Gade. Dele af torv kan overdækkes i sommersæsonen. Omdan Hjultorvet (eller central plads) til alternativ legeplads med kunst-legeredskaber. Ønsker om træer - skriger på at få sine træer tilbage. Forslag om faste boder på Hjultorvet til handlende og i forbindelse med aktiviteter (store lege dag). Nytorv Indrette Nytorv som torv med cafeer, torvehandel, træer, bænke og petanquebaner. Forbedre forbindelse fra handelsbyen til den historiske by ved at fjerne trafik/ parkering fra Nytorv. Gøre nærområdet omkring Nytorv bilfrit (dele af Mathias Gade - til Latinerhaven eller Borgvold, Kompagnistræde, St. Sct. Hans Gade) De gamle rådhuse Giv de gamle rådhuse en anvendelse, hvor de fortsat er åbne for offentligheden. Ikke til boliger. Forslag om kunstmuseum eller at samle byens museer med restaurant, cafe og kiosk. Gårdmiljøer kan overdækkes og anvendes til udstillinger, cafe, skulpturpark. Der kan indrettes galleri i det gamle bibliotek. Alternativt kan dele ombygges til hotel og resten bruges til turistkontor, museum samt galleri. Stillingsgård som aktivitetshus for midaldrende og ældre med cafe, værksteder og hyggerum Karréen bag Stiftsamtmandsgården: Forslag om at fortætte området med flere boliger, at etablere parkering under terræn og erstatte det store parkeringsareal med grønt område Preislers Plads Etablere bebyggelse der kobler sig på eksisterende bebyggelse med stræder for gående og små torvenicher til musik, udendørs servering, torvesalg, sport og leg. Bebyggelsen indrettes med butikker i stueplan og boliger og der etableres underjordisk parkerings- og varemodtagelsesanlæg. Alternativt forslag om at bevare Preislers Plads som P-plads, evt. for handicappede, korttidsparkering 30 min., parkering for beboere i centrum. Fischers Plads: Udvide Sct. Mathias Centret med nye butikslokaler og (underjordisk) parkerings- og varemodtagelsesanlæg. Fischers bjerg et p-hus i 5 etager over terræn og 3 under terræn. Lade tilkørsel være på yderside af bygning giver synlig aktivitet og mulighed for flot udsigt over by. Forslag om overdækket passage fra Fischers Bjerg, for at opnå tættere kontakt mellem parkeringsbjerget og Mathias Gade (ikke kun til Sct. Mathias Centret) Gågader: Forlæng gågaden til Vesterbrogade/-torv (andre advarer mod at trække gågade mod vest) Lave hele eller den nedre del af Gravene samt trappetorvet til gå/cyklegade, så gågade-ringen fuldendes. Busser kan køre i øvre Gravene og ud ad Grønnegade, så offentlig transport fortsat er tæt på centrum. Forvaltningen er bekendt med følgende idé- og projektforslag i og omkring området Butikker og erhverv langs Dumpen/ Fischers Plads (udvidelse Sct. Mathias Centret) 4

5 Vendersgadekarréen (p-hus, bolig og erhverv) Fortætning af Preislerkarréen med butik, bolig, erhverv (ideoplæg fra offentlig debat) Sct. Mathias Gade udvidelse af butikker City 1/ REMA, der ønsker at forhøje bebyggelse fra 2 til 3½ etager (boliger) De enkelte idé- og projektforslag blev behandlet på Erhvervs- og Udviklingsudvalgets møde den 5. marts En beskrivelse og indledende vurdering af de enkelte projekter kan ses som bilag 2. Som forudsætninger i planlægningen indgår udflytningen af Viborg Kommunes administration og den følgende omdannelse af de nuværende administrationsbygninger. Oplæg til ny bydelsplan for handelsbyen Planlægningen for området skal søge at øge (oplevelsen af) byliv at skabe flere oplevelser (herunder cafeliv, kultur, handel, turisme, torvehandel, kunst og musik i gaden), at skabe gode udviklingsbetingelser for detailhandel (jf. oplæg senere i notatet) at fredeliggøre trafikalt Området foreslås overordnet fastholdt med samme anvendelser som i dag. Den videre planlægning vil omhandle/undersøge mulighederne for at omdanne stueplan af bebyggelsen omkring gågader til funktioner der bidrager til byliv, særligt butikker, cafe og lignende fortætte bebyggelse prioritere på hvilke pladser, bylivet særligt skal vægtes/ koncentreres (Hjultorv, Nytorv og Gl. Torv (se under bevaringsbladet) og komme med oplæg til anvendelse, fornyelse, målgruppe mv. fremme oplevelser som f.eks. torvehandel forslag til anvendelse af rådhusbygninger samle/ udflytte parkering og se på forbindelserne fra parkering til handelscentret fjerne gennemkørende trafik, særligt se på konsekvenserne af at stoppe smutvejen fra Skottenborg via Nytorv til Randersvej/ Ll. Sct. Mikkels Gade For nedenstående lokaliteter vil planlægningen tage udgangspunkt i følgende: Hjultorvet Byens familietorv. Cafeliv, kultur, æstetik og hygge. Pladsen ses gerne fornyet med kunst/skulptur, der både taler til børn (indbyder til leg) og voksne, f.eks. en æstetisk vandkunst Nytorv Byens handelstorv med grønttorv og evt. cafeer. Der prioriteres aktivitetsskabende funktioner i stueplan af gl. rådhuse, hvor det er foreneligt med bygningernes arkitektur og bevaringsværdi. Muligheden for at reducere/ fjerne trafik og parkering vil blive undersøgt ud fra hvad der bedst bidrager til at skabe liv i Vestergade og forbedre forbindelse fra handelsbyen til den historiske by. De gamle rådhuse Der ønskes mulighed for anvendelser som hotel og kulturformål samt butik, cafe, restaurant, hvor det er foreneligt med bygningernes arkitektur og bevaringsværdi. Det undersøges om der de kommende år ses behov/ mulighed for en flytning af kommunale institutioner hertil, særligt indenfor kulturområdet. Udgangspunktet for den resterende del af bebyggelsen vil være boligformål og liberale erhverv. Preislers Plads På kort sigt gives mulighed for en fortætning af randbebyggelsen - i det omfang den enkelte ejendoms parkeringsproblematik kan løses, mens den offentlige parkering i karreens indre bevares. På lang sigt kan der evt. ske en fortætning af karreens indre omkring 1-2 passager på tværs i det omfang det vurderes at kunne gennemføres uden at medføre en negativ påvirkning af livet i gågaderne. Fortætning kan alene ske på betingelse af at (hovedparten af) den nuværende parkering bibeholdes og nyt p-behov kan løses tilfredsstillende andetsteds. Muligheden for etablering af underjordisk varemodtagelsesanlæg bør indgå i overvejelserne. Fischers Plads 5

