Kommissorium for kommuneplanlægning i Nordfyns Kommune

Transkript

1 Nordfyns Kommune Plan og Byg Rådhuspladsen Otterup Tlf rso@nordfynskommune.dk 9. juni 2008 Kommissorium for kommuneplanlægning i Nordfyns Kommune 1. Formål og baggrund Nordfyns kommune skal udarbejde en helt ny kommuneplan, en strategisk og handlingsorienteret kommuneplan, som omfatter alt fra overordnede mål for byernes udvikling til konkrete mål for enkeltområder. Efter kommunalreformen har kommunen fået ansvar for en række nye planlægningsområder, så kommuneplanen nu også omfatter planlægning i det åbne land, et område der før var forbeholdt amterne. Dette stiller krav om et bredt samarbejde, intern som ekstern, således at den helhedsorienterede planlægning muliggøres i processen samt i den efterfølgende periode hvor kommuneplanen er gældende. Kommuneplanen tager udgangspunkt i KommunePlanstrategi 2007, som kommunalbestyrelsen vedtog at sende i høring den. 17. april Foruden de obligatoriske emner, som kommuneplanen skal indeholde, skal KommunePlanstrategiens mål og visioner omsættes til rammer og retningslinier for den fysiske planlægning, som kan danne grundlag for konkret administration og planlægning. Kommuneplanen bør ligeledes forholde sig til de bløde værdier, der har indvirkning på den fysiske planlægning. Det kunne fx være sundhed, hvor de aspekter, der muliggør sundhedsfremmende foranstaltninger, bliver indarbejdet. 2. Indhold Udover KommunePlanstrategiens mål og visioner og kommuneplanens obligatoriske emner skal kommuneplanen understøtte kommunens udviklingsplan. Herudover fastsætter planloven også krav om at kommuneplanen skal indeholde følgende: 2.1 En hovedstruktur med overordnede mål for kommunens udvikling Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens geografiske område, byzone, sommerhusområder og landzone. Hovedstrukturen afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og er udtryk for den interesseafvejning, kommunalbestyrelsen har foretaget. Den giver et overblik over planens indhold og kan være indgangen til kommuneplanens mere detaljerede indhold. I hovedstrukturen fastlægges kommunens by- og centerstruktur. Kommunen kan opdeles i en række bydele, bysamfund og landområder. Af hovedstrukturen fremgår også de generelle retningslinjer for kommunens udvikling, planmålene for bydelene/bysamfundene og landområderne samt de væsentlige arealanvendelser. Kommuneplanens hovedstruktur kan illustrere kommunens fremtidige opbygning. Det vil sige, at den giver en samlet præsentation af arealanvendelser til eksisterende og fremtidige boligområder, erhvervsområder, detailhandel, idrætsanlæg, sommerhusområder, andre rekreative områder, veje og andre trafikanlæg, områder med landskabs- og naturinteresser, landbrugsområder, skovrejsningsområder mm. Side 1

2 Kommuneplanens hovedstruktur indeholder en beskrivelse af trafikbetjeningen i hele kommunen, hvori angives det eksisterende vej-, sti- og banenet og eventuelle havnefunktioner og flyvepladser samt udbygningsmålene for trafikanlæggene og betjeningen med kollektive trafikmidler. Det er almindelig praksis at ledsage hovedstrukturen med et eller flere kort, der kan give et godt overblik over de valgte hovedtræk i arealdisponeringen for hele kommunen. 2.2 En redegørelse for kommuneplanens væsentligste forudsætninger Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget, og den er vigtig for borgeres og andre myndigheders forståelse og fortolkning af kommuneplanen. Redegørelsen er det sted, hvor kommuneplanens indhold og baggrund forklares. De forudsætninger, der skal angives i redegørelsen, er: Planens forhold til sektorlovgivning og den overordnede planlægning mv. (landsplandirektiver, herunder retningslinjerne i Regionplan 2005 indtil de ophæves, og den regionale udviklingsplan). Planens forhold til kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen i kommunen samt oplysninger om den målsætningsdiskussion, der har været ført i forbindelse med planlægningsarbejdet, og en begrundelse for de trufne valg. Oplysninger om befolknings- og erhvervsstruktur, landskabs- og bebyggelsesforhold, mål for befolknings- og erhvervsudvikling, den kommunale sektorplanlægning, kommunens økonomiske planlægning herunder den planlagte tidsfølge for investeringer i bygge- og bymodning samt byfornyelse. Oplysninger om den hidtil førte planlægning, herunder afgrænsning af byzoner og sommerhusområder, lokalplaner, igangværende bolig- og erhvervsbyggeri, kommuneatlas, registranter over bevaringsværdig bebyggelse, mv. Oplysning om de dele af Regionplan 2005, som kommunalbestyrelsen ønsker ophævet som følge af kommuneplanen, herunder en begrundelse for ønsket om ophævelse. Redegørelsen skal ledsage kommuneplanen 2.3 Retningslinier for arealanvendelsen Kommuneplanen skal på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder samt retningslinjer for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Kommuneplanerne skal desuden indeholde retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne. Kommuneplanerne skal således bl.a. indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, skovrejsning, infrastrukturanlæg og tekniske anlæg. Kommuneplanen skal endvidere varetage de jordbrugsmæssige interesser og naturbeskyttelsesinteresserne og sikre lavbundsarealer, kulturhistoriske, landskabelige og geologiske bevaringsværdier. Endelig skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for anvendelsen af kystnærhedszonen og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Retningslinjerne skal som udgangspunkt behandle samtlige 19 emner der fremgår af lovens 11 a, se bilag 1. Retningslinjerne udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af kompetencer inden for anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge-, og vejlovgivningen og husdyrgodkendelsesloven. Retningslinjerne og de områdeudpegninger, de medfører, oplyser om hvilke hensyn, kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen samtidig med at behandlingen af ansøgninger om tilladelse eller dispensation også vil foregå på baggrund af et konkret skøn, når der er pligt til at fortage et sådant efter Side 2

3 lovgivningen. Desuden udgør retningslinjerne grundlaget for kommunens naturforvaltning og andre tiltag til nye aktiviteter mv. Retningslinjerne relateres til kort i hovedstrukturen og rammedelen eller til særlige emnekort med afgrænsning af områder, der reserveres til bestemte formål, fx boliger, erhverv, veje, fritidsanlæg, råstofindvinding mv. 2.4 En rammedel med rammer for lokalplanlægningen Efter planlovens 11, stk. 2, nr. 3, skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel: Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Rammer skal fastsættes for alle de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Der er ikke pligt til at fastsætte rammer for hele kommunens område. Rammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder. Rammerne kan også have konsekvens for landzoneadministrationen, idet kommunen er forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Rammerne skal udgøre et fyldestgørende grundlag for vurderingen af, om indholdet i en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. Rammerne skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. samt den geografiske afgrænsning, at det umiddelbart fremgår, hvilke bindende lokalplanbestemmelser, der kan fastsættes. Konsekvensen af manglende præcision i kommuneplanrammerne kan være, at lokalplaner er ugyldige. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens rammer, skal vises på kort. 3. Projektmål Det overordnede mål er, at Kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2009 har vedtaget en ny kommuneplan. Endvidere skal kommuneplanen opfylde følgende delmål: At samtlige temaer der er at finde i Landplansdirektiv/Regionplan 2005 er fuldt ud implementeret i kommuneplanen. At kommuneplanen er digital i tekst og kort. At relevante borgere og interessenter har haft mulighed for at deltage i fokuseret borgerinddragelse under hele planprocessen. 4. Organisering At udarbejde en kommuneplan kræver en bred forankring i hele organisationen og den tværfaglige koordinering og styring er essentielt. Ansvaret for kommuneplanen er placeret i projektgruppen. Projektgruppen varetager den daglige gennemførelse af kommuneplanen. Det er projektgruppens ansvar at koordinere og sammenskrive de bidrag, der kommer fra de enkelte arbejdsgrupper. Endvidere varetager projektgruppen styringen og koordineringen af kommunikationen mellem styregruppen, projektgruppen og arbejdsgrupperne. Projektgruppen konsulterer månedligt styregruppen omkring det forestående arbejde samt fremlægger emner og problemstillinger der bør diskuteres. Projektgruppen bistår løbende arbejdsgrupperne og kan efter behov inddrages i deres arbejde. Side 3

4 Styregruppen består af medlemmerne fra chefgruppen og der indkaldes særskilt til møderne, dvs. at møderne i styregruppen er uafhængig af møderne i chefgruppen. Styregruppen er ansvarlig for kommuneplanen overfor Økonomiudvalget, og alt væsentligt materiale der skal til politisk behandling skal derfor godkendes af styregruppen. En repræsentant fra projektgruppen er altid til stede, når materiale skal præsenteres på styregruppemøder. Arbejdsgrupperne arbejder med delopgaver, der bidrager til den samlede kommuneplan. Arbejdsgrupperne består af relevante fagpersoner fra de enkelte sektorer og fagområder. Det er de enkelte sektorchefer i samråd med styregruppen og projektgruppen der har ansvaret for at nedsætte de arbejdsgrupper de mener, er nødvendig for at deres sektor kan bidrage med det til kommuneplanen som vedtaget. Figuren viser, hvordan arbejdet med kommuneplanen projektorganiseres. Med udgangspunkt i Planlovens 11a bestemmelser om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for en række områder, er der på nuværende tidspunkt behov for at opstarte følgende arbejdsgrupper: - Byernes udvikling Langsigtet plan for udviklingen af kommunens byer, samt byernes indbyrdes hierarki. Arbgrp. består af medarbejder fra Plan. - Industri og erhverv Langsigtet plan for udviklingen af industri og erhverv. Arbgrp. består af medarbejder fra Industri og Erhverv. - Fritidsformål Fastsættelse af mål og rammer for friluftslivet i det åbne land. Arbgrp. består af medarbejder fra Fritid, Natur og Plan. - Landbrug Planlægning for landbrug, skovbrug og gartneri. Arbgrp. består af medarbejder fra Landbrug. - Natur Fastsættelse af mål og rammer for det åbne land. Arbgrp. består af medarbejder fra Natur. Side 4

5 - Infrastruktur Planlægning for kommunens trafik og veje. Arbgrp. består af medarbejder fra Vej. - Forsyning Planlægning af kommunens store tekniske anlæg, herunder evt. placering af vindmøller. Arbgrp. består af medarbejder fra Drift og Plan. I forlængelse med igangværende arbejde i sektorerne kan følgende arbejdsgrupper opfattes som værende eksisterende. - Detailhandel og erhverv. Analyse af detailhandelen, afgrænsning af bymidte i de tre hovedbyer samt udvikling af erhvervsområder. Arbgrp. består af medarbejder fra Plan og Gis samt konsulenterne Cowi A/S. Arbgrp bør udvides med medarbejder fra Erhverv. - Befolkningsprognose. Udarbejdelse af dynamisk befolkningsprognose. Arbgrp. består af medarbejder fra Plan, Gis, Familie, Social, Økonomi og Ledelsessekretariatet samt konsulenterne Boelplan A/S. - Rammebestemmelser. Redigering og videreudvikling af eksisterende kommuneplanrammer. Arbgrp. består af medarbejderne fra Plan samt konsulenterne Lifa A/S. - Kulturarv og kulturmiljøer. Beskrivelse af og fastlægning af retningslinier for at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier. Arbgrp. består af Odense Bys Museer der kommer med et oplæg til debat. Arbejdsgrupperne skal hver især udarbejde et kort kommissorium, der beskriver opgaven, afdækker evt. interessenter, konsulenter, opstiller en tids- og aktivitetsplan samt et realistisk ressourceforbrug. Arbejdsgrupperne igangsættes ved opstartsmøde med deltagelse af projektgruppen eller personer her fra, hvor en forventningsafklaring skal sikrer mål og ensrettede fremdrift i opgaveløsningen. På mødet deltager relevante ledere for at sikre forankring og forståelse for omfanget af arbejdsgruppen forestående arbejde. 5. Ressourcer Teknik & Miljø og Erhverv og Fritid afsætter 2/3 årsværk til at indgå i projektgruppen til kommuneplanarbejdet er afsluttet. Projektgruppen af 2 personer, Hanne Bille EF og Rudi Saltofte (projektleder) TM. Herudover vil arbejdet i de enkelte arbejdsgrupper kræve en del ressourcer i de forskellige sektorer og fagområder. Teknik og Miljø bliver i særlig grad berørt. Der etableres et kommuneplankontor i mødelokal 2 i Ottrup med minimum 2 arbejdspladser samt mødefaciliteter. 6. Politisk inddragelse Politikernes rolle er af afgørende betydning for kommuneplanens proces og senere implementering. Politikerne inddrages i processen i form af 2-3 temamøder. Herved er der bedre mulighed for en løbende afklaring efterhånden som de politiske dilemmaer identificeres. Emner der er oplagte at diskutere er: - Bymønster og Byroller. - Det åbne land Side 5

