EUROPA-KOMMISSIONEN SJETTE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I DEN EUROPÆISKE UNION TIL FREMSTILLINGSSEKTOREN OG EN RÆKKE ANDRE SEKTORER COM (98) 417

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN SJETTE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I DEN EUROPÆISKE UNION TIL FREMSTILLINGSSEKTOREN OG EN RÆKKE ANDRE SEKTORER COM (98) 417

2

3 INDLEDNING... 1 Baggrund... 1 Bemærkninger til de anvendte begreber... 3 DEL I - STØTTE TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED... 7 Størrelsen af og tendenserne i støtten... 7 Samlede tal for EU... 7 Sammenligning mellem medlemsstaterne... 9 Støtte til skibsbygningsindustrien Støtte til stålindustrien Støtte til motorkøretøjsindustrien Støttetyper Formålet med støtten... 2 Ad hoc-statsstøtte Tysk statsstøtte til de nye delstater DEL II - DEN SAMLEDE NATIONALE STØTTE I MEDLEMSSTATERNE Støtte til andre sektorer en fremstillingssektoren Landbrugsstøtte Fiskeristøtte Støtte til tjenesteydelser Støtte til finanssektoren Støtte til lufttransportsektoren Støtte til jernbanetransport Støtte til kulminedrift Den samlede støtte i EU Støttens budgetmæssige virkninger RESULTATER KONKLUSIONER BILAG I: TEKNISK BILAG BILAG II: TATISTISK BILAG BILAG III: FÆLLESSKABETS FONDE OG INSTRUMENTER i

4 ii

5 ,*85(5 iii

6

7 BLEV KOMMISSIONENS HVIDBOG OM GENNEMFØRELSEN AF DET INDRE MARKED OFFENTLIGGJORT, OG SAMTIDIG OPSTOD DER ET BEHOV FOR EN EFFEKTIV METODE TIL SYSTEMATISK KVANTIFICERING AF STATSSTØTTE AF HENSYN TIL KONKURRENCEPOLITIKKEN. I SLUTNINGEN AF 1985 ANMODEDE KOMMISSIONEN SINE TJENESTEGRENE OM AT INDSAMLE OPLYSNINGER OG OFFENTLIGGØRE EN DOKUMENTERET ANALYTISK OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I FÆLLESSKABETS MEDLEMSSTATER. 3. KONKLUSIONEN AF DEN FØRSTE OVERSIGT, DER DÆKKEDE PERIODEN , GIK UD PÅ, AT GENNEMSIGTIGHEDEN PÅ STATSSTØTTEOMRÅDET SKULLE ØGES, OG DET BLEV BESLUTTET AT AJOURFØRE OVERSIGTEN, HVILKET SKETE MED DEN ANDEN, TREDJE, FJERDE OG FEMTE OVERSIGT, DER DÆKKER PERIODERNE , , OG DEN SJETTE OVERSIGT ER EN AJOURFØRING AF TIDLIGERE FORELIGGENDE OPLYSNINGER OG DÆKKER PERIODEN TIL OG MED OVERSIGTEN BEHANDLER SÅLEDES FOR FØRSTE GANG DE TRE NYE MEDLEMSSTATER FINLAND, SVERIGE OG ØSTRIG OG INDEHOLDER OPLYSNINGER OM DEN DAVÆRENDE STATSSTØTTESTRUKTUR TIL VIRKSOMHEDER I UNIONENS FEMTEN MEDLEMSSTATER. 5. OFFENTLIGGØRELSEN AF DENNE SJETTE OVERSIGT ER UDTRYK FOR KOMMISSIONENS VILJE TIL AT OPRETHOLDE EN ÅBEN POLITIK PÅ 1 Referencer: KOM(88) 945 KOM(9) 121 KOM(92) 1116 KOM(95) 365 1

8 STATSSTØTTEOMRÅDET. NETOP BEGREBET GENNEMSIGTIGHED FÅR STADIG STIGENDE BETYDNING PÅ GRUND AF DE VILKÅR, KOMMISSIONEN FOR ØJEBLIKKET ARBEJDER UNDER, BÅDE INDEN FOR SELVE EU OG I EN BREDERE INTERNATIONAL SAMMENHÆNG. 6. GENNEMFØRELSEN AF DET INDRE MARKED OG DEN KOMMENDE ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION KRÆVER EN STADIG MERE EFFEKTIV KONTROL MED STATSSTØTTEORDNINGER, DA STATSSTØTTE KAN TRÆDE I STEDET FOR HANDELSHINDRINGER, DER ER BLEVET FJERNET I LØBET AF INTEGRATIONSPROCESSEN. En medlemsstat vil kun være villig til at bidrage til gennemførelse og korrekt anvendelse af det indre markeds mekanismer, hvis den er sikker på, at alle medlemsstater følger de samme regler, når de støtter nationale selskaber. Indsamling og offentliggørelse af oplysninger om den udbetalte støtte er et effektivt middel, der giver Kommissionen mulighed for at demonstrere over for medlemsstaterne, at den til stadighed holder nøje øje med statslig indgriben i markedsmekanismerne, både den generelle udvikling og udviklingen i de enkelte medlemsstater. Dette gør det til gengæld muligt for Kommissionen om nødvendigt at tilpasse sine politikker med henblik på at gennemføre en retfærdig og effektiv kontrol med statsstøtten og gennemføre tilpasninger til vekslende økonomiske betingelser. 7. PÅ DET INTERNATIONALE OMRÅDE ER DER I DETTE ÅRTI INDGÅET EUROPAAFTALERNE MED LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA OG SENERE INDLEDT FORHANDLINGER OM MEDLEMSKAB. FORTIDENS BYRDER I DISSE LANDE, DER BEFINDER SIG MIDT I EN OMSTILLINGSPERIODE, ER SÆRLIG TUNGE, OG DER ER BEHOV FOR BETYDELIG STATSSTØTTE INDEN FOR EN RÆKKE OMRÅDER. DET ER DERFOR VIGTIGT MED ØGET GENNEMSIGTIGHED PÅ STATSSTØTTEOMRÅDET I DISSE LANDE. GENNEM OFFENTLIGGØRELSEN AF SINE EGNE OVERSIGTER OVER STATSSTØTTE GIVER KOMMISSIONEN OG DERMED HELE EU DISSE LANDE ET KONKRET EKSEMPEL PÅ, HVILKEN GENNEMSIGTIGHED KOM(97) 17. 2

9 DER FORVENTES AF MODERNE, KONKURRENCEDYGTIGE MARKEDSØKONOMIER, HVILKET OGSÅ VIL LETTE OPFYLDELSEN AF DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDES RAPPORTERINGSPLIGT, SOM INDGÅR I EUROPAAFTALERNE. DET BEKRÆFTES AF DE FØRSTE OVERSIGTER, DER ER INDSENDT AF EN RÆKKE AF DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE. DISSE OVERSIGTER, DER ER FORHOLDSVIS DETALJEREDE, VIL MED YDERLIGERE FORBEDRINGER I DEN NÆRMESTE FREMTID KUNNE DANNE GRUNDLAG FOR MENINGSFULDE SAMMENLIGNINGER AF STATSSTØTTEN I FÆLLESSKABET OG DISSE LANDE. Inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen viser oversigten et eksempel på, hvad EU forventer af sine handelspartnere, hvad gennemsigtighed angår. Den ligger således i forlængelse af den anmeldelse af tilskud, som Fællesskabet og medlemsstaterne foretager i henhold til artikel 25 i WTO-overenskomsten om subsidier og udligningsforanstaltninger. Oversigten er ligeledes et eksempel for vore partnere i OECD. 8. DEN SJETTE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE DÆKKER PERIODEN OG AJOURFØRER DEN FEMTE OVERSIGT (DER BLEV OFFENTLIGGJORT I 1997), SOM DÆKKEDE PERIODEN OVERSIGTEN OMFATTER DE FEMTEN MEDLEMSSTATERS NATIONALE STØTTE TIL FREMSTILLINGSSEKTOREN, LANDBRUG, FISKERI, TRANSPORT - JERNBANER OG LUFTFART - FINANSIELLE TJENESTER OG ENERGI (KUL). I SAMMENLIGNING MED DEN FOREGÅENDE OVERSIGT INDEHOLDER DENNE OVERSIGT MERE DETALJEREDE OPLYSNINGER OM EN RÆKKE SEKTORER. EN GENEREL REDEGØRELSE FOR DEN ANVENDTE METODOLOGI FINDES I DET TEKNISKE BILAG (BILAG I). DET STATISTISKE BILAG (BILAG II) INDEHOLDER BASALE STATISTISKE OPLYSNINGER OM STØTTEN TIL FREMSTILLINGS- VIRKSOMHED OG OM DEN SAMLEDE STØTTE. I BILAG III FINDES EN OVERSIGT OVER EU-FONDE OG -INSTRUMENTER. 3

10 9. VED SAMMENLIGNINGEN MELLEM DE FORSKELLIGE MEDLEMSSTATER ER ANALYSEN AF STØTTETALLENE BASERET PÅ DE ÅRLIGE GENNEMSNIT FOR TREÅRSPERIODEN HVOR DET ER SKØNNET FORMÅLSTJENLIGT, ER TALLENE FOR PERIODEN ANGIVET TIL SAMMENLIGNING. SOM ANFØRT I DET TEKNISKE BILAG (BILAG I) ANVENDES FOR DE TRE NYE MEDLEMSSTATER, DER KUN HAR VÆRET MEDLEMMER I 1995 OG 1996, DET ÅRLIGE GENNEMSNIT FOR DISSE TO ÅR. I lighed med de tidligere oversigter overlapper referenceperioderne hinanden med et år. Til brug ved sammenligningerne mellem medlemsstaterne kan der kun opnås tilstrækkeligt statistiske data ved at anvende glidende treårsgennemsnit. Dette skyldes, at en del af beløbene kun foreligger for perioder på over et år. I sådanne tilfælde må beløbene opdeles vilkårligt på de enkelte år. Endvidere er tallene for det sidste år (1996) i et ikke uvæsentligt omfang foreløbige og vil - ligesom det også var tilfældet med sidste år i den tidligere oversigt (1994) - sandsynligvis blive ændret af medlemsstaterne i fremtiden. Denne upålidelighed i forbindelse med tallene for sidste år i referenceperioden - navnlig når de opdeles på de enkelte medlemsstater - rådes der bod på, ved at der anvendes overlappende treårige gennemsnit. For at lette sammenligningen af gennemsnittene for den foregående periode med perioden er tallene for udtrykt i 1995-priser 2. I hele oversigten er tallene opgivet i faste priser FOR FØRSTE GANG ER DER FOKUSERET SÆRSKILT PÅ DEN STØTTE, DER YDES TIL LUFTTRANSPORT OG FINANSIELLE TJENESTER. I DE TIDLIGERE OVERSIGTER VAR DEN UBETYDELIGE STØTTE TIL DISSE TO SEKTORER OPFØRT UNDER FREMSTILLINGSVIRKSOMHED. SAMMENLIGNINGER AF UDVIKLINGEN I DE SAMLEDE STØTTEBELØB MELLEM DENNE OG TIDLIGERE OVERSIGTER BØR DERFOR BASERES 2 Som følge heraf og på grund af medlemsstaternes - i nogle tilfælde betydelige - ændringer af ovennævnte tal for 1994 er tallene for ikke identiske med tallene i den femte oversigt. 3 Tal for støtten til fremstillingsvirksomhed til gældende valutakurser findes i det statistiske bilag (bilag II). 4

11 PÅ DE TIDLIGERE TAL FOR STØTTE TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED OG DE SAMLEDE TAL FOR FREMSTILLINGSVIRKSOMHED PLUS LUFTFART OG FINANSIELLE TJENESTEYDELSER. 11. KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE HAR I SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE UDARBEJDET TALLENE FOR 1995 OG SAMMEN MED TALLENE FOR (DET TIDLIGERE EUR 12) ER DE KONTROLLERET OG OM NØDVENDIGT ÆNDRET AF MEDLEMSSTATERNE, HVILKET SIKRER EN FORHOLDSVIS HØJ GRAD AF PÅLIDELIGHED 4. Hvad angår Grækenland, har Kommissionen ved beregningen af tallene i de tidligere oversigter som reference anvendt en undersøgelse af græsk statsstøtte og udgifter, der er udarbejdet af en konsulent. Denne undersøgelse tjente derefter som grundlag for Kommissionens skøn og ekstrapoleringer. De forbedrede opgivelser fra de græske myndigheder, som hilses velkommen, har givet mulighed for at forbedre de græske tal. Da de græske myndigheder stadig ikke har fremlagt fyldestgørende materiale, omfatter tallene i ikke uvæsentligt omfang skøn og resultaterne for Grækenland bør derfor tages med et vist forbehold. Hvad angår Irland, skyldes den bratte nedgang i det samlede støttetal til fremstillingsvirksomhed i sammenligning med tidligere oversigter, at tallene fra de irske myndigheder i de tidligere oversigter indeholdt tal for EU's udgifter. De irske myndigheder har været nødsaget til at anvende skøn for at afgrænse de irske udgifter i forhold til EU's udgifter, og resultaterne for Irland bør derfor også tages med et vist forbehold. 4 En række tal for blev ændret, især af Belgien, hvor der var tale om en markant forbedring af de indsendte datas kvalitet, Grækenland, hvor der også var tale om en forbedring af oplysningernes pålidelighed, Frankrig, hvor oplysninger om støtte til luftfarten og banksektoren er anført i oversigtens del II, Irland, hvor tallene for samfinansiering udgår (s. 4-5), og Portugal, hvor oplysninger om støtte til luftfarten ligeledes er anført i del II. Tallene i denne oversigt er derfor ikke direkte sammenlignelige med tallene i den foregående oversigt. 5

12 6

13 14. I EU MODTAGER INDUSTRISEKTOREN MERE STØTTE END NOGEN AF DE ANDRE SEKTORER, DER INDGÅR I DENNE OVERSIGT. I PERIODEN GIK HELE 46% AF DEN SAMLEDE STØTTE TIL DENNE SEKTOR. ANALYSEN AF STØTTEN TIL DENNE DEL AF ØKONOMIEN ER DERFOR DET VIGTIGSTE ELEMENT I DENNE OVERSIGT. 15. TABEL 1 VISER STØRRELSEN AF DEN ÅRLIGE STØTTE TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED I EU I i mio. ECU EUR EUR På baggrund af tallene i tabel 1 kan det konkluderes, at den nedadgående tendens, der tidligere har kunnet observeres, igen gør sig gældende i støtten i EUR 12. Analysen i den forudgående (femte) oversigt viste, at denne tendens var bragt til standsning, men denne standsning synes således blot at være en undtagelse til den almindelige tendens. Støtten til fremstillingsvirksomhed alene ligger i i EUR 12 på omkring 37,5 mia. ECU i årligt gennemsnit. Det tilsvarende tal for EUR 15 er 38,3 mia. ECU. 16. SELV NÅR DE ABSOLUTTE VÆRDIER SAMMENLÆGGES PÅ EU-PLAN, AFSPEJLER DE KUN I BEGRÆNSET OMFANG UDVIKLINGEN I DE NATIONALE STØTTEORDNINGER OVER EN GIVEN PERIODE. I TABEL 2 ER STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED DERFOR ANFØRT I

14 PROCENT AF VÆRDITILVÆKSTEN PR. BESKÆFTIGET I INDUSTRIEN OG I PROCENT AF EKSPORTEN AF INDUSTRIVARER INDEN FOR EU 5. EUR 12/ I procent af værditilvæksten 3,2 3,8 3,4 2,9 2,7 I ECU pr. beskæftiget I procent af handelen inden for EU* 5,7 7, 5,7 4,8 4,4 I faste 1995-priser. * Handel med industrivarer inden for EU Støtteniveauet i forhold til værditilvæksten ligger lige over 3% for EUR 12 i perioden , mens det falder ned under 3% for EUR 15 i perioden Støtten pr. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed i EUR 12 svinger i de to perioder, oversigten dækker, mellem 1 26 ECU i 1992 og et maksimum på ECU i For EUR 15's vedkommende falder den fra ECU i 1995 til ECU i Støtten set i forhold til værdien af handel med industrivarer inden for EU 6 (dette tal er en god indikator for potentiel konkurrenceforvridning i EU) topper i 1993 med 7% for EUR 12 og falder 1996 til 4,4% for EUR 15. I sammenligning med tallene for EUR 12 for perioden er tallene for EUR 15 generelt lavere i 1995 og 1996, hvilket ikke blot afspejler et fald i den generelle tendens i støtteniveauerne i EU, men også de generelt 5 Da en lille del af støttebeløbene, der ikke kan beregnes nøjagtigt, er ydet til servicesektoren (handel og konsulentvirksomhed), kan de opgivne tal vise sig at være en anelse for høje. 8

15 lavere støtteniveauer i de tre nye medlemsstater set i forhold til gennemsnittet for EUR DET FREMGÅR AF TABEL 1 OG 2, AT DE ABSOLUTTE STØTTEBELØB OG DE TRE INDIKATORER, DER ANVENDES TIL AT VISE TENDENSEN I STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED PÅ EU-PLAN (EUR 12), I HØJ GRAD ER SAMMENFALDENDE. DE VISER, AT DEN NEDADGÅENDE TENDENS, SOM KUNNE OBSERVERES TIDLIGERE OG - SOM DET FREMGÅR AF TALLENE FRA TIDLIGERE OVERSIGTER - BLOT BLEV BRAGT TIL STANDSNING MIDLERTIDIGT, HAR INDFUNDET SIG IGEN. 18. TABEL 3 VISER DEN GENNEMSNITLIGE STATSSTØTTE TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED I DE FORSKELLIGE MEDLEMSSTATER 7 I PERIODEN OG UDTRYKT I PROCENT AF BRUTTOVÆRDITILVÆKSTEN OG I STØTTEBELØB PR. BESKÆFTIGET I SEKTOREN. DERUDOVER ER DER OPGIVET ABSOLUTTE STØTTEBELØB I FASTE PRISER TIL ORIENTERING. 6 I forhold til tidligere oversigter er denne indikator, der sætter støtten i forhold til handelen inden for EU, faldet kraftigt. Faldet skyldes en ændring i det grundlag, hvorpå de absolutte tal for handelen inden for EU beregnes (se det tekniske bilag). 7 Tyskland er opdelt i nye og gamle delstater for tydeligt at markere, at de to tyske områder gennemløber en forskelligartet udvikling, der er præget af en omstillingsproces uden fortilfælde, hvor økonomien i de nye delstater skal tilpasses et markedssystem. 8 Som det fremgår af punkt 6 ovenfor kan detaljerede opdelinger på medlemsstater kun sammenlignes med et rimeligt resultat til følge, hvis der anvendes treårige overlappende gennemsnit. Den metode, der anvendes ved fastlæggelse af de årlige gennemsnit i treårsperioden for de tre nye medlemsstater, som kun har været medlem i 1995 og 1996, forklares i det tekniske bilag (bilag I). 9

16 9 I % af værditilvækst I ECU pr. beskæftiget I mio. ECU Østrig Belgien 2, Danmark 2, Tyskland 4, : : Grækenland 6, Spanien 1, Finland Frankrig 2, Irland 1, Italien 6, Luxembourg 2, Nederlandene 1, Portugal 2, Sverige Det Forenede Kongerige, EUR 12 3, EUR 15 Gennemsnit i 1995-priser. 9 Tallene for i tabel 1 svarer ikke til gennemsnittet i tabel 3, idet totalerne i tabel 1 ikke indeholder tal for de tre nye medlemsstater for Det årlige gennemsnit, der opnås på grundlag af tabel 1, vil derfor være lidt lavere end det gennemsnit, som angives i tabel 3 og fremkommer ved, at det årlige gennemsnit beregnes for de år, for hvilke der foreligger data, og ved at dette gennemsnit anvendes for hele perioden. 1

17 procent A* B DK D GR E FIN* F IRL I L NL P S* UK EUR For fremstillingssektorens vedkommende har Grækenland og Italien det højeste støtteniveau, der ligger langt over gennemsnittet i EU. Som nævnt ovenfor giver den vedvarende usikkerhed med hensyn til tallene for Grækenland ikke mulighed for yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt. Tyskland ligger også over EU-gennemsnittet, medens Belgien ligger på EUgennemsnittet og Danmark samt Spanien en smule under. Den laveste støtte til fremstillingsvirksomhed ydes (nævnt i faldende orden) i Østrig, Det Forenede Kongerige og Sverige. I disse lande ligger støtteniveauet langt under EU-gennemsnittet. På grund af manglende statistiske oplysninger har det ikke været muligt at beregne støtten i procent af værditilvæksten for de to dele af det forenede Tyskland. 19. HVAD ANGÅR STØTTEN PR. BESKÆFTIGET LIGGER ITALIEN PÅ EN FØRSTEPLADS BLANDT MEDLEMSSTATERNE, FULGT AF TYSKLAND. 11

18 DE MEGET HØJE TAL FOR DE NYE TYSKE DELSTATER SKYLDES BÅDE DEN BETYDELIGE STØTTE, DER YDES, OG ET STÆRKT FALD I ANTALLET AF ANSATTE I DENNE DEL AF TYSKLAND. FALDET I FORHOLD TIL TIDLIGERE OVERSIGTSPERIODER VISER, AT OMSTRUKTURERINGSPROCESSEN, DER FULGTE TYSKLANDS FORENING I 199, ALLEREDE TOPPEDE I DEN FORUDGÅENDE OVERSIGTSPERIODE. SAMTIDIG ER STØTTEN PR. BESKÆFTIGET I DE GAMLE DELSTATER FORTSAT FALDET OG BLANDT DE LAVESTE I EU. BELGIEN, DANMARK OG LUXEMBOURG LIGGER OVER EU- GENNEMSNITTET. DE LANDE, DER GIVER DEN LAVESTE STØTTE ER (I FALDENDE ORDEN) SVERIGE, PORTUGAL OG DET FORENEDE KONGERIGE. 2. DET MÅ KONSTATERES, AT STØTTETENDENSEN STADIG VARIERER BETYDELIGT MEDLEMSSTATERNE IMELLEM. En sammenligning mellem de fire store økonomier viser, at støtten til fremstillingsvirksomhed i procent af værditilvæksten i Italien er over 6 gange højere end i Det Forenede Kongerige, 3 gange højere end i Frankrig og 1,5 gange højere end i Tyskland. Forskellene mellem disse medlemsstater kan delvis forklares med de forskellige holdninger, de har til anvendelsen af statsstøtteinstrumenter. Når man betragter de overordnede forskelle i Fællesskabet fra et samhøringshedssynspunkt, ser tendensen lidt mere lovende ud end den tendens, der viste sig i den tidligere oversigt, hvor en direkte sammenligning mellem de fire store medlemsstater og de fire såkaldte samhørighedslande (Spanien, Irland, Portugal og Grækenland) viste, at den relative betydning af statsstøtte til fremstillingsvirksomhed steg i de fire store medlemsstater på bekostning af samhørighedslandene. Tabel 3 viser, at støtten i disse fire lande er steget fra 6,5% til 8,8% af den samlede støtte til fremstillingsvirksomhed i EU bestående af EUR 12, medens de fire store økonomiers andel af støtten er faldet fra ca. 88% i perioden til ca. 83% i I den forbindelse skal det også bemærkes, at der ikke blot ydes national statsstøtte til fremtillingsvirksomhed, men også EUstøtte via strukturfondene (se bilag II, figur A1). I relative tal er det de fire 12

19 samhørighedslande, der drager størst fordel af denne støtte, idet deres relative støttesituation er forbedret til et niveau, der bedre afspejler deres svagere socio-økonomiske situation. Effektiviteten af disse EU-instrumenter afhænger imidlertid på afgørende måde af, at de ikke opvejes af en uafbalanceret udvikling i brugen af statsstøtteforanstaltninger. 21. DET FREMGÅR AF TABEL 3, AT FALDET I DEN SAMLEDE STØTTE TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED I EUR 12 SKYLDES DET BETYDELIGE FALD I STØTTEUDBETALINGERNE I TYSKLAND, BÅDE I DE NYE OG DE GAMLE DELSTATER. DETTE FALD UDLIGNES I EN VIS UDSTRÆKNING AF EN STIGNING I STØTTEN I 5 LANDE. 22. INDEN FOR SKIBSBYGNINGSINDUSTRIEN, DER ER EN SEKTOR UNDER FREMSTILLINGSVIRKSOMHED, HAR STØTTEN I OVERSIGTSPERIODEN SKULLET FØLGE BESTEMMELSERNE I DET SYVENDE DIREKTIV OM STØTTE TIL SKIBSBYGNINGSINDUSTRIEN 1, DER TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR Tabel 4 viser kontraktrelateret driftsstøtte til nybygninger, ombygninger og fiskefartøjer og er således en illustration af de støttebeløb, som Kommissionen sætter lofter for i henhold til skibsbygningsdirektivet. Støtteloftet i det nuværende direktiv er 4,5% af kontraktværdien både for skibe, hvis kontraktværdi er på under 1 mio. ECU, og for ombygninger og 9,% af kontraktværdien for skibe, hvis kontraktværdi er på over 1 mio. ECU. Ud over driftsstøtte kan skibsbygningsindustrien modtage støtte til omstrukturering. I løbet af den omtalte periode, er der ydet omstruktureringsstøtte for i alt 1 8 mio. ECU i Spanien, Belgien og Portugal. I de nye tyske delstater udgjorde støttebeløbet til omstrukturering fra 1994 til 1996 ca. 89 mio. ECU. Sammenholdes den samlede støtte i skibsbygningsindustrien med værditilvæksten i sektoren, fremgår det, at sektoren er meget støtteintensiv. 1 EFT L 38 af

20 Som det fremgik af tabel 3 udgør støtte til fremstillingsvirksomhed 3,5% af sektorens værditilvækst. Støtten inden for undersektoren skibsbygningsindustri dækker omkring 25% af sektorens værditilvækst. EU-gennemsnittet for støtte til skibsbygningsindustrien faldt drastisk fra 34% af værditilvæksten i til 24% i for så derefter at stabilisere sig på omkring 25% i og Mindre skibe* Større skibe** I alt Mindre skibe Større skibe I alt Mindre skibe Større skibe I alt Østrig Belgien Danmark Tyskland Frankrig Finland Spanien Grækenland Irland Italien Luxembourg Nederlanden e Portugal Sverige Det Forenede Kongerige EUR 12/15 4,31 4,12 4,3 4,5-4,5 3,3 4,8-8,4 6,1 9, 8,8-9, 3,7 8,8,7-4,3 1 8, 5,9 9, 8,4-8,5 3,6 8,8 1,6-4,2 4,, 4,3-4,5 2,9 4,3-8,3 6,5 9, 8,1-9, 3,3 8,6-8,2 6,5 9, 7,8-8,8 3,2 8,2-4,5 4,5, 4,3-4,5 3,1 4,3-9, 6,7 9, 8, - 9, 4,8 6, - 8,9 6,6 9, 7,4-8,7 3,2 6, - * Mindre skibe er skibe, der har en kontraktværdi på under 1 mio. ECU. For denne type skibe er den maksimalt tilladte støtteintensitet i henhold til det syvende skibsbygningsdirektiv 4,5% af kontraktværdien. ** Større skibe er skibe med en kontraktværdi på over 1 mio. ECU. For denne type skibe er den maksimalt tilladte støtteintensitet i henhold til det syvende skibsbygningsdirektiv 9% af kontraktværdien. - NB: En tankestreg betyder manglende oplysninger, medens et betyder ingen støtte. Statsstøtte ydet til europæiske skibsværfter med henblik på bygning af skibe til udviklingslande steg fra et årligt gennemsnit på 76 mio. ECU i perioden til 23 mio. ECU i Støttens fordeling på lande fremgår af følgende tabel. 14

21 i mio. ECU Tyskland 21,6 185,96 18,82 13,44 Spanien 19,4 55,98 33,14 Nederlandene 34,18 48,89 Frankrig 39,19 I ALT ,96 238,17 185,47 I løbende ecu 23. I STÅLSEKTOREN, EN ANDEN SEKTOR UNDER FREMSTILLINGSVIRKSOMHED, BLEV STØTTEN I DEN OMTALTE PERIODE REGULERET EFTER BESTEMMELSERNE I DET FEMTE SÆT STÅLSTØTTEREGLER FRA EFTER AT STØTTEN NÆSTEN VAR BRAGT TIL OPHØR VED SLUTNINGEN AF 1992, VEDTOG KOMMISSIONEN I PERIODEN BESLUTNINGER EFTER ARTIKEL 95 I EKSF-TRAKTATEN OM OMSTRUKTURERING AF STÅLSELSKABER I DE NYE TYSKE DELSTATER, SPANIEN, ITALIEN, PORTUGAL, IRLAND OG ØSTRIG. ALT I ALT BELØB DENNE STØTTE SIG TIL GENNEMSNITLIGT CA. 1,5 MIA. ECU ÅRLIGT I DETTE TAL OMFATTER IKKE STØTTE, DER INDEN FOR SAMME SEKTOR ER YDET TIL ANDRE FORMÅL SÅSOM F&U, REGIONALUDVIKLING OG MILJØBESKYTTELSE. 24. SELV OM DER IKKE FINDES STØTTEORDNINGER I EU, DER SPECIELT GÆLDER FOR DENNE UNDERSEKTOR, ER DER I DENNE OVERSIGT FOR FØRSTE GANG FORETAGET EN ANALYSE AF STATSSTØTTE TIL MOTORKØRETØJSSEKTOREN, DER PRIMÆRT YDES I FORM AF REGIONALSTØTTE, REDNINGSSTØTTE OG OMSTRUKTURERINGSSTØTTE. 15

22 På nuværende tidspunkt er det ret vanskeligt at drage konklusioner med hensyn til den generelle tendens, idet der kun er tale om meget få tilfælde (f.eks. for Italiens vedkommende, hvor der I 1992 var tale om et enkelt tilfælde, der tegnede sig for 2,928 mia. ECU). Hovedkonklusionen er, at medlemsstaternes støtte i lyset af de specifikke rammebestemmelser ligger inden for rimelige grænser. i mio. ECU Østrig Belgien Tyskland Spanien Frankrig Italien Nederlandene 7 Portugal 13 Det Forenede Kongerige I alt I løbende ecu 16

23 25. TABEL 7 ER EN OVERSIGT OVER DE FORSKELLIGE TYPER STØTTE, DER ANVENDES I MEDLEMSSTATERNE. i % STØTTETYPE Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Tilskud Skattefritagelser Kapitalinteresser Bløde lån Skatteudsættels er Garantier I ALT Østrig Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Finland Frankrig Irland Italien Luxembourg Nederlandene Portugal Sverige Det Forenede Kongerige EUR Langt de hyppigste støtteformer i EU er tilskud og skattefritagelser, der i denne oversigt er klassificeret som gruppe A-foranstaltninger. I denne gruppe anvendes direkte tilskud hyppigere end skattefritagelser. Grunden hertil er, at førstnævnte støttetype er mere fleksibel end sidstnævnte. Da det normalt er enklere og mindre "omkostningskrævende" med hensyn til parlamentariske procedurer at yde et tilskud end at ændre skattelovgivningen, har regeringer en tendens til at foretrække førstnævnte støttetype. Det kan ligeledes bemærkes, at tilskuddenes relative andel er steget betydeligt i forhold til den sidste oversigt og nu tegner sig for 57% af 17

24 de samlede støtteudgifter i EUR 15, hvorimod den i tegnede sig for 48% af den samlede støtte i EUR 12. Samtidig er skattefritagelsernes relative andel faldet fra 26% til 23%. 26. STØTTE I FORM AF KAPITALINTERESSER UNDER GRUPPE B, UDGØR 3% AF DEN SAMLEDE STØTTE I TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED I EU. TALLET FOR DENNE STØTTETYPE ER FALDET, IDET ANTALLET AF FINANSIELLE OVERFØRSLER I FORM AF KAPITALINTERESSER TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER VAR MEGET BESKEDENT I PERIODEN STØTTEFORMERNE I GRUPPE C, DVS. LÅN TIL REDUCEREDE RENTESATSER OG SKATTEUDSÆTTELSER ANVENDES I VID UDSTRÆKNING I TYSKLAND OG SVERIGE. MEDLEMSSTATERNE UNDGÅR NORMALT AT YDE BLØDE LÅN, FORDI DE BELASTER BUDGETTET KRAFTIGT. I TALLENE FOR BLØDE LÅN ER KUN SELVE STØTTEBELØBET OPGIVET, MEN DER KRÆVES LANGT STØRRE BRUTTOBUDGETMIDLER, FOR AT DER KAN YDES STØTTE PÅ DENNE MÅDE. DET ER ÅRSAGEN TIL, AT DENNE STØTTEFORM UDGØR EN FORHOLDSVIS LILLE DEL AF STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED I EU. MEDLEMSSTATERNE FORETRÆKKER AT NEDBRINGE LÅNEOMKOSTNINGERNE VED AT YDE RENTESTØTTE. Skatteudsættelser, hovedsagelig fremskyndet afskrivning og oprettelse af skattefri reserver, er den mindst udbredte støtteform i EU. Det er kun Nederlandene, Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, der anvender denne form for foranstaltning. 28. GARANTIERNE I GRUPPE D ANVENDES FORTSAT HOVEDSAGELIG SOM STØTTE TIL REDNINGS- OG OMSTRUKTURERINGSPROJEKTER OG SOM HJÆLP TIL UDVIKLINGEN AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRK- SOMHEDER. SELV OM GARANTIERNE GENNEMSNITLIGT INDTAGER EN TREDJESIDSTE PLADS MED HENSYN TIL ANDELEN AF INDUSTRISTØTTEN, UDGØR DE EN BETYDELIG DEL AF STØTTEN I GRÆKENLAND, IRLAND OG FRANKRIG. DET ER SÆRDELES VANSKELIGT AT BEREGNE STØTTEELEMENTET I GARANTIER, OG DE 18

25 UDGØR DERFOR LIGESOM KAPITALINTERESSER EN MEGET UIGEN- NEMSIGTIG FORM FOR STATSSTØTTE. 19

26 1 % 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % % A B DK D GR E FIN F IRL I L NL P S UK EUR 15 Budgetfinansieri Skattefinansieri 29. I FIGUR 2 ER STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED OPDELT EFTER FINANSIERINGSMÅDE. BUDGETFINANSIERING, DER BESTÅR AF TILSKUD, BLØDE LÅN, KAPITALINTERESSER OG GARANTIER, ER DEN FORETRUKNE MÅDE AT FINANSIERE STØTTE PÅ I EU. DETTE GÆLDER NAVNLIG SPANIEN, ØSTRIG OG IRLAND, HVOR AL STØTTE FINANSIERES OVER BUDGETTET, SAMT FINLAND, LUXEMBOURG, DET FORENEDE KONGERIGE OG PORTUGAL, HVOR OVER 9% AF STØTTEN FINANSIERES PÅ DENNE MÅDE. I MODSÆTNING HERTIL ER SKATTEFINANSIERING, DVS. SKATTELETTELSER OG SKATTEUDSÆTTELSER, MEGET ANVENDT I ITALIEN, FRANKRIG OG BELGIEN. 2

27 21

28 3. STØTTE TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED OPDELES EFTER HOVEDFORMÅL ELLER SEKTOR PÅ FØLGENDE MÅDE: Horisontale formål - orskning og udvikling - miljø - små og mellemstore virksomheder - handel - energibesparende foranstaltninger - generelle investeringer - andre formål (primært redning og omstrukturering) Særlige sektorer - skibsbygningsindustrien - stålindustrien - andre sektorer Regionale formål - regioner, der henhører under artikel 92, stk. 3, litra a) - regioner, der henhører under artikel 92, stk. 3, litra c) - (kun Tyskland) støtte til Berlin og randområder. Opdelingen af støtte er i mange tilfælde mere eller mindre vilkårlig, da der skal tages stilling til, hvilket af de formål, en medlemsstat har opgivet, der skal betragtes som hovedformålet. I nogle medlemsstater kanaliseres støtte til forskning og udvikling gennem sektorspecifikke F&U-programmer, i andre ydes støtte til visse industrisektorer kun til små og mellemstore virksomheder osv. Endvidere giver opdelingen i hovedformål ikke et sandfærdigt billede af, hvem de endelige støttemodtagere er, da en stor del af regionalstøtten i virkeligheden udbetales til små og mellemstore virksomheder, da støtte til forskning og udvikling ofte går til bestemte sektorer osv. 22

29 Der bør derfor udvises varsomhed, hvis man vil forsøge at bedømme de forskellige hovedformåls skiftende betydning over en længere periode, navnlig når det drejer sig om forskelle medlemsstaterne imellem. Tabel 8 nedenfor viser opdelingen af støtten til fremstillingsvirksomhed efter formål i perioden , medens tabel 9 viser ændringerne mellem de tre hovedformål i EUR 12 i løbet af perioden. 31. DET FREMGÅR AF PROCENTSATSERNE I TABEL 8, AT 56% AF INDUSTRISTØTTEN I EU GÅR TIL REGIONALE FORMÅL. UD AF 1 ECU GÅR IFØLGE DATAENE 8½ TIL OMRÅDER, HVOR LEVESTANDARDEN ER SÆRLIG LAV, DE SÅKALDTE ARTIKEL 92, STK. 3, LITRA A)- OMRÅDER 11. DE REGIONER, DER HAR STØRST UDBYTTE AF DENNE TYPE STØTTE, ER BELIGGENDE I TYSKLAND, GRÆKENLAND, IRLAND OG ITALIEN, SÅLEDES SOM DET FREMGÅR AF DE HØJE PROCENTSATSER FOR DETTE STØTTEFORMÅL I DISSE MEDLEMSSTATER. 32. STØTTE TIL HORISONTALE FORMÅL KOMMER IND PÅ EN ANDENPLADS. HER PRIORITERES STØTTE TIL FORSKNING OG UDVIKLING 12. HØJST. SKØNT STØTTE TIL HORISONTALE FORMÅL I MANGE TILFÆLDE KAN VÆRE I EU'S INTERESSE, HAR DENNE FORM FOR STØTTE DOG DEN ULEMPE, AT DET OFTE ER VANSKELIGT AT VURDERE DENS INDVIRKNING PÅ KONKURRENCESITUATIONEN, FORDI DER ENTEN IKKE FORELIGGER NOGEN OPLYSNINGER ELLER BLOT FORELIGGER MEGET FÅ OPLYSNINGER OM DENS KONSEKVENSER BÅDE PÅ DET INDUSTRIELLE OG REGIONALE PLAN. NAVNLIG I DEN MEST EKSTREME FORM, DE GENERELLE INVESTERINGSORDNINGER, HVOR FORMÅLENE ER MEGET VAGT DEFINERET, ER DET IKKE MULIGT AT FORETAGE EN GENEREL VURDERING, OG KOMMISSIONEN MÅ DERFOR UNDERSØGE ALLE STØRRE STØTTEPROJEKTER. SÅDANNE GENERELLE ORDNINGER BLEV DERFOR STADIG SVÆRERE AT FORENE MED MEKANISMERNE I DET 11 I bilag 1, punkt 9.2, findes en fortegnelse over disse områder. 23

30 INDRE MARKED, HVORFOR DET BLEV FORBUDT AT YDE EN SÅDAN STØTTE. KOMMISSIONEN HÅNDHÆVER ET GENERELT FORBUD MOD EKSPORTSTØTTE, MEN PROGRAMMER, DER OMFATTER EN IKKE PRODUKTRELATERET STØTTE PÅ GUNSTIGE VILKÅR, BETRAGTES NORMALT SOM FORENELIGE MED DEN FÆLLES INTERESSE. DISSE PROGRAMMER HAR DESUDEN NORMALT TIL FORMÅL AT STØTTE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. DENNE KATEGORI OMFATTER OGSÅ STØTTE, DER OPFYLDER BETINGELSERNE I OECD- AFTALEN OM OFFICIELT STØTTEDE EKSPORTKREDITTER. 33. OMKRING 13% AF INDUSTRISTØTTEN I EU GÅR TIL SÆRLIGE SEKTORER. STÅLSTØTTEN VAR I DEN FOREGÅENDE PERIODE BLEVET NÆSTEN AFTRAPPET I HENHOLD TIL STÅLSTØTTEREGLERNE FRA KOMMISSIONEN HAR SIDEN 1991 TRUFFET BESLUTNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 95 I EKSF-TRAKTATEN, HVOREFTER DET ER TILLADT AT YDE STØTTE TIL STÅLSEKTOREN TIL STØRRE OMSTRUKTURERINGER, HVILKET FREMGÅR AF TALLENE FOR EN OVERSIGT OVER SAMMENSÆTNINGEN AF STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED I DE ENKELTE MEDLEMSSTATER FØLGER NEDENFOR: - I Belgien udgør den horisontale støtte, som er steget i oversigtsperioden, hovedparten af udgifterne (46% af det samlede beløb), hvilket er langt over gennemsnittet i EU. Stigningen kan henføres til en enkel ordning, hvor de belgiske myndigheder skal søge støtten tilbagebetalt. Støtten vil blive trukket fra i tallene, når tilbagebetalingen har fundet sted. Støtten går hovedsagelig til små og mellemstore virksomheder. Sektorstøtten (29%) ligger ret højt, mens regionalstøtten (25%) er relativ høj for en geografisk så kompakt medlemsstat uden områder under artikel 92, stk. 3, litra a). - I Danmark er hovedparten af støtten horisontal (84%), og består hovedsagelig af støtte til energibesparende foranstaltninger, 12 I bilag 1, punkt 9.2, findes en fortegnelse over disse områder. 24

31 miljøbeskyttelse og F&U. Sektorstøtten (14%) går hovedsageligt til skibsværfterne, medens regionalpolitikken (2%) har meget lille betydning. - I Tyskland tegner den horisontale støtte sig for 19%, hvilket er lavt sammenholdt med EU-gennemsnittet. Næsten to tredjedele af denne støtte går til forskning og små og mellemstore virksomheder. Sektorstøtten er ligeledes lav (7%). Den vigtigste post er regionalstøtte (75%), hvoraf langt størstedelen er støtte efter artikel 92, stk. 3, litra a), til de nye delstater (herunder støtte fra Treuhandanstalt/BvS). Denne støtte er i reelle tal faldet betydeligt siden sidste periode. - Tallene for Grækenland er behæftet med så stor usikkerhed, at det ikke tjener noget formål at kommentere dem nærmere. - I Spanien er 24% af støtten horisontal, og den går hovedsageligt til små og mellemstore virksomheder samt F&U. Sektorstøtten udgør 63% af den samlede støtte til fremstillingsvirksomhed, hvilket er det højeste tal inden for EU. Regionalstøtten er med sine 13% en lille post i et land, hvor 54% af befolkningen i øjeblikket bor i områder under artikel 92, stk. 3, litra a). - I Frankrig er 51% af støtten til fremstillingsvirksomhed horisontal. 15% af støtten er sektorbestemt, skønt den i nogle tilfælde går til F&U eller finansieres over parafiskale afgifter 13. Regionalpolitikken tegner sig for 34% af støtten. - I Irland er den største post stadig regionalstøtte (56%), selv om den er faldet betydeligt siden sidste periode. 37% af støtten er horisontal, medens 7% er sektorbestemt. Med hensyn til faldet i Irlands andel af den samlede støtte til fremstillingsvirksomhed i EU henledes opmærksomheden på bemærkningerne under bemærkningerne til de anvendte begreber på side I Italien udgør den horisontale støtte 31%. Den vigtigste støttepost er regionalstøtten, der udgør 58%. Næsten al regionalstøtte går til de egne af landet, der falder ind under artikel 92, stk. 3, litra a) (Mezzogiorno). Sektorstøtten udgør 11%. 13 Parafiskale afgifter er afgifter, der pålægges en bestemt sektor, og som har til formål at finansiere bestemte transaktioner i den pågældende sektor. 25

32 - I Luxembourg er regionalstøtte den største post (65%), hvilket er meget højt for et så kompakt land, fulgt af støtte til små og mellemstore virksomheder (21%) og F&U-støtte (7%). - I Nederlandene er den horisontale støtte (74%) langt den største post, og den ligger betydeligt over EU-gennemsnittet. Af den horisontale støtte går størstedelen til energibesparende foranstaltninger og F&U. Sektorstøtten udgør 1% af den samlede industristøtte. Som for Belgiens vedkommende er regionalstøtten (17 %) relativt omfattende i betragtning af, at det drejer sig om en geografisk kompakt medlemsstat uden artikel 92, stk. 3, litra a)-områder. - I Portugal er sektorstøtten med sine 52% høj. Den horisontale støtte (24%) går næsten udelukkende til andre formål. Sidstnævnte samfinansieres for det meste af Kommissionen, og der er her egentlig nærmere tale om regionalstøtte, som den ydes i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a), idet hele landet (ligesom det er tilfældet med Irland og Grækenland) betragtes som en artikel 92, stk. 3, litra a)-region. - I Finland udgør 74% af støtten horisontal støtte, der primært anvendes til F&U og små og mellemstore virksomheder. Sektorstøtten er med sine 2% den laveste i EU. Regionalstøtten tegner sig for 23% af den samlede støtte. - I Sverige udgør 34% af støtten horisontal støtte, der primært anvendes til små og mellemstore virksomheder og F&U. Sektorstøtten er med sine 4% lav. Regionalstøtten udgør med 61% den største post. - I Det Forenede Kongerige udgør regionalstøtten (59%) den største post. En betydelig del af støtten ydes til Nordirland, der udgør en region i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a). Den horisontale støtte udgør 22%. Her er støtte til F&U den største enkeltpost. Den sektorbestemte støtte udgør 19% af støtten til fremstillingsvirksomhed. - I Østrig er langt størstedelen af støtten horisontal støtte, der først og fremmest anvendes til F&U, miljø samt små og mellemstore virksomheder. Sektorstøtten ligger på EU-gennemsnittet. Regionalstøtten er med sine 13% lav. 26

33 SEKTOR/FORMÅL A B DK D GR E FIN F IRL I L NL P S UK EUR 15 Forskning og udvikling Miljø Små og mellemstore virksomheder Handel Energibesparende foranstaltninger Investeringer generelt 2 Andre formål Skibsbygningsindustri Andre sektorer Regioner under art. 92, 3, c) Regioner under art. 92, 3, a) Tyskland (Berlin/randområder)

34 i % Horisontale formål Bestemte sektorer Regionale formål Østrig Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Finland Frankrig Irland Italien Luxembourg 29 7 Nederlandene Portugal Sverige Det Forenede Kongerige EUR MED HENSYN TIL UDVIKLINGEN I FORDELINGEN AF STØTTEN TIL FREMSTILLINGSSEKTOREN PÅ DE FORSKELLIGE HOVEDMÅL FREMGÅR DET AF TABEL 9, AT EU-STØTTE I EUR 12 TIL HORISONTALE FORMÅL ER FALDET FRA 4% I (SE FJERDE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I DEN EUROPÆISKE UNION) TIL 35% I (SE FEMTE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I DEN EUROPÆISKE UNION) OG 31% I FOR DEREFTER AT STABILISERE SIG FOR EUR 15 PÅ OMKRING 3% I REGIONALSTØTTENS ANDEL HAR FORTSAT VÆRET HØJ, MEDENS UDGIFTERNE TIL SEKTORBESTEMTE FORANSTALTNINGER ER STEGET LIDT. 28

35 Den tydelige udvikling væk fra horisontale foranstaltninger og over til sektorbestemte foranstaltninger giver i lyset af sektorstøttens potentielle konkurrenceforvridende virkninger grund til en vis bekymring. Naturligvis kan både horisontale og sektorielle støtteforanstaltninger anvendes til mere eller mindre skjulte og uønskede industripolitiske formål (støtte til enkelte selskaber, der betragtes som nationale klenodier, eller støtte til en hel sektor, der betragtes som værende af vital national interesse) og have særlig negative konsekvenser for konkurrencesituationen. Horisontal støtte til alle sektorer i en økonomi er imidlertid i almindelighed mindre velegnet til at beskytte visse sektorer eller nationale "klenodier" end sektorbestemte indgreb. 36. TABEL 1 VISER, AT STORE DELE AF STØTTEN - SOM DET ALLEREDE FREMGIK AF SIDSTE OVERSIGT - FORTSAT YDES TIL ENKELTE VIRKSOMHEDER PÅ ET AD HOC-GRUNDLAG. DENNE TYPE STØTTE KAN HVERKEN BETEGNES SOM HORISONTAL, SEKTORBESTEMT ELLER REGIONAL STØTTE. INDEN FOR SEKTORERNE FREMSTILLINGSVIRKSOMHED, FINANSIELLE TJENESTEYDELSER OG LUFTTRAFIK SOM HELHED TEGNER ET MINDRE ANTAL MERE OMFATTENDE INDIVIDUELLE STØTTEFORANSTALTNINGER SIG SÅLEDES FOR EN UFORHOLDSMÆSSIG STOR DEL AF DET SAMLEDE STØTTEBELØB. AD HOC-STØTTE, DER PRIMÆRT YDES TIL REDNING OG OMSTRUKTURERING AF SELSKABER, ER STEGET FRA 6% I 1992 TIL 16% I HVIS STØTTE FRA TREUHANDANSTALT TIL DE NYE TYSKE DELSTATER - SOM KAN BETRAGTES SOM NOGET NÆR AD HOC- STØTTE - MEDREGNES, STIGER ANDELEN FRA 19 TIL 29% AF DEN SAMLEDE STØTTE. 29

36 I mio. ECU I % af støtte i alt I mio. ECU I % af støtte i alt I mio. ECU I % af støtte i alt I mio. ECU I % af støtt e i alt I mio. ECU I % af støtte i alt Ad hoc-støtte Treuhandstøtte Støtte i alt i mio. ECU i % Østrig Belgien 31 1 Danmark Tyskland Grækenland 75 1 Spanien Finland Frankrig Irland 53 1 Italie n Luxembourg Nederlandene Portugal Sverige Det Forenede Kongerige EUR 12/

37 37. I OVERSIGTSPERIODEN FORTSATTE REORGANISERINGEN AF ØKONOMIEN I DE NYE TYSKE DELSTATER. TYSKLANDS FORENING HAR EN SÆRLIG BETYDNING FOR EU'S STATSSTØTTEPOLITIK. OVERGANGEN FRA EN CENTRALISTISK PLANØKONOMI UNDER STATSKONTROL, DER ER KARAKTERISERET VED EN UTILSTRÆKKELIG INFRASTRUKTUR OG IKKE KONKURRENCEDYGTIGE VIRKSOMHEDER, TIL EN DECENTRALISERET MARKEDSØKONOMI, DER PRIMÆRT ER BASERET PÅ DET PRIVATE INITIATIV OG BEHOVET FOR AT UDVIKLE ØKONOMIEN, KUNNE IKKE GENNEMFØRES UDEN BETYDELIGE FINANSIELLE OVERFØRSLER FRA DE GAMLE TIL DE NYE DELSTATER. Integreringen af den centralt styrede østtyske økonomi i det indre marked måtte og må stadig lettes ved hjælp af en betydelig national støtte. I oversigtsperioden blev der årligt ydet gennemsnitligt næsten 13,5 mia. ECU i støtte til fremstillingsvirksomhed i de nye delstater. Selv om støtten er meget omfangsrig, er der tale om et markant fald i forhold til , hvor den var på 15,5 mia. ECU. Faldet viser, at omstruktureringen af økonomien i de nye delstater havde sin største virkning på statsstøtten i den forudgående periode. Dette fald går samtidig hånd i hånd med et endnu kraftigere fald i støtten til de gamle delstater, der er faldet fra 8,9 mia. ECU i perioden og 4,3 mia. ECU i perioden til blot 3 mia. ECU i perioden Denne betydelige reduktion viser, at Tyskland yder en stor indsats for at flytte foranstaltningerne til de nye delstater uden samtidig at øge det samlede støtteniveau i Tyskland. Mens de gamle delstater i modtog 53% af den samlede støtte til fremstillingsvirksomhed, modtog de i denne oversigtsperiode blot 19%. Tabel A3 i bilag II viser støtten til de nye delstater opdelt efter støttetype. I den periode, oversigten dækker, blev der også ydet støtte til privatisering af de tidligere statsejede selskaber via Treuhandanstalt (THA), der er det statslige holdingselskab, der administrerer, tilpasser og privatiserer de tidligere østtyske offentlige virksomheder, og Treuhandanstalts efterfølger, Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS). Som det 31

38 fremgår af Kommissionens beslutninger om THA's aktiviteter fra 1991, 1992 og 1995 kan disse foranstaltninger i visse tilfælde udgøre støtte. Dette var som regel tilfældet, når THA stillede garantier for lån, banksektoren ydede til markedsrente til dårligt kørende virksomheder. På samme måde optog THA lån til markedsrente for derefter at yde lån til virksomhederne til samme rente. For THA/BvS's vedkommende mener Kommissionen, at den metode, der anvendes til vurdering af garantier og lån (se bilag I), undervurderer støtteelementet heri i den periode, sjette oversigt omfatter. I den periode, denne oversigt omfatter, herunder 1996, hvor de normale statsstøtteregler fandt anvendelse, blev der ydet garantier til et samlet beløb af 2,776 mia. ECU og lån på i alt 13,484 mia. ECU. Kommissionen mener på basis af sin hidtidige erfaring, at 2% af disse beløb må betragtes som støtte, der derfor indgår i oversigten. Endvidere blev der medregnet samlede tilskud på i alt 4,97 mia. ECU til finansiering af sociale ordninger. 32

39 39. NEDENFOR FØLGER EN OVERSIGT OVER STATSSTØTTE INDEN FOR LANDBRUG, FISKERI, TRANSPORT (JERNBANER OG LUFTFART), FINANSIELLE TJENESTEYDELSER OG ENERGI (KULMINEDRIFT). DEN SAMLEDE STØTTE TIL DISSE SEKTORER UDGØR SAMMEN MED DEN I DEL I OMHANDLEDE STØTTE DEN SAMLEDE NATIONALE STØTTE, DER ER INDBERETTET AF DE FEMTEN MEDLEMSSTATER. DA VISSE MEDLEMSSTATER DESVÆRRE IKKE HAR KUNNET FREMLÆGGE FYLDESTGØRENDE OPLYSNINGER INDEN FOR ALLE SEKTORER, NAVNLIG LANDBRUGSSEKTOREN, SKAL DET SAMLEDE BELØB TAGES MED ET VIST FORBEHOLD, OG OPLYSNINGERNE I DETTE AFSNIT BØR DERFOR FORTOLKES MED DEN ALLERSTØRSTE FORSIGTIGHED. 4. INDEN FOR SEKTORER SOM F.EKS. LANDBRUG, HVOR DER EKSISTERER EN VELETABLERET EU-POLITIK, FASTLÆGGES GRÆNSERNE FOR DE NATIONALE STØTTEORDNINGER I HØJ GRAD AF DENNE FÆLLES POLITIK. SELV OM EF-TRAKTATENS ARTIKEL SÅLEDES PRINCIPIELT OGSÅ GÆLDER FOR LANDBRUGET, HEDDER DET I ARTIKEL 42, AT DET ER RÅDET, DER BESLUTTER, I HVILKET OMFANG DISSE ARTIKLER SKAL FINDE ANVENDELSE PÅ LANDBRUGSSEKTOREN. RÅDET HAR PÅ DETTE GRUNDLAG BEGRÆNSET MEDLEMSSTATERNES MULIGHEDER FOR AT GIVE STATSSTØTTE PÅ EN RÆKKE OMRÅDER, SOM F.EKS.: (i) Støtte til markedet for de fleste landbrugsprodukter (der er indført fælles markedsordninger ved en række rådsforordninger). Støtte, der udelukkende ydes på grundlag af EU- (dvs. EUGFL-) midler, kan kun udbetales efter Rådets regler, i henhold til hvilke der bl.a. er etableret en fælles ordning for interventionsopkøb og eksportrestitutioner og - i henhold til reformerne fra maj

40 godtgørelser for prisnedsættelser i de forskellige sektorer i forbindelse med tvungen braklægning. (ii) Støtte til effektivisering af landbrugsstrukturerne (Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91). Reglerne for tildelingen af støtte til produktive investeringer på landbrugsbedrifter er hovedsageligt indeholdt i ovennævnte direktiv; denne form for støtte samfinansieres til dels af EU. Rapporteringssituationen på landbrugsområdet er utilfredsstillende. Flere medlemsstater har ikke indgivet fyldestgørende oplysninger til Kommissionen om deres udgifter i forbindelse med støtteforanstaltninger inden for denne sektor. Til og med fjerde oversigt foretog Kommissionen i sådanne tilfælde ekstrapoleringer og overslag med henblik på at nå frem til pålidelige tal. Dette er imidlertid ikke sket i den foregående (femte) og i denne oversigt, og der er kun anvendt tilgængelige oplysninger for perioderne og I tabel 12 sættes den samlede nationale støtte (herunder det nationale bidrag til de socio-strukturelle foranstaltninger under (ii) ovenfor) til de produkter, der er opregnet i bilag II til EF-traktaten - plante- og husdyrproduktion og aktiviteter i forbindelse med en første forarbejdning - i forhold til landbrugsproduktionens bruttoværditilvækst på bedriftsniveau. Den nationale støtte, der behandles i tabellen, omfatter en bredere vifte af foranstaltninger end grundlaget for beregningen af bruttoværditilvæksten. Oplysninger for den samlede rapporteringsperiode var tilgængelige for to medlemsstater, medens oplysninger for en del af perioden var tilgængelige for fem andre medlemsstater. For de resterende medlemsstater var ingen oplysninger tilgængelige. 34

41 i % Østrig I.T. Belgien 9,6 6,8 Danmark 5,2 2,8 Tyskland 27,3 12,4 Grækenland I.T. I.T. Spanien I.T. I.T. Finland I.T. Frankrig 2,7 I.T. Irland I.T. I.T. Italien I.T. I.T. Luxembourg I.T. I.T. Nederlandene 5, 4, Portugal 7,6 I.T. Sverige I.T. Det Forenede Kongerige 7, 2,9 EUR 15 I.T. I.T. * De tyske støttetal omfatter støtte i form af momsindrømmelser (moms plus hektarstøtte), der er kompensation for prisnedsættelser, der skyldes ændringer i de grønne valutaer. Af det viste samlede tal hidrører ca. 1 procentpoint af bruttoværditilvæksten fra denne støtte. Denne tabel skal sammenholdes med punkt 34 ovenfor og punkt III.1.2 i det tekniske bilag. Det er værd at understrege, at begrebet samlet national støtte omfatter forskellige støttekategorier, hvis relevans i forbindelse med konkurrencepolitik varierer en del. Man kan således med nogen ret hævde, at støtte til foranstaltninger i forbindelse med f.eks. produktive investeringer og reklame formentlig påvirker handelen langt mere end støtte, der blot er vederlag for tjenester, for f.eks. adgang til at benytte et landområde, eller som skal afbøde tab i forbindelse med naturkatastrofer. Nogenlunde samme argument kan gælde for støtte, der juridisk set er statsstøtte, men som finansieres over parafiskale afgifter, hvor den økonomiske byrde udelukkende bæres af støttemodtagerne selv. 35

42 Det skal påpeges, at tallene i tabel 12 ikke giver et nøjagtigt billede af det samlede støtteniveau i landbruget i EU eller i de enkelte medlemsstater. Kommissionen udgiver en gang årligt "Landbrugets stilling i Fællesskabet", der bl.a. indeholder tal for EU's landbrugsstøtte. På baggrund af ovenstående kan der ikke drages nogen konklusioner om støttens indvirkning på samhandelen ud fra tallene i tabel 12 eller i det hele taget ud fra tal for den samlede landbrugsstøtte (se bilag I, afsnit III for mere detaljerede oplysninger). 41. INDEN FOR FISKERISEKTOREN ER DE NATIONALE STØTTEORDNINGER NÆRT FORBUNDET MED DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK OG DE BEGRÆNSNINGER, DER HERIGENNEM PÅLÆGGES ERHVERVET MED HENBLIK PÅ OPFYLDELSEN AF EN FÆLLES MÅLSÆTNING. NÅR MAN ANSKUER OMFANGET AF DEN NATIONALE STØTTE, SKAL MAN DERFOR IKKE UDELUKKENDE SE PÅ DENS KONSEKVENSER FOR KONKURRENCESITUATIONEN, MEN OGSÅ PÅ OM DEN BIDRAGER TIL AT OPFYLDE DEN FÆLLES MÅLSÆTNING. Tabel 13 og 14 er en oversigt over national støtte og fællesskabsstøtte til EU s fiskeriflåde, til afsætning samt til første trin i bearbejdningen af fiskeriprodukter. 36

43 i % Østrig Belgien 3, 2, Danmark 4 2, Tyskland 13,2 14,6 Grækenland,2,1 Spanien 6, 3, Finland 17,8 Frankrig 3,7 4,1 Irland 9,3 8,4 Italien 8,4 8,4 Luxembourg Nederlandene 8,9 9,5 Portugal 2,4 2,2 Sverige 8,2 Det Forenede Kongerige 4,1 3,2 EUR 12/15 5,6 4,9 * De anvendte tal for værditilvæksten omfatter ikke omdannelsesvirksomhed og produktion på land. i mio. ECU Garanti 32,1 32,4 35,5 36,9 34,1 Udvikling 358,4 41,8 391,1 471,1 382,2 37

44 42. SOM FORKLARET I BEMÆRKNINGERNE TIL DE ANVENDTE BEGREBER (PUNKT 7) ER DER FOKUSERET SÆRSKILT PÅ STØTTEN TIL LUFTTRANSPORT- OG FINANSSEKTOREN. 43. I MODSÆTNING TIL OVENNÆVNTE NEDADGÅENDE TENDENS I STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED ER DEN STØTTE (HOVEDSAGELIG AD HOC-STØTTE), DER BLEV YDET TIL FINANS- SEKTOREN, STEGET FRA ET ÅRLIGT GENNEMSNIT PÅ 34 MIO. ECU I TIL 1,27 MIA. ECU I DEN SENESTE RAPPORTERINGSPERIODE. SELV OM DISSE BELØB ER FORHOLDSVIS SMÅ SAMMENLIGNET MED DE SAMLEDE STØTTETAL, BETYDER DEN HURTIGE STIGNING OG KONCENTRATIONEN I ET MINDRE ANTAL VIRKSOMHEDER I DENNE SEKTOR I ET ENKELT LAND, AT DER FORTSAT BØR UDVISES FORSIGTIGHED. DER VIL FORTSAT VÆRE TALE OM EN STRENG ANVENDELSE AF RAMMEBESTEMMELSERNE FOR REDNINGS- OG OMSTRUKTURERINGSSTØTTE, OG STØTTENS BIDRAG TIL OMSTRUKTURERINGERNE VIL BLIVE KONTROLLERET NØJE. 44. STØTTEN (HOVEDSAGELIG AD HOC-STØTTE) TIL LUFTTRANSPORTSEKTOREN FORDOBLEDES FRA ET ÅRLIGT GENNEMSNIT PÅ 66 MIO. ECU I PERIODEN TIL 1,37 MIA. ECU I DENNE STIGNING AFSPEJLEDE ET FORBIGÅENDE FÆNOMEN I DENNE PERIODE. DENNE SEKTOR, SOM TIDLIGERE VAR BESKYTTET, ER I FORBINDELSE MED EN GRADVIS LIBERALISERING BLEVET ÅBNET FOR EN RÆKKE STORE MARKEDSKRÆFTER, HVILKET HAR RESULTERET I FORSKELLIGE STØRRE OMSTRUKTURERINGSPROGRAMMER. STØTTEN TIL DENNE SEKTOR, DER KUN UDGØR 1,5% AF DEN SAMLEDE STØTTE ELLER 3% AF STØTTEN TIL FREMSTILLINGSVIRKSOMHED, HAR BIDRAGET TIL DENNE OMSTRUKTURERINGSPROCES I DE BERØRTE VIRKSOMHEDER OG DÆMPET DE SOCIALE VIRKNINGER AF OMSTRUKTURERINGEN. 38