bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning"

Transkript

1 bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende Vejledningsnotat til bygherrekrav samt Begrebslisten. For generelle og opsummerende kommentarer henvises til særskilt notat. Dato Projekt nr. Sign Ad 1 Det virker underligt, at størrelseskrav til entreprisesummer for nybyggeri er så forskellige for statsligt byggeri i forhold til regioner, kommuner og det almene boligbyggeri. Det må formodes, at alle involverede parter har de samme typer af udgifter og potentielle besparelser uanset disse beløbsgrænser. Forskellen på beløbsgrænser ses ikke at være forklaret noget sted. Ad 2) Stk. 1 og 2: Både klassifikation, egenskabsdata og bygningsmodeller skal, jf. bekendtgørelsens og vejledningens øvrige punkter, ligge til grund for det digitale udbud, og disse krav kan med dette punkt fraviges. Det vil derfor være logisk, at fravigelsen også omfatter kravet om digitalt udbud og tilbud. Ad 3, IKT-ledelse Det er et fornuftigt krav, at der skal etableres ledelse og koordinering af parternes IKT-ydelser og -samarbejde. Den eksisterende bekendtgørelses formuleringer, der går på ansvar og koordinering af hvert af kravområderne er blevet forladt til fordel for én central IKT-ledelse gennem hele projektet. Det vil imidlertid være ufleksibelt, uhensigtsmæssigt og fordyrende at have én central IKT-ledelse, da IKT-ydelserne skifter karakter hen gennem byggeprocessen, og det er sjældent, at der er aktører, der er involveret hele vejen gennem byggeprocessen. Den nuværende bekendtgørelses krav med successiv fastlæggelse og koordinering af relevante krav via en IKT-specifikation er fortsat at foretrække. Kravet kunne erstattes af et mere overordnet krav om, at det skal sikres, at IKT-ledelsen varetages gennem hele byggeprocessen. Ad 4, Klassifikation (og egenskabsdata) Det gælder for begge bekendtgørelser, at timingen af dette krav er helt gal. Metodefrihed på klassifikationsområdet er hverken standardiserings- eller produktivitetsfremmende tværtom. Kravene er umulige at realisere på nuværende tidspunkt og tenderer mere en vision. De kan ikke lade sig gøre i praksis. Det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at alle objekter klassificeres, ligesom det er utopisk, at egenskabsdata for alle byggeobjekter p.t. kan følge en fastlagt og beskrevet struktur, da en sådan ikke eksisterer. Der er stor risiko for, at bygherresiden ikke er i stand til at definere, hvad der Side 1 af 6

2 er relevant. og hvordan bekendtgørelsens krav skal håndteres i praksis, da det nærmest vil fordre et udviklingsprojekt i sig selv. Opgaven med at organisere, supportere og kontrollere indsatsen bliver dermed uoverskuelig og vil resultere i store økonomiske omkostninger for alle deltagende parter. Der findes endnu ingen klassifikationstandard eller defineret struktur og praksis på egenskabsdata-området, herunder software implementerede løsninger, der muliggør kravet. For eksisterende klassifikationssystemer gælder, at de - ikke er tilstrækkeligt digitalt egnede - ikke er velafprøvede og dokumenterede - ikke er etablerede blandt byggeriets parter som de facto standarder - ikke er implementeret i de softwareløsninger der anvendes - ikke håndterer egenskabsdata på en standardiseret måde. Det kan undre, at kravet, jf. stk. 2, stilles endnu mere detaljeret end tidligere, på et tidspunkt hvor der foregår et stort udviklingsarbejde i Danmark med henblik på at etablere en fælles klassifikationsstandard og en struktur for anvendelse af egenskaber baseret på internationale standarder og behovsafdækning blandt byggeriets parter i praksis. Frem for at øge forvirringen, og dermed bevirke øgede omkostninger for byggebranchen, havde det været mere i trit med virkeligheden, om man havde forholdt sig til overgangssituationen og fx havde - givet retningslinjer for, hvordan parterne skal forholde sig på dette område, indtil klassifikations- og egenskabsdatastandarder er endeligt etableret inklusive mapping-problematikker og lignende - forklaret hvordan de udviklede resultater eventuelt skal inddrages og anvendes i en overgangssituation, fx i forbindelse med afprøvninger mv. Vejledningsnotatet til bygherrekravene er på dette punkt i øvrigt behæftet med en række fejl og mangler, som det vil gå for vidt at beskrive i detaljer. Kort skal blot nævnes - Ukorrekt/mangelfuld oplistning af klassifikationssystemer (fx mangler renoveringsområdets 20 punkt liste) - Manglende dokumentation for sammenhæng til ISO (minimum 2 af de nævnte klassifikationer har fx ikke i deres dokumentation beskrevet denne sammenhæng) - Manglende kildeangivelser for nogle af de nævnte klassifikationer (fx hvor materialet kan tilgås) - Dokumentationskrav og entydighed for klassifikation og egenskabsdata er uklart formulerede (kunne passe på alt der måtte være skrevet ned) - Det er uklart, hvad der menes med struktur for egenskabsdata (det er ubeskrevet og lever dermed ikke op til krav om entydighed og dokumentation) I vejledningsnotatet promoveres et af de nævnte klassifikationssystemer med Side 2 af 6

3 superlativer og positivt forstærkende udsagn, mens de øvrige klassifikationssystemer blot omtales eller fremhæves for det, de ikke har, eller ikke er. Det virker som om, de to ministerier her deltager i et partsindlæg. Ministerierne bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, specielt da det fremhævede klassifikationssystem har en række svagheder, uhensigtsmæssigheder og mangler i forhold til de processer i byggeriet, der ligger udenfor driften og det almene boligområde. Ad 5, Digital kommunikation Det er et fornuftigt krav, at byggeriets parter skal dele informationer via et udvekslingssted på internettet. Hvorfor begrebet projektweb, som er kendt af byggeriets parter, er udgået, fremgår ikke og gør kravet unødig abstrakt. Til gengæld er de mange krav, der opstilles i stk. 2 for detaljerede og projektspecifikke til, at de bør stilles som generelle krav. Det vil ikke være muligt at opfylde dem på mange typer af projekter og i forskellige typer af projektorganisationer. Kravene kan med fordel i stedet være en del af vejledningsteksten, jf. at bekendtgørelsesteksten i udstrakt grad alligevel benytter termerne relevant information, relevante parter etc. De angivne krav vil typisk blive fastlagt via IKT-specifikationer og i overensstemmelse med, hvad der aktuelt vil være muligt og hensigtsmæssigt. De meget detaljerede krav om, at alle skal have adgang til alle modeldata vil nødvendiggøre juridiske afklaringer og etablering af vedtagen praksis for, hvilke informationer der kan betragtes som valide og kan/må anvendes, da bygningsmodeller rummer mange data/informationer udover dem, der skal videreføres for andres brug svarende til det kontraktlige grundlag. Vedrørende digital kommunikation er der i vejledningsteksten både uklare punkter, og forhold der ikke hænger sammen med praksis: - Krav om adgang til bygningsmodellen (som om der kun er tale om én!) baserer sig på, at al information alene er knyttet til en model. Det er en vision, som ikke er i nærheden af at blive realiseret og formodentligt aldrig bliver det. Kravet er urealistisk. - Byggeriets parter arbejder på at skabe fælles sprog, struktur, klassifikation mm., som tilsammen vil skabe den funktionalitet (BIM), branchen har brug for, idet informationer er hægtet op på mange forskellige systemer. - Det er uklart, hvad der menes med, at regelsættet for brug af systemet kan struktureres i henhold til bips B1.000 (Struktur for bips beskrivelsværktøj). Måske er det direkte forkert. Ad 6, Anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i idé- og projektkonkurrencer Visualisering af arkitektonisk idé og form bliver ikke til ved udtræk fra en 3D bygningsmodel, men er et resultat af anvendelsen af en lang række forskellige værktøjer, der skal få bygværket til at fremtræde så rigtigt som muligt. Det er derfor at skyde over målet og vil tillige være stærkt fordyrende at kræve denne sammenhæng etableret, ligesom det vil være vanskeligt for ikke at sige umuligt for bygherren at stille detaljerede krav til bygningsmodellens detaljeringsgrad mv. Side 3 af 6

