De store olieselskabers indtjening et mysterium

Transkript

1 De store olieselskabers indtjening et mysterium I 10 år har hovedparten af de største olieselskaber ifølge deres officielle regnskaber hverken tjent penge eller betalt skat af betydning i Danmark - Branchens problemer virker helt paradoksale i lyset af den manglende konkurrence og de høje avancer i branchen, som Konkurrencestyrelsen netop har kritiseret - Mysteriet kan skyldes benhård konkurrence, ineffektivitet eller ulovlig transfer pricing Trods rekordhøje benzinpriser og myndighedernes kritik af for svag konkurrence tjener de store olieselskaber alt for få penge i Danmark. Det fremgår af deres officielle regnskaber, som netop er offentliggjort for Indtjeningen blev ganske vist forbedret sidste år som følge af markante prisstigninger og engangsindtægter på de store olielagre. Dansk Shell skiller sig ud fra de øvrige selskaber med pæne overskud i de senere år. Men med de undtagelser viser regnskaberne helt uacceptabelt dårlige økonomiske resultater gennem hele det seneste tiår. Statoil, Kuwait Petroleum, Hydro/Texaco og OK Benzin har tilsammen kun tjent 270 millioner kr. på den primære drift ud af en nettoomsætning på 77 milliarder kr. siden Her er ikke medregnet de meget betydelige ekstraordinære udgifter, som har ramt flere af selskaberne. Det er gået hårdest ud over Statoil, der i sidste uge offentliggjorde et katastrofalt regnskabsmæssigt underskud på 1,4 milliarder kr. som følge af ekstraordinære nedskrivninger på utidssvarende produktionsanlæg på raffinaderiet i Kalundborg. Figur 1: Kun Shell har haft en indtjening, der kan måle sig med obligationsrenten Afkastningsgrad i pct Hydro/Texaco Kuwait Petroleum Dansk Shell Statoil Note: Den primære drift i Statoil er renset for associerede selskaber. Markant selskabsomdannelse i Kilde: MM300. pct. OK Benzin Generelt har ingen af de fire selskaber, som tilsammen står for mere end to tredjedele af benzinsalget i Danmark, været i stand til at opnå en forrentning på deres primære forretninger, som kan måle sig med hverken lånerenten eller den passive obligationsrente. Se figur 1. Den skattepligtige indkomst har været mindst lige så ringe og har medført, at de fire olieselskaber i alt kun har betalt 50 millioner kr. i skat til den danske statskasse de seneste fem år. Se tabel 1. En så dårlig indtjening, som regnskaberne viser, virker umiddelbart som et mysterium. Ikke mindst i lyset af den manglende konkurrence, som konkurrencemyndighederne påviste i en rapport i sidste uge, og den meget professionelle og kommercielle indstilling, som altid har præget de multinationale olieselskaber. Nr maj

