Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Transkript

1 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010

2 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns Erhvervsakademi Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen for et erhvervsakademi skal indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at understøtte: Kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område. Sammenhæng mellem de politiske målsætninger på området og kravene til de enkelte institutioner. Synliggørelse og dokumentation af institutionernes præstation og opnåede resultater. Ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte resultatkrav.. Klar og åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger for ministeriets område: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift Udviklingskontraktens indhold Resultatkrav, indikatorer og milepæle De fire ovenfor nævnte hovedmålsætninger omsættes i udviklingskontrakterne i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Resultatkravene omsætter hovedmålsætningerne til konkrete ambitioner, hvis realisering lægges til grund for kontraktens opfyldelse af hovedmålsætningerne. Indikatorerne angiver, hvorledes opfyldelsen af de enkelte resultatkrav i kontrakten skal måles. Milepælene angiver den målsatte værditilvækst på indikatoren på angivne måletidspunkter. Som udgangspunkt angives én milepæl for hvert af de år, kontraktperioden forløber over. Udviklingskontrakten indeholder desuden en kort præsentation af institutionens mission og vision. Denne samt institutionens anførte strategiske betragtninger, øvrige bemærkninger m.v. indgår ikke i selve udviklingskontrakten med ministeriet. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. juni 2010 til 31. december

3 Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle. Den årlige afrapportering sker koordineret med institutionernes aflæggelse af ressourceregnskabet. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem Undervisningsministeriet og pågældende institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør Undervisningsministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Øvrige forhold Indgåelsen af kontrakten indebærer, at institutionens andel af den bevilling, der er afsat i henhold til aftalen af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringspuljen kan udbetales. Institutionen vil modtage et særskilt bevillingsbrev. 3

4 1. KEAs redegørelse for institutionens strategiske perspektiv KEA er en ny uddannelsesinstitution. I opbygningen af KEA er der lagt stor vægt på ikke at efterligne andre eksisterende uddannelsesinstitutioner. KEA vil bryde med normen og udfordre den måde, uddannelsesinstitutioner tænkes på i Danmark. Som entreprenørvirksomhed har KEA let kunnet imødekomme denne grundlæggende tanke. Der har ikke været nogen plejer, og nye gode ideer er hurtigt blevet realiseret. Denne dynamik har gjort KEA i stand til at følge nye trends, og det er blevet bemærket. Det er nu ambitionen at bibeholde denne dynamik i en institution, der samtidig er blevet mere etableret. Ledelsen på KEA betegner denne grundlæggende ambition som strategisk elasticitet. Strategisk elasticitet skal forstås på den måde, at KEA bibeholder en evne til hele tiden at agere i henhold til markedet. KEA vil derfor i høj grad hente inspiration fra kulturen i private virksomheder. Den strategiske elasticitet sikres ved løbende at bringe KEA s målsætninger i spil over for KEA s interessenter. På den måde sikres en løbende kvalitetssikring af målsætningerne og det faglige niveau på KEA. 4

5 1.1. KEA s vision og mission Nedenfor fremgår KEA s formulerede mission og vision: Mission KEA skal udbyde og udvikle erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse på et fagligt højt, praksisnært og internationalt niveau, der imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i Region Hovedstaden. Vision KEA udbyder stærke uddannelser med viden, der virker, og som giver de rigtige kompetencer til tiden - med de studerende i centrum og i et tæt partnerskab med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner nationalt som internationalt. 5

6 2. Udviklingskontraktens resultatkrav, indikatorer og milepæle Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes nedenfor i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Resultatkravene omsætter hovedmålsætningerne til konkrete ambitioner, hvis realisering lægges til grund for kontraktens opfyldelse af hovedmålsætningerne. Indikatorerne angiver, hvorledes opfyldelsen af de enkelte resultatkrav i kontrakten skal måles. Milepælene angiver den målsatte værditilvækst på indikatoren på angivne måletidspunkter. Som udgangspunkt angives én milepæl for hvert af de år, kontraktperioden forløber over. Under de enkelte hovedmålsætninger redegøres indledningsvist for den overordnede uddannelsespolitiske forankring samt institutionens strategiske forankring af pågældende hovedmålsætning.

