Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564."

Transkript

1 Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564. Vibeke Leth Svendsen I artiklen om udfordringerne i forbindelse med vejledning af unge med særlige behov (Lippert,2009)peges der på de mange forskellige parter, der er involveret i at vejlede de unge med særlige behov, og på nødvendigheden af at etablere et samarbejde mellem de involverede parter. Denne artikel vil uddybe dette område, dels gennem inddragelse af teori omkring koordinering af helhedsorienterede indsatser og omkring samarbejds-/ organisationskultur, dels gennem inddragelse af de indsamlede empiriske data. Artiklen afsluttes med nogle anbefalinger til det videre implementeringsarbejde. 1. Hvad betyder det for unge med særlige behov, at samarbejdet omkring indsatsen og koordinering af indsatsen fungerer? Et af de ord, der hyppigt bruges til at beskrive unge menneskers liv, er Overgange. Dem er der mange af i de unges liv. Overgang fra barn til voksen, overgang fra grundskole til uddannelse eller arbejdsmarked, overgang fra en primærfamilie til at skulle ud og etablere sig selv, overgang som seksuelt væsen osv. Der er tale om en meget kompleks verden, hvor der skal træffes rigtig mange valg, og ingen løsninger er entydigt rigtige. I det postmoderne samfund er der nogle kulturelle tendenser, som står til rådighed for de unge, men som også bliver krav, som de unge skal forsøge at leve op til. Det drejer sig om tendensen til øget refleksivitet, øget fleksibilitet (formbarhed) og øget individualisering. (Ziehe, 1989) Ser vi på gruppen af unge med særlige behov, så ser vi en gruppe, der har svært ved at leve op til disse krav. Mange har haft problematiske skoleforløb, selvtilliden kan ligge på et lille sted, de har mange erfaringer med at opleve magtesløshed, de sociale kompetencer er måske begrænsede, og for en dels vedkommende handler det også om unge, der har en ustabil familiebaggrund med begrænset netværksstøtte. Lov nr. 564 indebærer, at alle unge under 25 år, der ikke kan profitere af en ordinær ungdomsuddannelse, skal tilbydes et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Formålet er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlig, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse (Lov 564, 1)

2 Med det udgangspunkt er det relevant at kigge på de professionelle, der indgår i samarbejdet omkring den unge, med henblik på at dette etableres. I et af projektets interviews med en sagsbehandler på voksen handicapområdet opsummeredes det, hvor mange forskellige fagpersoner, der kunne have vejledningsforpligtigelse over for en ung. Resultatet blev: Socialrådgiveren på børnehandicapområdet (Måske) Socialrådgiveren på voksenhandicapområdet: vejleder om økonomi og forsørgelse (andre laver pensionsansøgninger), beskæftigelse (andre finder jobmuligheder), bolig. UU-vejlederen Hjemmevejlederen Uddannelsesvejlederen på CSV (Centre for specialundervisning for voksne) Jobkonsulenten på CSV (vejleder i forhold til etablering af praktik) Jobkonsulenten i forvaltningen Kontaktpædagog i bo-tilbuddet Kontaktlærer på skole Og derudover kan der komme forskellige vejledere tilknyttet andre uddannelsestilbud. I forbindelse med det fyldte 18. år sker der flere skift, da den unge overgår til andre indsatstyper. Og samtidig bliver den unge myndig og dermed formelt uafhængig af forældrene. Et sådant omfang af fagpersoner, der vejleder/rådgiver den unge, giver gode muligheder for uklare rolleforventninger og uklar arbejdsdeling mellem fagpersonerne. Det vil både kunne medføre en overinvolvering fra de professionelle, ud fra et ønske om at alle den unges vejledningsbehov tilgodeses, og en underinvolvering, ud fra en forestilling om at andre nok påtager sig opgaven. Der er i hvert fald gode muligheder for uklare og utydelige meldinger til den unge. Set fra de unges perspektiv kan det være vanskeligt at se, hvor de skal gå hen med hvad, og taler vi om gruppen af unge med særlige behov, vil mange af dem i forvejen have vanskeligt ved at overskue systemer. Derfor vil en sådan mængde af vejledningspersoner let kunne styrke deres oplevelse af afmægtighed og usikkerhed på, hvem de skal gå til. Netop oplevelsen af afmægtighed vil være velkendt for dem, og vil ofte blive imødegået med inaktivitet af den unge.

3 I den store mængde af mere eller mindre involverede vejlednings- og andre fagpersoner, vil samarbejdet mellem disse ofte kræve megen energi. Både når samarbejdet er velfungerende, og når det ikke er. Derved opstår risikoen for, at samarbejdet kommer i fokus på bekostning af den unge og den unges behov. Der er risiko for, at den unge behandles som et objekt for den store samarbejdsindsats. Især hvis det ikke lykkes at have inddragelse af den unge som et centralt fokuspunkt i samarbejdet mellem fagpersonerne. Der er derfor heller ikke tvivl om, at samarbejde og koordinering er væsentlige faktorer at være opmærksomme på i forbindelse med implementering af lov Det organisatoriske udgangspunkt for implementeringen af lov 564. Som tidligere beskrevet (Dahler, 2009) vedtog Folketinget pr. 1. juni 2007 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Loven trådte i kraft 1. August 2007, altså 2 måneder efter lovens vedtagelse og gældende allerede for skoleåret Tidligere på året 2007 pr. 1. januar var Strukturreformen trådt i kraft. Den indebar en grundlæggende ændring af den offentlige sektors organisering og opgavefordeling, 271 kommuner blev til 98, og 13 amter blev erstattet af 5 regioner. Kommunerne fik tilført flere opgaver fra amterne, og meget personale blev flyttet. Handicapområdet, der tidligere var fordelt på kommuner og amter blev placeret som en rent kommunal opgave. Det betød bl.a. en flytning af specialundervisning og af visse rådgivnings- og vejledningsfunktioner fra amt til kommune. I kommunerne betød det nye strukturer og opgavefordelinger og mange personalerokader. Omfattende organisatoriske, opgave- og personalemæssige ændringer, der knap var faldet på plads i kommunerne, var den realitet den nye lov 564 skulle ind og fungere i. Den organisatoriske placeringen af arbejdsopgaver i forhold til unge med særlige behov varierede også forvaltningsmæssigt fra kommune til kommune, men mange kommuner fortsatte med den opdeling, at de unge skulle skifte sagsbehandler og afdeling, når de gik fra børn til voksne, altså ved det 18. år. Loven medførte den væsentlige ændring, at Ungdommens Uddannelsesvejledning fik ansvaret for uddannelsesvejledningen af den unge, udarbejdelsen af en uddannelsesplan for det 3-årige forløb i samarbejde med den unge og evt. dennes forældre, samt opfølgning på uddannelsesplanen. Målgruppen for UU-vejledningen er unge fra undervisningspligtens ophør /eller afslutning af grundskolen til det 25. år.

4 UU-centrene er kommunale vejledningsenheder, som dækker flere kommuner, og som tidligere ikke har varetaget vejledningen af denne særlige gruppe. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov modtog indtil lovens ikrafttræden meget forskellige tilbud i kommuner og amtskommuner. En stor del fik ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne i de kommunale og amtskommunale specialskoler for voksne (ASV erne). Tilbuddene varierede imidlertid i omfang og indhold, og det blev derfor meget forskelligartede tilbud, der blev givet til de unge. Nogle steder blev disse tilbud slet ikke givet. Nogle af ASV erne havde i årene op til lovgivningen udviklet 3-årige uddannelsesforløb, og erfaringerne herfra indgik i forarbejdet til loven. Ved strukturreformen 1. januar 2007 overgik de eksisterende ASV ere hovedsagelig til kommunerne, og der opstod nye organiseringer på tværs af tidligere og nye kommunegrænser. Mange steder omdøbtes de til CSV ere (centre for specialundervisning for voksne) 3. Organisatoriske udfordringer i forbindelse med koordinering af indsatsen. Nordmanden Dag Ingvar Jacobsen har skrevet en organisationsteoretisk artikel Hvorfor er samarbeid så vanskelig? (Repstad, 1993 ). Han peger på en række sædvanlige koordineringsproblemer, som vil opstå, når man skal løse en arbejdsopgave i velfærdssamfundet, der kræver et helhedssyn, og som samtidig indebærer en arbejdsdeling og en specialisering mellem forskellige embedsmænd og fagfolk. Han fremhæver de to mest almindelige koordineringsproblemer, som han bruger to velkendte begreber til at beskrive, nemlig dobbeltarbejde og gråzoner. Dobbeltarbejdet betyder at flere parter gør den samme opgave flere gange. I et interview med en socialrådgiver på handicapområdet 2/3 år efter lovens gennemførelse, sagde denne: og vi skal jo være opmærksomme på at det er en sårbar målgruppe, så vi kan ikke bare tage for givet, at de selv gør opmærksom på deres behov. Derfor må vi løfte det. Selvom der kommer en borger, der efterspørger noget specifikt, så bliver jeg nødt til at yde en vejledning, der er bred, fordi borgeren måske ikke ved at der eksisterer andre tilbud. Inden for noget så vigtigt som uddannelse, skal man også tænke, om den unge har fået den orientering, de har brug for, og har de fornemmelse af konsekvenserne af de valg, de træffer. Og det er jo egentlig UU-vejlederen, men vi forsøger bare i den her checkliste at sikre, at det er et valg, der er truffet ud fra, en viden de har om det. Og samme socialrådgiver siger andet steds: Men vi skal også være gode til at lægge nogle opgaver over. Sommetider når vi oplever at det kører ikke her, så kan vi godt blive lidt hønemor, og så siger vi, men så gør vi det. For nu skal

5 der ske noget, men det er jo ofte fordi at netværket til den unge efterspørger det, så bliver man nødt til at handle. Den anden side af dobbeltarbejdet er Gråzonerne, hvor ingen har ansvaret for en opgave, eller ansvaret er uklart. I interviewet bliver der sagt: Lige så snart vi ændrer på nogen af de ting, så stiller det jo nogle krav til de samarbejdspartnere, der har været ind over. Når man ændrer noget, at man så får det sagt og får det formidlet, for ellers taber man nogen gange tråden, og så får man ikke de parter ind i det, som man skal have. I værste fald får man ikke visiteret korrekt. Dag Ingvar Jacobsen påpeger i sin artikel, at når man samler bestemte delopgaver i formelle enheder med egne ressourcer, personalemæssigt, fysisk og økonomisk, egne regler, rutiner og standarder, så prioriterer man koordinering internt i enheten på bekostning av koordinering mellem enheterne (ibid s.74). Og denne tendens afspejler sig også et citat fra socialrådgiveren: så derfor kunne det være meget relevant at få lavet en fælles aftale om hvordan vi gør tingene. Jeg kan godt se sigtet med at kommunerne er store, men hvis der så er nogle gamle barrierer for hvordan man samarbejder på kryds og tværs, og hvis man ikke ser der er en funktion inde et andet sted, så opdager man det ikke. Det er en sårbar affære. Samme socialrådgiver peger også på en af de handlemuligheder, som Dag Ingvar Jacobsen peger på, nemlig afklaring af grænser mellem enhederne, så koordineringsbehovet mindskes: Vi har jo ofte nogle snitflader, og det kunne være interessant at få afdækket, hvem der gør hvad og hvorfor. Og så kunne de også blive opmærksomme på os. For jeg tror på ingen måde UU tænker os som en aktiv part. Udover ovennævnte to typer af koordineringsproblemer peger Jacobsen også på de vanskeligheder, der opstår som følge af formel afstand mellem samarbejdsparterne, f.eks. uu-vejlederne, der er placeret i tværkommunale UU-centre med egen ledelse og socialrådgiverne, der er ansat i de kommunale forvaltningers enheder også med egen ledelse. Han fremdrager vanskeligheder, som opstår som følge af fysisk afstand mellem samarbejdsparterne. Og endelig sætter han fokus på de problemer, der opstår som følge af sektorforsvar og fagidioti samt betydning af forskellige organisationskulturer. 4. De organisatoriske udfordringer i etableringen af en samarbejdskultur. Bevidste overvejelser om etablering af organisationskultur springes ofte over i forbindelse med organisationsændringer eller implementering af nye lovgivninger, da det sjældent opleves som noget umiddelbart presserende, sammenlignet med at få

6 strukturer, beslutningsgange og økonomi på plads. Modsat ved man, at organisationsændringer, der går imod de grundlæggende antagelser, værdier og normer (kulturen) i en organisation, kan få svært ved at blive implementeret.(f.eks. Højmark Larsen, Vibeke, 2004) Organisationskultur defineres af Schein således: A pattern of shared basic assumptions that the group learned as it solved its problems of external adaptation and internal integration, that has worked well enough to be considered valid and, therefore, to be thought to new members as the correct way to perceive, think and feel in relation to those problems (Schein 1993, p. 364). Kulturen vedligeholdes altså gennem det mønster af grundlæggende antagelser, som er opstået i forbindelse med løsningen af de problemer, der har skullet løses. Sådan et mønster af grundlæggende antagelser kan bestå i forestillinger om samarbejdspartnere og samarbejdsrelationer af mere eller mindre stereotyp karakter. Et tværfagligt samarbejde er også præget af en bestemt samarbejdskultur, der har udviklet sig gennem løsningen af de problemer, der er opstået hen ad vejen. Hvis man har oplevet en stor succes med løsningen af problemerne, opstår der en stærk samarbejdskultur, med nogle stærke normer og rutiner. Udviklingsprojektets empiri viser mange forskelligartede erfaringer med at arbejde med de unge med særlige behov, erfaringer der ligger før lovens gennemførelse. Nogle kommuner har haft erfaringer med samarbejde og indsatser, som har været oplevet som succeser, endda så store succeser, så de har kunnet indgå som modeller for etableringen af den nye lovgivning. Andre kommuner har ikke haft særlig mange erfaringer med at arbejde på området, og har skullet begynde med overhovedet at få opbygget en struktur for samarbejdet og etableret nogle indsatser. Begge situationer gør det relevant at gøre sig overvejelser om organisationskulturen i det nye samarbejde. Det væsentlige er at få etableret en samarbejdskultur, der er i overensstemmelse med lovens intentioner og værdier, og at acceptere, at når der skal etableres nye samarbejdsrelationer (f.eks med UU-vejledere) skal der etableres nogle platforme (møder, kurser, projekter), hvor de nye samarbejdsrelationer får lejlighed til at udvikle nye grundlæggende antagelser, som f.eks. kan være værdierne i loven. Dette fokus på at etablere nye samarbejdskulturer kræver en ledelsesmæssig opmærksomhed. Den har det måske været lettest at etablere i kommuner, som ikke har haft et eksisterende tilbud at tage udgangspunkt i, da de har været nødt til at etablere samarbejdsmæssige platforme, for at planlægge den nye indsats. Og de har været nødt til i fællesskab i det nye samarbejdsforum at forholde sig til lovens intentioner.

7 Andre steder, hvor der har været velfungerende tilbud i forvejen, har der ikke været det samme behov for at etablere fælles platforme for samarbejdet, og der har ikke været et ledelsesmæssigt pres for at få det etableret, da det kun har drejet sig om noget, der kunne opfattes som småjusteringer, som f.eks. hvordan UU-vejlederen skal indgå som ny samarbejdspartner. Schein peger på 3 trin i arbejdet med ændringsprocesser i organisationer (Schein, 1990, p.254) - Trin 1: Optøning Skabelse af motivation over for ændringer. - Trin 2: Ændring Udvikling af nye holdninger og adfærd på baggrund af nye informationer og kognitiv redefinering. - Trin 3: Genfrysning Stabilisering af ændringerne. Udgangspunktet for Schein er, at organisationsmæssige ændringer kun opstår gennem individuelle ændringer hos nøglemedlemmer af organisationen. Dertil kommer, at de fleste ændringer omfatter holdninger, værdier og egenbilleder, og at ændringer af disse ofte er smertefulde og truende. Derfor kræver det en ledelsesmæssig indsats at motivere medarbejdere for ændringer, især ændringer der indebærer opbrud med noget, man har syntes er velfungerende. (Schein, 1990, p.254) Når dette ses i forhold til den meget hurtige gennemførelse af lov 564, kan det konstateres, at der de færreste steder har været tid til at arbejde med ændringen af organisationskulturen og motivere for de organisatoriske ændringer. Såfremt en reel stabil implementering af lov 564 skal blive en realitet, til gavn for de unge med særlige behov, vil det være nødvendigt i kommunerne efterfølgende at få etableret tværfaglige samarbejdsfora, hvor målene med lovgivningen og det bagvedliggende menneskesyn bliver integreret i en fælles samarbejdskultur. 5. Anbefaling/afslutning Unge med særlige behov er en meget forskelligartet gruppe, hvor den enkelte er karakteriseret ved også at have særlige behov, og ikke kun de behov, der kan beskrives i generelle vendinger i forhold til ungdomsgruppen. Disse særlige behov kan gøre det vanskeligere for dem at leve op til de krav der stilles i dagens samfund til unge om øget refleksivitet og fleksibilitet. Ungdomsuddannelsens intentioner er, at de unge skal have planlagt deres uddannelse individuelt ud fra deres forudsætninger, behov og interesser med henblik på at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt.(vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) Undervisningsministeriet oktober 2008).

8 Hvis disse unge skal have en støtte, der lever op til ovenstående intentioner, er det væsentligt, at den kommunale indsats, der sættes i værk tager højde for de vanskeligheder, der er ved at yde en koordineret og specialiseret helhedsorienteret indsats. Det er ikke tilstrækkeligt med mange professionelle fagpersoner, der hver på sin måde er dygtige på deres felt. Det er helt afgørende, at der også tænkes i sammenhænge og etablering af en fælles samarbejdskultur, hvor det at arbejde ud fra den unges perspektiv og inddragelse af den unge er grundlæggende værdier for alle de involverede fagpersoner. Kun gennem et tydeligt fælles værdigrundlag, med nogle fælles antagelser og normer er det muligt at leve op til lovens intentioner. Kun derved kan man undgå i kommunerne at falde i den grøft, hvor de andre faggruppers indsats negligeres eller i værste fald modarbejdes. Det kræver ledelsesmæssig opmærksomhed, hvor samarbejdskulturen sættes i fokus og værdisættes, såvel i det daglige arbejde, som gennem efter-videreuddannelse. Alternativt vil det opleves, at den vældig store personalemæssige indsats ender i samarbejdsproblemer, dobbeltarbejde og gråzoner, hvor det i sidste ende er den unge, der endnu engang bliver taber. Litteratur: Jacobsen, Dag Ingvar. Hvorfor er samarbeid så vanskelig? Tverretatlig samarbejd i et organisasjonsteoretisk perspektiv. Fra Repstad (red): Dugnadsånd og forsvarsverker, Tano, Oslo Højmark Larsen, Vibeke. Hvad har organisationskultur og ESDH med hinanden at gøre? Biblioteksarbejde nr. 69, 2004 Schein, Edgar. Organisationspsykologi 1990 Ziehe, Thomas. Ambivalens og mangfoldighed, Politisk Revy 1989 Dahler, Anne Marie (2009). Unge med særlige behov, - vejledning, uddannelse og organisation. En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Netartikel på University College Lillebælt www. Lippert, Trine (2009). Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov. Netartikel på University College Lillebælt www. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov nr. 564 af 06/06/2007. Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) Undervisningsministeriet oktober 2008

9

Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering

Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Anne Marie Dahler 1. Lov 564 Folketinget har pr. 1.juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov

Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov Trine Lippert Følgende artikel vil tage sit afsæt i den vejledning, der foregår i overgange, hvor den unge med særlige behov skal videre fra et skoletilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

S T U S ø h ø j l a n d e t

S T U S ø h ø j l a n d e t S T U S ø h ø j l a n d e t Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU Søhøjlandet er et 3 årigt uddannelsestilbud for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse selv ikke med

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse

STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse Til sagsbehandlere m.fl. STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse Formål... Målgruppen... Optagelse på uddannelsen... Særligt Tilrettelagt

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

I alt er der ti aktører, som har fokus på arbejdet med de unge. Heraf er de otte kommunale:

I alt er der ti aktører, som har fokus på arbejdet med de unge. Heraf er de otte kommunale: Bilag Forstærket indsats på ungeområdet i Furesø Kommune Furesø Kommune har et ambitiøst mål om at flest mulig unge mennesker i kommunen enten skal have en ungdomsuddannelse eller være i beskæftigelse.

Læs mere

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016. NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Når livet slår en kolbøtte Det har været et langt sejt træk, men jeg er på rette vej - og det havde jeg ikke været uden HKI

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6. STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) - Formål - Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse - Uddannelsesplan

Læs mere

Indstilling. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 24. november 2008 1. Resume Unge med særlige behov, der er afskåret fra at benytte de almindelige tilbud, har med

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere