Skatteministeriet Att.: Skatteminister Karsten Lauritzen Nicolai Eigtveds Gade København K. Kære Skatteminister Karsten Lauritzen

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 18 Offentligt 8. oktober 2018 Skatteministeriet Att.: Skatteminister Karsten Lauritzen Nicolai Eigtveds Gade København K Kære Skatteminister Karsten Lauritzen På vegne af brancheorganisationen DANSKE TEGL sender vi hermed en officiel henvendelse og anmodning om, at afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer, herunder særligt den nuværende fortolkning, bliver udvidet i sin rækkevidde, sådan at den danske definition på mineralogiske processer bliver i overensstemmelse med vores nabolandes. Dette vil resultere i, at danske teglværkers konkurrencesituation i højere grad "kommer på niveau" med konkurrencesituationen for teglværker i vores nabolande, som er danske teglværkers umiddelbare konkurrencemarkeder. 1 EXECUTIVE SUMMARY Muligheden for afgiftsfritagelse af mineralogiske processer fremgår af energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b, og denne bestemmelse er implementeret i flere EU-lande, om end den er implementeret på forskellige måder. Vores undersøgelser og sammenligninger mellem afgiftslovgivningen i forhold til mineralogiske processer i Danmark, Tyskland og Holland viser med al tydelighed, at afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer i Danmark er mere snæver og restriktiv sammenlignet med Tyskland og Holland. Som følge heraf er danske teglværkers afgiftsbelastning i Danmark henholdsvis ca. 7 gange og ca. 62 gange højere end i henholdsvis Tyskland og Holland. Denne markante og skævvridende forskel er en direkte følge af den snævre fortolkning af mineralogiske processer, som er indført i den danske afgiftslovgivning, og som praktiseres af Skattestyrelsen (tidligere SKAT). Forskellen kan minimeres kraftigt udelukkende ved en mere vid og mere EU-konform fortolkning af mineralogiske processer. Såfremt teglværkernes energiforbrug til tørrekamrene bliver kvalificeret som mineralogisk proces på lige fod med energiforbruget til brænding, og det derved sikres, at den danske fortolkning sidestilles med fortolkningen i såvel Tyskland som Holland, vil gasafgiftsbelastningen for et

2 gennemsnitligt teglværk i Danmark blive nedsat væsentligt. Derved vil et teglværk i Danmark kun betale ca. 2 gange mere i gasafgift end et teglværk i Tyskland og ca. 16 gange mere end et teglværk i Holland. Vi foreslår derfor, at Skatteministeren på vegne af Regeringen foreslår en lovændring af bl.a. gasafgiftslovens 10 d, stk. 4, sådan at afgiftsfritagelsen i forhold til mineralogiske processer bliver mere EU-konform og i overensstemmelse med de afgiftsregler, som er gældende i vores nabolande, der er de umiddelbare konkurrencemarkeder for danske teglværker. Alternativt vil vi foreslå, at fortolkningen af mineralogisk proces bliver præciseret i et styresignal, bl.a. på baggrund af SKM LSR og en mere EU-konform fortolkning, med inspiration fra den måde, som energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b er implementeret i henholdsvis Tyskland og Holland. Det er vores vurdering, at en lovændring eller en præcisering af fortolkningen af mineralogisk proces kun vil give anledning til et provenutab på ca kr. pr. år, jf. de angivne benchmark-tal for et gennemsnitligt teglværk og antallet af teglværk i Danmark. 2 BESKRIVELSE AF DANSKE TEGL DANSKE TEGL (tidligere Kalk- og Teglværksforeningen af 1893) repræsenterer teglværker og producenter af mørtel i Danmark. Sekretariatet ledes af administrerende direktør Gitte Krusholm Nielsen, og bestyrelsen består af repræsentanter fra 6 medlemsvirksomheder, med Andreas Christensen, administrerende direktør fra Vesterled Teglværk, i spidsen som formand. DANSKE TEGL har i alt 30 medlemsvirksomheder, heraf 15 teglværker. I de 15 teglværker er der samlet beskæftiget 808 ansatte, jf. egne statistikker. 3 MURSTENSPRODUKTION I DANMARK 3.1 Baggrund Den danske murværkstradition kan dateres tilbage til omkring år 1000, og mursten har været et vigtigt byggemateriale i hundreder af år. Murstensproduktionen i Danmark er den samme som i andre EUlande, og i forbindelse med produktionen af mursten er det altafgørende med en kontrolleret tørreproces, sådan at der ikke opstår skader på den brændte mursten. Tørringsprocessen er af afgørende betydning for slutproduktet. Danske teglværker anvender primært naturgas. Nogle teglværker anvender dog også kul som ekstra brændsel til ovnene for farvning af mursten. Danske teglværker er i direkte konkurrence med udenlandske teglværker, hvorfor de enkelte landes rammevilkår er af stor betydning for konkurrenceevnen. Teglværksproduktion er en energikrævende 2

3 produktion, hvorfor energiomkostninger herunder omkostningerne til energiafgifter udgør en stor del af teglværkernes produktionsomkostninger. De enkelte landes regler omkring energiafgifter og mulighed for godtgørelse heraf er derfor særligt vigtige rammevilkår. Derudover er danske teglværker oftest geografisk placeret i tyndt befolkede områder, hvor teglværket er en vigtig arbejdsplads for lokalområdet. Rammevilkårene får derfor også betydning for væksten, fremdriften og befolkningen i lokalområdet. 3.2 Beskrivelse af produktionsprocessen Nedenfor er et procesdiagram, hvor produktionen af mursten er illustreret: De enkelte delprocesser består af følgende steps: (i) Leret bliver gravet op og lagret, indtil det skal anvendes. Leret anvendes først i den videre proces, når det har sat sig. (ii) Herefter bliver leret forarbejdet og blandet via knusning og valsning, og tilslag bliver tilsat, såsom sand, hydratkalk og savsmuld, inden at processen fortsætter. (iii) Lermassen bliver varmet op, formet og evt. coated/malet. Opvarmningen er et nødvendigt led i processen, da denne bidrager til at skabe plasticitet i leret, sådan at det bliver formbart og kan give sig. Opvarmning er derved en forudsætning for, at stenene kan formes, og for at sikre, at stenene ikke revner og bliver uanvendelige i den videre proces. (iv) De formede sten føres til tørrekamrene, hvor vand tørres væk for at undgå, at stenene revner, når de kommer i ovnen. Som tidligere nævnt er tørreprocessen en vigtig og helt afgørende proces. Efter tørring står stenene på et såkaldt tørrespor, inden de kommer i ovnene til brænding. På tørresporet holdes stenene varme og vandfri, ofte ved hjælp af overskudsvarme fra ovnen. 3

4 (v) Stenene føres i ovnen til brænding, hvilket sker ved hjælp af topbrændere og sidebrændere, hvor der anvendes naturgas. Brændingen sker ved omkring o C. (vi) Herefter er stenene klar til pakning og emballering. 3.3 Beskrivelse af energiforbrug Der udarbejdes benchmarkanalyser for branchen, og på baggrund af disse kan et gennemsnitligt teglværk beskrives med følgende nøgletal: Årlig produktion = tons Samlet forbrug af naturgas på m3, svarende til MWh, som fordeler sig på følgende måde: Anvendelse/proces Energiforbrug %-del af samlet energiforbrug Damp til opvarmning af leret 385 MWh 1,4 % Tørring af mursten i tørrekamre MWh 19,3 % Brænding af mursten i ovnene MWh 78,9 % Andet, herunder rumopvarmning 112 MWh 0,4 % Som det fremgår af ovenstående, bliver langt hovedparten af teglværkernes energiforbrug anvendt i selve brændeprocessen i ovnene. Ca. 20 % af det samlede energiforbrug bliver anvendt til tørring af murstenene i tørrekamrene for at borttørre vand med henblik på at sikre, at stenene ikke revner i forbindelse med selve brændeprocessen i ovnene. En meget lille del af energiforbruget bliver anvendt til forudgående procestrin, hjælpeprocesser og rumopvarmning mv. 4 TEGLVÆRKERS AFGIFTSBELASTNING 4.1 Danmark Udgangspunktet i dansk afgiftslovgivning er, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse af energiforbrug anvendt til procesformål. Ved beregning af afgiftsgodtgørelsen skal der tages højde for en procesafgift, som i 2018 udgør 8,1% (4,5 kr. pr. GJ). Der er dog visse energiforbrug, herunder energiforbrug til mineralogiske processer, hvoraf momsregistrerede virksomheder kan blive fritaget for betaling af procesafgiften og derved reelt opnå 100 % afgiftsgodtgørelse, jf. energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4 og gasafgiftslovens 10 d, stk. 4. 4

5 Momsregistrerede virksomheder kan ikke opnå nogen afgiftsgodtgørelse af energiforbrug anvendt til rumopvarmning og varmt vand, medmindre der findes en særlig undtagelsesbestemmelse i afgiftslovgivningen. Der findes ikke en sådan i afgiftslovgivningen, der gælder for teglværker. Afgiftslovgivningen og ikke mindst Skattestyrelsens fortolkning heraf i forhold til teglværkers energiforbrug betyder, at det udelukkende er energiforbruget til selve brændeprocessen i ovnene, der bliver kvalificeret som mineralogisk proces med ret til 100 % afgiftsgodtgørelse. Øvrige energiforbrug til procesformål anses for almindelig proces, hvoraf teglværkerne skal betale procesafgift. Dette betyder, at et gennemsnitligt teglværk samlet betaler kr. i ikke-godtgørelsesberettiget gasafgift baseret på de angivne benchmarktal samt afgifts- og godtgørelsessatser for Se appendix 1 for en nærmere beregning. 4.2 Regler i andre EU-lande Via vores internationale netværk har vi fået indsigt i, om og i givet fald hvordan energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b er implementeret i to udvalgte EU-lande Tyskland og Holland, som kan karakteriseres som danske teglværkers umiddelbare konkurrencemarkeder Tyskland Fra vores netværk i Tyskland bekræftes det, at Tyskland har indført en 100 % afgiftsfritagelse for energiforbrug til mineralogiske processer. I den tyske afgiftslovgivning er mineralogiske processer nærmere defineret som bestemte termiske produktionssteps, som bl.a. dækker over tørring, brænding, smeltning, opvarmning og sintring. Den tyske implementering af energibeskatningsdirektivets mulighed for 100 % afgiftsfritagelse for mineralogiske processer dækker derved både tørring i tørrekamre og brænding i ovnene, hvilket betyder, at den tyske implementering er mere vidtrækkende end den danske implementering. Derudover har tyske virksomheder yderligere to muligheder for at opnå afgiftsgodtgørelse dels som en almindelig produktionsvirksomhed, hvor der kan opnås ca. 25 % afgiftsgodtgørelse af al energiforbrug, også af energi anvendt til rumopvarmning mv. og dels en særlig afgiftsgodtgørelse afhængigt af virksomhedens pensionsindbetalinger i forhold til den samlede afgiftsbelastning. Når de beskrevne muligheder for afgiftsgodtgørelse, med undtagelse af den sidstnævnte, og de tyske afgiftssatser på naturgas tages i betragtning, så betaler et gennemsnitligt teglværk samlet kr. (2.048 euro) i ikke-godtgørelsesberettiget gasafgift baseret på de angivne benchmarktal. Se appendix 1 for en nærmere beregning Holland Fra vores netværk i Holland bekræftes det, at Holland har indført en 100 % afgiftsfritagelse for energiforbrug til mineralogiske processer. Det skal bemærkes, at afgiftsfritagelsen er implementeret i hollandsk lovgivning med virkning fra 1. januar 2017, og der er derfor tale om forholdsvis ny lovgivning, hvorfor 5

6 der p.t. ikke findes nogen fortolkningsbidrag i form af afgørelser fra de hollandske skattemyndigheder mv. Afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer gælder for naturgas anvendt direkte til produktion af de i lovgivningen nævnte produkter, herunder produktionen af mursten. Ud fra en umiddelbar fortolkning af den hollandske lovgivning gælder afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer derfor alle produktionssteps, både de forudgående før tørring, selve tørringen og den afsluttende brænding. Den hollandske implementering er derved den mest vidtrækkende sammenlignet med implementeringen i Danmark og i Tyskland. Når den beskrevne mulighed for afgiftsgodtgørelse og den hollandske afgiftssats på naturgas tages i betragtning, så betaler et gennemsnitligt teglværk samlet kr. (240 euro) i ikke-godtgørelsesberettiget gasafgift baseret på de angivne benchmarktal. Se appendix 1 for en nærmere beregning. 4.3 Sammenligning mellem Danmark, Tyskland og Holland Som det fremgår af ovenstående beskrivelser af måden, hvorpå muligheden for 100 % afgiftsfritagelse på mineralogiske processer i energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b er implementeret, så er der store forskelle landene imellem. Holland har den mest vidtrækkende implementering, mens Danmark har den mest snævre implementering. Implementeringen i Tyskland dækker over de mest energiforbrugende processer, mens de forudgående produktionssteps skal håndteres som almindelig proces. Når der så samtidig tages højde for forskellene i afgiftssatser og de øvrige godtgørelsesregler, så er det tydeligt, at de danske teglværker stilles dårligere end teglværker i Tyskland og i Holland, hvilket er skadeligt for danske teglværkers konkurrenceevne. Som det ses af nedenstående oversigt over afgiftsbelastning i DKK og de beregnede indekstal, så betaler et teglværk i Danmark ca. 7 gange mere i gasafgift end et teglværk i Tyskland, og ca. 62 gange mere end et teglværk i Holland. Gasafgiftsbelastning Danmark Tyskland Holland Dampproduktion (forudgående processer) DKK DKK 0 DKK Tørring i tørrekamre DKK 0 DKK 0 DKK Brænding i ovnene 0 DKK 0 DKK 0 DKK Andet forbrug, herunder rumopvarmning DKK DKK DKK Samlet afgiftsbelastning DKK DKK DKK Indekstal, nuværende fortolkning 100,0 13,4 1,6 6

7 Indekstal ved ændret fortolkning af mineralogisk proces i Danmark 100,0 53,4 6,3 Denne markante og skævvridende forskel er en direkte følge af den snævre fortolkning af mineralogiske processer, som er indført i den danske afgiftslovgivning, og som praktiseres af Skattestyrelsen. Forskellen kan minimeres kraftigt udelukkende ved en mere vid og mere EU-konform fortolkning af mineralogiske processer, sådan at også energiforbruget til teglværkernes tørrekamre anses for at være mineralogisk proces med ret til 100 % afgiftsgodtgørelse. Såfremt teglværkernes energiforbrug til tørrekamrene bliver kvalificeret som mineralogisk proces, og det derved sikres, at den danske fortolkning sidestilles med fortolkningen i såvel Tyskland som Holland, vil gasafgiftsbelastningen for et gennemsnitligt teglværk i Danmark blive nedsat væsentligt fra kr. til kr. Derved vil et teglværk i Danmark kun betale ca. 2 gange mere i gasafgift end et teglværk i Tyskland, og ca. 16 gange mere end et teglværk i Holland. Det skal bemærkes, at disse forskelle skyldes andre forhold end definitionen på mineralogiske processer, f.eks. den afgiftsmæssige håndtering af rumopvarmning, gældende afgiftssatser samt de generelle muligheder for afgiftsgodtgørelse. 5 INDFØRELSE AF MINERALOGISK PROCES I AFGIFTSLOVGIVNINGEN Procesafgiften på almindeligt procesforbrug og fritagelsen herfor (dvs. 100 % afgiftsgodtgørelse) på energiforbrug til mineralogiske processer blev indført ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, som en del af Forårspakke 2.0, med virkning fra 1. januar Lovhjemlen til 100 % gasafgiftsgodtgørelse af gasforbrug til mineralogiske processer fremgår af gasafgiftslovens 10 d, stk. 4: Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter 10 a gælder ikke for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Yderligere fremgår det af stk. 5 i samme bestemmelse, at det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmen eller varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. 5.1 Forårspakke 2.0 Formålet med Forårspakke 2.0 var en justering af afgiftssystemet, sådan at det skulle blive dyrere at forbruge energi for de personer og erhverv, der forurener meget og bruger megen energi, og omvendt skulle de, der passer på miljøet og klimaet, belønnes. 7

