Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen."

Transkript

1 STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social- og helsedirektoratet meldt ud, at når der fremover skal prioriteres blandt ansøgninger om statslige tilskud til forebyggende indsatser, vil der blive lagt større vægt på vidensbaserede strategier og på målformuleringer, der kan evalueres, end hidtil. Manglende beskrivelser af tydelige mål er en af de største og mest åbenbare hindringer for effektiv resultatevaluering af forebyggelsesprojekter. Såkaldte overordnede mål og politiske udmeldinger er ofte af en diffus og pompøs karakter. Alligevel er der grund til at understrege, at det diffuse og pompøse ikke nødvendigvis skal påvirke formuleringen af vores arbejdsmål, og ej heller er ensbetydende med, at man arbejder med ting, som ikke kan måles. En gennemgang af typiske projektog programbeskrivelser viser særlig tre typer problemer ved målformuleringer: Mål bliver beskrevet diffust og ofte pompøst, aktiviteter og tiltag bliver beskrevet ved hjælp af målsætninger, og selv konkrete mål er oftest ikke gjort operationelle i form af en formulering af, hvad det er, der skal opnås hvordan. Pompøse mål kan have sin funktion både med hensyn til at give motivation og råderum for forskellige initiativer, men de er ikke egnede som arbejdsmål. Artiklen bygger på en gennemgang af 25 norske forebyggelsesprogrambeskrivelser, som tilsammen indeholder 87 mål1. Hvis vi fjerner 65 diffuse og pompøse mål, står vi tilbage med 22 mål. Hvis vi også fjerner 17 mål, som er aktiviteter uden egentlig beskrivelse af mål for aktiviteterne, har vi fem konkret beskrevne mål tilbage. Hvis vi til slut fjerner mål, som ikke indeholder beskrivelser af målemetoder, står vi tilbage med nul (0) operationelle mål. 1

2 Diffuse og pompøse mål Hele 65 af 87 beskrevne mål er altså af den type, som her er betegnet som diffuse eller pompøse. Selvom dette er det mest tydelige problem, er det måske samtidigt det problem, som det er mest vanskeligt at gøre noget ved. Mål kan være uklare på forskellige måder: 1. Samlebetegnelserne Målene kan være formuleret som samlebetegnelser på alt for mange forskellige ting. Et eksempel kan være at ændre holdninger til brug af rusmidler. I spørgeundersøgelser kan holdninger for eksempel være defineret ud fra svar på et sæt spørgsmål. Men holdninger omfatter også en række andre fænomener. Holdning vil kunne omfatte forskellige ting, som siges, måder det siges på og en række andre typer adfærd i forskellige situationer. Pas på: Stop op, hvis dine målformuleringer inkluderer ting som holdninger, bevidsthed, refleksion, engagement, ideer eller forståelse. Mit råd: Find ud af, hvad der udgør den konkrete baggrund for, at man ønsker at ændre holdninger, bevidsthed, forståelse osv. Hvad er f.eks. baggrunden for at sige noget om, hvilke holdninger personer har nu (før indsatsen)? Hvis vi mener, at holdninger bør ændres, bør vi have et grundlag for at mene noget om, hvad holdningerne er i udgangspunktet. Hvad har vi observeret eller registreret, som gør, at vi mener, at holdningerne bør ændres? Hvordan kan vi vide, om vi opnår en bestemt ændring fra det, vi har observeret? Dette er ikke et spørgsmål, der kun kan overlades til forskere. Det er et grundlæggende spørgsmål, som enhver, der formulerer mål om at opnå en holdningsændring, bør have besvaret i udgangspunktet. Når vi har beskrevet problemet eller udfordringen mere konkret, vil begreber som holdninger osv. sandsynligvis være overflødige og til og med vildledende. Skabe holdninger hos eleverne til at kunne foretage rigtige valg i konkrete situationer. På hvilken måde foretager eleverne ikke rigtige valg nu? Hvad gør de, i hvilke situationer, og med hvilke konsekvenser? Hvad vil udgøre de rigtige valg? Hvad må eleverne gøre i hvilke konkrete situationer? Er disse handlemåder studeret eller registreret direkte eller bare ved udspørgning? Tages der sigte på at registrere ændringer i, hvad eleverne gør i forskellige konkrete situationer eller f.eks. bare ændringer i, hvad de siger om det? 2

3 Øge elevernes livskvalitet, trivsel og muligheder for at mestre udfordringer. Hvad er grundlaget for at sige noget om livskvaliteten og trivslen nu (før indsatsen)? På hvilken måde mestrer de ikke bestemte udfordringer nu? Hvad gør de i hvilke typer af situationer - og med hvilke umiddelbare og langsigtede konsekvenser? Er handlemåder studeret eller registreret direkte - eller bare ved udspørgning? Tages der sigte på at registrere ændringer i, hvad eleverne gør i forskellige konkrete situationer? Skabe et godt og trygt læringsmiljø og godt samarbejde mellem skole og hjem. På hvilken måde er læringsmiljøet ikke trygt nu, og på hvilken måde er samarbejde mellem skole og hjem ikke godt? Hvilke typer adfærd er observeret i forskellige situationer? Hvilke konkrete ændringer må til, for at man vil sige, at målet om at skabe et godt og trygt læringsmiljø (og godt samarbejde mellem skole og hjem) er opnået? 2. Bidrag til at nå målet Mål kan være uklare ved, at de beskrives som noget, der kun kan nås indirekte via noget, som andre har hovedansvar for. Pas på: Stop op, hvis målene indeholder formuleringer som at bidrage til, stimulere til, arbejde med, påvirke eller sætte på dagsordenen. Mit råd: Fjern denne type formuleringer eller tænk på, hvad der vil kunne vise eller indikere, om man lykkes med at bidrage til, stimulere til osv. Tag dette med i en konkret målformulering. På forebyggelsesområdet er det åbenbart, at ingen har fuld kontrol. Ingen kan mere end at bidrage til forskellige ændringer. Dette bør ikke være en gyldig undskyldning for, at effekterne af bidraget ikke skal kunne mærkes. Spørgsmålet er, hvordan vi skal mærke resultaterne af bidraget om man faktisk har bidraget til en ændring. At arbejde for at give børn og unge en bedre skole. Hvad er det konkrete grundlag for, at man mener, at det er nødvendigt at arbejde for at give børn og unge en bedre skole? Hvilke konkrete ændringer må der til, for at man vil sige, at målet om en bedre skole er opnået? Hvordan kan vi vide, om vores arbejde for en bedre skole faktisk er et bidrag? Stimulere til bevidste værdivalg. På hvilken måde bliver der ikke taget bevidste værdivalg nu? 3

4 Hvilke konkrete ændringer må til, for at man vil sige, at målet om mere bevidste værdivalg bliver nået? Hvordan kan vi vide, i hvilken grad vi eventuelt har stimuleret til disse ændringer? Bidrage til en mere sammenhængende forebyggelse. På hvilken måde er der nu en mangel på sammenhængende forebyggelse? Hvad vil være indikationerne på, at målsætningen om en mere sammenhængende forebyggelse nås? Hvordan vil man evt. vide, i hvilken grad man har bidraget til dette? 3. Mål uden relevans Målene kan desuden være uklare ved, at de i første række omfatter fænomener, som kun indirekte - og ofte uden begrundelser - relateres til rusmiddelproblematikken. Pas på: Stop op, hvis målene indeholder formuleringer som positive alternativer, personlig vækst og /eller udvikling eller generelt forebyggende arbejde. Mit råd: Beskriv de konkrete ændringer, der tages sigte på at opnå. Hvilke konkrete adfærdsændringer skal der til, for at du vil sige, at målene er nået helt eller delvist? Findes der et forskningsgrundlag eller anden faglig argumentation for,at disse ændringer er relevante i forhold til at opnå konkrete ændringer også m.h.t. rusmiddelrelaterede problemer? Hvis der ikke findes et forskningsgrundlag hvordan kan det aktuelle projekt så bidrage til et grundlag for at mene noget om dette? Fremme samtaler mellem forældre og børn om ungdom og alkohol. Hvordan kan vi vide, i hvilken grad der nu foregår samtaler mellem forældre og børn om ungdom og alkohol? Hvordan kan vi vide, om der foregår mere af dette (efter indsatsen)? Er der dokumentation for, at flere af den slags samtaler reducerer forekomsten af rusrelaterede problemer blandt unge? Hvordan kunne man evt. finde ud af det? Styrke selvtillid og mestring hos disse elever. Hvordan kan vi vide, hvad niveauet for selvtillid og mestring er i udgangspunktet? Hvordan skal det registreres, om selvtillid og mestring styrkes? Er det dokumenteret, at den slags selvtillid og mestring reducerer forekomsten af rusrelaterede problemer? Hvordan kan det aktuelle projekt evt. bidrage til en sådan dokumentation? 4

5 Giv et alkoholfrit tilbud til målgruppen. Hvad er grundlaget for at antage, at et sådant tilbud vil reducere rusrelaterede problemer? Hvordan kan det evt. dokumenteres, at dette tilbud bidrager til en sådan reduktion af problemer? 4. Aktivitetsorienterede mål En række målbeskrivelser i forebyggelseslitteraturen er ikke egentlige mål, men beskrivelser af aktiviteter, som ofte helt uden faglige begrundelser forudsættes at være egnede virkemidler til at opnå mål. 17 sådanne mål blev identificeret blandt de 87 fra de 25 forebyggelsesprogrammer. Disse tiltag bør beskrives og kræver en egentlig dokumentation eller på anden måde en faglig begrundelse for, at de vil være egnede virkemidler til at nå specifikke mål. Pas på: Stop op, hvis målene indeholder formuleringer som at distribuere information, pege på konsekvenser, give råd, gennemføre kursus/kampagne, give lærerne et hjælpemiddel eller integrere forebyggende arbejde i. Mit råd: Beskriv de ændringer, der tages sigte på at opnå som resultat af indsatsen. Findes der et forskningsgrundlag eller anden faglig argumentation for, at den planlagte aktivitet er egnet til at opnå disse ændringer? Give orientering om fængselsvæsenet. Hvad er målet med at orientere om fængselsvæsenet? Foreligger der en dokumentation for, at en sådan orientering kan indvirke på rusrelaterede problemer? Foreligger der evt. planer for at finde ud af, i hvilken grad sådanne orienteringer påvirker rusrelaterede problemer? Oprette et tilbud, hvor børn og unge kan mødes i fritiden. Hvad er målet med at oprette et sådant tilbud? Er der dokumentation for, at oprettelse af sådanne tilbud påvirker rusrelaterede problemer? Har man evt. planer for at finde ud af, i hvilken grad sådanne tiltag påvirker rusrelaterede problemer? Fokusere på årsager og sammenhænge til alkohol- og stofmisbrug, omsorgssvigt, vold og racisme. Hvad er de mere konkrete formål med at fokusere på årsager og sammenhænge til alkohol- og stofmisbrug, omsorgssvigt, vold og racisme? (Og hvad ved man om årsagerne og 5

6 sammenhængene?). Hvilken dokumentation findes der på, at en sådan fokusering indvirker på rusrelaterede problemer? Har man evt. planer for at finde ud af, i hvilken grad det påvirker rusrelaterede problemer? 5. Konkrete, men ikke-operationelle mål Kun fem af 87 målsætninger beskrevet i norske forebyggelsesprogrammer kan betegnes som konkrete mål. Selv med konkret formulerede mål er det imidlertid ikke sikkert, at et specifikt observationsgrundlag kan udledes af målbeskrivelserne. Et mål som at reducere alkoholbrug blandt unge virker godt nok meget konkret og let at afgrænse, men problemerne bliver åbenbare i det øjeblik, man har brug for et konkret mål på fænomenet. Pas på: Stop op, hvis målene indeholder formuleringer som at reducere brug af rusmidler, reducere vold i forbindelse med påvirkning af rusmidler, eliminere forældre som alkoholkilde for unge, fremme og igangsætte samtaler om alkohol mellem forældre og unge, eller reducere salg af alkohol til mindreårige. Mit råd: For at kunne vurdere, om målene m.h.t. at reducere noget bliver nået, må vi kende niveauet i udgangspunktet. Er udgangsniveauet målt, og i så fald hvordan? Hvis dette ikke kan specificeres, bør målene ændres til noget, som kan specificeres eller måles. Reducere alkoholforbrug blandt unge og udsætte debutalder. Hvad er forbruget og debutalder nu, og hvordan er dette målt? Hvordan vil ændringer i forbrug og debutalder blive målt? Reducere brug af rusmidler blandt unge. Hvad er omfanget af rusmiddelbrug blandt unge nu, og hvordan er det målt? Hvordan vil evt. ændringer i omfanget blive registreret? Eliminere forældre som alkoholkilde for de unge. I hvilken grad er forældrene en alkoholkilde for de unge nu hvordan er dette målt? Hvordan vil evt. ændringer i forekomsten af dette blive registreret? 6. Konsekvenser Hvis vi starter med diffuse begreber, opstår der efterfølgende et behov for at konstruere operationelle definitioner for at kunne foretage undersøgelser med nogen grad af klarhed. Det er en taknemmelig opgave at kritisere brugen af sådanne operationelle definitioner, fordi de nødvendigvis udelader det meste af det, som rummes af det mere rummelige diffuse begreb, man 6

7 startede med. Man kan også blive mødt med påstande om, at det som optog os i udgangspunktet egentlig slet ikke er målbart. Diffuse og pompøse mål er imidlertid aldrig begyndelsen. Målformuleringer opstår ikke i et vakuum. Konkrete observationer indgår tit i grundlaget for selv diffuse og pompøse målbeskrivelser for et projekt eller en indsats. Før sådanne mål formuleres, vil aktøren eller igangsætteren som regel have observeret fænomener, som han ser udfordringen i at gøre noget ved. Opgaven i forbindelse med at specificere og konkretisere målene er at gå tilbage til disse observationer og beskrive dem på måder, som gør mere systematiske observationer mulig både før og efter indsatsen. Systematiske observationer bør i næste omgang være udgangspunktet både for at formulere målsætninger for indsatsen og for at kunne vurdere, om indsatsen hovedsageligt er fri for uønskede virkninger og har de tilsigtede virkninger. Denne artikel er tidligere publiceret i rus & avhengighet nr. 5, Artiklen er oversat af STOFredaktionen. FORFATTER PER HOLTH PSYKOLOG ATFERDSSENTERET, UNIRAND, OSLO. NOTER 1. 1 Artiklen bygger på en gennemgang af 25 norske forebyggelsesprogrambeskrivelser, som det såkaldte Nordahl-udvalg valgte at vurdere (ud af 56 programmer). Nærmere beskrivelser her: hpkey=1916&hparent=22&hdkey=1 Nordahl-udvalget blev nedsat af det norske Kirke-, utdannings- og forskningsdepartementet og Barne- og familiedepartementet, juni Faggruppens rapport med beskrivelser af programmerne findes på: 7

8 FLERE OPLYSNINGER OM PER HOLTH OG HANS ARBEJDE PÅ: OG ATFERDSSENTERET: SENTER FOR STUDIER AV PROBLEMATFERD OG INNOVATIV PRAKSIS - 8

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

rapporter som intern viden.

rapporter som intern viden. VEJ nr 9973 af 09/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. oktober 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0012 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende: Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler

Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler Formålet med beredskabsplanen er at sikre den enkelte elevs faglige læring, sociale udvikling og almene dannelse, som er gymnasiets kerneopgave. Vi

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Evaluering af. Haderslev Kommunes Alkohol- og Misbrugspolitik Samt fremadrettede anbefalinger

Evaluering af. Haderslev Kommunes Alkohol- og Misbrugspolitik Samt fremadrettede anbefalinger UDVIKLINGS- & RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED FORLAGET BIRKEDAL Evaluering af Haderslev Kommunes Alkohol- og Misbrugspolitik 2010-2013 Samt fremadrettede anbefalinger På baggrund et struktureret fokusgruppeinterview

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Antimobbestrategi Heidi Rønnov Lund. L æ d e r s t r æ d e 4, R o s k i l d e

Antimobbestrategi Heidi Rønnov Lund. L æ d e r s t r æ d e 4, R o s k i l d e Antimobbestrategi Heidi Rønnov Lund 2017-2018 L æ d e r s t r æ d e 4, 4 0 0 0 R o s k i l d e Indledning Jf. Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - LBK nr 316 af 05/04/2017

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

De gode cirkler i familien. Til professionelle

De gode cirkler i familien. Til professionelle De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)

Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Ansøgning sendes til: Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk.

Læs mere

Skolesports Netværksdag 5. februar Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål

Skolesports Netværksdag 5. februar Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål Skolesports Netværksdag 5. februar 2014 Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål Program Hvorfor arbejder vi med mål? Mål i en større sammenhæng Værktøj til fastsættelse og formulering af mål Praktisk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere