Skolevirksomhedsplan Kornmarkskolen

Transkript

1 Skolevirksomhedsplan Kornmarkskolen 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens største succes(er) i skoleåret 2012/13? Afgangsprøveresultaternes gennemsnit er løftet med 0,3 point. Dette bestyrker vores tro på at vi er på vej i en rigtig retning. (I forrige skoleår løftedes gennemsnittet med 0,7.) Samlet set har vi de bedste afgangsprøveresultater i fem år. I tæt samarbejde med skolens lærere har ledelsen sat og holdt fokus på en højnelse af det faglige niveau, og det vil fortsat være fokus de kommende år. Ledelsen er til stede ved alle læse- og matematikkonferencer, fagudvalgsmøder og SAFE-møder (Specialpædagogik, AKT, Faglig specialundervisning og eftermiddag) og det gør ledelsesopmærksomheden tydelig for alle medarbejdere. Vi har i det forgangne skoleår etableret et nyt ledelsesteam. Gennem tre nyansættelser er det lykkedes at etablere et stærkt team, hvor alle supplerer hinanden godt. Vi har gjort os gode erfaringer med de to specialpædagoger, der nu er en del af vores organisation. Det løfter fagligheden i tilgangen til vore fællesskaber. Det er lykkedes os at nedbringe sygefraværet i KCV markant og struktur og samarbejdsformer om specialklasserækken er styrket og løftet. Inklusionsforløbene i almenklasserne, hvor KCV-elever deltager i almenklassernes fag og hverdag viser, at KCV er godt placeret sammen med en almindelig folkeskole. Det er fortsat en succes for os som ledelsesteam at arbejde tæt og godt sammen (SFO og skole) Hvad har været skolens største udfordringer i skoleåret Lockouten har betydet, at vore elever har mistet en stor mængde undervisning. For lærerne har det betydet en engagementsudfordring, og vi står nu med en stor motivationsopgave. Fusionen mellem afdelingerne i Skævinge og Ll. Lyngby udfordrer os fortsat. I MEDudvalget er arbejdet med at skabe retningslinjer for skolens daglige praksis fortsat i gang og i skolebestyrelsen har vi endnu en del principper, der venter på vores opmærksomhed. Den ny budget- og visitationsmodel har for os betydet inklusion af to elever i indskolingen, som tidligere ville være specialskolebørn. Det udfordrer os fortsat at finde den helt rette model for support, supervision og støttefunktioner til indskolingens lærere og pædagoger. Hvilke særlige udfordringer står skolen overfor i skoleåret (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) Vi skal fortsætte det faglige løft i alle fag. Derfor har vi særligt budt ind med et ønske om en funktionsopgradering af vore naturfaglige lokaler. Vi ønsker os et science-center og håber på bevilling til anlæg i foråret 14. Vi bruger i dette skoleår tre aftener med pædagogisk råd i arbejdet med HILA. Det er en god udfordring for vores personale at tænke sammen om nye tilgange til at skabe fællesskaber. Vi har en stor opgave med at implementere vores SAFEteam-arbejde, at uddanne to vejledere (inklusion og matematik), og desuden har vi fem lærere i gang med at læse nye linjefag og en enkelt, der afslutter en master i outdoor education i foråret 14. I samarbejde med DGI går vi ind i andet år med implementering af vores profil som idrætsskole. Størst af alt bliver dog arbejdet frem mod skolereformen. Vi ser en positiv udfordring i de mange nye tiltag, og tænker, at vi har et godt udgangspunkt med vore tilbud med åbenskole og lektiecafé, et godt samarbejde mellem formiddags- og eftermiddagsdelen og to certificerede idræts-sfo er. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen for at løse de udfordringer? Vi holder ledelsesopmærksomheden på udvikling af skolens kerneopgave. Vi prioriterer midler til uddannelse, og vi starter et samtaleforum med lærerne om skolereformen. Vi tager udgangspunkt i de principper for processen, der er udstukket fra skoleafdelingen. Det er godt at have et fælles centralt besluttet fundament at tale ud fra. Vi bruger stadig skolebestyrelsen og kontaktforældrene aktivt for at sprede den gode historie om det faglige løft. Side 1 af 5

2 Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Vi forventer over de kommende år, at kunne løfte afgangskaraktererne yderligere. Vi ønsker at nå hillerødgennemsnittet inden for de næste to skoleår. Mere langsigtet forventer vi at kunne se alle vore initiativer give udbytte for børnene, så de kan få ro til at gro! 2. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen orienteres løbende og inddrages specifikt i prioritering af indsatsområder. Der er fuld åbenhed om skolens resultater både i afgangsprøver og nationale tests. Vi drøfter skolens faglige løft på alle bestyrelsesmøder. Skolebestyrelsen er fortsat en stærk partner for ledelsen i arbejdet mod en endnu bedre skole. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens videre arbejde i skoleåret 2013/14? Konkret skal skolevirksomhedsplanen bruges som ledelsens hovedpejlemærke på de indsatsområder, der er nævnt under punkt Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så skoleledelsen bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole. Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste Vi indledte sidste år samarbejde med DGI om at blive idrætsprofilskole. Vi initiativer, som skolen har har nedsat en arbejdsgruppe, der bygger videre på den uddannelsesindsats, der har været for alle lærere i 11/12. Vi har madbod på begge afdelinger, der giver mulighed for at købe sund og nærende mad på skolen. Vi har indført en sund mad sund fornuft-retningslinje særligt for 7. til 9. klassetrin. kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Som afsæt frem mod skolereformen og indførelse af mere bevægelse i alle fag og over hele skoledagen får arbejdsgruppen for Idrætsprofilen til opgave at implementere bevægelsestiltagene i alle skolens afdelinger. Vi er er i dialog med tre konsulenter i DGI og netværker i efteråret med de seks andre idrætsprofilskoler i landet. Vi fortsætter den særlige indsats for idrætsundervisningen i 7. til 9. klasse, hvor fokus er på at motivere eleverne til at komme omklædt og deltage i aktiviteterne. Vi forudser pladsmangel på skolen i de kommende år og at vore dejlige, men slidte rammer ikke slår til. Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste De vigtigste initiativer er: initiativer, som skolen har SAFEteamet. (SAFE-teamet er skolens team for Specialpædagogik, AKT, Faglig supplerende undervisning og Eftermiddag.) PPR s psykologer deltager i SAFEteamets arbejde. Uddannelse af inklusionsvejleder Side 2 af 5

3 Inklusionsforløb og samarbejdsfladen med KCV Netværk 3320 samarbejdet med vore TT ere og TPL Vi har udrullet ny teamstruktur med 12 team på tværs af faggrænser. Processen med at skabe ledelsens visionsgrundlag for vores overordnede mission at skabe fællesskaber og SAFEteamets rolle i dette er på plads. KCV er blevet fuldbyrdet partner og en integreret del af organisationen i løbet af dette skoleår. Processen frem mod færdiggørelse af skolens mission, vision og værdigrundlag fortsætter i dette efterår. Vi arbejder sammen med pædagogisk råd, elevrådene og skolebestyrelsen og forventer at være i hus i september. Det bliver et godt fundament for skolens videre udvikling. Vi forventer os også meget af de øvrige indsatser. Først og fremmest, at skolens arbejde styrkes af SAFE-indsatsen. Når fællesskaberne bliver stærkere og inklusionen styrkes, løftes læringspotentialet Vi har fokus på at styrke alle medarbejderes egen ageren, agenthed og empowerment. kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Inklusionsopgaven kræver yderligere forandring i det fysiske læringsmiljø og udfordrer fortsat vore medarbejdere. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste Vi har sammen med skolebestyrelsen færdiggjort principper på flere nye initiativer, som skolen har områder, herunder særligt principper for skole-hjemsamarbejde. Sammen med medarbejderne har vi lavet en standard for forældremøder med udgangspunkt i ledelsens ønske om, at vi som skole skal være imødekommende og lægge op til en forventningsafklaring mellem lærerteam og forældre, så samarbejdet om elevernes læring og trivsel styrkes. Vi har i MEDudvalget haft en proces for at nå til en ny retningslinje for elevplaner, men er ikke nået til konsensus. Ledelsen har derfor truffet beslutning om, at vi har en midlertidig retningslinje i dette skoleår, og vil i skoleåret 13/14 lave en endelig retningslinje, der matcher skolereformens tanker om elevplaner. Særligt rettet mod den alsidige udvikling: Vi arbejder med social læring. Vi har årgangsbestemte forløb om social pejling, elevkurser i konflikthåndtering, mediation og mægling. Desuden har vi en fælles fordybelsesuge for hele skolen, der hedder Den Skønne Skole. Ønsket er at give alle elever og forældre en god og samlende oplevelse. Vi er nået videre med implementeringen af fusionen og forventer at nå meget tæt på en afslutning af arbejdet med fælles principper og retningslinjer for afdelingerne på den nye Kornmarkskolen. Skolens fundament bliver stærkere med nye fælles principper og retningslinjer. Vi skal videre med dette. Side 3 af 5

4 Den nye standard for forældremøder skal i løbet af i år vise, om vi får et mere tydeligt fælles udtryk i forældresamarbejdet på alle afdelinger. kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? På nuværende tidspunkt ser vi ikke særlige forhold, der kan bremse. I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste Uddannelsesmæssigt har de vigtigste indsatser været videreuddannelse af initiativer, som skolen har vore lærere. Første år af LP-modellens implementering er vel overstået. Og linjefagsindsatsen og en master i outdoor education kører videre. Fagligheden er styrket gennem indsatser i kerneydelsen. Det drejer sig primært om arbejdet i fagudvalgene, læsetoget i indskolingen, udfordringen i matematikundervisningen, oprettelsen af en intern ITrygsæk, vore undervisningsassistenter og deres rolle samt den helt overordnede ledelsesopmærksomhed på at styrke skolens faglighed. Skolens fysiske læringsmiljø er styrket særligt hos 0. klasserne i Skævinge. (igangsat i samarbejde mellem skole og SFO i forbindelse med pladsmangel i indskolingen) kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? To lærere har færdiggjort nye linjefag. Det fysiske læringsmiljø i 0. klasserne Vi håber på en anlægsbevilling, så vi kan skabe et godt fysisk læringsmiljø for vore sciencefag. Vi ønsker at styrke vore elevers udbytte af disse fag. Såfremt anlægsbevillingen går igennem ser vi ingen særlige forhold, der kan bremse for indfrielsen. 4. Sammenfattende helhedsvurdering (Besvarelsen af punkt 5 må maksimalt fylde 2 sider) Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret (I besvarelsen af dette spørgsmål bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Vi satte os et mål om at løfte gennemsnittet af afgangsprøveresultaterne til 7,0. Vi nåede ikke dette mål. Vi tænker, det skyldes at målet var meget ambitiøst, og at vi ikke var nået dertil, hvor vi er nu, hvis vi havde målsat lavere. Derfor bibeholder vi målet og forventer til de kommende prøver at være nået derop. Side 4 af 5

5 Vore resultater i nationale tests på årgangene fra 2. til 8. klasse peger i en retning, der giver os tro på et yderligere løft. Vi ligger fortsat under hillerødgennemsnittet, men bevægelsen peger i den rigtige retning. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning ) Vi vurderer, at det fortsat er en vigtig indsats at løfte. Den supplerende undervisning er fundamentet for en del elevers deltagelse i det faglige fællesskab i klasserne. Vi bruger flere midler på denne opgave i dette skoleår, end vi har brugt i de tre foregående. Vi forventer, det viser sig positivt i resultaterne. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? Vi har fortsat et meget lille antal elever med dansk som andetsprog og vurderer, at vores indsats på området er tilstrækkelig. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) SFO arbejder med at støtte børnenes faglige udvikling i dagligdagens praksis, hvor børnenes evne til at anvende læsning, stavning og regning i forskellige læringsmiljøer eks. eftermiddags mellemmåltid, køkken og værksteder bruges. Der arbejdes med børnenes sociale udvikling i den pædagogiske praksis hvor børnenes sociale kompetencer udfordres igennem idræt- og bevægelses aktiviteter, der udfordrer deres motoriske kunnen, sociale samspil og relationer med de øvrige børn. Her lærer børnene at vente på tur, være på, indordne sig i regellege, kunne give besked til andre og lytte. Et vigtigt omdrejningspunkt i SFO pædagogiske praksis er arbejdet med relationerne mellem børn/børn og børn/voksne, hvor der gennem aktiviteter skabes et fællesskab for dannelse af relationer. Medarbejderen fungerer ofte som mellemmand/katalysator for udviklingen af venskaber mellem børn. Herudover er SFO opmærksomme på udsatte børn, der har behov for særlig opmærksomhed. Den praktiske tilgang bringer medarbejderen i øjenhøjde med barnet og møder barnet på barnets egne præmisser. Udviklingspotentiale Der skal fortsat arbejdes med en praktisk tilgang til læring og opgaveløsning ved at dyrke læringsrum for gøre, føle og røre børn I forhold til det sociale samspil og udvikling af dette er der potentiale for øget samarbejde mellem faggrupperne omkring det enkelte barn og relationerne i gruppen og særlig indsats i forhold til udsatte børn Side 5 af 5