8 Derfor blev det bl.a. foreslået at indføre den såkaldte procesafgift, hvilket betød en ændring for virksomhederne fra at modtage 100 % afgiftsgodtgørelse af energi til procesformål til at modtage en delvis afgiftsgodtgørelse. Samtidig med denne justering blev det også foreslået at fritage visse processer fra betaling af denne procesafgift, da denne produktion ellers var i risikozonen for at flytte til lande med en mere lempelig regulering. Derfor foreslås det at friholde mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer mv. i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv. Den politiske intention var derfor at sikre, at meget energikrævende produktioner som f.eks. produktion af mursten og produktion af cement ikke flyttede til lande med en mere lempelig regulering, men i stedet blev fastholdt i Danmark, særligt med henblik på at fastholde industrivirksomheder og arbejdspladser i Danmark. 5.2 Definition på mineralogisk proces Det fremgår af lovforslaget (L207), at mineralogiske processer er beskrevet i en liste over processer i et EU-direktiv, med henvisning til NACE-nomenklaturen. Mineralogiske processer omfatter fremstilling mv. af følgende (medtaget udsnit af listen i de almindelige bemærkninger i L207 med relevans for teglværkerne i Danmark): (i) Keramiske teglsten og gulvfliser (ii) Mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler Mineraler og mineralogi I videnskabelig forstand er mineraler naturligt forekommende faste stoffer, der har en veldefineret kemisk sammensætning, og hvis kemiske bestanddele er ordnet regelmæssigt i en krystalstruktur. Mineralogi er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer og fysiske, herunder optiske, egenskaber for mineraler. En mineralogisk proces kan defineres som en proces, hvor der sker kemiske eller fysiske ændringer af mineraler, som f.eks. ler i forbindelse med produktionen af mursten, hvor leret gennemgår forskellige kemiske og fysiske ændringer i processen fra opgravning til det færdige slutprodukt i form af en mursten. I den mineralogiske proces bliver der tilsat forskellige materialekomponenter, herunder også vand, ligesom at der i den mineralogiske proces bliver tilført energi på forskellig vis (f.eks. damp og varme). Alle former for ændringer af mineralers kemiske og fysiske sammensætning er at betragte som mineralogiske processer. I forhold til mineralogiske processer er det Skattestyrelsens opfattelse, at hvis der er tale om en reversibel proces, så er der ikke sket en kemisk eller fysisk ændring af mineralernes sammensætning. Hertil 8

9 skal det bemærkes, at en reversibel proces er karakteriseret ved at være en kemisk reaktion, der resulterer i en kemisk ligevægt mellem reaktanter og produkter, dvs. at reaktionen kan foregå begge veje. Det er vores klare opfattelse, at ingen af de beskrevne processer i murstensproduktion, jf. afsnit 3.2, er reversible processer. I nærværende henvendelse er der særligt fokus på tørreprocessen, og heller ikke denne proces er reversibel, idet det ikke er muligt at tilføje den eksakt samme mængde vand til stenene, som er fjernet i forbindelse med tørreprocessen, og derved stå med den samme sten som før tørreprocessen. Det er derfor vores opfattelse, at der i forbindelse med tørreprocessen sker en fysisk ændring af stenene Lovforslagets indhold Definitionen på mineralogisk proces i dansk afgiftslovgivning fremgår af selve lovteksten, men i ligeså høj grad også af Skatteministeriets bemærkninger til de modtagne høringssvar i forbindelse med høringsprocessen. En gruppe af mineralogiske virksomheder har indsendt et høringssvar, og hertil bemærker Skatteministeriet bl.a. følgende i forhold til definitionen af mineralogiske processer og overensstemmelse med Energibeskatningsdirektivet: Efter lovforslaget fritages mineralogiske processer for afgifter i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet. Det er Skatteministeriets vurdering, at forslagets afgrænsning af fritagelsen er rimelig og forsvarlig. Sverige har fritaget mineralogiske processer m.v. for afgifter. Lovforslagets definition af afgiftsfrie mineralogiske processer m.v. er meget tæt på de svenske definitioner. Efter Skatteministeriets vurdering er der generelt tale om praktisk anvendelige definitioner. Efter lovforslaget behandles brændsler og elektricitet ens i relation til fritagelsen for mineralogiske processer m.v. Følgende fremgår af energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b: Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet: - Mineralogiske processer Ved mineralogiske processer forstås de processer, der er klassificeret i NACE-nomenklaturen under afdeling DI 26 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" i Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber. Af de specifikke bemærkninger i lovforslaget fremgår følgende betingelser for at opnå afgiftsfritagelse: (i) At der foreslås en fritagelse for betaling af procesafgiften for el- og brændselsforbrug, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer. 9

10 (ii) At opvarmningen skal ske i anlæg, herunder især ovne, som medfører, at materialet ændrer kemisk eller indre fysisk struktur. (iii) At det er en betingelse for fritagelse, at el- og brændselsforbruget skal anvendes direkte til de energikrævende processer, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, dog uden at kravet om en årlig produktion på mindst 10 tons skal være opfyldt. Det er vores vurdering, at henvisningen til og sammenligningen med de svenske regler i forbindelse med lovgivningsprocessen er uden værdi for de danske teglværker, idet tilstedeværelsen af teglværksproduktion i Sverige er yderst begrænset. Set fra teglværkernes perspektiv burde der i stedet være en branchespecifik vurdering af mineralogiske processer, og i forhold til teglværksproduktion burde der i stedet være henvist til de tyske regler og de hollandske regler, såfremt reglerne omkring mineralogiske processer skulle indføres i den danske afgiftslovgivning på nuværende tidspunkt. 5.3 L207, spørgsmål 42 af 14. maj 2009 I forbindelse med lovbehandlingen af L207 er der stillet et spørgsmål omkring rækkevidden af afgiftsfritagelsen som følge af mineralogiske processer, med konkret afsæt i SKAMOLs produktion af isoleringsmateriale. Af svaret fremgår: Ifølge lovforslaget L207 er afgiftsfritagelsen for brændsler og elektricitet til mineralogiske processer betinget af, at brændslet eller elektriciteten anvendes til opvarmning i en mineralogisk proces. Opvarmningen skal foregå i et anlæg (f.eks. en ovn), og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlægget forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Yderligere fremgår det af svaret, at energiforbrug til hjælpeprocesser ikke vil være omfattet af fritagelsen. Der er givet en række eksempler på energiforbrug til hjælpeprocesser, f.eks. elektricitet til drift af ventilatorer, pumper, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og formaling af materialer eller til tørring af materialer inden brænding. Skattestyrelsens fortolkning er bl.a. dannet ud fra lovgivningsprocessen. Af Den Juridiske Vejledning E.A fremgår det, at andet energiforbrug, herunder tørring før brænding, anses som hjælpeprocesser og medgår ikke direkte til den mineralogiske proces. Denne fortolkning kommer til udtryk i en konkret afgørelse til et teglværk, hvoraf det fremgår, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der under tørringsprocessen alene sker en ændring af materialets sammensætning, og dermed ikke en ændring af den kemiske eller indre fysiske struktur. 10

11 Vi er fuldt ud klar over, at Skatteministeriet ikke vil forholde sig til og kommentere på konkrete sager, hvilket heller ikke er hensigten med nærværende henvendelse. Vi refererer udelukkende til konkrete sager for at synliggøre de forskellige fortolkninger. 5.4 Fortolkningsbidrag SKM LSR Der foreligger ikke mange fortolkningsbidrag i forhold til definitionen og rækkevidden på mineralogiske processer, men lige præcis sondringen mellem simpel tørring af materialer (= hjælpeprocesser) og opvarmning i et anlæg som led i den mineralogiske proces er omdrejningspunktet i denne afgørelse fra Landsskatteretten, jf. SKM LSR. I en konkret sag omkring produktion af gipsplader fandt Landsskatteretten, at selskabets ovnproces var en mineralogisk proces, og at de anvendte materialer gennem opvarmning i ovnen måtte anses for at forandre indre fysisk struktur i overensstemmelse med betingelserne i gasafgiftslovens 10 d, stk. 4, 2. pkt. Derved blev SKATs oprindelige afgørelse ændret af Landsskatteretten. SKATs afgørelse var bygget op omkring, at ovnprocessen udelukkende var en simpel tørring, og at opvarmning udelukkede skete for at fremskynde processen, som blev vurderet til også at forløbe uden opvarmning i ovnen. SKAT lagde særligt vægt på, at opvarmningen ikke bidrog til at ændre kemisk eller indre fysisk struktur i gipsen, men udelukkende i den tilførte stivelse. SKAT bemærker også, at tørring generelt er holdt uden for de mineralogiske processer. Landsskatteretten bemærker i sin afgørelse, at i ovnen ændres gipspladernes sammensætning. Det sker i et energikrævende skridt i produktionsprocessen, som må anses for karakteristisk for produktion af gipsplader. De anvendte materialer må derfor anses for gennem opvarmning i ovnen at forandre indre fysisk struktur i henhold til gasafgiftslovens 10 d, stk. 4, 2. pkt. Landsskatteretten bemærker også, at gasforbruget til opvarmning i ovnen er anvendt direkte til en proces, som er omfattet af proceslisten, jf. pkt. 13, hvoraf det fremgår, at " der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor eller andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips " (vores markeringer). I modsætning til SKAT kommer Landsskatteretten frem til den konklusion, at der ikke er tale om en simpel tørreproces, som ikke er omfattet af mineralogisk proces, men at der de facto er tale om en mineralogisk proces. Det er vores vurdering, at denne forholdsvis nye afgørelse fra Landsskatteretten er væsentlig for fortolkningen af rækkevidden af afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer. Vi vurderer, at Skattestyrelsens fortolkning er for snæver og restriktiv, både sammenlignet med en EU-konform fortolkning af afgiftsfritagelsen og sammenlignet med de politiske intentioner bag indførelsen af afgiftsfritagelsen i den danske afgiftslovgivning. 11

12 6 OPSAMLING En lang række af DANSKE TEGLs medlemsvirksomheder har haft besøg af Skattestyrelsen, som har kontrolleret medlemsvirksomhedernes håndtering af energiafgifter, herunder korrekt fordeling mellem almindelig proces og mineralogisk proces samt korrekt beregning af energiafgiftsgodtgørelse. De hidtidige resultater af disse kontrolbesøg har med al tydelighed vist, at der er en markant divergens mellem teglværkernes fortolkning af rækkevidden på mineralogiske processer og myndighedernes fortolkning heraf. Overordnet set er det branchens fortolkning og opfattelse, at energiforbrug anvendt i tørrekamrene og ovnene, som minimum, er mineralogiske processer, mens det er myndighedernes fortolkning og opfattelse, at det udelukkende er energiforbruget til ovnene, der er kvalificeret som mineralogisk proces. Vores undersøgelser af nabolandenes afgiftsregler i forhold til mineralogiske processer og derved disse landes fortolkning af energibeskatningsdirektivet viser med al tydelighed, at den danske afgiftslovgivning og derved fortolkning af energibeskatningsdirektivet er for snæver og restriktiv, med negative følger for en hel branche som konsekvens. 6.1 Forslag til justering af afgiftslovgivningen På vegne af brancheorganisationen DANSKE TEGL vil vi derfor foreslå, at Skatteministeren på vegne af Regeringen foreslår en lovændring af bl.a. gasafgiftslovens 10 d, stk. 4, sådan at afgiftsfritagelsen i forhold til mineralogiske processer bliver mere EU-konform og i overensstemmelse med de afgiftsregler, som er gældende i vores nabolande, der er de umiddelbare konkurrencemarkeder for danske teglværker. Helt konkret foreslår vi, at der direkte i afgiftslovgivningen indskrives de procestrin, der i henhold til energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b anses for at være mineralogiske proces, efter inspiration fra den tyske implementering. Med afsæt i gasafgiftslovens 10 d, stk. 4 kan afgiftsfritagelsen forfattes på følgende måde: Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter 10 a gælder ikke for varme og varer, der anvendes direkte til mineralogiske processer, såsom tørring, kalcinering, brænding, smeltning, opvarmning, varmholdelse, annealing eller sintring. Alternativt vil vi foreslå, at fortolkningen af mineralogisk proces bliver præciseret i et styresignal, bl.a. på baggrund af SKM LSR og en mere EU-konform fortolkning, med inspiration fra den måde som energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra b er implementeret i henholdsvis Tyskland og Holland. Det er vores vurdering, at en lovændring eller en præcisering af fortolkningen af mineralogisk proces kun vil give anledning til et provenutab på ca kr. pr. år, jf. de angivne benchmark-tal. 12

13 Vi ser frem til en nærmere dialog med Skatteministeriet omkring, hvordan der kan sikres bedre rammevilkår, og derved en forbedret konkurrencesituation for danske teglværker. Afslutningsvis skal det bemærkes, at vi fremsender en kopi af denne henvendelse til Skatteudvalget, hvori vi også anmoder om foretræde for Skatteudvalget for at fremlægge vores synspunkter og forslag til, hvordan der kan sikres bedre rammevilkår og derved en forbedret konkurrencesituation for danske teglværker. I tilfælde af spørgsmål eller behov for uddybning af ovenstående, er I velkomne til at kontakte undertegnede på telefon eller bettina.mikkelsen@kpmg.com. Med venlig hilsen Bettina Mikkelsen Director, Indirect Taxes 13