FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til. Offentlig høring af vandområdeplanerne ( )

Transkript

1 FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til Offentlig høring af vandområdeplanerne ( ) 1

2 Udarbejdet af: ERFA-samarbejdet for de fynske kommuner, vand- og naturplaner, marts Samlet af: Nyborg og Kerteminde Kommuner. Version: Svendborg Kommune, redigeret af Natur og Klima. Forside: Det Sydfynske Øhav ved Lehnskov Strand (foto: Terkel Broe Christensen). 2

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 VANDRÅD VIRKEMIDLER OG OPGAVER VIRKEMIDDELKATALOGET ØKONOMI ÆNDRET VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE GRUNDLAG FOR BASISANALYSEN ER IKKE OPFYLDT... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3.5 UOVERSKUELIGE BEKENDTGØRELSER UPRÆCIST BESKREVET INDSATSBEHOV FAUNAPASSAGER DER IKKE VIRKER EFTER HENSIGTEN HVORDAN INDDRAGES DE I VANDPLANLÆGNING INDSATSER DER IKKE ER GENNEMFØRT I VANDPLAN SØER Fosforvådområder Sandfang som virkemiddel til reducering af fosfortilførsel til søer VÅDOMRÅDEINDSATSEN Kvælstofvådområder ERSTATNING OG ANSØGNINGSPROCEDURE SPILDEVAND MILJØGIS-KORTETS TEMA FOR SPREDT BEBYGGELSE TIDSFRISTER UOVERSKUELIGT INDSATSPROGRAM OG KOMMENTARER TIL MILJØGIS REGNVANDSBETINGEDE UDLØB MILJØFREMMEDE STOFFER KLIMA MANGE INDSATSER I TREDJE PLANPERIODE

4 1 Vandråd Miljøministeren nedsatte lokale vandråd et for hver at landets 23 hovedvandoplande - i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne, der skal gælde for perioden Vandrådets opgave var at rådgive kommunerne, som har fået ansvar for at udarbejde et forslag til vandområdeplanens indsatsprogram. Formålet med vandrådet er at give lystfiskere, landmænd og øvrige foreninger med interesse i vandløb mulighed for i fællesskab at få indflydelse på indsatsprogrammet og dermed det danske vandmiljø. Konkret har rådet sammen med kommunerne udarbejdet et indsatsprogram på vandløbsområdet. Det er sket på baggrund af en statslig udmeldt økonomisk ramme, en række virkemidler og krav til en gennemført minimumsindsats. Svendborg Kommune var sekretariatskommune for vandrådet for Det Sydfynske Øhav. Kommunen kan kun rose miljøministerens initiativ, der har øget kommunernes og interesseorganisationernes indflydelse på udarbejdelsen af vandplanerne. Det er et væsentligt fremskridt i forhold til, da første generations vandplanerne blev udarbejdet. Vandrådsarbejdet har været meget positivt og inspirerende for kommunen vores fornemmelse er, at de organisationer som deltog i rådsarbejdet har samme opfattelse. Kommunerne i vores hovedvandopland er tilfredse med det forslag til indsatsprogram, som er udarbejdet i samarbejde med vandrådet. Vores erfaring fra dette arbejde er, at det faktisk kan lade sig gøre at finde gode og konstruktive løsninger via inddragelse og dialog på trods af de åbenlyse og modsatrettede interesser i forhold til hhv. vandmiljø og afvandingsinteresser. Kommunen påtager sig gerne lignende opgaver i fremtiden i relation til vandmiljøplanlægning. Et forslag til at forbedre arbejdet i vandrådene hvis staten fremadrettet ønsker at benytte muligheden er, at der skal gives mere tid til arbejdet den dobbelte tid ville være passende. Desuden havde det været en fordel, hvis vandrådets medlemmer havde en lidt større og ensartet faglig viden på vandløbsområdet det gælder både viden i forhold til afvanding og miljø. Havde tiden været til det, havde det været oplagt, at staten i samarbejde med KL, landbrugs- og sporfiskerforeningerne, og evt. andre, sammen havde udarbejdet relevante kurser. 4

5 2 Virkemidler og opgaver 2.1 Virkemiddelkataloget I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsprogrammet, har kommunerne og vandrådene haft mulighed for at gøre brug af virkemiddelkataloget. Overordnet set har sammenhængen imellem virkemidlerne og den tilhørende webgis-løsning fungeret efter hensigten, og prisen på de enkelte indsatstyper synes generelt at være realistiske, bortset fra indsatstyperne udskiftning af bund og udlægning af groft materiale. Det undrer, at "udlægning af groft materiale" er dyrere end "udskiftning af bund", når der ved sidstnævnte indsats foreligger en større entreprenøropgave. Det er kommunens vurdering, at i de mange tilfælde, hvor udlægning af groft materiale ikke har konsekvenser for afvandingen, må den indsats være billigere. Dette fremgår ikke af virkemiddelkataloget. Desuden sidestiller virkemiddelkataloget de to virkemidler effektmæssigt, således at det fremstår som om, at de to virkemidler har samme effekt på smådyr, fisk og planter ligegyldigt, hvor indsatsen effektueres. Dette er kommunen ikke enig i. Uklarhederne omkring disse to virkemidler har været en kilde til diskussion om omkostningseffektivitet i de vandråd på Fyn, hvor kommunerne på delstrækninger har foreslået udlægning af groft materiale som det mest omkostningseffektive virkemiddel. 2.2 Økonomi Der er flere kommuner, der har oplevet at ansøgte projekter i 1. planperiode er blevet afvist, fordi de ikke er vurderet omkostningseffektive, selvom løsningerne lever op til de øvrige krav om målopfyldelse. Vi kan fra kommunens side være bekymrede for, om dette vil gentage sig i 2. planperiode, især fordi der er lagt op til, at der er en forvejen fastlagt økonomisk ramme, en ramme der er fastlagt på baggrund af et spinkelt beregnet gennemsnitsoverslag for, hvad det vil koste at gennemføre indsatserne. Kommunen er dog tilfreds med, at det tydeligt fremgår af udkastet til bekendtgørelse om indsatprogrammer at de indsatser, hvor der ikke kan opnås tilsagn om tilskud, så vil den enkelte kommune ikke være forpligtet til at gennemføre indsatsen. Vi savner dog svar på, hvad der vil ske med de indsatser som ikke gennemføres, for eksempel grundet økonomi. Et svar, som stadigvæk udestår i relation til indsatser, som ikke bliver gennemført af økonomiske grunde i 1. planperiode. Hvis svaret på dette, er at de vil blive taget op i 3. planperiode, så vil det betyde at man skubber en stadigt større og dyrere pulje af projekter foran sig til en 3. planperiode. En 3. planperiode, der i forvejen kan forventes at indeholde forholdsvis mange komplicerede og dyre projekter, fordi vandrådsarbejdet har sigtet imod mest miljø for pengene og derfor har plukket de lavest hængende frugter først. 2.3 Ændret vandløbsvedligeholdelse 5

6 Der er mange årsager til, at en del vandløbsstrækninger ikke opfylder miljømålet om god økologisk tilstand. En af de væsentligste er de fysiske forstyrrelser, som opstår i forbindelse med den private og kommunale vandløbsvedligeholdelse. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse har været i spil i forhold til at sikre målopfyldelse, men blev taget ud af virkemiddelkataloget for 2. planperiode som led i aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april Det er kommunens opfattelse, at virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse er et yderst effektivt virkemiddel i forhold til at skabe så naturlige forhold i vandløb som muligt. Virkemidlet kan sikre, at vandløb udvikler sig mere naturligt, hvorved levesteder for dyr og planter forbedres. Samtidig er vi bevidste om, at virkemidlet kan forårsage højere vandstand i vandløb særligt om sommeren - og dermed få afvandingsmæssige konsekvenser for de omkringliggende arealer til potentiel gene for arealanvendelsen i området. På mange vandløbstræk er det dog muligt, at gennemføre indsatsen uden at det får konsekvenser for arealanvendelsen. Det kan for eksempel være på strækninger, hvor vandløbet har et godt fald, eller hvor det løber gennem naturarealer. Kommunen foreslår derfor, at staten genovervejer brugen af virkemidlet, hvor det gavner uden af medføre negative konsekvenser. Kommune er i øvrigt ikke ene om at foreslå genindførslen af virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse. Det samme gør i øvrigt et enigt vandråd for Ringkøbing Fjord. 2.4 Uoverskuelige bekendtgørelser Det specifikke indsatsprogram for vandløbsindsatsen er fastsat i en bekendtgørelse (jf. Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer) baseret på input fra kommunernes forslag hertil. Indsatserne er vist i MiljøGIS-kort. I forbindelse med kommunens gennemgang af bekendtgørelserne forekommer det uoverskueligt at koble/sammenligne Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer, MiljøGIS og kommunernes forslag til indsatsprogram. Først og fremmest ville det være nemmere at sammenligne, hvis tabel 1 var sorteret efter kommunenavn. Forkert årstal i bilag 1 til udkast til bekendtgørelse om miljømål I sidste kolonne i tabel 1 om miljømål undrer det kommunen, at der udfor nogle indsatser angives, at der skal være en god økologisk tilstand allerede den 22. december 2015, da det først er muligt at igangsætte indsatserne fra den 22. december Er dette ikke en fejl, da det jo først er den 22. december 2021, hvor der skal være god økologisk tilstand? 2.5 Upræcist beskrevet indsatsbehov Strækninger, der er udpeget til vandløbsrestaurering fremgår af tabel 1 i Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det er ikke muligt ud fra tabel 1 at finde frem til, hvor stor en del af vandområdet indsatsen skal doseres på. Det ville give et mere præcist billede af, hvad der skal ske, hvis det bliver vist, hvordan virkemidlet er doseret på strækningen, fx som længde af strækningen. Det er rigtig godt, at det tydeliggøres, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at foranstaltningen gennemføres i hele vandløbsforekomsten, men at det beror på en konkret vurdering. 6

7 2.6 Faunapassager der ikke virker efter hensigten hvordan inddrages de i vandplanlægningen Vandområdeplanen udpeger en række spærringer i vandløb, hvor der skal sikres faunapassage. Fjernelse af spærringer i vandløb er sket i mange år, og der er høstet mange erfaringer med effekten af indsatsen. I Odense Å er der fx fire større faunapassager, som er indbygget i vandløbet samtidigt med, at opstemningen er opretholdt. Det betyder, at der opstrøms fortsat findes en lang opstuvningszone, hvor gydeforholdene for laksefisk er ødelagt samtidig med, at opstuvningszonen er til stor gene for fiskeyngel, der skal vandre nedstrøms. Det kan således konstateres, at der er en række faunapassager, der stadigvæk virker som betydelige spærringer i vandløbene. Problemet er, at disse spærringer ikke er medtaget i vandområdeplanerne, der således ikke åbner op for at imødegå problemerne med faunapassage. Kommunen opfordrer derfor til, at disse problemstillinger inddrages i vandområdeplanernes indsatsprogram således, at den nævnte spærringstype også kommer til at indgå i vandplanlægningen fremadrettet. 2.7 Indsatser der ikke er gennemført i Vandplan Kommunerne er i fuld gang med at forsøge at gennemføre projekterne for 1. planperiode. Vi har dog oplevet, at en stor del af disse projekter bliver afvist på grund af manglende omkostningseffektivitet. I forslaget til den nye kriteriebekendtgørelse bliver der sat øgede krav til omkostningseffektiviteten, og vi kan derfor forvente, at endnu flere projekter bliver afvist. I indsatsprogrammet forudsætter mange af tiltagene, at indsatserne i 1. planperiode bliver gennemført. Vi har ikke i Svendborg Kommune taget højde for dette ved f.eks. at udpege tilsvarende supplerende indsatser. Bliver der brug for at finde ekstra supplerende indsatser, forventer kommunen få indflydelse på udpegningen af disse. 2.8 Søer 595 søer indgår i vandområdeplanen for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Af disse vurderer staten, at de 322 søer ikke opfylder miljømålet i Årsagen er et for højt indhold af næring i søerne. Typisk af næringsstoffet fosfor, som kommer fra spildevand, men også igennem udvaskning fra landbrugsarealer. Fosfor kan også frigives fra søens bund. Denne interne fosforbelastning stammer fra historisk udledning af spildevand. For at sikre målopfyldelse peger staten i vandområdeplanen på en række virkemidler, som skal reducere tilførslen af fosfor, ex: afskæring af spildevand, fosforvådområder og opkøb og nedlæggelse af dambrug. Virkemidlerne biomanipulation og behandling af søer med aluminium er de to eneste virkemidler til restaurering af søer, som ikke kan opfylde miljømålet igennem en reduktion af ekstern tilledning af fosfor. På landsplan er der i vandområdeplanen kun planlagt sørestaurering i 6-10 søer. I forrige planperiode var antallet cirka 18 søer. Kommunen tvivler på, at denne indsats er tilstrækkelig. Problemet med den interne fosforbelastning findes i rigtig mange søer, og der er næppe mange af dem, som vil kunne nå målopfyldelse uden en restaureringsindsats. Erfaringer fra første planperiode viser også, at forundersøgelser og indhentning af den statslige tilladelse til udbringning af aluminium tager lang tid. Det vil derfor blive en stor og tidskrævende opgave for kommunerne at restaurere det 7

8 resterende antal søer i 3. planperiode. Spørgsmålet er, om opgaven overhovedet kan nås indenfor tidsfristen. I Svendborg Kommune forventer vi at restaurere Sørup Sø med aluminium en indsats fra vandplan Der er gennemført forundersøgelse, og staten har givet tilladelse til aluminiumsbehandling. Udover restaurering af Sørup Sø finder kommunen det relevant, at staten også ser på muligheden for at restaurere 1-2 søer i 2. planperiode (eksempelvis Hvidkilde Sø og Ollerup Sø) og de resterende søer i 3. planperiode. Sørup Sø, Hvidkilde Sø og Ollerup Sø har alle forbindelse og er en del af Syltemade Å-systemet Fosforvådområder Som en pendant til kvælstofvådområder skal der i forhold til fosforbelastede søer etableres vådområder for at tilbageholde fosfor. Kommunen er positivt indstillet overfor at gennemføre supplerende foranstaltninger i forhold til søerne, hvor der generelt er meget langt til opfyldelse af miljømålene. Derfor er det også overraskende, at virkemidlet kun anvendes i forhold til meget få søer, hvilket kommunen ikke kan bifalde. Fosforvådområderne er forholdsvis små områder, der skal oversvømmes med vandløbsvand og som udgangspunkt skal etableres på ekstensive arealer for at kunne være omkostningseffektive. Samtidig skal fosforvådområderne etableres tæt på søerne, hvor oplandet er stort, for at få den ønskede effekt. Kommunen kan konstatere, at det kan være vanskeligt at finde egnede arealer på grundlag af de opstillede kriterier og opfordre til, at fosforvådområderne i højere grad kan placeres uden for ekstensive arealer. Alternativt skal der inddrages andre virkemidler til fosforreduktion. Det kan fx være sandfang i vandløbene eller en indsats, der begrænser tabet af partikulært materiale fra markerne til vandløbene Sandfang som virkemiddel til reducering af fosfortilførsel til søer Det nuværende virkemiddel til fosforreduktion er etablering af fosforvådområder, der skal reducere den diffuse tilførsel af fosfor til søer ved periodevis oversvømmelse og ekstensivering af ådale. Princippet ved virkemidlet er, at der i forbindelse med oversvømmelse af vandløbsnære arealer sker en deponering af partikler fra vandløbsvandet og dermed en tilbageholdelse af partikelbundet fosfor. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at etablere et fosforvådområde pga. manglende lodsejertilslutning eller risiko for fosforfrigivelse fra jordbunden, foreslår kommunen, at etablering af et sandfang umiddelbart opstrøms søen bør være et alternativt virkemiddel, der kan benyttes. Fosfor er partikulært bundet, og når sedimentet bundfældes i sandfanget vil fosforen blive tilbageholdt. Når der sker en oprensning af sandfanget, vil fosforen blive fjernet med sedimentet, og dermed vil det ikke blive ledt ud i søen. Denne metode vil både reducere sedimenttransporten og fosfortilførslen til søen. Derudover vil færre lodsejere blive påvirket. Det er derfor et mere omkostningseffektivt virkemiddel. 2.9 Vådområdeindsatsen Ifølge Udkast til vandområdeplan består en væsentlig del af indsatsprogrammet af en ny vådområdeordning, som ligger i forlængelse af den eksisterende ordning, hvor 8

9 vådområder etableres med statslig støtte. Indsatsprogrammet fastlægger, at der skal etableres vådområder til fjernelse af 55 ton kvælstof i hovedvandopland Lillebælt/Fyn, 5 ton kvælstof i hovedvandopland Storebælt, 7 ton kvælstof i hovedvandopland Det sydfynske Øhav og 72 ton kvælstof i hovedvandopland Odense Fjord. Til sammenligning skulle der fjernes hhv. 17 ton (Lillebælt/Fyn), 6,4 ton Storebælt, 52 ton i Det Sydfynske Øhav og 49 ton (Odense Fjord) i første vandplanperiode. Dvs. vådområdeindsatsen er betydeligt mere omfattende i anden planperiode end den var i første planperiode. Kommunernes arbejde med vådområdeindsatsen i første planperiode er gået godt, og vi har fået skabt en masse resultater. I første planperiode er de laveste frugter høstet. Kommunen har derfor en forventning om, at der i fremtiden skal satses mere på mindre vådområder, da det kan blive vanskeligt at finde flere store og sammenhængende egnede arealer. Ved valg af mindre områder må det forventes, at omkostningseffektiviteten presses. Den statslige udmelding om kvælstof-effektivitet i første planperiode var 113 kg N/ha/år. Ifølge Udkast til vandområdeplan tages der nu udgangspunkt i en kvælstof-effektivitet på 130 kg N/ha/år. Henset erfaringerne fra første vandplanperiode og de mange relativt små vandløbsoplande på Fyn kan det blive en udfordring at finde arealer, som kan fjerne 130 kg N/ha/år. I vandområdeplanen er det ikke afklaret hvilken myndighed, der skal stå for vådområdeindsatsen i planperioden. Kommunen opfordrer til, at opgaven fremover fortsat varetages af kommunerne, idet der gennem de senere år er opbygget et godt politisk og fagligt miljø omkring opgaveløsningen f.eks. indenfor rammerne af Vandoplandsstyregrupperne (VOS). Desuden er kommunerne involveret i mange aspekter af myndighedsopgaverne i det åbne land og vådområdearbejdet er en naturlig del heraf. Miljøministeren opfordres til at sikre en realistisk ramme for gennemførelse af vådområdeindsatsen. Miljøministeren opfordres til at overveje, om vådområder med en synergieffekt i forhold til klimatilpasning af byer kan realiseres med mere lempelige krav til omkostningseffektivitet. På grundlag af erfaringerne med vådområder i første planperiode opfordrer kommunen til, at der findes mere smidige kompensationsværktøjer, hvilket kan være med til at sikre bedre fremdrift. Kommunen indgår gerne i en nærmere dialog herom baseret på erfaringerne fra første planperiode Kvælstofvådområder Kommunerne har gennem den kommunale vådområdeindsats arbejdet intenst for at etablere flere kvælstofomsættende vådområder. Indsatsen er generelt forløbet godt, men gennem de seneste år, har der været øget fokus på, at kvælstofvådområderne ikke må belaste nedstrøms beliggende vandområder med fosfor. Løsning af et miljøproblem må naturligvis ikke medføre et nyt problem, hvilket kommunerne er helt enige i. I øjeblikket strander indsatsen med kvælstofvådområder ofte på risiko for tab af fosfor fra de nye vådområder. Det er ærgerligt. Kommunerne opfordrer derfor til, at der gøres virkemidler tilgængelige, som kan tage hånd om dette problem og som kan indbygges i ordninger for gennemførsel af vådområdeprojekter. Virkemidler, der kan imødegå fosforproblemet, er fx: 9 Fjernelse af biomasse (høslæt), Udpining af arealerne med afgrøder uden tilførsel af gødning, Fjernelse af det øverste jordlag, Afgræsning (har dog mindre effekt end høslæt).

10 10

11 3 Erstatning og ansøgningsprocedure Administrationsgrundlaget for vandløbsrestaurering bør forenkles, så det bliver mindre tungt at gennemføre sagerne. Administration af enkeltindsatser bør kunne foregå på en hurtig og smidig måde med simple administrationsprocedurer, så tvister f.eks. kan afgøres hurtigt i klagesystemet. Dette vil give kommunerne luft, hvis (når) der forekommer uforudsete forsinkelser og udfordringer uden at risikere, at miste den støtte der fra statens side er givet tilsagn om. Flere kommuner er brændt inde med omkostninger til opstart eller gennemførelse af projekter, fordi sager ikke kunne afgøres eller afsluttes indenfor de meget korte frister, kommunerne ydes i statens tilsagn om støtte. 11

12 4 Spildevand 4.1 MiljøGIS-kortets tema for spredt bebyggelse Sammen med de udpegede oplande i vandområdeplan har staten valgt, at vise de oplande, som tidligere er udpeget i både amtslige regionplaner og vandplan , dog med undtagelse af de oplande i regionplanerne, som efterfølgende er udgået som følge af ændring i antallet af målsatte vandløb eller pga. målopfyldelse af vandløb. I temaet er alene angivet signatur for, hvilke renseklasse der skal være opfyldt i de enkelte oplande. Temaet virker uoverskueligt, og der ligger et meget stort arbejde for kommunen i, at lokalisere nye områder og andre ændringer i forhold til tidligere planer. Det er på den baggrund et ønske, at der - tillige med signaturen for renseklasserne - også er forskellige signaturer (og evt. på hvert sit kortlag) for den plan (regionplan, vandplan eller vandområdeplan) det enkelte opland er udpeget på baggrund af. Oplysningen kan pt. kun ses via informationsknappen på den enkelte polygon. Herudover ønskes mulighed for at få vist et separat lag med de oplande i regionplanerne, der er udgået i hhv. vandplan og vandområdeplanen med hver sin signatur, og meget gerne med oplysninger via informationsknappen med begrundelsen herfor. 4.2 Tidsfrister Det bør defineres nærmere på bl.a. spildevandsområdet, hvad det fra NST s side betyder, at myndighederne skal gennemføre indsatserne inden for deres ressort, og at foranstaltningerne skal være operationelle inden 3 år efter at de er fastlagt. For regnbetingede udløb (RBU): Skal kommunerne have vedtaget en spildevandsplan for tiltagene, eller skal NST (tilsynsmyndighed) inden udgangen af 2018 have sendt påbud el. lign. til forsyningerne om gennemførelse af tiltag? Er tidsfristen for fysisk gennemførelse/ færdiggørelse udgangen af 2021? For spredt bebyggelse: Skal kommunerne have vedtaget en spildevandsplan for spredt bebyggelse, eller skal alle påbud også være sendt ud inden udgangen af 2018? Er tidsfristen for fysisk gennemførelse udgangen af 2021? OBS på at nye regler om afdragsordning betyder, at nogen vil have krav om en frist på mindst 3 år til opfyldelse af påbuddet. 4.3 Uoverskueligt indsatsprogram og kommentarer til MiljøGIS Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kortmaterialet viser placeringen af de målestationer, som er grundlag for en tilstandsvurderingerne. Gerne med informationer via infoknappen om tidspunktet for vurderingen. 12

13 4.4 Regnvandsbetingede udløb Retningslinjer for tiltag fra vandplan er helt udeladt, og indsatskravene er ikke fulgt af værktøjer el. lign. til vurdering af, hvor stor en indsats der er behov for på de enkelte vandløbsstrækninger. Det er ikke klart i vandplan hvad tidsfristen er for etablering af de 60 % af regnbetingede udløb, hvorvidt det er i 2018 eller Der er behov for en tydeliggørelse af fristen. 13

14 5 Miljøfremmede stoffer En lang række skadelige stoffer, de såkaldte miljøfarlige forurenende stoffer, ender ofte i vandmiljøet. De stammer fra husholdningerne og fra forskellige erhverv, for eksempel i form af sprøjtemidler fra landbrug og gartneri eller fra vejvand fra større veje mm. Stofferne kan også udvaskes fra gamle industrigrunde. Udover de biologiske kvalitetselementer omfatter tilstandsvurderingen af vandløb og søer også forekomsten af de miljøfarlige forurenende stoffer. Af vandområdeplanens afsnit Miljøfarlige forurenende stoffer fremgår det, at der skal gøres en aktiv indsats overfor miljøfremmede forurenede stoffer. Det skal ske de steder, hvor stofferne overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, og hvor de er årsag til, at miljømålene ikke kan opfyldes. Indsatsen skal blandt andet ske ved, at kommunerne skal: Finde årsag til forureningen, dvs. gennemfører kildeopsporing. Få stoppet tilførslen af de forurenende stoffer (fx ved revision af udledningstilladelser). Igangsætte projekter, som skal skaffe yderligere viden om de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Kommunens opfattelse er, at staten pålægger kommunerne en opgave af ukendt og upræcist omfang. Vi kan ikke ud fra forslaget til vandområdeplanen vurdere, hvilket omfang denne indsats vil få for kommunen. Indsatsen kan risikere at blive både stor og omkostningstung. Det fremgår af det statslige kortmateriale (MiljøGIS ), at tilstanden i forhold til indholdet af miljøfarlige forurenendes stoffer er ukendt i langt de fleste af kommunes vandløb og søer. Set i det store perspektiv er miljøtilstanden i forhold til miljøfarlige stoffer kun kendt på cirka 150 kilometer ud af vandområdedistrikt Jylland og Fyns cirka kilometer vandløb. Kommunen har de faglige kompetencer og løfter gerne opgaven for staten. Vi har dog behov for at kende opgavens omfang og få tilført de yderligere og fornødne økonomiske resurser. Et bedre kendskab til tilstanden af de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet kan opnås ved, at staten udbygger overvågningen, så at de kommunale opgaver på området kan opgøres mere præcist. 14

15 6 Klima Effekten af klimaforandringerne er ikke inddraget i vandplanerne for 1. vandplanperiode. Derfor har der været en forventning om at klimaforandringerne ville blive inddraget i vandområdeplanlægningen Ifølge Udkast til vandområdeplan fastslår en rapport fra DCE, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de økologiske kvalitetselementer (smådyr, fisk og vandplanter). Kommunen finder det trist, at der ikke anvises konkrete handlinger vedr. klimaforandringer og vandområder i anden vandplanperiode. Det er dog positivt, at der ifølge vandområdeplanen skal sikres størst mulig synergi mellem opnåelse af god økologisk tilstand i vandområderne og behovet for at imødegå oversvømmelse som følge af klimaforandringer. 15

16 7 Mange indsatser i tredje planperiode Statens kortværk Miljøgis kan give et overblik over vandløbenes nuværende tilstand, sammenholdt med målene for vandløbenes tilstand og antallet af vandplansindsatser, der er gennemført eller skal gennemføres i de to første planperioder. Mange af de lavthængende frugter er gennemført eller i forslag til gennemførelse i de to første planperioder, hvilket efterlader en lang række omkostningstunge og tidskrævende indsatser til tredje planperiode. Der skal altså i tredje planperiode gennemføres indsatser i flere kilometer vandløb end i de to første planperioder, og mange af de resterende strækninger har fysiske forhold, der besværliggør opnåelse af god økologisk tilstand. Kommunerne får en vis kompensation via DUT-midler til den administrative del af vandplansarbejdet, mens resten af økonomien i vandplanerne tildeles i form af puljer, der søges ved NaturErhvervstyrelsen. Der bliver behov for tilførsel af langt flere økonomiske midler til kommunerne, hvis der skal gennemføres indsatser, der kan føre til opnåelse af mindst god økologisk tilstand i de resterende vandløb, som jf. statens miljøgis i øjeblikket ikke har god økologisk tilstand. Dette gælder både i form af DUT-midler til den kommunale administration og i form af puljer til gennemførelse af indsatser. Sker dette ikke, vil mange indsatser blive utilstrækkelige til at opnå den ønskede effekt. 16