Fremtidens erhvervsog turistpolitik

Transkript

1 Bilag 228/2005 Åbent bilag Mappe nr. 7 Ringsted Kommune Fremtidens erhvervsog turistpolitik Et diskussionsoplæg September 2005

2 Ringsted Kommune Side i 1. INDLEDNING ERHVERVSPOLITIKKEN OG UDVIKLINGEN Erhvervspolitikkens værktøjer Turistpolitikken og udviklingen Handlen og udviklingen RINGSTEDS MARKED OG MULIGHEDER INTERVIEWENE DISKUSSIONSOPLÆG Overordnet mål Indsatsområder... 8

3 Ringsted Kommune Side 1 1. INDLEDNING Ringsted Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne belyse de erhvervs- og turistmæssige udfordringer. Det sker gennem dette notat, der baserer sig på et mangeårigt kendskab til dansk erhvervs- og turistpolitik et løbende samarbejde med Ringsted Kommune i forskellige udviklingsopgaver en gennemgang af relevant materiale interview med 14 personer, der repræsenterer produktions- og serviceerhverv, turisme, organisationer, politikere og administration. Med dette udgangspunkt beskrives situationen omkring Ringsted situationen i Ringsted de opgaver, der kan udledes heraf, og et forslag til at organisere dem.

4 Ringsted Kommune Side 2 2. ERHVERVSPOLITIKKEN OG UDVIKLINGEN Traditionen med kommunale erhvervsråd og erhvervschefer opstår typisk i 60 erne. På dette tidspunkt er 75% af de ansatte i Danmark beskæftiget ved landbrug, håndværk og industri og lignende. Ca. 25% er beskæftiget med service en tredjedel af disse ved offentlig service. Kommunerne var små (de blev lagt sammen i 1970), der var få ansatte, og uddannelsesniveauet var lavt. Lovgivningen for kommunerne tillod ikke, at der blev brugt ressourcer på en direkte indsats i erhvervsudvikling. Virksomhederne var typisk personligt og lokalt grundlagt og ejet. Netværk blandt virksomhedsledere havde lyst og ressourcer til at engagere sig i udvikling, som ikke alene var idealistisk, men også til egen fordel. Kommunen og virksomhedsledere fandt sammen om og i erhvervsråd i visse områder hjulpet af egnsudviklingsstøtte for at gøre noget for at trække virksomheder til. Siden 60 erne er situationen ændret. Ca. 25% af de ansatte er beskæftiget ved den direkte produktion. 75% er beskæftiget ved service halvdelen private service, halvdelen offentlig service. Beskæftigelsen i den direkte produktion er fortsat stigende på grund af automatisering, mekanisering og ændret international arbejdsdeling. På trods heraf er værdien af det producerede fortsat stigende, idet der indbygges mere og mere viden fra produktionen. Denne viden stammer fra serviceerhverv som uddannelse, forskning, design, jura, marketing osv. Virksomhederne har ændret størrelse, marked, medarbejdersammensætning og ejerforhold. Direktøren kommer ofte udefra og er ansat på en åremålskontrakt.

5 Ringsted Kommune Side 3 Kommunen er en af de største arbejdspladser i kommunen. Den er den mest veluddannede virksomhed i området og udmærker sig ved meget stærke faglige og politiske netværk blandt lovgivere og administratorer. 2.1 Erhvervspolitikkens værktøjer I dette historiske perspektiv har værktøjerne løbende ændret sig fra tilskud, over flad billig mark, lav skat og service, god trafikal adgang, uddannelser, bred erhvervssammensætning, rådgivning i produktionstilrettelæggelse, økonomi og organisation, iværksætteri og eksport, it, børnepasningsgaranti, arkitektur, miljø, ressourcebevidsthed, kultur, etik osv. Parallelt hermed ses en øget centralisering. Erhvervsudviklingen sker stærkest i tilknytning til de store bysamfund, hvor den bedste service og viden er tilgængelig. Kravet til erhvervspolitikken er flyttet fra lav pris til høj kvalitet. I dette forløb er de værktøjer, der skal bruges, og de beslutninger, der skal tages, i stigende omfang knyttet til opgaver, der løses på rådhusene. Erhvervschefernes rolle er derfor ændret fra at være operatører til at være formidlere af kommunale opgaver. Dette betyder, at erhvervsråd og erhvervschefer ofte opleves som omveje til kommunens teknikere og beslutningstagere. De fleste virksomheder går derfor direkte til borgmester og kommunaldirektør, hvis de skal samarbejde med kommunen. Tilbage står indsatsen på tværs af virksomheder og brancher, på tværs af offentligt og privat og på tværs af fortid og fremtid. Denne indsats for at skabe udvikling og fornyelse i erhvervslivet dyrkes såvel statsligt som amtsligt og kommunalt. Ved den forestående kommunalreform dannes nye og større kommuner. Ringsted skal ikke sammenlægges, men konkurrenterne skal. I denne proces diskuteres en styrkelse og professionalisering af erhvervsudviklingsindsatsen. Diskussionen peger på øget kommunal involvering for at sikre optimal koordinering af de ressourcer, der f.eks. bruges på erhverv, turisme, bosætning, detailhandel, bymidte, uddannelse, kultur og tværkommunalt samarbejde. 2.2 Turistpolitikken og udviklingen På turismeområdet kan der tegnes et lignende billede. De gamle turistforeninger og -kontorer satte turisten i fokus. De lavede lokale brochurer, finansieret af lokale virksomheder og distribueret lokalt.

6 Ringsted Kommune Side 4 Kompetencerne var typisk service og markedsføring lokalt. Turistforeningerne havde forkærlighed for det enkle vandre- og cykelture, teltslagning og udflugter og spejlede derved livet og mulighederne i 60 erne. Målgruppen var turisten. I dag er målgruppen virksomheder og indsatsen koblingen og udviklingen af produkter på tværs af geografi. Målet er forretning og øget omsætning til gavn for virksomhederne. Mængden af netværk mellem virksomheder og operatører er stor og stigende. Turisternes adfærd er markant ændret. Vi dækker stadig større områder i forbindelse med besøg: Vi søger store og gode oplevelser, vi stiller krav til kvalitet, vi kan betale, og vi kan vælge og vrage og booke på nettet. Denne udvikling har også medført en professionalisering af turismeindsatsen. Mere samarbejde om produktudvikling og synliggørelse i større geografier. Øget tilgængelighed i lokal service. 2.3 Handlen og udviklingen Handlen som en del af erhvervspolitikken følger de beskrevne udviklingstræk. Et forhold skal dog fremhæves. Overalt i landet findes opdelingen mellem de mindre og lokalt ejede butikker, der ofte dominerer handelsstandsforeningen, og de større butikker organiseret i kæder, som ejes og styres udefra, hvad angår indkøb, branding, kampagner osv. Denne opdeling medfører ofte forskellige holdninger til åbningstider, arrangementer, markedsføring, service, kvalitet osv. Jævnligt er vilkårene så forskellige, at enighed ikke kan opnås, og samarbejde med hinanden og kommunen vanskelig- eller umuliggøres.

7 Ringsted Kommune Side 5 3. RINGSTEDS MARKED OG MULIGHEDER Ringsted kan forenklet beskrives i relation til tre markeder: Det lokale Midt på sjælland Forstad til København Det lokale marked bestemmes af, hvor mange der bor i oplandet og deres behov og købekraft. I det lokale marked findes der konkurrenter, som lokale virksomheder kan leve af, hvis de er konkurrencedygtige. En indsats for at styrke det lokale marked kan være en indsats for at trække borgere til en befolkningstilvækst. Det kan også være en indsats for at øge attraktivitet, så f.eks. flere vælger at arbejde eller købe ydelser i Ringsted frem for Roskilde, Næstved, Slagelse osv. Midt på Sjælland er en god placering, når der skal samles ind eller distribueres til hele Sjælland. For et slagteri gælder det grise, for en bilforhandler biler, for et kongrescenter og en golfbane besøgende. Ringsted ligger centralt og privilegeret, hvad angår infrastruktur. Det kan enhver se på et kort, og det kan bruges målrettet af såvel virksomheder som kommuner i udviklingsindsatsen. Forstad til København er en ny rolle, som øget mobilitet, forbedrede pendlingsmuligheder, det københavnske boligmarked og kvaliteterne i Ringsted i fællesskab har skabt. Ringsted har på grund af tilgængelighed og attraktivitet mulighed for at styrke denne position gennem en målrettet bosætningspolitik. En sådan indsats vil på en gang styrke det lokale marked og gøre området mere interessant for erhvervslokalisering.

8 Ringsted Kommune Side 6 4. INTERVIEWENE Fra interviewene kan følgende synspunkter fremhæves, fordi de går igen: Traditionen for samarbejde mellem erhvervsliv og kommunen er lav og den gensidige tillid begrænset. Opgaverne i MET er diffuse og evnen til at skabe resultater lav det meste er lokalpolitisk snak. Virksomhederne bruger ikke erhvervscentret det har stået ubemandet i et halvt år, uden at det har givet problemer. Kommunen borgmesterkontor og teknisk forvaltning udgør den reelle erhvervsservice og udviklingsindsats. Erhvervscentret har været mere administrerende end opsøgende. Teknisk forvaltning eller dele heraf opleves bureaukratisk. De kommunale ydelser som pasning, skoler, planlægning, sociale ydelser, administration, kultur, svømmehal og fritidsaktiviteter er vigtige rammebetingelser for erhvervslivet. En fremtidig organisation skal først og fremmest sikre en konstruktiv dialog. En fremtidig organisation skal baseres på klare roller og klar ansvarsfordeling. MET har lav tilslutning og opbakning. MET har ikke skabt klar erhvervspolitik. Turismepolitikken skal rettes mod virksomheder. Produktudvikling og markedsføring sker primært i de etablerede netværk. Servicering af turister skal ske fra kontoret, der skal placeres optimalt i forhold til turiststrømmen.

9 Ringsted Kommune Side 7 Turistkontorets indsats skal være virksomhedssamarbejde og produktudvikling på kommercielt grundlag for at trække besøgende til samt service i denne forbindelse. Samlokalisering mellem erhverv og turisme, hvis der er tilstrækkelige ressourcemæssige fordele. Visse erhvervs- og turistmæssige opgaver kan med fordel løses i netværk for eksempel produktudvikling og markedsføring. Fremtidig indsats skal opprioritere samarbejdet om opgaverne/projekterne og nedprioritere diskussionen om lokalpolitik. Handelslivet bruger ikke MET.

10 Ringsted Kommune Side 8 5. DISKUSSIONSOPLÆG 5.1 Overordnet mål Byrådets overordnede mål er: Ringsted som en attraktiv bosætningskommune, som grundlag for en markant befolkningstilvækst. Bosætningspolitikken er den overordnede og bærende politik. 5.2 Indsatsområder For at muliggøre den overordnede politik skal der være styr på mange ting. Der skal være byggegrunde veje kloakker skoler børnehaver fritids- og kulturtilbud social- og sundhedsindsats indkøbsmuligheder arbejde transport oplevelser osv. Langt de fleste af disse opgaver løses i kommunen. Det kan imidlertid overvejes, om den særlige opgave kræver en særlig indsats og dermed organisering.

11 Ringsted Kommune Side 9 Vi foreslår, at det overvejes at udpege/ansætte en udviklingschef med særligt ansvar for at udvikle, samarbejde, koordinere og synliggøre indsatsen. En sådan udviklingschef bør ifølge sagens natur være kommunalt ansat og knyttet til kommunaldirektøren. Hvis en sådan funktion skal fungere effektivt, skal der sikres løbende dialog med erhvervslivet både generelt og specifikt sikres forankring i kommunens direktion, så nødvendig koordinering af forvaltningsområderne sikres. En sådan dialog med erhvervslivet kan sikres ved at etablere nogle paneler. For eksempel et panel for produktionsvirksomheder et panel for turistvirksomheder et panel for butikker et panel for serviceerhverv og et panel for særlige institutioner. Et panel kan for eksempel bestå af fem udpegede personer. Panelet skal diskutere den løbende udvikling og mulige initiativer inden for deres særlige områder. Specifikt kan udviklingschefen inddrage virksomheder, der har særlig interesse i eller er særlig interessante for et givet projekt. En sådan konstruktion bør råde over de nødvendige ressourcer til aktiviteterne i forbindelse med det løbende projektarbejde. Diskussionen om den organisatoriske og den fysiske placering kan løsrives. Udviklingschefen skal øve en særlig indsats i forhold til regionale vækstfora og søge at profilere Ringsted her gennem en målrettet indsats, ligesom arbejdsopgaver i forlængelse af den øgede internationalisering bliver en del af udviklingschefens opgaver. I relation til erhvervslivet vil der fortsat være forskellige interessante programmer og arbejdsopgaver som for eksempel erhvervsfremmeindsatsen. Disse kan med fordel udføres i samarbejde med regionale eller professionelle aktører, der kan kobles med lokale ressourcepersoner.

12 Ringsted Kommune Side 10 Udviklingschefen bør indgå i arbejdet med den løbende produktudvikling og markedsføring på turistområdet, da den er virksomhedsrettet oplevelsesorienteret og dermed har betydning for bosætningspolitikken af betydning for handel af betydning for planlægning af betydning for tværkommunalt samarbejde. Diskussionsoplægget adskiller de erhvervspolitiske interesseorganisationer og den kommunale myndighed, hvad angår økonomi og ansættelse. Byrådet er valgt af borgerne til at administrere skatterne. Byrådet skal derfor sikre, at alle kommende aktiviteter trækker i samme retning. Det kan vanskeliggøres, hvis dele af ansvaret og ansættelsespolitikken overdrages til andre organer. En målrettet erhvervspolitik kan kun tilvejebringes i dialog og kun realiseres i samarbejde. Byrådet ønsker derfor en løbende dialog om politikken og dens resultater med erhvervslivet og dets repræsentanter. Erhvervsråd, erhvervsforening, handelsstands- og turistforening, arbejdsgiverog arbejdstagerorganisationer samt andre tilsvarende råd, foreninger og organisationer er vigtige diskussions- og samarbejdspartnere i den fortsatte proces, men ikke ansvarlige for forvaltningen af kommunale opgaver, midler eller ansatte. Byrådet ønsker også et direkte samarbejde med relevante virksomheder om udvalgte projekter. Byrådet vil derfor beskrive rammer for den løbende dialog og vil for at sikre fælles ejerskab og maksimal koordinering nedsætte et 17 stk. 4-udvalg udviklingsgruppen repræsenterende alle udvalgsformænd samt en repræsentant for hvert af de fem paneler. Hvad angår turistkontoret som ramme om serviceringen af turister, bør det placeres i centrum af turiststrømmen med åbningstider, der matcher behovet. Opgaven kan eventuelt kobles mod eller udliciteres til en relevant aktivitet/virksomhed.