Indhold. Ajourføring - Ejendomme J.nr Ref. jes/pdh Den 12. maj 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Ajourføring - Ejendomme J.nr. 300-00019 Ref. jes/pdh Den 12. maj 2015"

Transkript

1 Ajourføring - Ejendomme J.nr Ref. jes/pdh Den 12. maj 2015 Rapport fra udvalget til undersøgelse af mulighed for afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber Indhold 1. Indledning Inddragelse af aktører på området for landinspektørarbejder Resumé Landinspektørvirksomhed Landinspektører Definition af landinspektørvirksomhed Hvilke arbejder udfører landinspektørfirmaer Typiske eneretsarbejder Typiske arbejder, som ikke er omfattet af eneretten Landinspektørbranchen virksomhedsformer og ejerskab Landinspektørnævnet EU-lovgivning Reguleringen af landinspektørerhvervet historisk set Ejerskabsrestriktioner og andre barrierer Eneretsarbejder Landinspektørselskabers formål Praktiserende landinspektørers økonomiske og personlige hæftelse Ejerandele samt bestyrelse og direktion Landinspektørernes habilitet Kontorsteder Erhvervsansvarsforsikring Administrative byrder i landinspektørvirksomhederne Administration i Geodatastyrelsen Statistisk beskrivelse af firmaer og konkurrencen i landinspektørbranchen Data og kilder Nøgletal for landinspektørbranchen... 26

2 5.3 Lønomkostninger Overskud og Lerner-indeks Ejerskabsrestriktionernes indflydelse på konkurrence og produktivitet i landinspektørbranchen Andre lovregulerede erhverv Landinspektørarbejder i andre europæiske lande Modeller for regulering af landinspektørvirksomheder Overordnede hensyn Modelovervejelser Model 1. Afskaffelse af ejerskabsrestriktionerne Model 2. Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner, krav til habilitet og god landinspektørskik på virksomhedsniveau samt præciseret anmeldepligt for virksomheden Model 3: Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner, krav til habilitet og god landinspektørskik på virksomhedsniveau, udvidet anmeldepligt for virksomheden samt begrænset, risikobaseret tilsyn Model 4: Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner, krav til habilitet og god landinspektørskik på virksomhedsniveau, indførelse af godkendelsesordning samt udvidet risikobaseret tilsyn på sagsniveau Model 5: Lempelse af eksisterende ejerskabsrestriktioner således, at den andel, som ikke-landinspektører hver især kan eje i landinspektørselskaber, forhøjes og kravet til bestyrelsens sammensætning Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder betydningen for konkurrence og produktivitet af de skitserede modeller EU-retlige forhold

3 Bilagsdel: Indhold Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Kommissorium for undersøgelse af mulighed for afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber Lov om landinspektørvirksomhed Bestemmelser i lovgivningen som tillægger landinspektører særlige beføjelser Eksempler på arbejde som udføres af landinspektører Sammenligning af reguleringen for landinspektørvirksomhed, advokatvirksomhed, revisionsvirksomhed, anerkendtestatikere, autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet Regulering i andre europæiske lande Spørgeskema til undersøgelse af reguleringen i udvalgte lande Oplysninger, som skal indberettes til Geodatastyrelsen Oversigt over reguleringen af landinspektørerhvervet historisk set 3

4 1. Indledning I oktober 2012 præsenterede regeringen det konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark. Målsætningen var at styrke konkurrencen med henblik på at fremme innovation, vækst og produktivitet samt at sikre forbrugerne adgang til de bedste produkter til de laveste priser. Som opfølgning herpå nedsatte regeringen i 2013 en Taskforce om lovregulerede erhverv, som fik til opgave at gennemgå de lovregulerede erhverv i Danmark, herunder landinspektørerhvervet. Taskforcen skulle med sigte på at fremme konkurrencen komme med konkrete forslag til, hvor unødig regulering kunne fjernes, eller hvor de bagvedliggende beskyttelseshensyn kunne opnås på en alternativ, mindre byrdefuld måde. Det indgår i Aftale om en vækstpakke 2014, at regeringen vil igangsætte en analyse af landinspektørbranchen med henblik på at sikre konkurrence og fjerne unødige barrierer og byrder. Denne analyse er gennemført af et udvalg bestående af repræsentanter fra Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet, jf. kommissorium (bilag 1). Udvalget har haft til opgave, at: 1. Beskrive landinspektørbranchen i dag med fokus på eneretsarbejde, herunder centrale nøgletal for sektoren, landinspektørernes opgaver og beskrivelse af den nuværende regulering samt betydningen for bl.a. konkurrencesituation, administrative byrder for branchen, omkostninger for samfundet samt branchemæssige og samfundsmæssige forhold i øvrigt. 2. Inddrage erfaringer fra relevante lovregulerede erhverv i Danmark. Desuden inddrage erfaringer fra andre landes regulering af landinspektørvirksomhed og de eneretsarbejder, som danske praktiserende landinspektører udfører. 3. Afdække, hvorvidt der kan gives mulighed for nye ejerskabsmodeller i erhvervet, under fortsat hensyntagen til landinspektørernes uvildighed og uafhængighed, og om der evt. er andre måder at sikre uafhængigheden på. 4. Afdække de samfundsmæssige konsekvenser, herunder de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser og betydningen for konkurrence og produktivitet af sådanne nye modeller Inddragelse af aktører på området for landinspektørarbejder Udvalget har som led i arbejdet haft separate møder med følgende udvalgte aktører, der enten er beskæftiget med landinspektørarbejder eller som samarbejder og konkurrerer med landinspektørfirmaerne: Praktiserende Landinspektørers Forening (Brancheforening for landinspektørfirmaerne) Den danske Landinspektørforening (Medlemsforening for uddannede landinspektører) Foreningen af Rådgivende Ingeniører COWI Seges (Tidligere Videnscentret for Landbrug) Aktørerne har bidraget til udvalgets forståelse for branchen, herunder konkurrencesituationen ved dels præsentationer på møderne, dels skriftligt materiale sendt til udvalget. 4

