Udviklingskontrakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingskontrakt"

Transkript

1 Bilag 2b Initialer LS Udviklingskontrakt Hvorfor udviklingskontrakt? Ifølge Undervisningsministeriet er formålet med udviklingskontrakterne er at understøtte: Kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser Sammenhæng mellem de politiske målsætninger på området og kravene til de enkelte institutioner. Ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse og medfølgende ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte mål og resultatkrav. Klar og åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. 2.0 Udviklingskontraktens indhold De eksisterende fire hovedmålsætninger fra kontrakten fastholdes i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger på UVM s område: Høj faglig kvalitet i uddannelserne Uddannelse til flere Udviklingsorienterede institutioner Effektive institutioner Udviklingskontrakterne skal indeholde målsætninger af indsatser i henhold til relevant lovgivning, politisk indgåede aftaler, politiske målsætninger og øvrige relevante indsatsområder inden for ministeriets område. Udviklingskontrakterne for skal derfor indeholde resultatkrav, indikatorer og milepæle for følgende politiske målsætninger og indsatsområder: Kvalitet, faglighed og sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne Øget gennemførelse Udviklingsbasering og produktion af ny viden Internationalisering Regional uddannelsesdækning Som udgangspunkt er indholdet af udviklingskontrakterne fastlagt for hele kontraktperioden Dog kan væsentlige nye uddannelsespolitiske målsætninger i løbet af kontraktperioden medføre behov for revisioner undervejs. 01

2 3.0 Samspillet mellem udviklingskontrakt, strategi og ressourceregnskab I efteråret 2009 har vi gennemført et omfattende strategi- og ledelsesprojekt på Metropol, som har medført en operationalisering og præcisering af strategien. De politiske mål har været dirigerende for strategiarbejdet, hvorfor der også er en naturlig stærk sammenhæng mellem udviklingskontrakten og Metropols strategi. Det ses også af nedenstående oversigt over centrale målsætninger og indsatser i Metropols strategi: Arbejdsdeling mellem strategi og kontrakten er således den, at kontrakten fortrinsvist indeholder de resultatmål, der stræbes efter på Metropol, mens strategien i højere grad fastlægger vejen der til i form af de indsatser Metropol, satser på. Nogle indsatsindikatorer har vi dog inddraget i kontrakten for dels at vise, hvad Metropol finder særligt væsentligt at arbejde med, dels at tydeliggøre overfor Undervisningsministeriet, at der er vise forudsætninger der skal være på plads før målene kan realiseres fx at IT-kompetencer på Metropol skal styrkes, før end vi kan realisere gevinster ved øget digitalisering. Ressourceregnskabet er et andet styringsinstrument fra Undervisningsministeriet, som der henvises til i kontrakten. Ressourceregnskabet består af 20 indikatorer, som går på tværs af Undervisningsministeriets institutioner eller sagt med andre ord et sæt af nøgletal, som skal danne afsæt for styring og benchlæring på institutionerne. I sammenhæng med udviklingskontrakten er ressourceregnskabet mest af at betragte som en datakilde, hvorfra centrale nøgletal trækkes, eftersom ambitionen er, at alle indikatorer i ressoruceregnskabet skal være IT-understøttet. Forholdet mellem de tre kan sammenfattes i nedenstående figur: 02

3 4.0 Brugen af kontrakter På Metropol vil vi arbejde med at gøre udviklingskontrakten til et reelt og værdiskabende styringsinstrument. Det betyder også, at vi netop tilstræber at skabe størst mulig sammenhæng mellem udviklingskontrakt, strategi og resultatlønskontrakter, ligesom data og afrapportering indgår i kvalitetsarbejdet med uddannelsesniveau og i den løbende ledelsesinformation. Det er direktionen understøtte af Ledelsessekretariatet som har ansvaret for løbende at følge op og lave korrigerende handlinger på baggrund af kontrakten, og som lægger resultaterne frem i bestyrelsen. Uddannelsesudvalgene vil også blive inddraget i arbejdet med kontrakten, på den måde at deres rolle er at være med til at omsætte de centrale mål i den lokale uddannelseskontekst. 03

4 Vision Viden, der virker Vi skaber praksisnær viden og uddannelser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund. Vi fokuserer på det samfund, som vi er en del af, og vi vil give uddannelsesmæssige svar på centrale problemstillinger i vores omverden. På den måde er vi en aktiv medskaber og fornyer af velfærdssamfundet. I samarbejde med offentlige og private partnere udvikler og gennemfører vi uddannelser og udviklingsforløb, der skaber ny viden og nye arbejdsformer. Vi udvikler viden, trækker på forskning, fokuserer på praksis og styrker professioner og skaber attraktive og holdbare løsninger indenfor sundhed og teknologi og natur, skole og pædagogik, ledelse, forvaltning og det sociale område. Mission Viden, der udfordrer Vi udfordrer opgaveløsningen i velfærdssamfundet, vi udvikler professionelle medarbejdere og ledere på private og offentlige velfærdsområder, og vi understøtter og fornyer velfærdssamfundets kerneydelser. Vi er en afgørende uddannelsespartner i fornyelsen af velfærdssamfundet. Vi tror på, at udviklingsbasering skaber de bedste vilkår for fremragende uddannelser. I et åbent samspil med vores studerende og samarbejdspartnere bringer vi nye kvalificerede teoretiske indsigter sammen med aktuelle problemstillinger og viden fra praksis. Derfor er udvikling og videnbasering en integreret del af vore uddannelser og øvrige ydelser. Vi styrker og udvikler den offentlige og private velfærdsproduktion, og orienterer os mod tekniske, merkantile og naturvidenskabelige fag og uddannelser for at udvikle fremtidens professionshøjskole. 4

5 Metropols udviklingskontrakt OBS: Punkter skrevet i almindelig skrift er forhåndsangivne fra Undervisningsministeriet. Punkter skrevet i fed kursiv er forslag til særlige Metropol-punkter. 1. Uddannelser af høj kvalitet Samlet om Metropols initiativer For Metropol er høj kvalitet forbundet med: Uddannelser funderet i den mest relevante faglige og pædagogiske viden, flere vidensomsættere både blandt undervisere og studerende samt et gennemtænkt samspil mellem teori og praksis. Samtidig vil vi løbende udvikle kvaliteten i vores uddannelser gennem dialog med aftagerne. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger og begrundelse 1.1. Stærkt samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne De studerendes vurdering af samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del Resultatindikator hentet fra ressourceregnskabet. Opgøres pr. uddannelse % vurderer positivt % vurderer positivt % vurderer positivt Baseline i undersøgelsen fra 2010 er 85 % for hele Metropol (spm. 60), men det dækker over et relativt stor udsving på uddannelsesniveau. Indikatoren opgøres på uddannelsesniveau. Den fastlagte milepæl ligger væsentligt over gennemsnittet i sektoren, hvilket er udtryk for høje ambitioner på dette område. 5

6 1.2 Dimittender med stærke faglige og professionsog erhvervsrettede kompetencer Større inddragelse af praksisviden i grunduddannelserne Antal og andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis kombinationsstillinger kombinationsstillinger kombinationsstillinger Indsatsindikatorer som udtrykker Metropols indsats for at øge praksiserfaringen. Kombinationsstillinger (defineret som delt ansættelse mellem Metropol og praksis) og undervisere ud i praksis (defineret som relevante og Ca. 10 % af undervisere ud i praksis pr. år Ca. 10 % af undervisere ud i praksis pr. år Ca. 10 % af undervisere ud i praksis pr. år kortvarige ophold mhp. at opsøge nyeste viden på området) anvendes særligt på områder SPR og TES, men erfaringer søges spredt til de andre områder. Igangsættelse af pilotprojekter om nye praktikformer fx tidlig praktik Løbende erfaringsdeling om praktikformer og igangsættelse af opfølgende initiativer på baggrund af pilotprojekter Løbende erfaringsdeling om praktikformer og igangsættelse af opfølgende initiativer på baggrund af pilotprojekter % (cirka 36) af de studerendes BAprojekter tager afsæt i Metropols forskningsog udviklingsprojekterter % (cirka 48) af de studerendes BAprojekter tager afsæt i Metropols forskningsog udviklingsprojek % (cirka 64) af de studerendes BAprojekter tager afsæt i Metropols forskningsog udviklingsprojekter. Resultatindikator. Opgøres for hver grunduddannelse og er i tråd med strategiens fokus på øget videnomsætning via de studerende og igangsættelse af projekt om Vidensbutik en portal hvor praksis kan formulere problemstillinger, som kan danne basis for de studerende BA-projekter derfor stiger succeskriteriet også undervejs. Projekt Vidensbutik igangsættes 5 % (cirka 64) af studerende BA-projekter er udformet med ud- 5 % (cirka 64) af studerende BA-projekter er udformet med ud- [note: konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis skal defineres af uvm på dialogmødet i marts. Med en bred definition vil nogle uddannelser komme tæt på 100 pct., hvilket ændrer på milepælene] 6

7 gangspunkt i en konkret praksisproblemstilling formidler via Vidensbutikken eller lignende kontakt gangspunkt i en konkret praksisproblemstilling formidler via Vidensbutikken eller lignende kontakt 1.3 Målrettet anvendelse af IT for at styrke undervisningens kvalitet Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer De studerendes vurdering af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT Beskæftigelse el. videre uddannelse fordelt på grunduddannelser er over landsgennemsnittet Beskæftigelse el. videre uddannelse fordelt på grunduddannelser er stigende i forhold til landsgennemsnittet 85 pct. positiv vurdering Beskæftigelse el. videre uddannelse fordelt på grunduddannelser er stigende i forhold til landsgennemsnittet 85 pct. positiv vurdering Resultatindikator hvor UVM trækker data fra UNI-C. Baseline (2008-tal) spænder fra en beskæftigelsesprocent på 87 til 100 %. 80 pct. positiv vurdering Resultatindikator hvor data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes med udgangspunkt i pilotprojekt om aftagerundersøgelser i 2009, som lå på cirka 80 % Resultatindikator fra ressourceregnskabet (spm. 30). 55 % vurderer positivt 60 % vurderer positivt 70 % vurderer positivt Baseline i 2010 er 53 %. Metropol ligger under niveauet for sektoren, hvilket formentlig skyldes senere ITmigering end andre PH'er. Udviklingen i milepæle og nedenstående indsatsindikatorer er udtryk for en ambitiøs strategi for området. Indikatoren skal opgøres pr. uddannelse. 7

8 1.4 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn Bedre IT og som didaktisk redskab Antal og andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Antal og andel af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 2010 Igangsættelse af projekt fælles LMS 2011 Fælles LMS system 2012 xx % trafik på net rettet mod de studerende Indsatsindikator som har tæt samspil til Metropols strategi, og som udtrykker behovet for at udbygge infrastrukturen rettet mod de studerende (Learning Management System) og kompetenceudvikling af undervisere for at øge kvaliteten i den IT-baserede undervisning. Strategi for pædagogisk IT udarbejdes Sidstnævnte er forudsætning for at kunne realisere gevinster ved øget digitalisering. Udvikling af kurser til undervisere i pædagogisk IT Udvalgte undervisere fra alle uddannelser har gennemført kurset % udveksling blandt studerende % udveksling blandt studerende % udveksling blandt studerende Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold. Opgøres for hver grunduddannelse. 1 % udveksling blandt undervisere 5 % udveksling blandt undervisere 8 % udveksling blandt undervisere For Metropol er internationalisering dog ikke et mål i sig selv men et middel til at øge kvaliteten i uddannelserne. På Metropol satser vi særligt på at øge lærermobiliteten, eftersom vi tror, at det er kilden til at øge studentermobiliteten og samtidig øge internationalisering i undervisningen via underviseres viden og erfaringer. Der er en forventning om stigende udveksling blandt studerende med varighed under 13 uger (á 10 uger svarende til et modul), som pga. definitionen ikke vil blive medregnet i opgørelsen. 8

9 2. Uddannelse til flere Samlet om Metropols initiativer Metropol vil i kontraktperioden øge antallet af STÅ både på grunduddannelserne og EVU-området. Dels ved styrke og systematisere vores indsatser vedrørende frafald og rekruttering. Dels ved at skabe attraktive og moderne læringsmiljøer for både bachelor- og EVU-studerende. Endelig vil vi gennem en satsning på flexication arbejde for at skabe nye og mere fleksible veje ind i, igennem og videre fra vores uddannelser og derigennem øge uddannelsernes attraktivitet. 9

10 Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Lavt frafald blandt de Andel nyoptagne studerende, som Resultatindikator hvor data tilvejebringes studerende på professi- fortsat er indskrevet på uddannelsen ved gennem nyudviklet forløbsstatistik svarende Frafaldet efter første studieår er faldende ift. foredieår er faldende ift. fore- studieår er faldende ift. Frafaldet efter første stu- Frafaldet efter første onsbacheloruddannel- serne løbsstatistikken introduceres fra marts afslutning af 1. studieår til ressourceregnskabets indikator 7. Forgående år gående år foregående år Opgøres for hver grunduddannelse Fleksibilitet i de videregående uddannelser De studerendes vurdering af uddannelsens indsats for at gøre studiemiljøet attraktivt Antal - fra optagne studerende - modtagne meritansøgninger (på grundlag af tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring, som hhv. er godkendt, delvist godkendt og afvist). Etablering af systematisk tilgang til måling og håndtering af meritansøgninger. Synliggørelse og formidling af krav til meritansøgninger mhp. at øge andelen af godkendte meritansøgninger. Synliggørelse og formidling af krav til meritansøgninger mhp. at øge andelen af godkendte meritansøgninger. 65 pct. vurderer positivt 70 pct. vurderer positivt 75 pct. vurderer positivt Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 2 om brugertilfredshed spr. 46, jf. udarbejdet koncept for brugertilfredshedsundersøgelse. Indikatoreren er i overensstemmelse med strategien fokus på studiemiljø og den vedtagne campusstrategi. Opgøres for hver grunduddannelse Indsatsindikator (def. fra uvm) som opgøres for henholdsvis grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne. Metropol tolker indikatoren som et ønske om en stigende andel af godkendte meritansøgninger. Da kravene ikke kan slækkes og er centralt fastsatte, må indsatsen handle om at øge synligheden af kravene og vejlede og rådgive om disse frem for at gøre det til et mål i sig selv Andel af uddannelser udbudt med a) er ikke umiddelbart Resultatindikator som opgøres for hver af 10

11 fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer prioriterede udbudsformer for Metropol, hvorfor der ikke opstilles milepæle for disse. b) Udviklet 2 nye toninger/specialeretninger på Metropols uddannelser c) Afdækning af muligheder for netbaseret læring på EVU d) Systematisk arbejde med etablering af påstigningsmuligheder på PBuddannelser b) Udviklet 2 nye toninger/specialeretninger på Metropols uddannelser c) Udvikling af moduler i netbaseret læring på EVU d) Systematisk arbejde med etablering af påstigningsmuligheder på PBuddannelser b) Udviklet 2 nye toninger/specialeretninger på Metropols uddannelser c) Udbud af xx moduler i netbaseret læring på EVU d) Påstigningsmuligheder på 1/3 af Metropols PB-uddannelser de anførte tilrettelæggelsesformer, dvs. andel uddannelser udbudt med henholdsvis job/uddannelsesforløb, særlige spor/toninger, netbaseret undervisning og øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer. Opgøres for grunduddannelserne. I Metropols strategi er der fokus på at skabe større fleksibilitet for vores studerende. Udover UVM s resultatmål satser Metropol på at styrke påstigningsmulighederne på grunduddannelserne, og at arbejde målrettet med brobygningsaktiviteter ind i og videre fra Metropols grunduddannelser. Det er derfor de mål som vi arbejder særligt med under denne indikator Flere veje ind i, mellem og videre fra Metropols uddannelser 2010 Udviklet koncepter for særlige brobygningsforløb ind i Metropols uddannelser 2011 Etableret særlige brobygningsforløb ind i Metropols uddannelser på mindst 1/3 af Metropols grunduddannelser 2012 Etableret særlige brobygningsforløb ind i Metropols uddannelser på mindst 1/2 af Metropols grunduddannelser Indsatsindikator som har stærk sammenhæng til Metropols strategi om at skabe større fleksibilitet for vores studerende. Udover UVM s resultatmål satser Metropol på at styrke målrettet brobygningsaktiviteter ind i og videre fra Metropols grunduddannelser. Endelig arbejder Metropol målrettet 11

12 2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning 2.4 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse Brobygning til kandidatuddannelser fra Metropols grunduddannelser: Systematisk arbejde for etablering af direkte adgang til kandidatuddannelser for PB-dimittender fra Metropol Forberede udviklingen af Professionsmasteruddannelser Brobygning til kandidatuddannelser fra Metropols grunduddannelser: Etableret direkte adgang til kandidatuddannelser for PB-dimittender fra Metropol Udviklet de første 2 professionsmasteruddannelser Brobygning til kandidatuddannelser fra Metropols grunduddannelser: Etableret direkte adgang til kandidatuddannelser for PBdimittender fra Metropol De første professionsmasterstuderende starter på Metropol på at opnå retten til at udbyde professionsmasteruddannelser, hvilket afspejles i målet om at optage studerende på en eller flere professionsmasteruddannelser i Resultatindikator som er i god overensstemmelse med Metropols arbejde for at Samarbejdsaftaler med Samarbejdsaftaler med Samarbejdsaftaler med styrke partnerskaber med regionale og lokale partnere. Der er skelnes mellem part- regionale uddannelsesaktører på: aktører på: aktører på: regionale uddannelses- regionale uddannelsesnerskaber på institutions og enhedsniveau. institutionsniveu xx institutionsniveu xx institutionsniveu xx Baseline er i gang med at blive afdækket og enhedsniveau xx enhedsniveau xx enhedsniveau xx milepælen uddybes derefter Resultatindikator hvor data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes når konceptet er kendt. 12

13 Der nedsættes fra UVM's side ultimo februar en arbejdsgruppe inkl. aftagerrepræsentanter med formål at udarbejde koncept for aftagerundersøgelsen. 13

14 3. Udviklingsorienterede institutioner Samlet om Metropols initiativer Metropol vil i kontraktperioden markere sin position som udviklings- og videninstitution ved at styrke videnomsætningen på alle niveauer i organisationen. Dels ved at øge antallet af vidensomsættere både blandt studerende og undervisere. Dels ved at udvikle nye formidlings- og samarbejdsformer, der understøtter at ny viden kommer studerende og omverden til gode. Endelig vil vi styrke adgangen til vores videnproduktion via en målrettet formidling. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter De studerendes vurdering af, hvorvidt undervisningen er baseret på den nyeste viden fra praksis og forskning/udvikling inden for uddannelse Andel af undervisere med færdiggjort ph.d Antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojek Resultatindikator (UVM def.) hvor opgørelse hentes delvist fra ressourceregnskabet, Etablering af baseline for opstilling af milepæle fremadrettet og skal suppleres med egen opgørelse af ledelse og administrative årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter % vurderer positivt % vurderer positivt % vurderer positivt Resultatindikator hentet fra ressourceregnskabet. Baseline i undersøgelsen fra 2010 er 69 % (spm. 25). Det fastlagte niveau ligger væsentligt over gennemsnittet i sektoren, hvilket er udtryk for høje ambitioner på dette område. Baseline etableres Resultatindikator som opgøres samlet for institutionen Resultatindikator, hvor data tilvejebringes delvist svarende til ressourceregnskabets in- 14

15 praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked ter som er gennemført i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer b) Kommuner og regioner, herunder de regionale vækstfora c) Andre uddannelsesinstitutioner d) Øvrige offentlige institutioner e) Danske private virksomheder f) Udenlandske private virksomheder g) Udenlandske uddannelsesinstitutioner Baseline etableres med udgangspunkt i registreringer i PURE. Metropol prioriterer særligt en stigning under pkt. b) Kommuner og regioner Metropol prioriterer særligt en stigning under pkt. b) Kommuner og regioner Metropol prioriterer særligt en stigning under pkt. b) Kommuner og regioner dikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder ( delvist henviser til, at institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter ikke indgår i ressourceregnskabet). Projekter medtælles her, såfremt der er tale om begge parters aktive deltagelse i pågældende projekt, og hvor projektsamarbejdet er formaliseret i form af en kontrakt eller lignende Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder Baseline etableres med udgangspunkt i registreringer i PURE/økonomisystem et Ekstern finansiering af det enkelte forsknings- og udviklingsprojekt opgøres på finansieringskilder, jf. indikator 3.3.1, pkt. a)- g). Omfanget af ekstern finansiering opgøres som henholdsvis 1) antal kr. tilført projektet 15

16 samt 2) den eksterne finansierings andel af projektets samlede finansiering inkl. institutionens egen investering i projektet. 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professionsog erhvervsrettet forskning og udvikling Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed skal indgå i opgørelsen Resultatindikator/Indsatsindikator, hvor Implementering af PURE og igangsættelse af registrering på følgende parametre: Publiceringer i fagligt anerkendte tidsskrifter Artikler og indlæg i dagspressen (kronikker, analyse, kommentarer af uddannelsesfaglig art) Bøger eller dele heraf Større konferencer Mindre seminarer, Alle undervisere foretager registrering af nedenstående typer af eksternt rettet formidling i PURE, og der opstilles på denne baggrund fremadrettede resultatmål. Publiceringer i fagligt anerkendte tidsskrifter Artikler og indlæg i dagspressen (kronikker, analyse, kommentarer af uddannelsesfaglig art) Bøger eller dele heraf Stigning ift. tidligere år data skal registreres i PURE. Da Metropol ikke har gennemført registreringer af denne type tidligere, men er i færd med at implementere PURE, som kan anvendes til formålet, kan der ikke opstilles konkrete resultatmål for omfanget af formidlingen på nuværende tidspunkt. Opgøres samlet for institutionen 16

17 3.5 Kompetenceudvikling med fokus på forskning og udvikling workshops mv. Større konferencer Mindre seminarer, workshops mv Styrkede projektkompetencer Indsats Internt udviklingsprojekt om styrkede projektkompetencer Udvikling af projektmodel Metropols projekter gennemføres i henhold til projektmodel Milepæl om projektkompetencer skal specificeres, men er en del af strategiarbejdet 17

18 4. Effektive institutioner Samlet om Metropols initiativer: Metropol har brugt det seneste år på at etablere sig som samlet institution. I de kommende år vil vi forsætte arbejdet med at professionalisere og effektivisere vores organisation. Dels ved at styrke de fælles, strategiske satsninger på centrale områder som forskning og udvikling. Dels ved at optimere og effektivisere fælles administrative processer og systemer ud fra et ønske om effektivisering og styrke grundlaget for valid ledelsesinformation. Resultatkrav Indikator Milepæle [milepæle fastsættes i dialog med den enkelte institution] Bemærkninger 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 4 om fordeling af undervisernes arbejdstid 4.1 Effektiv understøttelse af professionel forskning og udviklingsorganisation Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter Understøtte forsknings- og udviklingsorganisation 4.2 Procesoptimering Procesoptimering gennem strategisk prioriterede indsatsområder: Da Metropol ikke har et tidsregistreringssystem er det ikke muligt at opstille milepæle for denne indikator. Der henvises i øvrigt til brev Rektorkollegiets brev af 24. februar Indsatsindikator Præcisering af og styrkelse af udviklingsorganisation via bl.a. Udvikling af udvalgte udviklingsprogrammer, professions ph-d er og vidensbutik Styrkelse af ekspertmiljøer på Metropol Definition af Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning og Øvrige aktiviteter svarer til ressourceregnskabets definitioner heraf. Opbygningen af en stærk forsknings- og udvikling er altafgørende for at opnå mange af den central mål i både strategi og udviklingskontrakt. Derfor er det medtaget, som en afgørende indsats Indsatsindikator, som er koblet op på de Web: [udestår] [udestår] strategiske mål for udviklingen i koncern- 18

19 Web Fælles indkøb Ledelsesinformation Åbning af ny hjemmeside (eksternt vendte flade) og nyt administrativt intranet (internt vendte flade) Indkøb: Gennemførsel af costbenefit analyse af indkøbsområdet på Metropol Ledelsesinformation: Gennemført analyse af informationsbehov på direktionsniveau Implementering af ny fælles organisering af indkøbsfunktionen for hele Metropol Gennemført analyse af informationsbehov på direktionsniveau Identifikation af data/systemunderstøttelse Reduceret udgiftsniveauet på indkøb af varer og tjenesteydelser med 10 pct. ift Opbygget relevant ledelsesinformationssystem og udarbejdet oplæg til ny styringsmodel vedr. ledelsesinformation. administrationen. 19

20 20

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol 3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011. Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 24. maj 2011. Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCSJ s udviklingskontrakt-resultater for 2010 er markeret med grønt

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011

Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011 Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt 2010-2012 for centrale indikatorer i 2011 Professionshøjskolen Metropol Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 Metropol har involveret sin organisation

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være 1 Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Bemærkninger Lavt frafald blandt de studerende på

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016 Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Midtvejsafrapportering på Metropols udviklingskontrakt

Midtvejsafrapportering på Metropols udviklingskontrakt Midtvejsafrapportering på Metropols udviklingskontrakt 2010-2012 Professionshøjskolen Metropol Sammenfatning af målopfyldelsen Arbejdet med midtvejsafrapporteringen på udviklingskontrakten 2010-2012 har

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Opfølgning på bestyrelsesseminar

Opfølgning på bestyrelsesseminar 4.2 Dato 11. oktober 2011 Initialer Opfølgning på bestyrelsesseminar Metropols bestyrelse har på sit seminar 5. september 2011 forholdt sig overordnet og strategisk til Metropols situation i forhold til

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse Handleplanen er indgået den 26-04-2017 mellem Prorektor og Heidi Have for chefområdet Institut for sundhedsuddannelse. INDSATSOMRÅDER 1 AKTIVITETER AKTØRER

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne

Læs mere

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2 Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod 2020 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol

Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 00 København N Tlf. nr. 7 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 173 Dato Initialer Besluttet af direktionen 18. juni 015 THLI og LISS Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012

Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 Bilag 7.3.1 Dato 4. marts 2013 Initialer Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 1.0 Baggrund Studentertilfredshedsundersøgelsen er foretaget i efteråret 2012 på alle Metropols uddannelser.

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen

Læs mere

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2 Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere