Magt og udfordringer i det tværgående samarbejde
|
|
- Gudrun Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammen om bedre Velfærd 29. Maj 2018 Magt og udfordringer i det tværgående samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Roskilde Universitet og Rigshospitalet
2 Dagens oplæg Hvad er tværsamarbejdet for en størrelse og hvordan hænger det sammen med borgerinddragelse? Hvad har magt og tværsamarbejdet med hinanden at gøre? Borgeren/patienten i centrum hvordan arbejdes der med det? PAUSE 15 minutter Det udfordrende tværsamarbejde Dilemmaer og deres håndtering
3 Argumenter for mere tværprofessionelt samarbejde Regeringens mål er, at alle borgere møder et sundhedsvæsen, der hænger sammen, og hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer og faggrupper arbejder sammen om og sammen med borgeren (Regeringen, 2013:9). Visionen er at uddanne ledere og medarbejdere til at skabe sammenhæng mellem sektorer og arbejde mere tværfagligt til gavn for borgeren (Sammen om bedre velfærd, hjemmeside) 1. Problemløsningargumentet 2. Patient/borgerargumentet 3. System-argumentet 4. Professionaliserings -argumentet
4 Tværsamarbejdet indebærer Ønsket om en ny praksis med patient/borger i centrum Forestillingen om ligeværdige, kompatible professionelle kompetencer
5 Idealiseringen af tværsamarbejdet: en win-win-win-situation Et bedre samarbejde mellem faggrupperne på tværs af diagnoser og faggrupper kan sætte fokus på patientens komplekse behov og dermed på sygehusenes kerneopgave ( ) Gennem interprofessionel læring og samarbejde kan sygehusene forbedre kvaliteten for patienterne, effektivisere ydelserne og skabe trivsel for medarbejderne (Albertsen, Jeppesen, & Hvenegaard 2012, 84).
6 Magt som vilkår for samarbejdet MIKRO Forhandlet magt Daglige interaktioner mellem professionelle, Delegering af opgaver og ansvar MESO Styringsmagt Clinical Pathways Semester og kursusbeskrivelser Måltal og diverse forandrings/udviklingsprojekter Fordeling af organisationens ressourcer (humane, materielle og økonomiske) Samarbejdssystemer (IT) MAKRO Strukturel magt Autorisationer, ordinationsret. Nationale kliniske retningslinjer Monofagligt uddannelsessystem, uddannelsesbekendtgørelser Sundheds og serviceloven Sundhedsaftalerne Lov om persondata
7 Sundhedsvæsenet anno 2017: En hyperkompleks kontekst Professionelle og sundhedspolitiske ønsker om at skabe sammenhæng og sundhed for patienter og borgere Patienten i centrum Stadigt højere grad af faglig specialisering og organisatorisk framentering. Faglige siloer og hierarkier Politisk, organisatorisk og professionelt fokus på optimering, effektivisering og målbar kvalitet Standardisering af ydelser Biomedicinsk dominans med fokus på diagnoser og evidens; også i det sociale arbejde Mangeårige besparelser i kombination med stigning i antallet af ydelser og ydelsernes kompleksitet De professionelle vidensbaser er (principielt) fuldt tilgængelige for borgerne Ulighed i sundhed
8 Konkrete udtryk for ønsket om at styrke samarbejdet med og om borgeren i sundhedsvæsenet Styringsideologi: Patienten i centrum Patientrepræsentation på alle niveauer Værdibaseret ledelse et sted i horisonten Standardiserede (pakke)forløb Kontakt- og forløbsansvarlige Høj grad af fokus på information og samtykke omkring behandling og forløb Måling af patienttilfredshed (LUP en)
9 Borger/patient-centrering i sundhedsvæsenet: Tre idealer under udvikling 1) Borgerinvolvering på organisatorisk plan (fx brugerpaneler) 2) (Frit) Valgordninger (Fra valg af behandlingssted til valg af behandling, fx brugerstyrede senge i psykiatrien) 3) Ansvar for egen sundhed (Implicitte forventninger og tilbud om Patientuddannelse) (Tonkens 2016) o Hviler alle på forestillinger om inddragelse som et relativt ukompliceret fænomen, der handler om gensidig udveksling af viden. o Forskningsfokus har helt overvejende været på borgerne og ikke på de professionelle eller på arbejdets forandring.
10 PAUSE
11 Det udfordrende samarbejde
12 Nogle gange bliver det nærmest et slagsmål, og jeg har da haft nogle patienter, fx en 96 årig, hvor jeg som overlæge har besluttet, at her skal ikke gøres noget. Hverken gives ilt, væske eller tages blodprøver, fordi patienten er døende. Jeg har bare ikke tid til at have en døende patient længere end 12 timer eller noget i den stil. Efter 45 minutters diskussion besluttede jeg, at der er et problem i hovedet, og jeg sender så patienten til neurologisk afdeling. Det synes de var urimeligt osv. Men ingen vil have den her patient, og så siger jeg: Så bliver det sådan. Og så sendte neurologerne patienten igennem CT-skanneren og tog alle mulige blodprøver osv. for at kunne ringe tilbage til mig: Nu har vi konstateret, at det faktisk ikke er noget i hovedet, så nu vil vi gerne omvisitere patienten til akutmedicinsk afdeling. Patienten var bevidstløs på det tidspunkt, så man kørte i dette tilfælde en bevidstløs, nærmest død, patient igennem tunnelsystemet til den anden afdeling, fordi visitationen siger, at det rent teoretisk er en mulighed. Det, synes jeg, er for åndssvagt
13 Hvad fortæller casen om samarbejdet OM patienten? Der er mange steder i sundhedsvæsenet, hvor der er ekstremt pres på kapaciteten. FLOW er nøgleordet. Der er flere incitamenter til at skubbe patienterne videre end til at beholde dem. Det diagnoseopdelte sundhedsvæsen virker langt fra altid befordrende på samarbejdet internt eller mellem sektorer. Selv døden kræver en diagnose, for at den kan rummes. Der er gode grunde til at arbejde med at fastholde et fokus på patienter og borgere som mennesker dette er ikke en ekstrem case!
14 Vi havde en borger for en måneds tid siden. Jeg tænker, hun er så belastet, at hun skal indstilles til en førtidspension. Men det bliver et ressourceforløb, så det vil sige, at nu skal vi til at afdække hendes ressourcer inden for det næste år. Man kan jo bare se borgeren kigge håbløst. Hvordan skulle hun få det til at hænge sammen? Jeg synes, der lå dokumentation nok, men de tænkte Det skal prøves. Men hun kommer aldrig i arbejde. Overlægen var faktisk enig med mig dér, så selvom vi sidder i et ligeværdigt team, jamen så ligger den endelige beslutning ofte hos lederen af beskæftigelsesafsnittet, der skal sende den videre. Vi har jo ikke nogen myndighed i den forstand, vi indstiller kun til pensionsrådet, eller hvad det nu må være. Jeg var meget uenig dér, og det var overlægen også, men vi kom ikke længere end det. Problemet er, at man som sundhedsfaglig person, læge, sygeplejerske, fysioterapeut, så læser man det på én måde, men hvor man i beskæftigelsesafsnittet kan læse det på en anden måde. Er der bare en lille åbning, en lille sprække, noget en læge
15 Hvad fortæller casen om samarbejdet OM patienten? At være professionel indebærer at se verden ud fra en særlig position Der opstår sammenstød mellem de professionelles forståelser af patienten/problemet Forskellige professionelle vidensformer indgår i et hierarkiseret forhold til hinanden Det er den professionelle, der er forvalter økonomien, der får definitionsmagten i dette tilfælde Det tværprofessionelle team er ingen garanti for at opstår et mere helhedsorienteret billede
16 ndra og Patrick indlægges på barselsafdelingen med deres nyfødte barn, Emma. Årsagen til, at de ikke har forladt spitalet efter fødslen er, at Sandra under veerne har fortalt jordemoder Anita, at hun i løbet af sidste trimester af aviditeten er begyndt ind i mellem at ryge cannabis igen en vane hun ellers havde lagt på hylden da hun fandt ud af at n var gravid. Hun har også røget cannabis for at dæmpe ve-smerterne inden parret tog på hospitalet for at føde. På ggrund af denne information er en børnelæge, børnelæge Andreas, blevet tilkaldt til fødestuen. Børnelæge Andreas har dersøgt den nyfødte og konstateret, at barnet har det godt, der er intet unormalt. Børnelægen har efterfølgende noteret i tientjournalen, at han ikke finder grund til, at Emma skal observeres for abstinenser, og at han tilråder amning. Alligevel er milien nu indlagt på barselsgangen. Jordemoder Berit, som har ansvaret for familien her, er ikke enig i børnelægens rdering, men hun vælger at respektere beslutningen om amning, da det jo står i journalen. Jordemoder Berit beslutter idlertid, at hun vil observere barnet for abstinenssymptomer uden dog at notere dette i patientjournalen. Hun kontakter suden den jordemoder Christina, som familien har haft kontakt med under graviditeten. Jordemoder Christina var af den erbevisning af Sandra allerede i første trimester havde lagt cannabissen på hylden havde hun kendt til, at rygningen var noptaget, var Sandra kommet ind i et særligt støtteforløb for gravide. Jordemoder Berit ringer også til Regionens milieambulatorium, der har speciel ekspertise indenfor gravide med stof- og alkoholmisbrug. Her taler de med børnelæge na, der instruerer Jordemoder Berit i at bede Sandra om tre urinprøver (en pr. dag i de kommende tre dage) for at fastslå veauet af cannabis i hendes organisme, og dermed risikoen for, at det også er i modermælken. De foreslår også, at milien bliver på barselsafsnittet i fem dage for at sikre sig, at Emma er i trivsel. Forslaget gør Sandra og Patrick meget revne; de ønsker ikke at blive på afdelingen. Sandra afleverer den ønskede urinprøve, og herefter tager de hjem med res nyfødte barn med en aftale om, at de kommer tilbage næste dag til en konsultation med børnelæge Tina. De opfordres så til at holde godt øje med om Emma virker sløv og tage kontakt til afdelingen, hvis de er i tvivl. Parret vender som aftalt bage dagen efter, i god tid til deres aftale. Jordemoder Berit benytter lejligheden til at veje Emma og høre parret om, ordan natten er gået, og hvordan det går med amningen. Parret fortæller stolt, at det går godt. De har haft barselsvisit af le familien, så det blev lidt sent, før de kom i seng. Emma har sovet næsten hele natten og amningen går fint. rdemoderen instruerer parret i, at Emma skal lægges til brystet hver 3. time, også selvom hun eller de selv sover. rdemoder Berit tager tøjet af Emma og vejer hende; vægten viser, at Emma har tabt 4% af sin fødselsvægt, hvilket er helt rmalt. Jordemoderen holder Emma i hænderne og snakker til hende. Bagefter beder hun parret om at klæde Emma på en. Emma græder og Sandra lægger hende til brystet. Patrick fortæller at de har ringet til hans søster for at få hjælp til hvad skulle pakke i pusletasken de har fået så mange bodystockings at Patrick mener der er nok til at Emma kan få en ren en hver dag i et helt år. Og hvis det ikke holder har de heldigvis et vaskeri i opgangen, hvor de bor. Børnelægen Tina fra milieambulatoriet ankommer til afsnittet. Hun taler længe med parret om det problematiske i at kombinere forældreskab ed cannabisrygning. Børnelæge Tina undersøger også Emma, hun siger at parret skal være opmærksomme på, at barnet ke får kolde fødder, og Patrick skynder sig at vise, at de har ekstra sokker med i pusletasken. Børnelæge Tina spørger taljeret ind til familien hverdagsliv, deres job- og uddannelsessituation og familiehistorie. Hun opfordrer til at nnabisrygningen skiftes ud med gåture med barnevognen. Hun mener også, at parret bør udskyde deres planer om at
17 Hvad fortæller eksemplet om dilemmaer og udfordringer i samarbejdet MED patienten? Der opstår sammenstød mellem de professionelles kategoriseringer af patienten/problemet og patientens egen forståelse af sig selv/ problemet Det er de professionelle, der har definitionsmagten, mens patienten har deltagelsesmagten. Når de professionelle (under lægeniveau) er uenige om definitionen er problemet, handles under radaren Relationen mellem patienter og professionelle bliver uklar, præget af forhandlinger, afprøvning af forskellige positioneringsstrategier fra begge sider Når patienterne ikke umiddelbart ønsker at deltage, griber de professionelle til en mere autoritær strategi Vi ved hvad der er godt. Professionel viden og personlig erfaring eller præference er ikke ligestillet. Den lægefaglige ekspertise kan både holde sig til kroppen som biologisk organisme, men også bevæge sig langt ud i det sociale rum, og legitimere de vurderinger som foretages.
18 Magtfulde dilemmaer Fleksibilitet og borgerfokus samtidig med effektivitet og standardforløb Stærk faglighed på eget område samtidig med øget helhedsorientering Evidens og fokus på effekt samtidig med øget anerkendelse af de personlige relationer Evne at udfordre og forandre samtidig med at acceptere givne rammer og vilkår Strukturelle barrierer men ofte fokus på medarbejderne Traditionelle faghierarkier og ønsket om ligeværdige fagligheder Færre økonomiske midler og højere krav om kvalitet Intra-organisatoriske incitamentstrukturer men behov for tværorganisatoriske opgaveløsninger Borgerinddragelse men faglige og praktisk mulige løsninger
19 Hvordan kommer vi videre? Hold fast i, at der ikke er noget quick-fix; forandringer på både økonomisk, organisatorisk/ledelse og medarbejderniveau er et langt, sej træk Husk at der er ikke tale om en win-win-win situation, men om at ville skabe forandringer i tidligere organisationsstrukturer og faglighedsforståelser. Prisen for nogle professioner vil være: fagligt ændret status ifm opgaveflytninger, skift i fagligt perspektiv, ændrede økonomiske rammer. Forhold jer åbent til dilemmaerne. Erkend at dilemmaer ikke kan løses, kun håndteres. De går ikke væk! Håndtering indebærer forskellige former for magt. Valg og fravalg. Populære og upopulære beslutninger og forandringer Alle professionelle vil gerne levere det bedste, men er faktisk ikke enige om hvad det bedste er. Borgerne har ofte deres helt egen holdning funderet i erfaring og hverdagsliv.
20 Tak for opmærksomheden Fortsat god konference og rigtig god arbejdslyst!
21 Referencer Albertsen, K., Jeppesen, D., Hvenegaard, H., Samarbejde om kerneopgaven, in: Sund Ledelse: 19 Bud På God Sygehusledelse 41 Teoretikere Og Praktikere Drøfter Ledelsesudfordringerne i Sygehusvæsenet. DJØF, Danske Regioner og Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet, pp Andersen, Niels Åkerstrøm: Hvem er borgeren i centrum? Evetts, J (2013): Professionalism: Value and Ideology. Current Sociology Review. 61 (5-6): Holen, M., & Lehn-Christiansen, S. (2010). Problematized Patients - Intersectional perspectives on gender, ethnicity, class and biomedicine. Kvinder, Køn Og Forskning, (2), Krøjer, J., & Lehn-Christiansen, S. (2016). Moralske kroppe - etik, tillid og kropspraksisser i sundhedsprofessionelles arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv, (2), Lehn-Christiansen, S. (2016a). Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfaglig praksis. København: Munksgaard Danmark Lehn-Christiansen, S (2016b) Kampen om tværsamarbejdet. Tidsskrift for Arbejdsliv. 18, 4, 8-23 Mol, A. (2008). The logic of care : health and the problem of patient choice. London ;;New York: Routledge. Tonkens, E. (2016). Professions, service users and citizinship: deliberation, choice and responsibility. In The Routledge Companion to the Professions and Professionalism (pp ). Oxon and New York: Routledge.
Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereLæring og udfordringer i. tværprofessionelt samarbejde. Underviserdag om. i de sundhedsfaglige uddannelser 23. august 2017
Underviserdag om tværprofessionelt samarbejde i de sundhedsfaglige uddannelser 23. august 2017 Læring og udfordringer i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Forskningsgruppeleder
Læs merePå årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:
Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereFremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit
Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med
Læs mereSUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet
SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereBydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017
Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / 30. november 2017 Dagens program 09.00: Velkommen 09.15: Hvad skal fremtidens medarbejder kunne og hvordan påvirker det arbejdet med uddannelse? 10.00: Pause
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereMacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME
MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme
Læs mereUddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun
Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun Tværprofessionelt samarbejde i de sundhedsfaglige uddannelser Min opgave i dag Bioanalytikerenes vej ind i det tværprofessionelle
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereStrategi for tværsektoriel kompetenceudvikling
Strategi for tværsektoriel kompetenceudvikling For kommunerne, regionen og uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 14-06-2015 Fælles interesser i styrket tværsektoriel kompetenceudvikling Gennem de seneste
Læs mereFællesskab, sammenhæng og forenkling
Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereDen kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser
Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereFÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND
FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereProfessionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab
Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereFra vision til handling
Fra vision til handling Fra afprøvning til udvikling 1 Tværfaglighed og koordination At koordinere indsatsen over for mennesker med kan være som at dirigere et orkester, hvor musikerne ikke er til stede
Læs merePersonalepolitikken for Århus Universitetshospital
Personalepolitikken for Århus Universitetshospital Foreløbig udgave til HMU-studietur Brendstrupgårdsvej 100 DK-8000 Århus N Tlf. 8949 5566 www.skejby.dk Århus Universitetshospital Skejby Region Midtjyllands
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereHvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar
Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Læs mereUddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium
Alle har ret til at være her Vi har alle en rolle at spille Vi har alle nogle pligter Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent, ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit Universitetsklinik for hånd-, hofte-
Læs mereLedelse på Tværs
25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i
Læs merePh.d. projektet ( )
Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereHvad motiverer de erfarne sygeplejersker i offentligt og privat regi?
Christina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Hvad motiverer de erfarne sygeplejersker i offentligt og privat regi? - Veje til højere effektivitet 2 Hvad motiverer (off. + privat)? Synlig ledelse
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereHvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler
Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereIndsatsområdet indlæggelse og udskrivning
Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereErgoterapeut i fremtidens velfærdssamfund
Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens
Læs mereSammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune
Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune 1 Økonomiudvalget Direktørgruppen Direktør sundhedsområdet Sundhedssekretariat Strategisk
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereBorgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen. Temadrøftelse i regionsrådet den 22. juni 2015
Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen Temadrøftelse i regionsrådet den 22. juni 2015 Lidt historik Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen et politisk projekt igangsat af Danske Regioners bestyrelse.
Læs mereMere samarbejde, mere
Forskningssygeplejerske, Anne Bendix Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Kvalitet og Forskning Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Mere samarbejde, mere Når sundhedsprofessionelle skaber
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereLæringsmiljøer og uddannelseskultur i det moderne sundhedsvæsen
Læringsmiljøer og uddannelseskultur i det moderne sundhedsvæsen 11. december kl. 8.30-16.00 i DGI-byen (CPH-Conference) Hvordan kan Region Hovedstaden fortsat være en attraktiv, innovativ arbejdsplads
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereHvorfor interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt
Læs mereFremtidens sunde hospital v. Hanne Christensen og Janne Gleerup
"Velkomst og formål med formiddagen" v. Hanne Christensen Fremtidens sunde hospital v. Hanne Christensen og Janne Gleerup Dagens forum bliver skudt i gang af forummets medarrangør Hanne Christensen, seniorkonsulent,
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereRelationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?
Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereRelationel koordinering i praksis
Relationel koordinering i praksis Oplæg på Neurodagen 2018 Hjernen i socialt perspektiv v/ Patricia de Lipthay Behrend plb@elsassfonden.dk 25.10.2018 2 Specialister - generalister T Shaped person Relationer
Læs mereDEN DIGITALISEREDE LÆGESEKRETÆR
DEN DIGITALISEREDE LÆGESEKRETÆR SAMMENHÆNG OG DATA-ARBEJDE I SUNDHEDSVÆSENET, PERNILLE BERTELSEN, NAJA HOLTEN MØLLER, AALBORG UNIVERSITET, KØBENHAVNS UNIVERSITET DIGITALISERING: HVAD GØR DEN VED PROFESSIONERNE?
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Læs merePå årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:
Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereTværsektorielle løsninger problemer og muligheder?
Tværsektorielle løsninger problemer og muligheder? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Fælles løsninger, d. 11.-12. jan. 2019 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én
Læs mereSKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereAalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse
Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereLederskabmed mange rum
Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Temadag 7.3 2019, DSR, Kreds Midtjylland Indledning ved kredsformand Anja Laursen Emnet for temadagen i dag er tydeligvis et særdeles vigtigt emne for os sygeplejersker.
Læs mereTværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf
Tværgående ledelse Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics Skanderborg Kommunes Ledertræf 17.01.19 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET 05-10-18 CHRISTIAN
Læs mere