Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015

Transkript

1 Mødereferat Dato Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Dagtilbud/skole/FU: Hårup-Elev Skole Mødedato/-tid: Kl: 13:00-15:30 Mødested: Hårup Hallen Deltagere: Fraværende: Referent: Mette Hammer (MH - Pædagogisk Leder, Krokodillehaven) Birthe Grønbæk (BG - Hårup-Elev Dagtilbud) Peter Kilden Grøn (PG Pædagogisk Leder, Elev Skole) Hanne Jeppesen (HJ - Indskolingsleder, Hårup Skole) Sidsel Jensen (SJ Forældrerepræsentant Skolebestyrelsen) John Lassen (JL Innovationskonsulent, G2) Rasmus Rugaard (RR Vice-områdechef) Boy Olesen (BO Lærer, Hårup Skole) Tina Laursen (TL - Lærerrepræsentant, Medarbejderrepræsentant Hårup Skole) Christina Hostrup (CH Konsulent PPR) Vibeke Kjær Agger (VA - Udskolingsleder Leder, Hårup Skole) Brian Skifter (BA - Ung i Århus) Christian Hansen (CH - Fritidsleder, Klubberne Hjortshøj og Hårup) Jens Mathiasen (JM - Skoleleder Hårup-Elev Skole) Jan Ove Hansen 1. Status siden sidste kvalitetssamtale Mødet startede med velkomst, præsentationsrunde og kort introduktion til kvalitetssamtalerne. RR præsenterede dagsordenen, og forklarede, at samtalen bidrager til generel opfølgning og til at lave udviklings- og tilsynspunkter. Hårup-Elev Skole klarer sig fornuftigt, og har fire udviklingspunkter og et tilsynspunkt. Udviklingspunkter siden Forventningsafstemning forældre herunder fokus på fravær/bekymrende fravær og forebyggende arbejde JM I Hårup er fraværstallene blevet fulgt nøje på elevniveau, og der er sammen med skolebestyrelsen lavet handleplanen, bedst når alle er her. Denne præsenteres til et informationsmøde ved skolestart. Skolen oplever, at en stor andel tager fri for at holde ferie. Ved fritagelse fra fravær, gør man opmærksom på fraværets betydning. Desuden får forældrene ved 5 % fravær et brev omkring skærpet opmærksomhed. Og ved 10 % tages en samtale med JM. Opmærksomheden er blevet skærpet overfor ulovligt fravær. Og ved elever med opmærksomhedskrævende fravær, laves der konkrete handleplaner. Umiddelbart er fraværskurven nu knækket. RR Det generelle indtryk af udviklingen i fraværsmønstrene er meget positive. SJ At det skader både barnet og klassen, har der været skærpet fokus på at fortælle fra

2 bestyrelsens side. VA Den kulturelle almen accept af fravær skal ændres, men dette tager længere tid end ventet. 2. Indsats i forhold til forældrenes holdninger særligt i forhold til alkoholforbrug JM - Den konkrete klasse havde et forløb, det tog hånd om alkoholforbruget. BO Dette drøftes løbende, og ved bekymringer omkring enkelte elever, gøres der en indsats. TL Eleverne går senere og senere i gang med at drikke, så man er på rette vej. CH Alkohol er ikke noget man oplever problemer med mere. BS Der opleves et generelt aktivitetsfald, selvom forsamlinger hurtigt kan samles nu om dage. 3. Øget fokus på den svageste læsegruppe andelen af usikre læsere (Gruppe E + F) skal nedbringes Læseudviklingsprojekt. VA - En indsats i form af supplerende undervisning og holddannelse er lavet på konkrete årgange, hvor eleverne ikke var dygtige nok til at læse. Forskellige indsatser gøres på forskellige årgange, men fokus har været at hæve bunden. Der er her stor fokus på, om udviklingseffekter ses. Der er læsekonferencer på alle lige årgange og på 1. klasse, som har sat særligt fokus på, hvilke elever der er tale om, samt hvad der skal gøres, både fra skolens side men også fra forældrene. PG Der er kommet forbedret datagrundlag qua øget systematik ved de fire årlige LUS-samtaler, hvilket givere en lidt blødere tilgang end de nationale test. VA Fremadrettet vil man have fokus på testning som en arbejdsmetode, så eleverne trænes og indlære testning, da de nationale tests er helt anderledes end dem skolen normalt arbejder med, hvilket har betydning for resultaterne. BG Samarbejdet mellem dagtilbud og skole er godt, og der samarbejdes med læsevejledere samt børnehaveklasser. Der snakkes om at lave en kanon mellem skole og dagtilbud, der kan bruges til brobygning, så samarbejdet plejes endnu mere. Medarbejderne vil også gerne besøge hinanden endnu mere. 2. Dagtilbuddets/skolens/FU-områdets bemærkninger til kvalitetsrapporten Generelle kommentarer til kvalitetsrapporten Hårup Skole RR Skolen har ikke nået 80 % målsætningen, men er godt på vej. Allerdygtigste & Allersvageste Elever: RR - Målsætningen om at de allerdygtigste skal løftes (side 7), er man stadig ikke i mål med. VA Man skal være opmærksom på, at færre elever ligger helt i toppen, og få nogle synlige mål. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 2 af 8

3 CH Ift. de indsatser der er lavet, er det ærgerligt at, der ikke ses tydelige effekter af disse i rapporten. PG Det erkendes, at man ikke har været tæt nok på elevernes udvikling, men der er fokus på trinvis progression, som giver vejledning for fremadrettet færd. Tina Ved læsekonferencer og opfølgende møder med læsevejleder, hvor elever gennemgås, oplever man at få lidt svage skjulte elever mere frem i lyset. VA Der findes også elever med kognitive vanskeligheder, hvilket nedsænker læringspotentialet. Men der kan ikke laves eget specialspor på denne størrelse skole. PG - Man er i gang med at opbygge en indsats for matematik. Dette er ikke velbeskrevet endnu, men under udarbejdning. Forældredialog og forældreforventninger: SJ Forældre fået vejledning omkring at låne biblioteksbøger, der er niveausvarende. BO LUS-kortene bruges meget aktivt som vejledning til lån af bøger. PG Der bliver sagt 20 minutters læsning hver dag til forældrene. BG I dagtilbuddet giver man også forældrene læsevejledning SJ Forældrene er meget forskellige, så det at sende ensrettede beskeder ud er vildt svært. Kan børn og forældre finde sammen om den fælles læseindsats, er det meget positivt. RR Der kan kobles et forældreinput på ved hvert trinvise niveau, eleverne opnår. Karakterer: JM Ift. de rigtig flotte karakterer, oplever man store udsving afhængigt af, om eleverne tager på efterskole, hvilket skolen er rigtig sårbar overfor. Men fin progression ses i den nuværende 9. klasse, ift. faglig udvikling, hvilket der blev rettet skarpt fokus på fra 6. klasse af. Samarbejde med ungdomsskole og FU. CH Der er screeninger i 8. og 9. klasse og fokus på praktik og forløb, der gør eleverne uddannelsesparate. Og der er fokus på at lave noget håndværksmæssigt hen under foråret. BS Generelt kunne det være interessant at tænke tidlig indsats ift. de store, og fælles indsatser omkring ungdomsskoler mv. Det er ofte for sent at komme ind i 8. og 9. klasse, og man kender allerede de børn fra 6. klasse. VA - Ift. elever med skoleværing skal man nok tænke andre indsatser, samt gribe ind tidligere og se hvad man kan tilbyde i fællesskab. JL Der er meget kort vej til handling, hvis man vil udvikle flere spor for tidlig handling blandt ikkefaglige elever. RR Der er plads til at udvikle noget og arbejde med nogle metoder på mellem- og udskolingsdelen. CH Man kan også rette opmærksomhed på, at der også ligger nogle tilbud, hvor man kan sende elever afsted. Eksempelvis Kompetent klasseledelse og Læringsmålstyret undervisning, hvor der Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 3 af 8