6 Der gives mulighed for etablering af yderligere bebyggelse til butikscenter (udvidelse Sct. Mathias Centret) mod øst på den nordlige del af parkeringspladsen, hvor bebyggelsen kan fungere som overdækket gågade med passager til den centrale del af gågaden, og mod syd langs Dumpen ved en fornyelse af den eksisterende bebyggelse. Sidstnævnte mulighed skal formentlig gennemføres sammen med etablering af p-hus ved Sct. Jørgens Vej for at skabe tilstrækkeligt flow gennem butikscentret. Ved udvidelse skal varetilkørsel søges flyttet fra Dumpen til p-kælder. Dermed opnås mulighed for at omdanne den nuværende vareadgang til kundeadgang, hvilket kan forbedre kontakten til et kommende butikscenter på slagterigrunden, forbedre bymiljøet omkring Dumpen mm. Ved bearbejdning af et projekt for udvidelsen skal sammenhængen med gågadenettet og slagterigrunden belyses, ligesom muligheden for etablering af underjordisk varemodtagelsesanlæg bør vurderes nærmere. Gågader Gågaden udvides ikke til at omfatte Vesterbrogade, da det kan give for stor spredning af det primære butiksområde (gågadehandelen) Muligheden for at gøre den sydlige del af Gravene til gågade vil blive vurderet i sammenhæng med buskørslen i området. Alternativt vil mulighederne for på anden vis at forbedre forholdene for fodgængere blive undersøgt Øvrige mindre afrundinger af gågadenet vil blive vurderet i sammenhæng med kørsler af trafikmodellen for Viborg by. BYDELSPLAN FOR STATIONSBLADET DET NYE HANDELSCENTER Området nuværende anvendelse Området omfatter bebyggelsen omkring Vesterbrogade, Jernbanegade, Dumpen, Toldbodgade og Banegårds Allé. Området afgrænses mod syd af baneterrænet (se kort side 2) Området rummer bl.a. Viborg Station, rutebilsstationen, svømmehal, bibliotek, privatskole og hotel samt det nedlagte slagteri ved Toldbodgade. Hovedparten af området er i dag i kommuneplanen udlagt til centerformål, herunder butikker, liberale erhverv, offentlige formål, almennyttige institutioner og enkelte boliger (MC). Baneterrænet er udlagt til offentlige formål, tekniske anlæg (OF4). Det nu nedlagte slagteri er udlagt til lokalt erhvervsformål (E1). Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm Den offentlige debat, forarbejdet i de nedsatte følgegrupper og planværkstedet omhandlede primært Slagterigrunden Den fremtidige anvendelse: p-hus, evt. med mulighed for beboerlicens. (Enkelte nævner at grunden er for god til et p-hus og at parkeringspladser kan ligge ved rutebilstationen, mellem sygehuset og jernbanen) Bybusterminal, parkeringshus og omladecentral for varer med gratis shuttle bus i midtby og gangtunnel til rutebilsstation under Toldbodgade. Butikscenter, boliger og P-anlæg i 10 etager, gågade til Dumpen Boliger, mindre butikker, servicevirksomhed og grøn oase - den vestlige midtbys Borgvold blandet bolig og erhverv + evt. grønne arealer (nærhed til al service) speciallægehus - nær sygehuset, offentlig transport og butiksliv. Det foreslås at inddrage beboelseskarréerne i Toldbodgade ved omdannelsen, så nybyggeriet får facade mod Toldbodgade og kan komme til at hænge sammen med midtbyen. Vesterbrogade Forslag om at udvide gågaden mod vest ad Vesterbrogade til Rams Vej (VHF og Sct. Mathias Centret mener, at det er vigtigt ikke at trække handelsområdet mod vest i midtby) Opføre randbebyggelse i 4-5 etager med butik/klinik i stueplan og boliger øverst. Indrette Vesterbro Torv til bilfrit torv m. handel, udstilling, optræden mv. Ved Banegårds Allé Etablere bebyggelse på p-plads vest for svømmehal med parkering/ erhverv/service/ boliger. 6

7 Indrette den gamle remise ved banegården som Basar med frugt, grønt og små spisesteder Forvaltningen er bekendt med følgende idé- og projektforslag i og omkring området Udvidelse af Regionshospital Toldbodcentret - butikker på slagterigrunden Vesterbrocenteret Ramsvej 1-5 (boliger og parkering) For beskrivelse og indledende vurdering af de enkelte projekter - se bilag til dagsorden for Erhvervs- og Udviklingsudvalgets møder den 6. februar 2008 (bilag 3) og den 5. marts (bilag 2). Øvrige forhold Planlægningen for området foreslås at forholde sig til udviklingsmulighederne for detailhandelen, særligt for større butikker (jf. oplæg senere i notatet), for liberale erhverv og muligheden for placering af fremtidige p- huse. Som forudsætninger indgår desuden omdannelsen af det nedlagte slagteri ved Toldbodgade. I forbindelse med midtbyplanen tages stilling til områdets fremtidige anvendelse og afgrænsningen af omdannelsesområdet. I forbindelse med drøftelserne om en større udvidelse af Regionshospital Viborg og ønsket om en trafikal aflastning af midtbyen overvejes muligheden for at etablere en ny vej i banegraven. Vejen kan indgå i en ny og større centerring, der bl.a. kan tage gennemkørende trafik, og fungere som adgangsvej til sygehuset. Oplæg til ny bydelsplan for stationsbladet Området foreslås overordnet fastholdt med samme anvendelser som i dag med følgende bemærkninger: På kort sigt forventes slagterigrunden udlagt til centerformål, på lang sigt også baneterrænet. Hvor der er mulighed for omdannelse/ fortætning foreslås det at prioritere udviklingsmuligheder for detailhandel hvis behov - særligt for større (udvalgsvare)butikker, da mulighederne for at indpasse butiksenheder af denne størrelse bedst kan ske i denne del af midtbyen. Øvrig bebyggelse (på mindre grunde samt bebyggelse, der er mindre egnet til butiksformål) foreslås ud fra en vurdering af det omgivende bymiljø anvendt til p-hus, liberale erhverv og/eller boliger. Den videre planlægning vil omhandle/undersøge mulighederne for at reducere trafikken på Sct. Jørgens Vej ved anlæg af vej i banegraven, hvilket vurderes at være en fordel, hvis der skal indpasses detailhandel i større målestok i denne del af byen, om der kan skabes muligheder for at etablere større enheder (evt. domicilejendomme) til liberalt erhverv i denne del af byen fortætte omkring jernbanen og sammenbinde stationsbladet med det ældre erhvervsområde ved Marsk Stiigs Vej syd for baneterrænet, evt. ved at skabe vejforbindelse på tværs. For nedenstående lokaliteter tager planlægningen udgangspunkt i følgende: Slagterigrund Arealet reserveres til større butiksenheder. Der skal ses på forbindelserne herfra til Sct. Mathias Centret og det øvrige gågadenet. I planlægningen ses på muligheden for at etablere et overskud af parkeringspladser her. Ved udformningen af bebyggelsen skal det søges at opnå en mere bymæssig karakter (tæt by) omkring det gamle gadegennembrud ved Toldbodgade. Vesterbrogade/Vesterbrotorv Der planlægges for en omdannelse af Vesterbro Torv samt en fornyelse af randbebyggelse øst herfor i 3-4 etager med butik/klinik i stueplan og boliger/liberalt erhverv herover. Ved omdannelse af butikstorvet på Vesterbrogade skal butikkernes størrelse, type og det samlede butiksareal fastsættes under hensyn til områdets rolle i midtbyens detailhandelsmønster (herunder beslutningen om ikke at fortsætte gågademiljøet ad Vesterbrogade) Arealerne syd for Banegårds Allé Anvendelserne omfatter som udgangspunkt liberalt erhverv, hotel, kultur. Her er plads til højere byggeri. Området udlægges ikke til butikscenter. Muligheden for andre butiksformer, herunder basar i den gamle remise, kan indgå. 7

8 BYDELSPLAN FOR STADIONKASERNEBLABET OPLEVELSES- OG KULTURCENTRET Områdets nuværende anvendelse Området rummer i dag Sports- og kulturformål (Tinghallen, Fotorama, egnsteatret Carte Blanche, Viborg Stadionhaller, Viborg Stadion, Viborg Bankocenter). Større offentlige institutioner (politi, Region Midt, dele af Viborg Rådhus, på sigt nyt Viborg Rådhus). Børne-/ ungdomsuddannelsesmiljø under stadig udbygning (Viborg Friskole, daginstitution, The Animation Workshop, CVU VIA, kollegieboliger, VHK college, på sigt samling af flere uddannelser i uddannelsesbyen VIA). En erhvervsbebyggelse langs Fælledvej. Som forudsætninger i planlægningen indgår etablering af nyt rådhus samt uddannelsesbyen VIA. Planforhold I kommuneplanen i dag er hovedparten af området udlagt til egnscenterfunktioner, uddannelse og liberale erhverv med enkelte tilføjelser som fritids- og kulturformål, boliger, administration mv.(c4). Arealet nord for eksercerpladsen er udlagt til offentlige formål (OF1) som skoler, klubber, almene institutioner, undervisning, kulturelle funktioner og enkelte boliger, mens kollegierne er beliggende i et område til blandede boliger som kollegier, ungdomsboliger og undervisning samt fællesfunktioner (B4). Området langs Skottenborg er udlagt til centerformål som liberale erhverv, offentlige formål, institutioner af almennyttig karakter og enkelte boliger (MC). Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm Den offentlige debat samt forarbejdet i de nedsatte følgegrupper omkring stadion/kaserneområdet (og uddannelsesmiljøet) omhandlede primært De studerendes særlige behov for (uformelle) væresteder, hvor man kan mødes uafhængig af økonomi. Det foreslås, at campus får de fysiske rammer for samvær som bålplads, sportsbaner/ skaterbane, fælleshus og café (følgegruppen om uddannelsesbyen). Forslag om at området ved Tinghallen udbygges som oplevelsescenter (følgegruppen om kultur). Forslag om at udbygge Tinghallen til kongrescenter (kræver bl.a. hotelfaciliteter) har været nævnt. Ønske om at gøre den indre del af kasernen bilfri og udvikle sig til et smukt roligt parkområde hvor områdets kulturelle og kunstneriske institutioner kan mødes, og møde resten af byen. Området, der skal repræsentere de "kunstneriske hoveder i området, kan indrettes med kulturpark med landart, skulpturer, legepladser for børn og voksne, skate park mm. Området kan evt. danne ramme om en animationsfilmfestival i fremtiden. Forslag om fyrtårne : o Kronen (der ligeledes behandles under projekter og ideer) o sundhedseksperimentarium o glasoverbygning med restaurant på vandtårnet Trafikalt ønske om god kontakt for gående/cyklende mellem stadion/kaserneområdet og midtbyen samt forslag om fodgængerfelt over Rødevej og direkte indkørsler til p-pladser ved Rødevej i stedet for gennem porten som i dag. For de nærliggende områder blev der stillet forslag om At udlægge Asanigrunden (posthuset Morvillesvej) til ny bypark at bygge P-hus på parkeringspladsen bagved seminariet. Forvaltningen er bekendt med følgende idé- og projektforslag i og omkring området Viborg Stadionhal ombygge hallen fra 1800 tilskuerpladser til ca Tinghallen udvide med hal til moderne musik, kongres mv. Camp Logos forslag om 2 idrætshaller med kollegieboliger ml. kollegierne og stadion. Tornado - højhus i 25 etager med bolig, erhverv og restaurant på rundkørslen Prinsens Allé/Tingvej. Erhvervsbebyggelsen Fælledvej udbygning (2 alternativer). 8

9 Kronen (idé om bebyggelse i 34 etager på Feltbanen, fremlagt i forbindelse med den offentlige debat). Posthus på Morvillesvej omdannelse til boligformål. Seminariets sydlige del - omdannelse til sundhedscenter. Byfornyelse syd for Skottenborg bolig, erhverv og parkering. Landsarkivet ny arkivbygning. De enkelte idé- og projektforslag blev behandlet på Erhvervs- og Udviklingsudvalgets møde den 6. februar En beskrivelse og indledende vurdering af de enkelte projekter kan ses som bilag 3. Det foreslås desuden at forholde sig til udviklingsmulighederne for Region Midt. Bygherres rådgiver for projekt byfornyelse syd for Skottenborg oplyser, at et nyt forslag er under udarbejdelse. Dette behandledes derfor ikke på mødet. Oplæg til ny bydelsplan for stadionkasernebladet Området foreslås overordnet udlagt til samme anvendelser som i dag. Da området med de nu kendte projektforslag og konkrete byggeprojekter synes stort set udbygget/planlagt, anbefales det alene at prioritere projekter, der bidrager til stadionkaserneområdets profil og ambition. Det foreslås at prioritere udviklingsmuligheder for Professionel idræt (opvisning/underholdning) (på bekostning af breddeidræt, da der vanskeligt kan skaffes plads også til denne indenfor området) kulturformål mm. (koncerter, teater, biograf) evt. med mulighed for udbygning med faciliteter til kongres uddannelse (primært børn og unge) herunder mødesteder/ uderum/ byrum for denne aldersgruppe samt funktioner, der understøtter ovennævnte anvendelser. I det enkelte projekt kan efter konkret vurdering tillades andre anvendelser i det omfang, det er nødvendigt for (økonomisk) at sikre realiseringen af projektet. Der kan dog ikke tillades butikker indenfor området udover kiosker og salg af merchandise til supportere og lignende mindre enheder, der naturligt er knyttet til områdets primære anvendelse. I planlægningen sikres passende udvidelsesmuligheder for de eksisterende/planlagte offentlige institutioner i området (Viborg politi (der er rummelighed indenfor gældende lokalplan), Region Midt og på sigt nyt Viborg rådhus). Da området er ved at være udbygget bør det dog være en forudsætning, at udvidelsen er af almen interesse og hører til i bymæssigt miljø eller at det af driftsmæssige årsager er væsentligt at placere den i forbindelse med den eksisterende bebyggelse. Den eksisterende erhvervsbebyggelse mellem Fælledvej og Skottenborg kan afrundes mod Fælledvej, men der gives ikke mulighed for at etablere særskilte nye erhvervsbebyggelser indenfor området. Ud over ovennævnte vil planlægningen omfatte en videreudvikling af områdets byrum/friarealer med udgangspunkt i, at arealerne skal dække behovet for friarealer for de daglige brugere (særligt uddannelsesområdet) og der skal være plads til store begivenheder (paradepladsen og Tingvej). Ud fra områdets nuværende og fremtidige anvendelse foreslås det at forstærke uderummenes forskellighed, så man bedst muligt opfylder de forskellige brugergruppers behov. En nærmere undersøgelse af parkeringsbelastning i området i dag med henblik på at fastlægge behovet for parkering i forbindelse med de kommende projekter i området. Parkeringen i området er i dag organiseret som fællesparkering, hvilket giver en bedre udnyttelse af pladserne. Dermed kan det samlede behov sættes lavere end summen af den enkelte bebyggelses teoretiske parkeringsbehov. Forvaltningen foreslår fremadrettet at området skal dække eget daglige parkeringsbehov (hverdage indenfor normal arbejdstid). Disse pladser vil kunne dobbeltudnyttes, idet de også dækker parkeringsbehovet ved arrangementer udenfor almindelig arbejdstid. Ved særligt store arrangementer eller sammenfald af arrangementer må det dog accepteres at der skal søges parkering udenfor området. En udbygning af parkeringskapaciteten i overgangen mellem oplevelsescentret og handelscentret (på Fælledvej og på parkeringspladsen ved seminariet), hvilket vil kunne aflaste begge områder. Dette indgår i den videre planlægning. For nedenstående lokaliteter tager planlægningen udgangspunkt i følgende: 9

10 Der gives mulighed for udbygning af Viborg Stadionhaller til multiarena med 4000 tilskuere Der indarbejdes muligheder for udvidelse af Tinghallen med ny messehal/koncertsal, hotel- og kongresfaciliteter arealet ved Indre Ringvej, Feltbanen, reserveres til uddannelsesformål træningsbanen mellem kollegierne og stadion reserveres som friareal for uddannelsesbyen (kollegierne) arealet øst for Fotorama reserveres til parkering, evt. i kombination med hotel eller kulturformål ny bebyggelse ved Fælledvej/Skottenborg udlægges til liberalt erhverv og hotel. Der skal i planlægningen ses på muligheden for at tilvejebringe et overskud af parkering på dette sted. Arealerne mellem de gamle røde kasernebygninger anvendes til friarealer for uddannelse/ børnekulturen. Trafikken og parkeringen i området søges minimeret. Udenfor området gives mulighed for en udvidelse af landsarkivet og omdannelse af den sydlige del af seminariet til klinikhus/sundhedscenter. På parkeringspladsen mellem disse sikres mulighed for etablering af p- kælder (evt. p-hus på dele af arealet) BYDELSPLAN FOR BEVARINGSBLADET Området nuværende anvendelse Området omfatter bebyggelsen mellem Sct. Ibs Gade/ Ll. Sct. Mikkels Gade i øst til Reberbanen og St. Sct Hans Gade i vest. Kerneområdet er bebyggelsen omkring Sct. Mogens Gade og Gl. torv (se kort side 2). Området rummer bl.a. Viborg Kommunes gamle administrationsbygninger og rådhus, Viborg Domkirke og sognegård, statsadvokaturen, Vestre Landsret, VUC, Viborg Gråbrødre Kloster og Skovgårdsmuseet. Hovedparten af området er omfattet af bevaringsplanen fra 1972 og kendetegnes bl.a. ved den ældre bevaringsværdige bygningsmasse og bevaringsværdige gadeforløb, høj kvalitet i materialer og udførelse. Karakteristisk er i øvrigt de grønne træk og byrummenes variation mellem smalle gadeforløb og åbne torve og pladser. I kommuneplanen i dag er området udlagt til blandet boligbebyggelse (B4) og offentlige formål som institutioner af almennyttig karakter, skoler, kirker mm (OF1). Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm Den offentlige debat, forarbejdet i de nedsatte følgegrupper og planværkstedet omhandlede primært Forslag om at give mere liv og flere opholdsmuligheder i den ældre bydel (hotel, cafe, restaurant, servering i f.eks. latinerhaven??), så man kan nyde hvor dejligt, der er. Skal indpasses med respekt for den smukke arkitektur. Forslag om i højere grad at friholde den ældre del af byen for trafik og nedlægge parkering på Gammeltorv og Nytorv, langs Domkirkens nordmur og Bispegårdens have samt i Gråbrødre Kirkestræde Forbedre kobling mellem handelsby og bevaringsbladet, f.eks. ved at reducere trafik på Nytorv eller anvendelsesmæssigt at trække handelsby over i bevaringsområde Forslag om at fortætte området bag stiftamtmandsgården med flere boliger, at etablere parkering under terræn og erstatte det store parkeringsareal med grønt område Forslag om at styrke Viborg midtby gennem flere kunstværker på byens torve (Gammeltorv (Domkirkepladsen), Nytorv og Hjultorvet) - skabt til stedet i nutidigt udtryk, der giver områdets brugere en unik oplevelse. Forvaltningen foreslår i planlægningen at forholde sig til udviklingsmulighederne for Vestre Landsret. Som forudsætninger i planlægningen indgår udflytningen af Viborg Kommunes administration og den følgende omdannelse af de nuværende administrationsbygninger. Oplæg til ny bydelsplan for bevaringsbladet Områdets hovedanvendelse fastholdes (boliger og offentlige formål) Bydelen har - udover at være et boligområde - funktion som turistattraktion/ rekreativt område for en bredere kreds. For den centrale del af området foreslås anvendelsen udvidet med funktioner, der understøtter rekreation/turisme (spise/ drikke, toilet, hygge-shopping som småbutikker med mulighed for værksted mm 10

11 (kunsthåndværk), flere oplevelser som kunstværker mm) men alene i det omfang det kan indpasses uden at forringe områdets arkitektoniske og historiske kvaliteter. I planlægningen ses på muligheden for at forbedre sammenhængen med handelsbyen og give flere anledninger til at færdes i området. En mulighed kan være at etablere et fremtidigt p-hus øst for bevaringsområdet, så fodgængere på vej til handelscentret passerer her igennem. Et sådant p-hus vil ligge godt for trafik fra Østbyen og kan medvirke til at reducere trafik på Sct. Ibs Gade/ Ll. Sct Mikkels Gade. I planen vil blive anvist nærmere placeringsmuligheder. Ved etablering af et eller flere p-huse/kældre i området kan blive mulighed for at reducere parkering på terræn. Dette kan åbne for en fornyelse af Gammel Torv der foreslås en anvendelse som byens andægtige, rolige torv med mulighed for historiske skuespil eller lignende aktiviteter, der passer med rammerne. På sigt kan etableres en bebyggelse i forlængelse af Nytorvgyde, så pladsen lukkes på alle sider. Bebyggelsens anvendelse bør bidrage til torvets funktion, f.eks. ved at ligge indenfor kultur, historie, turisme. I planen vil indgå udvidelsesmuligheder for Vestre Landsret. BYDELSPLAN FOR SØBLADET Området nuværende anvendelse Området omfatter arealet mellem Søndersø og Nørresø og den østlige del af centerringen (Ll. Sct. Mikkels Gade/ Sct. Ibs Gade) og strækker sig fra Pilehaven i nord til Søndersøparken i syd (se kort side 13). Området omfatter bl.a. Søndersøparken (psykiatrisk hospital), hotel og restaurant (Golfhotel og golfsalon), Brænderigården, Ældrecentret Ibsgården, den offentlige park Borgvold og plænen ved Brænderigården I kommuneplanen i dag er området udlagt til hhv. Pilehaven og Borgvold: Grønne områder til fritidsformål (GR1) Golfhotellet og den del af Søndersøparken, der er under omdannelse til bolig og erhverv: Egnscenterfunktioner, uddannelsesinstitutioner samt liberale erhverv (C4) Søndersøparken (psykiatrisk hospital): Offentlige formål (OF1) Brænderigården mm: Offentlig/ privat service, hoteller, uddannelse, forskning, kursuscentre og lignende. Kulturformål skal fremmes i området (OF3) Boligområde ved Søvej: Åben-lav boligbebyggelse (B1) Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm Den offentlige debat, forarbejdet i de nedsatte følgegrupper og planværkstedet omhandlede primært: Ønske om at tilføre søbred (offentlige) aktiviteter, der tiltrækker folk: Forslagene til aktiviteter omfatter: Nyt kunstmuseum med skulpturpark ved brænderigården, marina, søbad og strand, minigolf, petanque, kaffe/spisested, park, legeplads, sportsaktiviteter Etablering af kunstcentret ALEA ved Brænderigården (Senko gør i den sammenhæng opmærksom på at der bør tages stilling til deres forslag i samme ombæring) Det foreslås at sammenbinde aktiviteter med en promenade fra sportsarealerne i syd via tunnel fra Brænderigård under Randersvej til Borgvold En enkelt nævner, at det er for sent at inddrage søerne i planen. Nørresø meget lidt tilgængelig og vestsiden af Søndersø er i de senere år blevet voldsomt bebygget Bredt ønske om at forbedre adgang fra byen til søbredden/ Borgvold Diverse forslag til at ombygge/ fredeliggøre krydset Ibsgade/Randersvej/Ll. Sct. Mikkels Gade, o at aflaste krydset med omfartsvej øst for Søndersø, der også kan aflaste Vinkelvej og Bruunshåbvej o lukke Sct. Ibs Gade eller Ll. Sct. Mikkels Gade for gennemkørende trafik/ nedgradere til sivegade o fjerne den tunge trafik. o tekniske løsninger som at læge vejene et niveau ned (i tunnel) så der er fri passage for fodgængere fra midtby, sammenbinde ved at bygge centerringen mv. Det nævnes at trafik på Ll. Sct. Mikkels Gade bør opretholdes af hensyn til Sygehuset 11

12 Det foreslås at etablere gang- og cykelsti fra Domkirken over Sct. Ibs Gade på en smal bro til Borgvold og Randersvej For de nærliggende områder blev der stillet forslag om Ældre kollektiv i Pilehaven som rækkehusbyggeri. Etablering af et lille, rekreativt område med bænke, springvand, adgang til søen over for krydset ml. Gl. Århusvej og Marsk Stigs vej (hvor den gamle udtjente tankstation/værksted ligger) Det foreslås desuden at forholde sig til evt. udviklingsmulighederne for områdets aktører og brugere: Golfhotellet/ golfsalonen (hotel, restaurant, kursuscenter) Idrætslivet og søsporten Events (særligt indenfor løb) Rekreative familieaktiviteter (legeplads, skøjtebane, friluftsscene..) I forhold til tanker om marina, søbad og strand mm. kan oplyses at Søndersø er målsat som "badevand" i regionplanen. På nuværende tidspunkt vil vandet formentlig ikke være attraktivt for badning i varme perioder, men på sigt, når søen at opfylder miljømålene (i princippet i 2015), kan søen være udmærket til badning. Eventuelt anlæg af en badestrand vil kræve at der kan opnås dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) og 16 (søbeskyttelseslinie). Oplæg til ny bydelsplan for søbladet Området foreslås overordnet fastholdt med samme anvendelser som i dag. Det foreslås i den videre planlægning primært at forholde sig til udviklingsmulighederne for de områder, hvor den offentlige adgang er størst: Borgvold, området omkring Brænderigården/ golfhotellet samt krydset Randersvej / centerringen. I planlægningen vil der være fokus på at synliggøre adgangen til området / nærheden til midtbyen, samle / øge aktiviteterne og evt. dyrke sammenstødet mellem sø/natur og by. For nedenstående lokaliteter tager planlægningen udgangspunkt i følgende: For Randersvejkrydset undersøges det hvordan der kan opnås en forbedret oplevelse af sammenhæng (trafikalt, visuelt) mellem bevaringsområde og søbredden nær Randersvej og mellem Borgvold og plænen ved Brænderigården med den eksisterende trafikbelastning. Det er en forudsætning for bearbejdningen at der fortsat er adgang for kørende trafik mellem østbyen, midtbyen og sygehuset. For Ll. Sct. Mikkels Gade/ Sct. Ibs Gade søges oplevelsen af barriere på overgangen mellem bevaringsbladet og søbladet generelt mindsket ved at skabe åbenhed, visuel sammenhæng og evt. bedre passage på tværs. De grønne områder ved Borgvold og Brænderigården kan suppleres med nye anvendelser/funktioner, der tilfører liv eller faciliteter, der understøtter den nuværende brug. Der tages udgangspunkt i områdernes nuværende funktioner (kultur, sport, familieaktiviteter, events, hotel/ restaurant). Muligheden for at sammenbinde de grønne områder ved Borgvold og Brænderigården med tunnel kan indgå. De nuværende bådpladser anses for tilstrækkelige. Evt. sejlsportsaktiviteter udbygges derfor i tilknytning hertil (salonsøen eller bådplads ved Nørresø) Søbladet syd for Brænderigården er omfattet af nyere lokalplaner og området er aktuelt under omdannelse til bolig, erhverv og psykiatri. Boligområdet nord for Borgvold er udbygget. Det foreslås at fastholde disse områders anvendelse uændret. DETAILHANDELEN I VIBORG MIDTBY Området nuværende anvendelse Kommuneplanens areal til butiksformål i midtbyen omfatter det nuværende detailhandelscenter omkring gågaderne samt området fra Vesterbrogade i nord til Banegårds Allé/ Sct. Jørgens Vej i syd (se kort s. 13). I forhold til blomsten svarer det til handelscentret og den nordlige del af stationsbladet indtil Banegårds Allé og Sct. Jørgens Vej. 12

13 Anvendelsesmæssigt kan området inddeles i følgende grupper efter butikkers størrelse, tæthed mm: Det primære butiksområde o Omfatter gågaderne og tilstødende sidegader, hvor butikskoncentrationen fortsat er relativt høj samt byens eneste overdækkede center Sct. Mathias Centret (ca m²) o Samlet butiksareal ca m². o Samlet ca. 150 butikker, hvoraf hovedparten er under 200 m² o Der er 5-10 butikker over 1000 m², der handler med tøj/sport, boligudstyr og dagligvarer Vesterbrogade o Butikkerne ligger koncentreret omkring Vesterbrocentret, som i størrelse og karakter minder om et egentligt bydelscenter o Samlet butiksareal ca m² og ca. 10 butikker, hovedparten dagligvarebutikker o Største butik Netto (ca. 920 m²) Øvrige butikker o Omfatter den resterende del af detailhandelsområdet, hvor butikker ligger spredt og der ikke synes at være større synergi ml. butikkerne o Samlet butiksareal på ca m², antal butikker knap 20 (dagligvarer/ kiosk, genbrug mm) I kommuneplanen fastsættes følgende bestemmelser for butiksområdet i midtbyen Den samlede ramme for butiksareal i midtbyen er m². Der er i dag ca m² butikker. Yderligere 1000 m² er fastlagt i lokalplan 190. Den resterende ramme for planlægning og omdannelse udgør således ca m². Butiksstørrelser må ikke overstige 3000 m² for dagligvarebutikker og 1500 m² for udvalgsvarer Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm Den offentlige debat, forarbejdet i de nedsatte følgegrupper og planværkstedet omhandlede om detailhandel primært Størrelse, omfang, type Behov for mere areal til detailhandel, f.eks. ved fortætning på Preislers Plads og udvidelse af Sct. Mathias Centret/bebyggelse Fischer Plads Ønske om større butikker ( m²) - i dag er hovedparten under 300 m² Ønske om flere specialbutikker og mere bredde i vareudbud ( handel i sidegaderne ) Vigtigt med fødevarebutikker i midtbyen. De kræver parkeringspladser tæt på. Vigtigt at udvidelse af specialvaredetailhandel styrker de eksisterende butikker i midtbyen. Udviklingsretninger Bevar den gode synergi mellem Sct. Mathias Centret og handelsstrøget undgå at trække udviklingen væk fra centret Forlæng gågaden til Vesterbrogade / Vesterbrotorv og evt. til slagteriet Lave hele / den sydlige del af Gravene samt trappetorvet til gå/cyklegade, så gågade-ring fuldendes. Busser kan køre i den nordlige del af Gravene og ud ad Grønnegade, så offentlig transport fortsat er tæt på centrum. Forslag til placering af butikker Fischers Plads: Forslag om butikker (udvidelse af Sct. Mathias Centret), parkerings- og varemodtagelsesanlæg og evt. overdækket passage fra p-hus til Sct. Mathias Gade Preislers Plads: Forslag om at fortætte, forskønne og øge byliv med bebyggelse med butik/bolig/ erhverv Slagterigrund: Forslag om butikscenter/ småbutikker evt. blandet med bolig/erhverv/grønt område og p- hus Vesterbrogade: Forslag om åbent butikstorv eller overdækket butikscenter med bolig og erhverv samt lave Vesterbrogade til gågade til Rams Vej med butikker/klinik i stueplan Ældre erhvervsbygning: Forslag om basar med frugt, grønt og små spisesteder (gamle remise / slagteri) Bevaringsområde: Forslag om småbutikker for at gøre bymiljø mere spændende Forvaltningen er bekendt med følgende idé- og projektforslag der omhandler detailhandel i Viborg midtby Butik og erhverv ved Dumpen/ Fischers Plads (kan evt. sammenbygges med Sct. Mathias Centret) Forslag fra den offentlige debat om fortætning/ forskønnelse af Preisler Plads (butik, bolig, erhverv) Sct. Mathias Gade udvidelse af butik på bagareal Toldbodcentret butikker og liberalt erhverv på slagterigrunden 13

14 Vesterbrocenteret butikker (bl.a. overdækket butikscenter), bolig og liberalt erhverv Skolageret ønsker at udvide med bebyggelse til butik i kælder + 2 plan (ca m²) og tagparkering De enkelte idé- og projektforslag blev behandlet på Erhvervs- og Udviklingsudvalgets møde den 5. marts En beskrivelse og indledende vurdering af de enkelte projekter kan ses som bilag 2. Andre forhold (udviklingstendenser, udfordringer mm) Befolkningstilvækst ventes at medføre øget behov for butiksareal. Befolkningstilvæksten for Viborg by/ kommune ventes de kommende 15 år at være ca %. Hvis behovet for butiksareal er proportionalt med befolkningsudviklingen, vil det medføre et behov for ca m² nyt butiksareal i samme periode Seneste ændring af planlovens bestemmelser vedrørende detailhandel har medført at detailhandelsrammen for aflastningscentret ved Holstebrovej (Viborg Storcenter og Bilka) ikke kan øges yderligere. Med undtagelse af SPV-butikker skal al udvalgsvarehandel - også de butikskoncepter, der en årrække har søgt til Viborg Storcenter - fremover indplaceres i bymidte eller bydelscentre. Dette kan øge behovet, særligt for større lejemål (ca m²) i midtbyen Forbrugsstigning kan indvirke positivt på behovet for butiksareal. Forbruget generelt (ikke alene detailhandel) er fordoblet indenfor de seneste 27 år. Andre forhold (nye butikskoncepter, mere internethandel mv) kan have en dæmpende effekt på behovet Efter seneste ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser kan butiksstørrelse øges til max 3500 m² for dagligvarer og max 2000 m² for udvalgsvarer. En foreløbig vurdering af arealbehovet til detailhandel i Viborg bymidte peger på et behov på 7000 m² til dagligvarer og m² til udvalgsvarer indenfor en periode på 12 år. Fremtidssikring Der er konkret forslag om at udvide og modernisere butiksarealet på ejendommen Sct. Mathias Gade Der har tidligere været flere lignende ønsker om at udvide eksisterende butikker/ serviceerhverv langs gågaderne på bagarealer. Det foreslås i planen at forholde sig til udviklingsmulighederne for butikkerne langs gågaderne om der skal søges at give mulighed for at udvide på bagarealer, hvilket i praksis vil betyde uden etablering af parkering på egen grund. Det foreslås desuden at forholde sig til muligheden for at etablere yderligere areal til butikscenter ved Fischers Plads. Det kan oplyses at Sct. Mathias Centret ønsker at udvide butiksarealet fra ca til m² over en årrække og øge andelen af butikker ml m². Ud over traditionelle gågadebutikker skal midtbyen fremover rumme langt hovedparten af nye udvalgsvarebutikker, også de større. Udviklingsmuligheder herfor bør derfor indarbejdes. Oplæg til ny planlægning vedrørende detailhandel i midtbyen Fremadrettet foreslås det at søge at udvide detailhandelsområdet til at omfatte slagterigrunden, dele af bevaringsbladet (den del der henvender sig mest til turister) og på sigt dele af baneterrænet. (Muligheden afhænger af hvilket areal, der peges på med den nye statistiske metode til afgrænsning af bymidtens butiksområde samt om der tilfredsstillende kan redegøres for behovet for at udvide udenfor dette) Det foreslås i planlægningen at differentiere mellem Gågadeområde med de primære handelsgader, der rummer det bærende byliv (hvor der er flest attraktioner i øvrigt (kultur, historisk interessante steder mm), som gensidigt har gavn af hinanden) områder hvor der kan indpasses butikskoncepter for større butikker, for hvilke trafikal adgang og samplacering i centre med lignende (attraktive) butikker er væsentlig områder, hvor der kan tillades småbutikker og lignende for at forbedre bylivet i det omfang det uhindret kan indpasses i bevaringsområde uden at medføre større ombygninger, trafikbelastning eller gene for omliggende boliger I det enkelte område vil planlægningen søge at fremme en særlig udvikling: Gågadeområde: I princippet tillades alle butiksstørrelser indenfor lovens rammer i det omfang den enkelte butik kan indpasses under hensyn til bystruktur mm. Der skal aktivt søges at skabe mulighed for butikker ml m² (særligt ved at give udvidelsesmuligheder på Preislers Plads) og nye butikker placeres, hvor de bedst aktiverer gågadestrækninger (særligt udvidelse Sct. Mathias Centret og Preislers Plads). Butiks- og 14

15 bylivet søges koncentreret ved fremadrettet kun at tillade butikker, cafeer og lignende i stueplan (så facadestrækninger, der er døde i butikkernes åbningstider på sigt fjernes). Områder til større butikker: Ved større projekter/omdannelser tillades primært butikker fra m² og større. Butikkerne søges samlet i centre og placeret hvor kundeadgang og varetilkørsel er let. Der bør i det enkelte tilfælde overvejes om der kan tillades overdækkede centre og om antallet af mindre butikker ved centre skal begrænses, da det kan medføre en uønsket spredning af det handelsliv, der i dag søges koncentreret omkring gågaderne, og dermed mindske oplevelsen af liv i bykernen. (Stueplan af eksisterende ejendomme kan fortsat indrettes til mindre butikker og serviceerhverve, banker ejendomsmæglere mv. med adgang fra gaden). Området foreslås at omfatte hovedparten af stationsbladet. I praksis kan konceptet pga. butiksstørrelser og koncentration kun indpasses, hvor der sker samlet omdannelse af et større område, hvilket peger på slagterigrunden og evt. nærområderne hertil og på sigt baneterrænet. Bevaringsbladet: Der kan tillades mindre butikker op til f.eks. 100 m² med værksted i tilknytning til i det omfang det uhindret kan indpasses i bevaringsområde og ikke medfører større trafikbelastning eller gene for boliger. Butiksmuligheden gives primært for at bedre sammenhængen mellem bevaringsbladet og handelscentret og øge områdets turistpotentiale og vurderes ikke at mindske behovet for større butikker eller bidrage væsentligt til det samlede butiksareal. Muligheden kan evt. medvirke til at mindske presset på smålejemål i handelscentret, hvilket muligvis kan øge bredden i butiksudbuddet. I den videre planlægning vil der blive set på sammenhænge og fodgængerforbindelser mellem gågaderne, Mathias Centret og slagterigrund mulighed/behov for en fornyelse af dele af karrebebyggelsen imellem Mathias Centret og slagterigrunden. muligheden for udvidelse af Mathias Centret mod både syd og øst mulighed for fortætning af randbebyggelse på Fischers Plads og evt. på sigt en fortætning i karreens indre med henblik på at forskønne pladsen. 15

16 OVERORDNET TRAFIKSTRUKTUR FOR VIBORG MIDTBY Midtbyen trafikbetjenes i dag via Centerringen, der både giver adgang til midtbyen og handelscentret og tager en del af den gennemkørende trafik (trafik uden ærinde i bymidten). Der er enkelte muligheder for at skyde genvej på tværs af centerringen, f.eks. fra Skottenborg over Nytorv til Randersvej eller den østlige del af centerringen. Viborg har et forholdsvist stort antal parkeringspladser, fordelt på mange mindre parkeringspladser. Der ligger enkelte store pladser (Fischer Plads og Preislers Plads) i kernen af handelscentret. Parkeringsdækningen øst for handelscentret er relativt lav. Forslag fra den offentlige debat, foreliggende projektforslag mm Fra den offentlige debat, forarbejdet i temagrupperne og planværkstedet kan nævnes følgende forslag: fjerne unødig og tung trafik fra byen, bl.a. ved at lede gennemkørende trafik uden om indre by og flytte parkering ud. Enkelte nævner at der bør fortages grundige analyser inden og man bør huske at midtbyen også skal være let tilgængelig for ældre og handicappede, hvorfor det fortsat bør være muligt at parkere i en rimelig afstand af bymidten indrette parkeringspladser i udkanten af midtbyen, evt. med shuttlebus til midtbyen, etablere flere parkeringspladser i midtby, da flere oplever mangel på kundeparkering. Der peges bl.a. på et uopfyldt behov i den østlige del af centrum. Der stilles forslag om etablering af flere pladser på Preislers Plads, Fischers Plads, kaserneområdet, Slagterigrunden, parkeringspladsen bag seminariet, vest for Brænderigården og som parkeringskældre under eksisterende torve/parkeringspladser og indbygget i skrænter omkring bymidte (bl.a. under biskoppens have) indføre betalingsparkering i inderste bykerne eller hele midtbyen, for at opnå hurtig cirkulation og behov for færre pladser, (differentiere pris - dyrest i centrum/ time gratis), lave en overordnet parkeringspolitik for Viborg by og etablere et P-selskab, at evt. indtægt fra en parkeringsafgift kanaliseres tilbage til drift og udvikling af P-systemet indføre elektronisk P-henvisningssystem til de fremtidige større P-huse/kældre. få varebiler væk fra gågaderne, ved at etablere omlæssecentral/ indarbejde varemodtagelse i ved udvidelse af Sct. Mathias Centret og ved renovering af Preisler Plads flytte buskørsel fra Trappetorvet og Gravene og busterminal til Rutebilstationen eller slagterigrund skabe bedre forhold for cyklister i midtby, f.eks. ved mere cyklistvenlige belægninger, bredere cykelstier, gode cykelparkeringer, opprioriterede cykelruter gennem midtbyen, opprioritere gående, bl.a. med rullende fortove supplere/erstatte turisttoget med hestevognskørsel eller af mere miljørigtig transport forbyde kørsel med benzin- og dieseldrevne køretøjer i midtbyen og erstatte bybusser med små miljøvenlige busser Oplæg til plan for trafik og parkering i midtbyen I den videre planlægning vil omhandle/undersøge mulighederne for at udvide centerringen med henblik på at skille den gennemkørende trafik fra den med ærinde i midtbyen. I første omgang kan det ske ved at flytte den vestlige del af centerringen til Indre Ringvej. På sigt indgår overvejelser om at udvide centerringen mod syd ved etablering af vej i banegraven. Muligheden for at betjene Regionshospitalet Viborg fra en ny vej indgår i planlægningen. Der er efter forvaltningens vurdering ikke umiddelbart mulighed for at reducere trafikken i midtbyen ved at lede trafik længere udenom bycenteret ad det eksisterende vejnet. Det foreslås derfor at muligheden for at flytte trafik fra den udvidede centerring længere væk fra centret, ses i sammenhæng med den kommende byudvikling omkring Viborg og udbygningen af byens samlede vejnet. samle parkering/ øge parkeringskapaciteten med større enheder i udkanten af handelscentret, primært som p-huse eller p-kældre. (Viborg anses for at være for lille til at kunne bære en samling af parkering helt udenfor midtbyen med shuttlebus til centret). Forslag til placering af p-huse/ kældre vil indgå i planen fjerne eller reducere parkering og gennemkørende trafik på enkelte udvalgte gader og pladser (Gl. Torv, Gravene, Nytorv..) af hensyn til bymiljøet. Indføring af betalingsparkering (den geografisk udstrækning af område til betalingsparkering, om der skal kunne parkeres gratis den første time og lignende er endnu ikke fastlagt). Emner omkring trafik og parkering er alene behandlet helt overordnet på nuværende tidspunkt. Øvrige overvejelser vil indgå på et senere tidspunkt af planlægningen. OM PARKERING OG FORTÆTNING AF BYMIDTE 16