4 Det vil i henhold til praksis være oplagt, at bygherrer specificerer deres behov og krav, og derefter at lade det være op til de konkurrerende parter at anvende de redskaber og arbejdsmetoder, de finder bedst egnede til at producere resultatet. Det er klart, at de bydende skal leve op til krav der stilles, men en detaljeret dokumentation af disse er normalt ikke en del af en projektkonkurrence. At bygværket fx har den fornødne bæreevne forventes at være til stede, uden at der skal føres dokumentation herfor i en konkurrencesituation. Ligeså med krav til energi, indeklima etc. Med bekendtgørelsens IKT-krav på dette område kommer den indirekte til at styre forhold, som ikke bør eller kan styres via detaljerede IKT-krav. Ad 7 bør være en del af 6, stk. 2. Indholdet er kommenteret ovenfor. Ad 8, Anvendelse af digital bygningsmodel under projektering og udførelse Generelt bemærkes: Digitale bygningsmodeller er fyrtårnet for digitalt byggeri, men bekendtgørelsen er ikke i trit med praksis på området. Det er uhensigtsmæssigt, at bygherren skal stille krav på vegne af alle, idet bygherren ikke har forudsætninger for at stille krav til hele byggeprocessen. Igen er detaljeringsniveauet for højt. Der bør alene stilles krav på et overordnet plan, således at udvekslingen af digitale informationer mellem byggeriets parter sikres. Operationelle forhold kan omtales i vejledningen og fastlægges projektspecifikt via IKT-specifikationer. Der bør ikke stilles krav om, hvilke specifikke værktøjer, der skal bruges, da det kan betyde en begrænsning i brug af nye eller blot de mest rationelle værktøjer. Bekendtgørelsen synes generelt at blande teori og praksis. Stk. 2 bør ændres. Bygherren kan stille krav i forhold til egen datastruktur og stille krav om, at de øvrige parter aftaler brug og udveksling af bygningsmodeller. Øvrige kravstillelses-detaljer om udveksling og genbrug af data bør flyttes til vejledningen og fastlægges projektspecifikt i IKT-specifikationer. Der er under dette punkt en række forkerte udsagn både i bekendtgørelses- og vejledningstekst: - Man udarbejder fællesmodel på baggrund af flere fagmodeller ikke omvendt, som angivet i bekendtgørelsesteksten. Det skal retfærdigvis nævnes, at vejledningen på dette punkt er mere korrekt. - Bekendtgørelsen gennemsyres af opfattelsen af én ideel fælles BIMmodel, som ikke findes i virkeligheden. Fx kan entreprenørerne ikke arbejde videre i rådgivernes bygningsmodeller, men skal opbygge nye modeller i andre værktøjer for at kunne håndtere den funktionalitet de har brug for. Dette er blot et eksempel ud af talrige. - Der forudsættes, at der altid er en en-til-en sammenhæng mellem dataobjekterne i bygningsmodellen og informationerne/egenskabsdata i det øvrige projektmateriale. Dette er langt fra tilfældet, og det er et af de store problemer, som store dele af branchen kæmper med dagligt, og som udviklingsprojekter arbejder hårdt på at tilvejebringe med små skridt ad Side 4 af 6

5 gangen. Ad 9, Digitalt udbud og tilbud Det overordnede krav er i orden, men vi har følgende kommentarer til stk. 2: - Det er problematisk at bruge begrebet redigerbar. Der menes muligvis kopierbar. Punktet indeholder både juridiske og praktiske problemstillinger, der først skal afklares. - Der henvises til en systematik for egenskabsdata, som endnu ikke findes jf. tidligere kommentarer til klassifikation og egenskabsdata. Bekendtgørelsen foreskriver - At tilbudslisterne struktureres efter klassifikation med tilhørende systematik for egenskabsdata. Den systematik findes efter bips opfattelse ikke og er heller ikke implementeret i softwaresystemer. Om hvordan tilbudslister struktureres, se bips F110 Opmålingsregler - Arbejdsmetode. - At IT-platformen skal sikre, at udbudsreglerne overholdes. Hvis det overhovedet er et emne for denne bekendtgørelse, må det specificeres hvilke krav eller bestemmelser der skal overholdes. Ad 10, udbud med mængder Ad stk. 2 er der følgende bemærkninger: - At digitale modeller, jf. 2.2, skal være relevante mht. egenskabsdata for den enkelte entreprise er et urealistisk, teoretisk krav både i forhold til bygherrens mulighed for at specificere det og rådgivernes mulighed for at opfylde det. - At digitale modeller, jf. 2.3, efter anmodning fra tilbudsgiver også skal afleveres i et andet specificeret format vil komme til at virke bagvendt, urealistisk og stærkt fordyrende. - At alle data og mængder kan hentes ud af 3D-modeller, sådan som det forudsættes flere steder både i bekendtgørelse og vejledning, er ikke realiserbart. Der er derudover set bort fra arbejdsbeskrivelsernes indflydelse på mængdeberegning herunder den nødvendige sammenhæng mellem bygningsmodellernes og bygningsdelsbeskrivelsernes objekter som input til tilbudslisten og de mængder, der her angives. Se fx i bips F110 Opmålingsregler - Arbejdsmetode. Det virker som om, man ikke er bekendt med, hvorledes der arbejdes med et udbudsmateriale i praksis. - Det virker underligt, at man i bekendtgørelsen har udeladt at stille krav til brug af et standardiseret system for beskrivelser, fx efter principperne i bips B1.000, som er en de facto standard i byggeriet. Principperne medvirker til at sikre ovennævnte funktionalitet, og er den eneste standard på området. Det er netop standardisering, der er en forudsætning for en ensartet, struktureret praksis med deraf følgende produktivitetsgevinster. Til gengæld har man brugt B1.000 i en forkert sammenhæng, idet man tilsyneladende tror, at den er en standard, der specificerer, hvordan man disponerer udbuds- og tilbudslister. Det gør den ikke, men det gør derimod bips F110, Opmålingsregler - Arbejdsmetode. Side 5 af 6

6 Ad 11, Digital aflevering ved byggeriets aflevering Ad stk. 2 er der følgende bemærkninger: - I vejledningsmaterialet skelnes der mellem Procesdokumentation fra byggesagens forløb, Produktdokumentation for det afleverede byggeri (som udført) og Forvaltningsinformation svarende til opdelingen i den eksisterende bekendtgørelse. Dette har imidlertid ikke fundet vej ind i bekendtgørelsesrevisionen der derimod beskæftiger sig med de tekniske aspekter, der bør fastlægges projektspecifikt via en IKT-specifikation. - Der er megen vejledningstekst om den objektbaserede bygningsmodel. Det meste har karakter af en ideologisk båret vision, som ikke er i overensstemmelse med praksis på området, jf. bemærkningerne til 5. Det havde været mere operationelt med information, der reelt støtter bygherresiden i at formulere sine behov i forhold til en realiserbar praksis. - Klassifikation og egenskabsdata er som tidligere beskrevet. Ad 12, Digital mangelinformation Der er følgende bemærkninger til vejledningsteksten: - Beskrivelsesteksten er ufuldstændig: bips har både udgivet C207 Digitale mangellister og U104 Digitale mangellister ved udveksling, begge gældende, - I vejledningsnotatet promoveres specifikt et kommende mangellistesystem, som Byggeskadefonden/Landsbyggefonden planlægger at publicere. Dette gøres med værdiladede adjektiver og positivt forstærkende udsagn, mens bips mangellistesystem til gengæld kommer til at fremtræde, som inkonsistent i forhold til objektbaseret arbejdsmetode og som ikke relateret til bygningsmodeller. Begge dele er forkerte, og ministerierne bedes overveje, om den slags formuleringer er rimelige. Generelt er det uprofessionelt at omtale eventuelt kommende systemer. Hvis de udkommer, kan man revidere vejledningen. Ad Begrebslisten På grund af kort høringsfrist kommenterer vi ikke specifikt på begrebsdefinitioner mv. men fremkommer kun med generelle høringskommentarer: - I princippet er det fint at der medfølger en begrebsoversigt. - Begrebslisten virker i sin nuværende udformning med alternative definitioner, bemærkninger og eksempler ikke reelt oplysende for den umiddelbare bruger af bekendtgørelse og vejledning. - Begrebslisten forekommer i øvrigt ikke særlig gennemarbejdet til trods for brug af diverse kilder. Den fremstår bl.a. med definitioner af tvivlsom karakter, og en del begrebsdefinitioner fra de angivne kilder er fraveget bl.a. vedr. en række meget centrale begreber. Det kan oplyses, at bips og cuneco er i gang med at udarbejde et databasebaseret begrebskatalog, hvor systematikken er gennemarbejdet. Side 6 af 6

7 NOTAT bips overordnede høringskommentarer til udkast til IKT-bekendtgørelser Foreningen bips takker for at blive hørt vedr. de to udkast til IKTbekendtgørelser, og vi skal hermed fremsende vores kommentarer enslydende til begge styrelser/ministerier. Vi har opdelt vores høringssvar i to notater: 1. Dette som vedrører de generelle principper og overordnede høringskommentarer. 2. Et bilagsnotat som indeholder mere detaljerede kommentarer til selve bekendtgørelsesteksterne. Dato Projekt nr. Sign Overordnede høringskommentarer bips finder det fornuftigt, at der finder en samordning sted af bygherrekravene i forhold til de to ministeriers ressortområder, så branchens virksomheder har fælles retningslinjer uanset hvilke typer byggesager, der vil være omfattet. Dette er et skridt i retning af øget produktivitet i byggesektoren. Ligeledes glæder bips sig over den positive udvikling, der overordnet sker for digitaliseringen i byggesektoren i disse år. Mange initiativer er taget, og en harmonisering af bekendtgørelsesgrundlaget peger i den rigtige retning. bips har som forening netop til formål at understøtte byggesektorens behov for standarder, der kan medvirke til at høste potentielle produktivitetsgevinster. For at sektoren kan høste disse gevinster er det imidlertid nødvendigt, at såvel IT værktøjer som standarder er til stede. Her finder bips, at såvel bekendtgørelsesudkastet som vejledningen ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i, hvad der er nuværende praksis, hvad der er realistisk at kræve samt muligt at gennemføre her og nu. bips er derfor bekymret for såvel: Timingen af bekendtgørelsens ikrafttræden, samt Bekendtgørelsens detaljeringsgrad specielt vedr. anvendelse af klassifikation og egenskabsdata. At stille detaljerede krav til anvendelse af standarder, ministerierne positivt ved ikke findes i branchen i dag, kan risikere at betyde, at man begår samme fejl som ved indførelsen af IKT bekendtgørelsen i Her implementeredes bygherrekrav, uden at tilstrækkelige IT værktøjer og standarder var til stede for at byggesektoren kunne indfri bekendtgørelsens krav. Som bekendt blev udbredelsen af det digitale byggeri begrænset i årene efter. I bips vurderer vi, at indførelsen af den foreliggende bekendtgørelses detaljerede krav, sandsynligvis vil gentage situationen fra Revisionen af bekendtgørelserne og specielt de meget detaljerede krav om anvendelse af klassifikation og egenskabsdata giver indtryk af, ministerierne Side 1 af 2