4 tages udgangspunkt i, hvor man er som skole, hvilket afgør indsatsen fremadrettet. Forældretilfredshed: SJ Bestyrelsen konstaterer, at tilfredsheden er faldet på stort set alle områder. Ses der på eleverne, trives disse fagligt og socialt, så kommunikationen mellem skolen og forældre er nok problemet. Forældrene vil blive inddraget, så det undersøges, hvad ligger bag disse tal. JM Man mangler at gå ned og se, hvad forældrene udtrykker blandt de enkelte klasser, hvilket er næste skridt. I ledelsen har man et indtryk af at den nære kommunikation af de store linjer kan forbedres. HJ Det at tingene er blevet kulturelt indlejret gør, at man glemmer at fortælle de gode historier. JM Man forsøger at fortælle korte historier i tekst og billeder fra hverdagen over Facebook, så man får brugerne tættere på, men der er ikke blevet lavet en konkret indsats siden sidste APV. SJ Skolebestyrelsen har talt om, at skolen skal blive ved med at fortælle de gode historier på skolen og komme ud over rampen, og ikke bare snakke drift. RR Ift. uddannelsesparathed ses det, at eleverne er uddannelsesparate, men forældrene har ikke det indtryk, hvorfor det tyder på kommunikationsproblemer. Den gode historie skal fortælles. Arbejdsmiljø & Sygefravær: TL Medarbejdertrivselen i forhold til at være på arbejdspladsen og have tillid til hinanden, er der i samarbejde med en konsulent rettet fokus på. Der er blevet talt om de svære ting, og der har været en vilje til forandring, hvorfor der er sket meget siden oktober. I foråret arbejdes der videre i arbejdsmiljøgrupperne og en personaleforening er blevet startet, så der skabes mere socialt liv. BO Når problemerne viser sig, har ledelsen reageret lynhurtigt og meget seriøst, så der er blevet taget hånd om tingene. Dog er den generelle positivitet omkring håndteringen af reformen fra sidste APV nok faldet, og frustrationer er kommet, når medarbejdere ikke når de ting, de gerne vil. HJ - Skolen opleves overordnet som et rigtig godt sted for medarbejderne, og der er god stemning i medarbejdergruppen. RR Der er brug for et fokus på de store fald, så nedgangen vendes. JM Der er primært pædagogerne, der er bekymrende. Måske så oplever skolen måske først reaktionerne på Lock-out en og skolereformen nu. Man skulle gerne fremadrettet tale endnu mere arbejdsmiljø i hverdagen. Positivt er faldet i korttidsfravær, men en markant stigning i langt sygefravær opleves grundet fratrædelser samt fem langtidssyge i løbet af Elev Skole SFO: PG Andelen af 4. klasses elever i SFO er succesfuldt blevet hævet, og Miniklub er blevet skærpet. Flere aktiviteter mod de ældre børn er blevet skabt, og man har nu to aftenåbninger, samt indført en SFO-koloni. Da der tidligere overordnet var utilfredshed med aktiviteterne i SFO en, har man genovervejet om der var tilbud til alle børn og udført ovenstående indsats. Forældretilfredshed: JM At forældretilfredsheden går 10 % ned, skyldes umiddelbart en udflytning til Lisbjerg Skole fra Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 4 af 8

5 marts til oktober 2015 JM Ift. forældretilfredshed, er den nære kommunikation i fokus. Skolen kan blive bedre her. SJ - Som tilflytter er der nogle ting, man ikke kender til, og de årlige aktiviteter er meget internt refererende. I stedet bør der hver gang der kommunikeres ud, formidles som om disse aktiviteter var nye. PG Dette fald blandt forældre er overraskende, da skolen har modtaget 0.klasses forældre inde i skolen og holder forældremøde, så der støttes op, men resultatet af indsatsen ses ikke i rapporten. RR Forventninger til forældre-tallet er generelt lavt i kommunen. Mange forældre oplever at være i tvivl om spørgsmålet, og hvad der spørges til. CH Det er godt at bestyrelsen er nysgerrig på, hvad der ligger bag her. Forældrene føler, at de bakker op, og er aktive, men har ikke styr på forventninger generelt. Vidensdeling: RR Ift. 80 % målsætningen er man godt med (Side 7) RR APV er rigtig høj og flot. Er dette noget der kan overføres fra den ene skole til den anden? JM Det er to forskellige kulturer, hvilket gør vidensoverførsel svært (men skolerne arbejder konstruktivt med udfordringen), man har opdyrket fagligt pædagogisk fællesskab. Medarbejderne ønsker at skifte internt mellem disse arbejdspladser begge veje, hvilket er et positivt tegn. PG Muligvis er skolerne (i forbindelse med udflytningen til Gl Lisbjerg) rykket en smule længere væk fra hinanden, og gennemarbejdede grundige forløb med hinanden kunne overvejes. Trivsel & Medbestemmelse: PG Der opleves udsving i elevernes trivsel. Indsatser er blevet i klasser, hvor dette vurderes nødvendigt, men effekterne af disse indsatser ses ikke for alvor endnu. PG Ift. medbestemmelse er man nok en klassisk skole, hvor medbestemmelse i de små klasser ikke er så nærværende, og der er ikke blevet arbejdet målrettet med dette. Elevrådet har ikke fungeret særligt godt de seneste år, hvilket der skal pustes mere liv i. CH Eleverne kunne høres i forhold til, hvad de synes, de skal indflydelse på. RR Det kan være interessant at gå ind i dette spørgsmål med eleverne, og forhøre hvad de definitionsmæssigt ligger i dette, samt hvad der kan arbejdes med. BO At sætte ord på den indirekte indflydelse er også vigtigt. Det at man tilrettelægger ud fra elevønsker, skal italesættes for eleverne, når dette sker. Der ligger en vigtig dialog med eleverne omkring dette. Mobning: PG Der har været problemer med mobning i en klasse (side 22). Lærerne har været inde over, samt informeret forældrene. Forældrene reagerede positivt på indsatsen, hvilket kan ses i tallene. CH Hvor meget arbejdes der systematisk med klassestrukturer og forebyggelsestrekanten? PG I forbindelse med understøttende undervisning, er to bånd blevet brugt på dette. Det er noget Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 5 af 8

6 lærerne tager på sig og bliver en del af den daglige undervisning. Dog har man en kommunikationsopgave omkring indsatsen mod mobning. SJ Mobbepolitikken er på bestyrelsens næste møde. En vigtig pointe ved at lærerne tager opgaven på sig, er at de naturligt må nedprioritere andre opgaver. Mobning kunne evt. løftes i klassens time. CH - Der kan laves et trivselssamarbejde mellem skole og fritid, så der sendes et signal til forældrene om, at dette er en indsats, der gøres i fællesskab. Fælles vejlederkorps mellem skole og dagtilbud kunne overvejes. VA - Trivselspolitikken skal revideres og der skal systematisk arbejdes med forebyggende indsatser, samt kommunikation til forældrene. Måske er man ikke tydelig nok på, hvad man gør, når eleverne bliver ældre. Forældrekommunikation: SJ Ved sociale problemer skal det italesættes af lærerne, så disse ting kommer ud i det åbne, og det forklares hvad gøres, samt hvad forventes af forældrene. Dette vil gøre, at forældrene føler, at der gøres en indsats. Disse skal konkret informeres om, hvad der sker, og hvad forældrene skal gøre. PG Nogle gange er der blevet kommunikeret for sent ud til forældre, men det har været en afvejning af, hvornår informationen har været nødvendig for at skabe en effekt. CH Det er vigtigt at nævne de problematiske udviklinger i opløbet, frem for når problemerne er vokset sig store. SJ Der skal først gås til forældre, hvor der er problemer, for at få vendt barnets behov. Her skal graden af åbenheden afklares, hvilket man er nødt til at få talt om i disse sager. PG Denne dialog er man god til at tage med forældre. Videreførelse af elever: PG At få videreført eleverne fra Elev til Hårup skole er man stadig ikke i mål med, og det er tankevækkende, at forældrene har så let ved at fravælge Hårup. Derfor skal der systematisk arbejdes med fortællingen om Hårup Skolen. MH Foreningslivet har også noget at skulle have sagt her. Hvis disse kom mere på banen i Hårup og skabte noget aktivitet, kunne dette måske øge overgangsandelen. JM Overgangen fra Elev Skole til Hårup Skole ved starten af 6 klassen er pt under pres. Der er flere forhold der spiller ind. Der er er de bedre logistikforhold mod Lystrup og Elsted der spiller ind. Der har også været historier om Hårup Skole gående på fagligt niveau, trivsel mm. Ledelsen har afholdt møder med forældrene med dette fokus for at fortælle en anden historie. Bestyrelsens Kommentarer: SJ Der kommer hele tiden flere børn på Elev skole, hvorfor man har en bekymring om de fysiske forhold, og hvordan skolen skal rumme alle disse elever. JM Hverdagen er udfordret ifht en længere og mere varieret skoledag. Der findes ikke faglokaler på Elev Skole og udearealerne er under pres. Dette fremgår negativt meget tydeligt af årets forældretilfredshedsundersøgelse. PG Alene uden nye elever kommer skolen under pres, hvorfor optaget af flere elever nærmest er Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 6 af 8

7 en umulig opgave. Evt. faktuelle korrektioner til rapporten 3. Drøftelse af hovedresultater Fremhævelse af særligt positive resultater/udviklinger - Elevfraværet et blevet nedbragt, og en ændring i forældrenes bevidsthed er opnået. - Det korte sygefravær er blevet væsentligt nedbragt. - Skolen oplever god elevtrivsel Fremhævelse af bekymrende resultater/udviklinger - Kommunikation i form af forældre-forventningsafstemning er fremadrettet noget, der skal være fokus på. - Det psykiske arbejdsmiljø på Hårup skole skal forbedres - Medbestemmelse på Elev Skole skal der gøres en indsats overfor, så denne højnes. 4. Drøftelse af udviklings- eller tilsynspunkter Udviklingspunkter (nye/fortsatte) 1. Tidlig og mere forebyggende indsats Tidlig og forebyggende indsats er en fælles kommunal indsats på 0-18 års jf. byrådsbeslutning. Indsatsen udarbejdes lokalt i samarbejde med dagtilbud og FU. Lokalplanen afgør dermed de konkrete indsatser. Uddannelsesparathed 2. Forældresamarbejde Herunder forældreforventninger og den nære kommunikation og (samt) elevfravær 3. Professionelle læringsfællesskaber Systematik omkring dansk og matematik Datainformeret arbejde 4. Elevenes medbestemmelse på Elev Skole Tilsynspunkter (nye/fortsatte) 1. Psykisk Arbejdsmiljø på Hårup Skole Opdelt på skolemedarbejdere og pædagoger 5. Evt. øvrige drøftelser og aftaler Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 7 af 8

8 6. Evaluering af samtalen Deltagernes oplevelse af kvalitetsrapport og samtale Generelt udtrykte deltagerne, at samtalen havde været interessant og relevant. Der blev givet brugbare inputs, som gav gode ideer for videre færd. Samtalen havde god struktur, og det var dejlig med en konsulent, der havde indsigt i skolen. Samtalen gav god mulighed for at blive inspireret og lave noget erfaringsudveksling på tværs, hvorfor det gav god mening at deltage i hinandens samtaler på tværs. Det nævntes, at der blev slået ned på det vigtigste, og at det er vigtigt at have fokus på den tidsmæssige balance mellem Hårup og Elev i samtalen. Afslutningsvis vurderes det meget interessant, hvad man fremadrettet kan opnå i samarbejdet med innovationskonsulenten. Evt. kommentarer eller forslag til næste samtale Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 8 af 8