Notat. Høring af Vandområdeplan

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune j.nr P , maj 2015 Natur og Landskab Henriette R. Almtorp, Claus Paludan Miljø Heidi Nielsen Notat Høring af Vandområdeplan Resume af høringssvar Bemærkninger i forhold til selve udkast til Vandområdeplan Rent indledningsvis anføres: - at Kommunalbestyrelsen på linje med KL ser vandområdeplanerne som en væsentlig opgave for kommunen i de kommende år. Opgaven vil blive prioriteret af Kommunalbestyrelsen, så der kan sættes mål og vises resultater. Det er vigtigt, at den kommunale styringsmodel fastholdes for opgaven, så de visionære helhedstanker i kommunalreformen holdes intakte. Det er i dette lys Kommunalbestyrelsens høringssvar skal ses, - at Kommunalbestyrelsen lægger vægt på at indsatsen afvejes i forhold til jordbrugserhvervets rammevilkår og at det supplerende indsatsprogram fortsat gennemføres på frivillig basis. I forhold til tilstandsvurdering af vandløb anføres: - at Kommunalbestyrelsen undrer sig over, om Statens ambition for vandløbsområdet i Vandområdeplan er tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand i de målsatte vandløb i I forhold til økonomi anføres: - at kommunen vil gennemføre indsatsprogrammerne for vandløb og søer indenfor de virkemidler og økonomiske rammer, som staten afsætter og som er aftalt med KL. Kommunen stiller spørgsmål ved, om det samlede indsatsprogram kan realiseres med de afsatte midler. Det vurderes, at flere af virkemidlerne er prissat for optimistisk, og at tilskudsordningerne ikke er tilstrækkeligt attraktive til at få den nødvendige effekt, - at Kommunalbestyrelsen opfordrer til at indsatsprogrammets tilskudsordninger (Hav- og Fiskeriprogrammet og Landdistriktsprogrammet) løbende evalueres, så det sikres, at de tilpasses efter de erfaringer, der samles i forbindelse med gennemførsel af indsatserne og at de er tilstrækkelig attraktive for den enkelte jordejer. - at Kommunalbestyrelsen forventer, at der også i fremtiden er DUT midler til administration af Vandområdeplanens indsatser.

2 I forhold til opgavevaretagelse anføres: - Det ligger fast, at kommunerne skal løse opgaver i forhold til vandløb og spildevand. Kommunalbestyrelsen opfordrer til, at dette også kommer til at gælde for den kommende indsats for etablering af vådområder og genopretning af søer. Indsatsen med udtagning af lavbundsjorde kan varetages af kommunerne. - Det er Kommunalbestyrelsens holdning at opgaverne med vandløb, vådområder, søer og lavbundsarealer ligger bedst hos kommunerne, fordi kommunerne kender de lokale hensyn bedst. I forhold til klima anføres: - Kommunalbestyrelsen undrer sig over, at der ikke anvises mere konkrete initiativer til at integrere klimaforandringerne i vandområdeplanen. I forhold til retningslinjer anføres: - Det bekymrer Kommunalbestyrelsen, at retningslinjerne fra de nuværende vandplaner ikke videreføres i vandområdeplanerne. Kommunalbestyrelsen opfordrer på det kraftigste til at opretholde de nuværende retningslinjer, fx i en bekendtgørelse herom. - Kommunalbestyrelsen ønsker, at der ved kommende bekendtgørelser sker en høring af kommunerne med hensigtsmæssige høringsfrister. Bemærkninger i forhold til Vandområdeplanens udkast til bekendtgørelser for indsatsprogrammer og miljømål Det anføres: - at Kommunalbestyrelsen finder, at der bør gøres en mere specifik indsats for søerne. Selvom de fleste søer i Faaborg-Midtfyn Kommune er i dårlig tilstand er der ingen supplerende indsatser som kan ændre denne situation, - at Kommunalbestyrelsen finder, at der i de kommende vådområdeordninger anlægges en mere fleksibel vinkel på krav til omkostningseffektivitet og kvælstoffjernelse for at opnå størst mulig succes med ordningen. 2. Indledning Kommunalbestyrelsen ser på linje med KL Vandområdeplanerne for anden planperiode som en væsentlig opgave for kommunerne i de kommende år. Kommunalbestyrelsen ønsker at fortsætte den linje, der er lagt med vandplanindsatserne i første planperiode. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at den kommunale styringsmodel fastholdes for opgaven, så de visionære helhedstanker i kommunalreformen holdes intakte. Kommunalbestyrelsens høringssvar skal ses i det lys.

3 Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vandområdeplanens grundlæggende indsatsbehov afvejes i forhold til jordbrugserhvervets rammevilkår. De supplerende indsatser bør fortsat gennemføres på frivillig basis. Kommunen er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Miljømål og indsatsprogram for vandløb-, sø-, vådområde- og spildevandsindsatsen er fastsat i udkast til henholdsvis Bekendtgørelse om miljømål og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. I høringssvaret forholder kommunen sig til spørgsmål i relation til Vandområdeplanens generelle indhold og til de nævnte bekendtgørelser. Til forskel fra første planperiode har kommunerne i forbindelse med anden planperiode været inddraget i tilblivelsen af indsatsprogrammet for vandløb. Kommunalbestyrelsen finder, at dette har været en fornuftig prioritering og opfordrer til, at kommunerne fremover også inddrages i forarbejderne til indsatsprogrammer for Vandområdeplanens øvrige indsatser. Derved vil det også give god mening, at kommunerne ikke fremover skal udarbejde kommunale vandhandleplaner. Udover indeværende høringssvar er høringssvaret tillige afgivet på høringsblanketten på Naturstyrelsens hjemmeside. 3. Vandområdeplanens generelle indhold 3.1 Miljømålenes kvalitetselementer Ved fastsættelse af miljømål i bl.a. vandløb og søer anvendes i Vandområdeplanen henholdsvis tre og fire kvalitetselementer. For vandløbene er det smådyrsfauna, vandplanter og fisk, mens det for søer er fytoplankton, smådyr, vandplanter og fisk. Kommunalbestyrelsen finder, at det er en meget væsentlig forbedring i forhold til første planperiode, hvor der kun indgik et enkelt kvalitetselement. Det betyder tillige, at Vandområdeplanerne nu afspejler Vandrammedirektivets krav til miljømålenes kvalitetselementer, og at det derved bliver muligt at finde de mest omkostningseffektive tiltag til at sikre den langsigtede målopfyldelse. Kommunalbestyrelsen har en forventning om, at Staten har taget højde herfor i planlægningen af virkemidler. 3.2 Tilstandsvurdering på vandløb Virkemidlet Ændret vandløbsvedligeholdelse indgår ikke længere i første planperiodes vandplaner og heller ikke i de nye Vandområdeplaner. På trods af dette indgår virkemidlet i basisanalysen for Vandområdeplanen og basisanalysen tegner dermed et optimistisk billede af vandløbenes tilstand. I første vandplanperiode var indsatsen Ændret vandløbsvedligeholdelse udpeget i 56 km vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse 56 km vandløb er udtaget af vandplanlægningen når virkemidlet er fjernet. Til gengæld er der medtaget ca. 43 km vandløb i den nye Vandområdeplan.

4 En del af disse vandløbsstrækninger var tidligere omfattet at virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse, men der er også tale om nye strækninger. Det må betyde, at den samlede vandløbsindsats er mindre end i forrige planperiode. Kommunalbestyrelsen undrer sig derfor over, om Statens ambition for vandløbsområdet i Vandområdeplan er tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand i de målsatte vandløb i I forlængelse heraf er Kommunalbestyrelsen bekymret over, om det bliver muligt at nå at gennemføre alle de nødvendige indsatser inden Økonomi Overordnet set, er det Kommunalbestyrelsens holdning, at kommunen vil gennemføre den indsats, der svarer til den økonomiske ramme Staten afsætter. Der er reserveret en økonomisk ramme i Vandområdeplanerne, men Kommunalbestyrelsen vurderer, at det er usikkert, om det er muligt at opfylde indsatsprogrammet indenfor denne økonomiske ramme. Der skal således være sammenhæng mellem de opstillede mål og de afsatte ressourcer til opgaveløsningen. For kommunens vedkommende stopper indsatsen, når midlerne er opbrugt. Såfremt det viser sig, at en indsats ikke kan gennemføres, fordi den ikke er omkostningseffektiv, finder Kommunalbestyrelsen, at Staten skal anvise indenfor, hvilke rammer indsatsen så skal gennemføres for, at målsætningen kan opfyldes i den pågældende vandforekomst. Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at de støtteordninger, der har været tilgængelige i forbindelse med første planperiode grundlæggende bør fortsætte i anden planperiode. Der har således været ordninger under EU s Hav- og Fiskeriprogram og Landdistriktsprogrammet til henholdsvis vandløbsindsatsen og vådområdeindsatsen. Kommunalbestyrelsen opfordrer imidlertid til at de administrative procedurer forbundet med konkrete tilsagn moderniseres og forenkles, hvilket vil gøre det muligt at øge fokus på selve indsatsen i marken, at tilsagnene til anlægsaktiviteter gøres mere fleksible for at tage højde for uforudsete udgifter. Kommunerne skal således have mulighed for at ansøge om ekstra midler til uforudsete udgifter som følge af uforudsete forhold ved gennemførslen af projekter. Det kan konstateres, at udgifterne til Vandområdeplanens indsatsprogram er eksklusiv administrative omkostninger. I de årlige finanslovsforhandlinger siden 2012 har der været afsat DUT midler til bl.a. vandløbs- og søindsatsen. Kommunalbestyrelsen forventer, at disse årlige midler som minimum også reserveres til kommunernes indsats for anden planperiode for at kommunerne kan fastholde fremdriften i realisering af indsatsprogrammet.

5 3.4 Opgavevaretagelse Med undtagelse af vandløbsindsatsen og spildevandsindsatsen, som kommunerne skal varetage, beskriver Vandområdeplanen ikke, hvilken myndighed, der skal varetage løsning af det supplerende indsatsprograms opgaver. Dette afventer tilsyneladende en forhandling mellem regeringen og KL. Kommunalbestyrelsen opfordrer til, at kommunerne også fremover varetager opgaver i relation til indsatserne for vådområder, søer samt den nye ordning med udtagning af lavbundsjorde. At kommunen kan, vil og bør løse disse opgaver skal ses i lyset af kommunens engagement i opgaveløsningen i første planperiode. Det er dette engagement kommunen ønsker at fortsætte, hvilket kan begrundes med: - at der er etableret tværkommunale Vandoplandsstyregrupper (VOS) til at varetage vådområdeindsatserne. VOS har både et administrativt og politisk niveau og et velorganiseret samarbejde med landbrugets interesseorganisationer, - at kommunerne har deltaget i og varetaget sekretariatsfunktionen af Vandråd i et konstruktivt samarbejde med mange interessenter, herunder jordbrugserhvervet og grønne organisationer. Vandrådene har været et godt initiativ, der har haft en væsentlig betydning for tilblivelsen af det supplerende indsatsprogram for vandløb, - at kommunerne har gennemført mange vådområdeprojekter, og har således et særdeles grundigt indblik i vådområdeprocessen. Det samme gør sig gældende for implementering af vandløbsindsatsen, - at kommunerne kender de lokale hensyn bedst. Kommunerne har således et særdeles godt udgangspunkt for at sikre aftaler med private lodsejere om gennemførsel af indsatserne, - at kommunerne er myndighed indenfor vandløb og naturbeskyttelse, - at kommunerne samarbejder om opgaveløsningen og på den måde sikrer en høj grad af vidensdeling, - at kommunerne på grundlag af erfaringerne med indsatsarbejdet i første planperiode og planlægningsarbejdet til anden planperiode har en velsmurt organisation, der effektivt kan varetage implementeringen af de kommende indsatser. Kommunalbestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at opgaven med udtagning af lavbundsjorde fra april 2015 udover Naturstyrelsen også kan varetages af bl.a. kommunerne. 3.5 Virkemidler I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indsatsprogram for vandløbsindsatsen, har kommunerne og vandrådene benyttet sig af virkemiddelkataloget. Overordnet set har sammenhængen imellem virkemidlerne og den tilhørende WebGIS-løsning fungeret efter hensigten, og prisen på de enkelte virkemidler synes generelt at være realistiske, bortset fra virkemidlerne udskiftning af bund og udlægning af groft materiale. Kommunalbestyrelsen undrer sig over, at "udlægning af groft materiale" er dyrere end "udskiftning af bund", når der ved sidstnævnte indsats foreligger en større entreprenøropgave. Det er

6 kommunalbestyrelsens vurdering, at i de mange tilfælde, hvor udlægning af groft materiale ikke har konsekvenser for afvandingen, må denne indsats være billigere. Dette fremgår ikke af virkemiddelkataloget. Desuden sidestiller virkemiddelkataloget de to virkemidler effektmæssigt, således at det fremstår som om, at de to virkemidler har samme effekt på smådyr, fisk og planter ligegyldigt, hvor indsatsen gennemføres. Dette er Kommunalbestyrelsen ikke enig i. Uklarhederne omkring disse to virkemidler har været en kilde til diskussion om omkostningseffektivitet i de vandråd på Fyn, hvor kommunerne, på delstrækninger, har foreslået udlægning af groft materiale som det mest omkostningseffektive virkemiddel. 3.6 Klima Effekten af klimaforandringerne er ikke inddraget i vandplanerne for første vandplanperiode. Det fremgår af første generations vandplaner, at der skal skaffes viden om klimatilpasninger og at denne viden skal indarbejdes i de kommende vandplaner (dvs. Vandområdeplanen). Kommunalbestyrelsen har derfor haft en forventning om, at klimatilpasninger ville blive inddraget i vandområdeplanlægningen Ifølge Udkast til vandområdeplan fastslår en rapport fra DCE, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de økologiske kvalitetselementer (smådyr, fisk og vandplanter), men også, at der stadigvæk er huller i vidensgrundlaget. Kommunalbestyrelsen undrer sig dog over, at der ikke anvises konkrete initiativer til at integrere klimaforandringerne i Vandområdeplanen, og at denne integration begrænser sig til eksempelsamlinger for klimarobuste virkemidler. 3.7 Grundvand Kommunen har ingen bemærkninger til Vandområdeplanens grundvandsindsats. 3.8 Havne Kommunen har ingen bemærkninger til Vandområdeplanens indsats for havne. 3.9 Miljøfremmede stoffer Af Vandområdeplanen fremgår, at kommunerne skal føre en aktiv indsats overfor miljøfremmede stoffer. Indsatsen skal blandt andet ske ved at kommunen: 1. finder årsagen til forureningen, det vil sige ved hjælp af kildesporing, 2. får stoppet tilførslen af stofferne for eksempel ved revision af udledningstilladelser, 3. igangsætter projekter, som skal skaffe yderligere viden om de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Denne opgave ligger naturligt hos kommunen. Det vil være nødvendigt at kommunerne får tilført de fornødne ressourcer til at løse opgaven. Størrelsen af opgaven er dog ukendt Retningslinjer

7 I de nuværende vandplaner er der retningslinjer som myndighederne administrerer efter, når der meddeles tilladelse og godkendelser til aktiviteter. I forslag til Vandområdeplaner lægges der op til, at retningslinjerne helt udgår. I stedet foreslås, at retningslinjer med karakter af regler i relevant omfang fremover fastsættes i bekendtgørelser om indsatsprogrammer, mens retningslinjer med karakter af vejledning vil kunne indarbejdes i en vejledning herom. Der lægges således op til, at adskille de nuværende 54 retningslinjer i to overordnede grupper. Kommunalbestyrelsen kan konstatere, at et fåtal af de nuværende vandplaners retningslinjer er videreført i forslag til bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Skæbnen af de øvrige nuværende retningslinjer er derimod uvis, og retningslinjernes skæbne unddrager sig derved høringsprocessen. I den gældende vandplan må der ifølge en af retningslinjerne ikke ske ændringer i vandløb, der forringer den faktiske tilstand. Myndighederne bruger denne retningslinje og vandløbenes tidligere basismålsætning til at administrere efter, når der meddeles tilladelse og godkendelser til aktiviteter og/eller ændringer i vandløb iht. Vandløbsloven. Da den omtalte retningslinje ikke videreføres i Vandområdeplanerne vil der være en risiko for, at der fremadrettet vil være færre argumenter for, at der ikke må foretages ændringer i de mindre ikke-målsatte vandløb, og dermed uklarhed om, hvordan forskellige interesser skal vægtes. Staten bør anvise, hvordan disse vandløb er beskyttet i fremtiden. Kommunalbestyrelsen opfordrer på det kraftigste til, at vandplanens retningslinjer videreføres uændret, hvilket fx kan ske i en særlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen finder således, at de nuværende retningslinjer har stor værdi i kommunens administration inden for fx vandløb, søer og grundvand. Kommunalbestyrelsen er desuden bekymret over, at retningslinjernes retsvirkning reduceres, hvis de ikke videreføres som foreslået ovenfor. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der ved kommende bekendtgørelser sker en høring af kommunerne med hensigtsmæssige høringsfrister. 4. Bemærkninger til Vandområdeplanens bekendtgørelser for indsatsprogram og miljømål Vandområdeplanens forslag til indsatsprogram omfatter en række supplerende indsatser i forhold til vandløb, søer, kystvande, grundvand, akvakultur og miljøfarlige forurenende stoffer. Herudover findes en række generelle indsatser, fx i forhold til jordbruget. Nedenfor har Kommunalbestyrelsen anført en række bemærkninger til de supplerende indsatser. 4.1 Fjernelse af spærringer i vandløb Vandområdeplanen udpeger en række indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Dette omfatter bl.a. fjernelse af spærringer i vandløbene, så der sikres fri faunapassage. Fjernelse af spærringer i vandløb er sket i mange år, og der er høstet mange erfaringer med effekten af indsatsen. I Odense Å er der fx opført fire større faunapassager, som er indbygget i vandløbet samtidigt med, at opstemningen er opretholdt. Erfaringerne har vist, at visse faunapassager ikke virker som forventet. Det gælder fx ved Brobyværk i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor

8 opretholdelse af den nuværende spærring har uheldige konsekvenser. Det betyder, at der opstrøms fortsat findes en lang opstuvningszone, hvor gydeforholdene for laksefisk er ødelagt samtidig med, at opstuvningszonen er til stor gene for fiskeyngel, der skal vandre nedstrøms. Faunapassagerne er desuden også til gene for vandløbenes svage svømmere, fx arter af lampret. Det kan således konstateres, at der er en række faunapassager, der modsat formålet stadigvæk virker som betydelige spærringer i vandløbene. Disse spærringer er ikke medtaget i vandområdeplanerne, der således ikke åbner op for en samlet imødegåelse af problemerne med faunaspærringer i hele vandløbssystemet. Kommunalbestyrelsen opfordrer derfor til, at disse problemstillinger inddrages i vandområdeplanernes indsatsprogram således, at den nævnte spærringstype også kommer til at indgå i vandplanlægningen fremadrettet. Det vil også bidrage til at øge værdien og den samfundsmæssige omkostningseffektivitet af de faunapassage, der i øvrigt etableres opstrøms disse problempassager. 4.2 Indsats for søer Generelle bemærkninger I udkast til Vandområdeplanen indgår 595 målsatte søer i vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Af disse vurderer staten, at de 322 søer ikke vil opfylde miljømålet i For Faaborg-Midtfyn Kommunens vedkommende er de tilsvarende tal 19 og 17. For at sikre målopfyldelse peger staten i vandområdeplanen på en række virkemidler, som skal reducere tilførslen af fosfor, fx afskæring af spildevand, fosforvådområder og opkøb og nedlæggelse af dambrug. Virkemidlerne biomanipulation og behandling af søer med aluminium er de to eneste virkemidler til restaurering af søer, som ikke kan opfylde miljømålet igennem en reduktion af ekstern tilledning af fosfor. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ingen søindsatser i anden planperiode og samtlige målsatte søer er omfattet af undtagelsesbestemmelse om opfyldelse af miljømål i Der er således ikke udsigt til en væsentlig forbedring af søernes tilstand indenfor de kommende år. Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at der udover de grundlæggende virkemidler bør ske en målrettet og mere ambitiøs indsats med inddragelse af allerede kendte virkemidler for at forbedre søernes tilstand hurtigst muligt. Det kan f.eks. være fosfortilbageholdelse i oplandet eller egentlig sørestaurering (fjernelse af slam eller kemisk binding af fosfor). Under alle omstændigheder efterlades en meget stor opgave med at få opfyldt målsætningerne for søerne til tredje planperiode, hvilket Kommunalbestyrelsen ikke finder hensigtsmæssigt. Fosforvådområder Som en pendant til kvælstofvådområder kan der i forhold til fosforbelastede søer etableres vådområder for at tilbageholde fosfor. Kommunalbestyrelsen er positivt indstillet overfor at gennemføre supplerende foranstaltninger i forhold til søerne, hvor der generelt er meget langt til opfyldelse af miljømålene. Derfor er det også overraskende, at virkemidlet ikke anvendes i forhold

9 søerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvilket ikke kan bifaldes. På grundlag af kommunens erfaringer med et fosforvådområde i første planperiode til Nr. Søby Sø opfordrer Kommunalbestyrelsen til, at den nuværende ordning for fosforvådområder gøres mere fleksibel. Det foreslås, at vådområdet ikke nødvendigvis behøver at være et stort sammenhængende areal og det foreslås videre, at vådområdet i større omfang kan være beliggende udenfor de mest ekstensive arealer. En anden mulighed er, at inddrage andre virkemidler til fosforreduktion, fx sandfang i vandløbene eller en anden indsats, der begrænser tabet af partikulært materiale fra markerne til vandløbene. Indbygning af sandfang i vandløb, der løber til søer I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at etablere et fosforvådområde (fx pga. manglende lodsejertilslutning eller risiko for fosforfrigivelse fra jordbunden) foreslår Kommunalbestyrelsen, at der skal være mulighed for et alternativt virkemiddel i form af sandfang i vandløbet umiddelbart opstrøms søen. Fosfor er partikulært bundet, og når sediment bundfældes i sandfanget vil fosfor blive tilbageholdt. Når sandfanget oprenses som led i den almindelig vandløbsvedligeholdelse vil fosfor blive fjernet med sedimentet. Med denne metode vil både sedimenttransporten og fosfortilførslen til søen blive reduceret. Virkemidlet er enkelt at anlægge, kræver kun små arealer og vil derfor være omkostningseffektivt. 4.3 Indsats for kystvande Vandområdeplanens indsats for kystvande fokuserer særligt på at nedbringe kvælstofbelastningen af disse vandforekomster. I anden planperiode skal tilførslen reduceres med tons kvælstof på landsplan ved anvendelse af grundlæggende og supplerende indsatser. Kvælstofomsættende vådområder Ifølge udkast til Vandområdeplan består en væsentlig del af indsatsprogrammet for kystvande af en ny vådområdeordning, som skal reducere tilførslen af kvælstof til disse vandforekomster med tons om året indenfor ca ha vådområder. Etablering af vådområder ligger i forlængelse af den eksisterende ordning, hvor vådområder etableres med statslig støtte. I de fire hovedvandoplande Faaborg-Midtfyn Kommune er del af fastlægger det supplerende indsatsprogram, at vådområder skal fjerne 55 tons kvælstof i hovedvandopland Lillebælt/Fyn, 5 tons kvælstof i hovedvandopland Storebælt, 7 tons kvælstof i hovedvandopland Det sydfynske Øhav og 72 tons kvælstof i hovedvandopland Odense Fjord. I anden planperiode bliver vådområdeindsatsen på Fyn dermed lidt større end i første planperiode. På baggrund af erfaringerne fra kommunens arbejde med vådområder i første planperiode opfordrer Kommunalbestyrelsen til at kravene til omkostningseffektivitet bliver mere fleksible fordi der højst sandsynligt fremadrettet bliver behov for at inddrage arealer til vådområderne, der enten er forholdsvis små eller er teknisk komplicerede. I første planperiode er det således de laveste frugter, der er høstet,

10 at kravene til kvælstoffjernelse bliver mere fleksible. Under den nuværende ordning er kravet en omsætning på 113 kg N/ha/år, hvilket i flere tilfælde har vist sig at være vanskeligt at opnå indenfor de gældende vejledninger for beregning af kvælstoffjernelse. Dette harmonerer dårligt med, at det arealspecifikke krav til kvælstofomsætning øges til 130 kg N/ha/år i anden planperiode, at det i højere grad bliver muligt at anvende vådområdeordningen i synergi med behovet for klimasikring af byer, hvilket kan medføre behov for lempeligere krav til omkostningseffektivitet og kvælstoffjernelse samt øge behovet for andre kompensationsformer end i dag fx i relation til arealer der ikke er i landbrugsmæssig drift, at kommunerne skal varetage vådområdeindsatsen jf. bemærkningerne til opgavevaretagelsen. Vådområdeindsatsen er udfordret af fosforproblematik Kommunerne har gennem den kommunale vådområdeindsats arbejdet intenst for at etablere flere kvælstofomsættende vådområder. Indsatsen er generelt forløbet godt, men gennem de seneste år, har der været øget fokus på, at kvælstofvådområderne ikke må belaste nedstrøms beliggende vandområder med fosfor. Løsning af et miljøproblem må naturligvis ikke medføre et nyt problem, hvilket Kommunalbestyrelsen er helt enige i. I øjeblikket strander indsatsen med kvælstofvådområder ofte på risiko for tab af fosfor fra de nye vådområder. Kommunalbestyrelsen opfordrer derfor til, at der gøres virkemidler tilgængelige, som kan tage hånd om dette problem og som kan indbygges i ordninger for gennemførsel af vådområdeprojekter. Virkemidler, der kan imødegå fosforproblematikken er fx fjernelse af biomasse (høslæt), udpining af arealerne med afgrøder uden tilførsel af gødning, fjernelse af det øverste jordlag (top-soil removal), afgræsning (har dog mindre effekt end høslæt). 4.4 Indsats for spildevand og regnbetingede udløb I planperioden skal kommunen/forsyningen fjerne overløb fra fælleskloakerede områder. Størstedelen af disse overløb er allerede en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes spildevandsplan. Vandområdeplan ændrer ikke væsentligt på antallet af overløb. Ændringerne vil blive indført i Faaborg-Midtfyn kommunes næste spildevandsplan, når den nuværende udløber i Kobling mellem bekendtgørelse om indsatsprogrammer og WebGIS er uhensigtsmæssig Det specifikke indsatsprogram for vandløbsindsatsen er fastsat i en bekendtgørelse (jf. Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer) baseret på kommunernes forslag hertil. Kommunalbestyrelsen ser positivt på, at det forslag som er udarbejdet i samarbejde med vandrådene for vandløbsindsatsen er det, der er gengivet i Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammen.

11 Indsatserne er vist i WebGIS-kort. I forbindelse med kommunens gennemgang af bekendtgørelserne forekommer det uoverskueligt at koble eller sammenligne Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer, WebGIS og kommunernes forslag til indsatsprogram. Kommunalbestyrelsen vurderer, at det ville være nemmere at sammenligne, hvis tabel 1 i Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer var sorteret efter kommunenavn. 4.6 Forkerte årstal i bilag 1 til Udkast til bekendtgørelse om miljømål I sidste kolonne i tabel 1 om miljømål undrer det Kommunalbestyrelsen, at det ud for nogle indsatser angives, at der skal være en god økologisk tilstand allerede den 22. december 2015 samtidig med at det først er muligt at igangsætte indsatserne fra den 22. december Er dette ikke en fejl, da det jo først er den 22. december 2021, hvor der skal være god økologisk tilstand? 4.7 Upræcist beskrevet indsatsbehov for vandløbsindsats Vandløbsstrækninger, der er udpeget til vandløbsrestaurering fremgår af tabel 1 i Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det er ikke muligt ud fra tabel 1 at finde frem til, hvor stor en del af vandområdet indsatsen skal doseres på. Kommunalbestyrelsen vurderer, at det ville give et mere præcist billede af, hvad der skal ske i vandområderne, hvis det bliver vist, hvordan virkemidlet er doseret på strækningen, fx som længde eller procentvis af strækningen. Det er godt, at det tydeliggøres, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at foranstaltningen gennemføres i hele vandløbsforekomsten, men at det beror på en konkret vurdering.