6 Politikerne deltager i en anonym spørgeundersøgelse med udgangspunkt i et prioriteringsværktøj for derigennem, at få klarlagt konflikter i kommuneplanen. Spørgeundersøgelsen er vedlagt, se bilag Borgerinddragelse Formålet med borgerinddragelsen er at få en løbende dialog med borger og interessenter. Dialogen skal tage udgangspunkt i en løbende opdaterede digital portal, den digitale kommuneplan, hvor borgerne og interessenter har mulighed for at komme med indlæg. Den digitale kommuneplan opdateres løbende med materiale fra projektgruppen og arbejdsgrupperne, efter godkendelse fra Økonomiudvalget. Endvidere vil der skulle afholdes et antal borgermøder. Som følge heraf vil dialogen i den lovmæssige 8 ugers offentlighedsperiode begrænses idet ideer, forslag mv. er indkommet under selve udarbejdelsen af kommuneplanen. Kommunen vil således have større mulighed for at imødekomme ideer, forslag mv. tidlig i processen, såfremt disse godkendes. Foruden det politiske og administrative ejerskab til kommuneplanen opnås der således også et ejerskab blandt kommunens borger og interessenter. En endelig model for borgerinddragelsen er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet, men projektgruppen vil udarbejde en kommunikationsplan der giver et overblik over, hvilke kommunikations- og inddragelsesformer der skal anvendes og hvornår. 8. Tidsplan Kommuneplanen skal være endeligt politisk vedtaget inden udgangen af Nedenfor ses den overordnede tidsplan for kommuneplanen Juni Opstartsfase: Kommissorium for kommuneplanlægning Opstart af Arbejdsgrupper Juli August Politisk temamøde: Bymønster og byroller Afleveringsfrist for kommissorium for Arbejdsgrupperne Borgermøde 1 September Oktober Politisk temamøde: Det åbne land November December 2009 Januar Senest afleveringsfrist for Arbejdsgruppernes udkast til indhold Borgermøde 2 Februar Politisk temamøde:? Redigering og evaluering af indhold til kommuneplanen Marts April Maj Miljøvurdering afsluttes Juni Juli Tilretning og klargøring til politisk behandling August Forslag til kommuneplan vedtages 8 ugers offentlighedsperiode Borgermøde 3 September Oktober Klargøring til politisk behandling November December Endelig vedtagelse af kommuneplanen Side 6

7 Bilag 1 Planlovens Kapitel 4 Kommuneplanlægning 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. Stk. 2. Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen 1) en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, 2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf. 11 a, og 3) rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. 11 b. Stk. 3. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort. Stk. 4. Kommuneplanen må ikke stride mod 1) beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, 2) regler eller beslutninger efter 3 og 5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter 3 og 5 j, jf. 22 a, stk. 1, 4) en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3, 5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.537 (LF ), 1/ ved ÆL.535 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.453 (LF ), 22/ ved ÆL.1151 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.440 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.145 (LF ),jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 14/ ved ÆL.383 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 15/ ved ÆL.477 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.428 (LF ) og 22/ ved ÆL.324 (LF ), jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne. 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, Side 7

8 7) beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. 15 a, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 13) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 16) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 17) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og 19) realisering af regler eller beslutninger efter lovens 3 og 5 j. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.537 (LF ), 1/ ved ÆL.535 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne og 25/ ved ÆL.110 (LF ). Indsat 1/ ved ÆL b. Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 6) forsyningen med offentlig og privat service, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, 8) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, 9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. 11 c, 10) trafikbetjeningen, 11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, Side 8

9 12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 4 nævnte byomdannelsesområder og sommerhusområder og 13) anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1 og 11 a, der kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder, jf. 11 a, nr. 10. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.537 (LF ), 1/ ved ÆL.535 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne og 14/ ved ÆL.383 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 22/ ved ÆL.324 (LF ), jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne. 11 c. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Stk. 2. Ved kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 15/ ved ÆL.477 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. 11 b, stk. 1, nr. 5, skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.537 (LF ), 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 1/ ved ÆL.440 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. 11 e. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om 1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, 2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan, jf. 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. 23 a, 3) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove, 4) de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område, 5) handleplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen efter 31 a og 46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 6) de i råstofplanen, jf. 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område, 7) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder, 8) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne og Side 9

10 9) kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. Stk. 2. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for de i 11 g nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Stk. 4. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde 1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning, 2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, 3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer, 4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og 5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål. Stk. 5. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på mere end m2, jf. 5 q, stk. 2, skal indeholde 1) angivelse af målene for detailhandelsstrukturen i bymidten, 2) beskrivelse af, hvordan etableringen af store udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af forventede konsekvenser for bymiljøet i bymidten og for bydelscentrene og oplandet og 3) angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de store butikker og en beskrivelse af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i de pågældende områder. Stk. 6. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for udvidelse af aflastningsområder til store butikker, jf. 5 p, stk. 4, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen skal indgå overvejelser om konsekvenser for detailhandelen i bymidten, tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder. Stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten, jf. 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gøre. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter og, hvis denne placering ikke viser sig mulig, for placering i et aflastningsområde med overskydende rummelighed og, hvis denne ikke viser sig mulig, for placering i et område udlagt til brug for særlig pladskrævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder. Side 10

11 Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.537 (LF ), 1/ ved ÆL.535 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. 11 f. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf. 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten. Ændringer: Indsat 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Vurdering af virkningerne på miljøet 11 g. Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. 11 e, stk. 3. Stk. 2. Ved tilvejebringelsen af retningslinjer i kommuneplanen for anlæg omfattet af stk. 1 skal kommunalbestyrelsen forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg samt indkalde ideer og forslag til brug for fastlæggelsen af redegørelsens indhold. Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter 35 ikke kan opnås. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden kommunalbestyrelsens eller ministerens tilladelse. Ændringer: Indsat sammen med overskrift 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. 11 h. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet af 11 g. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vurdering kan foretages. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af 1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i 11 g, 2) beslutninger om, at et forslag til kommuneplantillæg for et anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i 11 g, ikke vedtages, 3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og 4) afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af 11 g, stk. 4, meddeles eller ikke meddeles. Side 11

12 Ændringer: Indsat 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. 11 i. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for visse kategorier af anlæg omfattet af 11 g overtager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.1572 (LF ). Indsat 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog 19 og 40. Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.571 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne og 1/ ved ÆL.145 (LF ),jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Side 12

13 Bilag 2 Spørgeundersøgelse, ex på udfyldelse. Side 13

14 Der skal udlægges et nyt areal til et større antal boliger. Ved udpegning af et konkret areal skal der foretages en række valg. Hvad prioriteres højest i kommunen? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: Landbrugsinteresser Bevaring af kulturarv Bevaring af landskabelige værdier Bevaring af naturværdier og biodiversitet Nærhed til trafikal infrastruktur Nærhed til offentlig service, detailhandel m.m. Landskabs- og naturværdier som kvalitet i boligområdet Nærhed til rekreative arealer

15 Kommunens planlæggere og politikere ønsker at kvalificere dialogen med borgerne omkring kommuneplanen. Hvordan bruges ressourcerne bedst til at opnå en god inddragelse? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: Afholdelse af studieture med politikere og borgere En digital kommuneplan En pixiudgave af kommuneplan En ny struktur i kommuneplan med fokus på temaer eller bydele Dialog med lokalråd og interesseorganisationer Borgermøder i lokalområder Debat på hjemmeside i høringsperiode Nedsættelse af fokusgrupper

16 Efter kommunesammenlægningen skal der laves en ny bystruktur og vælges i hvilke byer, der skal prioriteres byudvikling? Hvilke kriterier skal prioriteres højst ved udvælgelsen af byerne? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: God kollektiv trafikbetjening God vejbetjening Eksisterende offentligt serviceudbud Eksisterende detailhandel Geografisk spredning af prioriterede byer Gamle kommunecentre Lokale jobmuligheder Nærhed til rekreative arealer

17 Kommunen ønsker at fremme en bæredygtig udvikling med Kommuneplanen. Hvilke tiltag skal prioriteres højst? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: Fortætning Kollektiv trafik Bedre muligheder for cyklister og gående Krav om energibesparende tiltag i rammer for lokalplanlægning Målsætninger om vand- og energibesparende tiltag i offentligt byggeri Områder til forsøgsbyggeri Sikring af vandressourcer Biodiversitet

18 Det er besluttet, at kommuneplanen skal have fokus på det åbne land. Hvordan skal der arbejdes med det åbne land i kommuneplanen? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: at udarbejde en temaplan om det åbne land med retningslinjer at inddrage retningslinjerne i hovedstrukturen at udforme rammer for det åbne land at udarbejde landsskabsanalyser, naturkvalitetskortlægning m.m. at komme i dialog med interesseorganisationer fx DN at komme i dialog med landbrugserhverv at organisere kommuneplanarbejdet i tæt tilknytning til Natur- og Miljøafdelingen at fastholde princippet om adskillelse af by og land

19 Det er besluttet, at kommuneplanen skal være digital. Der skal vælges en digital platform, og derfor skal der tages stilling til, hvad der er de vigtigste parametre for den digitale kommuneplan? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: at den er brugervenlig med målrettede oplysninger at alle tilgængelige oplysninger fremgår at den også kan fungere som en trykt plan at den er koblet til GIS-kort / grundkortfyn at den opdateres løbende at den kan anvendes på en lille hjemme PC at løsningen er lidt ressurcekrævende økonomisk og personalemæssigt at indberetningen til plansystemdk bliver lettere

20 Kommunen ønsker gennem kommuneplanlægningen at sikre landsbyernes overlevelse. Hvilke virkemidler skal igangsættes? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: Udlæg af areal til nye boliger Udlæg af areal til erhverv Øge den offentlige service Udlæg af areal til detailhandel Mulighed for udnyttelse af eksisterende landbrugsbygninger til boliger Mulighed for udnyttelse af eksisterende landbrugsbygninger til fritidsboliger Sikring af nærrekreative interesser Sikring af kulturmiljø

21 Kommunen skal udvikle et eksisterende nedslidt erhvervsområde. I område ligger en række brugbare bygninger. Hvilke parametre er afgørende for en eventuel bevaring? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: Kulturhistorie Interessant arkitektur Rydde areal til nyt byområde Optimere udnyttelsesgrad Eksisterende struktur - strukturgivende, varetegn o.lign. Bygnings brugbarhed til andre formål Økonomisk gevinst Bevare de mulige erhverv

22 Politisk ejerskab til kommuneplanen. Hvordan skabes den bedst, og hvilke tiltag er mest brugbare i forhold til kommuneplanprocessen? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: at afholde temamøder/ kommuneplanseminar at arrangere studieture at afholde fælles møder mellem politiker og interesseorganisationer at kommuneplanen får et strategisk fokus at kommuneplanen er konkret at afholde borgermøde med politisk deltagelse at der udarbejdes en mediestrategi at kommuneplanen indeholder politiske budskaber

23 Kommunen har ønske om at foretage en gennemgribende revision af rammebestemmelserne. Hvilke tiltag skal der afsættes ressourcer til? Der er ikke muligt at prioritere alle områder lige højt, der skal samlet gives 40 point. Du skal give min. 1 point og max 10 point til hver af de følgende områder: At de er letforståelige for borgerne At de kan indberettes direkte i Plansystemet At de er administrerbare og juridisk holdbare At de er fleksible At de er ensartede for sammenlignelige områder At de kan rumme blandede anvendelser, bebyggelsesprocenter m.m. At de er fremtidsikrede/udviklingsori enterede At der udvikles rammer for det åbne land