5 Kommunernes Landsforening og Ingeniørforeningen i Danmark var også indbudt til møder med udvalget, men de valgte at aflevere skriftlige bemærkninger til udvalgets arbejde. Aktørerne har ikke været inddraget i udvalgets arbejde med forslag til nye modeller for regulering af landinspektørvirksomheder og modellerne har heller ikke været forelagt aktørerne Resumé Landinspektørerhvervet er et såkaldt lovreguleret erhverv, hvor visse typer af opgaver udelukkende må udføres af en beskikket landinspektør, der ejer/arbejder i et landinspektørfirma. Beskikkede landinspektører har eneret til at udføre ændringer i ejendomsregistreringen, fx udstykning og opdeling i ejerlejligheder, samt til at afsætte skel. Landinspektørernes eneretsarbejde er grundlag for bl.a. ejendomsvurdering, -beskatning, belåning af fast ejendom og for afgørelse af tvister om privat ejendomsret. Samlet set er store samfundsmæssige værdier således afhængige af en korrekt ejendomsregistrering, og landinspektørernes arbejde har juridisk og økonomisk betydning for borgere og virksomheder. For at opretholde tilliden til ejendomsregistreringen er landinspektørerhvervet lovreguleret. Ifølge landinspektørloven må landinspektørselskabers formål alene være at drive landinspektørvirksomhed. Desuden skal mindst 51 pct. af aktier/anparter og stemmerettigheder indehaves af landinspektører med beskikkelse, ligesom flertallet af bestyrelsesmedlemmer og direktion aktivt skal drive landinspektørvirksomhed i selskabet. Landinspektørbranchen omfatter 58 firmaer, som tilsammen beskæftiger medarbejdere, heraf 356 landinspektører med beskikkelse, der må udføre eneretsarbejder. Omsætningen i landinspektørbranchen er i alt i størrelsesordenen mio. kr. årligt, hvoraf mio. kr. stammer fra eneretsarbejder. Udvalget har i sit arbejde taget udgangspunkt i, at kravet til personlig beskikkelse, beskikkede landinspektørers eneret, forsikringskrav og krav til habilitet og god landinspektørskik samt regler om Landinspektørnævnet fastholdes. Som input til modelovervejelserne har udvalget sammenlignet reguleringen af landinspektørselskaber med reguleringen af andre lovregulerede erhverv i Danmark, og reguleringen af landinspektørarbejder i andre europæiske lande. Samlet set er vurderingen, at der bl.a. i lyset af den nuværende konsolidering i branchen og for at øge konkurrencen er god grund til at gennemføre et eftersyn af regelgrundlaget. Herunder er der behov for at se på, hvorvidt hensynene bag den nuværende regulering omkring uafhængighed, retssikkerhed og kvalitet kan opnås på andre måder end gennem ejerskabsrestriktioner, som begrænser adgangen til og konkurrencen på markedet. Med udgangspunkt i de beskyttelsesværdige hensyn har udvalget opstillet 5 modeller for regulering af landinspektørfirmaer, der i forskellig grad varetager disse hensyn. Model 1-4 baseres på ophævelse af kravet om, at landinspektørselskaber kun må have til formål at drive landinspektørvirksomhed og begrænsning i, hvem der må eje og lede selskabet og dets kontorsteder, mens model 5 opretholder, men lemper de gældende krav. 5

6 Udvalget anbefaler i enighed en ny model for regulering på firmaniveau, som sikrer fortsat uvildighed og uafhængighed og samtidig fjerner barrierer for konkurrence. Denne model nr. 3 - indebærer, at bestemmelserne om ejerskabsrestriktioner, formålsbestemmelse og bestemmelse om personlig hæftelse for landinspektører i selskaber fjernes, mens bestemmelser om personlig beskikkelse, uddannelseskrav, habilitetsbestemmelser og Landinspektørnævnet videreføres uændrede. For at sikre den rette uvildighed, uafhængighed og kvalitet i udførelsen af eneretsopgaver, som er vigtig af hensyn til korrekt ejendomsregistrering, præciseres virksomhedsledelsens ansvar for at sikre, at reglerne om habilitet og god landinspektørskik overholdes. Det vil således som i dag fortsat påhvile virksomheden at sikre, at virksomheden og dens ansatte ikke har uvedkommende interesser i de sager, hvor virksomheden løser eneretsopgaver. Herudover vil Geodatastyrelsen få mulighed for at foretage et begrænset, risikobaseret tilsyn med de virksomheder, der udfører eneretsopgaver, herunder gennemgang af enkelte sager. 2. Landinspektørvirksomhed 2.1. Landinspektører Landinspektør er både en uddannelsesmæssig titel (cand. geom.) og en erhvervsmæssig titel. Titlen cand. geom. opnås ved at gennemføre en 5 årig kandidatuddannelse i landinspektørvidenskab ved Aalborg Universitet. I 2014 blev der ifølge Aalborg Universitet optaget 47 studerende på uddannelsen, som kan gennemføres ved universitetets afdelinger i Aalborg og København. Ved en praktiserende landinspektør forstås en landinspektør med beskikkelse, som driver landinspektørvirksomhed, hvad enten det er som ejer i en enkeltmandsvirksomhed, som medejer i interessentskab med andre praktiserende landinspektører eller som ejer af aktier eller anparter i et landinspektørselskab. Ved en landinspektørassistent forstås en landinspektør ansat hos en praktiserende landinspektør eller ansat i et landinspektørselskab, hvori vedkommende ikke ejer aktier eller anparter. En landinspektørassistent kan have beskikkelse. Beskikkelse som landinspektør sker efter ansøgning til Geodatastyrelsen og er livsvarig. En landinspektør kan alene miste sin beskikkelse, hvis den frakendes af Landinspektørnævnet, eller hvis landinspektøren er konkurs eller umyndig. For at opnå beskikkelsen kræves som udgangspunkt dokumentation for en dansk landinspektøreksamen og en arbejdsgivererklæring om 3 års relevant erhvervserfaring i en landinspektørvirksomhed. Dog kan statsborgere i andre EUeller EØS-lande opnå beskikkelse som landinspektør på grundlag af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som de har erhvervet i hjemlandet 1. Det er alene landinspektører med beskikkelse, der ejer eller arbejder i et landinspektørfirma, der kan udføre matrikulære arbejder og andre såkaldt 1 Som udgangspunkt kan statsborgere i andre EU og EØS lande udøve landinspektørvirksomhed på samme vilkår som landinspektører med beskikkelse, hvis de har en uddannelse, som kan sidestilles med en dansk landinspektøreksamen, og opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet. Geodatastyrelsen har hidtil modtaget ansøgninger fra to personer, hvoraf den enevar statsborger i et land uden for EU og EØS, men ingen af de to opfyldte betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør. 6

7 eneretsarbejder, jf. afsnit 2.2. Det betyder at, en landinspektør med beskikkelse, som er ansat i fx et rådgivende ingeniørfirma eller en offentlig myndighed, ikke kan udføre matrikulære arbejder og andre eneretsarbejder. I 2014 tildelte Geodatastyrelsen beskikkelse til 6 landinspektører. I denne rapport vil landinspektør blive anvendt for praktiserende landinspektører og landinspektørassistenter med beskikkelse, der henholdsvis er ejer/medejer eller er ansat i et landinspektørfirma, og som dermed opfylder betingelserne for at udføre matrikulært arbejde og andre eneretsarbejder. I det omfang det har betydning, om der er tale om en praktiserende landinspektør, en landinspektørassistent med beskikkelse eller andre landinspektører, vil dette blive præciseret Definition af landinspektørvirksomhed Det fremgår ikke nærmere af landinspektørloven, hvilke arbejder landinspektørvirksomhed omfatter. Men udøvelse af landinspektørvirksomhed består først og fremmest i udførelsen af eneretsarbejder. De mest omfattende af disse er matrikulære arbejder, hvilket bl.a. omfatter afsætning af skel i marken, udstykning af en byggegrund, overførsel af et areal fra en ejendom til en anden og sammenlægning af to ejendomme, samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære ændringer i matriklen. Udførelsen af matrikulært arbejde hviler i dag på et samarbejde mellem landinspektørvirksomhederne og Geodatastyrelsen, der som matrikelmyndighed, har ansvaret for matriklen. 2 Udøvelse af landinspektørvirksomhed omfatter også andre arbejder, som landinspektører i henhold til lovgivningen har eneret til at udføre, bl.a. opdeling af ejendomme i ejerlejligheder, som i dag registreres i Tingbogen, jf. bilag 4. Foruden de opgaver, som landinspektører med beskikkelse i henhold til loven har eneret til at udføre, udføres der i landinspektørfirmaerne også en række andre opgaver, som fx tekniske opmålinger, afsætninger af bygninger og anlæg, GISopgaver, rådgivning om ejendomsudvikling og jordomlægninger i landbruget, samt bistand ved offentlig ekspropriation og planlægning. Sådanne opgaver har enten en naturlig sammenhæng med løsningen af eneretsarbejderne eller fordrer de samme kompetencer som eneretsarbejderne, men de er ikke omfattet af landinspektørernes eneret. Det følger af landinspektørlovens 4, stk. 1, at matrikulært arbejde kun må udføres af en praktiserende landinspektør eller landinspektørassistent (beskikkede landinspektører) i et firma, der overholder landinspektørlovens bestemmelser, jf. kapitel 3. Det kan være i et personligt drevet firma (enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab) eller i et landinspektørselskab, som kan være et aktie-, anpartseller partnerselskab. En landinspektør med beskikkelse, som er ansat i et selskab, 2 Matriklen består af matrikelregistret, matrikelkortet og matrikelarkivet. Matrikelregistret indeholder samtlige matrikelnumre med angivelse af arealer, notering om landbrug, fredskov m.v. Matrikelkortet viser de registrerede ejendomsgrænser og vejrettigheder. I matrikelarkivet findes tidligere gældende matrikelkort og sagsakter, heriblandt måleblade, som er udarbejdet ved opmåling af nye skel som kan danne grundlag for genafsætning af skel. 7

8 fx et aktieselskab, der ikke er et landinspektørselskab, vil derfor ikke som led i sin ansættelse i selskabet lovligt kunne udføre arbejder, som landinspektører har eneret til at udføre. Derimod vil landinspektøren ved siden af sin ansættelse i selskabet kunne udføre eneretsarbejder i sit eget firma eller i et landinspektørselskab, hvis vedkommende i øvrigt opfylder lovens betingelser herfor. I denne rapport anvendes landinspektørvirksomhed for selve udførelsen af matrikulære arbejder og andre eneretsarbejder. Landinspektørfirma anvendes som samlebetegnelse for de former, under hvilke eneretsarbejderne kan udføres, dvs. enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller landinspektørselskab. Efter bestemmelsen i lovens 4, stk. 1, er det alene praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse, der personligt er berettiget til at udføre matrikulære arbejder og andre eneretsarbejder. Selv om landinspektørvirksomhed drives i et landinspektørselskab, kan selskabet som sådant ikke opnå beskikkelse som landinspektør og dermed heller ikke være berettiget til at udføre eneretsarbejderne. 2.3 Hvilke arbejder udfører landinspektørfirmaer Typiske eneretsarbejder Landinspektørernes arbejder danner bl.a. grundlag for ejendomsvurdering, ejendomsbeskatning, belåning af fast ejendom og for afgørelse af tvister om den private ejendomsret. Deres opgaveløsning har således væsentlig juridisk og økonomisk betydning for borgere og virksomheder (som ejendomsejere, naboer, panthavere mv.), og samlet set er store samfundsmæssige værdier afhængige af en korrekt ejendomsregistrering. Når naboer ønsker at overdrage jord indbyrdes og dermed få fastlagt et nyt skel mellem deres ejendomme, eller når en grundejer ønsker at udstykke sin ejendom, rekvireres en landinspektør til at udarbejde en sag til registrering af ændringerne i matriklen. Landinspektøren fastlægger hermed de nye ejendomsgrænser og det areal, som registreres i matriklen og efterfølgende i tingbogen, og som derfor er det juridisk gældende areal for ejendommen. Der sendes årligt over matrikulære sager til registrering i matriklen i Geodatastyrelsen, jf. figur

9 Figur 2.1: Udviklingen i antallet af matrikulære sager indsendt af landinspektørerne til registrering i matriklen. Antal Anm. Antallet af sager er ikke opgjort for 2009 pga. overgang til nyt sagsbehandlingssystem i Geodatastyrelsen. Kilde: Geodatastyrelsen. I hovedparten af sagerne fastlægges skel. Derudover foretager landinspektører mange genafsætninger af eksisterende skel (f.eks. ved bygningsafsætninger eller hvor naboer blot ønsker at kende skellets beliggenhed). I disse sager optræder landinspektøren som uvildig rådgiver for begge parter. Ved genafsætning af skel er der ikke krav om, at målingen skal registreres i Geodatastyrelsen. Det er skønsmæssigt vurderet at være i omegnen af sager årligt. I de fleste tilfælde er der enighed mellem grundejerne om landinspektørens afsætning af skellet. Men det forekommer også, at der kan være tvivl om skellets beliggenhed, f.eks. fordi målene til skellet er mangelfulde eller modstridende, eller fordi målene ikke passer med forholdene på stedet, f.eks. i forhold til placeringen af en eksisterende hæk. I sådanne situationer skal landinspektøren inddrage grundejerne og eventuelt gennem uvildig rådgivning af parterne forsøge at opnå en frivillig aftale om skellets beliggenhed. En matrikulær sag kan indeholde flere sagstransaktioner, f.eks. udstykninger, arealoverførsler m.v. I figur 2.1 tæller en sag med en enkelt arealoverførsel mellem to ejendomme derfor med samme vægt som en sag om udstykning af 100 parcelhusgrunde. Antallet af sagstransaktioner giver derfor et mere retvisende billede af aktiviteten. Der er årligt ca sagstransaktioner, hvor udstykning i vid udstrækning er konjunkturbestemt, jf. figur

10 Figur 2.2: Antallet af henholdsvis udstykninger, arealoverførsler og sammenlægninger pr. år. Antal Udstykning Arealoverførsel Sammenlægning Kilde: Geodatastyrelsen. Ved matrikulære ændringer, f.eks. udstykning af en byggegrund, er det landinspektøren, der fastlægger det areal, som registreres i matriklen og efterfølgende i tingbogen, og som derfor er det juridisk gældende areal for ejendommen. Der er ingen offentlig kontrol af det arbejde, som landinspektøren udfører med afsætning af skel i marken. I forhold til borgere og virksomheder er landinspektøren således garant for, at det, der afsættes i marken, er korrekt. Ved matrikulære ændringer tager landinspektøren bl.a. ansvar for, at nye skel overholder fastsatte afstandskrav til bl.a. bygninger, fortidsminder samt fredningsog beskyttelseslinjer mod skov, strand og sø. Det er ligeledes landinspektørens ansvar, at den nødvendige vejadgang til nye ejendomme er sikret. Landinspektøren er ligeledes garant for oplysningernes korrekthed overfor myndighederne, dvs. i relation til matriklen, tinglysningen, landbrugslovgivning, byggelovgivning, vejlovgivning og ekspropriationer mv. De matrikulære sager kontrolleres i Geodatastyrelsen på baggrund af de indsendte oplysninger. I tilfælde, hvor der mellem naboerne er strid om skellets beliggenhed, f.eks. fordi der er uenighed om, hvorvidt skellet er ændret ved hævd, og det ikke er muligt at opnå en frivillig aftale om skellets beliggenhed, kan en af grundejerne anmode en landinspektør om at gennemføre en skelforretning med henblik på at træffe afgørelse om skellets placering. Skelforretning gennemføres efter en domstolslignende proces, hvor landinspektøren træffer en afgørelse om skellets beliggenhed, som er bindende for grundejerne, og som kun kan omstødes af domstolene altså offentligretlige afgørelser. I perioden er der i gennemsnit gennemført 63 skelforretningssager om året, hvoraf ca. 10 pct. blev indbragt for domstolene. I de fleste tilfælde blev landinspektørens afgørelse fastholdt. 10

11 Landinspektøren har desuden eneret til at opdele ejerlejligheder. I 2013 er der registeret ca sager, jf. figur 2.3. Figur 2.3: Udviklingen i antallet af oprettede ejerlejligheder Kilde: Geodatastyrelsen på baggrund af oplysninger fra Tinglysningsretten. Ved opdeling af ejendomme i ejerlejligheder er det ligeledes landinspektøren, der ved opmåling fastlægger de juridisk gældende arealer for de enkelte ejerlejligheder, ligesom landinspektøren overfor Tinglysningsretten skal indestå for, at ejendommen lovligt kan opdeles i ejerlejligheder Typiske arbejder, som ikke er omfattet af eneretten Landinspektørfirmaerne udfører endvidere en række opgaver, der ligger ud over de opgaver, beskikkede landinspektører i henhold til loven har eneret på. Disse andre opgaver kan siges at være i nær tilknytning til eneretsarbejderne og omfatter f.eks. tekniske opmålinger og afsætning af modullinjer i et nyt byggeri samt afsætning, kontrol- eller deformationsmålinger ved opførelsen af større anlæg, f.eks. broer og boreplatforme. På dette område konkurrerer landinspektørfirmaerne med landmålingsfirmaer og ingeniørfirmaer. Behandling af geodata (GIS-opgaver), herunder ejendomsdata, til brug for bl.a. kommuner og offentlige myndigheder er også en væsentlig opgave for de fleste landinspektørfirmaer. På dette område konkurrerer landinspektørfirmaerne med kortlægningsfirmaer, arkitektfirmaer og ingeniørfirmaer. Endelig udfører mange landinspektørfirmaer rådgivning i ejendomsudviklingsprojekter, hvor landinspektørernes indgående viden om arealreguleringen har betydning for, hvordan projekterne skal gennemføres. Det kan f.eks. være i forbindelse med udviklingen af nye byområder, men det kan også være ved omlægning af jord mellem landbrugsejendomme. På dette område konkurrerer landinspektører med andre rådgivere inden for ejendomsudvikling, bl.a. advokater, men landinspektørernes arbejde sker normalt i samspil med andre rådgivere, der er eksperter på andre områder inden for ejendomsudvikling Landinspektørbranchen virksomhedsformer og ejerskab Der er (pr. 31. december 2014) i alt 58 landinspektørfirmaer i Danmark. Der er omtrent lige mange landinspektørfirmaer, der drives som hhv. enkeltmandsvirksomhed og aktieselskab, jf. tabel

12 Tabel 2.1: Antallet af landinspektørfirmaer i 2014 i Danmark fordelt på virksomhedsform. Antal Enkeltmandsvirksomhed 20 Interessentskab 9 Anpartsselskab 11 Aktieselskab 17 Kommanditaktieselskab (partnerselskab) 1 Landinspektørfirmaer i alt 58 Anm.: Siden 1992 har det været muligt at drive landinspektørvirksomhed i et anparts- eller aktieselskab, og siden 2012 har det været muligt at drive landinspektørvirksomhed i et kommanditaktieselskab. Kilde: Geodatastyrelsens landinspektørregister. Der er inden for de seneste 10 år sket en nedgang i antallet af landinspektørfirmaer, mens nedgangen i antallet af kontorsteder/filialer har været mindre udtalt, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Antallet af landinspektørfirmaer og kontorsteder i hhv og Landinspektørfirmaer Kontorsteder/filialer Kilde: Arbejdsgruppen vedrørende matrikulære arbejder og landinspektørvirksomhed fra 2004, Geodatastyrelsen og Praktiserende Landinspektørers Forening, 2014 Det tyder på, at der over de seneste 2-3 år er sket en forstærket konsolidering i branchen, samtidig med der er i vid udstrækning er den samme geografiske tilstedeværelse af landinspektørfirmaer. Ved ændring af landinspektørloven i 2005 blev der skabt mulighed for at andre end beskikkede landinspektører kan eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab og være medlem af dets bestyrelse eller direktion 3. Det kan være personer med en anden uddannelse end landinspektør, men det kan også være landinspektører, der ikke har beskikkelse, f.eks. en landinspektør, der arbejder som it-specialist og som ikke har opfyldt beskæftigelseskravet for at kunne få beskikkelse. Pr. 31. december 2014 var der 3 landinspektører uden beskikkelse og 4 personer, der ikke er uddannede landinspektører, som er medejere i de i alt 29 landinspektørfirmaer, der drives på selskabsform. 3 Det bemærkes, at denne mulighed for medejerskab kun kan ske i landinspektørselskaber. Det er således ikke muligt for andre end beskikkede landinspektører at drive landinspektørvirksomhed i enkeltmandsvirksomhed og interessentskab. 12

13 Desuden er 8 personer, som ikke er uddannede landinspektører, bestyrelsesmedlemmer (fordelt på 6 selskaber) og 2 er direktionsmedlemmer (fordelt på 2 selskaber), jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Fordeling af landinspektører og ikke-landinspektører i ejerskab og ledelse i landinspektørselskaber, antal i Ejerskab og ledelse i landinspektørselskaber Landinspektørselskaber (ApS, A/S, P/S) 29 Praktiserende landinspektører (ejere/medejere) 112 Ikke landinspektører Medejere 4 Bestyrelsesmedlemmer 8 Direktionsmedlemmer 2 Landinspektører uden beskikkelse Medejere 3 Bestyrelsesmedlemmer 0 Direktionsmedlemmer 0 Landinspektørholdingselskaber 28 Kilde: Geodatastyrelsens landinspektørregister, baseret på oplysninger fra de enkelte selskaber De 5 af bestyrelsesmedlemmerne er i bestyrelserne for 3 af de største selskaber, og sidder der tilsyneladende i egenskab af at være direktionsmedlem eller professionelt bestyrelsesmedlem. De resterende 3 personer, som er i bestyrelser for mindre landinspektørselskaber, er tilsyneladende enten ansat i selskabet eller i familie med ejeren af selskabet. Ved lovændringen i 2012 blev det muligt for beskikkede landinspektører at være medejer af et landinspektørselskab gennem et holdingselskab. I landinspektørregistret er pr. 31. december 2014 registreret 28 landinspektørholdingselskaber, Fig. Oversigt som medejere af landinspektørselskaber. Der er ca. 360 landinspektører, som udnytter beskikkelsen som enten praktiserende landinspektører (192) eller landinspektørassistent (164). Det er dog ikke muligt præcist at opgøre, hvor mange landinspektører, der reelt har eller bruger beskikkelsen. Der er fra 1963 til udgangen af 2014 meddelt 1569 beskikkelser, men selv om beskikkelsen er livsvarig og alene kan fratages af Landinspektørnævnet eller hvis landinspektøren er konkurs eller umyndig, er det ikke antallet for, hvor mange der kan udnytte beskikkelsen, da en del er døde eller pensionerede. Desuden er en del af de erhvervsaktive landinspektører med beskikkelse ansat andre steder end i landinspektørfirmaer og udnytter således ikke beskikkelsen. Der findes ikke en deponeringsordning for landinspektører, der ikke udnytter beskikkelsen Landinspektørnævnet Praktiserende landinspektører, landinspektørassistenter med beskikkelse og landinspektørselskaber er i henhold til landinspektørlovens 7 pålagt et disciplinært ansvar, og tilsidesættelse heraf kan sanktioneres af Landinspektørnævnet. 13

14 Landinspektørnævnet er et uafhængigt klagenævn (disciplinærnævn), som er nedsat af miljøministeren i henhold til landinspektørlovens 9. Landinspektørnævnet behandler klager over udførelse af arbejder, som forudsætter beskikkelse som landinspektør. Det drejer sig først og fremmest om matrikulære arbejder, f.eks. udstykning og afsætning af skel, som de har eneret til at udføre. Efter Landinspektørnævnets praksis behandler nævnet også klager over forsømmelser ved udførelse af andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør med beskikkelse, f.eks. opdeling i ejerlejligheder, og klager over arbejder, som almindeligt og naturligt udføres af landinspektører, f.eks.,bygningsafsætninger, der har relation til skelforhold. Landinspektørnævnet kan derimod ikke behandle klager over praktiserende landinspektører vedrørende deres udførelse af arbejder, som i det hele vil kunne udføres af andre end praktiserende landinspektører, f.eks. nivellementer, andre tekniske arbejder, juridisk eller teknisk rådgivning m.v. Landinspektørnævnet kan heller ikke behandle klager over landinspektørers honorarer eller inhabilitet. Honorarspørgsmål kan eventuelt indbringes for Den danske Landinspektørforenings Honorarudvalg, og i spørgsmål om landinspektørers habilitet kan Geodatastyrelsen træffe afgørelse efter landinspektørlovens 5. Landinspektørnævnet kan ikke afgøre, om en landinspektør er erstatningsansvarlig. Sådanne spørgsmål henhører under domstolene, og der skal anlægges sag mod landinspektøren ved domstolene, hvis man mener, at landinspektøren skal betale erstatning. Landinspektørnævnet kan heller ikke pålægge en landinspektør at udbedre fejl eller mangler. Efter landinspektørlovens 7, stk. 2, gælder reglen om god landinspektørskik også for landinspektørselskaber, og landinspektørselskaber kan ifølge lovens 10, stk. 3, tildeles sanktioner af Landinspektørnævnet for tilsidesættelse af forpligtelserne som landinspektør. Bestemmelserne om selskabers disciplinære ansvar har især betydning i tilfælde, hvor pligterne som landinspektør er tilsidesat, og hvor en landinspektør ikke personligt kan gøres ansvarlig. Bestemmelsen har således betydning i tilfælde af såkaldte anonyme fejl, hvilket vil sige fejl, der er begået indenfor selskabets virksomhed, mens det er uklart, hvilken af selskabets landinspektører der er ansvarlig for fejlen. En lignende uklarhed kan foreligge i tilfælde, hvor fejl er begået af en ansat i selskabet, som ikke er landinspektør, og hvor det er uklart, under hvilken landinspektørs ansvar og tilsyn arbejdet blev udført. Bestemmelsen har også betydning i tilfælde af kumulerede fejl, dvs. fejl som skyldes flere handlinger eller undladelser, som hver især ikke giver grundlag for at tildele den landinspektør, der er ansvarlig for den enkelte handling eller undladelse, en sanktion. Bestemmelsen har også haft betydning i tilfælde, hvor landinspektøren døde, før sagen blev behandlet af Landinspektørnævnet. Det landinspektørselskab, som landinspektøren havde virket i, kunne i stedet tildeles en sanktion. De seneste 3 år har Landinspektørnævnet i gennemsnit modtaget 13 klagesager om året fra borgere og offentlige myndigheder. I ca. 25 pct. af klagesagerne blev landinspektøren tildelt en sanktion (irettesættelse, bøde eller frakendelse af beskikkelse), jf. figur 2.4. Siden 2000 har Landinspektørnævnet i 2 tilfælde frakendt landinspektøren beskikkelsen indtil videre og i 2 tilfælde midlertidigt for 1 år. 14

15 Figur 2.4: Udviklingen i antallet af klager til Landinspektørnævnet samt fordeling mellem sager med og uden sanktion. 16 Landinspektørnævnet - sanktion i disciplinærsager - i alt 337 sager Anm. I 1975 modtog Landinspektørnævnet ingen klager. Kilde: Landinspektørnævnet. Sager uden sanktion (frifindelse og klage afvist / trukket tilbage / henlagt) Sager med sanktion (advarsel, irettesættelse og bøde samt frakendt beskikkelse tidsbegrænset eller indtil videre) Ifølge 8, stk. 1, i bekendtgørelse om Landinspektørnævnet kan nævnet rejse sager på eget initiativ. Så vidt vides har nævnet aldrig gjort brug af muligheden. Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor en landinspektør omtales kritisk i dagspressen. Den vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor det under behandlingen af en klagesag viser sig, at en anden landinspektør burde indklages i stedet for eller sammen med den indklagede. Kravene til objektivitet og uafhængighed i Landinspektørnævnet medfører, at nævnet er tilbageholdende med at anvende muligheden for at rejse sager på eget initiativ, da nævnet herved i realiteten bliver anklager og dommer i samme sag. Endvidere kan Landinspektørnævnet behandle klager over personer og selskaber fra andre EU/EØS-lande, som midlertidigt og lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder i Danmark. Indtil nu har ingen personer eller virksomheder fra andre EU/EØS-lande udført matrikulære arbejder i Danmark, og nævnet har derfor heller ikke behandlet klager over sådanne personer og virksomheder EU-lovgivning I henhold til landinspektørlovens 4, stk. 2, kan matrikulære arbejder udføres af personer eller selskaber, der er etableret i andre lande, og som er berettiget til at udføre tilsvarende arbejder i deres hjemland. Undtaget herfra er dog afholdelse af skelforretninger efter udstykningslovens 35-37, hvilket er begrundet i, at skelforretninger indebærer udøvelse af offentlig myndighed, da landinspektører her træffer afgørelser i skeltvister. De nævnte udenlandske personer og selskaber skal være lovligt etableret i andre EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af 15

16 lovregulerede erhverv. Bestemmelsen, som følger af anerkendelsesdirektivets artikel 5 og servicedirektivets regler, giver således sådanne personer adgang til at udføre matrikulære arbejder, selvom de ikke har beskikkelse som landinspektør. Af anerkendelsesdirektivets artikel 5 følger desuden, at disse personer og selskaber også er berettiget til at udføre andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, hvis de er berettiget til at udføre tilsvarende arbejder i hjemlandet. Dette vil f.eks. kunne gælde opdeling af ejendomme i ejerlejligheder Reguleringen af landinspektørerhvervet historisk set Hensynet med reguleringen af landinspektørvirksomhed er overordnet set at sikre, at der i Danmark er en korrekt og pålidelig registrering af ejendomsretten til fast ejendom, og at denne er i overensstemmelse med de faktiske og juridiske forhold. Ejendomsregistreringen i Danmark løses i et samarbejde mellem landinspektørfirmaerne og relevante offentlige myndigheder, hvor der i landinspektørfirmaerne løses en række opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning uden offentlig kontrol, ligesom der træffes afgørelser der har betydning for borgernes retssikkerhed. Det har været hensigten med reguleringen at sikre, at disse arbejder udføres uafhængigt af uvedkommende interesser, samt at firmaerne ledes af personer med indsigt i disse arbejder. Ved ejendomsændringer m.v. er landinspektøren således garant for oplysningernes rigtighed over for matrikelmyndigheden, andre offentlige myndigheder samt grundejerne. Indtil landinspektørloven trådte i kraft den 18. juni 1963, var reguleringen af landinspektørerhvervet begrænset. Landinspektørloven blev til på baggrund af betænkning nr. 317/1962 om forenkling af administrationen vedrørende udstykningssager og om landinspektørvirksomhed, som blev afgivet af Matrikelkommissionen af I landinspektørloven blev det bestemt, at matrikulært arbejde kun må udføres af praktiserende landinspektør og deres assistenter med beskikkelse. Det vil sige, at landinspektørvirksomhed kun kunne udføres af landinspektører med beskikkelse i et privat landinspektørfirma, som dengang alene kunne være en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. I disse virksomhedsformer hæfter ejerne personligt og solidarisk overfor krav, som måtte gøres gældende mod firmaet. De praktiserende landinspektører blev tildelt eneret på en række opgaver for at hindre en tendens til, at kommuner ansatte landinspektører som medarbejdere til at udføre matrikulære arbejder, og for at modvirke tilløb til at private udstykningsforetagender ville gøre det samme. Muligheden for, at praktiserende landinspektører kunne indgå i et interessentskab med andre faggrupper blev hindret ved lovændring i 1977 med det formål at hindre, at der sker en forflygtigelse af landinspektørernes personlige ansvar i forbindelse med udførelsen af matrikulære arbejder. Det blev ved en lovændring i 1992 gjort muligt at drive landinspektørvirksomhed i et selskab med begrænset ansvar (A/S og ApS). Der blev i den forbindelse indført ejerskabsrestriktioner og begrænsninger af selskabets formål med den hensigt at sikre, at eneretsarbejderne er de centrale i selskabet, at de udføres uafhængigt af uvedkommende interesser, samt at selskabet ledes af personer med indsigt i de 16

17 arbejder, som selskabet udfører, og som står personligt og økonomisk til ansvar herfor. Det var således alene landinspektører med beskikkelse, der kunne eje aktier eller anparter i selskabet og sidde i selskabets bestyrelse og direktion. Ejerskabsrestriktionerne for landinspektørselskaber er indført som en parallel til den regulering, der gælder for personligt ejede virksomheder. Lovændringen svarede i det væsentligste til den ændring, som allerede var gennemført for advokater. Ejerskabsrestriktionerne, som fik deres nuværende udformning ved ændringen af landinspektørloven i 2005, giver andre end landinspektører, som aktivt driver virksomhed i et landinspektørselskab, mulighed for at eje aktier eller anparter i selskabet, dog således at majoriteten (51 pct.) af kapitalen og stemmerettighederne skal ejes af landinspektører med beskikkelse. En tilsvarende majoritetsregel findes for landinspektørselskabers bestyrelse og direktion. Hensigten med reglerne er at sikre, at de medejere, som ikke er landinspektører, kun har begrænset indflydelse på selskabets drift og landinspektørernes udførelse af opgaver. Begrænsningen i landinspektørselskabers formål og kravet om at en filial skal ledes af en landinspektør med beskikkelse forblev uændrede ved lovændringen. Samtidigt med ændringerne af reglerne om landinspektørselskaber blev der i loven indført bestemmelser om forsikringspligt. Lovændringen i 2005 blev gennemført for at lempe ejerskabsrestriktionernes konkurrencebegrænsende virkning ved at give mulighed for, at landinspektører til en vis grad kan indgå nye former for samarbejder med andre faggrupper. Lovændringen skete på grundlag af analyse, som blev gennemført af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet. I 2012 blev indført regler om, at landinspektørselskaber kan være partnerselskaber og holdingselskaber. Baggrunden for ændringen var et ønske fra landinspektørbranchen om at skabe en mere tidssvarende regulering af de selskabsformer, som landinspektører kan drive virksomhed under. Tilsvarende regler var allerede gældende for andre erhverv som for eksempel advokater og revisorer. Hensigten med de selskabsretlige begrænsninger har overordnet set været at sikre, at eneretsarbejderne er de centrale i selskabet, at de udføres uafhængigt af uvedkommende interesser samt at selskabet ledes af personer med indsigt i de arbejder, som selskabet udfører, og som står personligt og økonomisk til ansvar herfor. Der må således ikke kunne rejses tvivl om uafhængigheden hos de landinspektører, som virker i selskabet, og om at de medejere, som ikke er landinspektører, kun har begrænset indflydelse på selskabets drift og landinspektørernes udførelse af deres opgaver. En mere uddybende beskrivelse af reguleringen af landinspektørerhvervet historisk set findes i bilag Ejerskabsrestriktioner og andre barrierer De restriktioner m.m., som i landinspektørloven er fastsat for landinspektørfirmaer, er i hovedtræk følgende: Matrikulært arbejde og andre eneretsarbejder kan alene udføres af beskikkede landinspektører (praktiserende landinspektører og deres landinspektørassistenter med beskikkelse) i landinspektørfirmaer, som kan 17

18 være enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og landinspektørselskaber, dvs. aktie-, anparts- eller partnerselskaber. ( 4 og 4a, stk. 1). Et landinspektørselskab må alene have til formål 4 at drive landinspektørvirksomhed ( 4a, stk. 1). Mindst 51 pct. af selskabskapitalen og stemmerettighederne skal tilhøre landinspektører med beskikkelse, som driver virksomhed i selskabet (eller eventuelt i dets moder- eller datterselskab) ( 4a, stk. 4). Andre personer og selskaber kan højest eje op til 15 pct. af selskabskapitalen og stemmerettighederne ( 4a, stk. 4). Personer, som har deres hovedbeskæftigelse i selskabet, kan dog eje op til 49 pct. af selskabskapitalen og stemmerettighederne ( 4a, stk. 4). Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive virksomhed i selskabet eller dets moder- eller datterselskab ( 4a, stk. 5). Flertallet af direktionsmedlemmerne skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive virksomhed i selskabet ( 4a, stk. 5). Af et landinspektørselskabs navn skal fremgå, at det er et sådant selskab ( 4a, stk. 2). En landinspektør med beskikkelse, som er ejer i et landinspektørselskab, hæfter personligt over for klienten sammen med selskabet (men ikke sammen med de øvrige ejere af selskabet, som ikke er landinspektører med beskikkelse) ( 4a, stk. 3). Landinspektørfirmaer skal være forsikret mod erstatningskrav, som måtte følge af udførelsen af matrikulære arbejder eller anden landinspektørvirksomhed ( 4c). Landinspektørfirmaers kontorsteder (filialer) skal ledes af en landinspektør med beskikkelse ( 4b, stk. 1). En landinspektør må ikke udføre et eneretsarbejde, hvis landinspektøren selv eller andre i landinspektørfirmaet har en uvedkommende interesse i sagen ( 5) Eneretsarbejder Eneretsarbejderne har udgangspunkt i udførelse af matrikulært arbejde, der er reguleret i udstykningsloven. I henhold til landinspektørlovens 4, stk. 1, må matrikulære arbejder kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse. Bestemmelsen suppleres af udstykningslovens 13, stk. 1, hvor det ligeledes er fastsat, at matrikulært arbejde kun må udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde er defineret i udstykningslovens 13, stk. 1. Det er her fastsat, at matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at udstykningslovens og er overholdt. Matrikulære forandringer finder sted, når matrikulering, udstykning, arealoverførsel, sammenlægning eller ejendomsberigtigelse registreres i matriklen, jf. udstykningslovens 5-9. Registreringer i matriklen af private veje og af nyberegnede arealer for ejendomme er også matrikulære forandringer. 4 Der findes ikke en formålsbestemmelse for personligt ejede landinspektørvirksomheder. Det forudsættes, at ejerne, som kun kan være landinspektører med beskikkelse, alene driver landinspektørvirksomhed. 18

19 Enkelte andre bestemmelser i lovgivningen tillægger også landinspektører enerettigheder. Ifølge 31, stk. 4, og 32 i bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) skal dokumenter om opdeling af ejendomme i ejerlejligheder attesteres af en landinspektør med beskikkelse. Tinglysningslovens 22, stk. 1, og 23, stk. 3, giver også beskikkede landinspektører enerettigheder til at afgive erklæringer om servitutters geografiske udstrækning samt erklæringer som danner grundlag for uskadelighedsattester. Efter bygningsreglementet 2010, afsnit 1.3.3, stk. 3, nr. 5, kan kommunalbestyrelsen forlange, at oplysninger om grundens størrelse eller et byggeris afsætning attesteres af en beskikket landinspektør. I Bilag 3 findes en samlet oversigt over bestemmelser i lovgivningen som tillægger landinspektører særlige beføjelser og eneret på udførelsen af en række opgaver Landinspektørselskabers formål Landinspektørlovens 4a, stk. 1, 2. pkt.: Et landinspektørselskab må alene have til formål at drive landinspektørvirksomhed. Bestemmelsen i lovens 4a, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at et landinspektørselskab ifølge sine vedtægter alene må have til formål at drive landinspektørvirksomhed, som omfatter matrikulære arbejder, jf. ovenfor og andre arbejder, som landinspektører har eneret til at udføre, samt arbejder, som sædvanligt og naturligt udføres af landinspektører. Landinspektørvirksomhed kan derfor ikke drives i et selskab, hvis drift omfatter andre aktiviteter, som ikke har forbindelse med landinspektørvirksomhed, og hvor landinspektørvirksomheden er uvæsentlig. Hensigten med bestemmelsen var, at et selskab, der driver landinspektørvirksomhed, ikke tillige driver anden form for virksomhed. Som undtagelse fra kravet om, at landinspektørselskaber alene må have til formål at drive landinspektørvirksomhed, gælder, at landinspektørselskaber under visse betingelser kan være holdingselskaber, jf. lovens 4a, stk. 1, 3. pkt Praktiserende landinspektørers økonomiske og personlige hæftelse Landinspektørlovens 4a, stk. 3: En landinspektør med beskikkelse, der udøver virksomhed i et landinspektørselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørens bistand til en klient. Bestemmelsen i landinspektørlovens 4 a, stk. 3, medfører, at en landinspektør med beskikkelse, som ejer aktier eller anparter i et landinspektørselskab (praktiserende landinspektør) i økonomisk henseende er stillet overfor klienten, som om vedkommende driver et personligt ejet firma. Uanset om aftalen formelt er indgået mellem klienten og landinspektørselskabet, kan en sådan landinspektør ikke henvise klienten til at rette sine krav mod landinspektørselskabet, som kunne være ude af stand til at honorere kravet, men hæfter personligt sammen med selskabet. 19

20 En landinspektør med beskikkelse, som er ejer eller medejer af et landinspektørselskab kan således ikke spekulere i at drive virksomhed i et landinspektørselskab på en sådan måde, at selskabets aktiver overføres til landinspektørens personlige formue, mens selskabets egenkapital er utilstrækkelig til at dække selskabets forpligtelser. Bestemmelsen kan også få betydning for erstatningskrav, hvis firmaet har undladt at tegne ansvarsforsikring, eller hvis erstatningskravet overstiger forsikringens dækningssum, som er nærmere beskrevet i afsnit 3.7 Erhvervsansvarsforsikring. Landinspektører med beskikkelse, som ikke ejer aktier i det landinspektørselskab, hvor de er ansat (dvs. landinspektører, som ikke er praktiserende), vil derimod ikke være erstatningsansvarlige efter landinspektørlovens 4 a, stk. 3. Ansvaret for sådanne landinspektører, som i denne forbindelse anses for almindelige arbejdstagere, bortfalder efter erstatningsansvarslovens 19, stk. 3, om bortfald af arbejdstageres erstatningsansvar, hvis skaden er dækket af en forsikring og skaden ikke er forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed. Hvis en skadeslidt vil gøre en praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab økonomiske ansvarlig for et tab, må vedkommende indbringe spørgsmålet for domstolene. Spørgsmål om praktiserende landinspektører og disciplinære ansvar følger af landinspektørlovens 7, og tilsidesættelse af dette ansvar kan sanktioneres af Landinspektørnævnet, jf. afsnit 2.5. Hensigten med bestemmelsen var, at udøvelsen af landinspektørvirksomhed i selskabsform ikke skulle indebære nogen svækkelse af den enkelte landinspektørs professionsansvar. Den enkelte landinspektør skulle således i udøvelsen af sin virksomhed fortsat være undergivet alle gældende regler og pligter for en beskikket landinspektør, selv om virksomheden udøves i selskabsform Ejerandele samt bestyrelse og direktion Landinspektørlovens 4a, stk. 4: I et landinspektørselskab skal mindst 51 pct. af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne ejes enten af landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab, eller af et andet landinspektørselskab. Af de øvrige kapitalandele og stemmerettigheder kan andre end de i 1. pkt. nævnte personer og selskaber højst eje 15 pct. hver. Denne begrænsning gælder dog ikke for personer, der har deres hovedbeskæftigelse i landinspektørselskabet. Landinspektørlovens 4a, stk. 5: I et landinspektørselskab skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Flertallet af medlemmerne af direktionen i et landinspektørselskab skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet. Bestemmelserne om, at mindst 51 pct. af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne skal ejes af praktiserende landinspektører eller af et andet landinspektørselskab, skal tilgodese hensynet til, at selskabet ejes og ledes af 20

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2011-12 Fremsat den 24. november 2011 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber

Læs mere

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. Kommuneinformation NIS 9. July 00 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet og I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af.

Læs mere

1. Generelle oplysningspligter for landinspektører og landinspektørvirksomheder:

1. Generelle oplysningspligter for landinspektører og landinspektørvirksomheder: NOTAT Ajourføring - Ejendomme J.nr. KMS-300-00003 Ref. gitmb Den 17. oktober 2013 Landinspektørers og landinspektørvirksomheders oplysningspligter Formålet med dette notat er, at give et overblik over

Læs mere

Landinspektørloven. med kommentarer. Lars Buhl

Landinspektørloven. med kommentarer. Lars Buhl Landinspektørloven med kommentarer Lars Buhl 1 Landinspektørloven med kommentarer Af Lars Buhl Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Essen 22, 6000 Kolding ISBN: 978-87-996699-0-5 Forord Det er nu 50 år

Læs mere

Landinspektørers og landinspektørvirksomheders oplysningspligter

Landinspektørers og landinspektørvirksomheders oplysningspligter Notat Matrikel og Jura J.nr. KMS-300-00003 Ref. gitmb Den 20. juni 2012 Landinspektørers og landinspektørvirksomheders oplysningspligter Formålet med dette notat er, at give et overblik over hvilke oplysninger

Læs mere

Bilagsdel. Indhold. Ajourføring - Ejendomme J.nr. 300-00019 Ref. jes Den 12. maj 2015

Bilagsdel. Indhold. Ajourføring - Ejendomme J.nr. 300-00019 Ref. jes Den 12. maj 2015 Bilagsdel Ajourføring - Ejendomme J.nr. 300-00019 Ref. jes Den 12. maj 2015 Rapport fra udvalget til undersøgelse af mulighed for afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber Indhold

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Landinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør:

Landinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør: Vilkår for at opnå beskikkelse som landinspektør Landinspektører beskikkes af Geodatastyrelsen på vegne af miljøministeren, jf. 1, stk. 1 i landinspektørloven 1. Ansøgninger om beskikkelse sendes til Geodatastyrelsen,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A. Den 22. august 2011 blev i sag nr. 73/2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod Registreret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA 1 Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: Telefax: Hvornår blev virksomheden grundlagt: Drives der virksomhed som ejendomsformidler:

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 18 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 18 Offentligt Bilag 1 til lovforslag Paralleltekst Gældende formulering Lovforslaget 19 I lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Spørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013

Spørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013 Hvor finder jeg ejendommens SFE-nr.?... 2 Hvad kan der dispenseres for i tinglysningsbekendtgørelsens 46, stk. 1?... 2 Kan der dispenseres fra kravet om, at en dispensation kræver panthaversamtykke?...

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA 1. Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Telefon nummer: CVR-nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Hvornår blev virksomheden grundlagt?

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver?

1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver? Investeringsrådgivere 1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver? Efter 343 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal virksomheder, der udøver investeringsrådgivning

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI

Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI FRI-Håndbog, afsnit 1. Optagelsesskema for Virksomhed, side 1 af 10 Juni 2013 Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI 1. Ansøgningsskema 2. Oplysning om ledelses- og ejerforhold 3. Oplysning

Læs mere

Stedfæstelse af servitutter

Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter v/ Peter Jensen Landinspektørfirmaet Vestergade 8 Århus C Lov nr. 539 af 08/06/2006 om ændring af lov om tinglysning mv. 10, stk. 5. desuden skal servituttens geografiske udstrækning

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: _ Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

REVISORANSVAR. 4f Lars Bo Langsted Paul Kriiger Andersen Mogens Christensen. 4. udgave

REVISORANSVAR. 4f Lars Bo Langsted Paul Kriiger Andersen Mogens Christensen. 4. udgave REVISORANSVAR 4f Lars Bo Langsted Paul Kriiger Andersen Mogens Christensen 4. udgave Forlaget FSR 1997 Forkortelsesliste Introduktion Kapitel 1. Revisor og revisors arbejde Af Mogens Christensen 1. Revisors

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 27. februar 2007 KENDELSE Klager ctr. Estatemæglerne Birkelev & Thobo ApS Nørregade 24 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

kendelse: Den 15. november 2013 blev der i sag nr. 89/2012 mod registreret revisor A afsagt sålydende

kendelse: Den 15. november 2013 blev der i sag nr. 89/2012 mod registreret revisor A afsagt sålydende Den 15. november 2013 blev der i sag nr. 89/2012 B mod registreret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 7. november 2012 har advokat J på vegne af B i medfør af revisorlovens 43, stk.

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-651-000017 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Bengt Møller har været beskikket som registreret revisor siden den 18. juli 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Bengt Møller har været beskikket som registreret revisor siden den 18. juli 1978. Den 17. november 2009 blev der i sag nr. 16/2009-R Revisortilsynet mod Revisionsvirksomheden Bengt Møller, CVR-nr. 84 47 34 13 og Registreret revisor Bengt Møller afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling 1)

Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling 1) Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling LBK nr 767 af 05/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling 1) Herved bekendtgøres lov om forsikringsformidling nr. 362 af 19. maj

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Kystsikringslaget - Ålsgårde Boderne Ellekilde (Vedtaget 14-08-2000, godkendt 14.08.2001). 1. Kystsikringslagets dannelse Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12.

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr. 25 15 16 74. K e n d e l s e:

Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr. 25 15 16 74. K e n d e l s e: Den 15. september 2009 blev der i sag nr. 45/2008-R Revisortilsynet mod Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr. 25 15 16 74 og Registreret revisor Charlotte Vedel Kure Bjerre

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for FORTEGNELSE over og INSTRUKS for Ledende Medarbejdere i Codan A/S i medfør af Aktieselskabslovens 53, stk.2 og personer omfattet af Lov om Værdipapirhandel 28 a Aktieselskabslovens 53, stk.2 og 3, er sålydende:

Læs mere

Landinspektør L blev pålagt en bøde på 10.000 kr. -------------------------

Landinspektør L blev pålagt en bøde på 10.000 kr. ------------------------- Om manglende færdiggørelse af en sag om arealoverførsel Landinspektørnævnet fandt det særdeles kritisabelt, at landinspektør L, der havde modtaget fuld betaling for en sag om arealoverførsel, ikke sørgede

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klager ctr. DanBolig Aalborg ApS v/advokat Kim Østergaard Mølleå 1 9000 Aalborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om en ejerlejligheds

Læs mere

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse.

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 126 Bilag 9 Offentligt INSPIR ATIONSPUNKTER [DET TALTE ORD GÆLDER] Talepunkter til lukket samråd i Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget den 13. marts 2013

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2012 (J.nr. 2012-0031859) Udøvede

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde oplysninger om en ejendoms skel og derfor skal betale erstatning til klager.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde oplysninger om en ejendoms skel og derfor skal betale erstatning til klager. 1 København, den 6. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Svensk Skov & Jagt v/ Mikkel Amager v/ advokat Carl-Sejr Jespersen Strandgade 12 9240 Nibe Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 208-2013 AA og BB mod CC og Ejendomsmægler Camilla Jønsson og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 30. januar 2013 har AA og BB indbragt

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 Finanstilsynet 16. februar 2015 J.nr. 50218-0007 /lcc Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 I medfør af 199, stk. 13, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere