Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Anita Lerche Journal nr.: 17/ Dato: 10. januar 2017 Telefon:

Transkript

1 Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Anita Lerche Journal nr.: 17/ Dato: 10. januar 2017 Telefon: Referat Møde: Styregruppe for implementering af Overenskomst 2018 for almen praksis Tidspunkt: 22. januar 2018 kl Sted: Mødelokale 2, Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle Deltagere: For Region Syddanmark: Koncerndirektør Kurt Espersen (formand) Lægelig direktør Mads Koch Hansen, Sygehus Lillebælt Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, Psykiatrien i Region Syddanmark Lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen, Sygehus Sønderjylland Direktør Peder Jest, OUH Administrerende sygehus direktør Per Busk, Sydvestjysk Sygehus For PLO Syd: Formand PLO Syd, Jørgen Skadborg, Næstformand PLO Syd, Mireille Lacroix For kommunerne: Direktør for Velfærd, Annemarie Schou Zacho-Broe, Fredericia Kommune Direktør Sundhed og Omsorg, Arne Nicolaisen, Esbjerg Kommune Sekretariat Region Syddanmark: Frank Ingemann Jensen, Afdelingschef Praksis Birthe Navntoft, Afdelingschef Tværsektorielt samarbejde Anita Lerche, Specialkonsulent Praksis Tine Canvin, chefkonsulent Praksis PLO S: Lene Nordberg Eriksen Afbud: Anders Meinert Pedersen Mads Koch Hansen Dagsorden Mødeleder: Kurt Espersen 1) Præsentation af deltagere 2) Godkendelse af dagsorden Godkendt 3) Præsentation af Overenskomst 2018 samt implementeringsopgaven ca. 15 min Afdelingschef Frank Ingemann Jensen opridser centrale temaer for overenskomsten samt rammerne for Styregruppens arbejde Side 1/6

2 Præsentation af det overordnede formål med overenskomsten og de væsentligste temaer, med særligt fokus på det tværsektorielle indhold i aftalen. Oplæg vedlagt 4) Drøftelse af implementeringsopgaven ca. 45 min V. Kurt Espersen På baggrund af introduktionen til Overenskomst 2018 lægges op til en drøftelse af overenskomstens betydning på tværs af sektorer, herunder styregruppemedlemmernes forventninger til overenskomst 2018, samt hvilke bekymringer eller barrierer medlemmerne ser for implementeringen. DRØFTELSE: Generelt: Parterne ser frem til at påbegynde implementeringen af den nye overenskomst, der kommer efter lang tids stilstand, men det kræver hårdt arbejde for alle parter at implementere denne overenskomst og få skabt et godt grundlag for samarbejdet det skal udvikles, og det bliver ikke kun nemt. PLO luftede bekymring for, om overenskomstparterne havde været for optimistiske i forhold til lægernes mulighed for at opfylde tidsfristerne for implementering af indsatserne i overenskomsten, men viljen til at prøve, er til stede. PLO kan endvidere have en faglig bekymring i forhold til om forskellig honorering påvirker arbejdsindsatsen og prioriteringen af patientgrupper i forkert retning. Kommunerne pointerede, at det ved implementeringen af overenskomsten er vigtigt at have øje på den samlede opgavetilrettelæggelse og ikke fokusere rent på aftaleteksten. Der kan være afledte effekter i forhold til den kommunale opgaveløsning, der også er vigtige at indtænke, for at sikre gode patientforløb. Kronikere Kronikeroverslytningen kræver et godt lokalt samarbejde og der er behov for at opgavens omfang kortlægges og at omfang og tidsplan kommunikeres til de praktiserende læger, hvoraf nogle er bekymrede for om de kan løfte opgaven, både i forhold til omfang og fagligt indhold. Der vil blive behov for faglig oprustning af en del læger, før de kan modtage særligt diabetes patienter fra ambulatorierne. Der kan også ske en afsmitning til den kommunale hjemmesygepleje ved opgaveoverdragelsen, idet der kan blive behov for flere hjemmemålinger. Sygehusene er velvilligt indstillet overfor at stille specialistrådgivning og opkvalificeringsmuligheder til rådighed for lægerne. F.eks. kan 2 aftalen lægers efteruddannelse på sygehusene komme i betragtning. Kommunerne kunne ønske at der sker en øget brug af de kompetencer der er i den kommunale hjemmesygepleje, i stedet for at AP selv opruster. Kommunerne har en vis bekymring for, om serviceniveauet i de lægedækningstruede områder vil falde, fordi AP har det svært i de områder, og patienterne/kronikerne dermed var bedre tjent med sygehusene. Klynger Etableringen af klynger kan ses som en parallel til omlægningen på sygehusene fra akkreditering til kvalitetsmål: der gives et rum for lokal tilpasning og arbejde med tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. Parterne ønsker at klyngerne bliver centrale i samarbejdet mellem kommuner, læger og sygehuse om den lokale opgavevaretagelse. Side 2/6

3 Der er en vis bekymring for, om klyngerne kommer til at lukke om sig selv, hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Der er behov for gensidig indsigt i lægernes og sygehusenes arbejde med kvalitet og målopfyldelse, hvis der skal etableres et godt, lokalt samarbejde om patientforløb og kvalitetsarbejde. Der kommer større og større fokus på den enkelte læges performance af hensyn til patientsikkerheden, både på sygehusene og i almen praksis. Der kan være behov for større ensartethed mellem lægerne og sygehusene i forhold til serviceniveau og behandlingsstandard, men der er samtidig behov for at der kan være en lokal tilpasning. PLO ser meget positivt på klyngedannelsen, glæder sig til at komme i gang. Lægerne er klar. De ønsker at bruge klyngerne til troværdigt samarbejde lokalt, med kommuner og sygehuse. PLO opfordrer alle lægerne til at deltage. For at sikre, at udviklingen bliver datadrevet som ønsket, er der behov for at lægerne leverer de efterspurgte og lovede data. PLO vurderer, at forløbsplanerne vil kunne levere de efterspurgte data til kvalitetsdatabaserne og at det kun er tekniske udfordringer, der står i vejen for dette pt. Lægerne vil omvendt få brug for understøttelse fra kvalitetsorganisationen i forhold til data om f.eks. fælles målgrupper med den kommunale hjemmepleje og andre data, der ikke kan trækkes fra eget system. Der skal findes måder at måle, om det går fremad med det, man ønsker med klyngerne målene skal defineres i fællesskab Sygebesøg Aftaleteksten om opprioritering af sygebesøg bliver hilst velkommen. PLO sikrer ordning med stedlige læger, så kollegaerne kan sikre at der kan køres sygebesøg til patienter langt fra praksis, men påpeger samtidig, at intentionen kan udfordres af lægernes kapacitet, det er ikke viljen, der mangler. kommunerne sætter pris på det øgede fokus på sygebesøg, der ses som en vigtig indsats i forhold til at sikre tidlig opsporing og behandling i det nære miljø det kan medvirke til at reducere ulighed i sundhed 5) Tidsplan for implementering af Overenskomst 2018 ca. 10 min. V. Frank Ingemann Jensen Den vedlagte temaopdelte tidsplan er ret detaljeret og er primært til orientering om omfanget af opgaver relateret til implementeringen af den nye overenskomst. På mødet udpeges centrale milepæle i forhold til implementering af overenskomsten og styregruppens arbejde. Gennemgang af de væsentligste nedlagspunkter i tidsplanen: Kvalitetsprogrammet forventes klart i slutningen af marts, mulighed for at indgå i klynger frem til oktober PLO C forventer 80% af lægerne indgår, PLO S forventer højere opfyldelse. Styregruppen vil følge etableringen af klynger Lokalt er det vigtigt at understøtte gennem omlægning af kvalitetsorganisationen vigtigt i implementeringen /styregruppen. 1.maj: klar til udbetalingen af differentieret basishonorar Side 3/6

4 Program for KOL og diabetes: Frist 1. juli skal PPU forelægges en plan for opgaveoverflytningen 1. august skal alle læger have meldt klar til overtagelse af kronikere men PLO arbejder internt med en frist 1. juli, og gerne før. Gennemførelsen af opgaveoverflytningen hænger sammen med revurdering af forløbsprogrammer for KOL og diabetes. Idekatalog til specialistrådgivning fra sygehusene til almen praksis forelægges i marts Måske behov for mere end det der er lagt op til i OK, for at sikre at der ikke sker en uhensigtsmæssigt opgaveoverdragelse- vil gerne have mulighed for at praksispersonale oplæres enten i sygehus eller i praksis via sygehusenes kompetencer. Aftalen om praktiserende lægers efteruddannelse på sygehusene kan komme i betragtning. Det er også vigtigt at kende til omfanget af patienter hvor stor er opgaven. Kroniker-programmet har to faser: 1) Honorering for egne patienter 2) Aftalt overdragelse af patienter der pt. er i ambulant kontrol på sygehusene Det er vigtigt at sikre kommunikation om opgaven til almen praksis: berolige ift. opgaven og processen. I implementeringen er det vigtigt at huske på de mange interessenter i særligt diabetes forløbene, herunder også Steno Diabetes Center. 6) Drøftelse af organisering af implementeringsindsatsen ca 10 min V. Frank Ingemann Jensen På baggrund af diagram over implementeringsorganisationen lægges op til en kort drøftelse af organiseringen. Det er vigtigt, at styregruppen holder de politiske fora orienteret og inddraget i implementeringen, afhængigt af udvalgenes kompetencer og opgavernes art. Styregruppens vigtigste formål er at følge implementeringen og sikre at intentionerne og formålet opfyldes. Derudover skal styregruppen bidrage til at afklare uklarheder og evt bringe emner op til politisk drøftelse hvis nødvendigt. Organiseringen kan se bureaukratisk ud, men vigtigt at der er fora til at håndtere evt. udforinger i implementeringen og så drosle ned, end at skulle opfinde fora til problemløsning, hvis der er opstået problemer. Temagrupperne afspejler de steder, hvor der er behov for tværsektoriel fokus på implementeringen. Regionen arbejder sideløbende med implementering af de interne elementer: håndtering af afregning mv. Styregruppen udtrykte ønske om afrapportering til styregruppen også om de emner, der håndteres udenfor temagrupperne, så hele implementeringen kan følges. Side 4/6

5 PLO betoner, at de kan have svært ved at finde ressourcer til en organisatorisk tung implementering, og mener, at f.eks. gruppen samordning og patientforløb ikke bliver så vigtig udover opfølgning ift. kræftpatienter. Kommunerne påpeger at det kan være vigtigt, at der er smidighed, og frygter, at hastigheden kan gå tabt i de store grupper 7) Godkendelse af kommissorier ca. 50 min V. Kurt Espersen Region Syddanmark har udarbejdet udkast til kommissorier for Styregruppe for implementering af Overenskomst 2018, samt for de underliggende temagrupper. Kommissorierne forlægges for Styregruppen til godkendelse med henblik på efterfølgende udpegning af deltagere og igangsætning af arbejdet i grupperne. a) Styregruppe for Implementering af Overenskomst for almen praksis, 2018 Bemærkninger: godkendt b) Temagruppe for Kvalitet og data c) Temagruppe for Kronikerområdet Formål og indhold: Det er vigtigt at være opmærksom på at der ikke er overlap mellem temagrupperne særligt kroniker og samordning Det er også vigtigt at der er fokus på det samlede patientforløb, herunder afsmitning på kommunal opgaveløsning d) Temagruppe for Samordning og patientforløb Der er vigtigt at huske: Patientens perspektiv, det samlede forløb, herunder afsmitning på kommunal opgavevaretagelse Generelt for alle tre kommissorier: mere konsistent formulering omkring Formål og opgaver Ramme: afrapportering f.eks. Mere ensartethed om det formelle, så kun indholdet/opgaven varierer Sikre ensartet opbygning og form Styregruppen besluttede at sammenlægge temagruppe for kronikerforløb og temagruppe for patientforløb og samordning. Evt. ved at lave en faseopdeling af opgaverne, men sådan at det rummes i en gruppe. evt. nedsætte undergrupper for KOL, diabetes, Cancer Bemandingen kan evt. udvides en smule for at sikre bredden. Det indskrives i kommissorierne, at temagrupperne skal tage højde for andre tiltag for målgrupperne. Kommissorierne tilrettes og sendes til skriftlig godkendelse i styregruppen, der får 1 uge til godkendelse. Side 5/6

6 8) Møderække 2018 Tilrettede mødedatoer i 2018: 11. april juni september kl november Bilag: Præsentation fra punkt 3 Aftale om efteruddannelse på sygehuse og i speciallægepraksis: Revideret kommissorium for Temagruppe for Kvalitet og Data Revideret kommissorium for Temagruppe for Samordning og Patientforløb Side 6/6