BILAG 2. Budgetnotat vers. 2 pr. 24. august fkadmin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 2. Budgetnotat vers. 2 pr. 24. august fkadmin"

Transkript

1 BILAG 2 Budgetnotat 2018 vers. 2 pr. 24. august 2017 fkadmin

2 Indhold 1 - Indledning Udgangspunkt for budget Aftale om kommunernes økonomi for Forvaltningens arbejde med budgetforslag Forvaltningens ændringer af budgetrammer Omstillingsplaner på Social- og Sundheds samt Beskæftigelsesområdet Budgetanalyser Indtægter fra skat, tilskud og udligning Indtægter fra skat Indtægter fra tilskud- og udligning Befolkningsprognose Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Serviceudgifter Pris- og lønfremskrivning Investeringspulje Anlæg Budgettering af renter, afdrag og låneoptagelse Byrådets temadrøftelser Høringsproces Nøgletal

3 1 - Indledning I dette notat uddybes og præciseres væsentlige elementer i budgetprocessen for budget Notatet forelægges som supplement til de politiske budgetsager og bliver løbende i budgetprocessen opdateret i forhold til ny viden samt løbende beslutninger. Notatet er forelagt 1. gang i Økonomiudvalget og Byrådet i januar Opdaterede versioner forelægges i august 2017 (vers. 2) samt oktober 2017 (vers. 3). Der henvises også til Budget på kommunens hjemmeside, hvor der kan findes yderligere information om de enkelte dele i budgettet. 2 Udgangspunkt for budget Udgangspunktet for kommunens samlede budget i 2018 er det vedtagne budget 2017 for overslagsår Budget 2018 er i udgangspunktet i balance. Med vedtagelsen af budget er der politisk indgået en budgetaftale, der gælder både for 2017 og Af forligsteksten fremgår at: Aftaleparterne er enige om senest i september 2017 at revurdere budgettet for 2018 i lyset af det på dette tidspunkt kendte indtægtsgrundlag samt økonomiaftalen for Aftaleparterne vil ved den lejlighed vurdere behovet for tilpasninger af budgettet og muligheden for nye initiativer. Den toårige betyder, at der er politisk enighed om budgettet for 2018 samt de målsætninger og initiativer, der igangsættes som følge heraf. Budgettet for 2018 ligger dermed i udgangspunktet fast. Omvendt er der en række lovgivningsmæssige forhold, jf. bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, som betyder, at Byrådet hvert år skal forelægges et budgetforslag og formelt vedtage et samlet budget for det kommende budgetår, uagtet at det politiske forlig om budget 2017 også er gældende for Et år i kommunalpolitik står selvfølgelig ikke stille. Derfor er der også truffet politiske beslutninger, der har økonomiske konsekvenser siden budgettet blev vedtaget i oktober KL har indgået en Økonomiaftale for 2018 og meget andet der betyder, at der er ændringer og justeringer, der skal foretages for at fastholde servicen og de væsentlige prioriteringer i Furesø. Furesø Kommune står med de økonomiske eftervirkninger af den demografisk positive udvikling der har været i kommunen i særligt 2015 og Den demografiske udvikling har påvirket såvel kommunens indtægts- som udgiftsside. Furesø er en attraktiv bosætningskommune, der tiltrækker børnefamilier eller borgere der snart får børn. Det skaber et behov for institutionspladser. Det betyder, at vi i perioden skal prioritere nye institutionspladser, opførelse af nye daginstitutioner og mindre skoleombygninger for ca. 90 mio. kr. Antallet af 0-5 årige stiger fra 2017 til 2022 med 284 borgere svarende til en stigning på 10 pct. Med så store investeringer i dagtilbudsområdet er der andre anlægsopgaver, som vi bremser op på i den kommende budgetperiode. Det betyder, at der for lige netop denne budgetperiode er forslået anvendt puljer til helt konkrete projekter, der alligevel skal afholdes. Dette uddybes nærmere nedenfor. Som følge af det toårige budgetforlig har forvaltningen igangsat en række initiativer, der knytter sig til budgetarbejdet, som blandt andet indeholder omstillingsplaner på udfordrede budgetområder, budgetanalyser på udvalgte områder samt forslag til ændringer af udvalgenes budgetrammer. Disse initiativer er nærmere beskrevet nedenfor. 1

4 Tabel 1 viser kommunens Totalbudget 2018, som det forelægges til 1. behandlingen i denne sag. Heri indgår på overordnet niveau: Effekterne af budgetopfølgning I og II i Politiske beslutninger der er truffet siden vedtagelsen af budget Statsgarantien for 2018 samt virkningerne af aftalen om kommunernes økonomi for 2018 herunder nye p/l skøn og ny lovgivning Demografi Forvaltningens øvrige ændringsforslag til budgettet Forslag til revideret anlægsprogram Totalbudgettet for fremgår af bilag 1 til sagen om budgetforslag Tabel 1 Totalbudget 2018 TOTALBUDGET 2018 Mio. kr. / netto = indtægt + = udgift Budgetforslag 2018 Det skattefinansierede område: A. Driftsindtægter Skatter ,2 Tilskud og udligning 65,5 Driftsindtægter - i alt ,7 B. Driftsudgifter i alt 2.435,1 C. Renter Renteudgifter 32,5 Renteindtægter -9,4 Renter i alt netto 23,2 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (- = overskud ) -107,5 D. Anlæg Anlægsudgifter 46,1 Investeringspulje 80,2 Anlægsindtægter -15,0 Investeringspulje - salgsindtægter -15,0 Anlægsudgifter i alt netto 96,3 Det skattefinansierede område i alt ( - = overskud) (A+B+C+D) -11,2 E. Det brugerfinansierede område Driftsudgifter 44,1 Driftsindtægter -43,5 Anlæg 8,0 Det brugerfinansierede område i alt 8,5 F. Årets resultat i alt (- = overskud) (A+B+C+D+E) -2,6 2

5 TOTALBUDGET 2018 Mio. kr. / netto = indtægt + = udgift Budgetforslag 2018 G. Finansiering Låneoptagelse -19,0 Afdrag på lån 98,0 Øvrige finansforskydninger -7,3 Finansiering i alt 71,8 Ændring af likvide aktiver (- = opsparing) (ekskl. investeringspulje) 69,1 Disponeringer fra investeringspuljen -65,2 Frigivne midler vedr. selvbudgettering i ,8 Ændring af likvide aktiver inkl. investeringspulje (- = opsparing) -6,9 3 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Aftalen om kommunernes økonomi for 2018 er indgået mellem regeringen og KL 1. juni Byrådet har d. 8. juni fået tilsendt et notat vedr. de foreløbige konsekvenser for Furesø Kommune. Forvaltningen har orienteret Byrådet om hovedelementerne i aftalen og dens betydning for Furesø Kommune, forud for Byrådets møde den 28. juni 2017, hvor forvaltningen afholdte en temadrøftelse for Byrådet, jf. afsnit 13. De økonomiske konsekvenser af aftalens indhold der har virkning allerede i 2017 indgår i budgetopfølgning II De økonomiske konsekvenser, der har betydning for 2018, herunder pris- og lønfremskrivning, serviceramme, budgetgaranti, statsgaranti, DUT m.m. indgår i forvaltningens budgetforslag , som forelægges til Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling af budget henholdsvis d. 30. august og d. 7. september Forvaltningens arbejde med budgetforslag At der politisk er indgået et toårigt forlig, betyder, at tidsplanen for budget 2018 er anderledes end tidligere år. Forvaltningens arbejde med budgettet pågår løbende, men der er færre beslutningssager frem mod den politiske 1. behandling af forvaltningens budgetforslag Følgende fremgår af budgetaftalen om budget : Aftaleparterne er enige om senest i september 2017 at revurdere budgettet for 2018 i lyset af det på dette tidspunkt kendte indtægtsgrundlag samt økonomiaftalen for Aftaleparterne vil ved den lejlighed vurdere behovet for tilpasninger af budgettet og muligheden for nye initiativer. Der er på baggrund heraf mulighed for, at aftaleparterne efter 1. behandlingen af forvaltningens budgetforslag og frem mod budgettets 2. behandling i Byrådet den 11. oktober 2017 vurderer behovet for tilpasninger af budgettet, herunder finansiering af eventuelle ubalancer. Der afholdes i den forbindelse temadag i Byrådet den 1. september 2017, jf. afsnit 13. Det fremgår endvidere af budgetaftalen om budget : 3

6 Nærværende budget er et toårigt budget i den betydning, at der ikke lægges nye u-udmøntede besparelser ind i Dette giver tid til og mulighed for at analysere og udvikle de store velfærdsområder. Med budget 2017 har forvaltningen derfor igangsat en række omstillingsplaner jf. afsnit 6, hvis sigte er at bringe budgetterne i balance på en række udfordrede velfærdsområder. Endvidere er der udarbejdet en lang række analyser af udvalgte budgetområder, som er forelagt politisk i juni 2017 (på Økonomiudvalgets område dog i maj 2017), jf. afsnit 7. Herudover har forvaltningen hen over sommeren - i lighed med tidligere arbejdet frem mod den politiske behandling af budgetforslag med blandt andet: En revurdering af indtægtsbudgettet, herunder tilskud og udligning En gennemgang af budgetrammerne på driften jf. afsnit 5 En revurdering af anlægsprogrammet for jf. afsnit 14 Indarbejdelse af økonomiaftalen for 2018 jf. afsnit 8 m.m. 5 Forvaltningens ændringer af budgetrammer Forvaltningen har, som en integreret del af budgetforslag , udarbejdet forslag til justeringer af udvalgenes rammer på driften, som følge af ændringer i de budgetforudsætninger, der lå til grund for budgetaftalen Ændringer af budgetrammerne er opdelt i følgende kategorier: Ændringer der er foretaget siden budgetvedtagelsen Korrektioner som følge af politiske beslutninger Forvaltningens forslag til ændringer af budgetrammerne Demografi Ny lovgivning (DUT) Øvrige korrektioner De samlede konsekvenser af ændringerne på driften i 2018 ses i tabellen nedenfor: Tabel priser 2018-priser Oprindeligt Forslag til ændringer budget 2018 (vedtaget 2017) Nettodriftsudgifter Korr. budget 2018 (inkl. PL samt kons. BO I 2017) Nyt korrigeret budget Forskel ml. nyt budgetforslag 2018 og opr. budget 2018 (vedtaget i 2017) a b C e = b+c f = e-a Serviceudgifter 1.897, ,7 22, ,3 23,7 Overførselsudgifter 389,2 373,3-0,7 372,6-16,6 Øvrige nettodriftsudgifter 140,7 133,0 8,1 141,1 0,4 I alt 2.427, ,0 30, ,0 7,5 Det korrigerede budget består af det oprindelige budget korrigeret med 7,6 mio. kr. (netto) som er de samlede korrektioner, der er foretaget som følge af politiske beslutninger, der er truffet siden budget- 4

7 vedtagelsen. Det vedrører primært resultatet af budgetopfølgning I-2017, der har virkning i 2018 og frem, omplaceringer mellem udvalg (jf. nedenstående tabel). Ændringer efter budgetvedtagelse 2017 samt BO I Økonomiudvalget Børne- og Skoleudvalget Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Miljø-, Plan- og Teknikudvalget Driftsudgifter - i alt De samlede budgetrammer er blevet nedjusteret med 7,6 mio. kr. i 2018 primært som følge af lavere forventede udgifter til integration under Økonomiudvalget. Samtidigt er der omplaceret 2,9 mio. kr. fra Børne- og Skoleudvalget til Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget som følge af den organisatoriske samling af ungeindsatsen samt omplaceret 3,5 mio. kr. fra førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget til kontante ydelser under Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Herudover er der flere mere elle mindre korrektioner som fremgår i detaljeret form af de budgetopfølgningssager, der er behandlet politisk i fagudvalgene i maj De øvrige ændringer på driften, der indgår i forvaltningens forslag til budget dækker over en samlet nedjustering af budgetrammerne på 14,8 mio. kr. som følge af, at de pris- og lønskøn, der ligger til grund for Økonomiaftalen for 2018 er lavere end de forudsætninger om budget 2018, der lå til grund i vedtaget budget Det bør i den sammenhæng bemærkes, at nedjusteringen af budgetrammerne ikke påvirker købekraften og er dermed ikke med til at påvirke serviceniveauet. Ved fremlæggelse af budgetforslag foreslår forvaltningen, at driftsbudgettet korrigeres yderligere, som det fremgår af nedestående tabel. Samlede ændringer Politiske beslutninger Administrative forslag til budgetændringer Ny lovgivning Demografi Øvrige ændringer I alt - netto Den samlede opskrivning af budgetrammerne udgør 30,1 mio. kr. i 2018 stigende til 40,6 mio. kr. i

8 I 2018 giver politiske beslutninger anledning til en opskrivning af driftsrammen på 9,2 mio. kr. Herunder blandt andet en videreførelse af driftsrammen til udgifter til ekstern aktør på 4,4 mio. kr. samt et mobilt servicehus svarende til 0,5 mio. kr. på beskæftigelsesområdet, læreraftalen på skoleområdet på 1,3 mio. kr. og puljen til finansiering af intentionerne i det to-årige budgetforlig på 1,0 mio. kr. De økonomiske konsekvenser for kommunens driftsudgifter som følge af økonomiaftalen for 2018 dækker blandt andet konsekvenserne af ny lovgivning. Udvalgenes budgetrammer foreslås løftet med 11,9 mio. kr. som følge heraf. I 2018 er tilpasningen af udgifterne på sundhedsområdet på 8,1 mio. kr. foreslået i forlængelse af, at der er indført en ny afregningsmodel for borgere, der kommer på sygehus. Furesø Kommune har en demografisk sammensætning der betyder, at ændringerne i afregningsmodellen giver merudgifter som følge af afregninger med regionerne. Samtidigt er der forudsat et højere aktivitetsniveau i 2018 sammenlignet med Løftet af budgetrammen på 8,1 mio. kr. modsvares af et øget statstilskud i Der ventes merudgifter til privat hjemmepleje (frit valg) på baggrund af det gennemførte udbud i De højere udgifter ventes at udgøre i alt 3 mio. kr. årligt, som følge af højere afregningspriser i de indkomne tilbud. Øvrige korrektioner som følge af ny lovgivning medfører et løft i driftsrammen på 0,8 mio. kr. (netto). Furesø Kommune er vokset i antal vi er den kommune i hele landet, der er vokset mest fra 2015 til Furesø er en attraktiv bosætningskommune, der tiltrækker børnefamilier eller borgere der snart får børn. Budgetrammerne på dagtilbuds- og skoleområdet er i fuldt omfang tilpasset som følge af demografi i perioden Det betyder at budgetrammen til skole-, dagtilbud og FFO er løftet med 4,7 mio. kr. i 2018 stigende til 21,4 mio. kr. i 2021 og frem i alt ca. 45 mio. kr. Endeligt er der en række øvrige korrektioner, der har en mere teknisk karakter og som samlet set er med til at opjustere driftsbudgettet i 2018 med 3,0 mio. kr. (netto). Det dækker blandt andet over en opjustering af budgettet til det specialiserede voksenområde med 4,8 mio. kr. i 2018 stigende til 7,1 mio. kr. i Der henvises til bilag 3 i budgetsagen for en mere detaljeret oversigt. 6 Omstillingsplaner på Social- og Sundheds samt Beskæftigelsesområdet I løbet af 2016 blev der konstateret en række budgetudfordringer på store velfærdsområder jf. budgetopfølgning I, II, III Udfordringerne har varierende karakter såvel økonomisk som styringsmæssigt. Samtidigt giver det toårige budgetforlig tid til og mulighed for at analysere og udvikle de store velfærdsområder. På baggrund heraf har aftaleparterne besluttet, at der gennemføres tre større omstillingsplaner på ældre-, beskæftigelses- og voksenhandicapområdet. Planerne har til formål, at der skal sikres en balance mellem det besluttede budget og aktivitetsniveauet både på kort og langt sigt. Omstillingsplanerne består desuden af en tids- og aktivitetsplan således, at der fremadrettet kan ske en tæt opfølgning på økonomi, aktivitet og fremdrift inden for de 3 områder. Opfølgning på omstillingsplaner vil løbende i 2017 blive forelagt såvel de relevante fagudvalg, samt Økonomiudvalget og Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. I øvrigt henvises til: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets møde den 6. juni

9 Orientering: Status på Omstillingsplan Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. marts 2017 Orientering: Omstillingsplan for det specialiserede voksenområde og Orientering: Omstillingsplan og faglig strategi for ældreområdet Det skal i den forbindelse yderligere bemærkes, at forvaltningen sideløbende med arbejdet med omstillingsplaner samt de ordinære budgetopfølgninger i 2017, administrativt arbejder med tæt opfølgning på samtlige budgetområder på månedlig basis. Dette sker fx gennem afholdelse af månedlige statusmøder mellem Fagdirektør, Centerchef, budgetchef og de økonomikonsulenter, der er tilknyttet det pågældende fagområde. 7 Budgetanalyser Den toårige budgetaftale giver tid til og mulighed for at analysere og udvikle de store velfærdsområder jf. afsnit 4. Derfor har forvaltningen i 2017 udarbejdet et større antal budgetanalyser, som er forelagt på relevante fagudvalg juni 2017 (ØU maj 2017). Byrådet har afholdt en temadrøftelse om budgetanalyserne den 28. juni Budgetanalysernes primære formål er at skabe gennemsigtighed indenfor de pågældende budgetområder, således at politikernes muligheder for at kunne prioritere på tværs af politikområderne forbedres. Budgetanalyserne belyser, hvilke forhold der er udgiftsdrivende på de respektive områder, således at analyserne samlet set kan være med til at sikre transparens på områderne og forbedre styringen fra 2018 og frem. De udvalgte budgetområder er følgende: Dagtilbud Skoleområdet Specialundervisning Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning Tandpleje Sundhedspleje Det specialiserede børneområde Det specialiserede voksenområde - opdelt i følgende områder: Samlet introduktion til voksenhandicapområdet Bistand til borgere i eget hjem Botilbud BPA-ordninger (Borgerstyret Personlig Assistance) Klub- og dagtilbud Misbrugsbehandling, krisecentre og herberger STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) Ældre og Sundhed - opdelt i følgende områder: Samlet introduktion til Ældre- og Sundhedsområdet Træning og rehabilitering Hjemmeplejen Plejecentre 7

10 Jobcenter - beskæftigelsesområdet Natur, Miljø, Transport og Infrastruktur Driftsenheden Kommunale ejendomme Kultur Folkeoplysning Idræt og Fritid Administrationen IT-området Budgetanalyserne ligger endvidere på kommunens hjemmeside og indgår sammen med øvrigt materiale i det videre arbejde med budget 2018 og frem. Analyserne blev behandlet i fagudvalgene i juni 2017 og forelagt samlet overfor Byrådet på Byrådets temadrøftelse 28. juni Analyserne viser, at der inden for de respektive fagområder er muligheder for udvikling og prioriteringer på en række områder. Ligeledes er der i samarbejdsfladerne mellem de forskellige fagområder gode muligheder for mere optimale synergier og samarbejder. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet en oversigt over de budgetanalyser, hvor der oplagt er behov for et mere intensivt samarbejde eller opgaveudredning mellem fagområder. Analyserne er beskrevet nærmere i sagens bilag 7. Det foreslås på den baggrund, at der i perioden indregnes et effektiviserings- og besparelsespotentiale på 5 mio. kr., 10 mio. kr. og 15 mio. kr., der skal realiseres ved at implementere anbefalingerne i budgetanalyserne. Dette vil give et råderum, der kan anvendes til investeringer med henblik på at sikre en endnu bedre og mere effektiv drift af kommunen. De økonomiske konsekvenser som følge heraf indgår i budgetforslag Der henvises til budgetsagens bilag 7 for en nærmere uddybning. 8 Indtægter fra skat, tilskud og udligning I dette afsnit redegøres for budgettering af Furesø Kommunes indtægter fra skat, tilskud- og udligning for , som indgår i forvaltningens budgetforslag til budgettets 1. behandling d. 7. september 2017 i Byrådet. Det bør bemærkes, at afsnittet er af teknisk karakter, og giver en nærmere gennemgang af indtægterne fra skat, tilskud- og udligning. Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) 3. Selskabsskat 4. Anden skat pålignet visse indkomster Furesø Kommunes tilskuds- og udligningsbeløb kommer fra: Landsudligning - udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter (kaldet strukturelt over- eller underskud) Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter (kaldet strukturelt over- eller underskud) samt overudligning Bloktilskud (statstilskud) - fordeles efter indbyggertal Særligt finansieringsbidrag til styrkelse af kommunernes likviditet 8

11 Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner i hovedstadsområdet Kompensation som følge af tab i forbindelse med refusionsreformen og tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet Udviklingsbidrag til regionerne Særlige tilskuds- og udligningsordninger o Beskæftigelsestilskud o Skattepulje 2014, 2015, 2016 og 2017 o Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer o Tilskud til akutfunktioner i hjemmeplejen o Tilskud til et generelt løft af ældreplejen og styrket kvalitet i ældreplejen o Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud o Tilskud vedr. flygtninge o Udligning af selskabsskat Til sidst i afsnittet fremgår et samlet regneark med hele kommunens indtægtsside. 8.1 Indtægter fra skat I nedenstående tabel 1 ses fordelingen af kommunens skatteindtægter på i alt 2,6 mia. kr. i Tabel 8.1: Oversigt over skatteindtægter (1.000 kr.) B2018 Statsgaranti BO 2019 BO 2020 BO 2021 Indkomstskatter Grundskyld Dækningsafgift m.v Selskabskatter Anden skat I alt skatter Skatteprovenuet, som er vist i tabel 1, er beregnet ud fra skattesatserne som vist i tabel 2 nedenfor. Tabel 8.2: Skattesatserne i budget Personskatten i % 24,8 Grundskyldspromillen i 21,5 Dækningsafgift på erhvervsejendomme i 5,5 Dækningsafgift af erhvervsejendomme kan højst opkræves med en promille på 10,0, mens loftet for grundskyldspromillen udgør 34,0 promille. I økonomiaftalen for 2018 indgår en aftale om, at nogle kommuner skal have mulighed for at sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. Endvidere indgår det i aftalen, at kommunerne samlet set skal sænke skatten svarende til et provenu på 250 mio. kr. Der er derfor i 2018 etableret en kompensationsordning for de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2018, 50 pct. i 2019 og 2020 og 25 pct. i

12 I modsætning til tidligere år, omfatter kompensationen udelukkende nedsættelse af indkomstskatten. Kommunen kompenseres derfor ikke for den nedsættelse af dækningsafgiften, der er vedtaget for 2018 i den to-årige budgetaftale, der gælder for 2017 og Som det fremgår af tabel 1 forventes kommunen, ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2018 på 2,629 mia. kr. 1. Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af provenuet fra personskatterne, som udgør ca. 88 pct. af de samlede skatteindtægter. Følgende forudsætninger ligger til grund for budgettering af personskatteindtægterne i budgetforslaget: I budgetforslag 2018 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og dertil knyttede tilskudsog udligningsbeløb anvendt. Beregning af udskrivningsgrundlaget er vist i tabel 3. Forvaltningen vil frem mod 2. behandlingen af budget vurdere de forventede gevinster eller tab ved et eventuelt valg af selvbudgettering, samt de forventede afregninger som følge af valg af selvbudgettering i 2016 og Et beslutningsoplæg herom vil dermed indgå i Økonomiudvalgets og Byrådets 2. behandling af budgettet. I 2018 er det forudsat at personskatten i Furesø Kommune opkræves med en udskrivningsprocent på 24,8 jf. tabel 2. Tabel 8.3: Beregning af udskrivningsgrundlaget for 2018 (1.000 kr.) Indkomstskat vedr pr. maj Korrektioner som følge af ændringer i skattelovgivningen -689 Korrigeret provenu af indkomstskat Korrigeret udskrivningsgrundlag for Opskrivningsprocent for ,5 % Beregnet udskrivningsgrundlag for Udskrivningsprocent for peronskatter (Furesø Kommune) 24,8 % Forventet provenu af personskatter For overslagsårene er anvendt selvbudgettering, hvor grundlaget for beregningen er: KL s skøn for udskrivningsgrundlaget i Furesø Kommune For indbyggertallet er der taget udgangspunktet i den vedtagne befolkningsprognose fra marts Udviklingen i indbyggertallet fra danner dermed grundlaget for beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene i budgetoverslagsårene. Befolkningstallene der ligger til grund for indtægtssiden er vist i tabel 4. 10

13 Tabel 8.4: Befolkningsprognose anvendt til budgettering af indtægter fra skat, tilskud- og udligning Den vedtagne prognose fra marts Skøn på udviklingen i prognosen i % 0,79 0,72 1,24 1,71 Statsgaranti for Budgetforudsætning i budget Opjustering* *Forskellen på de 109 borgere er et udtryk for at betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2018 netop er 109 borgere højere end forventningerne i kommunens egen befolkningsprognose I tabel 5 ses den skønnede udvikling i udskrivningsgrundlaget som forudsat i vedtaget budget , samt den forventede udvikling i udskrivningsgrundlaget i KL s beregning af udskrivningsgrundlaget, som er lagt til grund for budget jf. tabel 5. Tabel 8.5: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget (Mio. kr.) Budget , , , , Skøn fra det vedtagne budget , , , ,0 Ændring -17,4-15,6 38,4 80,5 Udskrivningsgrundlaget i budgetoplægget for 2018 er statsgarantien. I det vedtagne budget 2017 er udskrivningsgrundlaget i 2018 beregnet på baggrund af selvbudgettering. Tabel 5 viser at udskrivningsgrundlaget, der lå til grund for budget 2018 i vedtaget budget 2017 ligger 15,6 mio. kr. under statsgarantien for Budgetoverslagsårene er baseret på de selvbudgetterede skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget, som ligger højere end forudsat i vedtaget budget I tabel 6 ses ændringen af provenuet fra personskatterne for , hvor provenuet for 2018 er beregnet på baggrund af statsgarantien og budgetårene på baggrund af eget skøn på udviklingen. Tabellen viser, at kommunen i 2018 vil få et mindre provenu af personskatterne på 2,4 mio. kr. i forhold til forventningen i budget for budget Tabel 8.6: Ændring i provenu - personskatter (Mio. kr.) Budgetforslag , , , ,6 Skøn fra det vedtagne budget , , ,4 Ændring (-=merindtægt) 2,4-9,2-19,6 På s. 18 er vist en detaljeret sammenligning mellem vedtaget budget 2017 og budgetforslag 2018 fordelt på henholdsvis skatter, samt tilskud- og udligning. Hovedtendenserne er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 8.7: Sammenligning af det samlede indtægtsbudget i vedtaget budget 2017 og budgetforslag 2017 (1.000 kr.) Budgetforslag 2018 Tilskud og udligning Skatter ) Nettoindtægt