7 Hovedmålsætning 1: Uddannelser af høj faglig kvalitet Formålet med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til de videregående uddannelser afsat betydelige midler til kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Den fornemmeste opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område er at uddanne fagligt stærke og professions- og erhvervsorienterede dimittender. Uddannelser af høj kvalitet skal gøre det attraktivt og udfordrende at tage en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Praktikken i uddannelserne skal udvikles med klare målsætninger for brobygningen mellem uddannelsernes teoretiske del og funderingen i praksis. De studerendes oplevede sammenhæng mellem teori og praksis - mellem viden og beskæftigelse - spiller en væsentlig rolle for de studerendes interesse for og gennemførelse af uddannelserne. Aftagerne skal inddrages i udvikling af udannelserne og de faglige miljøer på uddannelsesinstitutionerne. Systematisk kontakt og dialog i partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og offentlige og private virksomheder er af vital betydning for uddannelsernes relevans og derigennem kvaliteten af professionernes leverede velfærdsydelser til borgere på det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område og erhvervslivets innovationskraft og værditilvækst inden for det teknisk-merkantile område. Det er særligt vigtigt, at erfaringer og resultater fra professions- og erhvervsrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter indarbejdes effektivt og systematisk i uddannelserne. De studerende skal præsenteres for og arbejde målrettet med den nyeste viden inden for de respektive professioner og erhverv, bl.a. gennem deres praktik og afgangsprojekter. En styrket internationalisering er et vigtigt led i kvalitetsudviklingen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Antallet af studerende, der gennemfører et udlandsophold som en del af deres studium, skal øges. Derudover skal undervisningsophold i udlandet indgå som led i undervisernes kompetenceudvikling og samtidig understøtte de studerendes udgående mobilitet. KEA er et uddannelsesnetværk, der er tæt forbundet med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner Kompetencebehovene for KEA s dimittender ændres hele tiden. Dette stiller store krav til KEA om tilstedeværelse i den praksis, som vi leverer uddannelser til. Derfor er det KEA s ambition at have et tæt samarbejde med erhvervene og andre uddannelsesinstitutioner på såvel ungdomsuddannelses- som videregående niveau i et uddannelsesnetværk. Vores døre er åbne for omverdenen, og vi inviterer meget gerne disse partnere indenfor. I gensidig dialog kan vi løbende kvalitetssikre og udvikle uddannelserne i henhold til deres kompetencebehov. Med denne netværkstanke sikres en løbende strategisk elasticitet i KEA s organisation. KEA vil derfor:: Have fokus på, at vores uddannelser til stadighed er attraktive og har det rette indhold og høje kvalitet i forhold til kompetencebehovene Sikre, at den enkelte underviser på KEA har en stærk erhvervstilknytning, og tager (an)svar for at anvende input herfra i sin undervisning Oprette videncentre på hver uddannelsesenhed, der i tæt dialog med erhvervene og forskningsinstitutioner skaber viden der virker Identificere KEA s vigtigste samarbejdsvirksomheder og arbejde med en endnu stærkere relation til dem Gøre det attraktivt at sidde i KEA s uddannelsesudvalg gennem en involverende tilgang, hvor repræsentanterne får mulighed for at præge uddannelsernes og KEA s udvikling Gøre vores bygninger til branchehuse, hvor virksomhederne gerne kommer for at hente ny inspiration Udarbejde årlige branche- og aftageranalyser. KEA er en stærk spiller på det internationale uddannelses- og jobmarked I en verden, hvor globaliseringen spiller en stadig større rolle, er et tæt internationalt samarbejde på alle niveauer en afgørende forudsætning for, at KEA kan levere uddannelser og kompetencer, der matcher virksomhe- 7

8 dernes behov. Derfor vil KEA: Øge antallet af samarbejdsaftaler med kvalificerede udenlandske uddannelsesinstitutioner Skabe et øget fokus på de studerendes muligheder for udvekslingsophold, samt synliggøre hvorledes dette giver de studerende et større udsyn og bredere kompetencer til et stadig mere globaliseret arbejdsmarked Øge antallet af undervisere, der deltager i internationale projekter og undervisningsophold i udlandet Sikre KEA s tilstedeværelse i udenlandske uddannelsesnetværk, og dermed sikre et bredt kendskab og en stærk position for vores brand internationalt. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 1.1 Dimittender med stærke faglige og professionsog erhvervsrettede kompetencer Andel af studerendes afsluttende eksamensprojekt, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 50 % uddannelse 65 % uddannelse 75 % Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit for alle uddannelser for alle uddannelser for alle uddannelser 85 % 90 % 90 % Ved afsluttende eksamensprojekter med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoUprojekter (f.eks. som delprojekt) efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem f.eks. opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved afsluttende eksamensprojekter med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås enten opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling (f.eks. i forbindelse med den studerendes praktikforløb) eller opgaver, hvor den studerende indsamler empirisk data (interview, spørgeskema, observation mv.) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb. Ved afrapportering af kontrakten på denne indikator anmoder ministeriet om, at institutionen foretager en særskilt opgørelse af andelen af opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldfø- Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver Skal afrapporteres med særskilte opgørelser af frekvenser for a) beskæftigelse og b) videre uddannelse 8

9 relse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse uddannelse 65 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 85 % uddannelse 70 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 85 % uddannelse 75 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 85 % 1.2 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Aftagerundersøgelse konceptudvikles medio 2010 og gennemføres ultimo 2010 Målsætning afventer undersøgelsens resultater Målsætning afventer undersøgelsens resultater Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 5 % uddannelse 6 % uddannelse 7 % Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit for alle uddannelser for alle uddannelser for alle uddannelser 10 % 11 % 12 % Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger Andel af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 5% 5 % 5 % Undervisere målsættes som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, som i et givet regnskabsår har gennemført et undervisningsophold i udlandet på mindst 2 uger Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold. 9

10 Hovedmålsætning 2: Uddannelse til flere Opfyldelsen af den politiske målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse hviler i væsentlig grad på, at det lykkes at nedbringe frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Den klare ambition om øget gennemførsel er afspejlet som et centralt indsatsområde i den politiske aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne på de videregående uddannelser. En mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsernes udbud med bl.a. øget anvendelse af netbaseret læring skal bidrage til at tiltrække flere studerende og understøtte øget gennemførelse på uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at sikre forsyningen og et dækkende udbud af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser af høj kvalitet i de enkelte regioner. Derudover skal institutionerne bidrage til den regionale erhvervsudvikling og indgå i relevante samarbejder og udviklingsprojekter om bl.a. efteruddannelse af medarbejdere inden for de enkelte professioner og erhverv. Institutionerne har en særlig opgave i at sikre, at den nyeste viden er tilgængelig for medarbejderne på arbejdsmarkedet, og institutionernes udbud af efter- og videreuddannelse skal udgøre en nem, hurtig og løbende adgang til faglig ajourføring og kompetenceudvikling for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. KEA er et uddannelsesnetværk, der er tæt forbundet med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner Kompetencebehovene for KEA s dimittender ændres hele tiden. Dette stiller store krav til KEA om tilstedeværelse i den praksis, som vi leverer uddannelser til. Derfor er det KEA s ambition at have et tæt samarbejde med erhvervene og andre uddannelsesinstitutioner på såvel ungdomsuddannelses- som videregående niveau i et uddannelsesnetværk. Vores døre er åbne for omverdenen, og vi inviterer meget gerne disse partnere indenfor. I gensidig dialog kan vi løbende kvalitetssikre og udvikle uddannelserne i henhold til deres kompetencebehov. Med denne netværkstanke sikres en løbende strategisk elasticitet i KEA s organisation. KEA vil derfor:: Have fokus på, at vores uddannelser til stadighed er attraktive og har det rette indhold og høje kvalitet i forhold til kompetencebehovene Sikre, at den enkelte underviser på KEA har en stærk erhvervstilknytning, og tager (an)svar for at anvende input herfra i sin undervisning Oprette videncentre på hver uddannelsesenhed, der i tæt dialog med erhvervene og forskningsinstitutioner skaber viden der virker Identificere KEA s vigtigste samarbejdsvirksomheder og arbejde med en endnu stærkere relation til dem Gøre det attraktivt at sidde i KEA s uddannelsesudvalg gennem en involverende tilgang, hvor repræsentanterne får mulighed for at præge uddannelsernes og KEA s udvikling Gøre vores bygninger til branchehuse, hvor virksomhederne gerne kommer for at hente ny inspiration Udarbejde årlige branche- og aftageranalyser. KEA er en attraktiv arbejdsplads for studerende og ansatte KEA s vigtigste ressource er vores ansatte og studerende. KEA skal være et sjovt og udfordrende sted at arbejde og studere. Vi skal have ansatte og studerende, der har mod og vilje til at tage chancer og gøre tingene på nye måder med stor respekt for og krav til det faglige niveau i uddannelserne. Dette stiller store krav til det arbejds- og studiemiljø, der udvikles på KEA. Vi er stadig en ny organisation, der arbejder med at opnå en fælles KEA- identitet. Dette er et kontinuerligt fokusområde de kommende år. Derfor vil KEA: Indarbejde, fastholde og forny høje faglige krav i KEA s kvalitetskoncept Udarbejde årlige trivselsanalyser og iværksætte tiltag i henhold til disse resultater Støtte op om tværorganisatoriske arrangementer, der kan udbrede et fagligt og socialt kendskab til hinanden på tværs af enhederne Udvikle diverse politikker og koncepter på HR området Videreudvikle vores nye koncept med HR for studerende. Et tiltag, der møder de studerende som hele mennesker. Og udvikler tiltag til mere overordnet kompetenceudvikling af de studerende med henblik på en glidende overgang til det efterfølgende arbejdsliv. 10

11 Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 55 % uddannelse 60 % uddannelse 70 % Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit Samlet gennemsnit for alle uddannelser for alle uddannelser for alle uddannelser 80 % 80 % 80 % Data tilvejebringes gennem forløbsstatistik svarende til ressourceregnskabets indikator 7. Forløbsstatistikken introduceres medio Målsat for ordinære uddannelser Fleksibilitet i de videregående uddannelser Andel af uddannelser udbudt med fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer c) netbaseret undervisning 2 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 2 % c) netbaseret undervisning 3 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 3 % c) netbaseret undervisning 4 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 5 % 2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning Strategi udarbejdes Evt. målsætninger opstilles på Evt. målsætninger opstilles på grundlag af forelagt strategi grundlag af forelagt strategi 2.4 Målrettet udbud af Aftagernes vurdering Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerun- 11

12 efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv. af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og erhvervsakademiernes udbud af efter- og videreuddannelse Opgjort aktivitet og antal deltagere i de udbudte efteruddannelsesaktiviteter 2010: Aftagerundersøgelse konceptudvikles medio 2010 og gennemføres ultimo : Målsætning afventer undersøgelsens resultater VVU Aktivitet: 250 VVU Aktivitet: : Målsætning afventer undersøgelsens resultater VVU Aktivitet: 300 dersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes når konceptet er kendt. Deltagere: 1500 Deltagere: 1650 Deltagere: 1800 Diplom Aktivitet: 10 Deltagere: 60 Diplom Aktivitet: 20 Deltagere: 120 Diplom Aktivitet: 30 Deltagere: 180 Hovedmålsætning 3: Udviklingsorienterede institutioner De videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriet s område har de seneste år arbejdet målrettet på konsolideringen af fagligt stærke uddannelsesinstitutioner, som kan udgøre et centralt bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked ved at uddanne højt kvalificerede dimittender og bidrage til udvikling og anvendelse af ny viden på både det sundhedsfaglige, sociale, pædagogiske og teknisk-merkantile område. En stærk udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne fordrer først og fremmest, at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne. De nye lovgivningsmæssige rammer for uddannelserne stiller krav om, at undervisningen baseres på den nyeste viden i tæt samspil med både forskningssektoren og praksis. Uddannelsesinstitutionernes videncenterfunktion spiller her en afgørende rolle. Udvikling af ny viden skal endvidere bidrage til forbedring af den offentlige velfærdsproduktion og erhvervslivets konkurrenceevne. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde med både offentlige og private virksomheder fra de aftagende professioner og erhverv om udvikling af ny viden, som innovativt kan omsættes i praksis. Uddannelsesinstitutionerne skal gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter levere et væsentligt bidrag til tilvejebringelsen og formidlingen af ny anvendelig viden og herigennem varetage et væsentligt medansvar for at tilvejebringe uddannelser og udviklingsaktivitet, som genererer viden til gavn for samfundets fremtidige velfærd. Samspillet med forskningssektoren, private virksomheder, kommuner og regionerne skal være bærende for implementeringen af den nyeste viden i de enkelte professioner og erhverv. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til forskning og udvikling afsat særskilte midler til professions- og ingeniørhøjskolernes produktion, omsætning og formidling af ny viden i samarbejde med forskningssektoren. KEA er en foregangsinstitution for mediering af et praksisbaseret vidensbegreb KEA vil være the missing link i uddannelsessektoren. Linket, der er i stand til at tage den nyeste viden og få det til at fungere i praksis. Dermed vil viden på KEA altid blive skabt i et samspil med virksomheder og forskningsinstitutioner. Dette stiller store krav til nye medieringsformer for viden. På KEA skal underviserne ikke lukke sig inde og skrive tykke bøger og lange essays om deres viden. De skal være til stede i praksis og 12

13 finde medieringsformer, der kan gengive det, som de oplever, på et fagligt højt niveau. På den måde bliver det hele mere live og dermed mere håndgribeligt, virkelighedsnært og brugbart for såvel de studerende som for virksomhederne. Derfor vil KEA: Eksperimentere med forskellige medieringsformer som bl.a. film, blogs og events i offentligheden Være til stede i den offentlige debat omkring uddannelse og viden, hvor KEA vil argumentere for behovet for og relevansen af et praksisbaseret vidensbegreb. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter 10 % 12 % 15 % Forsknings- og udviklingsaktivitet defineres med udgangspunkt i OECD' s Frascati Manual (2002) som: Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter Kompetenceudvikling, der sigter mod at kvalificere til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder ph.d.-forløb. Ledelse og administration af forskningsog udviklingsprojekter mv. Formidling af forsknings- og udviklingsprojekter mv. Data tilgår delvist fra ressourceregnskabets indikator 4. indikator 4. Ledelse og TAP-årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter skal medregnes. 3.2 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked Antal og andel af institutionens samlede udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora I alt 10 projekter fordelt på 1 : I alt 12 projekter fordelt på: I alt 15 projekter fordelt på: a) 2 d) 2 e) 1 f) 3 h) 1 c) 1 Svarende til 70% af institutionens samlede udviklingspro- a) 3 d) 2 f) 5 h) 2 Svarende til 70% af institutionens samlede udviklingspro- a) 3 d) 3 e) 1 f) 7 i) 1 Svarende til 70% af institutionens samlede udviklingspro- Data kan p.t. ikke tilvejebringes i fuldt omfang fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder (da institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter ikke indgår i ressourceregnskabet). Da flere af nævnte eksterne parter vil indgå i samme projekt vil de målsatte andele kunne summere til mere end 100 pct. For opgørelsen af institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter uden eksternt samarbejde henvises til definitionen af FoU-projekter (bilag 1). 13

14 d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler. e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) Omfang af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsprojekter jekter. jekter. jekter. Beløb: 1 mio. Beløb: 1,5 mio. Beløb: 2 mio. Andel: 50 % Andel: 50 % Andel: 50 % Ved samarbejde med nævnte eksterne parter forstås, at disse efter nærmere aftale er involveret i projektet ved f.eks. at deltage i projektplanlægning og/eller -styring yde sparring, rådgivning mv. under projektet med henblik på kvalitetssikring af dette deltage i afprøvning, dataindsamling mv. i forbindelse med projektet. varetage konkrete opgaver i relation til projektet eller (med)finansiere projektet. Aftalen kan være formaliseret i form af kontrakt, samarbejdsaftale mv. eller bekræftet gennem mail, brev mv. Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder. Målsætning af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsaktivitet skal foretages som ét samlet beløb med periodisering på de enkelte regnskabsår på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet for hhv og Derudover målsættes den eksterne finansierings andel af det samlede regnskab for FoU aktivitet, dvs. inkl. institutionens egen investering i aktiviteten, herunder tildelte midler fra UVM til formålet. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. Ved afrapportering af kontrakten på dette punkt skal institutionen opgøre ekstern finansiering fordelt på finansieringskilder, jf. indikator 3.3.1, pkt. a)-i). 1 Tallene er estimeret ud fra den videnskabelige metode SPT metoden og med de uvisheder, som denne metode måtte medfører. 14

15 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professionsog erhvervsrettet forskning og udvikling Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: a) Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter b) Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg c) Bøger eller dele heraf d) Afholdelse af større konferencer e) Events f) Andre medieringsformer a) 1 b) 7 c) 1 d) 1 e) 4 f) 10 a) 2 b) 8 c) 1 d) 1 e) 5 f) 12 a) 3 b) 10 c) 1 d) 2 e) 6 f) 15 Opgøres samlet for institutionen. 15

16 Hovedmålsætning 4: Effektiv institutionsdrift De videregående uddannelsesinstitutioner på ministeriets område har været og er fortsat i en etablerings- og omstillingsproces som følge af de seneste års omfattende institutionelle reformer. Flertallet af institutionerne er meget sammensatte enheder, som favner en række meget forskelligartede institutioner. Deraf følger en variation i administrativ praksis, i udbud af uddannelser, geografisk områdemæssig dækning og antal af udbudssteder. Den fremadrettede opgave for institutionerne er at sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og dermed også en effektiv ressourceanvendelse på institutionerne. Det er afgørende at sætte udviklingen indenfor institutionernes opgavevaretagelse og ressourceanvendelse på dagsordenen og anvende denne som grundlag for en dialog såvel på institutionen som mellem den enkelte institution og Undervisningsministeriet bl.a. for at sikre en optimal ressourceanvendelse i forhold til institutionernes kerneaktivitet, at gennemføre uddannelser af høj kvalitet. KEA er en effektiv institution Et solidt økonomisk fundament er grundlaget for, at KEA kan udvikle sig på de øvrige strategiske mål. Gennem effektiv institutionsdrift skal KEA derfor sikre sig en konsolidering af økonomien og en effektiv ressourceanvendelse i både undervisningen og i administrationen. Derfor vil KEA: Gennemføre en driftsøkonomisk analyse af alle uddannelser Have økonomistyring som et centralt fokusområde de kommende år Konsolidere økonomifunktion og gennemføre en præcisering af samarbejdet med det administrative servicecenter Have løbende fokus på kvalitet og effektivitet i institutionsdriften Sikre stordriftsfordele på tværs af uddannelserne og enhederne Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter 35% 35% 35% 41 % 41 % 41 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % Data tilvejebringes og definitioner anvendes svarende til ressourceregnskabets indikator 4 om fordeling af undervisernes arbejdstid 16

17 17