Læring og udfordringer i. tværprofessionelt samarbejde. Underviserdag om. i de sundhedsfaglige uddannelser 23. august 2017

Transkript

1 Underviserdag om tværprofessionelt samarbejde i de sundhedsfaglige uddannelser 23. august 2017 Læring og udfordringer i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning (CSUF) Roskilde Universitet

2 Om mig Cand. Mag. I pædagogik og psykologi Ph.d. i uddannelsesforsker fra RUC Har siden 2006 haft fokus på sundhedsprofessionerne, og forandrede vilkår for arbejdet, især indenfor hospitalsområdet samt ulighed i sundhed Samarbejder pt med Rigshospitalet på projektet PÅ TVÆRS fremtidens sygeplejerskeuddannelse om sammenhæng i klinisk uddannelse. Del af national gruppe der formulerede retningslinjer for tværprofessionelt samarbejde i de nye studieordninger.

3 Dagens oplæg Del 1: Tværprofessionelt samarbejde i praksis Hvad er tværprofessionelt samarbejde og hvorfor er det vigtigt? Hvorfor er tværprofessionelt samarbejde en udfordring? Del 2: tværprofessionel læring i praktikforløb Læringsmål - kompetencebeskrivelser Hvordan bliver man en dygtig tværprofessionel praktiker? Tværprofessionel kommunikation Praktikken som læringskontekst

4 Kickstart HVAD ER DE VIGTIGSTE TRE TING AT KUNNE HVIS MAN SKAL VÆRE GOD TIL AT ARBEJDE TVÆRPROFESSIONELT? Skriv ned og læg væk

5 Argumenter for mere tværprofessionelt samarbejde Regeringens mål er, at alle borgere møder et sundhedsvæsen, der hænger sammen, og hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer og faggrupper arbejder sammen om og sammen med borgeren (Regeringen, 2013:9). 1. Problemløsningargumentet 2. Patient/borgerargumentet 3. System-argumentet 4. Professionaliserings -argumentet

6 Tværprofessionelt samarbejde i litteraturen Tværprofessionalitet defineres som udviklingen af en sammenhængende praksis mellem professionelle fra forskellige discipliner. Det er en proces, hvorigennem professionelle reflekterer over og udvikler praksisformer, der leverer et integreret og sammenhængende svar på klientens/familiens/befolknigens behov. (D Amour & Oandasan, 2005: 9) Tværprofessionelt samarbejde har fokus på mere end fagligheden og samarbejdet vurderes på et højere niveau ( ) I tværprofessionelt samarbejde overskrides den enkeltes faglighed og professionsidentitet i gennemførelsen af indsatsen ( ) ideelt set udvikles en ny professionsidentitet og ny professionel viden hos de deltagende professioner (Højholdt 2016: 68)

7 Tværprofessionalitet = ønsket om et nyt paradigme, en ny praksis.

8 Tværprofessionelt samarbejde i praksis Sameksistens Videndeling Man arbejder samme kontekst, men løser forskellige opgaver ift forskellige borgere. Man deler en borger, men løser forskellige opgaver Koordinering Samhandlen Fælles beslutningstagen Koordinering fokuserer på at få et forløb eller elemeter og aktører i et forløb til at spille sammen. Man løser en opgave sammen Man drøfter borgeren ud fra forskellige faglige perspektiver og tager en fælles beslutning. Praksisudvikling Man har et fælles mål om at skabe forandringer i praksis

9 Hvorfor ser virkeligheden anderledes ud end idealet? Hvad er det der skal ændres for at komme tættere på idealet? Idealet Virkeligheden

10 En undersøgende, kritisk tilgang Et kritisk blik på idealet med fokus på udfordringer: Hvordan kan vi lære af praksis og ikke sætte lighedstegn mellem ideal og løsning Et blik for konteksten betydning: Samarbejdet på tværs er indlejret i kontekster, der formes af faglige, organisatoriske og politisk-økonomiske vilkår Magt som vilkår for samarbejdet: Forhandlet magt (daglige interaktioner, delegeringer mm) Styringsmagt (måltal, fordelinger af ressourser mm) Strukturel magt (autorisationer, ordinationsret mm)

11 Et helikopterblik på konteksten: Det hyperkomplekse sundhedsvæsen Professionelle og sundhedspolitiske ønsker om at skabe sammenhæng og sundhed for patienter og borgere Patienten i centrum Stadigt højere grad af faglig specialisering og organisatorisk framentering. Faglige siloer og hierarkier Politisk, organisatorisk og professionelt fokus på optimering, effektivisering og målbar kvalitet Standardisering af ydelser Biomedicinsk dominans med fokus på diagnoser og evidens Mange årige besparelser i kombination med høj stigning i antallet af ydelser De professionelle vidensbaser er (principielt) fuldt tilgængelige for borgerne Ulighed i sundhed

12 Det udfordrende samarbejde: Hvis opgave er det? De to bioanalytikere, Karen og Anne, er blevet kaldt til intensivt afsnit hvor der skal lave monitorerende undersøgelse af en patient, der er bragt i kunstigt koma. Undersøgelsen involverer en stor mængde elektroder og et kamera og den tager godt 40 minutter at gennemføre alt i alt. Karen og Anne spørger sygeplejersken på stuen om hun har listen over hvilken medicin patienten har fået indenfor det sidste døgn den er vigtig når undersøgelsesresultaterne skal analyseres. Det har sygeplejersken ikke og hun mener bestemt at det må være bioanalytikernes opgave af fremskaffe denne det har hun ikke tid til. Karen holder venligt fast det er afdelingens opgave. Sygeplejersken forlader stuen med hastige skridt. Hun får fat i lægen, der bekræfter at det faktisk er hendes og ikke bioanalytikernes opgave at lave listen. Karen og Anne fortæller at de ofte oplever problemet. Ikke med de sygeplejersker de kender, men når der kommer nye. Og det gør der ofte.

13 Det udfordrede samarbejde: Hierarkiske organisationer og faglige statuskampe Vi arbejder på at få en tværfaglig database omkring rygpatienter. Men lige i øjeblikket, bliver den sådan holdt på lægelig side, fordi de vil gerne udvikle den. De vil gerne gøre den færdig, og de vil gerne kvalificere den yderligere, og så skal vi nok få lov at se den.. Altså, så kan vi så blive tværfaglige bagefter ik, Så det er sådan lidt.. Der er nogle ting, hvor det bliver sådan Jamen, så ordner vi lige det, og så kan I få lov at være med, ik.. Hvor det der med at tænke det som team, ik Så skal man stå og banke på hele tiden, for at få lov at være med I stedet for at tænke, jamen, hvordan kan vi kvalificere det yderligere? Hvordan kan vi fra start af kan se, at vi kan bruge det i forhold til vores faglighed, ik.. Hvis vi alligevel skal lave det fælles på et tidspunkt, ik... (Fatema, Fysioterapeut, hospitalsansat)

14 Det udfordrende samarbejde Konkurrerende dagsordner i samarbejdet Neurofysiologisk afdeling er i de senere år begyndt at ansætte bioanalytikere, således at afdelingen nu består af to faggrupper; neurofusiologiassistenter og bioanalytikere. For begge faggrupper gælder det at der skal meget oplæring til før man kan varetage de forskellige funktioner i afdelingen. Lederen har de senere år arbejdet hårdt på at nedbringe ventelisterne og skabe bedre patientforløb i afdelingen. Samtidig vil hun gerne imødekomme personalets ønsker til ferie og afspadsering når hun skemalægger. Men personalet oplever. Men personalet oplever at denne prioritering går ud over oplæringsforløbende, der bliver usammenhængende og strækker sig over meget lang tid. Dette skaber en opdeling i de gamle assistenter, der står for oplæringen og de nye bioanalytikere, der skal oplæres. Samtidig har nogle assistenter oplevelsen af at ledelsen favoriserer bioanalytikerne ift efteruddannelse. Begge faggrupper oplever problemer i samarbejdet med lægegruppen, der ikke udviser forståelse overfor det personale der ikke er fuldt oplært.

15 Professionelle, organisatoriske magt/videns-hierarkier Det kommunale rehabiliteringsteam Socialrådgiver Den politiske og administrative ledelse Hospitalet Læger Speciallæger Sygeplejerske Praktiserende læger Fys/ergo/diætist Sundhedskonsulent Sosu

16 Opsamling del I Teorierne om samarbejde handler oftest om den ideelle praksis, om praksisudvikling Der er mange forskellige argumenter for tværprofessionelt samarbejde faglige, politiske og økonomiske. Vær kritisk overfor ideen om at det er godt for en part er godt for alle sådan er det ikke altid. Der er ikke kun faglighed på spil i det tværprofessionelle samarbejde også organisatoriske, økonomiske og teknologiske rationaler spiller ind Tværprofessionelt samarbejde dækker over mange slags praksisser ikke kun udvikling af praksis, men også dagligt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde skal ses i forhold til konteksten både på mikro og makro-niveau Tværprofessionelt samarbejde er ikke en magt-fri praksis der foregår hele tiden forhandlinger

17 Del II Tværprofessionel læring i praktik

18 Praktik som kontekst for tværprofessionel læring Barrierer Monofaglig uddannelsestænkning Fragmenterede læringsforløb Teori-praksis diskussionen, der overskygger fx diskussionen om professionel socialisering eller lærings-sammenhæng i klinisk forløb Stoftrængsel Angst for ikke at skabe arbejdsmarkedsparate dimittender Muligheder Opprioritering af tværprof. i bekendtgørelserne Stærk socialiseringskontekst Mulighed for møde med andre professioner og indblik i forløb på tværs Synliggørelse af professionernes muligheder og barrierer for at indgå i tværsamarbejdet og for at reflektere over disse

19 Hvad var dine indledende tanker om de vigtigste tre kompetencer? Del dem med din sidemand/kvinde

20 Det er det her de skal ku FORMELLE KOMPETENCEPROFILER

21 Kompetenceprofil bioanalytikeruddannelsen anno 2017 Viden: 5) har viden om, kan forstå og reflektere over borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom, 8) har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, 10) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, Færdigheder: Den uddannede kan 3) anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter, begrunde og formidle implementering af metode til sikring og udvikling af bioanalytiske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge, 6) anvende og mestre professionel og situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og patientforløb i professionspraksis og i tværprofessionel praksis, 7) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kompetencer: Den uddannede kan: 9) håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster, 10) håndtere og selvstændigt indgå i og koordinere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

22 Kompetenceprofil - lægeuddannelsen Viden: Færdigheder: Kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Kompetencer:

23 Vigtig tværprofessionel kompetence: At se sig selv og sin egen praksis ( ) som sociale aktører er vi ekstremt gode til at få øje på fremmede kulturers idiosynkratiske rutiner og typifikationer, men det er meget sværere at få øje på vores egne, da de skjuler sig mellem alle de faglige forestillinger og det ordforråd, som vi i forvejen er så fortrolige med. At se os selv, som andre ser os, kræver, at vi får øjne på stilke, der kan kigge tilbage på os med skepsis. (White I Lehn- Christiansen 2016a).

24 Tværprofessionel kommunikation 1) Teknisk-rationel 2) relationel-psykologisk 3) Forhandling af status og professionsmagt

25 Et eksempel på kompleks tværprofessionel kommunikation»jordemoderen Julie, afdelingsjordemoderen Jette og en fødselslæge er til stede på fødestuen, og den første tvilling (kaldet Tvilling A) er netop blevet født. Jordemoderen Julie, der er forholdsvis nyuddannet, undersøger nu moderen for at finde ud af, hvordan den anden tvilling er placeret i livmoderen, efter at den første tvilling er blevet født. Hun tager sig god tid til undersøgelsen og er tydeligvis i tvivl om, hvilken kropsdel hun mærker. Måske det er nogle tæer? siger Julie spørgende ud i rummet, mens hun mærker efter. Lægen og afdelingsjordemoderen udveksler blikke. Julie mærker videre, dybt koncentreret. Lægen mister tilsyneladende tålmodigheden og siger til afdelingsjordemoderen: Jeg vil gerne have, du tager over. Julie afbryder undersøgelsen og træder til side. Jette skifter handsker og mærker efter. Ganske kort efter konstaterer hun, at tvilling B ligger, som den skal, og de går i gang med at hjælpe den ned i fødselskanalen. 20 minutter senere fødes tvilling B uden komplikationer. Efterfølgende har de to jordemødre en snak. Hvor var det irriterende, du blev nødt til at tage over, ærgrer Julie sig. Jette forklarer hende, at det forstår hun godt, men at hun opfattede det, som om lægen blev i tvivl om, hvor akut situationen reelt var, fordi Julie ikke rigtig fik kommunikeret noget ud, da hun stod og var dybt fokuseret på at mærke tvilling B. Jette peger på, at der er stor forskel på læger: Nogle har lang snor, og nogle har kort snor, og nogle bliver usikre, og nogle vil hurtigt lave kejsersnit, nogle siger, det har jeg set 10 gange før, og jeg tror på, at det her går... Men uanset hvad, så bliver du nødt til at sende et signal om, at det her har du styr på... du kan ikke stå og ligne et stort spørgsmålstegn og så forvente, at lægen ligesom læner sig op ad det. Hvis du vil være in charge, altså være den, der er på, så bliver du simpelthen også nødt til at sende et signal om, at du har helt styr på det her... «

26 Den dygtige tværprofessionelle praktiker 1. Er fag-fagligt kompetent 2. Besidder gode almene, samarbejdskompetencer (imødekommenhed, kommunikative kompetencer, optaget af sagen osv) 3. Stærke argumentations-kompetencer (læs kapitel 5 i min bog ) 4. Kan forholde sig analytisk og gerne kritisk til de tværprofessionelle praksisser og dermed forstå hvordan ikke kun personlige, men også fagprofessionelle, organisatoriske og ressourcemæssige forhold har indflydelse på samarbejdet BLIK FOR MAGTENS BETYDNING 5. Kan problemidentificere og formulere mulige nye veje frem mod mere hensigtsmæssige tværprofessionelle praksisser med faglige (patientfokuserede), organisatoriske eller økonomiske argumenter

27 Afsluttende bemærkninger Hvad jeg håber I vil huske fra i dag Tværprofessionelt samarbejde er ikke noget nyt! Der en del af jeres almindelige hverdag de fleste af jer arbejder hele tiden sammen med de andre og med patienten Tværprofessionelt samarbejde er ikke rocket science, men hvis man vil øge sin faglig indflydelse i samarbejdet, er det vigtigt at have blik for de faglige, organisatoriske og ressourcemæssige magtmekanismer i samarbejdet. Praktik er de studerendes allerbedste mulighed for at få indblik i det tværprofessionelle samarbejdes magtmekanismer kort sagt arbejdsbetingelserne. De studerende har brug for jer til at skabe overblik, indsigt og reflektere over betingelserne muligheder og begrænsninger for det gode, velfungerende samarbejde, og hvordan de kan bidrage til det og til at det bliver fagligheden der bliver det tungeste argument.

28 Mange tak for opmærksomheden - Forsat rigtig god dag!

29 Spørgsmål til gruppearbejde Hvordan arbejder du allerede nu med at give de studerende kompetencer til at kunne 1) kommunikere fagligt stærkt til andre faggrupper 2) have gode almene samarbejdskompetencer, 3) at kunne se hvordan magten virker i klinikken? Kom med gode eksempler Er der noget af dette i kan blive bedre til og hvordan?

30 Anvendt litteratur D Amour, D., & Oandasan, I. (2005). Interprofessionality as the field of interprofessional practice and interprofessional education: an emerging concept. Journal of Interprofessional Care, 19 Suppl 1, Højholdt, A. (2016). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. 2.udg, København: Hans Reitzel. IPLS - Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet. Lehn-Christiansen, S. (2016a). Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfaglig praksis. København: Munksgaard Danmark Lehn-Christiansen, S (2016b) Kampen om tværsamarbejdet. Tidsskrift for Arbejdslivs. 18, 4, 8-23