14 (1.000 kr.) Det vedtagne budget for 2017 Tilskud og udligning Skatter ) Nettoindtægt =(1-2) Ændring Sammenlignes det fremlagte budgetforslag 2018 med vedtaget budget 2017 er der tale om en samlet forbedring i indtægter fra skat, tilskud- og udligning på 20,5 mio. kr. i 2018, samt en nedjustering af indtægterne på 11,4 mio. kr samt 10,6 mio. kr. i Der er enkelte store afvigelser mellem budgetforslag for 2018 og det vedtagne budget for 2017 i henholdsvis opadgående og nedadgående retning, som navnlig skyldes følgende forhold: Ændringer i befolkningen og sammensætningen heraf Ændring af vækstskøn Regulering af puljen til fordeling af statstilskud Bidrag til landudligningen opdatering af sociale kriterier Ændringer i budgetgarantien Selskabsskatteafregning Videreførelse af likviditetstilskud Tabel 8.8: Betalingskommunefolketal anvendt til beregning af tilskud og udligning Skøn i budgetoplægget for 2018 (statsgaranti) Det vedtagne budget for 2017 for budgetoverslagsår Ændring 90 Eget skøn på folketal 2018 (befolkningsprognose 2017) Forskel i forhold til statsgarantien Betalingskommunefolketallet for 2017 er fra statsgarantien Betalingskommunefolketallet svarende til borgere anvendes i statsgarantien, som indtægterne i budget 2018 er baseret på. I budgetoverslagsårene er egne skøn for betalingskommunefolketal anvendt, svarende til det forventede folketal i kommunens befolkningsprognose for 2018 og frem Det er Danmarks Statistik, der beregner folketallet, der ligger til grund for statsgarantien. Ved selvbudgettering er det kommunens eget skøn på befolkningen, der skal anvendes i budgetteringen af skat, tilskuds- og udligningsbeløbene for I budgetforslag 2018 ligger kommunens eget skøn for betalingskommunefolketallet for borgere lavere end statsgarantien Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge at budgettere med statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning, eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. Forvaltningen vil frem mod 2. behandlingen af budget i Økonomiudvalget og Byrådet fremlægge et beslutningsoplæg om fordele og ulemper ved valg af hhv. statsgaranti og selvbudgette- 12

15 ring. Vurderingen vil bero på Finansministeriets økonomiske redegørelse, der offentliggøres ultimo august, samt KL s opdaterede tilskudsmodel som offentliggøres primo september Grundskyld og anden skat på fast ejendom 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober I budgetforslaget er forudsat: 1. En grundskyldspromille på 21,5 Grundskyld af produktionsjord på 6,7 promille. 2. Der forudsættes opkrævet en uændret dækningsafgift på 10,750 promille af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. 3. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, på uændret 8,75 promille. 4. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift på 5,5 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. 2.2 Kommunal grundskyld Det samlede provenu for grundskyld udgør 280,4 mio. kr. i 2018 for boliger og produktionsjord. Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld er statsgarantien for 2018, som beregnes ud fra de samlede grundværdier i ejendomsskatteregisteret (ESR) pr. juni 2017 fremskrevet med reguleringen af grundværdiloftet jf. nedenfor. I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Folketingets Finansudvalg for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grundværdien, der skal betales skat af. Idet reguleringsprocenten gør, at lofterne for en stigende andel af kommunens ejendomme overstiger de reelle grundværdier, overgår en stigende andel af grundejerne til at blive beskattet af de reelle grundværdier. Det betyder, at væksten i kommunens provenu fra grundskyld vil blive lavere end selve reguleringsprocenten. Der er gennem en periode foretaget tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet grundskyld i sager om fradrag for forbedringer. Der indkommer stadigvæk klager fra grundejere i disse sager. Derfor er der afsat et puljebeløb på 3,0 mio. kr. i 2018 samt 1,5 mio. kr. i årene til imødegåelse af mulige fremtidige tilbagebetalinger. Tilbagebetalingerne påvirker ligeledes udviklingen i grundværdierne i takt med at disse registreres i ESR. Herudover indgår i Finansloven for 2017, at grundværdierne i 2017 fastfryses på 2016 niveau. Effekten heraf er indregnet i provenuet fra grundskyld. Kommunerne kompenseres tilsvarende med et løft i statstilskuddet. Den 2. maj 2017 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en boligaftale, der har betydning for kommunernes opkrævning af grundskyld, fastsættelse af grundskyldspromiller samt opkrævningsopgaven. Aftalen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunens pro- 13

16 venu fra grundskyld i De økonomiske konsekvenser i årene 2019 og frem kendes ikke på nuværende tidspunkt. Forvaltningen har derfor i overensstemmelse med KL s anbefalinger - budgetteret provenuet fra grundskyld med den af KL skønnede fremskrivningsprocent i budgetoverslagsårene. Bloktilskuddet til kommunerne, og dermed Furesø Kommunes statstilskud er ligeledes budgetlagt i overensstemmelse hermed. I tabel 9 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld. Tabel 8.9: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld Boliger (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent Regnskab Statsgaranti 5,3 5,4 5,5 Pulje til tilbagebetalinger Provenu inkl. pulje til tilbagebetalinger Produktionsjord (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent Statsgaranti 0,0 0,0 0,0 Provenu Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 80 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. Beregningsgrundlaget for forretningsejendomme er opgjort til 1,976 mia. kr. i budget Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 13,6 mio. kr. i Dækningsafgiften på forretningsejendomme er gradvist blevet sænket i budgetperioden fra 10,0 til 6,0 promille, hvilket gør det mere attraktivt for virksomhederne at være i Furesø Kommune. Nedsættelsen skal ses i sammenhæng med det tætte samarbejde, som Furesø Kommune har med det lokale erhvervsliv, som forpligter sig til, via Jobcentret at skabe flere ordinære job, løntilskudsjob, virksomhedspraktikker mv. til kommunens ledige, herunder til flygtninge. Der lægges også i budget 2018 op til en udvidelse af samarbejdet. I budgetforslaget indgår nedsættelsen af dækningsafgiftspromillen til 5,5 promille som forudsat i den to-årige budgetaftale for Selskabsskat Selskabsskatterne for 2018 er beregnet og udmeldt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2016 (vedrørende indkomståret 2015 og tidligere år). Furesø Kommune modtager i 2018 en skatteindtægt på 29,0 mio. kr. Selskabsskatterne er i budgetoverslagsårene fremskrevet med KL s forventninger til stigningen i det kommunale selskabsskatteprovenu på landsplan i Anden skat pålignet visse indkomster I 2018 forventes en skatteindtægt på 3,9 mio. kr. Provenuet består af provenuet fra dødsbobeskatning på 3,4 mio. kr. og forskerskat på 1,5 mio. kr. i

17 8.2 - Indtægter fra tilskud- og udligning Tabel 1 viser tilskuds- og udligningsbeløbene, der i budget er beregnet på baggrund af statsgarantien for 2018 KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget, opgørelsen af kommunernes bloktilskud i budgetoverslagsårene og kommunens eget skøn for befolkningsudviklingen. Tabel 1: Tilskud og udligning =tilsvar -=tilskud BF 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Udligning Landsudligning Hovedstadsudligningen Udligning som følge af selvbudgettering Overudligning Udligning selskabsskat Tilskud sfa. akutfunktioner Udlændinge Udligning tilskud Udligning - tilsvar Statstilskud Ordinært Betinget vedrørende service Betinget vedrørende anlæg Særlige tilskud og tilsvar Tilsvar - kommuner med økonomiske vansk Tilskud på daginstitutionsområdet Ældreområdet, generelt løft Ældreområdet, styrket kvalitet Finansieringsbidrag Beskæftigelsestilskud Kompensation sfa. tab på refusionsreform Udviklingsbidrag til regionerne I alt tilskud og udligning (excl. særtilskud/skattekomp) Særtilskud Kompensation fra skattepuljen (2015) Kompensation fra skattepuljen (2016) Kompensation fra skattepuljen (2017) I alt tilskud og udligning (inkl. særtilskud/skattekomp) Nedenfor gennemgås de tilskuds- og udligningsbeløb, der ligger til grund for budget Furesø Kommunes udligningsbeløb Furesø Kommunes samlede udligningsbidrag (lands- og hovedstadsudligning og overudligning) udgør 269,2 mio. kr. i 2018 jf. tabel 1., hvoraf 140,6 mio. kr. er landsudligning, 122,0 mio. kr. er hovedstadsudligning og endeligt 6,7 mio. kr. som er overudligningsbidrag. I forhold til vedtaget budget 2017 er der tale om væsentlige ændringer i kommunens bidrag til de tre udligningsordninger i 2018 og overslagsårene. Kommunen bidrager med knap 32 mio. kr. mindre til 15

18 udligning i 2018 end oprindeligt budgetteret. Det gælder særligt bidrag til landsudligningen, hvilket skyldes en opdatering af data, der beregner den enkelte kommunes sociale udgiftsbehov. Dels er data blevet mere aktuelle på grund af metodeskifte og dels er kommunens sociale udgiftsbehov steget relativt i forhold til andre kommuner pga. en væsentlig stigning i antallet af borgere med lav uddannelse og enlige forsørgere. Dette betyder isoleret set, at bidraget til landudligningen er op mod 27 mio. kr. lavere end forventet. Dette påvirker ligeledes bidraget til hovedstadsudligningen, men dog i mindre omfang. Samtidigt betyder den høje vækst i befolkningen i 2015 og 2016, at kommunens beregnede udgiftsbehov bliver større mens det beregnede beskatningsgrundlag bliver mindre. Det betyder samlet set, at kommunens strukturelle overskud bliver mindre. Bidraget til landudligningen falder som følge heraf. 1.2 Statstilskud og tilskud til styrket likviditet Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansieringen af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med et højt strukturelt underskud. Den resterende del af tilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Det samlede statstilskud er sammensat af et ordinært beløb på 17,9 mio. kr. og et betinget statstilskud vedrørende serviceudgifter på 21,1 mio. kr. Det betingede statstilskud svarer til Furesø Kommunes andel af de 3 mia. kr. af balancetilskuddet, som Finansministeren ved lov gjorde betinget af, at kommunerne overholder servicerammen i 2018 i overensstemmelse med økonomiaftalen. Endeligt er 1 mia. af bloktilskuddet gjort betinget af, at kommunerne under et overholder det aftalte anlægsniveau i budgetterne for Furesø Kommunes andel af det betingede bloktilskud vedr. anlæg udgør 7,1 mio. kr. I Økonomiaftalen for 2018 er der ligesom tidligere år, afsat et ekstraordinært finansieringstilskud svarende til et løft af bloktilskuddet på 3,5 mia. kr. samlet set, hvoraf 1,5 mia. kr. fordeles efter kommunernes andel af folketallet, mens den 2,0 mia. kr. fordeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet til de kommuner, der har den relativt laveste likviditet. Furesø Kommunes andel af de 1,5 mia. kr. udgør 10,6 mio. kr. Furesø Kommune er ikke kommet i betragtning i forbindelse med fordelingen af de 2,0 mia. kr. I vedtaget budget 2017 havde Furesø Kommune ikke budgetteret med et finansieringstilskud i budgetoverslagsårene. Finansieringstilskuddet indgår derfor mod forventning i budget 2018 og forbedrer dermed budgetbalancen isoleret set i Forvaltningen vurderer ikke, at finansieringstilskuddet bliver videreført i 2019 og frem. Derfor indgår finansieringstilskuddet ikke i budgetoverslagsårene i budgetforslag Udligning af selskabsskat Det kommunale provenu fra selskabsskat indgår i en særskilt udligningsordning. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet fra selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af denne forskel. Omvendt skal kommunerne bidrage til udligningsordningen, hvis provenuet af selskabsskat er højere end landsgennemsnittet. Furesø Kommunes provenu af selskabsskat vedrørende 2015, som indgår i budget 2018, er udmeldt af 16

19 Økonomi- og Indenrigsministeriet. Provenuet er på 29,0 mio. kr. Kommunens provenu fra selskabsskat ligger under landsgennemsnittet hvilket betyder, at kommunen modtager 11,9 mio. kr. i udligning ved. selskabsskat i 2018 jf. tabel Udligning vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I denne særskilte udligningsordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter m.v. til udlændinge i forhold til kommunens folketal. Furesø Kommune bidrager med 34,1 mio. kr. til ordningen men modtager omvendt 38,1 mio. kr. fra ordningen, svarende til 4,0 mio. kr. (netto) i 2018 jf. tabel 1. Tabel 4: Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande 2018 Tilskudsbeløb i kr. Tilskud pr. udlænding Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding Yderligere tilskud pr årig udlænding Kilde: Kommunal udligning 2018 fra juli Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer. Furesø Kommune bidrager i 2018 med 5,1 mio. kr. til denne pulje (tilsvar). I 2018 udgør den samlede tilskudspulje 226,0 mio. kr. Samtidig modtager kommunen årligt et særtilskud fra denne pulje, der i henhold til Sammenlægningsaftalen blev fastsat til 50 mio. kr. årligt frem til Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet og udgør 73,8 mio. kr. i I foråret 2011 blev aftalen genforhandlet, den såkaldte Furesøaftale, hvor statstilskuddet blev forhøjet med 250 mio. kr. Dette forhøjede statstilskud vil blive udbetalt til kommunen i aftalte rater fra 2022 og frem. I 2016 indgik Furesø Kommune en aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at omlægge kommunens Statslån finansieret i Kommunekredit til et ordinært obligationslån. Dette giver en årlig besparelse på 13,5 mio. kr. Et led i aftalen er, at 25 % af besparelsen skal modregnes i det statstilskud på 250 mio. kr. der udbetales fra 2022 og frem. De nærmere vilkår for udbetalingen af statstilskuddet fra 2022 vil blive afklaret i forbindelse med budget Skattepulje Ligesom i aftalen for 2017 er der i økonomiaftalen for 2018 afsat en pulje, der kompenserer kommunerne for deres provenutab ved skattenedsættelser. Puljen udgør 450 mio. kr. i Tildeling af skattekompensationen er uændret i forhold til 2017, hvilket vil sige, at 75 pct. af provenutabet i 2018 og 50 pct. i 2019 og 2020 samt 25 pct. i I modsætning til tidligere år gælder kompensationsordningen udelukkende nedsættelser af indkomstskat. Furesø Kommune modtager således ikke kompensation for nedsættelse af dækningsafgiften i Dette er indarbejdet i forvaltningens budgetforslag. Furesø Kommune har sænket såvel indkomstskat, grundskyld og dækningsafgifter i budget 2013, 2014, 2015, 2016 og De respektive kompensationer udfases over årene og udgør samlet set i budget ,0 mio. kr. og er helt udfaset i 2020, jf. tabel 1 ovenfor. Samtidigt er der mulighed for at kommunerne samlet set sætter skatterne på, svarende til et provenu på 200 mio. kr. uden at blive sanktioneret. Dette kræver imidlertid en godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 17

20 Samlet set skal kommunerne under et derfor nedsætte skatterne med 250 mio. kr. netto for at leve op til forudsætningerne i økonomiaftalen for Beskæftigelsestilskud Med virkning fra den 1. august 2009 er beskæftigelsessystemet omlagt til et enstrenget kommunalt system. Beskæftigelsestilbuddet for 2018 består af: Et grundtilskud, som udgør den enkelte kommunes endelige beskæftigelsestilskud for 2016 korrigeret for lovændringer og pris- og lønudviklingen. Et merudgiftsbehov opgjort som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede samlede kommunale udgifter for tilskudsåret. Furesø Kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet i 2018 er på 47,1 mio. kr. og fastsat ud fra, at der var 385 helårsmodtagere af dagpenge i 2016 og forventes 355 helårsmodtagere i Tilskud vedrørende ældreområdet Kommunen modtager i 2018 et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen på 5,6 mio. kr. samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 7,5 mio. kr. svarende til 13,1 mio. kr. jf. tabel Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der fastsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet der i 2018 udgør 544,5 mio. kr. fordeles ud fra antallet af 0 5 årige børn i kommunen pr. 1. januar i budgetåret. Furesø Kommune modtager et tilskud på 4,3 mio. kr. i Kompensation vedr. refusionsreform og tilpasningerne i tilskud- og udligningssystemet De samlede effekter af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet samt de afledte tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet er beskrevet i et supplerende notat til korrektioner til budget 2016 jf. ØU d. 26. august Idet den samlede effekt af både refusionsreformen og tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet maksimalt må udløse et tab for den enkelte kommune svarende til 0,01 % af beskatningsgrundlaget eller højst 10,0 mio. kr. i 2016, samt 0,02 % af beskatningsgrundlaget eller højst 20,0 mio. kr. i I 2018 er kompensationsordningen videreført på samme niveau som i 2017, idet tilskuds- og udligningsreformen er udskudt fra 2018 til Idet Furesø Kommune særligt på tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet har et samlet tab på 25,3 mio. kr. modtager kommunen en kompensation på 10,7 mio. kr. i 2016 og 2,3 mio. kr. i 2017 samt 0,4 mio. kr Tilskud til akutfunktioner i hjemmeplejen I forlængelse af finansloven for 2016 er der afsat midler til styrkelse af de kommunale akutfunktioner i Tilskuddet, der i 2017 udgør 744 t. kr., gives til at gennemføre den kapacitetsopbygning mv., der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger til akutfunktionerne om tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr. Primo 2017 udarbejder Sundhedsstyrelsen egentlige kvalitetsstandarder for akutfunktionerne. Standarderne ved øget kravet til akutfunktionerne bevirker, at der afsættes yderligere midler til denne fase II i Tilskuddet udgør derfor 1,032 mio. kr. i Udviklingsbidrag Sundhedsvæsenet Kommunerne yder et udviklingsbidrag til regionerne på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau (133 kr. i 2018-niveau). Bidraget er i 2018 beregnet til 5,5 mio. kr. 18

21 Budgetoversigt BO2018 i VB2017 Statsgaranti 2018 Ændring i.f.h. til VB BO2019 i VB2017 KL's BO 2019 Ændring i.f.h. til VB BO2020 i VB2017 KL's BO 2020 Ændring i.f.h. til VB Nyt BO år KL's BO 2021 Ændring i.f.h. til VB Tilskud og udligning i alt Skatter behandling af budget 2017 ØU 6. oktober Tilskud og udligning Udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Gevinst ved selvbudgettering Overudligning Selskabsskat Statstilskud Almindeligt Betinget Betinget, anlæg Udlændinge Tilskud Tilsvar Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar Tilskud på daginstitutionsområdet Ældreområdet, generelt løft Ældreområdet, styrket kvalitet Tilskud til styrket likviditet Akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tilskud sfa. finanslov Tilskud sfa refusionsreform Udviklingsbidrag til regionerne Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk.l. Særtilskud, Furesøaftalen Komp. fra skattepuljen (2014) Komp. fra skattepuljen (2015) Komp. fra skattepuljen (2016) Komp. fra skattepuljen (2017) Komp. fra skattepuljen (2018) Beskæftigelsestilskud Skatter Personskatter Forskudsbeløb Forskudsbeløb sfa. selvbudgettering Selskabsskat Anden skat på visse indkomster 0 Andel af bruttosk. efter pgf. 48 i kildesk.loven Kommunens andel af skat af dødsboer Grundskatter 0 Beregnet provenu Pulje til mulige omvurderinger Nedsættelse ad dækningsafgift (2017) Nedsættelse ad dækningsafgift (2018) Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb

22 Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene i hhv. statsgarantien og ved selvbudgettering. Tabel 1: Beregning af udligning Opgørelse af Furesø Kommunes beskatningsgrundlag 2018 Selvbudgettering * Statsgaranti A.01 Indkomstskat A.02 Udskrivningsprocent 2018 A.03 Udskrivningsgrundlag 2018 (pkt. A.01/A.02) A.04a Grundværdier vedr. øvrige ejendomme A.04b 10,5 % af grundværdier vedr. øvrige ejendomme (jf. A.04a) A.05a Grundværdier vedr. produktionsjord A.05b 2,8 % af grundværdier vedr. produktionsjord (jf. A.05a) A.06 Beskatningsgrundlag 2018 A.07 Folketal , A.08 Beskatningsgrundlag 260,134 Opgørelse af bidrag til Landsudligning 2018 B.01 Beskatningsgrundlag pr. indb. 260,134 B.02 Faktisk beskatningsniveau ,249 B.03 Beregnet skatteindtægt B.01 x B.02 66,765 B.04 Udgiftsbehov pr. indbygger 59,149 B.05 Strukturelt overskud (pkt. B.04 - B.03) -5,616 B.06 Udligningsniveau 0,61 B.07 Kommunens folketal B.08 Beregnet udligningsbeløb (B.05 x B.06 x B.07) B Afrundet udligningsbeløb Opgørelse af bidrag til Hovedstadsudligning 2018 C.01 Beskatningsgrundlag pr. indb. 260,134 C.02 Gennemsnitligt beskatningsniveau ,280 C.03 Beregnet skatteindtægt C.01 x C.02 72,808 C.04 Udgiftsbehov pr. indbygger 61,800 C.05 Strukturelt overskud (pkt. C.04 - C.03) -11,008 C.06 Udligningsniveau 0,27 C.07 Kommunens folketal C.08 Beregnet udligningsbeløb (C.05 x C.06 x C.07) C Afrundet udligningsbeløb Opgørelse af statstilskud og finansieringsbidrag for 2018 E.01 Statstilskud (ordinært) i 2018, der fordeles efter folketal E.02 Statstilskud (betinget vedr. service) i 2018, der fordeles efter folketal E.03 Statstilskud (betinget vedr. anlæg) i 2018, der fordeles efter folketal E.04 Bidragspulje til udligningsordn. indv. og efterkommere

23 E.05 Bidragspulje til korrektion vedr. overudlign. i hele landet E.06 Samlet folketal 2018 i hele landet E.07 Kommunens folketal E.08 Kommunens andel af samlet folketal (pkt. E.07/E.06) 0, E.09 Kommunens andel af ordinært statstilskud (E.01 x E.08) E.10 Kommunens andel af betinget statstilskud (service) (E.02 x E.08) E.11 Kommunens andel af betinget statstilskud (service) (E.03 x E.08) E.12 Kommunens bidrag vedr. indv. og efterkommere (E.04 x E.08) F.01 Bidragspulje til korrektion vedr. overudligning i hovedstadsområdet F.02 Samlet folketal 2018 i hovedstadsområdet F.03 Kommunens folketal F.04 Kommunens andel af folketal (pkt. F.03/F.02) 0, F.04 Kommunens korr. vedr. overudlign. hovedstaden (F.01 x F.04) G.01 Bidragspulje (pgf. 19) 2018 vanskeligt stillede kom. i hovedstadsområdet G.03 Samlet beskatningsgrundlag 2018 i hovedstadsområdet G.04 Kommunens beskatningsgrundlag G.05 Kommunens andel af beskatningsgrundlag (pkt. G.04/G.03) 0, G.06 Pgf.19-bidrag til vanskeligt stillede kom. i hovedstadsområdet (G.01 x G.05) * tal vedr. selvbudgettering indgår i beregningsgrundlaget for det forventede provenu ved selvbudgettering og vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet som led i 2. behandlingen af budget

24 9 Befolkningsprognose Forvaltningen udarbejder sammen med firmaet Cowi kommunens befolkningsprognose for 2018 primo marts Befolkningsprognosen blev forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2017, og danner udgangspunkt for flere dele af budget Tabel 2 nedenfor viser befolkningsprognosen for 2017 samt de budgetforudsætninger, der er indarbejdet i vedtaget budget Tabel 2: Befolkningsprognoser og budgetforudsætninger Befolkningsprognose 2017 (pr. marts 2017) På udgiftssiden giver den nye prognose anledning til at regulere de budgetområder, hvor udgiftspresset kan henføres til udviklingen i antal borgere og deres demografiske sammensætning. En helt særlig problemstilling vedrører derfor korrektioner af budgetrammerne, som følge af ændringer i befolkningssammensætningen. Befolkningsprognosen for 2017 viser helt særligt, at der er en stor stigning i tilgangen af børn og unge i daginstitutions- og skolealderen. Dette har givet anledning til væsentlige korrektioner af budgetrammerne på driften og i investeringsprogrammet for Dette er beskrevet særskilt i afsnit 5 og afsnit 14. Befolkningsudviklingen har ligeledes betydning for kommunens indtægter. Dels betaler nye borgere skat, og bidrager dermed til kommunens skatteindtægter og dels påvirker antallet af borgere og deres sociale profil kommunens beregnede udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemet. Den demografiske udvikling er dermed med til at fastlægge kommunens bidrag til landsog hovedstadsudligning. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 8 ovenfor. 21

25 10 Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Den 27. oktober 2016 indgik KL og regeringen en aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for Aftalen er en opfølgning på sommerens økonomiaftale for Her blev KL og regeringen enige om at afskaffe omprioriteringsbidraget samtidig med, at der i stedet oprettes et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP). De økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget indgår i vedtaget budget , idet der i beregningen af indtægterne for 2017 og overslagsår er indregnet, at kommunernes bidrag til omprioritering ikke indgår i opgørelsen af statstilskuddet til kommunerne. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet forventes at frigøre 1 mia. kr. i kommunerne hvert år i perioden Dette svarer til 7,1 mio. kr. årligt i Furesø Kommune. For 2018 er det aftalt at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet videreføres, samtidigt med at der er peget på initiativer, der udmønter 1 mia. kr. i 2018 og frem. Af aftalen fremgår yderligere, at halvdelen af provenuet anvendes til en bred prioritering i den offentlige sektor, hvilket betyder, at bloktilskuddet til kommunerne i 2018 er nedjusteret med 0,5 mia. kr. på landsplan, svarende til 3,5 mio. kr. i Furesø Kommune. For at frigøre Furesø Kommunes andel af de ressourcer, der er forudsat i aftalen har Furesø Kommune allerede igangsat en række initiativer som er vist i tabellen nedenfor. 22

26 23

27 11 Serviceudgifter I den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen udmeldes en samlet vejledende ramme for kommunernes serviceudgifter det pågældende år - også kaldet servicerammen. Udgangspunktet for økonomiaftalen for 2018 er det kommunale udgiftsloft for 2018, således som dette er vedtaget af Folketinget. Det kommunale udgiftsloft i 2018 ligger stort set på niveau med kommunernes budget Baggrunden for, at udgangspunktet ligger tæt på kommunernes budget for 2017, er, at det kommunale udgiftsloft i 2018 fremkommer ved at nedkorrigere udgiftsloftet for 2017 med 0,5 mia. kr. jf. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP), og kommunerne i efteråret 2016 lagde et budget 2017, der ligeledes var 0,5 mia. kr. under den aftalte serviceramme i Især to forhold har afgørende betydning for servicerammen i For det første løftes kommunernes serviceramme med 0,8 mia. kr. i forhold til det vedtagne udgiftsloft for For det andet medfører nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2017, at udgangspunktet for serviceudgifterne i 2018 skal nedjusteres med -0,7 mia. kr. De nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2017 ændrer ikke på forholdet mellem de aftalte niveauet i 2017 og 2018, da nedjusteringen påvirker begge år. Servicerammen aftales for kommunerne under ét. Der aftales således ikke en serviceramme for den enkelte kommune. Det kræver lokale overvejelser at omsætte den overordnede økonomiske ramme til den enkelte kommune. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet i 2018 må naturligvis tage afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation samt kommunens valg af serviceniveau. Definition af serviceudgifter: De samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Beregning af serviceramme KL har udarbejdet en beregningsmetode til opgørelse af servicerammen for den enkelte kommune. Samtidig har KL udmeldt en vejledende serviceramme for den enkelte kommune (Kommunalstatistiske meddelelser G. 1-12). Denne ramme er ikke bindende. Serviceudgifter 2018 I 2018 er den beregnede serviceramme for Furesø Kommune opgjort til 1.912,3 mio. kr. I det foreliggende budgetforslag for 2018 er serviceudgifterne inkl. ændringer opgjort til 1.920,8 mio. kr. Serviceudgifterne ligger dermed 8,4 mio. kr. over den beregnede ramme. Dette er dog under 24

28 forudsætning af, at forslag til korrektioner, der er indarbejdet i forvaltningen budgetforslag vedtages. Tabel 1 Opgørelse af ramme Mio kr. Vejledende serviceudgiftsramme jf. KL's udmelding (G. 1.12) Budget 2018 Serviceudgifter 1.898,7 Ændringer 22,0 Serviceudgifter i alt 1.912, ,7 Overskridelse i forhold til vejledende serviceudgiftsramme 8,4 Nedenfor er vist udviklingen i Furesø Kommunes serviceudgifter opgjort på oprindeligt budget og regnskab i forhold til den udmeldte serviceramme fra KL i perioden Figur 1 Udviklingen i serviceudgifter Mio. kr. / 2018-priser Udviklingen i serviceudgifter Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Furesø - Beregnet serviceramme KL Furesø - Oprindeligt budget Furesø - Regnskab /budget Sanktioner: Kommunernes budgetterede serviceudgifter er, som i de senere år, underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. 25

29 En eventuel regnskabssanktion i 2018 udmåles i forhold til de samlede kommunale budgetter for service. Sanktionen er delt i en individuel del (60 pct.), som betales af de kommuner, som har overskredet det oprindelige budget samt en kollektiv del (40 pct.). Bemærkninger til udviklingen i serviceudgifter: I 2012 blev servicerammen hævet i forhold til 2011, da der skete en omlægning af kommunernes udgifter til sundhed. Grundbidraget blev fjernet, mens med-finansieringsudgifterne steg tilsvarende. Samtidig udgik indtægterne fra den centrale refusionsordning i opgørelsen af servicerammen, hvilket hævede den samlede ramme. På landsplan blev den samlede ramme hævet med 9,3 mia. kr. Faldet i servicerammen for 2013 i forhold til 2012 skyldes, at kommunens udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering (sundhedsområdet) fra 2013 ikke indgår i beregningen af servicerammen. På landsplan blev servicerammen for 2013 sænket med 8,9 mia. kr. 12 Pris- og lønfremskrivning Den kommunale pris- og lønudvikling der ligger til grund for kommunens budget følger KLs budgetvejledning for Lavere pris- og lønskøn Pris- og lønskønnene for 2017 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn fra marts Faldet i lønskønnet skyldes en lavere udmøntning fra privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 end forventet. Den lavere udmøntning skyldes dels, at den private lønudvikling er blevet lavere end forventet, dels at den kommunale lønudvikling har været højere end forventet. Det er primært prisudviklingen for øvrige tjeneste ydelser, der har bidraget til den lavere prisudvikling. Det lavere skøn for prisudviklingen for øvrige tjenesteydelser kan bl.a. henføres til en svagere prisudvikling i anden halvdel af Lavere pris- og lønskøn Der er på lønsiden et markant fald i skønnet fra 2,50 pct. til 1,52 pct. Faldet i lønskønnet i forhold til marts-skønnet skyldes for 0,32 pct.points vedkommende udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1/ på -0,60 pct., der var skønnet til -0,17 pct. i marts. Udmøntningen har 9 måneders mereffekt i 2018 i forhold til Resten af faldet i lønskønnet for skyldes bl.a., at der i forbindelse med økonomiaftalen er taget højde for, at den kommunale lønudvikling målt siden 2008 ligger noget højere end den private. Lidt højere pris- og løn skøn i overslagsårene I overslagsårene er KL's skøn for pris- og lønudviklingen 2,5 pct. Det er et løft på 0,1 pct.point i forhold til skønnene i marts Skønnet for prisudviklingen på 2,16 pct. er lidt højere end i marts, og for lønudviklingen er der med 2,6 pct. tale om et løft på 0,1 pct. Det nye lønskøn tager afsæt i skønnet for den private sektors lønudvikling i 2018 på 2,8 pct. i Økonomisk Redegørelse, maj Redegørelsen indeholder ikke skøn for 2019 og efterfølgende år. Budgetlægning ift. totalbudget KL melder i marts og igen i juni 2017 de nye pris- og lønskøn ud for perioden Prisregistret i kommunens økonomisystem tilrettedes efterfølgende med de nye skøn for perioden

30 Prisregistret tilrettes også bagud, dvs. at fremskrivningen for 2016 til 2017 også tilrettes. Dette sikrer, at der tages højde for eventuelle udsving i forventningerne til pris- og lønudviklingen i indeværende år, som skal have effekt i den kommende budgetperiode. Herefter sker der rent teknisk en fremskrivning af det budget , der blev vedtaget i oktober 2016, med KL s seneste skøn. Det vil sige, at det tidligere prisregister overskrives med de nye skøn og budgettet fremskrives på baggrund heraf. Fremskrivningerne indebærer en samlet nedjustering af det vedtagne driftsbudget for 2018 på 14,8 mio. kr. (netto). Skønnene for hele perioden ( ) er, som tidligere nævnt, sænket ift. de udmeldte skøn fra marts Art KLs skøn marts KLs skøn juni Løn 2,50 1,52 Varekøb 1,02 1,19 Tjenesteydelser 2,35 1,90 Overførsler 1,51 1,43 Indtægter 2,38 1,72 P/L puljer i overslagsårene Budgettet for overslagsårene er som udgangspunkt opgjort i 2018-priser. Herudover er afsat 58 mio. kr. i 2019, 116 mio. kr. i 2020 samt 178 mio. kr. i 2021 til pris- og lønstigninger i overensstemmelse med KL s pris- og lønskøn. 13 Investeringspulje Med budgettet for besluttede Byrådet nogle nye principper for anvendelsen af kommunens opsparede kassebeholdning. Dels har Byrådet besluttet, at der strukturelt skal sikres en gennemsnitlig kassebeholdning på kr. pr. borger svarende til ca. 80 mio. kr. til at håndtere uforudsete udfordringer og beskytte kommunens økonomi mod eventuelle risici. Dels at den 27

31 resterende del af kassebeholdningen skal afsættes til en såkaldt investeringspulje. Der blev dermed lagt et nyt og mere langsigtet strategisk spor ud for kommunens fremtidige styring og udvikling, hvor effektiviseringer og investeringer går hånd i hånd. Den grundlæggende præmis er, at det kan svare sig at investere i nye og moderne løsninger herunder også human kapital med en målsætning om, at dette på sigt giver bedre, billigere og smartere løsninger og at kommunen dermed på sigt leverer mere og bedre service for de samme midler. Investeringspuljen er prioriteret i perioden som vist i tabel 3. Tabellen viser alene investeringer på anlæg, hvor der samlet siden 2015 er prioriteret knap 400 mio. kr. Tabel 3 Prioriterede projekter finansieret af investeringspuljen i i løbende priser Opgørelse af investeringspuljen i perioden pr. 18. august 2017 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Forventet regnskab 2017 inkl. overførsler Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 I alt Rådhusprojektet - udgifter (ØU 101) U Rådhusprojektet - indtægter (ØU 101) I Flytning af jobcentret (ØU 201) U Køb af grund Køb af posthusejendom i Værløse Køb af bygmarkskolen U Tilbagekøb af Domea (ØU 102) U Etablering af institution i Farum Nord (BSU 100) U Etablering af institution i Hareskovby (BSU 101) U Kapacitetstilpasning i Farum nye pladser - Værløse 66 nye pladser U Ny daginstitution i Sydlejren U Stavsholtskolen - Turbodragen U Søndersø Skolen U Ny hal ved Søndersøskolen - merbevillinger (KFIU 102) U Kunstgræsbaner m.v. (KFIU 103) U Etablering af åbne biblioteker (KFIU 105) U Magasin til Furesø Museum (KFIU 106) U Vejforlængelse - Hørmarken/Slangerupvej (MPT 203) U Vejvedligeholdelse Ballerupvej (MPT 200) U Genopretning af kommunens bygninger (MPT 119) U PCB-indsats - Solvangskolen (MPT 122) U PCB-indsats - Ll. Værløse Skole m.fl. (MPT 123) U Udbygning af flyvestationen (MPT 205) U Udbygning af flyvestationen (MPT 205) I Bygningsopretning - klimaskærm/energioptimeringer (MPT 124) U I alt U Den samlede opgørelse af investeringspuljen er vist i tabellen nedenfor. Heraf fremgår, at puljen ultimo 2021 vil udgøre ca. 25 mio. kr. Opgørelsen tager udgangspunkt i den likviditet, der lovpligtigt er indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo 2016 (nr. 1 i tabellen). Heri tages der højde for, at der jf. Byrådets beslutning minimum skal være 80 mio. kr. i kassebeholdning (nr. 3 i tabellen) Det fremgår af regnskab 2016, at der var et forbrug af de opsparede midler på 44,8 mio. kr. i Der skal korrigeres for likviditetsvirkningen af dette forbrug som følge af betalingsstrømme, og det faktum at likviditetsvirkningen af forbruget først har fuld virkning et år efter, at 28

32 midlerne er brugt. Antages det derfor, at forbruget foregår jævnt over året betyder det, at gennemsnitslikviditeten frem mod 1. januar 2018 vil falde med 22,4 mio. ud over det træk, der indgår i likviditeten pr (nr. 2 i tabellen). Det fremgår herudover, at forbrug af de opsparede midler, jf. budgetopfølgning II-2017 forventes at udgøre 153 mio. kr. i 2017 (nr. 5 i tabellen). Endeligt forventes Forsyningen at have et tilgodehavende på 6,7 mio. kr. i 2021 (nr. 4 i tabellen). Alt dette betyder, at investeringspuljen primo 2018 forventes at udgøre 55,7 mio. kr. (nr. 6 i tabellen). I budgetforslag udgør forbrug af investeringspuljen 115,4 mio. kr. (nr. 8 i tabellen). Dertil kommer forventede overførsler fra 2017 til 2018 på 30,0 mio. kr. jf. budgetopfølgning II (nr. 7 i tabellen). Omvendt opspares der midler i budgetforslag svarende til 113,8 mio. kr. (nr. 9 i tabellen). Samlet set betyder det, at investeringspuljen der består af likvide midler, der ligger ud over de 80 mio. kr. ultimo 2021 forventes at udgøre 24 mio. kr. (nr. 10 i tabellen). Forventet forbrug af de opsparede midler/investeringspuljen 1 Gennemsnitlig kassebeholdning pr. 31/ ,4 2 Virkning af forbrug i 2016 (gennemslag på gennemsnitslikviditet) -22,4 3 Vedtaget minimumskassebeholdning (jf. Finansiel Strategi - dec. 2014) 80,0 4 Mellemværende med forsyningsområdet (forventet ultimo 2021) 6,7 5 Forventet forbrug 2017 (jf. BO II-2017) -153, = 6 Forventet investeringspulje pr 1/ ,7 7 Forventet forbrug af overførsler af uforbrugte midler fra 2017 til Forventet forbrug investeringspulje (-) 9 Forventet bevægelser på kassebeholdning (netto) (+) = 10-30,0-115,4 113,8 Investeringspulje ud over 80,0 mio. kr. ultimo ,1 29

33 14 Anlæg I forhold til anlægsbudgettet tages udgangspunkt i det allerede vedtagne anlægsbudget og den indgåede budgetaftale for I Totalbudgettet forelægges forslag til den samlede anlægsramme for Det skal i den forbindelse bemærkes, at anlægsrammen og anlægsoversigten, der forelægges sammen med forvaltningens budgetforslag er prioriteret i forhold til den økonomiske balance. Anlægsforslagene drøftes politisk i forbindelse med behandlingen af forvaltningens budgetforslag. Økonomiudvalget behandler dermed forslag til det samlede anlægsprogram ved 1. behandlingen af budgettet d. 30. august Der er afsat 96,3 mio. kr. (netto) i 2018, 50,3 mio. kr. (netto) i 2019, 44,6 mio. kr. (netto) i 2020 og 34,3 mio. kr. (netto) i Tabel 4 nedenfor viser de samlede anlægsudgifter for perioden som indgår i budgetforslag Tabel 4 Anlægsudgifter i Tabel 4 viser, at Furesø Kommune i perioden gennemfører investeringer for knap 320 mio. kr. (brutto). Herudover budgetteres med indtægter fra salg af grunde og ejendomme primært i forbindelse med udviklingen af Flyvestationen og gennemgangen af kommunens ejendomsportefølje på i alt 97 mio. kr. Ekstraordinære høje anlægsinvesteringer i Øget behov for investeringer på dagtilbudsog skoleområdet Mange nye borgere vil i de kommende år bosætte sig i Furesø. Mange af de ny borgere er unge familier, der kommer med børn eller vil stifte familie i løbet få år. Furesø Kommune havde en befolkningsvækst på 2,8 pct. fra 2015 til 2016 og i den kommende periode fra forventes en befolkningsvækst på 4,5 pct. Den demografiske udvikling lægger derfor et pres på kommunens anlægsinvesteringer i de kommende år. Det betyder, at der i anlægsbudgettet for de kommende år er et historisk højt fokus på dagtilbudsområdet. Det gælder både byggeri af nye institutioner, men også tilpasning, udvidelse og vedligeholdelse af de eksisterende. Der er i anlægsprogrammet afsat op mod 90 mio. kr. til dette formål i perioden

BILAG 2. Budgetnotat Version 4 pr. 5. oktober fkadmin

BILAG 2. Budgetnotat Version 4 pr. 5. oktober fkadmin BILAG 2 Budgetnotat 2018 Version 4 pr. 5. oktober 2017 fkadmin 190-2015-36289 1 Indhold 1 - Indledning... 1 2 Udgangspunkt for budget 2018-2021... 1 3 Budgetændringer siden 1. behandling af budgetforslag

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Byrådet BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2015-2018, som indgår i Totaltet 2015-2018 til tets 2. behandling

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

Budgetnotat vers. 2 pr. 17. maj fkadmin

Budgetnotat vers. 2 pr. 17. maj fkadmin Budgetnotat 2019 vers. 2 pr. 17. maj 2018 fkadmin 190-2015-36289 1 Indhold 1 - Indledning...1 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022...1 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag 2019-2022...3 5 Forvaltningens

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

NOTAT. 2. behandling af Budget

NOTAT. 2. behandling af Budget NOTAT 2. behandling af Budget 2016-2019 Indholdsfortegnelse 1 Indtægter fra skat, tilskud og udligning... 1 1.1 - Indtægter fra skat... 2 1.2 - Indtægter fra tilskud- og udligning... 10 2 - Tekniske korrektioner...

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Budgetnotat vers. 4 pr. 29. september 2016 Revideret

Budgetnotat vers. 4 pr. 29. september 2016 Revideret Budgetnotat 2017 vers. 4 pr. 29. september 2016 Revideret 3.10.2016 190-2015-36289 1 Indhold 1 Status for Budget 2017-2020... 1 2 Aftale om kommunernes økonomi... 1 3 Ændringer mellem 1. og 2. behandling

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Budgetnotat vers sep fkadmin

Budgetnotat vers sep fkadmin notat 2019 vers. 3 28. sep. 2018 fkadmin 190-2015-36289 1 Indhold 1 - Indledning... 1 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022... 1 3 Aftale om kommunernes økonomi for 2019... 3 4 Forvaltningens arbejde med

Læs mere

BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen)

BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen) Til: Økonomiudvalget BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen) Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2014-2017, som indgår

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Budgetnotat vers. 1 pr. 21. feb fkadmin

Budgetnotat vers. 1 pr. 21. feb fkadmin Budgetnotat 2019 vers. 1 pr. 21. feb. 2018 fkadmin 190-2015-36289 1 Indhold 1 - Indledning... 1 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022... 1 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag 2019-2022... 3 5 Forvaltningens

Læs mere

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for : NOTAT 21. august 2015 LRASM Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for 2016-2019: Der er den 3. juli indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL, som indebærer betydelige ændringer

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene 2021-2023 1. Aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 2020 2. Reformer med betydning for den kommunale økonomi 2020 3. Beregning

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Bilag 5. Tilskud og udligning

Bilag 5. Tilskud og udligning Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)

Læs mere

Budgetnotat vers. 1 pr. 19. jan fkadmin

Budgetnotat vers. 1 pr. 19. jan fkadmin notat 2018 vers. 1 pr. 19. jan. 2017 fkadmin 190-2015-36289 1 Indhold 1 - Indledning... 1 2 Udgangspunkt for budget 2018-2021... 1 3 Aftale om kommunernes økonomi for 2018... 3 4 Forvaltningens arbejde

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene 2020-2022 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedrørende budget 2019: 1. Aftalen mellem Regeringen

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Notat. Indtægter Indledning

Notat. Indtægter Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter

Læs mere

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Notat. Budget Indtægter. Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017 1 Indhold: side Budgetlægningen for 2017... 3 Udgangspunkt for budgetlægningen... 3 Pris- og lønstigningsskøn... 4 Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2018-2021 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 30. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2018-2021 i Administrationscentret i Birkerød. På mødet kan borgerne give deres mening

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI Dato: 2. oktober 2019 Økonomibilag nr. 4 2019 Tlf. dir.: 4175 0258 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Bjældager Sagsid: 00.30.10-P19-6-18 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning Regeringen

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Tilskud, udligning og skatter

Tilskud, udligning og skatter Tilskud, udligning og skatter Dette notat er en gennemgang af Hjørring Kommunes vigtigste indtægtsposter, som danner grundlag for budget 2019. Indtægtsposterne består både af diverse tilskud, udligningsordninger

Læs mere

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Behandling af budgetforslag 2020 ( ) 359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.

Læs mere

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives.

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives. HVIDOVRE KOMMUNE 2. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 BilagKB_141007_pkt.03.01 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,

Læs mere

1. Baggrund Dette notat beskriver forholdene omkring de enkelte komponenter i budgetforslagets finansieringsside.

1. Baggrund Dette notat beskriver forholdene omkring de enkelte komponenter i budgetforslagets finansieringsside. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2017-20 BILAG A Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Dette notat beskriver forholdene omkring de enkelte komponenter i budgetforslagets

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 31. august 2016 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Læs mere