SPECIALTILLÆG TIL HERNING FOLKEBLAD 16. juni 2004

Transkript

1 SPECIALTILLÆG TIL HERNING FOLKEBLAD 16. juni 2004

2 Danmark og Europa i kontakt med Herning Trafikminister Flemming Hansen håber, motorvejen vil forbedre Hernings konkurrenceevne. Af Flemming Hansen trafikminister Området omkring Herning har i mange år været kendt for sin handlekraft og dynamik. Alligevel har det næppe kunnet undgå nogens opmærksomhed, at der har været særlig megen aktivitet de seneste to år. Den 11. marts 2002 havde jeg den store fornøjelse at sætte byggeriet af de nye motor- og motortrafikveje ved Herning i gang. Det første spadestik blev taget til de broer, der markerede starten på byggeriet. Motorvejen fra Herning til Brande vil få stor betydning for Herning. Såvel Hernings borgere som byens erhvervsliv får glæde af de forbedrede transportmuligheder, som motorvejen medfører. Alene messecentrets flere hundrede tusinde besøgende vil opleve den lettere adgang til byen som en klar forbedring. Som driftigt erhvervscentrum er det vigtigt, at Herning bliver koblet til motorvejsnettet i Danmark og resten af Europa. Forhåbentlig vil motorvejen medvirke til, at Hernings konkurrenceevne i fremtiden vil blive endnu bedre. I alt bliver der opført omkring 40 broer i forbindelse med vejprojektet, og der vil opstå nye søer, der vil pryde landskabet i mange år fremover. Det er vores intention at skabe et moderne, smukt og tidssvarende vejanlæg i harmoni med omgivelserne. Vejprojektet fra Herning-Brande er en vigtig del af beslutningen om, at hele strækningen fra Vejle til Herning med tiden skal udbygges som motorvej. Jeg ser frem til, at vi om to år kan åbne de første 25 km af dette vejanlæg, og at det i 2008 står endeligt færdigt. Tekst: Jane Birch Andersen, Jochim Kempe m.fl. Billeder: Jochim Kempe, Poul Fog, Jesper Spohr m.fl. Oplag: ca Distribution: Tillæg til Herning Folkeblad 16. juni Produktion & Tryk: Mediehuset Herning Folkeblad. Udgiver: Vejdirektoratet i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad. Vejdirektoratet vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag. Østergade Herning Tlf Fax [email protected] Kom om føje år, Herning med endnu en motorvej står Af Lars Krarup, borgmester i Herning Landskabet omkring Herning ændrer sig i disse år mærkbart. Bro efter bro skyder bogstaveligt talt op af jorden, og lange vejdæmninger af lyst sand følger lige efter. Der, hvor sandet bliver gravet op, opstår en perlerække af store søer, her-under Fuglsang Sø, som bliver omtalt et andet sted i bladet. Det er Vejdirektoratet, som er»hovedmanden«bagved hele denne aktivitet. Med stor dygtighed og præcision styrer direktoratets medarbejdere dette gigantiske anlæg af motorveje omkring Herning. Med dette vejanlæg vil der blive tale om et kvantespring for trafikken til og fra og omkring Herning. Ikke mindst Messecenter Herning har i årevis set frem til den situation, hvor centrets flere hundrede tusinde gæster kan køre helt frem til centret på trafiksikre veje og uden på lange strækninger at skulle køre eller ligefrem holde i kø. Men også den øvrige del af Hernings erhvervsliv og borgerne glæder sig til, at varer til og fra byen, handlende i de mange butikker og ture ud ad byen kan foregå Med det nye vejanlæg er der, i følge Hernings borgmester, Lars Krarup, tale om intet mindre end et kvantespring for trafikken til, fra og omkring Herning. på den mest trafiksikre form for veje nemlig motorvejene. Når hele anlægget omkring Herning i 2008 står færdig, vil Herning for alvor kunne kaldes en metropol på det, som bl.a. mange københavnere stadig lidt nedsættende omfatter som heden. Og så er sandheden jo den, at vi nu skal til at passe gevaldigt på de rester af sidste vore heden, for at efterkommere overhovedet fornemmelse skal af, hvad have heden en var for noget. 2

3 Motorvej hele vejen til Vejle Vejdirektoratet er i fuld gang med at anlægge cirka 45 km nye motorveje og motortrafikveje ved Herning. 25 af disse km indgår som en del af motorvejen til Vejle Ønsker dit firma en placering ved motorvejsnettet i Midtjylland? KONTAKT: Herning er et trafikknudepunkt, der gennemskæres af tre store færdselsårer, nemlig Rute 18, Holstebro-Vejle, Rute 15, Ringkøbing-Århus og Rute 12, Viborg-Varde. De tre veje går ind igennem Herning og belaster bymidten med meget trafik og støj. For at gøre noget ved disse problemer og for at give Herning adgang til motorvejsnettet i Danmark og resten af Europa, besluttede Folketinget i 1999 at udbygge vejnettet omkring Herning. Vejnettet udbygges Rute 18 skal forlægges nord, øst og syd om Herning fra Sinding til Brande, og Rute 15 skal forlægges syd om Herning fra Snejbjerg til Herning Ø. Folketinget besluttede i 2002, at strækningen fra Herning (Sundsvej) til Brande fra starten anlægges som motorvej i stedet for motortrafikvej, idet det er regeringens målsætning, at hele Rute 18 fra Herning til Vejle skal udbygges til motorvej. Strækningen fra tilslutningen af Rute 15 syd for Herning til Brande omfartsvej dimensioneres til en maksimal hastighed på 130 km i timen. Den nye Rute 18 Den ny Rute 18 tager sit udgangspunkt nord for Herning umiddelbart syd for Sinding og føres i en stor bue nord og øst om Herning. Den krydser Sundsvej ved Gjellerup Lund og føres over Silkeborgvej ved Birk. Den føres også over Herning-motorvejen lidt syd for Silkeborgvej, hvor der etableres et stort udfletningsanlæg. Herefter føres den øst om Lind langs den eksisterende hovedlandevej mod Brande, hvor den kobles til Brande Omfartsvej. Den forlagte Rute 15 Syd for Herning tilsluttes den ny Rute 15 umiddelbart vest for Snejbjerg og føres videre syd om messecentret. Herfra føres den nord om Lind og kobles på den ny Rute 18 syd for udfletningsanlægget ved Herning motorvejen. Fra Brande til Vejle Strækningen fra Brande til Vejle udbygges etapevist: Brande Omfartsvej åbnede som tosporet motortrafikvej i Der er ikke sat årstal på, hvornår udvidelse til motorvejen skal ske. Fra Brande til Ris har Folketinget netop vedtaget anlægslov for 1. etape, der går fra Give til Ris. Vejdirektoratet kan derfor begynde dette motorvejsanlæg, som forventes at stå færdigt i Fra Ris til Ølholm lægges der i disse måneder sidste hånd på den 13 km lange tosporede motortrafikvej, som er sat til at åbne den 12. august i år. Forberedelserne til at udbygge vejen til motorvej er i gang. Vejdirektoratet gennemfører for tiden en såkaldt VVM-undersøgelse, som skal danne baggrund for, at Folketinget kan vedtage anlægslov for udbygning af strækningen Ris-Ølholm-Vejle til motorvej. Der er endnu ikke sat åbningsår på, hvornår denne motorvejsstrækning vil kunne stå færdig, men det vil tidligst kunne ske om syv til otte år. Fra Herning til Århus For motorvejen mellem Herning og Århus vedkommende er de to første etaper nu færdige. Det drejer sig dels om Herning-Bording, som åbnede november 2002, og om motorvejen mellem Låsby og Århus, som åbnede november Endelig har Folketinget også netop vedtaget, at strækningen fra Bording til Funder skal anlægges som motorvej. Denne etape forventes åbnet i For strækningen Funder-Låsby gennemfører Vejdirektoratet for tiden supplerende undersøgelser (VVM) af den såkaldte kombilinje med henblik på at skabe grundlag for en endelig beslutning om linjeføringen på denne strækning. 3

4 2. etape, Sinding- Sundsvej. Vær opmærksom på Det kan være farligt at færdes i de områder, hvor de nye veje bliver bygget. Vejene er i øjeblikket byggepladser med store maskiner, og al færdsel på stedet er på eget ansvar. Lad derfor være med at færdes i området, før de nye veje er færdige, men nøjes med at kigge på det i behørig afstand - så forstyrrer du heller ikke de arbejdere, der er i gang med at bygge vejen. 4. etape, Snejbjerg-Vardevej. Status for vejprojektet omkring Herning Tilblivelsen af rute 18/15 ved Herning er en lang proces. Arbejdet med at anlægge vejene begyndte i 2001, og hele anlægget vil stå færdigt i Projektet er delt op i fire etaper 1. etape, Sundsvej- Høgild og Vardevej- Herning Ø. 25 km motorvej 20 km motortrafikvej Cirka 40 broer, heraf fem dalbroer Ni tilslutningsanlæg 10 større faunapassager Anlægssum: 1,8 mia. kroner 1. etape Den første etape af de nye veje omfatter strækningen fra Sundsvej til Høgild samt strækningen fra Vardevej til Herning Ø, og det er den etape, hvor vi er kommet længst. Samtlige broer er i gang med at blive bygget. De mest markante broer opføres i området syd for Silkeborgvej blandt andet med flere broer over jernbanesporene. Det har tidligere været planlagt at første etape skulle åbne til efteråret 2005, men tidspunktet er nu udskudt til På grund af at et stort underkud af jord på strækningen, kal der graves materialer til ejen i såkaldte sidetagssøer. o af disse søer -»Knudmose ø«, nord for Knudmosevej og st for motorvejen, og»fuglang Sø«, Herning Kommunes yudviklingsprojekt har vist ig at blive så store, at det har æret nødvendigt at lave en ærskilt VVM-procedure for at pnå de nødvendige gravetiladelser. Det har taget ekstra id at gennemføre VVM-proeduren, og åbningen er derfor orsinket. eografisk er de såkaldte jordrbejder delt i fire entreprisefsnit, som to entreprenørfiraer, K.L. Kristensen og M.J. riksson, har delt imellem sig. en sydligste jordentreprise ra Høgild til Kollundvej er ængst fremme. De fleste broer r bygget, og ved etapens aflutning ved Høgild er vejæmningerne ved at være byget med sand. Entreprisefsnittet huser også den 200 eter lange dalbro over den redede Fjederholt Å. På den midterste entreprise fra Silkeborgvej til Kollund finder vi den store sidetagssø, som er ved at blive gravet ud. Det er fra denne sø, at der hentes sand og grus til de store vejdæmninger. Vejdæmningerne bliver op til ni meter høje, når de er færdige. At de bliver så høje skyldes, at motorvejen føres over Silkeborgvej, Herning-motorvejen og over såvel Herning-Skanderborg banen og Herning-Brande banen. Der etableres et stort udfletningsanlæg, som forbinder den nye rute 18 motorvej med Herning-motorvejen. Der er også etableret et tilslutningsanlæg ved Silkeborgvej. Rute 15-strækningen fra Vardevej til skæringen med rute 18 udgør endnu et entrepriseafsnit. Her er jordarbejdet også i fuld gang, og mange broer er ved at blive bygget. Ombygningen af Vardevej er også i fuld gang. Chr. Ydesvej og forbindelsen til Kaj Zartovsvej åbner for trafik 22. juni Samtidig lukkes Messevejen herfra mod syd i en periode. Sidste entrepriseafsnit på første etape går fra Sundsvej til Silkeborgvej, og det indeholder den store fordelerring, som bygges på det sted, hvor Sundsvej kobles til motorvejen. Fordelerringen anlægges som noget af det første og får også tilslutning ad Lundvej. Dermed fjernes et kryds, hvor der i tidernes løb har været mange uheld. Vejdirektoratet forventer, at asfaltarbejderne på første etape bliver udbudt i efteråret Derefter skal hele processen afsluttes med skilte, afmærkning, hegn, nødtelefoner og endelig til sidst beplantning, så etapen som nævnt kan åbne i etape Anden etape går fra Sinding til Sundsvej. Åbningstidspunktet for denne etape er også planlagt til 2006 (om første og anden etape kommer til at åbne samtidig er endnu ikke afgjort). Også på denne etape er samtlige broer under opførelse - blandt dem tre faunapassager til de store mængder af vildt, som trækker i området - eksempelvis ved Løvbakke Plantage. Jordarbejdet er udbudt, og Vejdirektoratet forventer at entreprenøren går i gang i marken inden sommerferien i år. Ved Trehøjevej bliver der etableret et tilslutningsanlæg til motortrafikvejen. Tilslutningsanlægget er koblet til den eksisterende hovedlandevej 3. etape, Høgild-Brande. via en ny rundkørsel, som allerede er taget i brug. 3. etape Tredje etape går fra Høgild til Brande med planlagt åbning i På denne etape er Vejdirektoratet ved at forberede ekspropriationerne. Vi forventer, at de gennemføres i efteråret/vinteren Motorvejen krydser tre markante åer på denne etape, nemlig Søby Å, Holtum Å og Skjern Å. Byggeriet af de dalbroer, der skal føre motorvejen over disse åer, går i gang i løbet af det kommende efterår, samtidig med at resten af broerne på strækningen bliver bygget. Jordarbejdet går i gang i foråret 2005, og vi forventer at etapen kan åbne i Der bygges et tilslutningsanlæg ved Fasterholtvej ved Arnborg og ved den kommunale Fasterholtvej umiddelbart nord for Brande. Ved Brande bliver motorvejen koblet til Brande omfartsvej. 4. etape Omfatter rute 15-strækningen fra Snejbjerg til Vardevej. Den anlægges som den sidste, og vi forventer, at den er færdig i Der er afholdt linjebesigtigelse på strækningen, hvilket betyder at vejens linjeføring er godkendt af Ekspropriationskommissionen. Detailbesigtigelse forventes at blive holdt omkring årsskiftet 2004/2005. Motortrafikvejen passerer blandt andet Herning-Skjernbanen, som føres over motortrafikvejen på en dæmning. 4

5 Knudmose Sø (juni 2004). Adgang til vand har spillet en afgørende rolle i placeringen og udviklingen af alle bysamfund. Vand er liv Det der blandt andet kendetegner de fleste større danske byer er, at de ligger ved vandet. Adgangen til vand var altafgørende for overlevelse for både dyr og mennesker. For Herning har situationen været en anden Af Marius Reese byplanchef ved Herning Kommune Arkæologiske fund peger på, at mennesker til alle tider har etableret bosætninger, hvor der var nem og bekvem adgang til vand, enten en å, sø, fjord eller hav. Adgang til vand har således spillet en afgørende rolle i placeringen og udviklingen af alle bysamfund. Det var den livsnerve, hvorfra man kunne skaffe føde, transportere varer og mennesker, handle, eller kunne forsvare sig mod fjender. Det er derfor ingen tilfældighed, at de byer som har succes, har haft en havn. I Herning er historien lidt anderledes. Herning er en ny by, set i historisk perspektiv, og selv om der siden bronzealderen har levet mennesker på heden, så har der aldrig været en havn. Herningsholm Å har formentlig været hovedvandvejen til resten af verden, og det er da også i nærheden af Herningsholm Å, at de ældste vidnesbyrd om bosætninger her på egnen er gjort. Fra Midtjylland har vi altid skullet rejse over land, og derfor er gode vejforbindelser en nødvendighed. Alt inden for anlæg Skanska beskæftiger sig med alle typer af anlægs- og funderingsarbejder i såvel fag, hoved- og totalentrepriser. Det sidste nye skud på stammen er udførelse af anlægsopgaver i partnering. Vi råder over en moderne maskinpark, lige fra de helt små minigravere til de store hydrauliske maskiner samt alt øvrigt materiel, der skal anvendes til udførelse af større eller mindre anlægsopgaver. Af nye og igangværende udfordringer kan nævnes 3 faunapassager i forbindelse med motortrafikvejen Sinding-Gjellerup Lund. Et samarbejde mellem Skanska og Vejdirektoratet. Alt inden for byggeri Skanska udfører alle byggeopgaver inden for erhverv, bolig og renovering. Et eksempel på et anderledes byggeri. Projekt Hus - et forsøgsbyggeri med Boligselskabet Lejerbo som bygherre - blev gennemført i et workshopbaseret byggeforløb. Brugerne blev indraget i forløbet, og ønsker, økonomi samt byggeriets realiserbarhed endte med at gå op i en højere enhed. Af nye og igangværende udfordringer kan nævnes projekt Hyldgårdsskolen i Ikast. Et samarbejde mellem Skanska, arkitektfirmaet Overgaard & Danielsen I/S og Ikast Kommune samt Amagerparken i Skjern. Et byggeri for Skjern Boligselskab i samarbejde med A2 Arkitekterne og Niras. Region Anlæg Sødalsparken Brabrand Tlf.: Fax Division Jylland Viborgvej Herning Tlf.: Fax

6 Nyt landskab omkring Herning Når motorvejene står klar, kan badeliv blive en del af naturoplevelserne ved Herning Kraftværkssøen set fra øst. Hovedparten af den jord, som skal bruges til vejbyggeriet, får man ved at grave søer. Af landskabsarkitekt MDL, Vibeke Rønnow Landskabet omkring Herning vil være forandret, når motorvejen er bygget færdig. De huller der kommer, når man graver grus op til vejen, bliver til store søer. Overskydende jord fra vejbyggeriet bliver til dæmninger og bakker. Vejdirektoratet gør meget for, at både de nye søer og dæmninger og de andre anlæg, som hører til de store veje, får smukke former og giver gode oplevelser, når man bevæger sig rundt i landskabet. De nye søer Herning er kendt for sine grønne områder og smukke skulpturparker, men der er unægteigt langt til vandet. Når moorvejene står klar, kan badeliv midlertid også bliver en del af aturoplevelserne ved Hering. Der er nemlig så store beov for grus til de nye vejnlæg, at byen nærmest bliver mringet af søer. raftværkssøen lige syd for Herning er allerede en realitet, og lige ved siden af graves der i øjeblikket ud til endnu en sø - Knudmose Sø - der er mere end dobbelt så stor som Kraftværkssøen. Kraftværkssøen har fået sin lidt usædvanlige skarpkantede facon, fordi formen er bestemt af, hvor der var grus at grave op, samtidig med at søens konturer også skulle passe til de store tekniske anlæg - kraftværket og de store motorvejsudfletninger. For enden af søen er der plantet en skov af popler. Når den er vokset op, vil trafikanterne fra øst ankomme til Herning gennem en grøn byport. Søen bruges allerede flittigt af Hernings borgere. Der er sandstrand, og man kan bade i det rene vand, der er op til syv meter dybt. Mod vest grænser Knudmose Sø op til kraftværket, jernbanen og motorvejen og mod øst til et naturområde. Søen skal danne en naturlig overgang mellem by og land, og derfor har den fået en form, som både er inspireret af den kantede sø ved Kraftværket, af motorvejens kurver og af det blidt bakkede landskab med de levende hegn mod øst. Ligesom Kraftværkssøen er Knudmose Sø også bestemt af, hvor grusmaterialerne er bedst. Der er dog også brugt megen omhu på at forme den som en smuk skulptur. Den side, der vender ud til motorvejen, danner en stor bue, der minder om vejkurverne. Mod landskabet derimod har søbredden fået en helt snorlige side, som svarer til formen på de lange levende hegn, der deler markerne. Søen gennemskæres af en buet og en lige tange. Tangerne er beplantet med lyse asketræer og mørke søjlepopler. Når man kører på motorvejen, vil de beplantede tanger danne en smuk baggrund med træerne, der spejler sig i vandet. De to nye søer og områderne omkring dem bliver til et helt specielt fritidslandskab. Byport over vejen Kommer man ad Silkeborgvej, vil man opleve motorvejen som en art byport til Herning. Motorvejen krydser Silkeborgvej på en otte meter høj dæmning ikke langt fra Birk-området. Dæmningen er en kilometer lang og får grønne naturhylder på siden. Hylderne er både er inspireret af dyrestier på en bjergskråning og af formationer fra istiden. Der kommer ikke andet end græs på dæmningens skråninger, så jordens hyldeformer kommer til at kunne ses tydeligt som frosne bølger. Bølgerne vil skifte i farver og skygger alt efter lyset og årstiden. Op ad dæmningens skråninger bliver der anbragt høje firkantede granitsøjler. Såvel hylderne som søjlerne er tegnet af billedhuggeren Erik Heide. Når det er mørkt, vil der komme lys på søjlerne nedenfra. Støjvolde ved Lind Syd for Herning ved Lind kommer motortrafikvejen til at ligge tæt på et nyt boligområde. Langs vejen kommer der en vold, som består af en række bakker, der har forskellige former og størrelser. De er alle mellem to til fem meter høje. Voldene vil virke som en skærm for støjen fra vejen, og der bliver plantet poppeltræer flere steder på voldene. Samtidig opsamler voldene regnvand for foden af bakkerne, så der bliver et vådt engområde mellem Lind og motortrafikvejen. Voldlandskabet bliver meget varieret, og der bliver et godt udsyn over landskabet flere steder på voldene. Området bliver et oplagt sted til spadsereture. Rasteplads på heden Motorvejen går gennem et meget smukt stykke hede mellem Herning og Brande. Hedeområdet er fire ha stort, og netop her skal der være en rasteplads og en tankstation. For at bevare den smukke natur har man valgt at bygge rastepladsen som en cirkel rundt om heden. Heden kan da bevares som en hedeø. Øen bliver afgrænset af en høj græsklædt Fra Kraftværkssøen har man fået cirka m3 sand og grus til Herning-Bording motorvejen. Kraftværkssøen er cirka 20 hektar stor og syv meter dyb. Fra Knudmose Sø henter man cirka 1,5 mio. m3 sand og grus. Søen bliver cirka 37 hektar stor og syv meter dyb. vold, som danner en rolig kulisse for heden. Samtidig fungerer volden som indhegning for de får, der skal græsse på heden, så heden kan forny sig. På den anden side af rastepladsen - mod det åbne land, bliver der plantet en cirkel af hvidgran. Trafikanter, der holder ind på rastepladsen kan komme ind på heden via låger. De kan gå tur i et stykke historisk landskab fra en svunden tid. 6

7 Herning løbeklub følger udviklingen i motorvejsnettet ved at arrangere løb cirka tre gange om året. Motionsløb på motorvejen Vil du prøve noget nyt og samtidig få motion? Så vær med, når Herning Løbeklub arrangerer en række motionsløb på de nye motorveje Plan af rasteplads. En del af heden er bevaret med et lyngområde i midten. Af Frank Bjerregård Herning Løbeklub Der arbejdes for tiden med at etablere cirka 45 km nye veje i og omkring Herning. Den sidste etape forventes færdig til efteråret år I Herning løbeklub følger vi udviklingen ved at arrangere løb cirka tre gange om året. Det første løb vil blive holdt omkring 1. oktober Start og mål bliver ved Messecenter Herning. Der bliver både en rute på cirka seks kilometer og en rute på cirka 12 kilometer. På den korte rute løber man ud til det sted, hvor rute 15 og 18 mødes, og tilbage igen. På den lange rute fortsætter man nord på til Silkeborgvej, inden man vender om. Klubbens andet løb bliver omkring 1. december I alt forventer vi, at der bliver løb, inden vejene er færdige i år Flere distancer Ved hvert løb bliver der mindst to distancer - en rute på cirka fem km, og en rute der bliver godt 10 km. Ruterne vil variere fra gang til gang, så man får set hele det nye motorvejsnet fra Sinding i nord til Brande i syd og fra Snejbjerg i vest til Herning øst. Underlaget kan være af forskellig karakter, lige fra løst sand til ny asfalt. Der bliver også en del bakker, der skal forceres. Bakkerne finder man ved broer og udgravninger. Herning Løbeklub overvejer også at arrangere et maratonløb på den nye motorvej fra Sinding til Brande. Løbet skal være i forbindelse med åbningen af motorvejens første etape om to år. Maratonløbet bliver dog kun til noget, hvis herningenserne viser interesse for sådan et løb. Vær med! Hvis du kunne tænke dig at deltage i nogle af løbene, er der altså god tid til at opbygge formen. For dem, der hellere vil nyde den nye motorvejsudsigt i et moderat tempo, er der dog mulighed for at gå turen igennem. Der vil komme nærmere oplysninger om løbene i Herning Folkeblad. Man kan også finde oplysninger på Herning Løbeklubs hjemmeside: Surfere på kraftværkssøen. Herning Løbeklub forventer at arrangere løb, inden vejene er færdige i år Ruterne vil variere fra gang til gang, så man får set hele det nye motorvejsnet fra Sinding i nord til Brande i syd og fra Snejbjerg i vest til Herning øst. Dæmning over Silkeborgvej med græsbølger. 7

8 - Det er en hård branche, vi er i. Alle medarbejdere og maskiner skal være i gang 90 procent af arbejdstiden, for at vi kan blive færdige til tiden, så der skal ikke være mange dage med regn, før tidsplanen skrider, siger Morten Rahbek, der blandt andet arbejder med at planlægge og disponere de mange mands arbejde. Foto: Ole Lauritsen Motorvejen kræver store mængder sand og grus Det er usædvanligt store mængder sand og grus, der skal graves op og flyttes, for at den kommende motorvej kan blive en realitet Det er entreprenørfirmaet M.J. Eriksson, der står for jordarbejdet på strækningen fra Sundsvej til Lind. Omkring 30 mand arbejder med at grave sand og grus op, flytte materialet til de steder, hvor der er behov for det, for derefter at opbygge planum - den platform, som motorvejen skal ligge på. Mændene arbejder timer i døgnet, for at vejen kan blive færdig til tiden. 30 mand har været i gang på strækningen fra Sundsvej til Lind siden september, og i løbet af sommeren regner formanden, Ib Johnsen med, at arbejdsstyrken forøges til 40 mand. Foto: Ole Lauritsen Store mængder jord - Jordarbejdet på strækningen er ret atypisk, fortæller Ib Johnsen. Det er meget omfattende, fordi vejen både føres over jernbanerne til Skanderborg og til Brande, over Silkeborgvej og over Herning-motorvejen, der i sig selv ligger højt i terrænet. Ib Johnsen er formand på stedet - det vil sige, at han leder og fordeler arbejdet. Han fortæller, at grundvandet står højt i området. Motorvejen er derfor også nødt til at blive hævet op over en række åer og mindre veje. På en længere strækning kommer motorvejen til at ligge hele 10 meter over terrænet. At hæve motorvejen op på en dæmning kræver selvsagt meget sand og grus. - Normalt plejer vi at bruge en million kubikmeter sand og grus til en strækning på otte, ni kilometer, men i dette tilfælde skal vi bruge det dobbelte til kun fem kilometer, fortæller Ib Johnsen. Den mængde sand og grus, vi får fra de steder, hvor terrænet er for højt, svarer normalt til den mængde, som vi skal bruge til vejen andre steder. Men på denne strækning skal der bruges 1,7 millioner kubikmeter ekstra sand og grus. Kunst på skrå Størstedelen af den ekstra sand og grus kommer fra en stor udgravning i området. Udgravningen ender med at blive til en kæmpestor sø, Knudmose Sø, på størrelse med godt 50 fodboldbaner (læs anden artikel i avisen om udgravning af søen, red.). Jordarbejdet på strækningen er ikke kun atypisk på grund af den store mængde sand og grus, der skal bruges til de mange dæmninger, men også fordi vejens skråning skal have et kunstnerisk præg på en del af strækningen. Der hvor motorvejen krydser Silkeborgvej, får den en kilometer lange dæmning grønne naturhylder på siderne. Hylderne vil kunne ses tydeligt, da der ikke skal gro andet end græs på skråningerne. De vil set på afstand se ud som frosne bølger, der vil skifte farve og skyggevirkning alt efter lyset og årstiden. Det kræver en god kontrol over gravemaskinen og en stor akkuratesse at lave disse hylder. - Vi kom først for alvor i gang med arbejdet i september, selv om vi havde vundet licitationen allerede i juli, fortæller Ib Johnsen. Der var flere hindringer i vejen, da Ib Johnsen og hans folk skulle i gang med arbejdet sidste sommer. For det første ventede firmaet en hel måned på en tilladelse til at udgrave Knudmose Sø, som hovedparten af sandet kommer fra. Det viste sig, at søen blev så stor, at der skulle laves en særskilt VVM-undersøgelse, inden tilladelsen kunne gives. For det andet var arkæologerne stadig i gang ved Kollundbakken, så det var heller ikke muligt at hente materiale herfra. Ib Johnsen måtte derfor omlægge arbejdet de første par måneder. Det første mændene gik i gang med var derfor ikke som planlagt strækningen fra Sundsvej til Lind, men 300 meter motortrafikvej tæt på Herning Messecenter. Dette stykke vej krævede ikke så meget sand og grus, som motorvejsstrækningen. En presset tidsplan - Det er en hård branche, vi er i. Alle medarbejdere og maskiner skal være i gang 90 procent af arbejdstiden, for at vi kan blive færdige til tiden, så der skal ikke være mange dage med regn, før tidsplanen skrider, siger Morten Rahbek, der blandt andet arbejder med at planlægge og disponere de mange mands arbejde. De 30 mand har været i gang siden september, og i løbet af sommeren regner Ib Johnsen med, at arbejdsstyrken forøges til 40 mand. Til september 2005 skal den del af motorvejen, som M.J. Eriksson har ansvaret for, gerne være klar til, at et andet entreprenørfirma kan lægge asfalt på. - Og det er den selvfølgelig, siger Ib Johnsen. Gammelt familiefirma M.J. Eriksson er i dag ledet af Jørgen Eriksson og har cirka 350 ansatte. Firmaet har specialiseret sig i at lave jordarbejdet, når der skal bygges nye veje. Arbejdsopgaverne har været spredt ud over hele Danmark - både Storebælts- og Øresundsforbindelsen har M.J. Eriksson været med til at bygge. Også i Sydsverige har M.J. Eriksson haft en del opgaver. Jørgen Erikssons farfar, Gustav Eriksson, startede firmaet i 1920'erne. Firmaet byggede huse helt fra grunden - inklusiv jordarbejdet. Sønnen, civilingeniør Mogens Jørgen Eriksson, blev den, der for alvor fik firmaet op at køre i perioden omkring 2. verdenskrig. Han udvidede virksomhedens arbejdsområde til også at omfatte fabriksbyggeri. M.J. Eriksson er opkaldt efter Mogens Jørgen Eriksson. Mogens Jørgen Eriksson fik fire børn, og de tre er aktive i firmaet den dag i dag. Sønnen Jørgen Eriksson overtog ledelsen af firmaet i 1976 og ændrede siden hen firmaets specialeområder fra huse og fabrikker til jordarbejde i forbindelse med vejebyggeri. Omlægningen har vist sig at være en god idé - M.J. Eriksson er i dag et af de førende entreprenørfirmaer inden for jordarbejde. 8

9 Den maskine, som Dan Krupsdahl graver Knudmose Sø ud med, har tre håndtag og to fodpedaler, som skal bruges i én koordinerende bevægelse, og det er der ikke mange, der mestrer, forklarer han. Hver graveskovl kan tage knap fem kubikmeter grus, og Dan Krupsdahl løfter graveskovlen cirka 625 gange hver dag. Manden og søen Det er et større gravearbejde, Dan Krupsdahl er kommet på. Der skal bruges cirka to millioner kubikmeter sand og grus til motorvejsbyggeriet omkring Herning, og Dan Krupsdahl skal grave de 1,2 millioner kubikmeter op. Resultatet bliver ud over motorvejen en stor sø, Knudmose Sø, på 37 hektar det vil sige samme størrelse som godt 50 fodboldbaner. Søen bliver cirka syv meter dyb. Dan Krupsdahl er ansat ved entreprenørfirmaet M.J. Eriksson. Firmaet bygger det fundament, som motorvejen skal ligge på - fra Sundsvej til Lind. Mindst et års gravearbejde - Man skal ikke have for mange kortslutninger, før det går galt, forklarer Dan Krupsdahl. Det tager mindst en uge, inden man er inde i arbejdet, selvom man har erfaring med maskinen. Den maskine, som Dan Krupsdahl graver søen ud med, har tre håndtag og to fodpedaler, som skal bruges i én koordinerende bevægelse, og det er der ikke mange, der mestrer, forklarer han. Han er en af de få i Danmark, der har stor erfaring med netop denne type gravemaskine. Det er en Liebherre 883, og der findes, så vidt han ved, kun to af slagsen i Danmark. Den vejer 125 ton, når den er fuldt udrustet. Der er dog masser af tid til at få øvet bevægelsen. Dan Krupsdahl har været i gang med at grave i en måned, men der er stadig mange kubikmeter sand og grus, der skal graves op, inden Knudmose Sø står færdig, selvom en hydraulisk maskine også hjælper lidt til med at få gruset op. Hver graveskovl kan tage knap fem kubikmeter grus, og da Dan Krupsdahl løfter graveskovlen cirka 625 gange hver dag, kan han se frem til at skulle gøre den samme bevægelse mindst gange endnu. Hvis han fortsætter med at arbejde de timer om dagen, som han arbejder i øjeblikket, vil han være færdig med søen om cirka et år. Det bliver i familien - Jeg har altid sagt, at det skulle jeg ikke arbejde med, siger Dan Krupsdahl om det, han laver i dag. Dan Krupsdahl er født i Brunkulslejerne i Søby, hvor hans far i perioder arbejdede med at grave kul. Af og til arbejdede faderen også i udlandet, og Dan Krupsdahl fortæller, at han har gået på 12 forskellige skoler, fordi familien fulgte med faderen rundt fra job til job. Også moderen og bedstefaderen var i samme branche. Bedstefaderen havde brunkulslejerne i Sdr. Felding og var i øvrigt med til at grave skyttegravshuller i Frankrig under 2. verdenskrig. Moderen derimod var en af Danmarks første kvindelige kranfører. Hun arbejdede meget af tiden på Lindø Værftet. Dan Krupsdahl havde derfor en idé om, at han skulle bryde med familietraditionen og kaste sig over et andet erhverv. Han har i perioder være på havet og sejle som styrmand, men er altid vendt tilbage til de store gravemaskiner. Han kan ikke helt forklare, hvorfor han alligevel er endt som sin far og bedstefar, men indrømmer, at han har en særlig forkærlighed for de store maskiner. - Jeg var ikke mere end otte år gammel, da jeg første gang sad i sådan en maskine, fortæller Dan Krupsdahl, der i dag er 43 år gammel, mens han peger på gravemaskinen. Det var faderen, der i første gang introducerede ham til arbejdet og lærte ham at betjene den komplicerede maskine. Siden hen har Dan Krupsdahl været 8 uger på maskinførerskole i Ulfborg. Fremtiden Selvom det kan virke uoverskueligt at skulle gøre de samme bevægelser så mange gange, inden søen er gravet ud, siger Dan Krupsdahl alligevel, at han håber at kunne følge med maskinen til dens næste job. Det er bare at pakke tipien ned og flytte videre til næste sted. Dan Krupsdahl bryder sig ikke om de indelukkede campingvogne og medbringer derfor altid sin tipi, som han bor i i arbejdsperioden. 9

10 Fuglsang Sø er en del af et større byudviklings-projekt, som vel er det største i Herning til dato. Ideen om en sø Fuglsang Sø og de andre søer, som kommer til i løbet af de kommende år, vil ændre landskabet omkring Herning markant - til gavn for udviklingen i området Af byplanchef Marius Reese Herning Kommune Vejdirektoratet har haft behov for ekstra sand og grus til vejprojektet, og det har Herning Kommune set som en mulighed for at få opfyldt et gammelt ønske om at skabe flere rekreative søområder omkring Herning. Samarbejdet mellem Vejdirektoratet og kommunen har vist nye veje for, hvordan nationale, regionale og kommunale interesser kan gå op i en højere enhed, der planlægningsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk er til gavn for alle parter. Ideen om en sø Før Herning Kommune havde nogen planer om Fuglsang Sø, ønskede kommunen at få en Holing Sø nord for Herning mellem Gullestrup og Tjørring nord. Visionen for Holing Sø var at skabe et rostadion, nye boligområder, golfbane, feriecenter og meget mere. Imidlertid er kun en mindre del af den jord, som kunne udgraves i søen ved Holing, velegnet til bygge- og anlægsprojekter, så Vejdirektoratet kunne ikke umiddelbart bruge materialer til vejen fra dette område. Syd for Holing Sø er der derimod store mængder sand, som er nem at udgrave, og som netop er velegnet til bygge- og anlægsprojekter. Derfor opstod ideen om Fuglsang Sø. I 1870 erne var der i Herning-området én sø, Gødstrup Sø. Om nogle år vil der være otte. Et kæmpe projekt Fuglsang Sø er en del af et større byudviklingsprojekt, som vel er det største i Herning til dato. Det havde næppe været muligt at skabe en sø på mere end 28 hektar meget tæt på Herning centrum, et nyt byområde med nye boliger, badestrand, promenade, naturstier, campingplads og meget mere, hvis det ikke var fordi, der skal bruges store mængder sand til motorvejene. Der udgraves ca. 1,1 mio. kubikmeter sand - heraf anvendes en del til vejbyggeri og byggemodning. Resten udlægges i et kunstigt klitlandskab eller bruges til at hæve lavtliggende områder. Badeliv og nye boliger Fuglsang Sø er en grundvandssø. Der er ikke tilløb til søen fra vandløb i området. Vandudskiftningen i søen foregår ved, at der strømmer grundvand og regnvand til søen, mens vand forsvinder fra søen via afløb og fordampning. På grund af vandudskiftningen er det muligt at opretholde badevandskvalitet i søen. Vanddybden bliver gennemsnitlig cirka tre meter og de dybeste steder seks til syv meter. På søens vestlige bred bliver der bygget nye spændende boliger, som vil få en helt enestående beliggenhed meget tæt på søen. Der bliver to boligtyper; tæt-lav-bebyggelse og rækkehuse i den nordlige del af området mod Vesterholmvej og etageboliger syd for det centrale torv. Man forventer, at søen er udgravet i løbet af sommeren og efteråret 2004, og at de første byggerier går i gang i starten af Stor interesse for sø Interessen for projektet har været meget stor. Et forsigtigt gæt er, at ca mennesker har besøgt informationspladsen ved Vesterholmvej, siden udgravningen begyndte i maj sidste år. Også fra udlandet kommer der mange besøgende. Især byplanlæggere, arkitekter, ingeniører og kommunalpolitikere kommer i stort tal for at høre mere om projektet og lære af det. Flere søer på vej Behovet for sand til motorvejsbyggeriet er ikke dækket med udgravningen af Fuglsang Sø. Der graves også en ny sø (Knudmose Sø) syd for Herning ved motorvejskrydset mellem rute 15 og 18. Vejdirektoratet har desuden i samarbejde med Herning Kommune startet udgravningen af en mindre del af det, som engang i fremtiden forhåbentlig kan blive til Holing Sø mellem Gullestrup og Tjørring nord. Snart er der udgravet flere store søer, som bliver et markant element i landskabet. De giver nye og spændende byudviklingsmuligheder, som vi ikke har haft tidligere. I løbet af få år er der skabt nye muligheder for badning, vandsport, rekreation, boliger med udsigt til vand, og hvad vi ellers kan finde på. 10

11 Computer-visualisering af dalbro over Fjederholt Å, som den kommer til at se ud, når den er færdig. Rent æstetisk er broerne også en gevinst for landskabet. Man bevarer i større grad det naturlige landskab, når man hæver motorvejen op over ådalene i stedet for at gennemskære dem med en dæmning. Broer - også til gavn for naturen Broerne sikrer, at flere åer i landskabet kan flyde frit, og det kommer også dyr og planter til gavn - dyrene kan bevæge sig på tværs af motorvejen uden problemer, og planterne får nogle korridorer, hvor de kan sprede sig på naturlig vis. Yderligere har broerne også en æstetisk funktion i landskabet. Mellem Herning og Brande finder man et landskab med mange åer og vandløb. Vejdirektoratet har valgt at bygge fem dalbroer på strækningen. Det betyder, at både Fjederholt Å, Søby Å, Holtum Å, og Skjern Å kan flyde frit. Broerne bliver mellem 105 og 200 meter lange og fører trafikken mange meter over åerne. Ved Høgild Overgård Plantage bygger Vejdirektoratet den femte dalbro. Der løber et lille privat vandløb under denne bro, og der er en mindre sø. Det er dog hovedsageligt for at give det rige dyre- og planteliv i området bedre betingelser, at Vejdirektoratet bygger broen. Gavner dyr og planter Alternativet til broerne er at bygge dæmninger. De vil dog stå som massive vægge mellem de to naturområder på hver sin side af motorvejen, og åerne vil da skulle føres under vejen via vandrør. Med broer i stedet for dæmninger får åerne stort set lov til at bevare deres naturlige forløb. Det er ikke kun områdets åer, der kan flyde frit på grund af broerne, også dyr og planter får bedre betingelser, når der ikke bygges en dæmning. Dyrene bliver ikke hindret i at komme fra den ene side af motorvejen til den anden, da de kan bevæge sig under de På strækningen fra Herning til Brande bliver der bygget usædvanligt mange dalbroer i stedet for de traditionelle dæmninger store broer. Selv kronvildt og råvildt kan komme under motorvejen, fordi broerne bliver så høje og brede. Også planterne i området får en chance for at brede sig frit. Rent æstetisk er broerne også en gevinst for landskabet. Man bevarer i større grad det naturlige landskab, når man hæver motorvejen op over ådalene i stedet for at gennemskære dem med en dæmning. Carl Bro har udført geotekniske undersøgelser for de nye motorveje omkring Herning Vi udfører også geotekniske undersøgelser og rådgiver om fundering af alle former for byggeri. Ring og forhør nærmere hos Marianne Borup Jensen Carl Bro as Nordlandsvej Risskov Tlf.:

12 Motorveje giver mindre trafik i byerne De nuværende hovedveje gennem Herning vil fremover blive aflastet for den ennemkørende trafik. Motorvejene skaber dog også ekstra trafik Af vejchef, Klaus Bach Andersen Herning Kommune Øst for Herning viser det sig, at Herning-motorvejen har aflastet trafikken på Silkeborgvej og på nogle mindre kommuneveje i området. I Herning-området, hvor de nye veje endnu ikke er bygget, har vi kun Vejdirektoratets trafikprognoser at støtte os til, hvis vi skal sige noget om, hvordan trafikken vil ændre sig fremover. Erfaringen viser dog, at sådanne beregninger langt hen ad vejen giver et godt fingerpeg om, hvor meget trafik der vil køre på motorvejene. Aflastning af trafik Vejdirektoratets trafikprognose belyser trafikken mellem forskellige områder i fremtiden, og der er lavet beregninger af, hvordan trafikken vil fordele sig på vejnettet, når motorvejsprogrammet er afsluttet. Trafikprognosen viser, at når motorvejen nord, øst og syd om Herning er færdigbygget i 2008, vil der ske en stor aflastning af trafikken på de store veje i Herning by, deriblandt Dr. Boulevard og Sjællandsgade. Også byerne Tjørring, Lind og Snejbjerg vil få en aflastning af trafikken. Man vil især opleve en meget stor aflastning af hovedgaderne. I Hammerum har det vist sig, at trafikken allerede er halveret fra cirka biler pr. døgn til biler. I Snejbjerg by var aflastningen i første omgang kun beregnet til cirka biler i døgnet, fordi man som udgangspunkt havde planlagt kun at bygge motortrafikvejen syd om byen. Herning kommune har imidlertid besluttet at anlægge en forbindelsesvej fra Dr. Boulevard til et tilslutningsanlæg på motortrafikvejen sydvest for Snejbjerg, og denne vejforbindelse ventes i sig selv at ville aflaste byen med det dobbelte af, hvad man først forventede, nemlig biler i døgnet. Vækst øst for Herning Der er en tendens til, at større bysamfund som Herning skaber mere lokaltrafik, hvis de Strøm Hansen er altid med, når der kræves sikkerhed på vejen STRØM HANSEN A/S TLF www. stroemhansen.dk overordnede ruter gennem byen aflastes. Derfor oplever man ofte, at der samlet - på den gamle vej og på motorvejen - kører mere trafik efter en motorvej er bygget, end der gjorde før. Mellem Herning og Hammerum er trafikken således vokset med cirka biler pr. døgn, efter motorvejen blev åbnet i Noget af trafikken stammer fra de små kommuneveje, der løber parallelt med den gamle hovedvej. Trafikken på Buskvej mellem Gjellerup og Ikast er for eksempel næsten halveret, efter motorvejen er åbnet. Motorvejen har altså haft en gavnlig virkning på det bivejsnet, der ligger omkring motorvejen øst for Herning. Det er også karakteristisk, at det kun er de lastbiler, der har et ærinde til virksomheder og forretninger i området, som nu kører på Silkeborgvej øst for Herning. Al den tunge gennemkørende trafik er flyttet ud på motorvejen. Trafikken gennem Birk og Hammerum virker derfor mere»blid«, end den gjorde, før motorvejen blev anlagt. Motorvejen har givetvis også trukket trafik til fra helt andre ruter i Midtjylland, og endelig kører folk måske mere, fordi der nu er god plads på vejene. Gamle veje forskønnes Den store mængde trafik, der flytter ud på motorvejene, giver samtidig mulighed for at trafiksanere og forskønne de gamle hovedveje. Det vil give et mere fredeligt og harmonisk miljø for de bløde trafikanter og for beboerne i området. Et Trafikken mellem Herning og Hammerum Før motorvejen blev anlagt kørte der biler i døgnet på Silkeborgvej mellem Herning og Hammerum. Nu kører der biler på motorvejen og biler på Silkeborgvej, i alt biler i døgnet. eksempel er rundkørslen ved Birk Centerpark, som er blevet smykket med Carl Henning Pedersens smukke obelix. Selv om der bliver skabt mere lokaltrafik, så vil lokaltrafikken, der overvejende er personbiler, langt bedre kunne passes ind i bylivet, end den tunge gennemkørende trafik kan. En mere livlig lokaltrafik er også et tegn på en større frihed til at kunne vælge for eksempel sine indkøbssteder, hvor man har lyst til at handle og ikke kun, hvor der er plads på vejene. Udover at aflaste Herning-området for en del trafik, vil motorvejene også medføre en øget trafiksikkerhed. De nye veje er i sig selv meget sikre, og miljøet vil generelt blive forbedret. Samtidig vil den gennemkørende trafik blive fri for den langsomme og besværlige passage gennem Herning by. Det gælder både trafikken mellem Vejle og Holstebro, mellem Århus og Ringkøbing og mellem Viborg og Esbjerg. Den forventede aflastning af trafikken Dr. Boulevard vil blive aflastet med cirka biler pr. døgn. Sjællandsgade vil blive aflastet med cirka biler pr. døgn. Tjørring hovedgade vil blive aflastet med cirka biler pr. døgn. Lind får halveret trafikken fra til biler pr. døgn. Snejbjerg får reduceret trafikken med biler pr. døgn. Det svarer til cirka 60 procent. 12