01 29/09/06 18:28 Side 1

Transkript

1 01 29/09/06 18:28 Side 1 Motorveje ved Herning 7. oktober 2006

2 02 29/09/06 13:02 Side 1 2 Vejprojektet Rute 15 Den 4 km lange motorvej syd om Herning, som er en forlægning af rute 15, starter ved»motorvejskryds Herning Syd«og føres mod vest nord for Lind og syd om Knudmose. Ved krydsningen med Messevejen er der etableret et østvendt tilslutningsanlæg. Herfra føres vejen videre syd om Messecenteret og SAS-Arena og afsluttes midlertidigt ved Vardevej, hvor der i første omgang bliver etableret et østvendt tilslutningsanlæg. Vejen videreføres herfra som motortrafikvej til hldv. 404, Herning-Ringkøbing, syd om Snejbjerg i Til den tid suppleres tilslutningsanlægget ved Vardevej med vestvendte ramper. Rute 18 Rute 15 Rute 18 Den 10 km lange motortrafikvej fra Sinding til Sundsvej tager sin begyndelse nord for Herning. Motortrafikvejen forlader den eksisterende rute 18 (hldv. 422, Holstebro- Herning) i en blød bue mod sydøst. Ved Trehøjevej (ldv. 520, Vildbjerg-Tjørring) etableres det eneste tilslutningsanlæg på strækningen herfra kan man enten komme videre mod vest eller mod Tjørring nord for Herning. Landskabet er domineret af store vidder og er sine steder kun let kuperet. Det er formet af istidens smeltevand, der strømmede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus. Materialer som vejanlægget har nydt stor gavn af. Herfra føres vejen først mod øst i en stor modsatrettet bue uden om Løvbjerg Plantage og videre uden om Gullestrup langs kanten af Storådalen, som Skov- og Naturstyrelsen stillede krav om ikke måtte berøres. Derefter bliver den ført igennem et moseområde, inden den krydser Sundsvej (ldv. 439, Herning-Viborg) umiddelbart sydvest for Lundhuse. Ved Sundsvej er der etableret et tilslutningsanlæg i form af en stor fordelerring. Umiddelbart nord for Sundsvej udvides vejen til 4-sporet motorvej, som den forbliver med at være de resterende 11 km til etapeafslutningen ved Høgild. I 2007 føres motorvejen videre til Brande, og projektet omkring Herning sluttes i 2008 med åbning af motortrafikvejen fra Snejbjerg til Vardevej. Syd for Sundsvej føres motorvejen op på en dæmning, hvor den først krydser og tilsluttes Silkeborgvej ved Birk tæt på Herning Højskole og hernæst Herningmotorvejen. På dette sted er der etableret et stort forbindelsesanlæg, som er døbt»motorvejskryds Herning«. Et par km længere mod syd forlægges rute 15 mod vest i første omgang som motorvej til Messecentret ved Vardevej og senere som motortrafikvej til Snejbjerg. Motorvejskrydset ved rute 15-trumpetanlægget kommer til at hedde»herning Syd«. Fra»Motorvejskryds Herning Syd«føres motorvejen øst om Lind stort set parallelt med den nuværende rute 18, passerer øst om Skærbæk, hvor den krydser den fredede Fjederholt Å-dal på en 200 m lang bro. Umiddelbart syd for Høgild er der etableret etapeafslutning, hvor motorvejen i et år føres ind på den eksisterende rute 18, indtil motorvejen til Brande står færdig.

3 03 29/09/06 19:21 Side 1 Hvor der er en vilje, er der en MOTORvej 3 Den 7. oktober 2006, med åbningen af den næste store etape af motorvejene omkring Herning, vil blive en historisk festdag. Den kendte kultur- og erhvervsgeograf professor Wichmann Mathiasen har på et tidspunkt udtalt, at en motorvej kan fungere både som pusterør og sugerør. Vi vil i Herning gøre en kraftanstrengelse for, at motorvejene til Herning først og fremmest bliver sugerør. Det synes jeg, vi har rigtig gode muligheder for at opnå. Først og fremmest vil jeg nævne, at motorvejene bliver tilkørslen til Skandinaviens største Messecenter, der med sine internationale udstillinger og mange store kulturarrangementer og sportsbegivenheder for længst har placeret Herning på verdenskortet. Men motorvejen bliver også tilkørsel til SAS- Arenaen, hvor vi forventer, at FC-Midtjylland i årene fremover vil underholde os med kampe i toppen af superligaen. Herudover er der en lang række institutioner, bygninger og anlæg, som motorvejen også vil føre frem til. Det gælder således Herning Centret, som i september i år har indviet en tilbygning med 20 nye specialbutikker, så der efterhånden er tale om Jyllands største butikscenter. Herning Centret ligger lige ved motorvejsfrakørsel nr. 14. Samme sted åbner om kort tid Danmarks største Bauhaus med alle mulige artikler til hus og have, både til de professionelle og til»gør det selv manden«. Ved samme frakørsel kan man komme til det kendte område Birk, hvor Handels- og Ingeniørhøjskolen netop har indgået et samarbejde som en fremtidig del af Århus Universitet. Her ligger også Ingvar Cronhammars berømte skulptur ELIA. I 2007 vil ligeledes blive opført Kunstens Hus som hjemsted for Herning Kunstmuseum, Bienalen, Sochle du monde, og for det klassiske ensemble Midt / Vest. Privathospitalet Dalgas står også lige over for at opføre et nyt hospital i Birk-området. Motorvejen vil også føre til Danske Banks Finanscenter, som om kort tid åbner i Dalgasgade, der på grund af sine mange banker i daglig tale vil blive benævnt»hernings Wall Street«. Motorvejen vil ligeledes blive tilkørsel til det nye vandkulturhus og helsecenter, som Herning Kommune i samarbejde med DGI står over for at opføre i bycentrum ved siden af Kongrescentret. I samme område vil blive opført et hotel og et nyt mediehus til Herning Folkeblad. Motorvejen vil også være vejen til det nye boligområde, som Herning Kommune er i gang med at udvikle ved den kunstige sø»fuglsang Sø«, som selv er en følge af, at der til motorvejene har skullet bruges betydelige mængder af grus til vejdæmningerne. Ved Fuglsang Sø er de første boliger både under opførelse og på forhånd solgt i stort antal. Jeg kunne fortsætte med at nævne endnu flere lokale mål for motorvejen, men jeg vil slutte med at nævne Vejdirektoratets nye vejcenter, som inden årets udgang åbnes i Herning, og som for mig at se vil give en åbenlys mulighed for, at vi i Herning Kommune kan fortsætte det særdeles gode samarbejde, vi har haft med Vejdirektoratet under hele motorvejsbyggeriet. Jeg er udmærket klar over, at sugerøret først vil opnå sin fulde effekt, når motorvejene er ført igennem hele vejen både til Århus og til Vejle, men jeg går stærkt ud fra, at regeringen vil leve op til sin målsætning om, at disse vejanlæg vil være færdige i Lars Krarup Borgmester i Herning Vejen til nye muligheder 15 km motorveje og 10 km motortrafikveje (1. og 2. etape) omkring Herning åbnes for trafik den 7. oktober fra Sinding i nord til Høgild i syd og fra Vardevej til Herning Ø syd om Herning. I 2007 åbner resten af motorvejen til Brande (3. etape) og i 2008 det sidste stykke motortrafikvej til Snejbjerg (4. etape). De nye veje er led i en politisk aftale, om at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej, og er dermed et vigtigt skridt i at realisere en plan om på sigt at forbinde Herning med resten af motorvejsnettet i Europa. Herning har oven i købet udsigt til også at blive koblet på motorvejsnettet østpå, når motorvejen mellem Herning og Århus står færdig. Beslutningen om at anlægge nye højklassede veje omkring Herning blev første gang taget med vedtagelse af projekteringsloven i I 1999 blev det fulgt op med vedtagelse af anlægsloven. På daværende tidspunkt var der tale om motortrafikveje, men i 2002 besluttede folketinget, at strækningen fra Sundsvej til Brande fra start skulle anlægges som motorvej. I år, dvs. 2006, blev det besluttet, at strækningen syd om Herning fra Vardevej til Herning Ø også skulle skiltes som motorvej. Anlægsarbejdet begyndte i 2002, da byggeriet af de første motorvejsbroer over Herning-Bordingmotorvejen blev igangsat. Brobyggeriet strakte sig over de næste par år, og i sommeren 2003 begyndte jordarbejderne. Fra efteråret 2005 har asfaltentreprenørerne været i gang sammen med alle færdiggørelsesarbejderne, og her oktober 2006 står vejanlægget så færdigt. De nye veje er en stor fordel for Herning By. Herning er gennemskåret af 3 hovedlandeveje, rute 12 (Viborg-Varde), rute 15 (Ringkøbing-Århus) og rute 18 (Holstebro-Vejle). Fremover føres disse ruter uden om byen, og dermed vil store dele af den trafik, der i dag går i gennem byen, flytte ud på motor- og motortrafikvejene. De nye 25 km nye veje har som alle store vejbyggerier budt på udfordringer, men det er - ikke mindst takket være et forbilledligt samarbejde med de involverede myndigheder og med entreprenørerne - lykkedes at få vejene færdige til tiden, og med et resultat, der lever op til intentionerne om at skabe en moderne, smuk og sikker motorvej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør Rute 18/15 - Motorveje ved Herning Tekst: Jochim Kempe, Jane Birch Larsen, Mads Holm Petersen, Hans Jørgen Klog, Sofie Kraft, Morten Bendsen, Lars Ole Larsen. Foto: Tom Laursen, Eva Hartvig, Henrik Ole Jensen, Eigil Thomsen, Flemming Hansen, Poul Østergaard Fog, Knud Rosenlund, Bent Odgaard, Jochim Kempe, Jane Birch Larsen. Tom Barnard, Merrild Foto, side: 10, 11, 20, 21, 31 Oplag: ca Distribution: Tillæg til Herning Folkeblad, den 4. oktober 2006 Produktion og tryk: Mediehuset Herning Folkeblad Udgiver: Vejdirektoratet i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad Vejdirektoratet vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag DVD fortæller om projektet Vejdirektoratet har, udover Ingvar Cronhammars plakat, udgivet en DVD om de nye veje ved Herning. Via filmoptagelser fra flere års arbejde med at anlægge vejene gennemgås projektet fra A til Z. DVD en indeholder også interviews med nøglepersoner og andre involverede parter, der blandt andet fortæller om vejenes fremtidige betydning for Herningområdet. DVD en og plakaten kan købes ved åbningen den 7. oktober 2006 eller ved henvendelse til: Vejdirektoratet Thomas Helstedsvej 11 Postboks 529, 8660 Skanderborg Tlf

4 04 29/09/06 13:34 Side 1 4 Åbning 2006 Åbning 2008 Åbning 2006 Åbning 2006 Åbning 2012 Brande Omfartsvej Folketinget har principgodkendt, at den 8 km lange to-sporede motortrafikvej skal udvides til motorvej. Åbning forventes i Åbning 2007 Åbning 2012 Åbning 2012 Brande-Riis Folketinget vedtog anlægslov for en motorvej mellem Brande og Riis i maj Strækningen mellem Give og Riis, som er knap 6 km lang, forventes åbnet i 2008, og i 2012 forventes de sidste godt 8 km videreført til Brande. Med den nye motorvej bliver der samtidig skabt forbindelse fra rute 18 ned mod Billund via Diagonalvejen syd om Give, som Vejle Amt anlægger, og som forventes åbnet i Motorvej fra Herning til Vejle Folketinget har besluttet, at der skal etableres motorvej hele vejen på rute 18 fra Herning til Vejle. Som planerne er lige nu, forventes motorvejen at stå helt færdig i Åbning 2007 Åbning 2008 Åbning 2012 Åbning 2012

5 05 29/09/06 13:46 Side 1 5 Åbnet 2005 Riis - Ølholm - Vejle Folketinget har maj 2006 vedtaget»lov om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej«. Motorvejen forventes åbnet i Strækningen er i alt ca. 24 km lang.

6 06 29/09/06 13:51 Side 1 6 Søer og længdeprofil Herning har fået flere nye søer. Der har været behov for meget sand og grus til vejene, og udgravningen af materialerne har skabt et helt nyt landskab omkring Herning Mellem Sundsvej og Kollund er motorvejen hævet op over terrænet på en 2,5 km lang dæmning, der sine steder er op til 9 m høj. Det er normalt ikke noget vejbyggere stræber efter, da det hverken støjmæssigt, ressourcemæssigt eller visuelt er særlig optimalt. Men det har været nødvendigt, fordi motorvejen øst for Herning krydser flere større infrastrukturelle anlæg, f.eks. Silkeborgvej, Herningmotorvejen, Herning-Skanderborg banen og Herning-Brande banen. At føre motorvejen under disse anlæg har ikke været muligt på grund af, at grundvandsspejlet ligger højt omkring Herning. Til opbygning af dæmningerne har der været behov for tilførsel af enorme mængder sand og grus, og det har paradoksalt nok været en gevinst for landskabet. Sandet og gruset har i bogstavelig forstand ligget lige for (larve)- fødderne af motorvejen, og der, hvor der er gravet op, har det efterladt flere søområder til glæde for såvel naturen som borgerne i Herning. Knudmosesø Søen, som ligger lige nord for Kollund, er den største og dækker et areal på ca. 48 ha. Udgravningen til søen har resulteret i ca. 1,3 mio. m 3 sand/grus og har efterladt et unikt naturområde. Søen har fået et særligt arkitektonisk udtryk, som har taget afsæt i forbindelsesanlægget ved Herningmotorvejens geometriske linjer - bland andet den buede poppelbeplantede tange i midten. Søen er en ren grundvandssø og er på udvalgte steder efterladt med naturlige sandstrande, mens Knudmosesø Knudmosesø den andre steder henligger som naturområde. Dansk Vandskiforbund har indgået aftale med Herning Kommune om benyttelse af søen til vandskiaktiviteter, og med tiden er der planer om at oprette et Team Danmark Center. I det nordvestlige hjørne formes overskudsjord og muld til et voldanlæg, som kan tjene som naturlige afsæt til udkigs- og tilskuerformål. Adgang til søen kan dels ske ad Fejerskovvej og dels fra Miljøvej, hvor der etableres en P-plads, og hvorfra en stiforbindelse langs Brandebanen under motorvejen fører frem til søen. Herningsholm Sø Søen er gravet umiddelbart vest for motorvejen syd for Sundsvej og omfatter et areal på ca. 14 ha. I alt er der gravet ca m 3 sand/grus herfra. Søen får lov til at henligge som et uforstyrret naturområde til gavn for både små og større dyr samt for fuglelivet. En lokal institution har vist interesse i at følge den biologiske udvikling i søen i samarbejde med Herning Kommunes Naturforvaltning. Fuglsang Sø Fuglsang Sø, som blev indviet i 2005, er på knap 30 ha. Den er en del af Herning Kommunes store byudviklingsprojekt. Herfra har Vejdirektoratet fået leveret ca m 3 sand og grus til motorvejsdæmningerne. Omkring Fuglsang Sø skabes et helt nyt byområde i den nordlige del af Herning. Det er planen, at der med tiden skal opføres boliger, campingplads, badestrande, promenade og stier. Sø ved Alhedestien Søen kan ses umiddelbart øst for motortrafikvejen ikke langt fra Alhedestien. Den er ca. 4 ha stor, og der er hentet ca m 3 sand og grus herfra. Kraftvarmesøen Udover ovennævnte søer fik Herning allerede sin første»motorvejssø«tilbage i 2002 i forbindelse med anlæg af Herning-Bording motorvejen. Det drejer sig om den 7 ha store Kraftvarmesø, som med sit rene vand og sandstrande siden har været flittigt brugt af solhungrende og badeglade herningensere. Rute 15 Sø ved Alhedestien Rute 18

7 07 29/09/06 13:56 Side 1 7 Motorvejen årsag til sø og ny flot bydel - Det bliver et rent slaraffenland, siger ejendomsmægler, der også håber på rostadion og golfbane Af Ole Skydt, Herning Folkeblad Fuglsang Sø og det omfattende byggeri langs søen er et direkte resultat af motorvejs-byggeriet. Der manglede sand og råstoffer til motorvejsbyggeriet. Og derfor kunne man jo overveje at grave en sø ud. Den ene idé greb den anden over en fyraftensøl på rådhuset mellem et par embedsmænd. Hvorfor ikke udgrave en stor sø og bruge materialerne til motorvejsbyggeri? lød ideen. Siden har ideen udviklet sig til det, som kan blive det største byvækst-projekt i Herning i nyere tid. I dag er status, at der er fuld gang i byggeriet langs søens vestlige side. - Der er meget stor interesse for at flytte ind i boligerne på Søfronten, siden første spadestik blev taget, siger ejendomsmægler Poul Lundorff, EDC Mæglerne i Herning. 30 af de 64 ejerlejligheder og andelsboliger, der var første spadestik på i august, er der enten lavet en købsaftale om med kommende beboere eller lavet en reservation på. De opføres i seks størrelser på mellem 93 og 156 kvadratmeter og koster fra til kroner. Stor interesse Siden første spadestik er interessen eksploderet. Poul Lundorff og hans kollegaer har udleveret masser af salgsmateriale. Og når først etableringen af det store torv og havnemiljøet»sættes i søen«, så vil interessen for området stige endnu mere, konstaterer Poul Lundorff. Der er fremtid i projektet. - Det bliver et rent slaraffenland, hvis der også kommer rostadion og golfbane nord for Vesterholmvej, siger ejendomsmægleren, som er enig med de fleste andre i, at med isstadion, strande, idrætscentret i Holing og masser af natur i nærheden, så kan det bare ikke være bedre. Når først torvet og havnemiljøet kommer, og de første flytter ind, så vokser interessen, siger ejendomsmægler Poul Lundorff fra EDC Mæglerne i Herning. Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad Her kommer Hernings nye attraktive boligområde ved Fuglsang Sø. Her fra helikopter kan man næsten se, at der er uanede muligheder - tæt på Herning. Foto: Eigil Thomsen, Herning Folkeblad 530 boliger Det er EDC Herning, der står for salget af hovedparten af de nye boliger ved Fuglsang Sø, men også andre ejendomsmæglere er på banen med grunde og boliger. I alt 530 boliger skal der bygges ved søen. Grundene til de første 105 boliger er solgt. De øvrige bygge-projekter er der ikke truffet beslutning om, hvornår de skal udbydes. Det er i høj grad efterspørgslen, der kan sætte gang i processen. Byplanchef Marius Reese, Herning Kommune, siger, at der arbejdes med næste udbudsrunde af grunde. - Vi har endnu ikke taget stilling til, hvornår det sker. Vi har heller ikke taget stilling til, hvor mange grunde vi udbyder, siger byplanchefen. Men det bliver måske i efteråret. - Markedet skal kunne følge med, siger Marius Reese, som fortæller, at nye boliger skal følge den stil, der allerede er lagt ved det første byggeri - altså moderne arkitektur med et maritimt look. Viden der bringer mennesker videre Gode forbindelser mellem mennesker--- Vi ønsker Vejdirektoratet og Herning tillykke med sine nye motor- og motortrafikveje. Rambøll i Herning, Poulsgade 8, 7400 Herning, tlf Rambøll Danmark A/S indgår i Rambøll Gruppen, der med mere end 4500 medarbejdere er den største nordiske rådgivergruppe.

8 08 29/09/06 19:24 Side 1 8 Infrastruktur er altafgørende Erhvervsdirektør Torben Henriksen fra det lokale erhvervsråd forudser stor vækst inden for erhvervslivet som følge af motorvejene Af Brian Kjær Andersen, Herning Folkeblad Torben Henriksen fra Erhvervsrådet Herning- Ikast-Brande-Aaskov slår tonen an fra start, da han bliver spurgt til betydningen af de nye motorvejsstrækninger i Midtjylland. - På samme måde som da man fik jernbanen til Herning i 1872, så kan det her relativt få samme betydning, lyder udmeldingen fra erhvervsdirektøren. Ifølge Torben Henriksen kan man nærmest ikke overvurdere infrastrukturens store betydning for virksomhedernes placering og vækstmuligheder. Hidtil har Herning haft det rygte blandt mange erhvervsfolk, at det er besværligt og tager lang tid at komme til og fra byen. - Infrastrukturen er altafgørende for virksomhedens udvikling. Man skal have tilgængelighed. Både i forhold til medarbejdere, gods og kunder, forklarer han. Flere til byen Derfor drager Torben Henriksen den slutning, at når Herning-området nu efter lang tids kamp får udvidet motorvejsnettet, så vil det også trække flere virksomheder til byen. Det bliver ikke lige fra dag et, men erhvervsdirektøren er overbevist om, at potentialet er enormt. - Vi vil i noget omfang blive som Trekantområdet og dermed blive en magnet for virksomhederne. Når virksomheder skal bygge til eller bygge nyt, så vil de spørge sig selv, om de er det rigtige sted. Måske fører det til beslutningen om at flytte til motorvejsnettet, hvor Herning så er en oplagt mulighed, fremhæver Torben Henriksen. Han erkender, at man først vil se den fulde effekt, når motorvejene er ført endeligt igennem til Vejle og Århus. Men det bør ikke afholde området fra allerede nu at få markedsført sig bedst muligt, mener han. - Man kan køre herfra og direkte til eksempelvis Hamborg eller Sverige. Man er koblet på det europæiske motorvejsnet. Det er det, vi skal markedsføre os på, understreger Torben Henriksen. Erhvervsdirektøren spår, at motorvejsnettet - På samme måde som da man fik jernbanen til Herning i 1872, så kan det her relativt få samme betydning, lyder udmeldingen fra erhvervsdirektør Torben Henriksen. Foto: Eva Hartvig, Herning Folkeblad vil give et generelt løft til hele erhvervslivet, hvor også eksisterende virksomheder får nye vækstmuligheder. Størst gevinst vil man se hos de brancher, som har det største distributionsbehov. Tillykke til Herning Alle veje fører til... Vi søger nye medarbejdere inden for miljø, anlæg og byggeri. Læs mere på NIRAS, Banegårdspladsen 6 B, 7400 Herning,

9 09 29/09/06 19:26 Side 1 Nemmere og hurtigere at komme frem Med åbningen af de nye motor- og motortrafikveje bliver det både nemmere, sikrere og hurtigere at komme fra A til B 9 Der kommer til at ske en række forbedringer i trafikafviklingen ved Herning. Rejsetiderne vil blive kortere for både den lokale trafik og den gennemkørende trafik, og borgerne i Herning og Lind vil kunne mærke, at trafikbelastningen på en lang række veje er væsentligt reduceret. Det vil især være mærkbart ved arrangementer i Messecenter Herning, hvor trafikken nu ikke længere skal ind gennem Herning og Lind, men kan køre direkte ad de nye veje. I 2002 åbnede motorvejen mellem Herning og Bording, og en betydelig del af trafikken blev flyttet fra den gamle hovedlandevej gennem Ikast og Hammerum og ud på den nye motorvej. Ligeledes kunne der registreres et fald i trafikken på en række mindre veje. Samme udvikling må imødeses, når de nye motor- og motortrafikvejsstrækningerne åbner for trafik. Herning og Lind vil opleve en betydelig reduktion i den gennemkørende trafik, idet de nye veje vil flytte ruterne 12, 15 og 18 ud af byerne. Trafikken fra Aalborg/Viborg mod Varde/Esbjerg ad Rute 12 føres øst og syd om Herning. Trafikken fra Holstebro mod Vejle ad Rute 18 føres nord og øst om Herning og Lind. Trafikken ad Rute 15 mellem Ringkøbing og Silkeborg/Århus er delvist lagt uden om byen. Når alle fire etaper omkring Herning er åbnet, vil Rute 15 være lagt syd om både Herning og Snejbjerg. På Sjællandsgade i Herning vil trafikken næsten blive reduceret til det halve, hvilket også vil være tilfældet på Lind Hovedgade. På Tjørring Hovedgade forventes det, at ca. 1/3 af trafikken vil forsvinde. Reduktionen på Dronningens Boulevard vil være mere beskeden, indtil 4. etape åbnes i 2008, hvorefter der forventes en reduktion i trafikken på ca. 20%. Der vil således i løbet af de kommende år blive væsentlig mere plads på de større veje i Herning, hvilket vil være til gavn for hele byen. Det bliver hurtigere og nemmere at komme rundt, lokaltrafik vil blive flyttet fra de mindre veje til de større veje, støjgener og luftforurening reduceres, og sidst, men ikke mindst, forbedres trafiksikkerheden og trafikkomforten. Lettere adgang til Messecenteret Trafiksituationen på vejene omkring Herning er ikke specielt spændende i tiden omkring de store messearrangementer. Dette forhold vil blive ændret radikalt med åbningen af de nye veje. Fremover bliver der motorvejsforbindelse direkte til Messecenter Herning via det tilslutningsanlæg, der etableres på Vardevej. Det har derfor været et vigtigt mål at sikre, at kapaciteten i tilslutningsanlægget og på Vardevej er tilstrækkelig til at klare messesituationerne. Tilslutningsanlægget ved Vardevej er derfor udformet med dobbeltsporede ramper, og Vardevej er blevet udvidet til fire spor hele vejen op til Messecenter Herning, hvilket er sket i et samarbejde med Ringkøbing Amt. For at undgå, at store besøgstal i helt ekstraordinære situationer alligevel skulle påvirke Med etableringen af de nye motor- og motortrafikvej lægges Rute 12, 15 og 18 om, så de nu føres uden om Herning og Lind. Hastigheden på de nye veje ses af figuren. Trafikbelastningen på de større veje i Herning vil blive reduceret væsentligt, når de nye veje åbnes. Figuren viser trafikbelastningen pr. døgn (ÅDT) på en række veje i 2006, før vejene åbnes, og i 2009, når alle etaper omkring Herning er åbnet. trafikken på motorvejen, har Vejdirektoratet opstillet et kombineret trafikledelsessystem med variabel vejvisning og hastighedsregulering. Systemet kan styres elektronisk af Herning Politi eller fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) i København. Rejsetid og hastighed Der vil således ske en væsentlig forbedring i fremkommeligheden omkring Herning, og dette vil kunne aflæses i rejsetiderne for den gennemkørende trafik. Rejsetiden er naturligvis meget afhængig af tidspunktet på dagen størst besparelse kan forventes i myldretiden om morgenen og om aftenen. På Rute 12 og 18 vil der allerede med åbningen af 1. og 2. etape i år ske en reduktion i rejsetiden igennem Herning på 5-10 min. Når motorvejen er færdig hele vejen til Vejle, vil der være en reduktion i rejsetiden på mellem 20 og 25 min. For Rute 15 vil reduktionen i rejsetid først komme, når 4. etape syd om Snejbjerg er åbnet, og trafikanterne vil da kunne spare ca. 5 minut på turen fra Ringkøbing til Silkeborg. De væsentligste årsager til, at rejsetiderne reduceres, er, at trafikanterne undgår byerne med den tættere trafik og de mange signalanlæg, samt at hastigheden på de nye motorog motortrafikveje er væsentlig højere end de gamle strækninger gennem byerne. De nye motor- og motortrafikvejes skiltes med tre forskellige hastigheder, 90 km/t på motortrafikvej, 110 og 130 km/t på motorvej. På motortrafikvejsstrækningen fra Sinding til Sundsvej er hastigheden sat til 90 km/t. For at forbedre trafiksikkerheden nedfræses rumleriller i midten, hvorved trafikanterne fysisk gøres opmærksom på, at de overskrider midterlinjen. På motorvejsstrækningen fra Sundsvej til forgreningen til den nye Rute 15 motorvej nord om Lind er hastigheden sat til 110 km/t. Hastigheden kan her ikke sættes til 130 km/t på grund af de tætliggende tilslutningsanlæg. Der er fire tilslutningsanlæg over en strækning på kun 5,5 km. På Rute 18 motorvejsstrækningen syd for forgreningen til Rute 15 motorvejen og hele vejen til Brande sættes hastigheden til 130 km/t. På Rute 15 motorvejen nord om Lind sættes hastigheden til 110 km/t. Den reducerede hastighed skyldes her især begrænsede oversigtsforhold. Vejen forsynes som nævnt med variable hastighedstavler, som gradvist kan reducere hastigheden til 50 km/t ved eventuelle kødannelser ved Vardevej.

10 10 29/09/06 17:54 Side 1 10

11 11 29/09/06 17:53 Side 1 11

12 12 29/09/06 19:29 Side 1 Så kom vi på tavlen Det er ikke sjovt at være bagud. Det har vi været i mange år, når vi taler motorveje. Men nu har vi udlignet. Vi er ganske enkelt kommet på tavlen. Med motorvej lige til døren. Til stor glæde for vores mange kunder og gæster tak for tålmodigheden. Og mange tak til alle jer, der fandt et par milliarder til ny midtjysk asfalt. Vi vil love at gøre vores bedste for, at de nye veje bliver flittigt brugt. For når man har udlignet, er det jo oplagt at gå efter at komme foran. Messecenter Herning Herning Kongrescenter SAS Arena

13 13 29/09/06 19:30 Side gode år med motorvejen Projektingeniør Morten Bendsen har været med i projektet lige fra starten. Han kender til alle de overvejelser, der har ligget bag placeringen og udformningen af de nye veje Selve projekteringen af de nyåbnede veje startede i Morten Bendsen var lige blevet ansat som nyuddannet ingeniør, og han fik hurtigt opgaven med at projektere dele af det nye vejnet ved Herning. I dag kan han se tilbage på 10 spændende og udfordrende år. - Det har været personligt tilfredsstillende at være med fra A-Z. Det er da sjovt at vide, at man er en af de få, der ved, hvorfor vejen på nogle strækninger ligger og ser ud præcist, som den gør, siger projektingeniør Morten Bendsen. Hvor skal vejen ligge? Men hvorfor ligger vejen så, hvor den gør? Morten Bendsen fortæller, at der som udgangspunkt var nogle kriterier, der lå fast allerede inden VVM-undersøgelserne. For det første skulle den nye vej mod Vejle sluttes til Brande Omfartsvej, og den skulle forløbe øst for hovedlandevejen og dermed også øst for Arnborg, Høgild og Lind. Begrundelsen for, at vejen skulle placeres øst for den eksisterende rute 18 var, at det ellers ville forstyrre det omfattende ådalsforløb og de mange grønne områder, som er beliggende vest for landevejen, eksempelvis Høgildgård Plantage. Samtidig blev det besluttet, at lægge vejen så tæt på den eksisterende rute 18 som muligt for at samle de tekniske anlæg i landskabet og dermed ikke forstyrre helt uberørte naturområder. - Vi kunne dog ikke undgå at krydse Fjederholt Å, og vi ledte længe efter den slyngning i åen, der ville være den mest oplagte at krydse, så vi ikke behøvede at lægge vandløbet om, fortæller Morten Bendsen. Det blev besluttet at placere vejen tæt op ad den gamle rute 18 mod Vejle. Dermed sikrede man, at vejen kunne udbygges i etaper. Når en etape er færdig, forbinder man blot den nye vej med det gamle vejnet, indtil næste etape er færdig. Det blev også besluttet at lægge vejen øst om Herning, da det var det mest oplagte. Der var nemlig lavet reservationer til fremtidige vejanlæg i et 200 meter bredt bælte mellem Birk og Herning, så der var stort set ingen bygninger i det område. Samtidig kom vejen til at ligge tæt på byen. - Det er vigtigt, at et vejanlæg ligger tæt ved, hvor der bor mange mennesker. Det lyder måske lidt underligt, men hvis vejen f.eks. var Ekspropriation og jordfordeling De nye veje har berørt mange lodsejere. Mange lodsejere har måttet afgive jord til vejene, og mange ejendomme har også fået ændret deres adgangsforhold. For at afhjælpe generne for landbrugsejendommene, er der gennemført en jordfordeling med det formål at samle ejendommenes jorde og bygninger på sammen side af vejen. 234 ejendomme har været berørt af ekspropriation. Ud af de 234 ejendomme har det været nødvendigt at totalekspropriere de 30 (de 27 heraf nedrives). Ekspropriationerne af de hele ejendomme har fundet sted både som forlodsovertagelser efter projekteringslovens vedtagelse og som normale overtagelser efter detailbesigtigelsen. Ekspropriationskommissionen har gennemført alle ekspropriationer. flyttet uden for byen mod vest, ville der ikke være så mange, der kom til at bruge den. Så ville folk vælge den gamle landevej, siger Morten Bendsen. Nord for Herning var udfordringen at undgå at krydse Herningholm Å, holde så lang afstand til Gullestrups beboere som muligt samtidig med, at vejen ikke skulle forstyrre Storådalen. Amt og borgere ændrede projektet Øst for Lind var der to fredede gravhøje på den vestlige side af vejen og en på den østlige side. Vejen ville nødvendigvis komme til at berøre den fredede beskyttelseszone på en af siderne. Vejdirektoratet tog kontakt til Ringkøbing Amt og spurgte dem, hvor de ville foretrække, at vejen kom til at ligge. Svaret var, at den gerne skulle placere så langt mod øst som muligt, da den østlige gravhøj var mindre interessant end de to vestlige. Den østlige lå i et buskads, og der var gravet i den. De to vestlige gravhøje var derimod istandsat og lå på en bakketop, hvor de let kunne ses. Borgerne har under hele forløbet haft mulighed for at påvirke projektet. På den nordlige del af motortrafikvejen i nærheden af Gullestrup blev borgerne f.eks. inddraget via møder og workshops, hvilket blandt andet førte til, at vejen blev sænket en del, så beboerne langs vejen er bedre beskyttede mod støj fra bilerne, fortæller Morten Bendsen Kurver frem for lige linjer I selve projekteringen af motor- eller motortrafikvejen spiller hensynet til trafikanterne selvsagt også ind. Vejene skal være sikre og komfortable at køre på, og de skal være forbundet med skærende veje, så man kan komme til og fra de nye veje. Sikkerheden på en vej afhænger meget af kurveforløbet kurverne skal ikke være så skarpe, at man som bilist mister udsynet. Samtidig er lange rette linjer heller ikke gode. - Folk bliver uopmærksomme. De mister simpelthen koncentrationen, hvis de kører for meget ligeud, og dermed bliver sikkerheden mindre. Og så er kurvede veje også smukkere end lige veje fordi de er nemmere at passe ind i landskabet, siger Morten Bendsen. De nye veje bliver forbundet med de eksisterende mange steder ved Herning. I alt 8 tilslutningsanlæg og to forbindelsesanlæg. Morten Bendsen fortæller, at forskellen på et tilslutningsanlæg og et forbindelsesanlæg er, at tilslutningsanlægget skaber forbindelse mellem en overordnet vej og det øvrige vejnet, mens et forbindelsesanlæg skaber forbindelse mellem to motor- eller motortrafikveje. Underskud af jord og nye søer Den helt store projekteringsmæssige udfordring i dette projekt har, ifølge Morten Bendsen, været strækningen øst om Herning. Det er en 6 km lang strækning, der krydser både Silkeborgvej, jernbanen til Silkeborg, motorvejen mod Silkeborg, jernbanen til Vejle, Knudmosevej og Rute 15 mod vest. Projektingeniør Morten Bendsen - Hvad gør man så? Skal den nye motorvej føres henover eller nedunder, eller skal alle de skærende veje og jernbaner føres henover motorvejen? Det var de spørgsmål, vi skulle tage stilling til. Vi endte med at vælge en løsning, hvor motorvejen føres henover det hele. Problemet var bare, at det krævede enorme mængder jord til vejdæmningen. Det endte med, at vi måtte skaffe omkring 2 millioner kubikmeter sand til opbygning af dæmningen fortæller Morten Bendsen. Løsningen blev, at de store mængder sand og grus blev gravet op i lokalområdet. De nye søer, Knudmose Sø og Fuglsang Sø er resultatet af dette arbejde. Det kræver tålmodighed Morten Bendsen kan godt lide sit arbejde med at projektere veje. Han indrømmer dog, at arbejdet kræver en vis portion tålmodighed. - Jeg har altid været interesseret i kort og geografi. Jeg læste planlægning på Ålborg Universitet. På det tidspunkt fandt jeg ud af, at det var spændende at arbejde med veje og trafik, fortæller Morten Bendsen. - Det er jo nogle kæmpeprojekter, vi arbejder med i Vejdirektoratet, og det kan af og til være svært, at der går så længe fra beslutningen om en vej er taget, til man kan se vejen i marken. Man finder hurtigt ud af, om man kan acceptere det eller ej. Hvis man kan det, er det rigtig spændende opgaver, man kommer til at arbejde med, siger Morten Bendsen. Morten Bendsen har sideløbende med projektet ved Herning også arbejdet med motorvejen ved Silkeborg, og det vil han fortsætte med, efter de nye veje ved Herning åbner. Dette arbejde er i høj grad noget, der kræver tålmodighed, påpeger Morten Bendsen med et smil.

14 14 29/09/06 19:31 Side 1 14 Fra markvej til motorvej Vejnettet omkring Herning har udviklet sig enormt i løbet af de sidste 200 år - fra simple markveje eller hjulspor til et moderne motorvejsnet med forbindelse til hele landet Af Søren Toftgaard Poulsen, Museumsinspektør, Herning Museum I starten af 1800-tallet krydsede Herningområdets to hovedveje hinanden i Gjellerup- Lund. Det drejede sig om landevejene Holstebro-Horsens og Ringkøbing-Horsens. De to veje havde karakter af markveje eller blot hjulspor senere blev de udbygget til mere stabile hovedveje, og der kom veje til Århus og Vejle. I dag er store dele af vejnettet udbygget til motor- eller motortrafikveje. Hjulspor over heden 1800-tallets gamle veje lignede mest af alt markveje, og på heden var selv hovedvejene blot hjulspor ud over hedesletterne. Blev et spor for dybt eller for vanskeligt at passere, lagde man blot et nyt spor ved siden af. Mange steder kan man endnu se rester af disse gamle vejspor f.eks. syd for Nybro i Ørre, hvor en række dybe hjulspor fra den gamle Holstebro-Horsens landevej stadig kan ses. I meget regnfulde perioder og i tøbrud i det tidlige forår kunne datidens veje være næsten ufremkommelige og direkte farlige at benytte. Hullerne kunne være så dybe, at vognene væltede, hvis man ikke tog sig i agt. Et særligt kendt eksempel er fra 1773, hvor Ringkøbing amts nytiltrådte amtmand C.F. Hansen på en rejse med hestevogn væltede og brækkede en arm. Bysamfund udvikler sig på heden I begyndelsen af 1800-tallet begyndte interessen for hedens opdyrkning for alvor at brede sig. Det skabte en ny og større interesse for udbygningen af vejnettet i Vestjylland. Det endelige gennembrud kom i 1841, hvor der blandt andet blev lovfæstet en ny hovedlandevej mellem Århus og Ringkøbing. Ingeniørkorpset fik ansvaret for at anlægge vejen. Den nye hovedlandevej fra øst til vest fik meget stor betydning for, hvor byerne i Herningområdet kom til at ligge. I 1844 havde Drewsen opført sin papirfabrik ved Silkeborg, hvor den nye hovedvej gik lige forbi, og i 1847 var vejbyggeriet nået til Ikast. Linjen videre mod vest blev sat af langs den gamle Horsens landevej gennem Gjellerup-Lund og videre mod vest. Hovedlandevej igennem Herning by I Herning var der imidlertid sket noget afgørende for udviklingen i de to årtier, inden der blev lovfæstet en hovedlandevej mellem Det gamle tinghus i Herning fotograferet Tinghuset kaldtes»det første æg i reden«. Århus og Ringkøbing. I 1827 havde en nytiltrådt herredsfoged fået opført et nyt tinghus et par km øst for landsbyen Herning. I 1832 bosatte en apoteker sig ved siden af tinghuset og snart kom andre til. I 1839 opførtes gæstgivergården Christiansminde, det senere Hotel Eyde, og i 1841 nedsatte den første læge sig i Herning. Nu fulgte håndværkere efter, og snart var markvejen blevet til Herninggade. Folkene i den nye bebyggelse i Herning kontaktede i 1847 ingeniørkorpset og fik ved gode argumenter ændret hovedvejens forløb, så den kom til at gå den direkte vej fra Ikast gennem Hammerum og Herninggade mod Snejbjerg i stedet for at gå igennem Gjellerup-Lund. Vej igennem Knudmose Næppe var hovedvejen fra Århus ført gennem Herning, før diskussionen om en ny hovedvej fra Holstebro over Herning til Vejle tog sin begyndelse. I 1852 var beslutningen om en ny vej truffet, og seks år senere var den nye hovedvej nordpå til Holstebro færdig. I 1862 blev hovedvejen fra Herning mod Brande og Vejle anlagt lige tværs gennem den store højmose Knudmose. Tidligere havde man måttet køre uden om mosen. Vejen var dog ikke bedre funderet, end de østrigske tropper under deres besættelse af Jylland kørte fast med deres kanoner på den ny Vejlevej. Herning by vokser Herning havde omkring 1870 efter datidens målestok fået et moderne vejnet med forbindelse til havnebyerne både i øst, vest og nord, og der er næppe tvivl om, at Herning i de følgende år profiterede på de nyanlagte veje. Herning blev nu det helt naturlige centrum for den hastigt voksende landbefolkning på hedeegnen. I Herning nedsatte en lang række håndværkere og handlende sig. De levede af at servicere hedeegnens befolkning. Desuden blev Herning snart hjemsted for virksomheder, der opkøbte landbefolkningens hastigt voksende produkter. Udviklingen blev yderligere styrket ved anlæggelsen af jernbanen fra Silkeborg, som nåede Herning i Fem år senere var banen ført igennem til Skjern, og Herning havde nu direkte forbindelse til Esbjerg via den jyske længdebane. Tekstilindustriens udvikling Indtil midten af 1870erne var Hernings udvikling stort set udelukkende båret af serviceerhvervene. Håndværk, handel og administrative funktioner havde skabt et helt nyt bysamfund, som voksede op omkring hovedgaden med sidegader såvel mod syd som nord. Samtidig voksede byen i både vestlig og østlig retning langs hovedvejen. I 1870 erne kom tekstilindustrien til byen. Den første rigtige tekstilvirksomhed, som opstod i Herning, var Herning Uldspinderi, det senere Herning Klædefabrik. Den blev opført Vejlevej i Herning ca Vejen skærer gennem højmosen kaldet Knudmose. Sydfra så man direkte mod Hernings ny kirke fra 1889.

15 15 29/09/06 19:36 Side 1 15 Bredgade i Herning Gamle vejspor gennem Trøstrup Hede i Timring sogn. Personen står ved en stendynge, som vejfarende har kastet, hvor en pige blev dræbt ved kapkørsel hjem fra Lund Marked i Foto: H.P. Hansen. i 1876 i Vestergade. Senere kom flere tekstilfabrikker og maskinfabrikker til, og Hernings udvikling til også at være industriby gik nu hånd i hånd med udviklingen af handelsvirksomheder. Industrialiseringen satte også sit tydelige præg på udviklingen i småbyerne Hammerum og Ikast. De blev begge centre for tekstilvirksomheder. Jernbanestationerne var af væsentlig betydning for, hvor tekstilfabrikker slog sig ned, da jernbanerne klart var den letteste måde at fragte fabrikkernes produkter af beklædning til de større byer i landet. Dronningens Boulevard bygget til messetrafik I 1947 afholdt tekstilindustrien den første Jydske Textilmesse i Herning. Messen fandt sted i tre forskellige bygninger i byen. Det var klart utilfredsstillende, og efter få år opførtes den første hal i Også denne gav for lidt plads til industriens udstillere, og endnu en hal blev opført. Pladsen var stadig for trang, så fem haller ved Vardevej blev bygget i De fem haller blev begyndelsen til Messecenter Herning, mens de to Herning Haller inde i midtbyen i dag er ombygget til Herning Kongrescenter. Med de mere og mere omfattende messer af forskellig art blev Hernings vejnet efterhånden belastet til bristepunktet. Behovet for en aflastning af byens hovedgade voksede år for år, og i årene blev der anlagt en 3,5 km lang aflastningsgade i 4-6 spor kaldet Dronningens Boulevard. Nye veje til og fra Herning I 1960erne flyttede byens industrier ud i nye industrikvarterer langs Silkeborgvej, Holstebrovej, Viborgvej m.fl. Især Silkeborgvej gennem Hammerum blev i højere og højere grad en flaskehals for myldretrafiken morgen, middag og eftermiddag. I 1990 blev det vedtaget at udbygge rute 15 Herning-Århus, rute 18 Holstebro-Herning- Vejle og rute 26 Århus-Viborg-Hanstholm til motor- eller motortrafikveje. Dette fulgtes op med vedtagelse af anlægsloven for Herning- Bording, Låsby-Århus og Omfartsvejen ved Rødkærsbro i De blev dermed de første konkrete resultater af dette store planlægningsarbejde. Motorvejen mellem Herning og Bording var den første strækning, der blev indviet. Det skete 4. november 2002, og motorvejen har fra starten aflastet det øvrige vejnet i Herning, Hammerum og Ikast i betydelig grad. Åbningen af de nyeste strækninger vil yderligere forbedre trafikforholdene i Herningområdet. Den nye Herning Kommunes godt indbyggere og den kommende Ikast- Brande Kommunes indbyggere har hermed fået et helt moderne vejnet, som kan rumme de kommende årtiers trafik. Arkæologi og kultur Systuen på fabrikken Truelsen & Søn ca Fabrikken flyttede til Herning i 1883 og var gennem mange årtier byens største virksomhed. I perioden 2002 og frem til 2005 har Herning Museum gennemført omfattende undersøgelser og udgravninger forud for anlægsarbejderne. Arkæologerne udnyttede muligheden for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. De afdækkede adskillige arkæologiske fundsteder, der ikke tidligere var kendt fra den ældre stenalder (8.000 til f.kr) og frem til jernalderen (omkring år 0). Ved Gunderupvej lidt nord for Skærbæk har museet undersøgt fire huse fra sen vikingetid eller eventuelt den tidligste del af middelalderen, ca e.kr. Bedst bevaret er et 25 m langt og 6 m bredt hus, der ligger vest-øst. Huset er opdelt i tre sektioner og ligner de huse, som er fundet ved Trelleborg. Midtersektionen er størst med 13 m i længden. Denne sektion har indeholdt et ca. 2,5 x 2,5 meter stort, kvadratisk ildsted, hvor man har fundet skår og et stykke jern. I et af dørstolpehullerne i husets væg lå et lille, cirkulært bronzespænde. Det har en belægning af sølvblik og et indridset, stiliseret kors på forsiden. Lille cirkulært bronzespænde fundet ved Gunderupvej. Ved Kollundvej afslørede motorvejsanlægget et andet unikt fund, nemlig en år gammel istidssø fra en tidlig mellemistid. I samarbejde med bl.a. geologer fra Århus Universitet blev der optaget prøver af materiale fra søen, og undersøgelserne har nu givet ny viden om denne forhistoriske periode i Danmark og i Nordeuropa.

16 16 29/09/06 19:37 Side 1 16 Georg Sørensen, administrerende direktør, Messecenter Herning A/S, hæfter sig ved, at regionen nu får de samme infrastrukturelle vilkår som resten af Danmark. Foto: Eva Hartvig, Herning Folkeblad Motorvejen giver os lige vilkår Messecentrets direktør Georg Sørensen har kæmpet i forreste geled for at få Herning på Vejdirektoratets dagsorden Af Knud Lind, Herning Folkeblad - Folk klandrer os i Midt- og Vestjylland for urimelige krav til infrastrukturen. I den forbindelse har jeg masser af gange forsvaret os med, at vi ikke vil stilles bedre end alle andre. Men hvis man mener noget med fri konkurrence, så skal der også være lige vilkår, siger administrerende direktør for Messecenter Herning A/S, Georg Sørensen. Dengang motorvej i Vestdanmark kun var ønsketænkning, gjorde en arbejdsgruppe med en række lokale repræsentanter Georg Sørensen til formand. Fra 1996 og fire år frem tog messecenter-direktøren således talrige ture til Christiansborg og hjem igen - indtil det to milliarder kroner brede motorvejsforlig var en realitet. Hver gang havde han lokale repræsentanter med, som var nøje udvalgt i forhold til de repræsentanter, man skulle møde i København. - Det var noget af en opgave. For ikke mindst messecentret var positivt markedsført blandt politikerne på Christiansborg. Hver gang jeg kom, så startede de med at sige: Tilykke med jeres succes - hvad er det lige vi skal snakke om? Forenede lokale kræfter Det var med andre ord i den grad op ad bakke for de lokale kræfter, som argumenterede for højere hastighed til og fra Midt- og Vestjylland. Første udfordring var at opnå regional enighed. - I første omgang handlede det om intern politik mellem lokale interesser. For der var så mange linjeføringer i spil, og uenigheden var stor. Men da endelig erhvervsfolk fra Herning, Ikast, Struer og Holstebro stod samlet med regionens embedsmænd, politikere organisationer og foreninger, så hjalp det på det pres, vi kunne mønstre, forklarer Georg Sørensen. Han lægger i den forbindelse vægt på, at han ikke ønsker at fremstå som manden, der skaffede Herning en Motorvej. - Der var mange dygtige strateger med i den gruppe - jeg var blot manden, som førte ordet for os overfor beslutningstagerne, siger Georg Sørensen. Op til os selv Nu er tiden kommet, hvor de lokale erhvervsfolk er klar til at høste frugterne af lobby-indsatsen. Og Georg Sørensen mener, at det bliver op til hver enkelt at hente en gevinst ud af højhastigheds-forbindelsen til byen. - Motorvejen gør ikke nogen forskel for erhvervslivet i sig selv. Men tidligere har vores konkurrenter kunnet pege på vores infrastruktur som en bagdel for os. Det kan de ikke længere. Derfra bliver det nu op til os selv at øge trafikken i retning mod Herning, siger Georg Sørensen.

17 21 29/09/06 19:48 Side 1 17 Ældgammel søaflejring under motorvejen Geologer fandt træstammer og blade, der er mere end en halv million år gamle, da en underjordisk søaflejring blev udgravet ved Lind. Søaflejringen medførte samtidig, at motorvejen blev hævet et par meter Vejdirektoratets geologer undrede sig, da de lavede en undersøgelse af jorden ved Lind. Det viste sig nemlig, at hvad de troede var et 15 millioner år gammelt lag brunkul ikke opførte sig som brunkul det blev f.eks. lyst, når det tørrede, hvorimod brunkul bevarer farven. Samtidig lå der aflejringer fra en sø på toppen af en bakke, og søer ligger jo normalt i lavninger. Eksperter fra Århus Universitets geologiske institut blev kontaktet, og de kunne hurtigt konstatere, at der var tale om en unik aflejring af en sø, der var mindst år gammel. De geologiske eksperter lavede boringer i søaflejringen og udgravede et område, hvor søen havde haft sin bred. Det gjorde de for nærmere at kunne tidsbestemme søaflejringen, og fordi de håbede på at finde rester af dyr og mennesker. I England har geologer fundet år gamle spor efter mennesker. Spor af vegetation Der blev dog hverken fundet spor efter mennesker eller efter skovelefanter, sabeltandet kat eller lignende - dyrearter som har levet i Nordeuropa på dette tidspunkt. Der blev derimod fundet dele af datidens vegetation - træstammer, blade osv. - Flere af de træstammer, vi har fundet, stammer fra nåletræer formodentlig grantræer. Vi har også fundet blade fra løvtræer. På grund af vegetationen kan vi regne ud, at det det har været en varm periode, og via vores analyser specielt pollenanalyserne - kan vi datere træerne til at være mellem år gamle, fortæller Bent Odgaard, professor ved Geologisk Institut ved Århus Universitet. - Vi har flere andre metoder, der kan datere fund mere præcist end pollenanalyser, f.eks. kulstof 14-metoden. Problemet med disse metoder er blot, at de ikke kan anvendes på materiale, der er så gammelt som dette. Derfor må vi nøjes med denne lidt upræcise datering, fortætter Bent Odgaard. Bent Odgaard er selvfølgelig skuffet over, at der ikke var spor efter mennesker eller dyr, men erkender også, at det har været som at finde en nål i en høstak uden at have rodet hele høstakken igennem. Der kan sagtens være spændende fund i den del af søaflejringen, der ikke er udgravet. Vejen hævet 2 meter Bent Odgaard, professor ved Geologisk Institut ved Århus Universitet. Forskere diskuterer ved udgravning. Det indsatte foto viser det røde sand, som ligger under sølagene. Geologernes opdagelser har ikke kun bidraget til den geologiske forskning, de har også haft konkret indflydelse på selve motorvejsbyggeriet vejen blev nemlig hævet cirka 2 meter på det sted, hvor søaflejringen findes. - Hvis man graver den jord af, der ligger oven på søaflejringen, letter man trykket, og da aflejringen består af ler og organisk materiale, har den en tendens til at udvide sig. Jo mere jord man tager af, jo mere vil aflejringen hæve sig. Det kunne godt ende med, at motorvejen blev skubbet opad med buler og revner i vejen til følge, forklarer lektor Christian Christian Kronborg fra Geologisk Institut ved Århus Universitet. Kronborg fra Geologisk Institut ved Århus Universitet. Istid tidligere end før antaget Boringer lavet midt i søaflejringen bekræfter søens alder, og at den stammer fra den ældste mellemistid, vi kender til i Danmark nemlig Harreskov mellemistiden. Søen er samtidig større end nogen anden sø fra denne periode, der er fundet i Skandinavien. Boringerne viser også, at der er aflejringer fra 3-4 isfremstød nedenunder søen. Is, der altså har været inde over land, før søen blev dannet. Denne opdagelse har sammen med dateringen af søaflejringen medført, at geologerne har ændret opfattelse af, hvornår de første isfremstød nåede Danmark. - Det er interessant, for det har hidtil været ukendt, at der har været så meget is og så mange isfremstød ned over Danmark og dermed også dele af Europa så tidligt, fortæller Christian Kronborg. Herning som søhøjland Foto: Knud Rosenlund De geologiske eksperter har også en forklaring på, hvorfor der er en blød og fugtig undergrund så højt placeret i landskabet. - Området ved Lind har været rigt på søer, og søerne har ligget højt. Der har også været bakker rundt om søerne. Vi må nærmest forestille os det som en slags søhøjland, der svarer til det, vi i dag kan se i Silkeborgområdet. Landskabet har haft en hel anden topografi end den, vi ser i dag, fortæller Bent Odgaard. Med de mange nye søer, der er opstået i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Herning, er området igen så småt ved at udvikle sig til et søområde bakkerne skal man dog lede længe efter lige som skovelefanterne og den sabeltandede kat nok heller ikke dukker op igen.

18 22 29/09/06 20:15 Side 1 18 Faunapassage ved Storådalen Naturens grønne stempel Dansk Naturfredningsforening har været inddraget i planlægningen af de nye veje. Der er både naturen og dyrene at tage hensyn til, og det er langt hen af vejen sket Af Anna Grethe Jensen Helt principielt kan Danmarks Naturfredningsforening (DN) ikke lide motorveje. De er et indgreb i naturen og en kunstig spærring på alle de vilde dyrs frie vej. Det er endnu et stykke af Danmark under asfalt. -Vi var bange for, at det ville komme til at se forfærdeligt ud, men jeg synes, vi er havnet et sted, hvor vi godt kan være med, siger H.P. Rasmussen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Herning. Han er specielt glad for, at DN meget tidligt blev inddraget i planlægningen og fik indflydelse på det færdige resultat. - Da vi hørte, at motorvejen skulle gå tværs over den fredede Fjederholt Ådal, blev vi noget bekymrede, men resultatet er rigtig flot. Broen blev flyttet lidt og gjort længere og den falder smukt ind i landskabet i stedet for at skæmme, synes H.P. Rasmussen. Alle passager af åerne også på motorvejens videre forløb er lavet som dalbroer, der samtidig fungerer som faunapassager, så rådyr, ræv, hare, odder og alle andre smådyr kan vandre uhindret langs åen. Dyrene skal kunne komme over vejen I et land med kun 10 pct. skov, stadigt større dyrkede arealer, flere veje og byer i vækst har man fundet ud af, at det er ekstremt vigtigt for naturens mangfoldighed, at der findes korridorer i landskabet, hvor faunaen frit kan færdes. - Det letteste og billigste ville have været at jævne terrænet så meget som muligt og lægge vandløbene i rør, men sådan gør man ikke mere. Skov- og Naturstyrelsen skal godkende vore projekter, og de stiller krav om faunapassager, om dyrehegn, beplantning og rør med passende mellemrum, så også frøerne kan komme sikkert under motorvejen. Som noget helt nyt har vi efter tysk model sat et frøhegn op, hvor motorvejen passerer et vådområde. Det skal forhindre frøerne i at hoppe op på kørebanen, fortæller Morten Bendsen, der har arbejdet med projekteringen for Vejdirektoratet. Naturen skal lide mindst mulig overlast - Det er rigtig godt at få den gennemgående trafik uden om Herning, og vi vil jo alle sammen gerne have gode veje at køre på. Derefter har det været opgaven at udforme projek- Paddehegn nord for Silkeborgvej H.P. Rasmussen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Herning.

19 23 29/09/06 19:52 Side 1 19 tet, så naturen lider mindst mulig overlast, og den opgave synes jeg, Vejdirektoratet har klaret rigtig godt, understreger H.P. Rasmussen og nævner bl.a. de nye søer, som området har fået. - En rasteplads er udformet, så bilisterne kan opleve et stykke af heden, som ikke før har været tilgængelig, og fra gruset, som er blevet endevendt i byggeperioden, er dukket frø fra for længst glemte planter op. Så som helhed må man sige, at naturen har fået lov at spille med, siger H.P. Rasmussen, der både har gået og cyklet på den nye motorvejsstrækning mellem Herning og Brande. Broer til dyrene H.P. Rasmussen er specielt glad for tre store faunapassager, hvoraf den ene er en rigtig bro. I stedet for autoværn, er broen skærmet af pileflet, og de eneste, der skal bruge broen, er områdets vilde dyr. De store dyr specielt krondyrene som findes i rigt tal i området, vil have højt til loftet, og de går ikke uden videre gennem et tunnelrør. - Desværre har jeg bemærket, at der også er spor af store støvler og hunde over broen, og det er ikke specielt noget, de vilde dyr sætter pris på. Det kan skræmme dyrene væk, hvis der lugter for meget af menneske og hund. Næsten alle broer er for biler eller mennesker, her er en enkelt bro bygget til dyrene, så må den også være forbeholdt dyrene. Jeg håber, at folk vil indse det og holde sig væk og ikke af nysgerrighed og ubetænksomhed lægge søndagsturen ud til dyrenes bro, understreger H.P. Rasmussen. Kun to andre steder i landet, ved Jyske Ås i Nordjylland og ved Lillering ved Århus, har man bygget broer over motorvejen, så dyrene kan komme sikkert over. Nummer tre ligger på den nye motorvej ca. otte km nord for Herning, og den fjerde er netop taget i brug på motorvejen mellem Odense og Svendborg. - Mens dyrebroerne ved Herning måske mest er lavet for at undgå, at kronvildt forvilder sig ind på motorvejen til fare for trafikken, er broen på Fyn bygget for at sikre den truede hasselmus den bedste passage-mulighed, fortæller vildkonsulent Steen Fjederholt fra Feldborg Statsskovdistrikt. - Min vestjyske sparsommelighed siger mig, at man ikke skal bygge dyrebroer, hvis man Hensyn til naturen På strækningen fra Herning nord til Høgild er der udført: 200 m lang dalbro over Fjederholt Å 3 overførte faunabroer 3 underførte faunapassager 9 paddeunderføringer 42 km vildthegn 3 km paddehegn Den 200 meter lange dalbro over Fjederholt Ådal. kan nøjes med et tunnelrør under motorvejen. Men det er min bedste overbevisning, at overgange er bedre end en undergang, og derfor har jeg presset på for at få lavet nogle af faunapassagerne på de nye veje øst og nord for Herning som rigtige dyrebroer, fortæller Steen Fjederholt. Trafiktællinger på de eksisterende dyrebroer fortæller, at rigtig meget vildt finder den sikre vej over motorvejen. Dyrene skal vænne sig til nye forhold Der kan gå nogen tid, før faunapassagerne fungerer optimalt. - Lige efter motorvejens indvielse risikere mange dyr at blive kørt over der, hvor der ikke er etableret vildthegn, fordi der pludselig kommer farlig trafik på deres vante veksler, men de store dyr krondyr og rådyr kan hurtigt tage ved lære og både undgå motorvejen og finde den nye passagemulighed, tilføjer Steen Fjederholt. Blandt andet derfor er der også etableret vildthegn på store dele af strækningen. Hegningen langs vejen er også lidt anderledes bl.a. med forhøjninger på den side af hegnet, der vender ind mod vejen. Det skal sikre, at rådyr og krondyr, som trods alle forholdsregler forvilder sig ind på kørebanerne, har en mulighed for at springe over hegnet og komme væk fra den farlige vej. Det handler meget om erfaringer andre steder fra, fornemmelser for, hvad der kan fungere og hensyn til de lokale forhold. Så hver gang, der bliver lavet en ny motorvejsstrækning, sker der små justeringer, og nye ting bliver afprøvet. Broen over Fjederholt Å består f.eks. af to broer, så der kommer en lysstribe nedenunder. Det virker mindre massivt og mindre mørkt at skulle passere under broen, og det vil formentlig gavne faunapassagen. Grævling flyttet En grævling havde valgt at slå sig ned lige der, hvor motorvejen skulle forløbe. Den blev pænt bedt om at flytte Da entreprenøren gik i gang med at rydde et stykke jord for træer og beplantning ved Kollundvej, opdagede han, at der var spor efter en grævling på stedet. Den holdt til i et større net af underjordiske gange. En vildtkonsulent blev tilkaldt, og han anbefalede, at man»bad«dyret om at flytte ved hjælp af en grim lugt eksempelvis dieselolie. Det skulle dog gøres i en periode, hvor dyret ikke havde unger gerne i november eller december. - Vi fulgte konsulentens anvisninger og vædede nogle klude med dieselolie. Ved at sætte dem på enden af en pind, kunne vi få kludene placeret ret langt inden i gangene. Derefter rev vi jorden foran indgangen med en rive, fortæller Poul Østergaard Fog fra Vejdirektoratets tilsyn. Proceduren blev gentaget en gang om dagen, og ved hjælp af den nyrevne jord, kunne tilsynsfolkene holde øje med, om der fortsat var spor efter grævlingen. Efter nogle dage var der ikke spor i den nyrevne jord mere, og kludene blev fjernet. For at være helt sikker på, at grævlingen var flyttet, ventede man endnu nogle dage, inden gravemaskinerne gik i gang. - Jeg stod dernede, mens de gravede, for at være sikker på, at grævlingen ikke var der mere at den ikke led overlast, fortæller Poul Østergaard Fog. Ingen så dog noget til grævlingen, og den har heller ikke vist sig i området siden.

20 24 29/09/06 17:34 Side 1 20