Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015

Transkript

1 Mødereferat Dato Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Dagtilbud/skole/FU: Engdalskolen Mødedato/-tid: , Mødested: Engdalskolen Deltagere: Klaus Ernst Hansen (næstformand skolebestyrelsen), Charlotte Jakobsen (forældrerepræsentant), Signe Skov Øbing (medarbejderrepræsentant), Lars Kirk (Medarbejderrepræsentant), Ole Bekker (Dagtilbudsleder Gl. Brabrand), Niels Rønde (Ungdomsskolekoordinator), Finn Møller (Viceskoleleder), Jacob Yde (adm. leder), Marianne Bastholm Schmidt (pæd. leder 0-4. klasse), Anders Munthe (skoleleder), Torben Slyngborg (SFO leder), Lis Sehested (konsulent Område Silkeborgvej), Berit Vinther (Områdechef Silkeborgvej) Fraværende: Referent: Malene Nørby Pedersen 1. Status siden sidste kvalitetssamtale Udviklingspunkter 1) SFO generelt - sygefravær, forældretilfredshed, organisering Nedbringelse af sygefravær var vanskeligt at få bragt ned, da medarbejdere var langtidssyge over flere år. De bliver afviklet og forklarer faldet i sygefravær. Vi har alligevel fokus på sygefravær nu og fremadrettet, da det er højere end vi synes den skal være. Der er sket et flot skifte i SFO og forældretilfredshed. Integrationen mellem to fagligheder med den samme gruppe børn viser tydeligt sin betydning, men vi kan komme længere. 2) Medarbejdertrivsel - fokus på vandret og lodret tillid, fokus på samarbejdet imellem personalegrupper. Vi ligger dårligere end vi plejer i trivselsrapporterne fra sidste og forrige år. Vi har lavet fokusområder med social kapital med titlen Mening i arbejdet. Meningen var flere forskellige ting, hvor bl.a. møder blev omstruktureret. Vi har skemalagt at alle årgangsteams har mulighed for at mødes en gang i ugen. Aftalerne fungerer godt. 3) Skoleudviklingsproces med fokus på målstyret undervisningen og datainformation, bl.a. for at sikre faglige udfordringer for dygtige elever. Det har været godt at kunne arbejde systematisk med data vi har i forvejen. Vi har fået inspiration udefra med bl.a. Anne Dorthe Frandsen fra VIA), dansklærerforeningen og pædagogisk weekend hvor lærere og pædagoger var sammen. Overordnet har vi arbejdet godt med alle udviklingspunkter. Forældres kommentarer:

2 Forældre er enige i ovenstående udlægning. Nedbringelsen af sygefraværet er synligt i den positive vending til en langt mere struktureret SFO. Oplevelsen er helt anderledes end for 2-3 år siden. Det er en markant SFO, der har været gode til at sætte mange ting på programmet, men den er udfordret af lange skoledage. Medarbejders kommentarer: Vi har skullet forholde os til et nyt job, som har krævet meget. Men der er mere ro på nu, hvor vi har fået defineret opgaven. Vi har i SFO en været hægtet af målstyret undervisning og dataindsamling fra start og vi kom først med på pædagogisk weekend. Det er også relevant for os, men det er måske vigtigere for lærerne. Det var godt at få italesat, at det ikke er noget nyt data vi skal lave. Drift og ejerskab finder vi ud af efterhånden. Ledelsen har været god til at give ansvaret fra sig, og man har haft hele personalegruppen med i beslutninger. Vi har kunnet sætte vores eget præg, så det ikke kun kommer ovenfra. Vi skal fortsætte af samme vej og bruge social kapital. Kan vi gøre skoledagen kortere ved at konvertere understøttende timer i stil med Holme skole? Kan vi give mere til forberedelsestiden? Det vil være gavnligt, at der kommer fokus på lærer/pædagog samarbejdet, hvis vi får omkonverteret, da vi så igen skal omstrukturere vores rolle. Vi er nødt til at omtænke hvordan vores klasseteams skal arbejde for, at det bliver ligeligt. Vi skal have en vision og retning i SFO en. Der har været kompetenceafklaringsforløb i SFO-gruppen, men vi har ikke følt os særlig klædt på til den understøttende undervisning. Vi skal prøve, at finde ud af hvilke typer timer man som pædagog kan indgå i og man skal have lov til at vælge sine fag som pædagog, så man kan forberede sig. Det er en udfordring, hvornår læreren og pædagogen kan koordinere, hvornår man kan bruge hinanden. Der ligger et stort kompetencekatalog over pædagogernes kompetencer, som kan bruges og muligvis udvikles. Vi er stadig i processen og vi er ikke færdige med at vide hvad vi gør konkret men vi bliver det inden skoleåret er omme. Ledelsen vil gerne høre mere om projektet om de tre skoler med kommunen. 2. Dagtilbuddets/skolens/FU-områdets bemærkninger til kvalitetsrapporten Generelle kommentarer til kvalitetsrapporten Der er overordnet tilfredshed med rapporten og vi falder ikke igennem for alvor nogle steder. Vi ligger generelt pænt når man sammenligner i kommunen. Vi er glade for at vores APV understøtter det vi har sat gang i. Vi har snakket om at sygefraværet har flyttet sig godt. Det er ikke kun langtidsledige som er faldet, men også det kortere fravær under 14 dage. Der er ikke helt tilfredshed med elevernes faglige udvikling. Forældrenes tilfredshed med arbejdet med deres barns uddannelsesparathed er knap så høj. FU kan hjælpe her. Andelen af børn i privatskoler den største andel udgør ikke de etniske danske elever men de potentielle integrationssuccesser. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 2 af 5

3 Forældretilfredshed ift. SFO er gået flot frem, men vi ligger stadig under kommunen. Det er fantastisk at trivsel og engagementet er steget. Bevægelse bemærkes og det overvejes om vi kan arbejde med en varieret skoledag. Ifølge forælder kunne man prioritere den store faglighed hos eleverne i undervisningen mere ved at lade det være det første punkt i udviklingspunkterne. Vi kan se det i forældrenes tilfredshed af det faglige udbytte. Skolen kan italesætte kursen og bevare det høje bundniveau. Ift. databaseret undervisning kunne man overveje, om det kan ses hvilke læreres klasser, der altid fremkommer positive og dermed bruge kollegalæring. Den nationale test skal bruges som basis for at gå videre med de vanskeligheder det enkelte barn har. Der er udviklingspotentiale omkring fælles samarbejde mellem SFO og skole, som går en lille smule tilbage. 3. Drøftelse af hovedresultater Uddannelsesparathed (s. 13) Uddannelsesparatheden er faldet lidt fra 100 % til 95,7 % og forældretilfredsheden ligger på 59 %. Det er vi ikke helt tilfredse med. FU og Engdalskolen er i samarbejde om valgfag på forskellige erhvervsuddannelser. Et initiativ til forbedring kunne være at udvide tilbuddet til at forældrene tager med ud og ser. Men vi skal huske at kigge bagom tallene, da det kun er to elever det handler om, hvoraf den ene ikke regelmæssigt har gået i skole. Overgang til ungdomsuddannelser ligger på 58,2 %, fordi de går på efterskoler. Forældretilfredshedens resultat kan skyldes, at det forandrede uddannelsessystem er uoverskueligt. Vi kan måske gøre det bedre ved at fortælle forældrene, vha. folder eller arrangementer, at det også er deres opgave at vejlede børnene. Forældrene skal klædes bedre på ift. uddannelsesmulighederne. Hvilke sider på nettet er gode at kigge på for forældrene? Ledelsen påpeger dog, at forældretilfredsheden kan afhænge af at skolen har få elever som har behov for individuel vejledning frem for generel klassevejledning. Det nævnes endvidere om elevernes forberedelse på uddannelse kan gøres mere obligatorisk i fx A- uger? Det faglige niveau: Hvordan kan vi højne det faglige niveau, selvom det ligger godt? Vi har haft fokus på de dygtigste elever og vil fremadrettet gerne se, om man kan flytte både det faglige niveau og potentialet for hele børneflokken. Det kan være en god idé, at bruge de nationale test for dansk og matematik hertil. Hvis man følger en årgang (s.11), så er der noget fra 4. klasse og frem, som indikerer, at man kommer til at kede sig lidt mere jo ældre man bliver. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 3 af 5

4 Vi er en smule bagud med faglokaler, som vi godt kunne udvikle på. De fysiske rammer er afgørende i bestemte sammenhænge for den gode faglige undervisning. Man kan i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, med fokus på både læring og trivsel, løfte nedefra ift. det faglige. Vi bruger ressourcer på efteruddannelse og får en effekt på sigt. Vi bruger A-uger, som er et godt forløb, hvor samme lærer har samme klasse flere uger i træk. Vi er også startet på læsebånd. Variationen af skoledage kan være godt for nogle, men også forstyrrende for andre. Vi har måske forsømt læringsvejledere og faglige fyrtårne. Måske skulle vi udvikle her og få flere læsevejledere? Fælles indsats med dagtilbud ift. tidlig indsats: Vi har en udfordring med forældrenes forventninger til dagtilbuddet. Hvad skal man som forælder byde ind med? Hvis vi tidligt begynder at drøfte hvordan man orienterer sig ift. systemer, så vil det være godt. Vi arbejder i dagtilbuddet på et fælles sprog, hvilke indsatser vi har, grænserne i forebyggelsestrekanten og hvilke børn vi satser vi på. Vi skal have fokus på de grønne børn og så løfter vi resten og har de håndholdte børn, som indsatsområde. Vi skal have et samspil om forventninger imellem overgangsarbejdet med både SFO og indskoling for, at børnene kan få en god start. Hvordan skal personalet være en del af arbejdet? Vi kan lave løbende overgange. Vi skal have tydelighed i forventninger til forældre. Vi skal være enige om, hvad tidlig indsats er; hvornår er tidlig og hvad er indsatsen? Overgang er også et godt fokus, men med hvilket formål og hvordan gør vi det? Børnene skal være en fællesmængde og forældrene skal vide hvad der skal til for at være skoleparat. Der skal være et informationsflow. Man kan komme ind på det sproglige område med de håndholdte børn. Antallet af håndholdte børn bør måske blive større så der er fokus på flere børn. Vores fælles møder er godt givet ud, da vi får gensidig sparring. Men det er en udfordring at klasserne ikke er dannet på dette tidspunkt. Selvhjulpenhed i daginstitutionen kan hjælpe i opdragelsen af toiletkultur. Det vil være godt at gå ned i det konkrete. Dagtilbuddet skal vide, hvad man bliver udfordret af i skolen. Vi skal være opmærksomme på skelnen mellem den tidlige indsats og forebyggende indsats. Vi har en udfordring i kommunikation mellem dagtilbud og skole. Vi har drøftet idéen om at lave et møde i efteråret, hvor daginstitutioner og skolefolk mødes og kan fortælle om børnene og forventninger. Vi må hele tiden have justeringer for øje med tæt dialog. Tilbud med de fysiske rammer, som er udfordret med svære vilkår: Forvaltningen vil gerne tilbyde et møde med mellem bestyrelse og folk fra planafdelingen til dialog om fysiske rammer. 4. Drøftelse af udviklings- eller tilsynspunkter Udviklingspunkter (nye/fortsatte) 1) Indsatsområde 1 fra tidligere er for bredt. Vi vil gerne fastholde fokus på at løfte ud fra dimensionerne om faglighed og potentiale med fokus på at løfte bunden. Udviklingspunktet Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 4 af 5

5 kan måles ved progression i faglig udvikling/elevlæring med fokus på de tungeste, samt progression i den sociale dannelse. 2) Forældresamarbejde og kommunikation; Tydelighed i forældreforventninger. Kunne være et læringsmål hvad kan vi blive klogere på her og hvad er udviklingen. Tilsynspunkter (nye/fortsatte) 5. Evt. øvrige drøftelser og aftaler 6. Evaluering af samtalen Der opfordres til at resultaterne formidles ud til personalet og forældrene. Det var en god samtale og dialog. Det er positivt at man kunne godt have tænkt sig mere tid. Det er for FU godt at lære skolerne bedre at kende. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Side 5 af 5