Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC"

Transkript

1 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010

2 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at understøtte: Kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område. Sammenhæng mellem de politiske målsætninger på området og kravene til de enkelte institutioner. Synliggørelse og dokumentation af institutionernes præstation og opnåede resultater. Ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte resultatkrav.. Klar og åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger for ministeriets område: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Nærværende dokument indeholder desuden en kort præsentation af institutionens mission og vision. Denne del samt institutionens anførte strategiske betragtninger, øvrige bemærkninger m.v. indgår ikke i selve udviklingskontrakten. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. juni 2010 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle. Den årlige afrapportering sker koordineret med instituti- 2

3 onernes aflæggelse af ressourceregnskabet. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem Undervisningsministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør Undervisningsministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Øvrige forhold Indgåelsen af kontrakten indebærer, at institutionens andel af den bevilling, der er afsat i henhold til aftalen af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringspuljen kan udbetales. Institutionen vil modtage et særskilt bevillingsbrev. 3

4 1. Professionshøjskolen UCC s redegørelse for institutionens strategiske perspektiv Strategiske mål og principper Strategiske mål De strategiske mål udtrykker professionshøjskolens overordnede ambitioner eller pejlemærker. Der er fastlagt følgende strategiske mål for UCC for perioden Professionshøjskolen UCC skal udbyde attraktive kerneydelser af højeste kvalitet. Professionshøjskolen UCC skal systematisk udvikle og vedligeholde partnerskaber med aftagere og interessenter. Professionshøjskolen UCC's undervisere skal have professionsmæssig kompetence og dimittender skal mestre professionerne. Professionshøjskolen UCC skal være førende vidensproducent i forhold til, hvad der virker i praksis. Professionshøjskolen UCC skal være kendt for og anvendt som ekspert på professionshøjskolens kerneområder. Professionshøjskolen UCC skal realisere en professionel, understøttende og udviklende organisation. Strategisk handling - strategiske fokusområder De strategiske fokusområder prioriterer den konkrete strategiske indsats og angiver de områder, der i særlig grad skal fokuseres på. De strategiske fokusområder revideres årligt, og omsættes i et-årige implementeringsbølger. Der er formuleret følgende strategiske fokusområder for 2010: Professionshøjskolen UCC skal: Styrke og udvikle bæredygtige, faglige miljøer for UCC's kerneopgaver Styrke og udvikle professionerne og videngrundlaget herfor Tiltrække og fastholde kvalificerede studerende Styrke UCC som en innovativ og udviklende arbejdsplads Organisatorisk udvikling og tilpasning Udvikle og synliggøre UCC's identitet Implementering - Strategisk Fokus Strategisk Fokus 2010 er et bilag til Strategi , der særligt sætter dagsordenen for en prioritering af UCC's strategiske indsats i Bilaget er i sin helhed tilgængelig på UCC s hjemmeside. Prioriteringen i Strategisk Fokus 2010 kan sammenfattes i tre overskrifter, som vil være retningsgivende for den konkrete udmøntning af Strategi : Studie- og læringsmiljø Campusvisionen Partnerskaber 4

5 En væsentlig del af de strategiske ressourcer i 2008 og 2009 har været rettet mod etablering af de nødvendige institutionelle og organisatoriske rammer for UCC. Med dette udgangspunkt vil den strategiske prioritering i 2010 og frem i særlig grad være rettet mod de områder, som direkte relaterer sig til kvalitetsudvikling af UCC's kerneydelser. Prioriteringen i det strategiske fokus i 2010 rummer ikke hele den strategiske indsats i Der vil fortsat være områder af strategisk betydning, som ikke direkte fremgår af overskrifterne, men som vil være omfattet af de strategiske fokusområder. Der er under hver af de tre retningsgivende overskrifter fastlagt en række temaer, som hver især knytter sig til et eller flere strategiske fokusområder. Hverken overskrifterne for den strategiske prioritering 2010 eller de særlige temaer, som knyttes til dem, kan betragtes isoleret, men må forstås i indbyrdes sammenhæng og i relation til UCC's overordnede mission, vision og strategiske mål. De strategiske fokusområder, som var styrende for strategiens implementering i fastholdes altså uændret i 2010, men skal fremover afspejles i den prioritering, som er indeholdt i formuleringen af de tre strategiske overskrifter. 1.1 Professionshøjskolen UCC s mission og vision Nedenfor fremgår Professionshøjskolen UCC s formulerede mission og vision: Mission Professionshøjskolen UCC løser en række centrale uddannelsesopgaver, der understøtter og udvikler det danske velfærdssamfund og demokrati. Professionshøjskolen UCC udbyder og udvikler videregående grunduddannelser samt efter- og videreuddannelse på det pædagogiske, det sundhedsfaglige og det æstetisk- og sprogligt kommunikative område, der på et højt internationalt fagligt niveau imødekommer velfærdssamfundets behov. Professionshøjskolen UCC bidrager regionalt, nationalt og internationalt, gennem videnudvikling og formidling af viden, til udvikling og vækst af de erhverv og professioner, som UCC retter sig i mod. Vision Vision 2012 Professionshøjskolen UCC har forbedret, udviklet og synliggjort kvaliteten i sine kerneydelser, og kan derfor rekruttere og fastholde flere studerende i større attraktive studiemiljøer. Professionshøjskolen UCC er den foretrukne aktør og samarbejdspartner indenfor sine kerneområder. Professionshøjskolen UCC's aktiviteter er samlet i tre campus i regionen. 5

6 2. Udviklingskontraktens resultatkrav, indikatorer og milepæle Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes nedenfor i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Resultatkravene omsætter hovedmålsætningerne til konkrete ambitioner, hvis realisering lægges til grund for kontraktens opfyldelse af hovedmålsætningerne. Indikatorerne angiver, hvorledes opfyldelsen af de enkelte resultatkrav i kontrakten skal måles. Milepælene angiver den målsatte værditilvækst på indikatoren på angivne måletidspunkter. Som udgangspunkt angives én milepæl for hvert af de år, kontraktperioden forløber over. Under de enkelte hovedmålsætninger redegøres indledningsvist for den overordnede uddannelsespolitiske forankring samt institutionens strategiske forankring af pågældende hovedmålsætning.

7 Hovedmålsætning 1: Uddannelser af høj faglig kvalitet Formålet med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til de videregående uddannelser afsat betydelige midler til kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Den fornemmeste opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område er at uddanne fagligt stærke og professions- og erhvervsorienterede dimittender. Uddannelser af høj kvalitet skal gøre det attraktivt og udfordrende at tage en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Praktikken i uddannelserne skal udvikles med klare målsætninger for brobygningen mellem uddannelsernes teoretiske del og funderingen i praksis. De studerendes oplevede sammenhæng mellem teori og praksis - mellem viden og beskæftigelse - spiller en væsentlig rolle for de studerendes interesse for og gennemførelse af uddannelserne. Aftagerne skal inddrages i udvikling af udannelserne og de faglige miljøer på uddannelsesinstitutionerne. Systematisk kontakt og dialog i partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og offentlige og private virksomheder er af vital betydning for uddannelsernes relevans og derigennem kvaliteten af professionernes leverede velfærdsydelser til borgere på det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område og erhvervslivets innovationskraft og værditilvækst inden for det teknisk-merkantile område. Det er særligt vigtigt, at erfaringer og resultater fra professions- og erhvervsrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter indarbejdes effektivt og systematisk i uddannelserne. De studerende skal præsenteres for og arbejde målrettet med den nyeste viden inden for de respektive professioner og erhverv, bl.a. gennem deres praktik og afgangsprojekter. En styrket internationalisering er et vigtigt led i kvalitetsudviklingen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Antallet af studerende, der gennemfører et udlandsophold som en del af deres studium, skal øges. Derudover skal undervisningsophold i udlandet indgå som led i undervisernes kompetenceudvikling og samtidig understøtte de studerendes udgående mobilitet. UCC s strategiske forankring af Uddannelser af høj faglig kvalitet I UCC s strategi understøtter mission, vision, værdier såvel som strategiske mål og principper resultatkravet Uddannelser af høj faglig kvalitet. Af de seks strategisk fokusområder i UCC s strategi , knytter nr sig til resultatkravet Uddannelser af høj faglig kvalitet. Den strategiske prioritering i 2010 er fastlagt i Strategisk Fokus 2010, hvor tre overskrifter vil være retningsgivende for den konkrete udmøntning af Strategi Heraf knytter sig især Studie- og læringsmiljø og Partnerskaber sig til resultatkravet Uddannelser af høj faglig kvalitet. 7

8 Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 1.1 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 75 % uddannelse 77 % uddannelse 80 % Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit for alle uddannelser for alle uddannelser for alle uddannelser 85 % 87 % 90 % Ved bacheloropgaver med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoU-projekter (f.eks. som delprojekt) efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem f.eks. opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved bacheloropgaver med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås enten opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling (f.eks. i forbindelse med den studerendes praktikforløb) eller opgaver, hvor den studerende indsamler empirisk data (interview, spørgeskema, observation mv.) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 80 % uddannelse 81 % uddannelse 82 % Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit for alle uddannelser for alle uddannelser for alle uddannelser 93 % 93 % 93 % Ved afrapportering af kontrakten på denne indikator anmoder ministeriet om, at institutionen foretager en særskilt opgørelse af andelen af opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling. Målsat for ordinære uddannelser Skal afrapporteres med særskilte opgørelser af frekvenser for a) beskæftigelse og b) videre uddannelse. Uddannelser med under 60 dimittender pr. år, måles som gennemsnit over seneste 3 år. 8

9 1.2 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Aftagerundersøgelse Målsætning afventer undersøgelsens Målsætning afventer un- konceptudvikles medio resultater dersøgelsens resultater 2010 og gennemføres ultimo ,7 % 11,5 % 12,2 % Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger. Antal færdiguddannede opgøres som antal dimittender på ordinære uddannelser Andel af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 0,3 % 0,3 % 0,3 % Undervisere målsættes som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, som i et givet regnskabsår har gennemført et undervisningsophold i udlandet på mindst 2 uger. Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold Andel og antal af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet under 2 uger Antal: 37 Antal: 41 Antal: 45 Andel: 5,6 % Andel: 6,2 % Andel: 6,8 % Måles som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, som i et givet studieår har gennemført et ophold i udlandet med støtte fra Erasmus-programmet. Målingen svarer til indberetningen til Erasmus hvert år i oktober. Ved måling pr regnskabsår opgøres dette som kombination af relevante dele af datagrundlaget for to studieår. Data tilvejebringes som en del af ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold. 9

10 Hovedmålsætning 2: Uddannelse til flere Opfyldelsen af den politiske målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse hviler i væsentlig grad på, at det lykkes at nedbringe frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Den klare ambition om øget gennemførsel er afspejlet som et centralt indsatsområde i den politiske aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne på de videregående uddannelser. En mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsernes udbud med bl.a. øget anvendelse af netbaseret læring skal bidrage til at tiltrække flere studerende og understøtte øget gennemførelse på uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at sikre forsyningen og et dækkende udbud af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser af høj kvalitet i de enkelte regioner. Derudover skal institutionerne bidrage til den regionale erhvervsudvikling og indgå i relevante samarbejder og udviklingsprojekter om bl.a. efteruddannelse af medarbejdere inden for de enkelte professioner og erhverv. Institutionerne har en særlig opgave i at sikre, at den nyeste viden er tilgængelig for medarbejderne på arbejdsmarkedet, og institutionernes udbud af efter- og videreuddannelse skal udgøre en nem, hurtig og løbende adgang til faglig ajourføring og kompetenceudvikling for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. UCC s strategiske forankring af Uddannelse til flere I UCC s strategi understøtter mission, vision, værdier såvel som strategiske mål og principper resultatkravet Uddannelser til flere. Af de seks strategisk fokusområder i UCC s strategi , knytter nr. 1, 2, 3 og 6 sig til resultatkravet Uddannelser af høj faglig kvalitet. Den strategiske prioritering i 2010 er fastlagt i Strategisk Fokus 2010, hvor tre overskrifter vil være retningsgivende for den konkrete udmøntning af Strategi Heraf knytter sig i særligt grad Studie- og læringsmiljø og Partnerskaber sig til resultatkravet Uddannelser til flere. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 78 % uddannelse 79 % uddannelse 80 % Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit for alle uddannelser for alle uddannelser 85 % ser 86 for alle uddannel- 84 % % Målsat for ordinære uddannelser. Data tilvejebringes gennem forløbsstatistik svarende til ressourceregnskabets indikator 7. Forløbsstatistikken introduceres medio Opgøres for hver grunduddannelse. Der foretages en særlig opgørelse for tegnsprogstolkeuddannelsen, der ikke er en professionsbacheloruddannelse, hvorfor studieordningen i opgørelsen medfører et dataproblem 10

11 2.2. Fleksibilitet i de videregående uddannelser 2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning Andel af uddannelser udbudt med fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning Ad a) 10 % Ad a) 25 % Ad a) 25 % Ad b) 75 % Ad b) 100 % Ad b) 100 % Ad c) 10 % Ad c) 25 % Ad c) 25 % Ad d) 10 % Ad d) 25 % Ad d) 25 % Strategi godkendt af UCC's bestyrelse Evt. målsætninger opstilles på grundlag af forelagt strategi Evt. målsætninger opstilles på grundlag af forelagt strategi Jf. ministeriets skrivelse af 18. maj 2010 vedr. rammesætning af udarbejdelsen af strategien 2.4 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse Aftagerundersøgelse Målsætning afventer Målsætning afventer konceptudvikles medio undersøgelsens resultatetater undersøgelsens resul og gennemføres ultimo 2010 Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes når konceptet er kendt. 11

12 Hovedmålsætning 3: Udviklingsorienterede institutioner De videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriet s område har de seneste år arbejdet målrettet på konsolideringen af fagligt stærke uddannelsesinstitutioner, som kan udgøre et centralt bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked ved at uddanne højt kvalificerede dimittender og bidrage til udvikling og anvendelse af ny viden på både det sundhedsfaglige, sociale, pædagogiske og teknisk-merkantile område. En stærk udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne fordrer først og fremmest, at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne. De nye lovgivningsmæssige rammer for uddannelserne stiller krav om, at undervisningen baseres på den nyeste viden i tæt samspil med både forskningssektoren og praksis. Uddannelsesinstitutionernes videncenterfunktion spiller her en afgørende rolle. Udvikling af ny viden skal endvidere bidrage til forbedring af den offentlige velfærdsproduktion og erhvervslivets konkurrenceevne. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde med både offentlige og private virksomheder fra de aftagende professioner og erhverv om udvikling af ny viden, som innovativt kan omsættes i praksis. Uddannelsesinstitutionerne skal gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter levere et væsentligt bidrag til tilvejebringelsen og formidlingen af ny anvendelig viden og herigennem varetage et væsentligt medansvar for at tilvejebringe uddannelser og udviklingsaktivitet, som genererer viden til gavn for samfundets fremtidige velfærd. Samspillet med forskningssektoren, private virksomheder, kommuner og regionerne skal være bærende for implementeringen af den nyeste viden i de enkelte professioner og erhverv. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til forskning og udvikling afsat særskilte midler til professions- og ingeniørhøjskolernes produktion, omsætning og formidling af ny viden i samarbejde med forskningssektoren. UCC s strategiske forankring af Udviklingsorienterede institutioner I UCC s strategi understøtter mission, vision, værdier såvel som strategiske mål og principper resultatkravet Uddannelser til flere. Af de seks strategisk fokusområder i UCC s strategi , knytter nr. 1, 2, 3 og 6 sig til resultatkravet Uddannelser af høj faglig kvalitet. Den strategiske prioritering i 2010 er fastlagt i Strategisk Fokus 2010, hvor tre overskrifter vil være retningsgivende for den konkrete udmøntning af Strategi Heraf knytter sig i særligt grad Studie- og læringsmiljø og Partnerskaber sig til resultatkravet Udviklingsorienterede institutioner. Vedrørende resultatkrav 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked henvises desuden til UCC s allerede indgåede partnerskaber, der løbede søges udvidet både i antallet af partnerskaber og i indholdet heraf. Der er indledt partnerskabsdrøftelser med følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre og Vallensbæk. Der er indgået partnerskabsaftaler med følgende institutioner uddannelsesinstitutioner: Københavns Erhvervsakademi, Roskilde Universitet RUC og Copenhagen Business School CBS. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter 23 % 24 % 25 % Svarer til indberetningen Forskning og udvikling i offentlige institutioner til Danmarks Statistik. Data tilgår delvist fra ressourceregnskabets indikator 4. Ledelse og TAP-årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter skal medreg- 12

13 nes. Forsknings- og udviklingsaktivitet defineres med udgangspunkt i OECD s Frascati Manual (2002) som: Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter Kompetenceudvikling, der sigter mod at kvalificere til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder ph.d.-forløb. Ledelse og administration af forskningsog udviklingsprojekter mv. Formidling af forsknings- og udviklingsprojekter mv. 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d. 2,8 % (29 ph.d.) 3,0 % (31 ph.d.) 3,2 % (33 ph.d.) Opgøres som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, øvrige medarbejdere og ledere med ph.d. som andel af det samlede antal fastansatte. Antal øges aktivt via forsknings og udviklingspolitik og som element i rekruttering. Andelen af undervisere er afhængig af øvrig aktivitetsudvikling, idet et øget antal undervisere som følge af øget optag, kan reducere andelen på kort sigt. 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked Antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner Der gennemføres en opgørelse der svarer til den nye definition. Antal af og indhold i partnerskaber udvides løbende, med særligt fokus på a)- d), jf. ovenstående bemærkninger vedr. sammenhæng til strategier og politikker Målsætning på baggrund af gennemført opgørelse Målsætning på baggrund af gennemført opgørelse Data kan p.t. ikke tilvejebringes i fuldt omfang fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder (da institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter ikke indgår i ressourceregnskabet). Da flere af nævnte eksterne parter vil indgå i samme projekt vil de målsatte andele kunne summere til mere end 100 pct. For opgørelsen af institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne 13

14 c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler. e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter Beløb: 115 mio. Beløb: 115 mio. Beløb: 115 mio. projekter uden eksternt samarbejde henvises til definitionen af FoU-projekter (bilag 1). Ved samarbejde med nævnte eksterne parter forstås, at disse efter nærmere aftale er involveret i projektet ved f.eks. at deltage i projektplanlægning og/eller - styring yde sparring, rådgivning mv. under projektet med henblik på kvalitetssikring af dette deltage i afprøvning, dataindsamling mv. i forbindelse med projektet. varetage konkrete opgaver i relation til projektet eller (med)finansiere projektet. Aftalen kan være formaliseret i form af kontrakt, samarbejdsaftale mv. eller bekræftet gennem mail, brev mv. Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder. Målsætning af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsaktivitet skal foretages som ét samlet beløb med periodisering på de enkelte regnskabsår på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet for hhv og Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. Ved afrapportering af kontrakten på dette punkt skal institutionen opgøre ekstern finansiering fordelt på finansieringskilder, jf. indikator 3.2.1, 14

15 pkt. a)-i). 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg Bøger eller dele heraf Afholdelse af større konferencer Opgørelse gennemføres Målsætning på baggrund Målsætning på baggrund af gennemført opgørelse af gennemført opgørelse Opgøres samlet for institutionen. 15

16 Hovedmålsætning 4: Effektiv institutionsdrift De videregående uddannelsesinstitutioner på ministeriets område har været og er fortsat i en etablerings- og omstillingsproces som følge af de seneste års omfattende institutionelle reformer. Flertallet af institutionerne er meget sammensatte enheder, som favner en række meget forskelligartede institutioner. Deraf følger en variation i administrativ praksis, i udbud af uddannelser, geografisk områdemæssig dækning og antal af udbudssteder. Den fremadrettede opgave for institutionerne er at sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og dermed også en effektiv ressourceanvendelse på institutionerne. Det er afgørende at sætte udviklingen indenfor institutionernes opgavevaretagelse og ressourceanvendelse på dagsordenen og anvende denne som grundlag for en dialog såvel på institutionen som mellem den enkelte institution og Undervisningsministeriet bl.a. for at sikre en optimal ressourceanvendelse i forhold til institutionernes kerneaktivitet, at gennemføre uddannelser af høj kvalitet. UCC s strategiske forankring af Effektiv institutionsdrift I UCC s strategi understøtter mission, vision, værdier såvel som strategiske mål og principper resultatkravet Uddannelser til flere. Af de seks strategisk fokusområder i UCC s strategi , knytter nr. 1, 2, 3 og 6 sig til resultatkravet Uddannelser af høj faglig kvalitet. Den strategiske prioritering i 2010 er fastlagt i Strategisk Fokus 2010, hvor tre overskrifter vil være retningsgivende for den konkrete udmøntning af Strategi Heraf knytter sig i særligt grad Campus sig til resultatkravet effektiv institutionsdrift. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter Der gennemføres en opgørelse af fordelingen af af gennemført opgørelse. af gennemført opgørelse. Målsætning på baggrund Målsætning på baggrund undervisernes arbejdstid. Data tilvejebringes og definitioner anvendes svarende til ressourceregnskabets indikator 4 om fordeling af undervisernes arbejdstid Definition af Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning og Øvrige aktiviteter svarer til ressourceregnskabets definitioner heraf. Definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter fremgår ovenfor, jf. indikator It-anvendelsen gøres til et synligt strategisk indsatsområde med henblik på at udbygge brugen af it i uddannelserne Ressourcer prioriteret til digitalisering. Digitaliseringsstrategi godkendt og implementering påbegyndt Resultatkravet understøtter også "Uddannelser af høj faglig kvalitet", "Uddannelse til flere" og "Udviklingsorienterede institutioner" 16

17 4.2.2 Aktivitet på UCCportal som indikator for intern videndeling og kommunikation UCC-portal designet og udviklet. Pilotprojekter igangsat Implementering af UCCportal igangsat. Indikator for aktivitet udviklet og pilotprojekter igangsat Baseline etableret og aktivitetsvækst målsættes 17

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol 3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være 1 Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Bemærkninger Lavt frafald blandt de studerende på

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Baggrundsnotat. Sammenfatning

Baggrundsnotat. Sammenfatning Baggrundsnotat Baggrundsnotat om det formelle styringsgrundlag for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med videngrundlag og videnomsætning Videngrundlaget for erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Udviklingskontrakt 2015-2017

Udviklingskontrakt 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem

Læs mere

Milepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten)

Milepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten) Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 Professionshøjskolen University College Sjælland Sammenfatning af målopfyldelsen Med 56 % helt opfyldte, 22 % der ikke er opfyldt og 22% der er delvist

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre

Læs mere