Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet

Transkript

1

2

3

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 6 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 7 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for historiefaget Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for historiefaget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i historie består af: Kernefaglig ekspert Professor Jens E. Olesen, Ernst Moritz Arndt Universität, Greifswald Aftagerrepræsentant Kontorchef Ole Winther, Kulturarvsstyrelsen Studerende Stud.mag. Rune Møller Stahl, Idéhistorie, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. december Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 29. januar 2010 Sagsbehandling afsluttet 16. februar 2010 Bemærkninger Modtaget supplerende oplysninger vedrørende studiestruktur 11. januar

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes at opfylde akkrediteringskriterierne. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes at opfylde akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist Ikke Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist Ikke Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for bacheloruddannelsen Der er ingen valgfag på bacheloruddannelsen med historie som centralfag, hvorved kravet om minimum 10 ECTS-point valgfag ikke er opfyldt. Dimittender med kandidatuddannelsen i almen historie er ikke sikret at opfylde mindstekravene til undervisning i historie i gymnasiet. 6

10 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora (uddannelsen er placeret på universitetets samfundsvidenskabelige fakultet) Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 20 Kandidatuddannelsen: 14 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 67 Kandidatuddannelsen: 34 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 18 Kandidatuddannelsen: 13 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen: 14 7

11 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren kan inden for sit fagområde læse og tilegne sig tekster på dansk og akademisk engelsk tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde og uddrage det væsentlige af en videnskabelig tekst formidle en tilegnet viden på en velstruktureret måde og udtrykke sig mundtligt og skriftligt på dansk vurdere og sortere i store informationsmængder (kilder og litteratur) samarbejde med andre i en gruppe om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist ud fra viden om samfunds og kulturers forskellighed forstå og skabe forståelse for andre måder at indrette et samfund på end det danske samfund af i dag. Kompetencemål (faglige kompetencer): Herudover skal bacheloren kunne foretage analyser af forskellige former for politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold med anvendelse af historiefaglige metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser demonstrere evne til at analysere emner fra såvel nutidens Danmark som samfund og kulturer, der er forskellige herfra i tid og rum demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i både Danmarks og verdens historie demonstrere kendskab til andre videnskabelige teorier end de historiefaglige om kultur- og samfundsforhold, herunder økonomiske, politologiske og sociologiske teorier og begreber benytte relevante bibliografiske hjælpemidler og håndbøger, herunder forskellige IT-søgeredskaber. 8

12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil: Kandidaten kan inden for sit fagområde på grundlag af den danske og internationale videnskabelige litteratur inden for et felt danne sig et overblik over hovedtræk i en periodes historie eller de væsentligste problemstillinger inden for et emne formidle en tilegnet viden, relateret til bestemte målgrupper, på en velstruktureret måde på grundlag af en generel viden om historiske forhold og rutine i at tilegne sig viden om historiske forhold systematisk tilegne sig viden inden for ethvert historisk felt selvstændigt afgrænse problemstillinger og arbejde systematisk med at tilvejebringe ny viden selvstændigt tilrettelægge et undersøgelses- eller udredningsarbejde samarbejde med andre og bringe historiefaget i dialog med andre fagområder. Kompetencemål: Herudover kan kandidaten Faglige kompetencer: tage stilling til forskellige metoders og teoriers egnethed til at analysere politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, der er forskellige i tid og rum demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i både Danmarks historie og verdenshistorien og formidle denne viden på en systematisk og velstruktureret måde demonstrere evne til at forholde sig kritisk og nuanceret til den videnskabelige litteratur inden for et felt analysere en problemstilling i dybden rutinemæssigt benytte forskellige typer af danske og internationale bibliografiske søgemidler. Praktiske kompetencer: selvstændigt tilrettelægge og planlægge en historisk undersøgelse eller udredning og færdiggøre denne inden for en given tidsramme. 9

