Kandidatuddannelse i statistik Københavns Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Kandidatuddannelse i statistik Københavns Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 7 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det matematiske og statistisk fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det matematiske og statistiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i de matematiske fag består af: Kernefaglig ekspert Professor Erik Bølviken, Matematisk Institutt, Universitetet i Oslo Aftagerrepræsentant Investor Relations Direktør Ulrik Andersson, Tryg Studerende Zaki Krag Nielsen, kemistuderende, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. februar modtaget supplerende dokumentation vedr. sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de specifikke forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen. - modtaget supplerende dokumentation vedr. sammenhængen mellem de enkelte fagelementers læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. - modtaget supplerende dokumentation vedr. prioritering af ansøgere 4. maj modtaget supplerende dokumentation vedr. godkendelse og vedtagelse nyt studieforløb. - modtaget supplerende dokumentation vedr. dimittendundersøgelsers kadence. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 15. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget - Sagsbehandling afsluttet - 5

6 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i de matematiske fag til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i statistik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitets kontakt til aftagere og aftagerpaneler kun i nogen grad kan betegnes som løbende og det er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpaneler og aftagere og hvorledes disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Resumé af kriterievurderingerne Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 6

7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Naturvidenskab Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Tælleperioden er 1. oktober til 30. september og altså ikke kalenderår Kilde: hhv. Nøgletal Maj 2010, KU s studieadministrative database og direkte udtræk fra FØNIX 7

8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetencer: En kandidat i statistik opnår kompetence til at kunne: Gennemføre en selvstændig statistisk analyse af komplekse eksperimenter og observationelle undersøgelser. Undersøge åbne statistiske problemer med sandsynlighedsteoretiske metoder Udvikle nye statistiske løsningsmodeller Selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Færdigheder: En kandidat i statistik opnår færdigheder til at kunne: Læse og forstå matematisk og statistisk originallitteratur Formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag med såvel fagfæller som med specialister på andre områder. Redegøre mundtligt og skriftligt for statistiske undersøgelser af åbne problemer Viden: En kandidat i statistik har gennem kurser og projektarbejde tilegnet sig viden på højt niveau inden for udvalgte forskningsaktive områder. En kandidat i statistik kan på et videnskabeligt niveau reflektere over metoder til analyse og løsning af statistiske og sandsynlighedsteoretiske spørgsmål. (Studieordning, s. 2f) 8

9 Kandidatuddannelsens struktur Den generelle profil inden for faget består af: Obligatoriske kurser: Sandsynlighedsregning 3 (Sand3), 7,5 ECTS-point, blok 1 Sandsynlighedsregning 4 (Sand 4), 7,5 ECTS-point, blok 2 Statistisk praksis (StatPrak), 15 ECTS-point, blok 3 + blok 4 Valgfri kurser inden for fagområdet (begrænset valgfrie kurser), 30 ECTS-point Valgfri kurser, 30 ECTS-point Speciale, 30 ECTS-point (Studieordning, s. 4) Grafisk kan denne profil anskueliggøres på følgende vis: (Dokumentationsrapport, s. 14) 9

10 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det Naturvidenskabelige Fakultet har i 2008 nedsat fem brancheorienterede paneler, som har til opgave at yde rådgivning på tværs af fakultetets uddannelser. Aftagerpanelerne er ifølge dokumentationsrapporten ledelsesmæssigt forankret hos prodekanen for uddannelse, der udpeger medlemmerne i samråd med prodekanen for forskning og formanden for de siddende paneler (Dokumentationsrapport, s. 3; bilag 1). De fem aftagerpaneler er organiseret med aftagerrepræsentanter inden for følgende fem brancher: - Aftagerpanel for Miljø og Energi - Aftagerpanel for Sundhed og Medicin - Aftagerpanel for It og Finans - Aftagerpanel for Uddannelse og Formidling samt - Aftagerpanel for Forarbejdning og Fremstilling De aftagerpaneler, der dækker uddannelserne i de matematiske fag er aftagerpanelet for IT og Finans samt aftagerpanelet for Sundhed og Medicin (Dokumentationsrapport, s. 3). Ifølge fakultetets kommissorium for aftagerpaneler er det hensigten, at aftagerpanelerne mødes 2-4 gange om året (222.science.ku.dk/fakultet/organisation/udvalg/aftagerpaneler/kommissorium_aftagerpaneler.pdf/). Af dokumentationsrapporten fremgår det imidlertid, at mødeaktiviteten siden 2009 har været begrænset til to fællesmøder for alle aftagerpanelerne samt et individuelt møde for de enkelte aftagerpaneler i I forbindelse med sidstnævnte har uddannelsen i statistik været genstand for en nøjere præsentation for IT og Finans den 27. januar (bilag 4). Universitetet skriver, at der har endnu ikke været lejlighed til at diskutere uddannelsen med Sundhed og medicin. (Dokumentationsrapport, s. 3). Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med aftagerpaneler, som har relevans for uddannelsen. Imidlertid vurderer akkrediteringspanelet, at denne dialog kun i nogen grad kan betegnes som løbende, idet mødeaktiviteten for de enkelte uddannelsesrelevante aftagerpaneler ifølge dokumentationsrapporten har været meget begrænset. Af dokumentationsrapporten s.3 fremgår det, at aftagerpanelerne rådgiver dekanen om de enkelte studieretningers optag på baggrund af beskæftigelsestal og tilgængelige analyser af beskæftigelsestal og tilgængelige analyser af beskæftigelsesudsigterne for de enkelte fag og at Erfaringerne fra dialogmøderne med aftagerpanelerne indgår i studienævnets arbejde med udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det på baggrund af dokumentationsrapporten samt uddannelsesbesøget er uklart, hvilke konkrete tilbagemeldinger institutionen har fået fra aftagerpanelerne og hvorledes disse tilbagemeldinger efterfølgende er blevet anvendt til sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i statistik. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering vægt på, at uddannelsens ledelse på besøget tilkendegav, at den nuværende konstruktion for så vidt angår uddannelsens dialog med aftagerpaneler ikke opleves som optimal, hvorfor der aktuelt er planer om at reorganisere aftagerpanelerne og anvendelsen af disse. 10

11 Udover den etablerede kontakt til aftagerpaneler indgår institutionen også i dialog med censorinstitutionen, Dansk Selskab for Teoretisk Statistik og Netværket Statistical Methods for Complex and High Dimensional Models. Universitetet skriver om Dansk Selskab for Teoretisk Statistik: Stort set alle professionelle statistikere er medlemmer i foreningen, der fx afholder periodiske møder med fagligt og socialt indhold. Ved foreningens møder deltager medlemmer fra såvel universiteter som offentlige og private virksomheder og udveksler erfaringer og problemer. (Dokumentationsrapport, s. 4) Netværket Statistical Methods for Complex and High Dimensional Models beskrives således: Tre institutter ved henholdsvis det biovidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige, og det naturvidenskabelige fakultet indgår med IMF [Institut for de Matematiske Fag] i et forskningsnetværk... Disse tre institutter aftager en stor del af kandidaterne i statistik og netværket spiller således en stor rolle både i disses rekruttering og i den løbende udvikling af uddannelsen for at imødekomme disse aftageres behov. (Dokumentationsrapport, s. 4) Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med aftagere udover aftagerpaneler om end denne dialog kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende og ikke har fundet en tilfredsstillende form. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det på baggrund af dokumentationsrapporten er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har fået fra ovennævnte aftagere ligesom det også vurderes uklart, hvorledes sådanne tilbagemeldinger er blevet anvendt til sikring og udvikling af statistikuddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indgår i en løbende dialog med uddannelsens dimittender. Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 5, at forskere fra forskergruppen Statistics and Probability Theory ved Institut for Matematiske Fag har en løbende uformel kontakt med dimittender i regi af Dansk Selskab for Teoretisk Statistik (Dokumentationsrapport, s. 5). Endvidere gennemfører Det Naturvidenskabelige Fakultet løbende dimittendundersøgelser i form af elektroniske spørgeskemaundersøgelser (foreløbigt planlagt til at foregå hvert 3. år (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011)). Den seneste spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i 2010 og dækker de kandidater, som dimitterede i perioden 1/ / Ifølge dokumentationsrapporten blev 23 dimittender i statistik inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvoraf 16 responderede (Dokumentationsrapport, s. 5). Dimittendundersøgelsen viser overordnet set, at der blandt kandidaterne er udbredt tilfredshed med uddannelsens elementer og den måde, hvorpå den har forberedt dem til et virke som statistiker med et overordentligt solidt teoretisk fundament. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ifølge dokumentationsrapporten har undersøgelsens resultater endnu ikke givet anledning til korrektioner i studieordninger og kursusudbud, hvilket begrundes i det forhold, at dimittendundersøgelsen er forholdsvis ny (Dokumentationsrapport, s. 5). Det er dog instituttets hensigt, at følge op på dimittendundersøgelsens resultater bl.a. via en målrettet dialog med dimittender om hvordan uddannelsen kan udvikles yderligere ved den planlagte Alumneaften den 11. januar 2011 (Dokumentationsrapport, s. 5). Dimittendernes forslag til udvikling af uddannelsen er blandt andre opgaveløsning i samarbejde med virksomheder, flere gæsteundervisere fra virksomheder, flere virksomhedspræsentationer på universitetet (Dokumentationsrapport, s. 5) Videre anføres det i dokumentationsrapporten, at uddannelsens profil justeres løbende for at imødekomme aftagernes behov. For eksempel har instituttet rekrutteret tre forskere med en stærkt anvendelsesorienteret faglig profil, der har muliggjort at kursusudbuddet på kandidatuddannelsen har haft øget fokus på emner som biostatistik og beregnelighed ( statistical computing ). Endvidere er forløbet i statistik på bacheloruddannelsen i de matematiske fag blevet omlagt og bedre integreret med analyseforløbet for at motivere flere studerende på vej mod kandidatstudiet i matematik til at tage en statistikspecialisering og dermed kvalificere sig også til kandidatstudiet i matematik. (Dokumentationsrapport, s. 5). 11

12 Akkrediteringspanelet vurderer, at ændringerne på den adgangsgivende bacheloruddannelse i matematik ikke direkte angår kandidatuddannelsen i statistik, men anerkender, at statistikuddannelsen og den adgangsgivende uddannelse er relaterede, og at ændringerne på uddannelsen i matematik derfor indirekte har indflydelse på statistikuddannelsens samlede profil. Det er på baggrund af ovenstående samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har sandsynliggjort, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens indhold. Beskæftigelse Institutionen har i Dokumentationsrapporten s. 5 redegjort for dimittendernes beskæftigelsessituation ved at henvise til nøgletal fra UBST, jf. nedenstående tabel. Som det fremgår af tabellen har beskæftigelsen for dimittender fra gruppen matematik/fysik/kemi/datalogi fra Københavns Universitet ligget konstant højere end beskæftigelsen for dimittender fra samme hovedområde på landsplan i perioden Akkrediteringspanelet er i forbindelse med ovenstående beskæftigelsestal opmærksomt på, at beskæftigelsesaktiviteten ikke er opgjort isoleret for kandidater i statistik. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet, at institutionen i dokumentationsrapporten alene har henvist til beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede frem for ledighedsfrekvensen. Akkrediteringspanelet kan på baggrund af nøgletal fra UBST (jf. dog konstatere, at ledighedsfrekvensen for nyuddannede dimittender fra gruppen matematik/fysik/kemi/datalogi fra Københavns Universitet i perioden er lavere end ledighedsfrekvensen for nyuddannede fra det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan i den tilsvarende periode. Ovenstående redegørelse for dimittendernes beskæftigelsessituation suppleres i dokumentationsrapporten ved oplysning om, at der i perioden 1/ til 30/ dimitterede 22 kandidater fra statistikuddannelsen, hvoraf 6 (27 %) blev optaget på en ph.d. uddannelse på Københavns Universitet (Dokumentationsrapport, s. 6). Herudover kan det på baggrund af dimittendundersøgelsen (bilag 6) konstateres, at 13 af de 16 dimittender, som deltog i undersøgelsen, er i beskæftigelse, heraf 3 som ph.d.-studerende, mens 3 angiver at deres beskæftigelsessituation falder uden for kategori. (Dokumentationsrapport, s. 6). Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig på samme niveau som øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Således fremgår det af dimittendundersøgelsen, at langt de fleste kandidater i statistik finder relevant beskæftigelse, idet universitetet skriver: Af 10 respondenter oplyser 8 at deres jobfunktion ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde, og 5 har stillingsbetegnelsen statistiker. Yderligere 3 er indskrevet som ph.d.- studerende, alle ved et sundhedsvidenskabeligt fakultet hvor deres statistiske ekspertise anvendes i sundhedsfaglige analyser. (Dokumentationsrapport, s. 6) 12

13 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvis tilfredsstillende opfyldt, idet akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets dialog med aftagerpaneler og aftagere kun i nogen grad er systematisk og løbende og ikke har fundet en tilfredsstillende form. Det er desuden uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpaneler og aftagere og hvorledes disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet indgår i en løbende dialog med uddannelsens dimittender og at denne dialog anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig på samme niveau som øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde, og at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-6 Bilag 1: Aftagerpaneler medlemsliste Bilag 4: Mødeindkaldelse for It og Finans møde den 27. januar 2010 Bilag 6: Dimittendundersøgelse for SCIENCE 2010 Statistik Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj

14 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Sammenhængen mellem uddannelsens obligatoriske fagelementer, de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og de forskere, der er tilknyttet forskningsområderne og fagelementerne, beskrives i dokumentationsrapporten: Kurser Ansvarlig forsker/forskningsgruppe Forskningsgruppens medlemmer Sandsynlighedsregning 3 Sandsynlighedsregning 4 Statistisk Praksis Statistics and Probability Theory (SPT) Lektor, Susanne Ditlevsen Lektor, Ernst Hansen Lektor, Niels Richard Hansen Professor, Martin Jacobsen Lektor, Helle Sørensen Professor, Michael Sørensen Lektor, Søren Tolver Jensen (Tabel udført af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 7) Universitetet tilføjer, at det er ovenstående VIP, der vejleder langt hovedparten af specialerne på området. (Dokumentationsrapport, s. 7) Det er på baggrund af institutionens redegørelse akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagområder og de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen. Uddannelsens tilrettelæggere Af dokumentationsrapporten s. 7 fremgår det, at kandidatuddannelsen i statistik er underlagt fakultetets fælles kandidatstudienævn. Dette nævn har ifølge dokumentationsrapporten det overordnede ansvar for sammen med prodekanen for undervisning at fastlægge uddannelserne: Det øverste ansvar for den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen påhviler i fællesskab studieleder, lektor Ernst Hansen og viceinstitutleder for undervisning (VILU), professor Søren Eilers efter en praksis, der tilsiger studielederen det ledende ansvar for at studieordninger og øvrige regler overholdes, og viceinstitutlederen det ledende ansvar for kvaliteten i afholdelsen af individuelle kursuselementer (Dokumentationsrapport, s. 7f). Den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen sker i samarbejde med forskergruppen tegnet ved forskergruppelederen Susanne Ditlevesen (Dokumentationsrapport, s. 8). Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt vedlagte CV er for uddannelsernes tilrettelæggere (bilag 18) akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, som aktivt forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet skriver om anvendelsen af VIP og DVIP generelt på Institut for Matematiske Fag: Institut for Matematiske Fag havde i det akademiske år 2009/10 (1/10-09 til 30/9-10) 72 fuldtidsansatte med undervisningsansvar, heraf 39 fastansatte (professorer, lektorer, adjunkter), 13 postdocs og 20 ph.d.- studerende. Fast- 14

15 ansatte underviser i halvdelen af deres tid, mens de øvrige kategorier underviser mindre, hvorfor instituttet i alt rådede over 27.3 undervisningsårsværk i perioden. Samtlige DVIP, der har været tilknyttet kurser ved uddannelsen i statistik, har status af VIP ved et andet dansk universitet. (Dokumentationsrapport, s. 8) VIP/DVIP-ratioen på kandidatuddannelsen i statistik for det akademiske år 2009/2010 var 31 (VIP-årsværk = 1,1; DVIP-årsværk 0,0). (Dokumentationsrapport, s. 8) Gennemsnittet på hovedområdet på landsplan er 7,22. Akkrediteringspanelet kan således konstatere, at VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen i statistik ligger over ratioen på hovedområdet på landsplan. Antal studerende pr. VIP Det fremgår af dokumentationsrapporten s. 9, at der pr. 1/ var 77 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen i statistik. Dette dækker ifølge universitetet dog over, at: Bemærk, at et stort antal af disse ressourceudløsende studerende på kandidatniveau vil være indskrevne ved de øvrige anvendte matematiske kandidatuddannelser: matematik-økonomi og forsikringsmatematik, idet mange kurser udbydes til en bred population af studerende med de relevante forudsætninger. (Dokumentationsrapport, s. 9) De 77 studerende optjente samlet 18,8 årsværk. (Dokumentationsrapport, s. 9) Ifølge institutionen blev der i samme år anvendt 1,1 VIP-årsværk fordelt på 10 VIP. Dette resulterer i en STUD/VIP-ratio på henholdsvis 7,7 (opgjort i antal) og 17,2 (opgjort i årsværk). Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i statistik har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens tilknyttede VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker hertil positivt, at de studerende på besøget gav udtryk for, at de generelt oplever at have en tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Videre noterer panelet, at både underviserne og de studerende kunne give flere eksempler på, at undervisernes forskning på forskellig vis løbende inddrages i forbindelse med undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen. Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at de forskningsmiljøer, som er knyttet til udannelsen er af høj kvalitet. Vurderingen bygger på universitetets opgørelse over de centrale forskningsmiljøers forskningspublikationer i perioden , jf. tabellerne nedenfor (Dokumentationsrapport, s ). 15

16 Af opgørelsen fremgår det, at forskningsmiljøerne bag kandidatuddannelsen i statistik er aktivt publicerende og at et væsentligt antal af forskningspublikationerne er publiceret i tidsskrifter på niveau 2. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at VIP er ved Institut for Matematiske fag ifølge dokumentationsrapporten s. 11 samlet set indehaver 36 redaktørposter ved internationale fagtidsskrifter. Videre bemærker akkrediteringspanelet positivt, at dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet i 2009 udpegede en Scientific Advisory Group for Institut for Matematiske Fag bestående af tre ledende internationale eksperter, som havde til opgave at udarbejde en rapport om instituttets faglige tilstand (Dokumentationsrapport, s. 11). Af denne rapport fremgår det, at uddannelsens tilknyttede forskningsmiljøer generelt er meget dynamiske og stærke (Dokumentationsrapport, s. 15; bilag 19). Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 18: CV for nøglepersoner Bilag 19: Scientific Advisory Group Report 2009 Supplerende dokumentation d. 24. februar modtaget supplerende dokumentation vedr. sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de specifikke forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen. 16

17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Af studieordningen for kandidatuddannelsen i statistik (bilag 7, s. 2) fremgår det, at: Kandidatuddannelsen i statistik leder frem til en kandidatgrad i statistik med betegnelsen Cand. scient i statistik. På engelsk Master of Science (MSc) in Statistics. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde, og at uddannelsens faglige profil stemmer overens med Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) bilag 1, afsnit 4.8. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil er gengivet først i akkrediteringsrapporten, og akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsens kompetencemål kan findes først i rapporten. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil samlet set lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, hvilket kan eksemplificeres på følgende vis, idet uddannelsens mål for kompetencerne og færdighederne: - Gennemføre en selvstændig statistisk analyse af komplekse eksperimenter og observationelle undersøgelser. - Undersøge åbne statistiske problemer med sandsynlighedsteoretiske metoder - Udvikle nye statistiske løsningsmodeller - Formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag med såvel fagfæller som med specialister på andre områder kan sammenlignes med kvalifikationsrammens mål for færdighederne - Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne - Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller - Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Akkrediteringspanelet bemærker dog, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil kun i begrænset omfang afspejler kvalifikationsrammes krav om tværfaglige samarbejdskompetencer. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) 17

18 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravet til kandidatuddannelsen i statistik er en bachelorgrad i et naturvidenskabeligt fag under antagelse af, at den indeholder tilstrækkelig meget matematik og statistik.: matematisk analyse, inklusive målteori (mindst 22.5 ECTS) lineær algebra (mindst 7.5 ECTS) statistik på målteoretisk grundlag (mindst 15 ECTS) (Dokumentationsrapport, s. 14) Om typiske adgangsgivende uddannelser skriver universitetet: I praksis er det meget vanskeligt at opfylde kravene om matematik og statistik med mindre ansøgeren har en bacheloruddannelse i et af matematikfagene. Men kravene opfyldes automatisk af ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag med statistikspecialisering og af ansøgere med en bachelorgrad i forsikringsmatematik eller matematik-økonomi. Stort set alle udbudte kandidatkurser i statistik vil tage udgangspunkt i, at den studerende har bestået bachelorkurset Statistik2 (Stat2). Dette kursus sammenknytter formel statistik, målteori og lineær algebra på en organisk facon. Eftersom denne sammenknytning er grundpræmissen for de videre kurser, vil det være umuligt at følge kandidatforløbet uden at have fulgt dette kursus eller have opnået tilsvarende kompetencer ad anden vej. (Dokumentationsrapport, s. 14) Desuden skriver universitetet: Herudover er der fra 2011 et krav om engelsk på B-niveau for ansøgere med en nordisk gymnasial uddannelse (der har længe været krav om engelsk for ansøgere uden en nordisk gymnasial uddannelse). Engelskkravet er nødvendigt, da al undervisning foregår på engelsk. (Dokumentationsrapport, s. 14) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen i statistik består under den nuværende studieordning overordnet set af: 30 ECTS obligatoriske kurser, 30 ECTS valgfri kurser inden for faget, 30 ECTS valgfri kurser samt 30 ECTS speciale. (Dokumentationsrapport, s. 14) Universitetet redegør for et eksempel på et studieforløb under den nuværende studieordning i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 14) Der er planlagt en studieordningsændring for uddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011). Den nye studieordning træder i kraft september Om den nuværende studieordning skriver uni- 18

19 versitetet: Den nuværende studieordning er utilfredsstillende derved at den slet ikke indeholder nogen systematisk statistik-undervisning. Den indeholder 15 ECTS obligatorisk sandsynlighedsregning (Sand3 og Sand4) og de fleste valgfrie kurser vil i betydelig grad gøre brug af det sandsynlighedsteoretiske fundament, der herved er lagt. Men forløbet indeholder slet ikke obligatorisk undervisning i statistik. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 1f) Universitetet skriver endvidere om begrundelsen for at indføre en ny studieordning: Hvis der ikke gøres noget, må det forventes at den manglende systematik fremover udvikler sig til et egentligt fagligt problem. Hidtil har det naturlige kvalificerende forløb til kandidatuddannelsen i statistik bestået i en bacheloruddannelse i statistik. Men af administrative grunde blev denne bacheloruddannelse nedlagt som selvstændig uddannelse i 2008, og forløbet blev lagt ind under bacheloruddannelsen i matematik De studerende der fremover optages på kandidatuddannelsen i statistik vil simpelhen have en markant tyndere statistisk baggrund end hvad vi hidtil har set. For at tage højde for de fremtidige studerendes baggrund og for at skabe den ønskede systematik på uddannelsen, er der blevet udarbejdet et nyt forslag til studieordning med et væsentligt mere styret forløb. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 2) Der er redegjort for progressionen i dette reviderede studieforløb med flere obligatoriske elementer i den supplerende dokumentation. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 1) Det nye studieforløb vil indeholde 52,5 ECTS obligatoriske kurser, 7,5 ECTS projekt, 7,5 ECTS begrænset valgfrihed, 30 ECTS valgfrihed uden binding samt 30 ECTS speciale. Der redegøres for de fagelementer, der vil indgå i det samlede studieforløb. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011, s. 5ff) Studieforløbet vedtages endeligt den 13. maj 2011 (Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående redegørelse, at den nye tilrettelæggelse af uddannelsen vil sikre progressionen i uddannelsen. Således vurderer panelet, at der er progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet skriver om sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil: Den formelle udmøntning af studiets kompetencebeskrivelse varetages i den nuværende studieordning i høj grad af kurset Statistisk praksis der har følgende målbeskrivelse: At gennemføre den praktiske statistiske analyse af et konkret datasæt med en veldefineret underliggende videnskabelig problemstilling. Analysen formidles i en skriftlig rapport med særlig vægt på følgende: at beherske korrespondancen mellem den substantielle problemstillings begreber og den matematiske formalisering af disse at tilbageføre den formelle analyses konklusioner til udsagn om de substantielle sagsforhold, og at forholde sig aktivt og kritisk til disse konklusioner og de antagelser der ligger bag. (Dokumentationsrapport, s. 15) På baggrund af både de samlede læringsmål for de tre nuværende obligatoriske kurser og beskrivelserne af de kommende obligatoriske kurser, vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Det er på baggrund af institutionens redegørelse for frafald på kandidatuddannelsen i perioden (jf. tabellen nedenfor) akkrediteringspanelets vurdering, at frafaldet i et år er højere end frafaldet på hovedområdet på landsplan (landsgennemsnittet for TEK/NAT er for 2009: 15 %; 2008: 7 %; 2007: 7 %). 19

20 (Dokumentationsrapport, s. 15) Som det fremgår, dækker frafaldet dog kun over en enkelt studerende. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at frafaldet ikke er mere end 33 % højere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Af dokumentationsrapporten s. 16 fremgår det, at den overvejende prøveform på kandidatuddannelsen i statistik er løbende evaluering. Denne evalueringsform er kendetegnet ved at en række skriftlige aktiviteter undervejs i et kursusforløb (eventuelt i kombination med en større afsluttende aktivitet) sammenvægtes til en enkelt karakter. Universitetet skriver om valget af prøveformerne: det grundlæggende synspunkt er, at matematik og statistik bedst indøves gennem konstant selvstændig aktivitet, og den valgte evalueringsform skal så vidt muligt understøtte dette. De løbende skriftlige aktiviteter er velegnede til at afprøve tilegnelsen af de tekniske detaljer, der er så væsentlig en platform for arbejdet med relevant computersoftware. De større rapporter tester de studerendes overblik og selvstændighed, ligesom opgaverne tester de studerendes formidlingsevne. (Dokumentationsrapport, s. 16) Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er på baggrund af ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) akkrediteringspanelets vurdering, at det samlet set er sandsynliggjort, at de studerende på kandidatuddannelsen i statistik vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen på uddannelserne, og at universitetet har fokus på undervisernes pædagogiske kompetencer særligt i forbindelse med rekruttering. Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 16, at Det Naturvidenskabelige Fakultet som led i udviklingen af pædagogiske kompetencer i 2008/9 eksempelvis har fastlagt at alle adjunkter skal følge adjunktpædagogikum, og at der gennemføres pædagogiske kurser rettet mod instruktorer samt tematiske emnekurser vedrørende specialevejledning og e-learning (Dokumentationsrapport, s. 16). Videre fremgår det, at centrale aktiviteter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i 2009 inden for udvikling af undervisningsformer er: - Gennemførsel af 9 institutbaserede udviklingsprojekter med afsæt i pædagogiske temaer, der identificeres i forbindelse med de systematiske undervisningsevalueringer (der er afsat 700 konsulenttimer til understøttelse af institutternes udviklingsarbejde i 2009). - Udgivelse af nyhedsbreve, didaktiske vejledninger ("Didaktips") og afholdelse af seminarrækker med inspiration til ny pædagogik i undervisningen - Implementering af et nyt fælles learning management system i 2009 for alle uddannelser (Absalon). Akkrediteringspanelet er herudover opmærksomt på, at de undervisere, der underviser på engelsk, tilbydes sproglig kompetenceudvikling i regi af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Det Humanistiske Fakultet (Dokumentationsrapport, s.17). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf positivt, at de studerende på besøget gav udtryk for, at undervisernes engelsksproglige kompetencer generelt opleves som gode. 20

21 Af dokumentationsrapporten fremgår det, at samtlige kurser underkastes systematiske, elektroniske studenterevalueringer (Dokumentationsrapport, s. 17; bilag 11). Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid kritisk, at der i det standardiserede studenterevalueringsskema for obligatoriske blokkurser på NAT ikke indgår en fast kategori, som eksplicit adresserer undervisernes pædagogiske kompetencer. Således fremgik det også af mødet med de studerende, at evaluering af den pædagogiske afvikling af undervisningen i forbindelse med de elektroniske slutevalueringer alene foregår ved at de studerende benytter evalueringsskemaets rubrik 10, hvori der gives mulighed for at komme med Eventuelle forslag til forbedringer af kurset, andre kommentarer eller uddybning af din besvarelse ovenfor (bilag 11). Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at institutionen i nogen grad har sikret en systematisk indsamling af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der er etableret en fast procedure for at følge op på de studerendes kursusevalueringer. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at ansvaret for opfølgning på disse evalueringer er placeret hos undervisningsudvalget samt viceinstitutlederen for undervisning, der fortløbende forholder sig til evalueringernes resultater. Endvidere giver evalueringerne ( ) årligt anledning til udarbejdelse af interne evalueringsrapporter (bilag 15-16), hvori udvalget noterer hvilke kurser der i særlig grad har indeholdt succesfuld innovation (A-kategoriserede kurser) og hvilke kurser, der kræver videreudvikling inden næste udbud (C-kategoriserede kurser) (Dokumentationsrapport, s. 17). Et eksempel på sidstnævnte er ifølge dokumentationsrapporten det valgfri kursus Numeriske metoder for sædvanlige differentialligninger (NumSDL), som i det akademiske år 2008/09 fik meget dårlige evalueringsresultater navnlig målt på parametre om studentertilfredshed. Opfølgning herpå skete ved at undervisningsudvalget i samråd med forelæseren foretog en grundig analyse af kursets forhold, blandt andet gennem peer-review evaluering, og konkluderede: Som en direkte konsekvens af evalueringsresultaterne, og i samspil med en større studieordningsrevision, er hele kurset gentænkt inden næste gennemførelse i 2009/10. Pensumændringer er foretaget for at lægge yderligere vægt på den fundamentale numeriske analyse, og som konsekvens er kursets titel fremover NumIntro. Herudover er ugeplanen for kurset ændret for at imødekomme studerendes ønsker om mere hjælp til programmeringsopgaver (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående eksempel, at de studerende på mødet tilkendegav, at de har en klar oplevelse af, at der følges op på kursusevalueringerne. Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Vurderingen bygger særligt på universitetets redegørelse for de faciliteter, der aktuelt stilles til rådighed for de studerende ved Institut for Matematiske Fag, hvoraf det bl.a. fremgår, at de studerende tilbydes individuelle studiepladser, at alle studerende har egen computerkonto med rettigheder til gratis udskrivning, og at de studerende er sikret døgnadgang til instituttets bibliotek. Akkrediteringspanelet bemærker videre positivt, at de studerendes fysiske rammer vil blive væsentligt forbedret med nybyggeriet Niels Bohr Science Park (NBSP), som uddannelserne forventes at flytte til i 2015 (Dokumentationsrapport, s. 18). Studieophold i udlandet Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten samt uddannelsernes studieordning (bilag 7), at uddannelserne struktur understøtter de studerendes mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at Det Naturvidenskabelige Fakultet har udarbejdet fleksible meritprocedurer (bilag 8) for derved yderligere at understøtte de studerendes mulighed for at rejse ud. Akkrediteringspanelet er dog samtidig opmærksomt på, at det ifølge dokumentationsrapporten kun er meget få studerende, der benytter sig af muligheden for at lade et studieophold i udlandet indgå som en del af deres 21

22 uddannelse. Dette tilskrives ifølge universitetet det forhold, at der er begrænsede muligheder for at opnå økonomisk støtte (Dokumentationsrapport, s. 19). Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) Bilag 8: Meritprocedure for SCIENCE Bilag 11: Skabelon til fælles del af evalueringsskema Bilag 15: Evalueringsrapport 2008/2009 Bilag 16: Evalueringsrapport 2009/2010 Supplerende dokumentation modtaget den 24. februar 2011 Supplerende dokumentation modtaget den 4. maj

23 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser er beskrevet i et notat fra januar 2009 (Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). Det bemærkes, at det fremgår, at notatet ikke er udtømmende for det samlede arbejde med kvalitetssikring og udvikling af uddannelser på KU, og at det overordnede ansvar for kvalitetssikringen er placeret på fakulteterne (Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik, s. 5 og 2). Notatet gennemgår den overordnede ledelsesmæssige og organisatoriske struktur for kvalitetsarbejdet, tiltag på det centrale niveau samt enkelte udspecificerede krav til fakulteternes kvalitetsarbejde. Hvert fakultet skal som minimum udarbejde: generelle retningslinjer for fakultetets arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger procedurer for undervisningsevaluering af fag og kurser procedurer for evaluering af adjunktpædagogikum procedurer for inddragelse af aftagerpaneler procedurer for anvendelse af censorkorps (Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik, s. 5). På Det Naturvidenskabelige Fakultet indgår kvalitetssikring af uddannelser og undervisning, som et af de uddannelsesstrategiske indsatsområder, der er blevet formuleret for perioden Af bilag 9: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet fremgår de centrale områder i fakultetets kvalitetssikringsarbejde: Effektiv uddannelsesledelse, understøttende funktioner og systematisk ledelsesinformation Intern kommunikation og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og -udvikling Systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen Pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, udvikling og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer Undervisningsinfrastruktur og systemunderstøttelse (Bilag 9: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet ) Delmålene for hvert område er desuden uddybet f.eks. i forhold til hvordan de studerende inddrages i kvalitetssikringen på fakultets- og institutniveau. I samme bilag er der samtidig beskrevet delmål og -politikker for følgende uddannelsesstrategiske indsatsområder: Internationalisering Uddannelsesudbud Studieliv og -miljø Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Med udgangspunkt i Bilag 9: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet vurderes det, at kvalitetssikringspolitikken for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er udarbejdet som en del af de overordnede strategipapirer, som skal ses i forlængelse af universitetets samlede strategi og handleplan for perioden. 23

24 Endvidere vurderes fakultetet i nogen grad at have procedurer, der vil kunne sikre opfyldelse af kvalitetssikringspolitikkens enkelte politikmål. Således vurderes fakultetet at have procedurer for eksempelvis pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen samt systematisk ledelsesinformation. Mens det er uklart om og i hvilket omfang fakultetet har procedurer, som understøtter eksempelvis målet om effektiv uddannelsesledelse og inddragelsen af studerende og undervisere i kvalitetssikring og udvikling. På den baggrund vurderes KU SCIENCE at have en beskrevet kvalitetssikringspolitik, der på flere områder indeholder tilhørende procedurer. Ansvarsfordeling Selvom det fremgår af Københavns Universitets notat om kvalitetssikringspolitik, at ansvaret for kvalitetssikring af uddannelserne er placeret på fakulteterne, er der dog enkelte enheder på centralt niveau, som vurderes at bidrage til at sikre sammenhængen i kvalitetsarbejdet på tværs af fakulteterne: Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) rådgiver universitetets ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området: KUUR er sammensat af prorektor og 8 uddannelsesdekaner/studieleder (én fra hvert fakultet) samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes ca. 8 gange årligt og sekretariatsbetjenes af den centrale Uddannelsesservice. KUUR skal: o være forum for udveksling af best practises på tværs af fakulteter o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse o efter delegation fra Rektorat behandle og rådgive om konkrete temaer og emner (Bilag A: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Uddannelsesservice iværksatte projektet Fokus på undervisningsevaluering i 2008, som førte til udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevaluering og offentliggørelse heraf, som er nærmere beskrevet i Bilag 10: Procedurer for undervisningsevaluering. På Det Naturvidenskabelige Fakultet har dekanen delegeret ansvaret for uddannelsesområdet til prodekanen for uddannelse, som i dialog med institutledere, studieledere og -nævn har ansvaret for bl.a. uddannelsesstrategien. Det Naturvidenskabelige Fakultet har ét studienævn for bacheloruddannelser og ét for kandidatuddannelser, der varetager kvalitetssikringen af uddannelserne. Hver uddannelse har en studieleder, som i samarbejde med studienævnet har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen og eksaminer. Studienævnet godkender forslag fra studielederne om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler for det kommende semester. Institutledelserne har ansvaret for udbud og kvalitetssikring af undervisningen herunder intern kommunikation til undervisere og studerende, pædagogisk kompetenceudvikling, incitamenter til god undervisning og lokalt studiemiljø. Det vurderes, at KU SCIENCE på det overordnede niveau har en klar ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikringen. Det vurderes dog i mindre grad klart, hvorledes ansvarsfordelingen i forhold til at sikre kvalitetspolitikmålene effektiv uddannelsesledelse og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og udvikling er fordelt. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Det fremgår af Københavns Universitets notat om politik for kvalitetssikring af uddannelser, at fakulteterne som minimum skal udarbejde retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger. Endvidere fremgår doku- 24