Referat af 25. møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv

Transkript

1 Referat af 25. møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv Tid: Fredag den 24. oktober 2008 kl Sted: Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV Deltagere fra Udvalget: JE - Jan Eriksen, (formand) Friluftsrådet; SER - Svend Erik Rolandsen, Plan09, By- og Landskabsstyrelsen; AB - Axel Bendtsen, Miljøstyrelsen; MLJ - Michael Leth Jess, Danmarks Naturfredningsforening; VBM- Vilhelm B. Michelsen, Miljøcenter Århus; EHJ - Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium; BVP - Britt Vorgod Pedersen, Gladsaxe Kommune; ÅØ - Aase Østergaard, Aabenraa Kommune. Deltagere fra Skov & Landskab: NEK - Direktør, Niels Elers Koch, GEJ - Forskningsleder, Gertrud Jørgensen, OHC - Seniorrådgiver, Ole Hjorth Caspersen, ASO - Ph.d. studerende, Anton Stahl Olafsson VNE - Seniorrådgiver, Vibeke Nellemann; NBG - Seniorforsker, Niels Boje Groth HEH - Specialkonsulent, Henrik Engell-Hedager (referent) ERIC - Chefsekretær, Mariann Erichsen Pkt. 1, Godkendelse af dagsordenen: Jan Eriksen bød velkommen til mødet og gav en kort præsentation af nærområdets og Friluftsrådets historie på nuværende placering. Dagsordenen blev godkendt. Pkt. 2, Meddelelser fra Skov & Landskab: NEK orienterede kort: S&L godt landet i KU marts 2009, uddelte folder om forskerkonferencen om klima (flere tusinde forskere fra hele verden, 60 sessioner). S&L Konferencen 28. januar 2009 i Odense kl. 09:30 16:00: Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet.

2 Den nye bygning på Rolighedsvej 23 er godkendt, hvorfor hovedparten af Skov & Landskab forventes samlet på denne adresse i GEJ supplerede: Omkring optaget på S&L uddannelser ganske pænt på trods af generelt faldende tendens. NEK udnævnt til æresdoktor i skovforskning ved Fakultetet for Skovvidenskab ved Sveriges Landbrugsuniversitet. Opslag af professorrater GIS + Green Space Management ansøgninger meget velkomne, se Pkt. 3, Friluftsliv i den fysiske planlægning v/ Ole Hjorth Caspersen og Anton Stahl Olafsson. Ole (OHC) og Antons (ASO) præsentation af projektarbejdet se bilag I Stikord fra præsentationen: Landskabskaraktermetoden; Oplevelsesværdier; Planer for fremtiden: Hovedstadsområdet + efterfølgende forslag; Hvordan kommunikeres med aftagerne af produktet: kommuner, styrelser og borgerne? Kommentarer fra RU: MLJ interessant at man er nået frem til parkpolitik, udfordringer for naturen (kvælstofudledning). Arbejdsdeling efter kommunalreformen, hvem er ansvarlig for naturen er der fri leg i de enkelte kommuner? bud på, hvordan kan udvikle oplevelsesværdier? Kan man det? Der er mål i Slagelse kommunes politik, som er i modstrid med statslig politik, kystsikring vs. kystdynamik. Svar OHC: vurdér ikke politikken på baggrund af den lille folder fra Slagelse kommune, politikken er mere nuanceret end som så. Forsøg på at integrere politik. 2) hvad kan man gøre ved de kedelige områder? kortlægningen giver mulighed for at undersøge potentialet (man ønskede at udvikle de grønne kiler i København) dette er step 1, efterfølgende er der ikke arbejdet videre.. SER Viborgprojektet, lanskabskaraktermetoden/lkm er inde på lystavlen hos mange kommuner, men gør mere reklame for oplevelsesværdier. Man bør også tænke i, hvilke typer mennesker der efterspørger hvilke oplevelser? Meget datatunge metoder. Behov for forsimpling af både LKM og oplevelsesværdianalysen. Svar OHC: Ringsted er netop et forsøg på at koble LKM med oplevelsesværdianalysen

3 ÅØ godt at se at det også omfatter friluftslivet. Vi vil gerne have en PIXI af LKM det er meget datatungt at nå frem til konklusionerne. Kommentar i øvrigt til MLJ hvordan man gør det kedelige landskab mere interessant på landet går det egentlig mere ud på at få adgang til disse områder. Arbejd med tilgængelighed og adgang. Svar OHC: Hillerød planchen det hele gik op i tilgængelighed, mange stiforslag. JE ud over vores publikation også ud til kredsbestyrelserne og disse har i opdrag at udarbejde friluftsoplæg i kommunerne (pt. 50 i øjeblikket når omkring 70) det som ÅØ siger omkring adgang er interessant Friluftsrådet kører høringsrunder med adgang til det åbne land langs ledelinjer som tema. ÅØ fint at I laver friluftslandstrategier. VBM tilslutter mig ÅØ kommentar. Funderer over om I opfinder den dybe tallerken? Amterne har jo arbejdet med dette/fredningsplaner før? Hvordan videreføres dette i kommunerne og friluftspolitikken? ASO dette er absolut værdifuldt baggrundsmateriale. Materialet digitaliseres, men der er stadig viden som ikke er direkte tilgængelig. VBM udfordring at den viden, som lå i amterne bliver bragt videre. Husk at tage denne viden med i jeres arbejde. At viden og planlægning er med også i den kommunale planlægning. OHC en måde at bringe liv i den viden som allerede er til stede. VNE projekt amternes planlægning for friluftsliv, metoderne samlet, som blev udarbejdet lige inden kommunesammenlægningen. ÅØ det er et spørgsmål om man kender med til fredningsplanlægningen eller ej, den yderligere dokumentation. Personafhængigt om man i kommuner kender de gamle planer. JE stor forståelse for det VBM nævner faktum er, at der er en politisk del af dette som gør gentagelse nødvendig. Det er nødvendigt at skabe ejerskab hos politikerne, her kan nye måder at sige det samme på være vigtigt, friluftsliv er også under forandring (nu er der også Mountainbike-ruter som emne). Pkt. 4, Hvad kan landskabskaraktermetoden også anvendes til? Eksempel: Udviklingsprojektet: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri. Hvad er de videre perspektiver? v/ Vibeke Nellemann.

4 Vibekes (VNE) præsentation se bilag II: Spørgsmål fra VNE til RU: Behov for videre forskning/videreudvikling her? Bedre reguleringsmuligheder? Store udfordringer for kommunerne med nuværende lovgivning. LKM ikke specielt målrettet til projekter Brug af LKM - behov for videreudvikling her og mere vejledning om LKM til sårbarheds- /lokaliserings-/konsekvensanalyse? Anlæg veje store anlæg m.v. Vejledninger fra Miljøministeriet hjælper måske et stykke ad vejen. Kommentarer fra RU: ÅØ spændende arbejde, relevant og godt at bruge, men også landbrugsstrategien opdelingen i tre zoner er meget interessant, er selv blevet bedt om at udarbejde et lignende arbejde, god inspiration til mange kommuner. Der ligger et godt potentiale, værktøj vi må godt gå ind og stille krav til de landskabelige værdier.. behov for at bruge LKM til hele kommunen, (hvor man kunne gå ned i detaljer).ikke kun områder. Miljøgodkendelse for husdyrbrug gør det vigtigt med gode redskaber. Århus Amts kortlægning er også rigtig god god inspiration for kommunerne. AB et super godt og nødvendigt projekt især i relation til kommunalreformen. Der er ikke hjemmel til positiv udpegning i planloven, men måske kan man se ændringer i fremtiden. Et problem (dansk landbrug er udelukket af planlægningen). Plan placeringen af landbrugsbyggeri er svær, et evigt spørgsmål om vi når frem til en positiv placering af landbrug? Landbrugsbyggeri ligner mere og mere industri tendenser til at man ser nytteværdien af at få sine lokaliseringsønsker tilgodeset via kommunal planlægning. En zonering kan også være negativ man kan nok arbejde med zonering som en indgang til placering, men når man helt konkret skal ind og placere, så må man ned i et langt mere broget billede (digitaliseringen kan være en god hjælp). Zonebestemmelser (her ligger mulighed for at man fra politisk side kan sige nej til en placering af et landbrug/industri) er integreret i husdyrloven man kan ikke afvise en virksomhed man kan (lovgivningsmæssigt) i dag tage mere vidtgående beslutninger/stilling i dag vær opmærksom på, hvordan man tager stilling.. Negative udpegninger ikke nok og zonering er meget vanskelig at arbejde med som konkret grundlag for enkeltsagsbehandling. Der må bredere og mere detaljerede hensyn til (det vil sige ikke bare landskab, men også miljø m.v.). Sammenkobling med zonebestemmelse og husdyrlov giver nye muligheder for yderligere stillingtagen og derfor er der behov for bedre administrationsgrundlag.

5 Svar VNE: zonering baserer sig på samtlige lovgivninger, landskabskaraktervuderingen. MLJ imponerende arbejde, politisk arbejdes der med placering, super godt hvis der er en metode til at tage beslutninger ud fra. Til jul varsler ministerudvalget (?) med lovforslag, der skal skille landbrugsareal fra natur vent med yderligere arbejde. VBM et fint arbejde, godt i forhold til udfordringer i kommunernes planlægning. Der er god grund til at bruge metoderne i forhold til vindmøller, vejanlæg. Bemærkninger til LKM er datatung, men de største udfordringer er at den er arbejdskrafttung, men dog en sektorplan som skal sættes op mod hvad der tidligere er brugt. Man skal passe på med at arbejde med den overordnede metode, udbredelsen af LKM i Gjern stor tilslutning og god stemning omkring metoden det handler om at få det i gang, måske en metodeudvikling. Primært behov for efteruddannelse på LKM, vi skal have flere ambassadører. SER ros også fordi der arbejdes med praktikerne, ressourcetung metode, mest via støttede projekter dette er bekymrende, skal det være en snæver sektoranalyse?, MORS projekt hvor man også kigger på flere sektorer, hvordan har man arbejdet med det i kommunen (på Mors arbejder 4 medarbejdere med dette) diskuter også med borgerne, viden/reklame kan være opsamlinger af, hvad der er gjort. ÅØ er enig med VBM det er ressourcetungt, oplagt at kombinere med naturressourceplanlægningen?? at forsøge at se metoden bredt, kombinere. Pkt. 5, Er den internationale by- og regionalforskning relevant for danske brugere? Eksempel: East/west window, v/ Niels Boje Groth. Niels (NBG) præsentation se bilag III: Stikord fra præsentationen: ESDP European Spatial Development Perspective VASAB Visions and Strategies around the Baltic Er kommunerne interesserede ud omkring i omverdenen, regionalt og internationalt erhvervsmæssigt måske nok, men hvad med planlægningsmæssigt? - Brug af forskning? Kommentarer fra RU: BUP, meget interessant og vigtigt med det internationale niveau, få det ned på et praktisk niveau der BLIVER arbejdet med venskabsbyer, fokus er på at man kan bruge hinanden,

6 tiden er kort til at trække forskningstung viden ind. Kommunerne har behov for tygget viden. ÅØ bymæssige samarbejde + natur og miljøområdet, har meget samarbejde internationalt, interreg A projekter (fordi tæt på Tyskland) omkring det planlægningsmæssige det at I er med til at lave samarbejder, kan være en god start/opstart for uerfarne kommuner (sørg for at invitere kommuner ind til dette). Værdifuldt at der skabes internationale netværksprojekter, hvor kommunerne kan være med som læring og katalysator for udvikling i kommunerne. Svar NBG det kan være en katalyserende effekt at være kommune ind i dette internationale planarbejde + det er også en fordel for os med empiriske erfaringer JE rart at vi har fået en international vinkel i vores udvalg. To aspekter internt er det meget væsentligt at sammenligne med og få et pust udefra eksternt, formidlingen - vi skal eksponere nytteværdien af dette internationale arbejde, det er afgørende for at legitimere udenlandsk samarbejde og Friluftsrådet har selv et stort og voksende internationalt samarbejde. Axel erhvervslivet har godt styr på dette, men kommunerne har ikke så meget styr på det internationale aspekt jeg har observeret at der er en opfattelse i erhvervslivet af at den strategiske del af det kommunale arbejde kun er en reguleringsfaktor, ej katalysator til udvikling kan kommunerne bruges som katalysator for erhvervsudvikling og på hvilken måde? Svar NBG arbejde med et par kommuner (Herning og Nakskov) stærkt samarbejde, man har her et meget stærkt samarbejde med erhvervslivet.. Pkt. 6, Meddelelser fra medlemmerne ÅØ Friluftsrådsgruppe har forslået at lave en grænseoverskridende friluftspark vil berette nærmere om dette JE forstyrrelser af friluftslivet nu kommer resultaterne ind i form af videnblade (Musvågers flytafstand og samspil mellem forskellige friluftsaktiviteter), reklame for disse, samspil mellem forskellige friluftsaktiviteter. DMU og S&L udgiver. Snart offentliggjort.., grøn vækst vi arbejder med et stort projekt kaldet natur-net den store safari som det seneste initiativ indenfor OBS-natur, og som kommer som den 3. vinterfugletælling til januar Pkt. 7, Næste møde Mødekort for ugerne 16, 17 og 18 i foråret 2009 er vedlagt, bedes udfyldt og sendt tilbage hurtigst muligt. Pkt. 8, Eventuelt VBM mere tid til punkt 6 til næste møde!!

7