13 Bacheloruddannelsens struktur 10

14 Kandidatuddannelsens struktur 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Uddannelserne i historie har haft et tilknyttet aftagerpanel siden Der er i dokumentationsrapportens bilag 1 vedlagt referat af seneste møde, 4. maj Der afholdes et årligt møde i panelet, som har 10 eksterne medlemmer fra gymnasier, arkiver, et museum, kommuner og arbejdsmarkedsorganisationer. I dokumentationsrapporten beskrives med henvisning til mødereferater, hvordan diskussioner i aftagerpanelet har bidraget til udvikling af linjeprofilerne på kandidatuddannelsen i almen historie i 2008 og i 2007 indførelse af et nyt modul (flerfagligt projekt, modul 12) på kandidatuddannelsen i historie som centralt fag. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen løbende er i dialog med aftagerpanelet og at dialogen anvendes i udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Aftagere Uddannelserne har dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, blandt andet med gymnasier gennem sin medvirken i gennemførelse af en gymnasiepraktikordning på en række gymnasier (en ikke-meritgivende ordning for studerende med gymnasiefag) og med arkiver via dels kandidatstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb og via brug af eksterne undervisere fra arkiver (Dokumentationsrapporten s. 3) Dimittender/alumner Der er et nyligt etableret kandidatnetværk, som uddannelsen fremover vil benytte til dialog med dimittender, men endnu ikke har brugt. Universitetet gennemfører jævnligt kandidatundersøgelser og uddannelsen får derigennem viden om dimittenderne (Dokumentationsrapporten s. 3f, se også kriterium 2). På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der er etableret en løbende dialog i form af dimittendundersøgelser. Anvendelsen af dialogen er ikke fremgået. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 1 Aftagerpanelet 12

16 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen For hvert af årene var 97 % af bachelordimittenderne i beskæftigelse, under uddannelse eller i udlandet (Dokumentationsrapporten s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer at beskæftigelsesgraden er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Beskæftigelsen for dimittender fra kandidatuddannelserne adskiller sig i et enkelt af årene væsentligt fra landsplantallene for hovedområdet her illustreret med en tabel fra Dokumentationsrapporten s.5: Til tallet for 2005 bemærkes, at populationen er 26 personer. Universitetet har iværksat tiltag på uddannelsen for at bedre beskæftigelsessituationen for kandidatdimittender. Jf. kriterium 1 er uddannelsen på baggrund af blandt andet dialog med aftagerpanelet søgt gjort mere erhvervsrelevant i lyset af det begrænsede arbejdsmarked for historiekandidater i regionen. Et af tiltagene, indførelse af studiepraktik, viser sig i en analyse fra universitetets karrierecenter entydigt at være stærkt medvirkende årsag til beskæftigelse efter (...) studiet. (Dokumentationsrapporten s. 5) Universitetet har viden om relevant beskæftigelse fra dimittendundersøgelser. Data derfra viser en spredning over sektorer, lønspredning og typiske jobfunktioner, hvor de hyppigste er: - Rådgivning/vejledning (51 %) - Analyse og/eller evaluering (50 %) - Administration og sekretariatsfunktioner (47 %) - Uddannelses- og undervisningsopgaver (45 %) - Kunde-/borgerservice (33 %) - Projektledelse (33 %) - Udviklingsopgaver (31 %) - Strategisk kommunikation og formidling (29 %) - Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) (29 %) (Dokumentationsrapport s. 6) Endelig nævnes fra dimittendundersøgelsen, at 85 % af de adspurgte oplever at de i deres daglige arbejde gør brug af de faglige/generelle kompetencer, de har opnået gennem uddannelsen. (Dokumentationsrapport s. 6) 13

17 På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet at den relevante beskæftigelse i nogen grad er, og at universitetet har iværksat tiltag for at imødegå den med beskæftigelsetallet for 2005 ikke entydigt beskæftigelsesgrad. Det bemærkes at tallene for de øvrige år er på niveau med landsplantallene. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 2 Kandidat- og Aftagerundersøgelsen,

18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder I dokumentationsrapporten (s. 7ff) er der opstillet skemaer, hvor alle moduler på historieuddannelserne er oplistet med angivelse af, hvem der er fagansvarlig, og hvilke forskningsområder der ligger bag modulet. Eksempelvis modulet Videnskabsteori og metode (alle moduler er beskrevet på tilsvarende vis i dokumentationsrapporten): (Dokumentationsrapporten s. 8) I bilag 3 til dokumentationsrapporten er cv er med publikationslister for de fagansvarlige vedlagt. På baggrund af den samlede oversigt over moduler og fagansvarlige samt disses forskning, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens fagområder er dækket af forskning i de forskningsmiljøer, som de fagansvarlige er tilknyttet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål I dokumentationsrapporten (s. 10ff) er der opstillet skemaer, hvor kompetenceprofilerne for historieuddannelserne er oplistet, sidestillet med titlerne på uddannelsernes moduler, således at det fremgår hvilke moduler der understøtter de enkelte elementer i kompetenceprofilen, Eksempelvis videnselementer i kandidatuddannelsernes kompetenceprofil: 15

19 (Dokumentationsrapporten s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kompetenceprofilen er understøttet af fagelementernes læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen De studerende får viden om fagområdets teorier og metoder i semester gennemføres et dybtgående seminar med indlagte øvelsesopgaver i historisk metode og historiske teoridannelser (videnskabsteori og historiografi). På 5. semester (Almen Historie) introduceres supplerende metodefag: Dokumenthåndtering (arkivkundskab), der er obligatorisk, samt historisk sociologi og kulturhistorie. Og endelig får de studerende på 6. semester (Almen Historie) viden om teoridannelser inden for området Brug af historien. Færdigheder i at vurdere og anvende historiefagets teorier og metoder opøves gennem projektarbejdet i semester. I projektarbejdet skal de studerende under vejledning selv afgrænse en problemstilling, tage stilling til metode, søge og udvælge kilder og litteratur, samt tolke og anvende forskellige typer af kilder og forskningslitteratur til at belyse problemstillingen. (Dokumentationsrapporten s. 14) På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dokumentationen beskriver, hvordan de studerende opnår viden om fagområdet og metoderne i moduler i de forskellige varianter af kandidatuddannelser i historie. Derudover udpeges specialet som det modul, hvor de studerende særligt udvikler og demonstrerer forskningsmetodiske færdigheder. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og forskningsmetodiske færdigheder. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 3 CV og publikationsliste for fagansvarlige og forskere på Historiestudiet 16

20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Dokumentationsrapporten henviser til skemaet under kriterium 3, der opregner de fagansvarlige, der også er tilrettelæggere og undervisere. Det fremgår af CV erne, at alle tilrettelæggere er VIP er (evt. i samarbejde med DVIP er), og det vurderes, at de er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP (Dokumentationsrapporten s. 16) Akkrediteringspanelet bemærker, at tabellen ikke skelner mellem bachelor- og kandidatuddannelserne samt at universitetet bemærker at tallene ikke dækker bacheloruddannelsens første år, da den udgøres af et tværgående basisår. Da populationerne er små, vurderer akkrediteringspanelet at disse forbehold er af mindre betydning, og at forholdet mellem antal studerende og VIP sandsynliggør at de studerende kan have tæt kontakt til forskningsmiljøet. VIP/DVIP-ratio Jævnfør ovenstående tabel 4.1 er VIP/DVIP-ratioen 3,98 (på basisåret: 4,05) mens den på landsplan inden for hovedområdet er 2,57. Universitetet har beskrevet, at en stor del de DVIP er der underviser kommer fra eksterne forskningsinstitutioner eller på anden vis er forskningsaktive Akkrediteringspanelet vurderer, at VIP-dækningen er og at det sikres at DVIPundervisningen er forskningsbaseret. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

21 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Dokumentationen beskriver at forskningsmiljøet bag uddannelsen er forankret på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold. Inden for dette institut gør uddannelsen brug af forskere fra fire grupperinger: Cultural Encounters in Pre-modern Societies (CEPS), Contemporary History of Democracy and Democratization (CHI), Culture, Communication and Globalisation (CCG) og Center for Comparative Integration Studies (CCIS). Af bilag 5 fremgår grupperingernes forskningsproduktion i nøgletal, samlet opgøres det således (det bemærkes at tal for 2009 ikke kan være dækkende, da året ikke er slut på ansøgningstidspunktet): Antal peer-review-artikler: Antal forskningspublikationer i alt: På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet har dokumenteret tilstrækkeligt høj kvalitet, idet det bemærkes at publiceringstraditionen inden for fagområdet i mindre grad vægter peerreview-artikler. Forskningsmiljøets internationale samarbejde De ovennævnte forskningsgrupperingers involvering i forskellige internationale forskningssamarbejder beskrives nærmere i dokumentationsrapporten (s. 20 f). Samlet opsummeres deres engagement i denne tabel (s. 21): På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har internationalt samarbejde i omfang. 18

22 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5 Publikationsudtræk fra VBN 19

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Dokumentationsrapportens beskrivelse af strukturen tager udgangspunkt i Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Basisår og Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie. I bilag 4 er yderligere vedlagt de nugældende studieordninger. Heraf fremgår det, at uddannelsen begynder med en bred samfundsvidenskabelig introduktion og derefter bliver mere specifikt historiefaglig. Det gennemgående træk ved uddannelsen er at den hvert semester består af et projekt og en række kursuselementer i teori og metode. Derudover er der bestemmelser for spredningskrav til projekternes indhold. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen, at der er sammenhæng i uddannelsen og at den er tilpasset adgangskravene. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dokumentationsrapportens beskrivelse af strukturen tager udgangspunkt i Studieordning for Kandidatuddannelse med Historie som centralfag og Studieordning for Kandidatuddannelse i Almen Historie. Der er således to forskellige kandidatuddannelser, hvoraf den ene har en traditionel struktur for gymnasielæreruddannelser med plads til et tilvalgsfag. Den anden kandidatuddannelse har struktur som en traditionel etfags-kandidatuddannelse med det yderligere træk at der er tre forskellige linjer på uddannelsen, henholdsvis Almen historie, Kulturformidling og Informationsfovaltning. Af studieordningerne fremgår det, at uddannelsen med historie som centralfag (gymnasielærer), men ikke uddannelsen i almen historie indeholder en bestemmelse om spredningskrav til projekterne. Centralfagsuddannelsen indledes med to teoretiske kurser på 8. semester og efterfølges derpå af to projektarbejdsforløb med tilhørende seminarer og afsluttes med specialet: 20

24 Almen historie-uddannelsen består af tre helt separate specialiseringer uden overlap i det første år. Tredje semester på uddannelsen er valgfrit for alle specialiseringer og til sidst er der specialet. På almen historielinjen er hvert af de første semestre udfyldt af et enkelt projektmodul, mens de to andre specialiseringer har både teoretiske kurser og projekter: Akkrediteringspanelet vurderer at denne forskel er begrundet i sammenhængen mellem linjespecialiseringen og den adgangsgivende eksamen, hvor historiespecialiseringen i almen historie primært bygger videre i højden på kvalifikationer fra bacheloruddannelsen, mens de to andre linjer også bygger videre i bredden, hvorfor de i højere grad har behov for at supplere projektarbejdet med teoretiske moduler. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsen i de fire varianter er sammenhængende og understøtter kompetenceprofilen, samt at den er tilpasset adgangskravene. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Frafaldet på landsplan inden for humaniora lå på 37 % i gennemsnit for årene , mens førsteårsfraldet var 23 %. På historieuddannelsen så tallene således ud (opgjort efter optagelsesår): (Dokumentationsrapporten s. 29) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund at frafaldet på uddannelsen er på niveau med landsplantallet for humaniora, med undtagelse af det samlede frafald for årgang 2002 (svarende til opgørelsesåret 2006). Panelet bemærker at tendensen i de oplyste tal er faldende. På besøget blev frafaldstallene drøftet med studerende og ledelse, der oplyste at især en eksamen i videnskabsteori og metode tidligere har givet problemer. I samråd med studerende har ledelsen sat ind med en revision af fagets pædagogiske tilrettelæggelse, så det ikke længere bliver en uintenderet stopklods for studerende. Revisionen af faget har ændret undervisningsformen og efter det oplyste (på mødet med ledelsen) haft en positiv effekt på de studerendes forberedelsesgrad til faget. Supplerende oplyste ledelsen, at den ændrede eksamensbekendtgørelse med regler om hurtig reeksamen også har haft en positiv effekt på reduktion af frafaldet. 21

25 Gælder kun for kandidatuddannelsen Frafaldet på landsplan inden for humaniora lå på 15 % i gennemsnit for årene På historieuddannelsen så tallene således ud (opgjort efter optagelsesår): (Dokumentationsrapporten s. 30) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund at frafaldet på uddannelsen er på niveau med landsplantallet for humaniora. I et enkelt år, 2004 (svarende til opgørelsesåret 2007), er tallet markant højere end landsgennemsnittet, men der er tale om små populationer på de enkelte år. Opgør man i stedet gennemsnittet for de tre opgjorte år, for derved at øge populationen, ses et frafald på præcis 15 %, svarende til landsplantallet.. Studieprogression (Dokumentationsrapporten s. 30) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de oplyste tal at studieprogressionen på uddannelserne er. Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne inddrager praksis på forskellige måder. På begge niveauer nævnes det projektbaserede arbejde som et element i uddannelserne der giver mulighed for at inddrage praksis og arbejde på praksisnære måder. På bacheloruddannelsen er der dertil mulighed for at de studerende kan tage et kortvarigt ikke-meriterende praktikophold på et gymnasium. På kandidatuddannelsen i almen historie er der afsat et semester til projektorienteret forløb og de to specialiserede linjer gennemføres i nært samarbejde med aktører fra praksisfeltet. (Dokumentationsrapporten s. 3 og s. 31f) Internationalt studiemiljø Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen formelt giver mulighed for at studerende kan tage elementer af deres uddannelse i udlandet, men at det i praksis er ret vanskeligt på grund af fordelingen af ECTS-point på fagelementerne på uddannelsen. Dokumentationen nævner således også, at [s]tudienævnet ser gerne, at studerende deltager i et internationalt studiemiljø, og nævnets praksis med hensyn til forhåndsmerit til studier i udlandet er relativt liberal. Kun en enkelt studerende på bacheloruddannelsen har søgt (og fået) forhåndsmerit. (Dokumentationsrapporten s. 32). 22

26 Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver mulighed for at studerende kan tage elementer af deres uddannelse i udlandet. Specielt uddannelsen i almen historie, der har et frit semester, giver god mulighed for det. Dokumentationen nævner da også, at 8 studerende har været på udlandsophold i de seneste tre studieår (Dokumentationsrapporten s. 32). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3 og s

27 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Uddannelsen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem kurser, forelæsninger eller seminarer, øvelser og problemorienteret projektarbejde. (Dokumentationsrapporten s. 33) Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentationsrapporten redegør overordnet for de forskellige undervisningsformers styrker til at fremme kvalifikationer, og beskriver hvordan den pædagogiske tilrettelæggelse af modulerne tager højde for læringsmålene, fx: Det pædagogiske og didaktiske formål med seminarerne er, at de studerende lærer at forholde sig aktivt til teorier og metoder og således opbygger færdigheder i at forholde sig kritisk til den videnskabelige litteratur og tage stilling til forskellige metoders egnethed til at analysere historiske forandringsprocesser. Både i metode- og periodeundervisningen skal de studerende holde mundtlige oplæg, hvilket dels giver træning i at uddrage det væsentlige af en tekst og forholde sig til den i relation til en problemstilling, dels opøver den mundtlige formidlingsevne. Statusseminarerne foregår på baggrund af både skriftlige og mundtlige oplæg om projektet fra de studerende, samt mundtlige kommentarer fra medstuderende. (Dokumentationsrapporten s. 33) Prøveformer Der anvendes i hovedsagen to prøveformer: For det første skriftlige prøver, der har til formål at udprøve de studerendes viden om og forståelse for de lange linjer i den historiske udvikling og centrale faglige problemstillinger i forskellige historiske perioder, samt færdigheder i at uddrage det væsentlige af en videnskabelig tekst og forholde sig kritisk og nuanceret til videnskabelig litteratur. (...) For det andet mundtlige evalueringer på baggrund af en projektrapport, udarbejdet som afslutning på periodeundervisningen. (...) Denne prøveform gør det muligt at afprøve de studerendes viden i dybden samtidig med, at den viser, i hvor høj grad de studerende har opnået færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge en videnskabelig undersøgelse og færdiggøre den inden for en given tidsramme, til at vurdere og udvælge relevante teorier og metoder, kilder og litteratur, til at afgrænse en problemstilling og analysere den med anvendelse af metoder og teorier, samt til at samarbejde med andre og formidle forskningsbaseret viden på et professionelt niveau. (Dokumentationsrapporten s. 34f) På baggrund af ovenstående redegørelse, vurderer akkrediteringspanelet, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil? Undervisernes pædagogiske kompetencer 24