8 ikke har taget i nødvendig betragtning, at der i øjeblikket foregår et stort og afklarende udviklingsarbejde på dette område i regi af cuneco-projektet. cuneco projektet blev netop sat i værk for at gøre indførelse af bygherrekravene mere realistiske. cuneco-projektet vil få resultaterne på disse indsatsområder successivt på plads i løbet af perioden Dvs. først medio 2014 og frem kan der stilles krav - der vil fungere i praksis - om anvendelse af klassifikation og egenskabsdata på et så detaljeret niveau som bekendtgørelserne foreskriver. Arbejdet i cuneco-projektet involverer store dele af branchen med henblik på at få skabt ét fælles system og sprog for byggeriets aktører med afsæt i internationale standarder og på grundlag af behovs- og værdianalyser. Disse resultater vil være en afgørende landvinding og kunne fremme digitaliseringen og den produktivitet og sammenhængskraft, byggeriet mangler. Den uhensigtsmæssige timing af bekendtgørelserne og de her og nu - svært realiserbare krav afstedkommer derfor stor forundring og mange frustrationer blandt medlemmerne af foreningen bips, og vil hverken fremme forståelse eller motivation for byggeriets standardisering og digitalisering eller virke som en katalysator for implementering. bips vurderer, at en umiddelbar ikrafttræden af kravene vil kunne medføre at branchens aktører enkeltvis vil forsøge sig frem med og implementere sporadiske og ikke brancherettede standarder for klassifikation og egenskabsdata. Dette anses som decideret negativt for branchens produktivitetsudvikling, og ikke mindst modsatrettet intentionen med igangsættelsen af cunecoprojektet. bips vurderer, at de meget detaljerede bekendtgørelseskrav vil bevirke frustration og forvirring samt et stort omkostningsniveau og dermed ressourcespild. På den baggrund samt på baggrund af de mange henvendelser bips har modtaget fra medlemmer, der udtrykker usikkerhed over hvordan de skal forholde sig, inden cuneco s standarder for klassifikation og egenskabsdata ligger endeligt klar medio 2014, anbefaler bips: at detaljerede krav om anvendelse af standarder vedrørende klassifikation og egenskabsdata afventer færdiggørelsen af udviklingsarbejde på området i regi af cuneco. Alternativt at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan parterne skal forholde sig indtil klassifikations- og egenskabsdatastandarder er endeligt etableret medio 2014 inklusive mapping-problematikker og lignende, samt at det forklares hvordan de udviklede resultater eventuelt skal inddrages og anvendes i en overgangssituation, fx i forbindelse med afprøvninger mv. i regi af cuneco. bips stiller sig gerne til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af disse retningslinjer, samt information om hvordan byggeriets aktører kan forholde sig i en overgangssituation. Med venlig hilsen Foreningen bips Lars Coling, formand Niels Ole Karstoft, næstformand Gunnar Friborg, direktør Side 2 af 2

9

10

11 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt København K Den 29. juni 2012 J.nr Hanne Sørensen Telefon direkte E-post Bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Byggeskadefonden har modtaget udkast til bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af IKT i alment byggeri til høring. Vi vil indledningsvis bemærke, at det er et fremskridt for udbredelsen af IKT-anvendelse i byggeriet, at IKT-kravene til almene og statslige byggerier harmoniseres. Samtidig er det dog også afgørende, at IKT-kravene svarer til de særlige vilkår, der gælder for de forskellige typer af byggerier, således som det kom til udtryk i den foreløbige udgave af IKT-bekendtgørelsen for det almene byggeri med tilhørende vejledning, der var i forhøring i efteråret I forhold til de nu fremsendte udkast til bekendtgørelse og vejledningsnotat har BSF en række bemærkninger, som er anført herunder. Samtidig skal fonden referere til den dialog, der har været omkring IKT-kravene. For så vidt angår bekendtgørelsen har vi følgende bemækrninger I 3 foreslår vi, at overskriften ændres til IKT-koordinering, og at det af stk. 1fremgår, at den udpegede IKT-koordinator organiserer, koordinerer, formidler og dokumenterer IKTanvendelsen. I 4, stk 1 foreslås, at anden sætning flyttes til 11, digital aflevering. Forvaltnings Klassifikation (FK) anvendes i forvaltningen, og det er derfor afgørende, at alle objekter, når de gøres tilgængelige for bygherren under forløbet af byggesagen samt ved afslutningen af denne, er suppleret med navne, koder og egenskabsdata i henhold til FK. Derfor foreslås følgende formulering placeret som selvstændigt pkt. under stk. 2: at byggeobjekter, når de gøres tilgængelige for bygherren, er suppleret med navne, koder og egenskabsdata i henhold til Forvaltnings Klassifikation.

12 Denne formulering sikrer også, at der kan projekteres m.v. ved anvendelse af andre klassifikationssystemer end FK, når blot det pågældende klassifikationssystemet kan mappes til FK. I 8, stk 2, nr. 5 er det efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt at stille krav om, at modellen som minimum afleveres i IFC og originalformat. Det foreslås, at bestemmelse medtages i 7, som formuleres således: Bygherren skal sikre, at dataindhold, datastruktur, formater m.v. for såvel model som visualiseringer tilgodeser bedømmelsesudvalgets behov og i øvrigt harmonerer med opgavens størrelse, karakter og kompleksitet. Endvidere mangler kravet til afleveringsformat for visualiseringer i vejledningsnotatets pkt. 4.8 i bekendtgørelsen. I 10 stk. 2. pkt. 2 anføres, at udbudsmaterialet skal omfatte 3D geometri. Da 8 ikke stiller krav om 3D geometri, forekommer det ikke stringent at gøre 3D geometri til en forudsætning for udbud med mængder. Der foreslås at tilføje hvis en sådan er udarbejdet til pkt. 2 I 11 er det på baggrund af Byggeskadefondens erfaringer i både eftersyns- og skadesager betænkeligt, når der med formuleringen krav om digital aflevering af det byggesagsmateriale, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen lægges op til, at der normalt kan være så væsentlige afvigelser mellem byggerierne, at det konkret i hvert enkelt tilfælde skal besluttes, hvilke data det er relevant at aflevere. Samtidig lægger formuleringen op til at begrænse de digitale afleveringer. Dette er unødvendigt, idet det ved digital aflevering netop er uproblematisk at aflevere selv store datamængder til bygherren/driftsherren. Bekendtgørelsens formulering kan formentlig være relevant for statslige byggeopgaver, der varierer meget mere med hensyn til formål, udformning, anvendelse m.v. end almene boligbyggerier. Bekendtgørelsens formulering bør således ændres, herunder også af hensyn til begreberne, der afviger fra de øvrige i bekendtgørelsen. En mulighed er også, at formuleringerne som minimum understøttes af meget detaljerede eksempler på lister og lign. i vejledningen. 12 bør konkretiseres eller ændres, jfr. tidligere drøftelser mellem ministeriet og Byggeskadefonden, således at Byggeskadefonden og Landsbyggefonden får hjemmel til at udarbejde et system til mangel-info, der både opfylder behovet hos det almene byggeris parter og behovet i Byggeskadefonden og Landsbyggefonden. For så vidt angår vejledningsnotatet har vi følgende bemærkninger I 4, pkt foreslår vi, at punktet vedr. DBK enten udgår eller at følgende tilføjes Det er ultimo 2011 fra bips oplyst, at DBK er opgivet som national klassifikation. Endvidere bør det i pkt tilføjes, at krav til anvendelse af Forvaltnings Klassifikation indgår i driftsbekendtgørelsen for det almene byggeri. 2

13 Til 5, pkt bemærkes, at det aktuelle regelsæt formentlig ikke kan struktureres efter bips B1.000, da dette omhandler en beskrivelsesstandard. Det foreslås derfor, at sætningen udgår. I 10, pkt foreslås følgende tilføjelse: Det anbefales at gennemføre digitalt udbud og tilbud med anvendelse af en anerkendt internetbaseret udbudsportal, som kan dokumentere, at de udbudsretslige love og bestemmelser overholdes. 3 Venlig hilsen Ole Bønnelycke sekretariatschef Gorm Nilsson juridisk chef

14 HØRINGSSVAR Udkast til bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri Bygherreforeningen takker Bygningsstyrelsen for lejligheden til at kommentere høringsmaterialet vedrørende udkast til bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Overordnede bemærkninger Bygherreforeningen finder det meget positivt at de to bekendtgørelser for hhv. offentligt og alment byggeri nu i store træk ligner hinanden, og at der er udarbejdet én fælles vejledning til begge. Der er også sket en begrebsmæssig harmonisering, foruden at der er udarbejdet en fælles liste med forklaringer af centrale begreber og en forklaring af formålene med de enkelte krav. Der er således sket forbedringer på en række punkter i forhold til tidligere. Side juni 2012 Bygherreforeningen Borgergade København K Telefon Telefax Når bekendtgørelsens dækningsområde udvides til at omfatte kommunerne, kan der imidlertid stilles spørgsmål ved, om reglerne i tilstrækkeligt omfang afspejler den forskellighed i modenhed og kompetencer, som præger kommunale byg- og driftsherrer. For at skabe bedst mulige forudsætninger for implementeringen af kravene, anbefaler Bygherreforeningen at samtlige omfattede byg- og driftsherrer i løbet af kort tid udarbejder IKT-strategier med tilhørende forpligtende handlingsplaner med særligt fokus på at skabe øget værdi i forvaltningen af de eksisterende bygninger, hvor flere undersøgelser har vist at potentialet er størst. Det er afgørende, at de krav som byg- og driftsherrerne stiller er dybt forankrede i deres egen praksis og i egne behov. Kun hvis de repræsenterer reelle behov, værdier og prioriteringer, vil de blive mødt med respekt og anerkendelse af leverancesystemets virksomheder. Som en naturlig konsekvens, bør der gives mulighed for at fravige nogle af bekendtgørelsens krav, hvis der med baggrund i de udarbejdede strategier og handlingsplaner kan argumenteres for, at værdiskabelsen ikke står mål med indsatsen i at implementere kravene. For at bakke op om implementeringen foreslås det målrettet at støtte kompetenceudviklingen blandt byg- og driftsherrer, herunder særligt med henblik på at udarbejde strategier og handlingsplaner. Udover tilbud om efteruddannelse kan dette også omfatte hotline til en form for taskforce, som kan bidrage med hjælp og vejledning (som kendt fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri), og netværksdannelse for erfaringsudveksling blandt byg- og driftsherrer (samt deres samarbejdspartnere). Der er i forlængelse heraf behov for udarbejdelse af beslutningsunderstøttende materiale, paradigmaer, skabeloner osv.

15 Inden bekendtgørelsen sættes i kraft er der behov for at gennemgå kravene i denne minutiøst i forhold til erfaringer om, hvad der bidrager til værdiskabelse fx indhøstet gennem projektet Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri, i evalueringen af aktiviteterne i Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri samt den læring, der har fundet sted i de statslige byg- og driftherrefunktioner ved implementeringen af tidligere krav. Erfaringerne bør lægges frem i samlet form til diskussion blandt byg- og driftsherrer og byggebranchen i øvrigt, for at sikre, at værdiskabelsen står mål med indsatsen i at implementere kravene. Side 2 Også inden ikrafttræden bør det undersøges, om vejledningen kan forenkles og præciseres ved at den rettes mere direkte mod byg- og driftsherrers behov, hvorimod vejledningsstof til byggeriets øvrige parter kan præsenteres andetsteds enten i en separat vejledning eller branchevejledninger udarbejdet i regi af BIPS eller lign. Bemærkninger til bekendtgørelsen En del af bekendtgørelsesteksten vil med fordel kunne flyttes til vejledningsteksten med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger. 1-2 Det bør overvejes, at gøre anvendelsesområdet ens for alle kategorier inden for offentlig byggevirksomhed. Erfaringerne fra medlemmernes praksis gennem snart flere år tilsiger, at det ikke giver mening at fastsætte beløbsgrænser for, hvornår reglerne skal gælde. Kriteriet bør - for alle typer af byg- og driftsherrer være - at reglerne skal følges overalt, hvor det skaber værdi for den enkelte byg- og driftsherre. Reglerne bør gælde med mindre den enkelte bygherre - med udgangspunkt i sin IKT-strategi og den tilhørende handlingsplan - kan dokumentere, at der ikke skaber værdi i et konkret projekt eller en særlig type projekter at stille alle kravene. I forlængelse heraf foreslår vi at man ikke bruger udtrykket "økonomisk byrde" men i stedet fokuserer på værdiskabelsen. 3 Vi foreslår, at man konsekvent benytter begrebet IKT-koordinering. I forlængelse heraf foreslår vi kravteksten ændret til: 3. Bygherren skal sikre, at der udpeges en IKT-koordineringsfunktion i byggesagen og stille krav om at der gennem hele byggesagens forløb foregår en samlet IKT-koordinering i et samarbejde mellem alle relevante parter. 4-8 Det er svært at se logikken og strukturen i kravene med den nuværende rækkefølge, hvorfor vi foreslår, at 4, 5, 6, 7 og 8 byttes om, så de kommer til at stå i nedenstående rækkefølge: 1-5 Digital kommunikation 2-8 Anvendelse af digital bygningsmodel under projektering og udførelse Anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i konkurrencer 4-4 Klassifikation 4 Vi foreslår at teksten ændres til: 4. Bygherren skal stille krav til de relevante parter om, at hvis der anvendes klassifikation, så skal alle byggeobjekter struktureres, klassificeres, navngives og kodes ensartet gennem hele byggesagen. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med koder, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligeholdelse.

16 4, stk. 2, 1) Vi foreslår at teksten ændres til: 1) at der, hvis der benyttes klassifikation, udarbejdes retningslinjer for, hvordan klassifikation anvendes gennem hele byggesagens forløb. Side 3 4, stk. 2, 3) Vi foreslår at teksten fjernes og flyttes til efter 4 i nuværende 8. 5 Det bør overvejes, at indføre en bemærkning om, at det skal sikres, at EU's bestemmelser om datatilgængelighed og fri konkurrence overholdes, ved at der benyttes åbne formater i datakommunikationen. 5, stk. 2, 4) Vi foreslår at teksten ændres til: 4) at de relevante parter har den fornødne adgang til bygningsmodellen, jf. [nuværende] 8, samt at der kan produceres views og plottes tegninger i passende format. 5, stk. 2, 5) Vi foreslår at teksten ændres til: 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte objekter og filer, og hvilke åbne filformater, der skal anvendes. 6 Vi foreslår at teksten ændres til: 6. Bygherren skal i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag i idé- og projektkonkurrencer omfatter en digital bygningsmodel med 3D-geometri samt visualiseringer udført på grundlag af denne, der dokumenterer og visualiserer forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold på en sådan måde, at modellen kan benyttes til at vurdere forslagenes rumtyper, rumfordeling samt areal eller volumen. Tilføjelsen bunder i et ønske om at angive, at der normalt kun er behov for et relativt lavt informationsniveau og simple funktioner. Tilføjelsen kan evt. flyttes til vejledningen. 6, stk. 2 Vi foreslår at teksten ændres til: Bygherren skal endvidere stille krav til bygningsmodellens datastruktur og format, og sikre at bygningsmodellen som minimum afleveres i IFC-format. 8, stk. 2, 5) Vi foreslår at teksten ændres til: 5) at egenskabsdata for alle byggeobjekter følger en fastlagt og beskrevet struktur. 8, stk. 2, 6) Vi foreslår at teksten ændres til: 6) at bygningsmodellerne, som minimum gøres tilgængelige i IFC-format for de relevante parter. 8, stk. 3 Vi foreslår at teksten ændres til: Bygherren skal sikre, at objektbaserede bygningsmodeller med 3D geometri, anvendes som grundlag for visualiseringer, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegningsproduktion m.v.. 9, stk. 2, 1) Vi foreslår at teksten ændres til: 1) at der anvendes redigérbare digitale udbudsog tilbudslister, der er struktureret efter den objektstruktur med tilhørende systematik for egenskabsdata, der i øvrigt anvendes i byggesagen.

17 10, stk. 2, 1) Vi foreslår at teksten ændres til: 1) at udbudsmængder i tilbudslisten er udtaget fra bygningsmodellen. Side 4 10, stk. 2, 3) Vi foreslår at teksten ændres til: 3) at digitale modeller afleveres i IFC-formatet samt efter anmodning fra tilbudsgiver evt. tillige i et andet specificeret format. 10, stk. 2, 4) Vi foreslår at teksten ændres til: 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er udtaget, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. 11 Vi foreslår at teksten ændres til: 11. Bygherren skal i samråd med byggeriets driftsorganisation stille krav om digital aflevering af det byggesagsmateriale, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri og den fremadrettede ejendomsforvaltning, herunder drift og vedligehold. 11, stk. 2 Vi foreslår at teksten ændres til: Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at omfanget af samt ansvar og terminer for aflevering af projektmateriale til digital aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende, 2) at den løbende såvel som den afsluttende aflevering planlægges og gennemføres i et samarbejde mellem de respektive parter i byggeriet, 3) at struktur, formater, navngivning og kodning af modeller, objekter og projektmateriale til digital aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende, og 4) at bygningsmodeller som minimum afleveres i IFC-format. Bemærkninger til vejledningen Vi har kun i begrænset omfang gennemgået vejledningen, idet vi mener, at der er behov for, at den i højere grad målrettes og suppleres til brug for byg- og driftsherrernes behov. Betoning af drift og vedligehold I disponeringen af vejledningen bør der være en kraftigere betoning af drift og vedligehold, som er meget vigtigt ud fra overvejelser om værdiskabelsen i digitaliseringen af byggeriet. Dette betyder, at der i projekteringen i højere grad skal arbejdes med driftsforhold, ligesom den digitale aflevering kræver en langt mere grundig behandling. Her kan resultaterne fra Bygherreforeningens igangværende projekt om Modelstrategi for BIM forhåbentlig bidrage. Muligheder for klassifikation ( 4, afsnit 4) Gennemgangen af klassifikationssystemer er ikke særligt befordrende ift. at træffe beslutninger på dette vanskelige område. Det vil være en hjælp at få præciseret at DBK er på vej ud, hvornår CCS forventes klar, og at FK er et lovkrav for almen drift. Det står uklart, hvorfor BSAB er medtaget i gennemgangen. Der savnes reel rådgivning om, hvordan man forholder sig, indtil CCS forventes klar. Er der alternativer udover de nævnte, afhænger beslutningen af samarbejdspartnernes præferencer eller måske hvilken klassifikation man som byg-/driftsherre i forvejen har anvendt i sine eksisterende bygninger? Bygningsmodeller og visualisering ( 6-7, afsnit 1-3) Det er vigtigt at markere, at de modeller der anvendes til visualisering mv. i konkurrencer skal rettes mod bedømmelsesudvalgets behov, og at de normalt ikke

18 vil blive viderebearbejdet i projekteringen. Dette er vigtigt ift. fastlæggelse af (tilpas lavt ambitionsniveau) for krav til detaljering og formater. Side 5 Yderligere information Supplerende kan det oplyses at det ovenfor nævnte igangværende projekt kommer fra et projektkatalog udgivet af Bygherreforeningen: Afrapportering fra udredningsprojektet Byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov - Del 2: Forslag til 11 strategiske projekter (juni 2011). To af de formulerede projekter er i gang: 1.3 Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM 3.2 Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering Derudover skal her nævnes yderligere tre, som kan give inspiration til initiativer, der fremmer strategiudvikling og kompetenceudvikling blandt byg- og driftsherrer: 1.1 Byg- og driftsherrens strategiske værktøjskasse en ramme for udvikling 1.2 Startpakke til digitaliseringsstrategi for den mindre byg- og driftsherre (BIM-BAM-BOOM) 4.1 Uddannelse af projektledere, facility managers og driftsfolk Bygherreforeningen står til rådighed med yderligere information.

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60 Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter Almene Boliger Gl. Mønt København K cc. og Danske Arkitektvirksomheder Kristen Bernikows Gade 6, 3. sal 1105 København K Tlf Fax Bank Dato: /6 Journalnr.: Ref.: cl Høring over udkast til bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, samt bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri Tak for det fremsendte høringsmateriale vedr. nye IKT-bekendtgørelser. Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, har følgende kommentarer til høringen: Generelle bemærkninger: DANSKE ARK vil gerne indledningsvis takke for, at der er taget initiativ til at ensrette de to statslige bekendtgørelser om IKT-anvendelse. Den gældende forskel har været fuldstændig urimelig for erhvervet. Med harmoniseringen overvindes dette problem. DANSKE ARK er imidlertid stærkt kritisk over for flere af elementerne i den nye bekendtgørelse. Centralt, og ikke ulig den kritik, DANSKE ARK tidligere har rettet mod gældende bekendtgørelser, står stadig det forhold, at gevinsterne ved IKTanvendelsen ikke tilfalder den, der bærer byrden. DANSKE ARK har siden forberedelsen af Det Digitale Byggeri søgt at involvere sig positivt i bestræbelserne på at effektivisere den danske byggebranche gennem statslige bygherrekrav. Vi har sammen med byggeriets øvrige parter accepteret og tilskyndet til de høje ambitioner, i en fælles forståelse af, at der gennem statslige bygherrekrav om IKT-anvendelse i leverancekæden kunne opnås forbedringer af byggeriets effektivitet, produktivitet og kvalitet. I de forløbne år har arkitektvirksomhederne forsøgt at imødekomme de høje krav, men uden at have veldefinerede ydelsesbeskrivelser og en fungerende klassifikation til at understøtte arbejdet. Det er simpelthen en ny sædvane for projektering, som skal udvikles, og det medfører en risiko for overproduktion af ligegyldig information. Med tidens begrænsede vederlag og honorarer er der tilmed også risiko for at der bliver ydet for lidt på andre kritiske områder. I dag er status imidlertid, at det ikke kan godtgøres, at de forudsatte effektiviseringsgevinster er opnået eller kan opnås. Dermed påfører bygherrekravene i hovedsagen leverancekæden øgede byrder uden gevinster. 1

61 Der har været udført én undersøgelse af effekterne, nemlig den kvalitative undersøgelse Øgede gevinster ved Det Digitale Byggeri. Både af denne analyse og af løbende kommentarer fra DANSKE ARKs medlemmer fremgår det, at arkitektrådgiveren kun i ringe grad får del i gevinsterne ved Det Digitale Byggeri, hvorimod de absolut største gevinster tilfalder byg- og driftsherrerne og til dels de udførende. Da bekendtgørelsernes krav altovervejende er rettet mod rådgiverne, er der en uacceptabel ubalance mellem hvem der får fordelene og hvem der bærer byrderne. Det er derfor særdeles nødvendigt, at en revision af bygherrekravene hviler på en solid evaluering af hvordan kravene virker, om de overhovedet kan opfyldes, omkostninger og gevinster ved kravstillelsen, international benchmarking etc. En sådan evaluering har slet ikke fundet sted. Vi ønsker ikke at sætte en udvikling på dette område i stå, men må omvendt advare mod yderligere stramninger af krav rettet mod vores interne arbejdsprocesser fremfor faglige ydelser og digitale leverancer. Derfor ligger det os meget på sinde, at bekendtgørelsens krav bliver funderet i reelle behov, og at formålet med hvert krav bliver gjort helt klart. Helt overordnet mener vi at man med fordel kunne undersøge erfaringerne i vore nærmeste nabolande, hvor f.eks. Sverige og England har haft en mere åben og behovsstyret udvikling, mens Finland og Norge har haft en kravstyret tilgang. Det er helt afgørende at fastholde rådgivernes metodefrihed, men samtidig give så klare rammevilkår og arbejdsbetingelser som muligt. Som afsluttende perspektivering af vores synspunkter omkring anvendelse af statslige bygherrekrav som driver af en udvikling af byggeriets leverancesystem vil vi pege på, at den offentlige bygherrerolle i disse år er under forandring. De offentlige bygherrer ser fremover sig selv som bestillere af færdige domiciler, kontorer, undervisningsfaciliteter mv., men ønsker ikke at påtage sig nogen som helst udviklingsrisiko. Bygherrernes ageren handler nu om at placere ansvar og minimere risici. I DANSKE ARK begræder vi denne udvikling, fordi et åbent og dynamisk samarbejde mellem bygherrer, rådgivere og udførende kunne være med til at sikre, at de bedste løsningsmuligheder bliver afsøgt og at byggeriets kvalitet fortsat kan udvikles. IKTbekendtgørelserne tog oprindeligt netop afsæt i den traditionelle forståelse af bygherren som forandringsagent. I den aktuelle situation, hvor bygherrerne især fokuserer på sin bestillerrolle i forhold til produktet (som om det var en bil eller et andet masseproduceret produkt), giver det ikke mening, at bygherrerne med afsæt i bekendtgørelser fortsat i detaljen skal kunne stille krav om processen, altså hvordan byggerierne skal frembringes. Denne diskussion må gennemføres snarest mellem byggeriets parter. Bekendtgørelserne er med til at øge transaktionsomkostningerne i byggeerhvervet herunder omkostninger i forbindelse med rådgivernes akkvisitions- og konkurrencedeltagelse. Vi mener sammenfattende ikke, at bekendtgørelserne bidrager med nævneværdig værdi for vores del af leverancekæden. Bekendtgørelserne må anvise hvordan denne ubalance kan udlignes. DANSKE ARK bakker i øvrigt op bag det høringssvar, der er afgivet af BUNK, Byggeriets Udviklingsnetværk. Bemærkninger til Bekendtgørelsens paragraffer: 1 og 2 Beløbsgrænserne bør sættes op til 20 mio. kr. også for statsligt byggeri, når vejledningsnotatet gør det klart at der skal vælges IKT niveau ud fra en helhedsvurdering. 3 Det er positivt at det anerkendes, at der er behov for en IKT leder, der gennem hele byggesagens forløb forestår den samlede IKT koordinering på tværs af alle relevante 2

62 parter. Der er tale om en vigtig ydelse, som er en uundværlig støtte til projekteringsledelsen. 4 Denne paragraf rammer dilemmaet mellem klare rammevilkår og metodefrihed. På den ene side er det positivt, at der nu er metodefrihed med kravet om klassifikation. Det vil styrke arkitekterhvervets konkurrenceevne at man ikke låses fast til ét dansk klassifikationssystem, men at man istedet vænner sig til at bruge klassifikation som et redskab i en international verden. På den anden side er det bekymrende, at der kan stilles mange forskellige krav om klassifikation alt efter hvilke byg- og driftsherrer der er tale om. Vi foreslår følgende kompromis: Indtil der foreligger en afklaring om en dansk klassifikationsstandard, er der metodefrihed vedr. klassifikation, når den valgte klassifikation overholder ISO standard Bygherren kan vælge at overlade valget af klassifikationssystem til parterne i byggesagen. Kravet om anvendelse af klassifikation bør kun gælde ved udbud og digital aflevering, men ikke de interne processer i virksomhederne. Stk. 2.4: Der bør ikke være krav til interne processer, men derimod til det der afleveres. 5 Betegnelsen Projektweb fra BEK 1381 bør fastholdes, for ikke at skabe forvirring. Stk. 2.3: Det er positivt, at der stilles krav til at data kan hentes ud af projektwebben og overføres til andre systemer, idet der har været for lidt konkurrence på området i Danmark, med høje omkostninger til følge. Stk. 2.4: Det er problematisk at stille krav om at give adgang via en modelserver, idet modelservere stadig er en udviklingsmulighed snarere end en praktisk mulighed, og at denne udvikling rummer en række tvivlspørgsmål omkring ansvarsforhold, som skal afklares. Det er også uklart hvad den fornødne adgang til bygningsmodellen er. Det er dog positivt, at tegningsformater nu kan tilpasses byggesagen og ikke omvendt. 6 Stk. 2: Det er ikke hensigtsmæssigt at alle offentlige konkurrencer uanset størrelse og kompleksitet skal leve op til de samme krav om aflevering af digitale leverancer i IFCformat. Arkitekter arbejder i konkurrencer med en mangfoldighed af metoder, herunder forskellig software. At aflevere i IFC-format bliver da en ekstra arbejdsbyrde, som kun bør forlanges hvis der er et reelt behov. Vedr. aflevering i originalformat bør dette ændres til det af rådgiver anvendte originalformat. Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en ny ydelse som kræver afklaring i forhold til ophavsret til egne objekter, ansvar og honorar. Man bør sammenskrive og forenkle paragraf 6 og 7 yderligere, således at behovet for digitale leverancer i IFC-format skal overvejes og specificeres i hvert enkelt tilfælde. Der bør være en sammenhæng mellem kravene til digitale leverancer i IFC-format og konkurrrencens vederlag. Ligeledes er det vigtigt, at hver enkelt konkurrence udbydes med entydige krav så de indsendte forslag ikke kan dømmes ukonditionsmæssige pga. uklarheder i kravstillelsen. 7 Se kommentarerne til paragraf 6. 3

63 8 Stk. 2.2: I henhold til vejledningen er der byttet rundt på fagmodeller og fællesmodel. Ansvar for fagmodeller i forhold til fællesmodel skal afklares. Nødvendige fagmodeller er uklart. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 har en afgrænsning af indholdet af fagmodellerne, i forhold til den sædvane for projektering som findes. Stk 2.3: Det skal præciceres, at de enkelte faglige ydelser iht. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 skal specificeres i en IKT-specifikation, som definerer bygningsmodellens indhold. Dette stykke burde flyttes op til stk. 2.1, da de faglige ydelser er hele grundlaget for projekteringen og udførelsen. Stk. 2.5: Krav om at gøre bygningsmodeller tilgængelige er et uafklaret krav til en proces. Kravet bør ændres til et krav til aflevering af aftalte digitale leverancer i IFC format. Vedr. krav til aflevering af disse leverancer i originalformat bør dette ændres til det af rådgiver anvendte originalformat Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en ny ydelse som kræver afklaring i forhold til ophavsret til egne objekter, ansvar og honorar. Der bør være opmærksomhed på, at der kan være forskellige tekniske problemer med den enkelte softwares IFC import og eksport, det bør ikke ligge rådgiveren til last. Stk 3: Udtrykket 3D geometri er forvirrende- der menes vel BIM, hvis der skal kunne trækkes mængder og laves kollisionskontrol? Der bør ikke stilles krav til interne processer, men derimod til det der afleveres - de digitale leverancer. Det er vigtigt at bygherren gør det helt klart hvilket IKT niveau der vil skabe mest værdi på det konkrete projekt, og at kravene til de digitale leverancer stilles derefter. 9 Hvad er digitale udbudslister? Er kun muligt såfremt et online databasesystem anvendes, da rettelser kan distribueres til bydende. Ved brug af filbaserede lister er det ikke rationelt, forsvarligt og entydigt at redigere tilbudslister under udbudsprocessen 10 Det er positivt, at at der ikke er et absolut krav om at gennemføre udbud med mængder, idet der igen er tale om en ny sædvane som skal udvikles på området. Det er derfor nødvendigt at afklare ansvarsforhold ved udbud med mængder. Der ønskes definitioner på ansvarsforhold og konsekvenser. Er fejlopgørelser i mængder en projekteringsfejl? Hvorledes tjekkes mængder ved aflevering? Der er flere uklare juridiske forhold omkring kontraktindgåelse. Det er uholdbart, at der 8 år efter Det Digitale Byggeris introduktion, endnu ikke foreligger klare juridiske retningslinjer for udbud med mængder. Det bør præciceres at der er tale om udbudsmængder, mængder bør konsekvensrettes til udbudsmængder. stk 2.2: Relevante modeller for den enkelte entreprise er et uklart krav, som må præciceres til en eller flere digitale leverancer. Hvordan adskiller modeller med egenskabsdata for bygningsdele sig fra 3D geometrien? Sætningen bør formuleres mere forståeligt. stk 2.3: Aflevering i originalformat kan give problemer med immaterielle rettigheder, hvis rådgiveren anvender digitale objekter, som han selv har udviklet. Det er helt uacceptabelt at tilbudsgiver kan forlange at få udleveret digitale bygningsmodeller i et hvilket som helst format. Formattilpasninger kan være særdeles ressourcekrævende at levere og fjerner enhver effektivitet i denne proces. stk 2.4: Fælles opmålingsregler for hele branchen mangler forsat. 11 Stk.2.4: Vedr. aflevering i originalformat bør dette ændres til det af rådgiver anvendte originalformat. Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en 4

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Ådvokatrådet. ADVOKATfl SAMFUNDET. Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22.

Ådvokatrådet. ADVOKATfl SAMFUNDET. Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22. Ådvokatrådet ADVOKATfl SAMFUNDET Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22 1306 KØBENHAVN K 1060 København K TLF. 33 969798 FAX 33 369750 DATO: 27. juni 2012 SAGSNR.:

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSKE ARK s nedenstående spørgsmål og bemærkninger omfatter dog alle de i ovennævnte udbudsbekendtgørelse udbudte delaftaler.

DANSKE ARK s nedenstående spørgsmål og bemærkninger omfatter dog alle de i ovennævnte udbudsbekendtgørelse udbudte delaftaler. Bygningsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Att. Mads Falbe-Hansen rammeudbud@ses.dk mfh@ses.dk Danske Arkitektvirksomheder Kristen Bernikowsgade 6, 3. sal 1105 København K Tlf. 32 83 05 00 Fax

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 1.11. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER IKT-LEDERUDDANNELSE Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere

IKT-Bekendtgørelsen og BIM

IKT-Bekendtgørelsen og BIM VIA UNIVERSITY COLLEGE, AARHUS IKT-Bekendtgørelsen og BIM Hvordan implementeres BIM (building information modelling) på tegnestuen, for at få det optimale ud af konceptet BIM, når man samtidigt skal leve

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Orienteringsmøder 2014

Orienteringsmøder 2014 Orienteringsmøder 2014 Digitalisering af byggeriet og mangelinfo til BSF Evaluering af nøgletalssystemet AlmenNets inspirationskatalog v/ole Bønnelycke DUKO Fremtidens bæredygtige, almene bolig Digitale

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-Leder Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-03-2009. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-03-2009. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager Møde slut: 16:30 Indholdsfortegnelse Side 1. Sortebakkehallen - udvidelse af anlægsprojekt 209 Underskriftsside

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere