Supplementskrivelse vedr. dagtilbud til børn og unge

Transkript

1 1 Supplementskrivelse vedr. dagtilbud til børn og unge Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER / NYE INITIATIVER Økonomiaftalen Økonomisk kompensation for dagtilbudsaftalen Beregning af forældrebetaling til deltidspladser Aftale om parallelsamfund Driftsgaranti for private institutioner Navngivning af private tilbud / OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER Kompetencepulje Informationsportal / GENEREL ØKONOMISTYRING Udvikling i udgifterne til dagtilbud Udvikling i antal 0-5 årige / KONTAKTPERSONER... 12

2 2 01/ HOVEDBUDSKABER Økonomiaftalen på dagtilbudsområdet Det er i børnenes allerførste år, at fundamentet for et godt og virksomt liv bliver lagt. Samtidig går næsten alle børn i dagtilbud og derfor er det vigtigt at skabe de bedste rammer for, at dagtilbuddene kan udfylde deres samfundsbærende rolle bedst muligt. Samarbejde om at finde faktorer for dagtilbud af høj kvalitet I Økonomiaftalen for 2019 er regeringen og KL enige om i de kommende år at samarbejde om at højne kvaliteten af dagtilbud, herunder igangsætte et samarbejde om brug af data på dagtilbudsområdet. Udgangspunktet for samarbejdet er at identificere faktorer, der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet. De faglige organisationer og andre relevante aktører på dagtilbudsområdet vil blive løbende inddraget. Regeringen og KL vil også samarbejde om etablering af et statsligt digitalt register over kommunale og private dagtilbud. Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på indsamling af relevante grunddata til registret. Indsamling af grunddata sker i forbindelse med indsamling af data til de årlige nøgletal for normering mv. Kommunerne kompenseres for øget fleksibilitet og friere valg for familierne Økonomisk kompensation for dagtilbudsaftalen Regeringen indgik den 9. juni 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om stærkere dagtilbud. Aftalen indeholder flere initiativer som skal øge fleksibiliteten og det frie valg for familierne. Aftalen træder i kraft 1. juli 2018, bortset fra ret til deltidsplads ved forældrenes barsel og styrket mulighed for forældre til at ønske et konkret dagtilbud, som træder i kraft 1. januar Kompensationen til kommunerne er nu forhandlet på plads. Kommunerne kompenseres med 37 mio. kr. i 2018, 38,3 mio. kr. i 2019, 35,6 mio. kr. i 2020 og 35,1 mio. kr. i 2021 og varigt derefter. Tabel 1: Ændring af dagtilbudsloven, kompensation til kommunerne (Mio. kr.) I alt 37,0 38,3 35,6 35,1 Bem: 2018 er i 18pl., 2019 og frem er i 2019pl Se mere om kompensationen for dagtilbudsaftalen i afsnit 2.2. Obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling af børn Aftale om parallelsamfund Regeringens offentliggjorde i marts 2018 en plan for opgør med parallelsamfund, som indeholder initiativer på en lang række kommunale velfærdsområder. På dagtilbudsområdet er der lavet en politisk aftale om to initiativer: Obligatorisk dagtilbud for 1-årige og bedre fordeling af børn. Aftalerne kan få vidtgående konsekvenser for de kommuner, som har udsatte boligområder. De økonomiske konsekvenser bliver forhandlet i forbindelse med næste års lov- og cirkulæreprogram. Forhandlingerne forventes at gå i gang efter sommerferien 2018.

3 3 02/ NYE INITIATIVER 2.1 Økonomiaftalen Det er i børnenes allerførste år, at fundamentet for et godt og virksomt liv bliver lagt. Samtidig går næsten alle børn i dagtilbud og derfor er det vigtigt at skabe de bedste rammer for, at dagtilbuddene kan udfylde deres samfundsbærende rolle bedst muligt. Samarbejde om at finde faktorer for dagtilbud af høj kvalitet I Økonomiaftalen for 2019 er regeringen og KL enige om i de kommende år at samarbejde om at højne kvaliteten af dagtilbud, herunder igangsætte et samarbejde om brug af data på dagtilbudsområdet. Udgangspunktet for samarbejdet er at identificere faktorer, der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet. De faglige organisationer og andre relevante aktører på dagtilbudsområdet vil blive løbende inddraget. Regeringen og KL vil også samarbejde om etablering af et statsligt digitalt register over kommunale og private dagtilbud. Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på indsamling af relevante grunddata til registret. Indsamling af grunddata sker i forbindelse med indsamling af data til de årlige nøgletal for normering mv. Kommunale nøgletal for dagtilbud i FLIS februar 2019 KL har i 2018, med input fra kommuner, arbejdet med at lægge kommunale nøgletal om dagtilbud i FLIS. Nøgletallene forventes at kunne anvendes efter releasen i februar Kommunerne kompenseres for øget fleksibilitet og friere valg for familierne 2.2 Økonomisk kompensation for dagtilbudsaftalen Regeringen indgik den 9. juni 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om stærkere dagtilbud. Aftalen indeholder flere initiativer som skal øge fleksibiliteten og det frie valg for familierne. Kompensationen til kommunerne er nu forhandlet på plads og fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Ændring af dagtilbudsloven, kompensation til kommunerne (Mio. kr.) Sammenhæng i kommunernes indsatser for de 0-6 årige 5,3 1,8 1,8 1,8 Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem 3,2 3,2 0,5 - Bedre kvalitet i private pasningsordninger 4,9 10,0 10,0 10,0 Ret til deltidsplads for forældre på barsels- og forældreorlov Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider - 1,5 1,5 1,5 14,5 3,8 3,8 3,8 9,1 18,0 18,0 18,0 I alt 37,0 38,3 35,6 35,1 Bem: 2018 er i 18pl., 2019 og frem er i 2019pl Kommunerne kompenseres med 37 mio. kr. i 2018, 38,3 mio. kr. i 2019, 35,6 mio. kr. i 2020 og 35,1 mio. kr. i 2021 og varigt derefter. Kompensationen gennemgås i nedenstående tekst. Sammenhæng i kommunernes indsatser for de 0-6 årige

4 4 Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen, som led i fastsættelsen af rammer og prioriterede indsatser på dagtilbudsområdet, fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud, forældre, andre sektorer og tilbud, herunder for videregivelse af relevante oplysninger om børn. Midler til at samtænke indsatser for de 0-6 årige, f.eks. sundhedspleje og dagtilbud SFO og fritidshjem skal arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan Det er ved vurderingen lagt til grund, at den enkelte kommune det første år skal anvende 3 ugers arbejde, svarende til 111 timer pr. kommune, på at samle de gældende rammer, til at fastsætte rammer for videregivelse af oplysninger, til at samtænke, hvordan f.eks. sundhedsplejerskens viden inddrages i dagtilbudsstrukturen, samt til offentliggørelse. Med et årsværk på timer, svarer det til 7,7 årsværk for kommunerne under ét og en merudgift på 5,3 mio. kr. Det er endvidere forudsat, at kommunerne løbende justerer rammer og prioriterede indsatser. Der er på denne baggrund afsat 1,8 mio. kr. i 2019 og samme beløb årligt herefter. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem I dagtilbudsaftalen stilles der nu krav om, at der i SFO er og fritidshjem skal arbejdes med temaerne i den pædagogiske læreplan eller de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen i den periode, hvor børn benytter SFO og fritidshjem forud for skolestart. På denne baggrund kompenseres kommunerne med udgifter til en begrænset opkvalificering af medarbejdere i SFO og fritidshjem. Kompensationen svarer til én kursusdag á kr. til gennemsnitligt tre pædagoger i hver SFO og fritidshjem. Kompensationen rummer ikke udgifter til transport eller vikardækning. Den samlede kompensation på 6,8 mio. kr. er fordelt i årene ,8 flere tilsyn årligt pr. privat pasningsordning Bedre kvalitet i private pasningsordninger I dagtilbudsaftalen stilles der krav til private pasningsordninger om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer, der står mål med kravene til læring og læringsmiljøer til dagtilbud. Der kan dog dispenseres for kravet om læringsmiljø i aftaler om pasningsordninger, som har midlertidig karakter, og hvor forældrene er arbejdsgivere f.eks. i tilfælde, hvor forældrene venter på en konkret plads i daginstitution eller dagpleje. Der stilles desuden krav om, at det kommunale tilsyn med det pædagogiske indhold i de private pasningsordninger skal svare til tilsynet med et alderssvarende dagtilbud. Ændringerne omfatter nye aftaler om pasningsordninger, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Kommunerne kompenseres for kravene til de private pasningsordninger svarende til 2,8 flere årlige tilsyn pr. pasningsordning svarende til 8,8 mio. kr. årligt. Kommunerne kompenseres med halvdelen af beløbet i 2018, idet ændringen træder i kraft 1. juli Regler for navngivning af private pasningsordninger Som nævnt i afsnit 2.3 skal private pasningsordninger benævnes private pasningsordninger og ikke andre betegnelser som f.eks. privat dagpleje. Kommunerne skal sørge for, at nye pasningsordninger er bekendte med reglerne for navngivning af private pasningsordninger og skal også følge op på, at allerede etablerede private pasningsordninger følger de nye regler. Kommunerne kompenseres med 1,2 mio. kr. årligt for denne meropgave og med halvdelen af beløbet i Ret til deltidsplads for forældre på barsels- og forældreorlov Med dagtilbudsaftalen får alle forældre, som afholder fravær efter barselsloven, mulighed for at få en deltidsplads 30 timer om ugen mod en reduceret forældrebetaling.

5 5 Kompensation for øget administration af børn der går fra fuldtidsplads til deltidsplads og tilbage igen Kompensation for ændring af IT systemer og administration af opskrivninger og overflytninger Kompensation for udbetaling af tilskud til flere fleksible pasningsordninger Kommunerne kompenseres for øget administration af denne ordning svarende til ½ time pr. barn, der går fra fuldtid til deltid og tilbage igen. Den samlede kompensation for kommunerne er på 1,5 mio. kr. Det er ikke forudsat i aftalen, at deltidsbørn skal udløse en lavere normering i daginstitutionen. Det er op til den enkelte kommune at bestemme serviceniveauet i deltidspladserne, herunder om de 30 ugentlige timer skal ligge indenfor et bestemt tidsrum på dagen. Se i øvrigt afsnit 2.3 om beregning af takster for deltidspladser. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om en plads, samt komme på venteliste til et specifikt dagtilbud dvs. til det enkelte dagplejehjem, til den enkelte daginstitution eller enhed i en daginstitution. Dette gælder uanset, om der måtte være ledige pladser i de pågældende tilbud på opskrivningstidspunktet. Kommunerne bliver kompenseret med følgende beløb: 14,5 mio. kr. i 2018 til ændringer af IT- løsning, så pladsanvisningssystemerne kan håndtere opskrivning på ventelister 3,8 mio. kr. i 2019 og hvert år i årene frem til merudgifter til administration af opskrivninger og overflytninger. Kommunerne vurderes at få merudgifter til administration i relation til den ikke akutte venteliste, samt til anvisning af plads til familier, der ønsker barnet overflyttet. Merarbejdet skønnes til en 0,5 time pr. anvisning. Med udgangspunkt i de ca børn, svarende til 22 pct. af de indskrevne børn, hvor forældrene skønnes at ønske overflytning, vurderes merudgifterne til administration at udgøre 3,8 mio. kr. Der er ved vurderingen anvendt et standardårsværk på timer, samt en lønudgift til en kontorassistent på kr. kr. Hertil indgår et overhead på 20 pct., samt pl-fremskrivning med 2 pct. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Enlige forældre med et arbejdsrelateret behov for pasning og parfamilier, hvor begge forældre har et arbejdsrelateret behov for pasning udenfor dagtilbuddenes normale arbejdstid, får i ændringen af dagtilbudsloven ret til et kombinationstilbud. Ved et kombinationstilbud benyttes både en deltidsplads i dagtilbud samtidig med, at forældrene får et deltidstilskud til privat pasning. Indførelsen af obligatoriske kombinationstilbud forventes at medføre, at der oprettes 269 flere pasningsordninger om året på landsplan. Kommunerne bliver kompenseret med følgende beløb: Godkendelse af de nye pasningsordninger, 0,7 mio. kr. Tilsyn med de nye pasningsordninger, 2,1 mio. kr. Manglende mulighed for tilpasning af kapaciteten i dagplejen, 0,8 mio. kr. Udbetaling af flere tilskud, 13,5 mio. kr. Administration i forbindelse med udbetaling af flere tilskud, 0,9 mio. kr. Alle beløbene, undtagen de 0,7 mio. kr. til godkendelse af flere pasningsordninger, kompenseres med halvdelen i De 0,7 mio. kr. til godkendelse af private pasningsordninger kompenseres med fuld virkning for Taksten for en fuldtidsplads vil stige marginalt, mens taksten for en deltidsplads skal være mindre end en fuldtidsplads. 2.3 Beregning af forældrebetaling til deltidspladser Med indførelse af deltidspladser vil de nuværende takster for forældrebetalingerne i daginstitutionerne skulle reguleres, idet taksterne fremadrettet skal opgøres på grundlag af et forventet antal fuldtids- og deltidspladser. Forældrebetalingsandelen for det samlede antal pladser må fortsat kun udgøre 25 pct. Det indebærer således,

6 6 at taksten for en fuldtidsplads vil stige marginalt, mens taksten for en deltidsplads skal være mindre end en fuldtidsplads. Deltidsforældre kan være med til at betale fuldt ud for faste udgifter I beregningen af taksten for deltidspladser må kommunerne gerne opdele udgifterne i faste og variable udgifter, således at forældrene med deltidsplads betaler på lige fod med forældre med fuldtidspladser til udgifter der fordeles lige på børnene, uanset om de er på fuldtid eller deltid. Faste udgifter kan f.eks. være ledelsestid, tid til forældresamtaler, forældremøder, frokost mv. De variable udgifter vil overvejende omfatte lønninger til det pædagogiske personale. Kommunen foretager selv vurderingen af, hvad der kan anses som faste og variable udgifter ud fra en rimelighedsbetragtning. Obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling af børn i dagtilbud 2.4 Aftale om parallelsamfund Med den politiske aftale om dagtilbud er alle elementer af regeringens plan for et opgør med parallelsamfund på plads. På dagtilbudsområdet er det lavet aftale om to elementer: Obligatorisk læringstilbud for 1-årige og bedre fordeling af børn. Aftalerne kan få vidtgående konsekvenser for de 13 kommuner, som på nuværende tidspunkt har udsatte boligområder. Børn bosat i udsatte boligområder må højest udgøre 30 pct. af nyoptagne børn i alle daginstitutioner 1-årige fra udsatte boligområder skal starte i dagtilbud eller læringstilbud Der er vedtaget nye ghettokriterier, som gør at flere boligområder kommer på listen over udsatte områder Med Aftalen om bedre fordeling i dagtilbud må børn bosat i udsatte boligområder højest udgøre 30 pct. af nyoptagne børn i institutionerne. I de kommuner, hvor over 20 pct. af kommunens 0-5 årige børn er bosat i udsatte boligområder, bliver der mulighed for at hæve loftet for nyoptag til 35 pct. Hvis kommunen ønsker at tilbyde børn, som ikke har bopæl i udsatte boligområder, en plads i et dagtilbud i et udsat boligområde, så skal kommunen også tilbyde en plads uden for et udsat boligområde. Aftalen indeholder flere elementer, som alle kommuner med udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder skal forholde sig til. Se hele aftaleteksten her: Tvunget dagtilbud for 1-årige i udsatte boligområder indeholder krav om, at 1-årige fra udsatte boligområder skal starte i dagtilbud. Enten normalt eller i et såkaldt "læringstilbud" i dagtilbuddet, hvor barnet skal gå i 25 timer/ugen. Timerne skal være fordelt over alle ugens fem dage og hovedsageligt være i barnets vågne timer. Læringstilbuddet skal have fokus på demokrati og ligeværd samt lære børnene om danske traditioner. Aftalen indeholder flere elementer, som alle kommuner med udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder skal forholde sig til. Se hele aftaleteksten her: Der er desuden truffet aftale om boligområder i forbindelse med aftalen om opgør med parallelsamfund. Herunder nye ghettokriterier, som kan få indvirkning på ovenstående aftale, hvis de endeligt vedtages i folketinget. Med aftalen om finansiering af indsatserne til at forebygge og nedbryde parallelsamfund er aftaleparterne enige om at afsætte mio. kr. i perioden til initiativerne på undervisnings-, beskæftigelses-, og børne- og socialområdet. KL er ikke bekendt med fordelingen af midlerne mellem de enkelte initiativer. Midlerne er finansieret ved omprioritering af en række puljer, herunder Sikkerhedspuljen der blandt andet skal finansiere omstillingsudgifter primært til anlæg samt dobbelt husleje som følge af forslag om fordeling af børn i dagtilbud. Midlerne afsættes i to omstillingspuljer til henholdsvis kommunale anlægs- og serviceudgifter. De berørte kommuner kan søge om tilskud fra Børne- og Socialministeriet.

7 7 Det er imidlertid vigtig at slå fast, at de økonomiske konsekvenser af de to aftaler, vil blive forhandlet i forbindelse med det kommende års lov- og cirkulæreprogram. Forhandlingerne starter lige efter sommerferien. Et loft over driftsgarantien for private institutioner træder i kraft pr. 1. januar Driftsgaranti for private institutioner Med den politiske aftale Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet sigtes der blandt andet på at skabe bedre vilkår for private leverandører til at oprette og drive daginstitutioner. Som et led heri har aftaleparterne haft et ønske om at fastsætte et loft over den driftsgaranti, som kommunerne kan kræve ved godkendelse af en privatinstitution. Et loft over driftsgarantien træder først i kraft pr. 1. januar 2019 og har endnu ikke været sendt i høring. KL har derfor heller ikke haft mulighed for at se den endelige model for driftsgarantien. Det forventes dog, at driftsgarantien fremadrettet vil være baseret på evt. forudbetalt drifts- bygnings- og administrationstilskud. Private pasningsordninger efter 80 skal benævnes 'private pasningsordninger' på hjemmesider mv. 2.6 Navngivning af private tilbud Med den nye dagtilbudslov er der krav om, at kommunalbestyrelsen udelukkende må anvende betegnelserne privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning i alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning, som forældre får et økonomisk tilskud fra kommunen efter 80. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvende betegnelsen privat pasningsordning om private pasningsordninger i den oversigt over dagtilbud og satser for tilskud til private pasningsordninger mv., som skal offentliggøres på kommunens hjemmeside eller tilsvarende sted. Formålet med forslaget er at sikre, at forældre og andre ved, at der er tale om private pasningsordninger og fleksible pasningsordninger og ikke eksempelvis privat dagpleje efter dagtilbudslovens 21, stk. 3, hvortil der er knyttet andre rettigheder, rammer og indhold. Meropgaven for kommunerne er kompenseret via DUT for dagtilbudsaftalen Den kommunale meropgave i forhold til at sikre, at de private tilbud anvender en korrekt betegnelse kompenseres som en del af den samlede aftale om dagtilbud. Se i øvrigt afsnit 2.2

8 8 03/ OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER Når alle ansøgninger er behandlet tages der stilling til fordeling af evt. restmidler. 3.1 Kompetencepulje Med dagtilbudsaftalen 'Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet' fra juni 2017 blev der afsat cirka 165 mio. kr. til en kommunal ansøgningspulje til kompetenceudvikling. Målgruppen for kompetenceløftet er dagplejere, pædagoger der fungerer som faglige fyrtårne i daginstitutioner og ledelsen i dagtilbud, herunder også ansatte i den kommunale forvaltning, der beskæftiger sig med den faglige udvikling i dagtilbud som fx dagplejepædagoger. Ansøgningsfristen er udløbet. Socialstyrelsen forventer at kunne udsende tilskudsbreve til kommunerne i starten af juli, når alle ansøgninger er behandlet, og der er taget stilling til fordeling af evt. restmidler. Kvalitetskrav til kompetenceforløb Kompetenceudviklingsforløbene skal leve op til kravene i Børne- og Socialministeriets ramme for udmøntning af kompetenceudviklingsinitiativet i aftalen "Stærke Dagtilbud. Se dette link: Ramme for udmøntning af kompetenceudviklingsinitiativet i aftalen Stærke Dagtilbud. Kvalitetskravene omfatter blandt andet at: Den styrkede pædagogiske læreplan skal være fundament for læringsforløbet, og forløbet skal således bidrage til at realisere den pædagogiske læreplan Omkring 50 pct. af pensum er fælles og fastlagt centralt Forløbene skal være praksisnære og vidensbaserede Der er krav til varighed og omfang, undervisers kompetencer, læringsmål, pensum mv. Liste med godkendte leverandører Kommuner, som modtager tilskud, kan frit vælge mellem alle leverandører, som lever op til kvalitetskrav i rammen. Uanset leverandør kan kommunerne integrere forløb og målgrupper, så længe kravene efterleves. Socialstyrelsen har lavet en liste over godkendte leverandører, se dette link: Informationsportal Som en del af den politiske aftale om Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet lanceres en ny portal, som skal give adgang til sammenlignelige information om de forskellige tilbud i kommunen. Det er planen, at informationsportalen lanceres i en beta-version slutningen af september 2018, der vil videreudvikles i de efterfølgende år. Kommuner kan indberette yderligere oplysninger frivilligt Det er en del af den politiske aftale, at informationsportalen skal baseres på eksisterende registerdata. Dertil vil det være muligt at indberette frivillige oplysninger om fx åbningstider, lukkedage og pædagogisk profil. Der medfølger ikke økonomisk kompensation til kommunerne i forbindelse med oprettelse af informationsportalen. Derudover har kredsen bag dagtilbudsaftalen besluttet, at portalen skal indeholde obligatoriske oplysninger om madordninger. Der vil blive iværksat en obligatorisk indsamling af oplysninger om madordningernes indhold via en survey. Kommunerne vil blive kompenseret for at indsamle denne oplysning. De økonomiske konsekvenser bliver forhandlet i forbindelse med næste års lov- og cirkulæreprogram.

9 9 Informationsportalen forudsætter en validering af den institutionsoversigt, som Danmarks Statistik anvender i dagtilbuds- og normeringsstatistikken, hvilket kommunerne også involveres i inden lancering af portalen. Det er planen, at valideringen af institutionsoversigten også understøtter en første version af det fælles nationale daginstitutionsregister, der skal etableres i som forudsætning for, at Aula kan anvendes på dagtilbudsområdet.

10 10 04/ GENEREL ØKONOMISTYRING Udgiften til dagtilbud pr. 0-5 årig er stigende 4.1 Udvikling i udgifterne til dagtilbud Tallene for regnskab 2017 viser, at kommunerne, samlet set, anvender flere penge på dagtilbud end i Det er særligt udgifter til fælles formål, daginstitutioner og tilskud til private daginstitutioner der stiger. Tabel 3. Udgifter til dagtilbud i regnskab 2016 og 2017 Udgifter til dagtilbud, hele landet, 1000 kr. R 2016 er i 2017 PL R2016 R2017 Ændring Fælles formål % Dagpleje % Tværgående institutioner % Daginstitutioner % Åbne pædagogiske tilbud mv % Tilskud til privatinstitutioner mv % I alt % Udgift til dagtilbud pr. 0-5 årig, kroner % Kilde: Danmarks Statistik Samlet set er udgifterne til dagtilbud steget med 1 pct., når der er taget højde for prisog lønfremskrivningen. Udgiften pr. 0-5 årig er ligeledes steget hvilket indikerer, at kommunerne prioriterer at anvende flere midler på dagtilbud end blot til det stigende antal børn. Antallet af 0-5 årige børn stiger igen 4.2 Udvikling i antal 0-5 årige Efter en periode, hvor antallet af 0-5 årige har været faldende, stiger antallet igen. Det viser prognoser fra Danmarks Statistik.

11 11 Figur 1. Udviklingen i antallet af 0-5 årige Udviklingen i antallet af 0-5 årige Hele landet Antal 0-5 årige Prognose Kilde: Danmarks Statistik Frem mod 2022 stiger antallet af 0-5 årige med omkring børn på landsplan. Den største gennemsnitlige stigning ligger i kommunerne i Region Hovedstaden med en stigning på over 10pct. i perioden. Den laveste stigning er i Region Syddanmark på omkring 6 pct.

12 12 05/ KONTAKTPERSONER Lisbeth Due Pedersen (generel dagtilbud) tlf Bertram Voss (driftsgaranti for private institutioner), tlf Helle Steiness Olsen (informationsportal) tlf Søren Melcher (aftale om parallelsamfund) tlf Janne Sørensen (økonomi i dagtilbudsaftale, forældrebetaling, data og styring) jasr@kl.dk, tlf