Udviklings/handleplan Handicap- og psykiatriområdet i Thisted Kommune

Transkript

1 Udviklings/handleplan Handicap- og psykiatriområdet i Thisted Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Spor 1: Kapaciteten på de højt specialiserede tilbud...3 Afsnit 1.1 Venteliste til døgndækket tilbud...3 Afsnit 1.2 Utidssvarende bygninger på Søskrænten...4 Afsnit 1.3 Boenheden Højtoftevej som lille døgndækket enhed...4 Afsnit 1.4 Helhedstilbuddets snævre rammer på Bjergbo...4 Spor 2: Service og kvalitet - nye modeller for målrettede og tidsbegrænsede indsatser...5 Afsnit 2.1 Tilgangen til sociale ydelser stiger og kompleksitetsgraden er højere...5 Afsnit 2.2 Stigende behov for hurtig indsats, samtidig med øgede krav til kvaliteten i sagsbehandlingen...5 Afsnit 2.3 Ca. 50 % af borgere med bostøtte og dagbehandling er på aktiv forsørgelsesydelse...5 Afsnit 2.4 Markant ulighed i sundhed...5 Spor 3: Kompetenceudvikling...6 Afsnit 3.1 Systematisk tilgang og koordinering af kompetenceudvikling på området...6 Afsnit 3.2 Styrkelse af fagligheden i forhold til kerneydelse...6 Afsnit 3.3 Sammenhæng mellem udfører og myndighed -borger i centrum...6 Afsnit 3.3 Fælles faglig platform: Kognitiv Ressourcefokuserende Anerkendende Pædagogik (KRAP)...6 Afsnit 3.4 Faglig indsigt i autisme, skizofreni, problemskabende adfærd og traumer...6 Afsnit 3.5 Flerfagligt samarbejde i komplekse og lange sygdomsforløb...6 Afsnit 3.6 Viden om og anvendelse af Kommunikations- og velfærdsteknologi...6 Afsnit 3.7 Lederudvikling forandringsledelse...6 1

3 Indledning Udviklingsplanen tager afsæt i kommuneplanen afsnit vedrørende handicap- og psykiatriområdet i Thisted Kommune. I denne står bl.a., at det er Kommunalbestyrelsens mål at give borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer mulighed for et godt liv i nærmiljøet at sikre socialt udsatte borgere, at væsentlige grundvilkår for tilværelsen er til stede, blandt andet i form af et sted at bo, samt mulighed for en sund og mangfoldig livsudfoldelse at fortsætte udviklingen af den brede vifte af tilbud der skal til, for at kompensere for borgernes meget forskelligartede og individuelle behov. Planen er konkretiseret i to aktuelle politikker, nemlig handicappolitikken og udsatte- og misbrugspolitikken. Af relevante delmål i handicappolitikken i forhold til udviklingsplanen kan bl.a. nævnes følgende: Derfor vil vi sikre et tilstrækkeligt antal kvalificerede tilbud arbejde på en planlægning, så der kan tilbydes boliger, som imødekommer borgerens særlige behov. tilbyde forskellige ydelser med sigte på at give handicappede borgere et helt og sammenhængende liv. Af relevante delmål i udsatte- og misbrugspolitikken i forhold til udviklingsplanen kan bl.a. nævnes følgende: Derfor vil vi understøtte mulighederne for differentierede sundhedstilbud så også gruppen af socialt udsatte borgere inkluderes. Det kan f.eks. være i form af livsstilscaféer, herunder kost, rygning, alkohol og motion m.v. have fokus på kompetenceudvikling med henblik på at frontpersonalet udbygger fokus på og værktøjer til at italesætte sundhed overfor socialt udsatte og henvise til relevante tilbud. Social- og Sundhedsudvalget godkendte d. 10 oktober 2017 en procesplan, indeholdende 7 temaer i den kommende udviklingsplan for området. Siden da har forskellige arbejdsgrupper med repræsentation fra myndigheds- og udførersektionen arbejdet med temaerne og kommet med input. D. 8. juni 2018 blev der afholdt et temamøde med Social- og Sundhedsudvalget, Område Med, ledere og repræsentanter fra arbejdsgrupperne. Her blev der, med afsæt i de 7 temaer, præsenteret 3 hovedspor for den videre planlægning. Udviklingsplanen vil, med afsæt i arbejdsgruppernes input og de efterfølgende drøftelser på temamødet d. 8. juni 2018, komme med konkrete forslag til håndtering af de udfordringer, der ses for hvert af de tre hovedspor. Spor 1: Kapaciteten på de højt specialiserede tilbud Venteliste til døgndækket tilbud Utidssvarende bygninger på Søskrænten Boenheden Højtoftevej er et lille døgndækket botilbud Helhedstilbuddets snævre rammer på Bjergbo Spor 2: Service- og kvalitet - nye modeller for målrettede og tidsbegrænsede indsatser Tilgangen til sociale ydelser stiger og kompleksitetsgraden er højere Stigende behov for hurtig indsats, samtidig med øgede krav til kvaliteten i sagsbehandlingen Ca. 50 % af borgere med bostøtte og dagbehandling er på aktiv forsørgelsesydelse Markant ulighed i sundhed Spor 3: Kompetenceudvikling Det ændrede fokus på udviklingsperspektivet og kompleksitetsgraden øger behovet for: Systematisk tilgang og koordinering af kompetenceudvikling på området Styrkelse af fagligheden i forhold til kerneydelse Sammenhæng mellem udfører og myndighed -borger i centrum Fælles faglig platform: Kognitiv Ressourcefokuserende Anerkendende Pædagogik (KRAP) Faglig indsigt i autisme, skizofreni, problemskabende adfærd og traumer Flerfagligt samarbejde i komplekse og lange sygdomsforløb Viden om og anvendelse af Kommunikations- og velfærdsteknologi Lederudvikling forandringsledelse 2

4 Ovenstående spor vil, i en løbende proces, blive behandlet i hhv. det politiske system, Område MED og Lokale MED udvalg, efterhånden som temaerne er bearbejdet i forvaltningen. 3

5 Spor 1: Kapaciteten på de højt specialiserede tilbud Afsnit Thisted Kommune råder i øjeblikket over i alt 63 højt specialiserede døgnpladser til borgere med varig og betydeligt nedsat funktionsevne med massivt støttebehov. Søskrænten med 21 pladser Bjergbo med 30 pladser Boenheden Højtoftevej med 12 pladser. Antallet af pladser på disse tilbud skal løbende tilpasses behovet. For få pladser giver ventelisteproblemer. For mange giver dårlig udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Derfor har forvaltningen undersøgt den forventede tilgang til de højt specialiserede botilbud over de næste 10 år og sammenholdt den med den statiske forventede afgang. Denne analyse viser, at tilgangen til området forventes at svare nogenlunde til den forventede afgang over tid, men at der på den korte bane er behov for at øge antallet af pladser. Der forventes altså fortsat at være behov for ialt ca. 63 højt specialiserede botilbudspladser. De bygningsmæssige rammer skal være tidssvarende og egnede til formålet og tilbuddene skal have en størrelse, som giver den bedst mulige bæredygtighed, fagligt og økonomisk. I Udviklingsplanen ser vi derfor nærmere på: Den aktuelle ventelisteproblematik, hvor der aktuelt er 5 borgere, som venter på et botilbud af ovennævnte type. Det tidligere plejehjem Søskrænten, som i 2014 blev ændret fra at være et ældrecenter til et specialtilbud med 21 pladser. Med undtagelse af en enkelt fløj med 6 pladser, er bygningerne gamle og utidssvarende. Bl.a. er badeværelserne for små og kan ikke anvendes til plejekrævende beboere. Helhedstilbuddet på Bjergbo, som er en afdeling med 7 beboere, som alle har helt særlige behov for støtte og skærmning og hvor de bygningsmæssige rammer har vist sig ikke at være optimale for alle gruppen, idet bebo- erne bor for tæt sammen. Boenheden Højtoftevej, som med sine blot 12 pladser er en lille enhed ift. at være døgnbemandet og dermed ikke har den optimale økonomiske bæredygtighed. Udviklingsplanen lægger op til, at der i første omgang findes en løsning på ventelisteproblematikken. Der vil blive fremsendt en model herfor til politisk behandling hen over efteråret På baggrund af drøftelserne på temamødet d. 8. juni, vil der ligeledes blive fremsendt modeller for mulige løsninger ift. de øvrige problemstillinger. Målet er, at der inden udgangen af 2018 træffes politisk beslutning om, hvilken model der prioriteres, således at projektering kan påbegyndes i 2019, under forudsætning af, at der bevilges anlægsmidler hertil. Forslagene vil løbende blive fremsendt til behandling i hhv. det politiske system, Område MED og Lokale MED udvalg, efterhånden som de er bearbejdet i forvaltningen. Spor 2: Service og kvalitet - nye modeller for målrettede og tidsbegrænsede indsatser Afsnit 2.1 Tilgangen til sociale ydelser stiger og kompleksitetsgraden er højere I Thisted Kommune har der, som i landets øvrige kommuner, over de senere år været en stigende efterspørgsel efter sociale ydelser i form af socialpædagogisk støtte i eget hjem. Tilgangen ses inden for alle målgrupper, sårbare unge, psykisk syge, socialt udsatte og sent udviklede borgere. Meget ofte er der tale om borgere, som har flere og sammensatte problematikker og med flere diagnoser. Hidtil har muligheden for at støtte disse borgere ligget i Servicelovens 85 socialpædagogisk støtte. 4

6 Med denne støttemulighed følger, dels: - En relativt snæver målgruppe - borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det betyder i praksis, at andre sektorer af og til henvender sig på vegne af borgere, som de finder har behov for støtte, selv om de ikke er omfattet af målgruppen. - Strenge krav til sagsbehandlingsmetoden (DHUV Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksenområdet), som bl.a. omfatter krav om grundig udredning af borgeren og som betyder, at sagsbehandlingen i nogle tilfælde kan blive langvarig. - Det forhold, at støtten ikke kan bevilges tidsbegrænset og derfor kan være vanskelig at afslutte. Konsekvensen er, at tilbuddene sander til og der opstår venteliste. Udviklingsplanen skal pege på hvordan ny lovgivning på området kan implementeres med henblik på at skabe bedre flow og øget progression i indsatsen. Afsnit 2.2 Stigende behov for hurtig indsats, samtidig med øgede krav til kvaliteten i sagsbehandlingen Udviklingsplanen skal ligeledes komme med konkrete bud på, hvordan det stigende behov for hurtige indsatser, f.eks. i forbindelse med udskrivning efter indlæggelse i psykiatrien, kan imødekommes. Inden for de seneste år er der etableret 5 akutte døgnpladser samt akut bostøtte til borgere, der har været indlagt. Alligevel er det en udfordring at dæmme op for behovet, hvis Thisted Kommune også fremover skal minimere udgifterne til færdigbehandlede psykiatriske patienter og dyre akutte anbringelser. Afsnit 2.3 Ca. 50 % af borgere med bostøtte og dagbehandling er på aktiv forsørgelsesydelse Med Pensions- og fleksjobreformen er der som bekendt kun meget få borgere, som tilkendes førtidspension. En del af de borgere, som skal hjælpes tættere på arbejdsmarkedet, har behov for sociale ydelser, hvis det skal lykkes. Al evidens viser, at parallelle indsatser skal koordineres, hvis de skal virke optimalt. Men forskellig lovgivning, organisering og økonomiske incitamenter udfordrer i nogen grad koordineringen. Handicap- og psykiatriafdelingen ønsker derfor en drøftelse af retningslinjerne for samarbejdet omkring disse borgere, hvad angår målgrupper, visitation, fælles planer og mål, opfølgning og afslutning. Et oplæg til politisk drøftelse i respektive udvalg forventes at kunne være klar i løbet at foråret Afsnit 2.4 Markant ulighed i sundhed Borgere med udviklingshæmning, psykisk sygdom og social udsathed har markant højere dødelighed end gennemsnitsbefolkningen og belaster sundhedsudgifterne forholdsmæssigt højt. Social- og Sundhedsudvalget har derfor givet tilsagn om at Thisted Kommune har søgt og modtaget projektmidler fra Sundhedsstyrelsen til at arbejde med målbare indsatser inden for Kost Rygning Alkohol og Motion. Projektet sikrer koordinering med Sundheds-, Fritids-, og Frivillighedsområdet. 5

7 Spor 3: Kompetenceudvikling Nedenstående afsnit ligger inden for afdelingens kompetenceområde og er udviklingstiltag, som behandles i Område- MED og indgår her i udviklingsplanen som orientering for interesserede politikere. Afsnit 3.1 Systematisk tilgang og koordinering af kompetenceudvikling på området Med den stigende kompleksitet, høje krav til faglighed og dokumentation og ikke mindst tværsektorielle indsatser og omstillingsparathed, er der behov for løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. For at anvende ressourcerne optimalt arbejdes der systematisk med at afdække behovene og sammensætte kurser, gerne lokalt, således at flest mulige hr mulighed for deltage. Afsnit 3.2 Styrkelse af fagligheden i forhold til kerneydelse Formålet er først og fremmest at klæde medarbejderne på ift. at løse kerneopgaverne. Et tema, som Socialtilsynene også har sat øget fokus på efter en række uheldige sager, hvor især private opholdssteder har været i medierne sygelys på grund af den manglende sammenhæng mellem fagligheden og graden af borgernes komplekse vanskeligheder. Afsnit 3.3 Sammenhæng mellem udfører og myndighed -borger i centrum Helhedsorienteret ledelse og sammenhængende indsatser er temaer, der i høj grad involverer samarbejdet mellem udfører- og myndighedssektionen. I forbindelse med implementeringen af ledelsesgrundlaget i handicap- og psykiatriafdelingen har der derfor været arbejdet med at skabe tydelighed i rollefordelingen mellem myndighed og udfører samt at sikre et fortsat godt samarbejde med borgeren i centrum. Afsnit 3.3 Fælles faglig platform: Kognitiv Ressourcefokuserende Anerkendende Pædagogik (KRAP) Godt 200 medarbejdere har gennemført grunduddannelsen i den kognitiv ressourcefokuserende og anerkendende pædagogik, som er en metode, der kan anvendes i forhold til alle målgrupper. Uddannelsesforløbet har ikke alene sikret et godt fagligt fundament, men også givet redskaber til at håndtere vanskelige situationer med borgere, som pga. deres handicap kan have en udtryksform, som kan have store arbejdsmiljømæssige konsekvenser. At så mange har deltaget i samme grunduddannelse betyder også, at mulighederne for kollegial faglig sparring er optimeret. Afsnit 3.4 Faglig indsigt i autisme, skizofreni, problemskabende adfærd og traumer Med udgangen af 2018 er der gennemført overbygningskurser inden for skizofreni, personlighedsforstyrrelser, bedre adfærdsformer, angst og OCD, traumer og PTSD, observation og beskrivelse samt implementering. Afsnit 3.5 Flerfagligt samarbejde i komplekse og lange sygdomsforløb - Et område, som også skal have et fremtidigt fokus. Afsnit 3.6 Viden om og anvendelse af Kommunikations- og velfærdsteknologi - Et område, som også skal have et fremtidigt fokus. Afsnit 3.7 Lederudvikling forandringsledelse Kravene til offentlige ledere er stort. Det specialiserede socialområde er i konstant forandring og er underlagt tilsyn på en række områder. Det stiler krav til ledernes fag-faglighed, flerfaglige forståelse og deres kompetencer som ledere af ledere eller ledere af medarbejdere samt deres forandringsparathed. 6

8 Der er derfor behov for løbende uddannelse og udvikling på alle ledelsesniveauer og med eksterne såvel som interne forløb. 7