Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding"

Transkript

1 Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding

2 Udviklingskontrakt mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi Kolding Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen for et erhvervsakademi skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet. Der er tilføjet yderligere to indikatorer på området Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet og : 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig og mindre frafald 4. Øget innovationskapacitet 5. Styrket udviklings- og evidensbasering af uddannelserne Erhvervsakademi Kolding har valgt at tilføje yderligere et mål: 6. Internationalisering af EA Kolding og dets uddannelser. De fem pligtige mål samt det selvvalgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle. Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. Endvidere er der under de enkelte målsætninger i kontrakten anført institutionens bemærkninger til bl.a. målemetode, understøttende aktiviteter eller øvrige fremhævede præmisser for opfyldelsen af målsætningerne. Disse bemærkninger samt institutionens øvrige redegørelser for målsætningernes strategiske forankring er ikke en del af selve kontraktindgåelsen. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december

3 Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelsesminister Morten Østergaard Bestyrelsesformand Jørn Pedersen 3

4 Mål: Bedre kvalitet i uddannelserne Siden akademiets etablering i har EA Kolding arbejdet på at etablere og implementere en fælles kvalitetsudviklingsstrategi for hele institutionen. Strategien tager sit afsæt i de fælles initiativer, der er iværksat i kredsen af erhvervsakademier og de krav, der kontinuerligt har manifesteret sig i forbindelse med de tidligere udviklingskontrakter med ministeriet og de akkrediteringsforløb, som er blevet gennemført i ind- og udland. Kvalitetsarbejdet er forankret i akademiets ledelse, men såvel målsætning som implementering dvs. udarbejdelse af handlingsplaner og konkrete tiltag sker i et samarbejde mellem de enkelte uddannelsesledelser og uddannelsessteder. Det er et udgangspunkt, at der såvel internt som eksternt er en høj grad af transparens og sammenlignelighed. De valgte indsatsområder afspejler væsentlige indsatsområder for akademiet de studerendes oplevelse af forskellige kvalitetsdimensioner, herunder organisering, praktik og undervisning, og desuden nedbringelse af frafald på uddannelserne. Målsætningerne bygger på de tidligere udviklingskontrakter. Indikator Milepæle Bemærkninger 1.1 De studerendes vurdering af deres undervisning, organisering af deres uddannelse og uddannelsens praktik Selvom de ikke giver meget for den, så er den nu god at have og har svært ved at se, hvad der kan afløse den Score fra den landsdækkende undersøgelse i efteråret på skalaen mellem 0 og 100 på indsatsområderne Undervisning 70 Organisering af uddannelsen 65 Praktik 75 Score fra den landsdækkende undersøgelse i efteråret på skalaen mellem 0 og 100 på indsatsområderne. Undervisning 72 Organisering af uddannelse 68 Praktik 80 Datagrundlaget er det fælles sektorkoncept for måling af de studerendes tilfredshed (spg ) Nuværende niveau: 71, 66, 76, 1.2 Virksomhedernes oplevelse af de studerendes professions- og/eller erhvervsparathed Baseres på spørgeramme udviklet i samarbejde med praktik- og aftagervirksomheder. Prioriterede aktiviteter gennemføres og evalueres på baggrund af klare og målbare succeskriterier. de af Området ses som et væsentligt indsatsområ- bestyrelsen. Koncept for aftagerundersøgelse udvikles i samarbejde med virksomhedsrepræsentanter i bestyrelse og uddannelsesudvalg. (klar ). Dette danner grundlag for opstilling af indikatorer og milepæle. Spørgerammen er under udvikling i samarbejde med virksomhedsrepræsentanter i bestyrelse og uddannelsesudvalg. Aftagervurderingen opgøres på baggrund af de i 2013 opstillede indikatorer og milepæle. 4

5 Mål: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet EA Kolding og de tidligere akademier tilknyttet erhvervsskolerne har haft fokus på sammenhængsproblematikken siden midt i halvfemserne, hvor den såkaldte blindgydediskussion i forhold til akademiområdet var meget relevant. Indsatsområdet har omfattet følgende fokuspunkter: 1. At sikre smidige og fleksible videre- og efteruddannelsesmuligheder for de studerende gennem partnerskaber med inden- og udenlandske videregående institutioner. 2. At etablere passende udbud med fleksible adgangsveje for en bred gruppe af studerende med forskellig baggrund. 3. At have en stor efteruddannelsesaktivitet på akademi- og diplomniveau og desuden i samarbejde med partnerinstitutioner etablere udbud af master og MBA uddannelser med et internationalt perspektiv. Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Andelen af institutionens professionsbacheloruddannelser, som giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse 50 % 50 % Indikatoren modsvarer målepunkt i universiteternes udviklingskontrakter om øget eksternt optag på kandidatuddannelserne. Forskellige meldinger fra universiteterne tyder på, at det vil blive sværere at opnå umiddelbar adgang til kandidatstudierne. 2.2 Omfanget af aktivitet på institutionens udbud af efter- og videreuddannelsesaktiviteter (AU og Diplomuddannelser) 540 ÅE 3375 studerende (2012: 510 ÅE) 565 ÅE 3531 studerende Indikatoren har til hensigt at måle på institutionens indsats for at løfte 60 pct. målsætningen gennem et udbud af deltidsuddannelser inden for særligt AU, som understøtter, at flere faglærte opnår kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau. 5

6 Mål: Tidligere færdig og mindre frafald Forsinket færdiggørelse af studierne eller endnu værre frafald fra disse udgør et mangesidet problemkompleks for den enkelte studerende, for samfundet som helhed og for institutionerne. Det indebærer et spild af ressourcer, både menneskelige og økonomiske på mange niveauer, men det indebærer derudover også en generel svækkelse af studiemiljøet og de studerendes og undervisernes oplevelse af dette. EA Kolding har også oplevet denne udfordring. Akademiet har med dette som udgangspunkt iværksat en række tiltag, som skal medvirke til at nedbringe frafald, øge studieglæde og dermed højne oplevelsen af studiemiljøet. Initiativerne har ledelsesmæssig forankring og omfatter f.eks. bedre vejledning ved optag, hurtig opfølgning ved studiestart, coaching og mentorordning og en tidlig indsats fra studievejledningen, når problemer med studieaktivitet og fremmøde bliver synlige. Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår. Minimum gældende for alle uddannelser 75 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 80 % Minimum gældende for alle uddannelser 77 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 82 % Formålet med indikatoren er at målsætte effekten af institutionens indsats for at minimere antallet af afbrud og studieskiftere, f.eks. gennem en styrket vejledningsindsats og anvendelse af optagelsessamtaler. Seneste opgørelse (2012) viser gennemførelsesprocent for samlet gennemsnit på 79 pct. 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen. Minimum gældende for alle uddannelse 65 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 70 % Minimum gældende for alle uddannelse 70 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 75 % Indikatoren har til hensigt at måle på effekten af uddannelsernes attraktivitet og kvalitet. Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Andelen i 2011ligger på 66 %. Fx er fuldførelsesprocent 2012 den andel af tilgangen 2012 (studerende, som er påbegyndt uddannelsen i perioden 1/ til 30/9-2012), der fuldfører (eller estimeres til at 6

7 fuldføre). Data trækkes centralt fra UNI-C s databank. 3.3.Stigning af optagne ansøgere med EUD baggrund på akademiets uddannelser 20% 25 % 7

8 Mål: Øget innovationskapacitet Det unikke element i akademiets uddannelser det tætte samspil med praksis og den tiltænkte transmitterrolle mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv betinger, at der hele tiden er fokus på, hvorledes dette kan opretholdes og udbygges. På EA Kolding arbejdes der på følgende områder: 1. Praktikdelen i uddannelserne. I en periode med stadigt stigende optag, har det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne fået endnu større prioritet. Det har udmøntet sig i ansættelse af en praktikpladskonsulent, der alene arbejder med virksomhedsrelationerne og på at brede disse ud i akademiets organisation. 2. Derudover er alle undervisere, som fungerer som projektvejledere, aktivt involveret i kontakten til værtsvirksomheden og dens praktikpladsansvarlige. Det sikrer både en høj andel af projekter, som udarbejdes med virksomheder og den enkelte undervisers kontakt til praksis. 3. Alle uddannelsesansvarlige og tilknyttede undervisere skal synliggøre, hvordan udviklingsbaseringen inddrages i undervisningsforløbene. F.eks. ved fælles projekter, gæsteundervisere, virksomhedsbesøg mv. Det indebærer også en synliggørelse af den enkelte undervisers involvering i såvel praktiske som akademiske udviklingsforløb. Indikator Milepæle Bemærkninger 4.1 Andel af de studerendes afsluttende eksamensopgave, der tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed 90 % 90 % Indikatoren har til hensigt at målsætte de studerendes interaktion med erhvervslivet under uddannelsen. Ved konkret samarbejde forstås, at den studerende er i konkret dialog med pågældende virksomhed(er) om opgavens problemstilling, tilrettelæggelse og gennemførelse. 4.2 Andel af de studerende i virksomheds- og iværksætterpraktik Virksomhedspraktik: 97 % Virksomhedspraktik: 95 % Iværksætterpraktik: 3 % Iværksætterpraktik: 5 % Indikatoren målsætter, at flest mulige praktikforløb gennemføres i en virksomhed eller som iværksætterpraktik fremfor skolepraktik, virtuelle praktikforløb mv. 8

9 4.3 Antal private virksomheder, som institutionen deltager i konkrete samarbejder med Indikatoren fokuserer på institutionens kontakt og konkrete samarbejder med aftagere af institutionens dimittender, herunder små og mellemstore private virksomheder. Samarbejde er her defineret som værende mere end blot praktikaftaler, dvs. f.eks. fælles udviklingsprojekter, involvering af de studerende i konkrete opgaveløsninger, kompetenceudvikling af medarbejdere mv. Dvs. virksomheder som 'alene' er praktikvirksomhederne tælles ikke med. I målsætningen er ikke medregnet samarbejde med virksomheder om kompetenceudvikling og efteruddannelsesaktiviteter. 4.4 Antal videnkuponer til konkrete samarbejdsprojekter med små og mellemstore virksomheder 2 5 9

10 Mål: Styrket udviklings- og evidensbasering Ved siden af den tætte kobling til praksis betinger udviklingsbaseringen en høj grad af samspil med både forsknings- som udviklingsbaserede videregående institutioner. EA Kolding har indtil nu valgt at lægge hovedvægten på deltagelse i forskellige projekter, f.eks. i Vækstforumregi, som har inddraget en bred deltagerkreds. Endvidere har et tæt samspil med specielt udenlandske universiteter om en række udbud på master- og MBA niveau integreret de fleste undervisere i et forskningsbaseret uddannelsesmiljø. Der er iværksat et udviklingsarbejde med henblik på en systematisk udbygning af udviklings- og evidensbaseringen i uddannelserne, som kan være med til at udvikle opfattelsen af underviserrollen og de forventninger, der er til denne i lyset af det gældende udviklingsparadigme. Indikator Milepæle Bemærkninger 5.1 Andel af underviserne, som er involveret i forsknings- og udviklingsaktiviteter 10 % 15 % Målsat som andelen af fastansatte undervisere, som inden for pågældende regnskabsår vurderes at have anvendt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU-aktiviteter(inden for rammen af OECD s Frascati-manual). Niveauet i de foregående udviklingskontrakter har været 15%. Tidligere opgørelser har været uklare i forhold til Frascatimanualen. 5.2 Antal FoU-projekter i deltagelse med universiteter og/eller øvrige forskningsinstitutioner 2 2 Indikatoren defineres som antal FoUprojekter (inden for rammen af Frascatimanualen, som institutionen er konkret involveret i finansielt og/eller med medarbejderressourcer i løbet af det pågældende regnskabsår). 10

11 5.3 Omfang af ekstern finansiering af institutionens FoU-aktiviteter 5 mio. 5 mio. Afrapporteres som den periodiserede omsætning for regnskabsåret på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet. (inden for rammen af OECD s Frascatimanual). Udviklingsprojekter med ekstern finansiering/medfinansiering omfatter projekter, hvor hele eller dele af projektet er finansieret af en ekstern kilde, fx ministerier (kun midler der er bevilliget efter ansøgning indgår), EU, virksomheder, fonde, organisationer mm. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. 5.4 Handleplan for kapacitetsopbygning og styrket udviklings- og evidensbasering af institutionernes uddannelsesudbud Udarbejdelse af handleplan samt proces for implementering. Prioriterede aktiviteter gennemføres og evalueres på baggrund af klare og målbare succeskriterier. Dette danner grundlag for opstilling af indikatorer og milepæle. Der tilføjes indikatorer og milepæle jf Indikatoren målsætter udarbejdelsen af en strategisk handleplan for institutionens konkrete udmøntning af tilførte midler til styrket udviklings- og evidensbasering 11

12 Mål: Internationalisering af EA Kolding og dets uddannelser Akademiets strategiske arbejde har bl.a. fokus på at udvikle akademiets unikke internationaliseringsgrad yderligere. Særlige indsatsområder vil være: Deltagelse i internationale netværk, som giver plads for involvering af ledelse, undervisere og studerende. Målet er, at så mange som muligt integreres i det grænseoverskridende arbejde. Udveksling og praktik. EA Kolding tiltrækker allerede et stort antal udvekslingsstuderende fra europæiske lande. Der skal i de kommende år gøres en styrket indsats for at få flere studerende fra akademiet på studieophold eller i praktik i udlandet. Et internationalt miljø. Det er målet, at studiemiljøet kommer til at afspejle den virkelighed, de fleste virksomheder oplever i en globaliseret verden. Det betyder, at de studerende og medarbejdere oplever sproglige og kulturelle udfordringer som en naturlig del af hverdagen. Nye markeder: Den globale økonomiske verdensorden skifter radikalt i disse år. På trods af de sproglige og kulturelle barrierer skal dette afspejles i EA Koldings strategi. Der forventes etableret et antal konkrete samarbejdsprojekter i lande som Kina, Indien og Rusland. Tæt integration med udenlandske forskningsbaserede partnere. Akademiet har en mere end 20-årig tradition for at samarbejde med specielt engelske videregående institutioner. Dette arbejde intensiveres i de kommende år. At gøre den internationale dimension til en naturlig og uomgængelig del af akademiets aktiviteter. Det sker kun ved at såvel undervisere som studerende udfordres til deltagelse i disse, f.eks. ved studie- og praktikophold i udlandet. Internationale aktiviteter. Sådanne har gennem en årrække været et strategisk kerneområde i akademiet. Internationaliseringen rummer flere perspektiver. Det er et socialiserende element i uddannelserne, det er med til at udbygge kvaliteten i disse, det rummer udviklingspotentiale for underviserne og det er en kilde til indtægtsskabende meraktivitet. Indikator Milepæle Bemærkninger 6.1 Akademiets internationaliseringsgrad opgjort som antal konkrete samarbejdsprojekter med udenlandske partnere Fælles uddannelsesudbud: 5 Integrerede BA-forløb og Double Degrees: 2 Uddannelsesudbud hos udenlandske partnere:1 Andre samarbejdsprojekter: 2 Fælles uddannelsesudbud: 6 Integrerede BA-forløb og Double Degrees:3 Uddannelsesudbud hos udenlandske partnere: 1 Andre samarbejdsprojekter: 3 Måles i konkrete, aktivitetsskabende projekter udover de almindelige initiativer som f.eks. ERASMUS udveksling. 6.2 Andel af underviserne, der gennemfører et undervisnings-, studie- eller virksomhedsophold ophold i ind- eller udland 5 % 10 % Indikatoren sætter fokus på undervisernes understøttelse af innovationsfremmende undervisning gennem bl.a. faglig kompetenceudvikling og involvering i praksisnære problemstillinger nationalt og internationalt. Indikatoren målsættes konkret som andelen 12

13 af fastansatte undervisere, som i et givet regnskabsår har gennemført undervisnings-, studie- eller virksomhedsophold på samlet set minimum 14 dage. 6.3 Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet som del af deres uddannelse 14 dage 1 % 12 uger 25 % Samlet 26 % 14 dage 1 % 12 uger 30 % Samlet 31 % Indikatoren målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af deres uddannelses har gennemført et studieeller praktikophold i udlandet på hhv. 1) mindst 14 dage og 2) mindst 12 uger 13

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Udviklingskontrakt 2015-2017

Udviklingskontrakt 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017

Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi Kolding Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Tændt af at lære. Strategi 2014

Tændt af at lære. Strategi 2014 1 Tændt af at lære strategi 2014 Tændt af at lære Strategi 2014 Den der kun ser det nødvendige, han kan ikke bøje verden og den der kun ser det mulige, han kan ikke bøje sig selv. Søren Kierkegaard 1.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift 3. Opfølgningsmøde 22. september 2011, Kl. 15.45-17.00 Konferencecenteret Kosmopol, København 1 Program 1. Velkomst 2. Fremdriften i arbejdet med styrkelse af erhvervsakademierne,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder -

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus 14. maj 2012 Bestyrelsen J.nr. 010-2-11 JCS/

Arkitektskolen Aarhus 14. maj 2012 Bestyrelsen J.nr. 010-2-11 JCS/ Arkitektskolen Aarhus 14. maj 2012 Bestyrelsen J.nr. 010-2-11 JCS/ Referat af møde i Bestyrelsen den 23. april 2012 Deltog i mødet: Ingelise Bogason (formand), Nille Juul-Sørensen (næstformand), Trine

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT)

SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT) Mål- og handleplaner for SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT) Uge 8, 2012 1. SKOLEN I ORD OG VÆSENTLIGSTE NØGLETAL Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk Notat om VTU 2014 1 1. Baggrund Skolen har gennem flere år pågået arbejdet med at øge og forbedre samarbejdet med virksomhederne ude i de enkelte uddannelsesområder for at øge fastholdelsen af elever i

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT

PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT CHALLENGE THE ORDINARY 3 FIND EN PRATIKANT PÅ KEA VIL VI GERNE GØRE DET NEMT FOR VIRKSOMHEDER AT TAGE EN AF VORES STUDERENDE I PRAKTIK, SÅ VI HAR FORSØGT AT SAMLE DEN INFORMATION,

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Kommissorium for Studievalgsrådet

Kommissorium for Studievalgsrådet Dato 03. juni 2013 cheg Initialer Kommissorium for Studievalgsrådet Studieservice Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere