FORMIDLINGSBYEN. - Spil og leg dig til ny formidling i fremtidens bibliotek

Transkript

1 FORMIDLINGSBYEN - Spil og leg dig til ny formidling i fremtidens bibliotek Evaluering Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis, juni

2 Hvad får vi ud af at arbejde med FORMIDLINGSBYEN? Et inspirerende, oplevelsesrigt og sanseligt bibliotek for kommunens borgere Et mødested, hvor borgere har mulighed for at deltage og bidrage med viden og erfaringer Nye kompetencer inden for projektledelse, déudvikling, kommunikation, borgerinddragelse og procesfacilitering Redskaber til nye måder at arbejde sammen på 2

3 FORMIDLINGSBYEN - Spil og leg dig til ny formidling i fremtidens bibliotek Fremtidens bibliotek er et aktivt, inspirerende mødested, der inviterer til oplevelse og videndeling mellem mennesker, og som er præget af professionelle formidlere. FORMIDLINGSBYEN er et centralt redskab i udviklingen af aktiviteter og formidling i fremtidens Bibliotek. I nærværende rapport kan du læse mere om redskabet FORMIDLINGSBYEN og om udviklingsprojektet bag. Rapporten er udarbejdet af Herlev Bibliotek. Kontakt Bibliotekschef Linda Klingenberg, lik@herlevbibliotek.dk. Redskabet er udviklet på Herlev Bibliotek i samarbejde med designerne Birte Dalsgård og Anne Hedvig Braat i perioden marts 2012 til juni 2014 og er resultatet af to års udviklingsarbejde støttet af Kulturstyrelsen. Resultatet af 2 års udviklingsarbejde blev redskabet FORMIDLINGSBYEN. Et kreativ spil der leder en gruppe af medarbejdere gennem et formidlingsforløb. 3

4 4

5 INDHOLD BIBLIOTEKET SOM SCENE FOR NY FORMIDLINGSPRAKSIS BAGGRUND FOR PROJEKTET VEJEN MOD FREMTIDENS BIBLIOTEK FORMÅL MÅL SUCCESKRITERIER MÅLGRUPPE PROJEKTETS ORGANISERING TEORI, PROCES OG METODE ET AFSÆT FOR UDVIKLING FASER I PROJEKTFORLØBET Fase 1 - afdækning og præcisering Fase 2 - udvikling og afprøvning Fase 3 - gennemførelse af test og udvikling af prototype Fase 4 - evaluering og afslutning ÆNDRINGER FRA PROTOTYPE TIL FORMIDLINGSBYEN FORMIDLINGSBYEN DEN ENDELIGE UDFORMNING Det fysiske frem for det digitale DET FÅR VI UD AF ARBEJDET MED FORMIDLINGSBYEN FORMIDLINGSBYEN I PRAKSIS Olé - formidling af spansk kultur og rejser til spaninen, Herlev Bibliotek Juleudstilling, Rødovre Bibliotek Børn, by og bibliotek, Herlev Bibliotek På opdagelse i FORMIDLINGSBYEN, konference på Herlev Bibliotek TEORI, PROCES OG METODE SOM VEJEN TIL UDVIKLING FORMIDLINGSBYEN OG FREMTIDENS BIBLIOTEK NYT LIV I FORMIDLINGSBYEN PRØV FORMIDLINGSBYEN Bilag 5

6 6 Projektet har åbnet for mange berigende og afklarende diskussioner om, hvad biblioteket og personalets rolle er og bør være i fremtiden, og hvordan disse funktioner og roller har betydning for bibliotekets formidling.

7 Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis Arbejdet med det 2-årige udviklingsprojekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis har været til stor inspiration på både Herlev Bibliotek og på de øvrige involverede biblioteker. Projektet har åbnet for mange berigende og afklarende diskussioner om, hvad biblioteket og personalets rolle er og bør være i fremtiden, og hvordan disse funktioner og roller har betydning for bibliotekets formidling og fremtid. Personalet har været igennem en stor udvikling i deres tilgang til formidling. Fra forvirring og frustration over de processer der har været en del af projektarbejdet til en glæde ved resultater, nye kompetencer og afklaring af projektets mål. Et forhold der især blev hjulpet på vej i sidste del af projektet, da arbejdet med at udvikle et konkret projektstyrings- og formidlingsredskab tog form. Resultatet og redskabet FORMIDLINGSBYEN vil få en særlig opmærksomhed i evalueringen. Nedenfor følger en beskrivelse af projektets baggrund, formål og mål, organisering, proces og metode samt aktiviteter og faser. Efterfølgende gives en række eksempler på; ændringer gjort ved redskabet på baggrund af testperioden, og hvordan personalet oplever det at arbejde med FORMIDLINGSBYEN. Endvidere gives en række eksempler på, hvilke former for formidling redskabet er blevet brugt til at udvikle i projektperioden ikke mindst ved præsentationen af redskabet i marts Afslutningsvis reflekteres over projektets anvendte teorier og metoder i forhold til projektets formål og mål, inden der gives en række konkluderende perspektiver angående brugen af FOR- MIDLINGSBYEN fremover. Foruden nærværende rapport bygger evalueringen på 3 film, der alle findes via herlevbibliotek.dk. De 3 film er henholdsvis filmen; FORMIDLINGSBYEN, som viser, hvad FORMIDLINGSBYEN er for et redskab, og hvordan det bruges, På opdagelse i FORMIDLINGSBYEN viser klip fra konferencen, der blev afholdt den 5. Marts Konferencen fungerede som præsentation af redskabet. Den sidste film består af en række kommentarer fra deltagere ved konferencen. Rapporten er skrevet på baggrund af observationer, spørgeskemaundersøgelser og samtaler blandt personalet gennem anden del af projektet. Evalueringen af projektets første del er beskrevet i delevalueringen, der findes i Projektbanken på Kulturstyrelsen.dk. 7

8 Baggrund for projektet vejen mod fremtidens bibliotek Fremtidens Bibliotek er et aktivt, inspirerende mødested, der inviterer til videndeling og oplevelser, og som spiller en central rolle i menneskers hverdag, læring og udvikling. Et bibliotek, der er præget af professionelle formidlere og formidling. Baggrunden for projekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis er opfattelsen af, at biblioteket i dag mangler konkrete metoder og kompetencer til at skabe professionel, vedkommende og interessant formidling af bibliotekets tilbud, indhold og kompetencer. Formålet med projektet er at udvikle nye formidlingsmetoder, -praksisser og værktøjer, der fremmer en professionel og kvalificeret biblioteksformidling med afsæt i borgernes behov og interesse. Der søges svar på, Til inspiration for et nyt helhedssyn på formidling undersøges teorier og metoder fra andre fagligheder med afsæt i kunst og teater. Således er intentionen med projektet via eksperimenterende og teoretisk funderede processer, at udvikle en gennemprøvet prototype for formidling, der umiddelbart kan anvendes af andre biblioteker. Projektet formodes således at bidrage med afgørende ny viden om og anvisninger af, hvilke konkrete metoder og værktøjer bibliotekspersonalet rundt om i landet kan bruge til at skabe vedkommende biblioteksformidling. Formidling der understøtter det enkelte biblioteks visioner og målsætninger og tager aktivt afsæt i borgernes behov. Formidling, der sikrer udvikling af et åbent og dynamisk bibliotekstilbud og understøtter det inspirerende og performative biblioteksrum (jf. 4-rumsmodellen af Dorte Skot-Hansen m.fl.). HVORDAN KAN INDHOLD iscenesættes og levendegøres på nye måder med forskellige medier, virkemidler og sansebaserede tilgange i overensstemmelse med bibliotekets vision og mission? PERSONALE indtage nye roller og mødes på nye måder med borgere i det fysiske og digitale rum? BIBLIOTEKSBRUGERE inddrages i nye former for involvering og partnerskaber, der understøtter bibliotekets værdier og taler til forskellige målgrupper? 8

9 Formål At alle landets biblioteker har udviklet og implementeret en ny professionel formidlingspraksis, som er teoretisk funderet, helhedsorienteret og som understøtter det inspirerende og performative biblioteksrum Mål At udvikle metoder og en prototype for et nyt helhedsorienteret formidlingskoncept i form af en konkret værktøjskasse. At de involverede personaler oplever en øget bevidsthed om formidlingens betydning, værdi og mangeartede udformninger At offentliggøre et gennemprøvet og udviklet formidlingskoncept, der kan anvendes af alle biblioteker. At sikre de involverede personaler kompetencer og evner til at arbejde professionelt med formidling. At give deltagerne oplevelser og erfaringer med anvendelse af kunstneriske metoder i forbindelse med innovationsprocesser. At afprøve anvendeligheden af projektets metodiske og teoretiske afsæt. Målgruppe Primær målgruppe er personale på de danske Folkebiblioteker. Sekundær målgruppe er borgere og biblioteksbrugere i de enkelte kommuner. Succeskriterier At projektet sætter sig varige spor hos de involverede personaler og i den daglige formidlingspraksis på biblioteket 9

10 Projektets organisering Projektet har været organiseret med en styregruppe bestående af biblioteksledelsen, en projektleder og en projektkoordinator. En projektgruppe bestående af projektleder, projektkoordinator samt tre bibliotekarer og en HK er. En workshopgruppe på yderligere 10 personer fra Herlev Bibliotek deltager som arbejdsgruppe i workshops og test-formidlingsprojekter på biblioteket. Derudover har der været en følgegruppe bestående af biblioteksledere fra henholdsvis Furesø, Glostrup, Frederikssund og Rødovre samt to repræsentanter fra to af Herlevs Kulturinstitutioner; Kunst og Kulturcenter Gammelgaard samt kulturforvaltningen. Herudover har en gruppe på fem kunstnere indgået både i følgegruppen og som workshopdeltagere og procesfacilitatorer i første projektperiode. På baggrund af erfaringerne fra første projektperiode og herunder en efterspørgsel blandt det involverede personale om en tydeligere forståelse for, hvordan de forskellige teorier og metoder i projektet anvendes i den daglige praksis, ændredes fokuseringen i projektets organisering i anden projektperiode. Nu blev ønsket at sikre en højere grad af praktisk anvendelighed i alle projektets delaktiviteter, hvorfor der blev lagt vægt på udvikling af konkrete formidlingsprojekter og dermed på testning af teorier og metoder i den daglige formidlingspraksis på biblioteket. Workshopgruppen fra Herlev Bibliotek blev i anden projektperiode delt op i tre testgrupper. Tre personer fra Rødovre Bibliotek og fem personer fra Glostrup Bibliotek har ligeledes fungeret som hver sin testgruppe i anden del af projektet. Det har blandt andet bidraget positivt til personalets oplevelse af projektarbejdet og har i højere grad styrket forståelse og interesse for teorier, metoder og formidling. Endelig har testformidlingsprojekterne medført, at også personale, der ikke var direkte involveret i projektet fandt større interesse og forståelse herfor. Foruden personale fra Herlev Bibliotek har personale fra henholdsvis Furesø, Glostrup, Frederikssund og Rødovre Bibliotek deltaget i projektet. 10

11 Teori, proces og metode et afsæt for udvikling Centralt for projekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis er ønsket om at ville bidrage til udviklingen af en kvalificeret og teoretisk funderet formidling på fremtidens bibliotek (Se bilag 2 for yderligere beskrivelse af projektets teoretiske afsæt.) Derfor er projektet udviklet med afsæt i en teoretisk og metodisk forståelsesramme, der finder sin oprindelse i kunstneriske og kreative innovationsmetoder og teorier. I forlængelse heraf er der gennem projektforløbet blevet taget afsæt i teateret som metafor, da tanken er, at teatermediet med sin ofte eksperimenterende og direkte kontakt til brugerne kan bidrage til nytænkning af bibliotekets formidlingspraksis og interaktion med brugerne. Et andet centralt element ved nærværende udviklingsprojekt er ønsket om at arbejde med en ligestillet fokusering på proces, metode og produkt og en forståelse af disse elementers indbyders relation og gensidige afhængighed. Det vil sige at inddrage personale i udviklingsprocessen, at afprøve forskellige formidlingsmetoder og dermed sikre kompetenceudvikling blandt personalet samtidig med at selvsamme personale udvikler et produkt, der kan bruges til at skabe formidling i fremtidens bibliotek. Alle 3 elementer har været vægtet lige højt i projektet, om end der indledningsvist var særlig fokus på afprøvning af metoder og afslutningsvist på udvikling af et konkret produkt. I det følgende afsnit beskrives projektets forskelige faser og tilhørende aktiviteter. Kunstgrebs KU-model, der er stærkt inspireret af Otto Scharmers Teori U danner udgangspunkt for nytænkning af bibliotekets formidlingsformer, -udtryk og -indhold. 4-rums-modellen af Dorte Skot-Hansen m.fl. hjælper med at holde fokus på Det inspirerende og Det performative biblioteksrum og dermed på oplevelsen og borgernes medskaben som centrale elementer i formidlingen. For at sikre udvikling af en sammenhængende og helhedsorienteret formidling, der understøtter bibliotekets strategiske målsætninger, kobles formidlingsarbejdet til det enkelte biblioteks vision og værdisæt ved hjælp af Kunstsociolog Dag Solhjells formidlingsteori omsat til et biblioteksperspektiv. 11

12 12 Faser i projektforløbet Overordnet har udviklingsprojektet været delt i fire faser. En afdækningsfase på tre måneder, hvor projektets formål, mål og succeskriterier blev præciseret; en udviklingsfase på 14 måneder, hvor metoder blev afprøvet og redskabet tog sin form, en gennemførelsesfase på fire måneder, med test og forbedring af prototypen, en konferenceplanlægningsfase på to måneder og endelig en evaluerings- og afslutningsfase. De første faser er nærmere beskrevet i delevalueringen af projektet, der findes i projektbanken på kulturstyrelsen. dk. Her vil de blot blive beskrevet kort, som oplæg til de mere overordnede refleksioner om projektets produkt, resultater samt erfaringer. (Se bilag 1 for tidsplinje). Fase 1 afdækning og præcisering Den første afdækkende fase blev brugt til at præcisere, hvilke personer, fagområder og metoder, der skulle deltage og være en del af projektet, hvorfor og hvordan. Teorien blev suppleret med inspirationsture, research og interviews, hvorved workshopgruppen og styregruppen sammen fik skabt et fælles startgrundlag for det videre arbejde samt udviklet en metode til fastholdelse af ideer og delresultater. Fase 2 udvikling og afprøvning af teorier og metoder Udviklingsfasen rystede først workshopgruppen sammen med et Kick off-internat, der også bød på en prøvesmagning af metoder, der senere kom til at indgå i projektets workshops og øvelser. I det efterfølgende halve år blev der fokuseret på de 5 elementer i Solhjells teori; publikum, formidler, værk, virkemidler (i teorien oprindeligt kaldet paratekster) og kontekst. Der blev afholdt en workshop for hvert element, hvor personalet i samspil med kunstnere eksperimenterede med at finde nye måder at skabe formidling på i relation til Solhjells overordnede teoriramme. Formålet med projekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis er som nævnt, ikke blot at bidrage til, at bibliotekspersonale opnår øget forståelse og kompetencer vedrørende formidling, men også at udvikle et konkret formidlingsredskab, som kan bruges af al personale på de danske folkebiblioteker. Derfor arbejdes der som en del af projektet også med udvikling af idéer til en prototype for formidling. Ud fra evalueringer af de mange workshops bliver dele af teorien og metoderne udvalgt som mere brugbare end andre. Eksempelvis tilpasses Solhjells teori til en bibliotekssammenhæng og de overordnede begreber i teorien indholdsudfyldes med elementer, der giver mening i relation til en mere oplevelsesbaseret formidling og biblioteket. Derudover omsættes teorierne og metodernes tankesæt til en mere direkte form, som spørgsmål og udfordringer, der skal besvares eller løses af personalet, da det gennem projektet viser sig at gøre arbejdet mere forståeligt, sjovt og brugbart for det involverede personale. Elementer der har fået en afgørende betydning for det færdige produkts (FORMIDLINGSBYENS) udformning og indhold. Solhjells formidlingsteoris 5 parametre til beskrivelse af formidlingssituationen på kunstgallerier er endt med at blive grundstenene i det produkt, som er

13 Aktiviteter i projektforløbet Metodeudvikling og afprøvning af prototypeelementer Projektplanlægning Inspirationsture Metodeworkshop 1 Metodeworkshop 3 Projektstart teatre, museer m.v. Fokus på emnet fokus på Metodeworkshop formidlerrollen fokus på konteksten Indledende workshop Afdækningsfase Udviklingsfase april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts Research/interviews planlægning af internat Metodeworkshop 2 Metodeworkshop 4 Afdækning af Udvikling af metode Kick off Internat Fokus på virkemidler Fokus på publikum Projektdeltagere til fastholdelse af ideer Ideudvikling på ny Ressourcepersoner og delresultater formidlingsmetode med Udgangspunkt i Solhjells model Metodeworkshop 6 Afprøvning af prototype Fokus på udvikling af Prototypen 3 formidlingsprojekter testes Prototype justeres Prototype med tilhørende klargøres til i praksis på 3 biblioteker Værktøjskasse afprøvning FORMIDLINGSBY leveres Workshop om Gennemførelsesfase Digital formidling Udviklingsfase april maj juni juli august september oktober november december januar februar Konferenceplanlægning marts april maj Evaluering Flere Formidlingsbyer Konference produceres til lån/leje Projekt slut Årsmøde Økonomi afsluttes Dk.Bib.F. Bib.ledermøde 13

14 projektets resultat. De 5 parametre hos Solhjell er værk, kontekst, paratekster, formidler og publikum. I projektets sammenhæng bliver værket til indholdet, budskabet eller temaet og det udtryk, som en fortælling eller et emne kan have. Formidleren bliver den rolle, man som afsender påtager sig i formidlingssituationen for at synliggøre værket for publikum. Publikum ses i projektet som bibliotekets brugere og ligeså vigtigt ikke-brugere og benævnes borgere. Borgeren indtager ikke en passiv rolle, men deltager eller inddrages i større eller mindre grad i formidlingen. Solhjells begreb paratekster omformuleres til det mere mundrette virkermidler og dækker alt fra lyd, lys, farver, indretning, analoge eller digitale medier, som taler til sanserne, og som kan bruges til at skabe en inspirerende ramme for innovation og medskaben. Det femte element, kontekst afspejler i projektet formidlingens overordnede indhold eller budskab. Det vil sige formålet med formidlingen og sætter alt efter udvalgte værdier, nogle rammer op for vores forståelse af værket. Endvidere rummer kontekstbegrebet en opmærksomhed om den sammenhæng eller det lokalområde, som formidlingen indgår i. Det vil eksempelvis sige, hvilke overordnede formål, indsatser eller strategier som formidlingen med fordel kan søge at understøtte for at opfylde det enkelte biblioteks rolle eller opgave. I bilag 1 findes en yderligere beskrivelse af, hvordan de forskellige teorier er anvendt og forstået i relation til projektet. Fase 3 gennemførelse af test og udvikling af prototype For at få hjælp til at omsætte de teoretiske tanker og metoder til noget konkret og mere anvendeligt i daglig formidlingspraksis hyres i tredje fase to designere; Birte Dalsgaard og Anna Hedvig Braat til at indgå i projektet. De to designere medvirker i en længere designproces omkring udviklingen af en fysisk form af de metoder og teorier, som personalet gennem projektforløbet har fundet særligt anvendelige. Prioriteringen af inddragelsen af de to designere, der blandt andet har baggrund i spiludviklingen skal ses i lyset af, at det fysiske og den spillende tilgang, der til tider er brugt i projektet som metode til ideudvikling, fremhæves som yderst værdifuldt af personalet. På en række prototypeworkshops, giver personalet fra Herlev ideer og indspark til, hvad et formidlingsredskab skal kunne og indeholde. Ud over de 5 elementer fra Solhjells teori, bidrager personalet blandet andet med input til, hvilken hjælp man som projektgruppe har brug for i planlægningen, udførelsen og evalueringen af et formidlingsprojekt og dermed, hvilke elementer eller hjælperedskaber prototypen bør indeholde. Derudover afprøver personalet i dialog med designerne, hvilke fysiske forme og tilgange, der særligt understøtter formidlingsarbejdet, inden en egentlig prototype udvikles af designerne i tæt dialog med projektleder og projektkoordinator. Denne prototype stod klar til afprøvning i september Den blev præsenteret på en workshop for personalet i Herlev, samt for personalet fra projektets følgebiblioteker. 14

15 Test blandt personalet førte til ændringer fra den første prototype til det færdige redskab. Læs mere om det endelige resultat på de følgende sider. På Herlev dannes der tre grupper om hver deres formidlingsprojekt, og fra følgebibliotekerne deltager to personalegrupper fra henholdsvis Glostrup og Rødovre i testningen af prototypen. Hermed ændres samarbejdet med følgebibliotekerne fra udelukkende at have haft fokus på ledelsen til også at inkludere personalet. De fem gruppers arbejde med konkrete projekter følges op med et samlet evalueringsmøde og viden herfra danner grundlag for den endelige justering af prototypen og dermed FORMIDLINGS- BYEN. Fase 4 evaluering og afslutning I sidste del af projektet har der været fokus på at videreformidle projektets erfaringer og resultater ved en større konference på Herlev Bibliotek. Endvidere at producere ekstra eksemplarer af FOR- MIDLINGSBYEN og sende redskabet rundt i Danmark samt at evaluere projektet. De to øvrige følgebiblioteker der efter eget valg ikke to del i testningen af prototypen er indgået i projektet som faglige sparringspartnere. 15

16 16 En prototype stod klar til afprøvning i september Den blev præsenteret på en workshop for personalet i Herlev, samt for personalet fra projektets følgebiblioteker.

17 Ændringer fra prototype til FORMIDLINGSBYEN Et mål for projektet har været at levere et gennemprøvet og testet redskab. Derfor har netop testning, ændringer og forbedringer været centrale aktiviteter i projektforløbet. På baggrund af testperioden giver flere blandt personalt udtryk for, at arbejdet med redskabet var meget krævende, fordi der var for meget tekst knyttet til opgaverne, der skulle løses. Endvidere oplevede flere, at teksten var for akademisk og teoretisk. At opgaverne og arbejdet med prototypen for nogle virkede uoverskueligt blev muligvis forstærket af, at personalet i udviklingsfasen og testningen havde en dobbeltrolle, hvor de både skulle udvikle formidling gennem deres projektarbejde og samtidig løbende skulle iagttage deres egen proces, for efterfølgende at kunne give feedback på redskabets mulige forbedringer. Denne dobbeltrolle var trættende, krævede ekstra tid og overblik, men var en præmis for projektets metode og fokusering på brugerinddragelse. Efter testningen kom deltagerne blandt andet med udtalelser som: Det er som om, jeg/man/vi var med til at lægge vejen, mens vi gik ad den. Det har været givende. Til tider frustrerende og kaotisk. I den endelige udgave af FORMIDLINGS- BYEN (som prototypen blev navngivet) blev tekster og opgaver kortet ned og sprogbrugen i højere grad søgt tilpasset en bibliotekssammenhæng. Hermed har intentionen været at sikre, at brugere af redskabet ikke brugte unødvendig tid på at undre sig over formuleringer undervejs men derimod på at løse opgaven og udvikle et formidlingskoncept. Den oprindelige prototype havde 16 huse eller kasser, der udgjorde projektforløbet. Efter testperioden blev forløbet koret ned til 11 huse, da nogle elementer kunne slås sammen og andre skæres væk eller gøres valgfri. På samme måde blev også indholdet i hvert hus kortet ned, så der ikke lægerne var helt så mange opgaver, som projektgruppen behøvede at forholde sig til. De oprindelige 5 projektroller, der skulle fordeles blandt deltagerne, blev skåret ned til 3, da 2 roller blev slået sammen. Det gjaldt roller, der omhandlede kommunikation og brugerinddragelse. Den anden rolle, der blev skåret væk var rollen bobledronningen, som havde karakter af kreativ procesfacilitator, og som af testpersonalet blev oplevet som yderst værdifuld men svær at udfylde for en enkelt person. Derfor blev rollen i stedet integreret i de forskellige opgaver i husene og til en rolle, der skal løses i fællesskab. Som modspil til den tunge tekstlige del af redskabet har det vist sig særdeles afgørende for udviklingsprocessen, at det i sin tid blev besluttet, at formidlingsredskabet skulle være et fysisk redskab med spilkarakter. 17

18 Efter testforløbet blev husene i FORMIDLINGSBYEN aftagelige hver for sig, så man som gruppe let kan følge opfordringeringen om at hole møder i anderles rum eller på nye steder. De to designeres involvering i at omsætte tekst og indhold til fysiske redskaber, der understøtter en legende sansende tilgang til arbejdet med formidling, tilsvarende den teori projektet hviler på, er helt tydeligt et af redskabets styrker og kendetegn, der adskiller det fra andre udviklingsredskaber. Testforløbende viste dog at det fysiske redskab til tider skabte nogle andre udfordringer. Eksempelvis skulle redskabet være holdbart. Derfor var underdelen af prototypen udført i træ, hvilket resulterede i at redskabet var meget tungt at transportere rundt. Overdelen på prototypen blev lavet af fastlimede paphuse, hvilket gav den udfordring, at det var svært at tage dele af FORMIDLINGSBYEN med sig, når grupperne fulgte de indlagte opfordringer i redskabet til at bevæge sig ud for at undersøge verden uden for biblioteket. I det følgende beskrives redskabets endelige udformning. Den taktile tilgang til udvikling og læring i form af redskabets materialitet har krævet ekstra tid og ressourcer at udvikle, men har allerede i projektforløbet bevist sin evne til at inspirere til nye tanker og fastholde testpersonalets nysgerrighed og glæde ved at arbejde med formidling og på tværs af faggrupper. 18

19 FORMIDLINGSBYEN den endelige udformning Den endelige udgave af FORMIDLINGS- BYEN blev leveret den 17. februar Redskabet er udført i træ, der giver en tiltrækkende taktil oplevelse. Redskabet består af kasser eller huse, der nu efter testgruppernes ønske, er aftagelige hver for sig, og som har en overskuelig størrelse, så det er muligt at tage et enkelt hus med sig og holde møder i nye rum, hvis dette ønskes. Hele redskabet er blevet lidt mindre, men har stadig en vis tyngde. Den bevidste brug af en sanselig tilgang er blevet mere strømlinet, så flere huse har indarbejdet lyd, lugt, smag, følesans og selvfølgelig synssansen, som værktøj i arbejdet og som elementer, der understøtter en kreativ innovations- og udviklingsproces. Det samme gælder de mange hjælperedskaber i UNDERGRUNDEN af FORMI- DLINGSBYEN. Farver og grafiske logoer har så vidt muligt erstattet lange spilleregler, og styrket den intuitive brug af redskabet. Spillets huse eller trin på vejen gennem projektforløbet indeholder stadig en del tekst. Derfor vil et grundigt arbejde med redskabet stadig kræve mange refleksioner og fordybelse og bliver aldrig en smutvej til formidling. Efter flere systematiske gennemarbejdelser af formidling udviklet ved brug af FORMIDLINGS- BYEN, vil den kompetente bruger dog have opnået overblik over formidlingens mange elementer og derfor mulighed for at følge en kortere vej gennem byen. Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af redskabet. I underdelen af FORMIDLINGSBYEN gemmer sig en masse hjælperedsakber til ideudvikling, gearskifteøvelser og andet, man har brug for i formidlingsarbejdet. Det fysiske frem for det digitale Der har fra projektets start været overvejet en udviklingsfase, hvor FORMIDLINGS- BYEN skulle omskabes til en digital udgave. Dette ville have forenklet udbredelsen af redskabet, og det er blevet efterspurgt af interesserede biblioteker, der endnu ikke har den store kendskab til redskabet. Overvejelserne om et fysisk redskab er blevet forkastet, da det i den fremskridende proces er blevet klart, at redskabets egen formidlingsmæssige styrke netop ligger i den fysiske udformning, der er anderledes end andre projektsty- 19

20 rings- og kompetenceudviklingsredskaber. Formen gør arbejdet håndgribeligt, den taktile og sansepåvirkende udformning inspirerer, frister og fastholder personalets opmærksomhed og tilsammen øger det potentialet for læring og for lagring af det lærte. Hele projektet hviler på teori og metode, der fremhæver denne forms styrke, så at omforme redskabet til en digital udgave ville være et paradoks. Dog kunne en videreudvikling af de forskellige spilelementer og formidlingsmæssige erfaringer muligvis være interessante at supplere med et digitalt spil, der ville gøre det lettere at opsamle og dele erfaringer men også muligt at udvikle formidling på tværs af fysiske rum og lokaliteter. Endelige skal fravalget af en digital videreudvikling af FORMIDLINGSBYEN også begrundes i projektets ressourcemæssige ramme. En digital løsning havde krævet både mere tid, langt flere ressourcer fra det involverede personale samt et større budget til både konsulenter og materialer. 20

21 Formen gør arbejdet håndgribeligt, den taktile og sansepåvirkende udformning inspirerer, frister og fastholder personalets opmærksomhed og tilsammen øger det potentialet for læring og for lagring af det lærte. 21

22 Det får vi ud af arbejdet med FORMIDLINGSBYEN De følgende beskrivelser bygger på testningen af prototypen og dermed ikke en afprøvning af den færdige FORMID- LINGSBY, der først stod klar i slutningen af februar Dog er ændringerne fra prototype til den endelige udgave så overordnet at det formodes, at der er stor overensstemmelse mellem resultaterne af brugen af prototypen og FORMIDLINGS- BYEN. På baggrund af testperioden er personalet generelt positive overfor brugen af redskabet. Flere oplever, at arbejdet med redskabet rammesætter og legaliserer en ændring i deres vante arbejdsmetoder og dermed stiller spørgsmål ved daglig praksis og handlemønstre. som udefrakommende facilitator eller leder, der sætter rammerne for arbejdet og gruppens startgrundlag. Redskabets force i den forbindelse er, at det i sin spilform er en neutral, udefrakommende og indiskutabel ramme. Deltagerne siger ja til at deltage og skal ikke undervejs diskutere, om de vil deltage på trods af formen, selv om denne til tider kan virke provokerende og anderledes. Dette forhold muliggør ifølge personalet, at der åbnes op for nytænkning, og de enkelte deltagere føler, at de har mere lige roller, da ingen af dem skal agitere for formen af gruppearbejdet undervejs. Alle får lige muligheder for at arbejde med kompetenceudvikling gennem Redskabets mange øvelser og elementer taler til sanserne og til en fysisk tilgang til arbejdet med udvikling af bibliotekets formidling. 22 Arbejdet med redskabet er som alt andet gruppearbejde karakteriseret ved en indledende fase, hvor man starter med en form for gensidig accept af forventninger til forløb og samarbejde. I den forbindelse oplever personalet blandt andet, at redskabet indtager en funktion forløbet med støtte fra redskabets form og indhold, hvilket opleves værdifuldt blandt personalet. Et andet element, der fremhæves efter testforløber, er, at personalet oplever, at redskabets metoder er nemme at mødes

23 FORMIDLINGSBYEN opfordrer os til at holde møder og samarbejde på nye måder. om trods forskelle i alder, uddannelse- og erfaringsbaggrund. Tekster og spørgsmål er tilegnet bibliotekspersonale og har en form, der er nem at arbejde ud fra. Opgaver og udfordringer i redskabet animerer til nye tanker med udgangspunkt i den viden, man som enkelt person og som gruppe har med sig. Der er taget højde for personalets forskellige kompetencer med rollefordelingen i starten af spillet, hvor hver enkel kan påtage sig den, han/hun er mest tilpas med. Spillet bygger på, at man kombinerer sine styrker, viden og erfaring. Eksempelvis i det fortløbende arbejde hvor nogle er gode til at få ideer, nogle til at strukturere ideer, nogle til at planlægge eller til at tale med borgere. Forskellighederne bliver således en fordel i udviklingsprocessen og for det endelige resultat. Eksempelvis siger nogle blandt personalet følgende om brugen af redskabet: Vores forskellighed var ikke en udfordring i det her samarbejde men blev til en styrke i udviklingen af vores formidling 23

24 Det blev til et projekt, der knyttede os medarbejdere sammen på en god og anderledes måde, og hvor vi samtidig lærte hinanden at kende på nye måder. Det var med til at gøre oplevelsen med projektet til noget konkret og brugbart. Gennem arbejdet med redskabet er vi kommet meget tættere på hinanden som kolleger, og jeg har bestemt også flyttet mig i forhold til min grænse for, hvornår jeg synes, noget er for sært og til nu, hvor jeg er langt mere åben. 24

25 Personalet har endvidere i arbejdet med FORMIDLINGSBYEN følt, at de har fået rykket deres grænser for, hvad formidling kan være, og de har udviklet kompetencer vedrørende borgerinddragelse, projektledelse, kommunikation og facilitering. Endvidere har de som en del af udviklingen af deres formidling i langt højere grad end de plejer inddraget borgere og andet personale og samtidig gjort sig overvejelser vedrørende formidlingens formål og mål. I forlængelse heraf giver de fleste personaler udtryk for, at redskabet bidrager til udviklingen af formidling, der fremstår mere sammenhængende og gennemtænkt og derfor er et relevant arbejdsredskab: Gennem projektforløbet er prototypen blevet brugt til at skabe nye formidling på Rødovre, Glostrup og Herlev. I det følgende gives en beskrivelse af nogle af de konkrete formidlingsprojekter, der er udviklet ved brug af de metoder og teorier, der er del af FORMIDLINGSBEYN. Modellen gør, at man føler, at man kommer hele vejen omkring formidling. Man får mulighed for at skabe en sammenhægende formidling. Modellen er bestemt relevant og dermed også de tanker, den sætter i gang. Godt med spørgsmål og opgaver, der knytter sig til modellen. 25

26 Formidling lavet med FORMIDLINGSBYEN Løbende gennem projektperioden er der på Herlev Bibliotek blevet arbejdet med at udvikle forskellige mindre formidlingsprojekter ved brug af de metoder, teorier og tilgange, som har været udgangspunkt for projektet. Det gælder eksempelvis udviklingen og etableringen af en biblioteksklub med formidling af Herlev Biblioteks aktiviteter og arrangementer. Etableringen havde fokus på brugerinddragelse i udviklingen og på samarbejde med institutioner og virksomheder i kommunen. Generelt er den formidling der er udviklet ved brug af redskabet karakteriseret ved at være entydig, sammenhængende og dermed klar. Endvidere er det formidling, der i høj grad taler til flere sanser og ofte også har et æstetisk udtryk,og det er formidling, der er blevet brugt længere tid og flere ressourcer end normalt på at udvikle. I det følgende gives en række konkrete eksempler på udvalgt formidling, der er skabt gennem projekt- og testperioden. Formidlingsarbejdet starter med en forventningsafstemning blandt deltagerne i projektgruppen. 26

27 Borgerne i Herlev fik mulighed for at opleve, smage, høre og se Spainen. Og de kunne fortælle om deres egene rejser og minder fra en dejlig aften. Olé formidling af spansk kultur, Herlev Bibliotek Intentionen med projektet var at formidle spansk kultur og natur og skabe lyst blandt brugere til at rejse til Spanien, vandre på El Camino og opsøge mere viden om Spanien. Foruden tre udstillinger med henholdsvis billeder fra El Camino udlånt af det spanske Turistbureau, en udstilling med brugere og personalets rejsesouvenirer og -minder samt en spansk inspireret udstilling med materialer og rekvisitter lånt fra Herlev Teaterforening, bestod formidlingen af et arrangement med tapas, flamencodans og foredrag om pilgrimsvandring. ket af burgere gennem flere positive tilbagemeldinger. Dette forhold legitimerer og understreger værdien af også i fremtiden at bruge tid på at planlægge og gennemtænke for-midlingen inden den føres ud i livet. Testgruppen bestod af 4 personaler og formidlingsarbejdet løb over 3 måneder, hvorunder deltagerne også udførte deres vante arbejdsopgaver. Projektgruppen giver udtryk for, at de syntes, at det var enormt spændende og givende at arbejde med at udvikle ovenstående formidlingstiltag, og at de på meget fin vis lykkedes med at opfylde de mål, de havde sat sig for. Det fremhæves desuden af gruppen, at den mere tid de brugte på at planlægge arrangementet rent faktisk blev bemær- 27

28 Juleudstilling på Rødovre Bibliotek Testgruppen i Rødovre ville gerne arbejde med at omforme deres årlige formidling af julematerialer og udvikle en mere inspirerende, spændende og æstetisk smuk udstilling og formidling, som også stod, når materialerne var lånt ud. Ved brug af prototypen eksperimenterede gruppen med at udfordre sig selv og egne handlemønstre, eksempelvis ved at afholde møder i nye rum. Det bidrog positivt til ideudviklingen og gruppens arbejde. Derudover brugte gruppen energi på at researche på, hvordan lignende formidling var udviklet og hvilke øvrige juleaktiviteter, der i samme periode foregik i lokalområdet, og som de muligvis kunne koble deres formidling til. Det endelige resultat blev en smuk udstilling med mulighed for opholdelse og en udstilling, hvortil der løbende var knyttet forskellige aktiviteter, som konfektlavning, luciaoptog og fløjtekoncert. Flere brugere på Rødovre Bibliotek roste udstillingen og den tilsigtede målgruppe mænd, sad ofte i udstillingen gennem perioden. Burgerne gav desuden udtryk for, at udstillingen var flot og overraskende, og agerede dermed i overensstemmelse med intentionen med formidlingen. Det blev til en smuk juleudstilling på Rødvore Bibliotek, som mange borgere roste og bemærkede. Testgruppen bestod af 3 personaler og formidlingsarbejdet løb over 3 måneder, hvorunder deltagerne også udførte deres vante arbejdsopgaver. 28

29 Børn, by og bibliotek Herlev Bibliotek Med dette formidlingskoncept var formålet at skabe opmærksomhed om bibliotekets tilbud til børn og familier i overensstemmelse med målgruppens behov og præferencer. Endvidere at skabe en relation mellem biblioteket og børnefamilier i Glødelampekvarteret for på sigt at inddrage dem i videreudvikling af bibliotekets aktiviteter og formidling. Via redskabet blev projektgruppen flere gange opfordret til at udvikle formidling i dialog med målgruppen. Et forhold der blev centralt for det endelige resultat, hvor der var stor fokus på det direkte møde ude i boligområdet, på formidling der både henvendte sig til forældrene og børn, og derfor bestod af informationsfolder til voksne og billedbøger, lege og mad til børn. Det valgte tidspunkt for afviklingen af formidlingen om eftermiddagen fremfor om morgenen eller i weekenden var ligeledes resultat af den indledende brugerundersøgelse i planlægningsfasen. I evalueringen af projektforløbet fremhæver gruppen at arbejdet med redskabet i høj grad gav dem indsigt i værdien af at inddrage brugere i udviklingen af formidlingen og løbende at teste ideer og formidling på målgruppen inden formidlingen iværksættes. Borgerne var meget positive overfor mødet med biblioteket og formidlingen har resulteret i, at biblioteket har fået en fast kontaktperson i boligbestyrelsen i boligområdet. Et forhold der yderligere har medført samarbejde om videreformidling af bibliotekets arrangementer via nyopsatte opslagstavler i området samt afholdelsen af et fælles arrangement i efteråret 2014 på Herlev Bibliotek om områdets historie. Gennem arbejdet med FORMIDLINGSBYEN besluttede gruppen at bevæge sig ud i boligområdet og møde byens børn og voksne med information og aktiviteter. Testgruppen bestod af 4 personaler og formidlingsarbejdet løb over 3 måneder, hvorunder deltagerne også udførte deres vante arbejdsopgaver. 29

30 På opdagelse i FORMIDLINGSBYEN, konference, Herlev Bibliotek marts 2014 Hovedopgaven i sidste fase af projektet var, at videregive erfaringerne og resultaterne fra projektet til øvrige biblioteker rundt om i landet. Platformen herfor har været en konference, som blev udviklet med afsæt i redskabet. Konferencen blev udviklet via de metoder og teorier, som gennem projektet har vist sige at være særlig brugbare for udvikling af biblioteksformidling samtidig med, at konferencen havde til formål at præsentere netop disse metoder og teorier. Gennem perioden er projektets resultater løbende blevet formidlet via diverse tekster, artikler, film, billeder samt via korte foredrag på henholdsvis Bogforum i november 2013 og på Biblioteksforeningens årsmøde i marts 2014.(Se materialet i Projektbanken på Kulturstyrelsen.dk). Da redskabet har mange facetter og detaljer giver disse medier dog kun et begrænset kendskab til FORMIDLINGSBYEN. I den færdige udformning af FORMID- LINGSBYEN er den taktile og sanselige tilgang et helt centralt element ligesom også inddragelse og testning af målgruppen er det. For at formidle projektets resultat i overens stemmelse hermed, var der allerede i projektansøgningen lagt op til at lave en konference, der tog afsæt i Konferencedeltagere interviewer en mandlig biblioteksbruger og skaber formidling med afsæt heri. FORMIDLINGSBYEN. Derfor blev valget at udvikle en konference, hvor deltagerne selv skulle prøve, involveres og sanse på egen krop, hvad FORMIDLINGSBYEN er for et redskab og kan. Intentionen med konferencen var at give deltagerne en smagsprøve på redskabets evne til at udvikle personalets potentialer og skabe nye formidlingspraksisser. 30

31 Endvidere var intentionen at give deltagerne en øget bevidsthed om formidlingens betydning, værdi og mangeartede udformninger. Målet for konferencen var således overordnet det samme som for projektet som helhed; at give deltagerne oplevelser og erfaringer med anvendelse af kunstneriske metoder og det nyudviklede formidlingsredskab i forbindelse med innovationsprocesser. Konferencen bestod af en formiddag på Herlev Bibliotek og en frokost og eftermiddag i Herlev Medborgerhus. Formiddagen havde form af en række workshopforløb, hvoraf deltagerne havde mulighed for at deltage i to. Workshoppene havde navn efter fire huse i FORMIDLINGSBYEN; Borger, Formidler, Virkemidler og Værdier & vision, og behandle de overordnede temaer i de fire huse. I workshoppene kunne man henholdsvis interviewe en borger om vedkommendes interesser, få tips til og øve en mere vedkommende og interessant mundtlig formidling, få en æstetisk oplevelse og høre om overvejelserne bag valget af virkemidler og endelig gøre sig overvejelser om relationen mellem værdier, visioner og den kontekst man som biblioteksansat arbejder i. Workshoppen skulle give deltagerne indsigt i de metoder og teorier, der er del af FORMIDLINGSBYEN, og tankerne bag. (Se dagens program i bilag 6). Som del af formiddagen foregik også en mere formel præsentation af FORMID- LINGSBYEN med en beskrivende film, billeder og præsentationer af erfaringer fra testningen (Se bilag 5). Her havde deltagerne også havde mulighed for at stille spørgsmål til personale og designere. Formiddagens workshops afspejlede nogle af de konkrete metoder og værktøjer, som har været en del af arbejdet med udviklingen af FORMIDLINGSBYEN. Et andet element, der har været centralt i testningen og udviklingen af redskabet, er, at gå ud i verden og søge inspiration. Derfor skulle deltagerne om eftermiddagen tale videre om formidling i fremtidens bibliotek med afsæt i en række korte inspirationsoplæg af 7 minutter hver fra personer, der på forskellig vis arbejder med formidling uden for biblioteksverden. Målet med oplæggenen var først og fremmest at give deltagerne inspiration og efterfølgende mulighed for kort at udveksle erfaringer og diskutere nye løsninger eller formidlingsformer. Et element, der har været centralt i testningen og udviklingen af FORMIDLINGSBYEN er det, at gå ud i verden og søge inspiration til sin formidling. 31

32 Via postkortene blev deltagerne bedt om at beskrive FORMIDLINGSBYEN og med en sætning fortælle, hvilke elementer fra dagen de ville bruge i deres videre formidlingsarbejde. Besvarelserne gav et indblik i, i hvor høj grad formidlingen via konferencen var lykkedes i forhold til de opsatte mål. Nogle af de ord der gik igen i deltagernes besvarelser var; inspirerende, inddragende, tankevækkende, spændende, innovativ, engagerende, legende, sjovt, spændende formidling, brugbart, eksperimenterende, udviklende Allan Klie, der er skuespiller og teaterchef ved Købehavns Musikteater var en af de inspirerende oplægsholdere om eftermiddagen. I bilag 6 præsenteres de øvrige oplægsholdere. Enkelte var kritiske over den indsats arbejdet med FORMIDLINGSBYEN kræver: 32 Allle deltagere og oplægsholdere sad blandet ved 10-mandsborde, og personale fra Herlev og Rødovre bibliotek fungerede som torvholdere ved diskussionerne. Set-uppet skulle skabe en engagerende og aktiv ramme, hvor alle kunne høre, og hvor alle fik mulighed for at blande sig i diskussionen. Der deltog knap 200 biblioteksansatte og formidlingsmedarbejdere fra hele landet i konferencen. Dagen blev afsluttet med en improviseret opsummering af beatpoeten Claus Høxbroe og derefter en postkortevaluering af alle deltagerne. Tidskrævende For lidt tid To-tre fangede muligvis ikke helt FOR- MIDLINGSBYENS koncept, ønskede ikke denne form for arbejde eller var grundlæggende skeptiske overfor VÆRK- TØJET.

33 Der deltog biblioteksansatte og kulturformidlere fra hele landet ved konferencen 5. marts 2014 på Herlev Bibliotek. Omstændig, højtravende ( ) sporadiske gode ideer Deltagerne gav generelt udtryk for, at de var blevet oplyst, og at de oplevede dagen som godt arrangeret. Der var flere, der skrev at de i løbet af dagen havde fået nye vinkler på deres daglige formidlingspraksis og på, hvordan de kan gribe formidling anderledes an: Tænke mere i målretning til målgrupper og lære målgrupper bedre at kende. Det at lytte og høre, hvad borgerne siger og bruge det til formidling. Prøve at fastholde den kreative tilgang til innovation og brugerinddragelse. Afsnittet om Værdier & vision. Det er noget vi trænger til at få kigget på. Hjælp til at samarbejde med kolleger på nye måder 33

34 dagen med udadvendte roller, som guider og torvholdere ved diskussioner. Se de to film med klip fra konferencen og med kommentarer fra en række deltagere om deres oplevelse. Begge film findes på herlevbibliotek.dk. Beatpoet Claus Høxbroe lavede en fin og humoristisk opsamling ved dagens afslutning. Se og hør den på Herlevbibliotek.dk. På baggrund af postkortevalueringerne og de efterfølgende kommentarer fra deltagere lader det til, at intentionen og målene med konferencen blev opfyldt i langt de fleste tilfælde. 34 For dem der deltog i konferencen har det desuden været tydeligt, at det involverede personale har rykket sig i projektforløbet. Det skal derfor tilføjes, at alt testpersonalet fra Herlev var aktive i planlægningen og afviklingen af konferencen. På fire planlægningsworkshops blev indholdet af konferencens workshops testet og øvet med personalet. Desuden var personalet aktive værter på

35 Se de to film med klip fra konferencen og med kommentarer fra en række deltagere om deres oplevelse. Filmene findes på herlevbibliotek.dk. 35

36 Teori, proces og metode som vejen til udvikling 36 I dette afsnit gives en beskrivelse af, hvordan udviklingsprojektets proces, samt teoretiske og metodiske afsæt har haft betydning for resultater og forløb. Centralt i projektet har været en proces, hvor personalet løbende skulle stifte kendskab til teorier og metoder samtidig med, at de skulle teste og afprøve dem i praksis. En proces og metode der har været både tidskrævende men også særdeles velegnet for personalets forståelse af teorierne og dermed for deres reelle mulighed for at bidrage til udviklingen af et formidlingsredskab i overensstemmelse med projektets mål. Endvidere et redskab, der rent faktisk giver mening for bibliotekspersonalet og det daglige formidlingsarbejde. Den høje prioritering af inddragelse, medskaben og hands on aktiviteter i projektet har ligeledes bidraget til deltagernes læring gennem projektet samt til, at de føler et medejerskab af FORMID- LINGSBYEN og en genkendelighed og stolthed ved det færdige resultat. En deltager udtaler i forbindelse med projektets evaluering: Jeg opfatter det som en del af formålet med projektet, at vi lage skinnerne mens vi kørte. Udfordrende, spændende, givende, stressende, udmarvende, krævende. osv..men i høj grad også udviklende!!! En god tur at tage sammen med kollegerne. nemlig! Personalets direkte aftryk på prototypens udformning og deres tætte kendskab til redskabet fra arbejdet med testprojekterne har medført en oplevelse af medejerskab af FORMIDLINGSBYEN. Forhold der formodes at sikre en forsat interesse blandt det involverede personale for formidling og for at bruge redskabet i fremtiden: En anden udtaler: Føler, at jeg har stor andel i, hvordan FORMIDLINGS- BYEN ser ud og har udviklet sig Det er et fantastisk værktøj, som både er sejt, sjovt og indbydende. og så er jeg stolt over at have været med til udviklingen af Formidlingsbyen. [ ] Jeg håber, den bliver taget i brug, når vi skal iværksætte vores nye zoneteam.

37 Som det fremgår af delevalueringen for projektet, sker der efter første projektperiode et skrift fra en særlig fokusring på Teori U og på at fralægge sig vante tanke og handlemønstre ved brug af forskellige kreative og til tider abstrakte metoder, til i anden periode i højere grad at knytte projektet til løbende test-formidlingsprojekter på biblioteket. Denne prioritering krævede mere tid og deltagelse fra det involverede personale, men viste sig også at give større forståelse for projektet og ikke mindst for formidling. Det gjaldt ikke kun det i projektet direkte involverede personale, men også det øvrige personale på biblioteket, der via testprojekterne i højere fik grad mulighed for at få et indblik og en forståelse for projektet. Som del af projektevalueringen giver personalet desuden udtryk for, at de har lært meget via projektet både om sig selv og om formidling, hvormed projektets metodiske udformning kan siges at understøtter det overordnede mål, om netop at sikre det involverede personale nye kompetencer. I forlængelse heraf har flere deltagere sidst i forløbet givet udtryk for at forstå hele projektet som en større sammenhæng: De kreative øvelser og fysiske genstande i FORMI- DLINGSBYEN hjælper personalet med at tænke nyt og fralægge sig vante handlemønstre. Forvirringen omkring hvad projektet skulle munde ud i var total i første del. Lige indtil første model af Formidlingsbyen blev præsenteret, så kunne jeg se den røde tråd, der gennem hele forløbet var puttet ned i hver kasse. Et af målene med projekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis har været at teste hvorvidt og i hvilket omfang de i projektet anvendte teorier var anvendelige som udgangspunkt for optimering af personalets formidlingskompetencer og for udviklingen af biblioteksformidling. Retrospektivt vurderes det, at projektets teoretiske afsæt har været særdeles givende og inspirerende for projektets udformning og for det endelige formidlingsredskabs konkrete indhold og form. De kunstneriske metoder har spillet fint sammen med Teori U og intentionen om 37

38 38 at lægge det vante fra sig, være åben for det nye og at turde tage en anden vej til målet end den direkte og kendte. Endvidere har Teori U i høj grad bidraget til en accept og bevidsthed blandt personalet om, at det tager tid at planlægge og udvikle kvalificeret formidling. Derudover, at det er nødvendigt at prioritere dette arbejde, såfremt man ønsker at inddrage borgere og samarbejdspartnere som medskabere af formidling. Solhjells formidlingsteori har været et yderst velfungerende afsæt både for deltagenes mulighed for at forstå en formidlingssituation som bestående af forskellige af hinanden afhængige størrelser og som udgangspunktet for at definere, hvad der i bibliotekssammenhænge er centralt for udvikling af formidling. Endvidere viste det sig, at Solhjells teori og de 5 formidlingsparametre også var værdifulde som hovedelementer i udviklingen af et formidlingskoncept og er derfor blevet centrale elementer på vejen gennem FORMIDLINGSBYEN. Endelig tog projektet teoretisk afsæt i Dorte Skot-Hansens 4-rums-model med fokuseringen på henholdsvis Det performative og Det inspirerende rum. Således har det været væsentligt som en del af projektet og det endelige formidlingsredskab, at søge at inkorporere elementer, der opfordrer til at udvikle formidling, der inspirerer borgerne og gør dem til medskabere eller aktive performere i biblioteket. Det er i høj grad via redskabet lykkedes at udvikle formidling, der inspirerer borgerne og i nogen grad formidling, der gør borgerne (eller formidlingens modtagerne) til medskabere. Det skal understreges, at der i FORMID- LINGSBYEN, som i teorien om 4-rumsmodellen, ikke gives entydige eller endegyldige løsninger på, hvordan man En øvelse i redskabet opfordrer persoanlet til via små trækloder at gå ud i verden og lave researche på deres emne, målgruppe eller medie. som bibliotekspersonale skaber formidling, der understøtter Det performative og Det inspirerende biblioteksrum. Kombinationen med Solhjells teori og fokuseringen på blandt andet borgere og virkermidler har derimod gjort det muligt at sikre, at man som tilrettelægger af formidling altid forholder sig til, hvordan man understøtter borgerne eller modtagerens medskaben og inspiration. Endelig skal det påpeges, at FORMI- DLINGSBYEN og redskabets teoretiske og metodiske fundering skal ses i lyset af det personale, der har været en del af udviklingsprojektet. Andre personaler havde muligvis forstået teorierne anderledes og

39 fremhævet andre elementer i dem som særlig væsentlige. På samme måde som også de udvalgte metoder i redskabet muligvis havde været nogle andre for andre personalegrupper. Dog formodes det at netop testningen og samarbejdet med de andre biblioteker og personalegrupper i projektet har været med til at sikre en vis grad af gyldighed vedrørende redskaet teoretiske og metodiske fokusring. På de følgende sider gives en række opsamlende perspektiver vedørende projeketet samt den videre brug af FORMIDLINGSBYEN. 39

40 40 Den fremtidige brug af FORMIDLINGSBYEN vil mere præcist kunne tydeliggøre redskabets anvendelighed og effekt i forhold til både borgere, personale og samarbejdspartnere.

41 FORMIDLINGSBYEN og fremtidens bibliotek Projektet Bibliotekets som scene for ny formidlingspraksis havde til formål at udviklet og implementeret en ny professionel formidlingspraksis på alle biblioteker. En formidlingspraksis som er teoretisk funderet, helhedsorienteret og som understøtter det inspirerende og performative biblioteksrum. På baggrund af evalueringen vurderes det, at projektets formål i høj grad er opfyldt. Herunder at der via projektet gives svar på, hvordan bibliotekspersonale i fremtiden ved brug af FORMI- DLINGSBEYN kan arbejde teoretisk og metodisk med at finde svar på; hvordan de med afsæt i borgernes interesser og præferencer iscenesætter og levendegør bibliotekets indhold på nye måder med forskellige medier, virkemidler og sansebaserede tilgange i overensstemmelse med bibliotekets vision og mission. Endvidere hvordan personalet ved hjælp af nye roller kan mødes med borgere i det fysiske og digitale rum og gøre brugerinvolvering og partnerskaber til centrale elementer i formidling. Den fremtidige brug af FORMIDLINGS- BYEN vil mere præcist tydeliggøre redskabets anvendelighed og effekt i forhold til både borgere, personale og samarbejdspartnere. I den færdige udgave af FOR- MIDLINGSBYEN er inkorporeret et evalueringselement, der opfordrer brugere til at evaluere deres formidlingsindsats samt redskabets værdi og videreformidle det til nye brugere af redskabet. FORMIDLINGSBYEN er udarbejdet for i overensstemmelse med projektets mål, at give bibliotekspersonale solide metoder til at udvikle helhedsorienteret formidling, der styrker bibliotekets Public Service funktion og rolle som medskaber af sammenhængskraften i samfundet. Projektets organisering og samarbejde med andre biblioteker samt mange testforløb bidrager til at FORMIDLINGSBYEN er et redskab, der understøtter bibliotekspersonales behov og præferencer i forbindelse med udarbejdelse af formidling. Det forhold bidrager endvidere til, at redskabet aktivt styrker og udvikler personalets kompetencer vedrørende formidling, projektledelse, procesfacilitering, borgerinddragelse, samarbejde mm. Udviklingsprojektet arbejdsform og metode har desuden bidraget til at opfylde målet om at udvikle et gennemprøvet redskab, der kan overleveres til øvrige biblioteker. Det involverede personale har gennem projektforløbet stiftet kendskab og erfaring med forskellige former for kunstneriske metoder som udgangspunkt for innovationsprocesser og ideudvikling. En lang række af de metoder, som blev oplevet som værdifulde og anvendelige af personalet, er søgt implementeret i FORMIDLINGSBYEN. Projektets teoretiske afsæt har været særdeles givende og inspirerende for projektets udformning og for det endelige redskabs konkrete indhold og form. De kunstneriske metoder har spillet fint sammen med teorien og bidraget til nytænkning og ideudvikling samt skabt opmærksomhed om at formidling tager tid. På samme måde har Solhejlls formidlingsteori været velfungerende for deltagenes forståelse af en formidlingssituation som bestående af forskellige af hinanden afhængige størrelser og som grundlaget for at udvikle sammenhæn 41

42 gende og oplevelsesbaseret biblioteksformidling. 4-rummodellen har bidraget til en opmærksomhed på et performative og inspirerende element i formidlingen og i samspillet med Solhjells teori, er der gennem projektet blevet fremhævet en række konkrete metoder til at opfylde disse rum. styrkelsen og udviklingen af fremtidens bibliotekstilbud. Fremad ligger der et arbejde i at sikre en brug af byen samt en forsat udvikling af FORMIDLINGSBY- ENS iboende fokusområder, spørgsmål, udfordringer og metoder i overensstemmelse med udviklingen af bibliotek, samfund og personale. Det vil sige, at redskabets elementer skal korrigeres efter konteksten, når borgere og bibliotekets kontekst ændrer sig i fremtiden. FORMIDLINGSBYENS opgaver har en åben og spørgende form med en indbygget fleksibilitet, der sikrer en vis varighed og tager højde for de meget forskellige kontekster danske biblioteker opererer i. En række eksempler på nogle af de spørgsmål man møder og skal besvare på vejen gennem FORMID- LINGSBYEN. 42 Erfaringerne fra brugen af redskabet har ind til nu i høj grad været med til at vække borgernes (samt modtagerne ved konferencen 5. marts 2014)interesse for bibliotekets formidling. Der er blevet udviklet formidling, der har inspireret brugere til at låne materialer eller gå på opdagelse i biblioteket og formidling, der har inddraget borgere og gjort dem til medskabere og aktive deltagere. Testforløbende og de formidlingskoncepter der er udviklet under projektperioden indikerer, at FORMIDLINGSBYEN også i fremtiden vil kunne bidrage til Men personalets sprog og forståelsesramme vil ændre sig. Det samme vil uddannelses- og erfaringsbaggrunden for fremtidens personale. Derfor er det afgørende, at FORMIDLINGSBYEN løbende tilpasses den fremtid, og dermed opretholder evnen til bidrage til udviklingen af ny og vedkommende biblioteksformidling. FORMIDLINGSBYEN er blevet produceret i flere eksemplarer således at andre biblioteker vil kunne drage fordel af dens kursus i eget hus. Som en del af projekt-perioden er FORMIDLINGSBYEN

43 Nyt liv i FORMIDLINGSBYEN På Herlev Bibliotek er testpersonalet allerede godt i gang med de næste projekter og personale, der ikke tidligere har været en del af projektet og brugen af FORMIDLINGSBYEN vil i løbet af efteråret arbejde med redskabet i forbindelse med etablering af en lang række nye formidlingskoncepter. Flere personaler giver som nævnt udtryk for, at deltagelsen i projektet har ændret deres syn ikke kun på formidling men også på egne evner og grænser. Således formodes det, at projektet i højt grad opfylder succeskriterierne om at sætte sig spor hos de involverede. Det, i kombination med det involverede personales lyst til forsat at bruge FORMIDLINGSBYEN, understøtter sandsynligheden for, at personalet også i fremtiden vil tilegne sig en øget bevidsthed om formidling og forsat udvikle formidlingskompetencer. Biblioteket i hele landet har nu mulighed for at låne FORMIDLINGSBYEN og selv eksperimentere med nye måder at skabe formiling på. blevet præsenteret både på en konference på Herlev Bibliotek, ved bogforum i 2013, på Biblioteksforeningens årsmødet i marts 2014, på Folkemødet i juni 2014 samt i en række artikler i Perspektiv, Bibforum og HK eren. I efteråret 2014 vil Herlev Bibliotek via Gentofte Centralbibliotek søge at præsentere FORMIDLINGS- BYEN og dens anvendelighed yderligere på et BibLab-kursus. 43

44 Prøv FORMIDLINGSBYEN på dit bibliotek Et af målene med projekt Biblioteket som Scene for ny formidlingspraksis var at sikre, at biblioteker rundt om i det ganske land fik gavn af projektet. Foruden videreformilingen af redskabet og projektets erfaringer ved en konference, er der afslutningsvist derfor blevet produceret tre eksemplarer mere af FORMIDLINGS- BYEN. De første biblioteker har allerede meldt sig til at afprøve FORMIDLINGSBYEN i en tre måneders periode, hvorfor redskabet i løbet af juni 2014 er sendt på rejse rundt i landet. Øvrige biblioteker der er interesserede i at bruge redskabet i udvikling af formidling og tilegnelsen af nye kompetencer kan kontakte Projektkoordinator Sandra Paldrup via sap@herlevbibliotek.dk. 44

45 De første biblioteker har allerede meldt sig til at afprøve FORMIDLINGSBYEN, hvorfor redskabet i løbet af juni 2014 er sendt på rejse rundt i landet. 45

46 Bilag Bilag 1: Refleksionsrummet teoretisk afsæt Bilag 2: Et kunstgreb til ny formidlingspraksis Bilag 3: Færdselsregler Bilag 4: Film om FORMI- DLINGSBYEN Bilag 5: Eksempler på postkort evalueringer Bilag 6: Konferencefolder 46

47 Bilag 1: Refleksionsrummet teoretisk afsæt 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 Det er afgørende, at borgerne kender til de kontekster, som vi trækker på i formidlingen, hvis vi ønsker, at de skal opleve og forstå formidlingen. Vi må derfor kende til borgernes interesser, værdier, kultur samt oplevelses- og erfaringsmæssige præferencer og tage afsæt heri, når vi tilrettelægger formidling. 53

54 Bilag 2: Et kunstgreb til ny formidlingspraksis 54

55 DAG SOLHJELLS FORMIDLINGSTEORI som teoretisk fundament ET KUNSTGREB TIL NY FORMIDLINGSPRAKSIS Teateret som metafor KUNST SOM METODE Læringsrum Inspirationsrum SANSER EMNE FORMIDLINGENS VIRKEMIDLER OPLEVE KUNSTGREBS INNOVATONSMODEL (KU-MODELLEN) som ramme om hele projektet FORMIDLER OPDAGE se, høre, føle, tænke, smage, dufte PUBLIKUM KONTEKST KUNSTNERE DET RELATIONELLE mødet - stimulere nye former for interaktion NARRATIV RAMME 1. Overordnet for biblioteket 2. Fleksibelt i forhold til iscenesættelse af skiftende emner, temaer, fortællinger Lys, lyd, video, medier, udsmykning, skiltning, indretning m.m SKUESPILLER MUSIKER SCENOGRAF/ BILLEDKUNSTNER FORFATTER DELTAGE SKABE BIBLIOEKARENS ELLER DEN BIBLIOTEKSANSATTES ROLLE FOKUS F.EKS PÅ Møderum Performativt rum ROLLE KUNSTNER, FORFATTER GENRE/ TIDS- STILART PERIODE FORTÆLLING PROJEKTETS MÅL: NY METODE FOR FORMIDLING FREMTIDENS BIBLIOTEK? KULTUR & FRITID VÆRDIER BIBLIOTEKETS MISSION (overordnet) Modvirke polarisering og skabe større sammenhængskraft i samfundet ÅBNE SIND se i helheder Brug af kunstneriske metoder ifm innovation Styrke brug af følelser og intuition ÅBNE HJERTE HERLEV BIBLIOTEKS VÆRDIER (projektets værdier?) Støtte læring og udvikling Co- creation samskabende følelser/intuition ÅBNE VILJE Understøtte det udforskende og explorative lytte til fremtiden OTTO SCHARMER 55 TEORI U Det synlige/det usynlige Den ydre manisfestation er en afspejlning af en indre tilstand hos den enkelte menneske eller organisation

56 56

57 Bilag 3: Færdselsregler 57

58 58

59 59