2 Principielt kan der være tre forklaringer på den danske oliebranches indtjeningsmysterium:! Stærk konkurrence: Den lave indtjening kan skyldes, at konkurrencen rent faktisk - og i modstrid med konkurrencemyndighedernes opfattelse - er benhård. Det hævder oliebranchen selv.! Ineffektivitet: I andre brancher har konkurrencemyndighederne konstateret, at manglende konkurrence snarere fører til dårlig end god indtjening, fordi resultatet er mindre effektivitet og højere omkostninger.! Transfer pricing: De store internationale olieselskaber er ofte blevet beskyldt for at flytte rundt på overskuddene i de enkelte lande gennem kunstige afregningspriser - specielt for at slippe billigere i skat. Det var bl.a. kernen i en tidligere omfattende dansk skattesag, som dog endte med en pure frifindelse af selskaberne. Transfer pricing er ulovligt og er i de senere år blevet det absolut mest omfattende område inden for international skatteret. Konkurrencestyrelsen udelukker den første mulighed, har ikke undersøgt den tredje, men har påvist den manglende effektivitet som forklaring på dårlig indtjening i andre sammenhænge. Over for dette står oliebranchens stædige gentagelser af, at konkurrencen er benhård, og at enhver tale om ulovlige kartelaftaler og kunstige afregningspriser er grebet ud af den blå luft. Bortset fra sidste år, hvor konjunkturgevinsterne på olielagrene slog igennem i et pænt overskud, har indtjeningen i olie- og benzinbranchen generelt været utilfredsstillende i mange år. Så hvis vi lavede fusk, som nogen har antydet, har vi i hvert fald ikke fået noget ud af det, siger formanden for Oliebranchens Fællesrepræsentation, administrerende direktør i Hydro/Texaco, Karsten Olesen. Påstand står altså mod påstand. Næste mulighed for en nærmere opklaring kommer, når de svenske konkurrencemyndigheder i løbet af få uger offentliggør resultaterne af en tilsvarende undersøgelse. De er faret noget hårdere frem end de danske kolleger. Kort før jul sidste år stormede 60 embedsmænd i nattens mulm og mørke hovedkontorerne for Statoil, Shell, Norsk Hydro, Preen og brancheorganisationen Svenska Petroleumsinstituttet og beslaglagde alle papirer og computerfiler, der eventuelt kan afsløre det ulovlige kartelsamarbejde, som myndighederne har en stærk mistanke om. Konkurrencen fungerer ikke I Danmark blev udredningsarbejdet igangsat i februar efter en offentlig polimik i forbindelse med kraftige prisstigninger på fyringsolie og benzin. En række politikere bed sig fast i, at de danske priser så ud til at være højere end i andre lande - især Tyskland. Det gjorde dem bekymrede for, at grænsehandlen skulle svulme op, samtidig med at almindelige mennesker skulle betale betydeligt mere for at køre til og fra deres arbejde. Tabel 1: Dansk Shell har betalt et meget betydeligt beløb i skat, mens de øvrige kun har bidraget til statskassen med i alt 50 millioner kr. på fem år. Mm Betalt skat Betalt skat Mio. kr Statoil 3,7 3,1 3,1 3,1 4,2 Q OK Benzin 2,5 9,2 6 0,8 14,4 Shell Hydro/Tex Kilde: Regnskaber. Siden har embedsmænd fra Konkurrencestyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Skatteministeriet arbejdet intensivt med at kortlægge branchen, som domineres af fem store selskaber med en samlet markedsandel på godt 80 pct. I sidste uge kom så konklusionen: Der er ikke fundet tegn på, at olieselskabernes praksis er i strid med konkurrenceloven, men der er klare tegn på, at konkurrencen ikke fungerer godt nok. Konstateringen bygger på følgende hovedelementer:! De danske avancer er høje: De danske selskabers bruttoavance er betydeligt højere end i Tyskland for alle tre former for olieprodukter. I forhold til Sverige ligger bruttoavancen på benzin og autodiesel i Danmark i dag på nogenlunde samme niveau, mens Danmark ligger højere, hvad angår fyringsolie. Se figur 3. Sammenligningen viser dog også, at de 2 Nr maj 2000

3 danske grundpriser på benzin og autodiesel i de sidste to år stort set har ligget på samme niveau som gennemsnittet i EU. Samtidig har den danske pris på fyringsolie i samme periode været den højeste i EU.! Afgifter forklarer kun lidt: For benzinens vedkommende er forskellen på afgifterne i Tyskland og Danmark så beskeden, at den kun kan forklare en prisforskel på fem øre pr. liter. Figur 2: Avancen i Danmark er betydelig højere end i Tyskland. 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 kr. pr. liter Danmark Tyskland Sverige jul. nov. 99 Kilde: Konkurrencestyrelsen. jul. 99 nov ! Listepriserne er ens: Selskabernes officielle listepriser på benzin, autodisel og fyringsolie er ens. Prisændringer harmoniseres typisk ved, at det største selskab, Statoil, meddeler til forhandlerne, dagspressen og Konkurrencestyrelsen, at priserne ændres den efterfølgende dag. Herefter følger de øvrige selskaber trop med præcis samme prisændring.! Uigennemskuelige rabatter: 80 pct. af salget sker med den ene eller anden form for rabat, som i gennemsnit svarer til 11 øre pr. liter benzin. Lavprisselskaberne OK, Jet-benzin, Metax og Uno-X giver ikke rabat, men sælger til gengæld til priser som nogenlunde ligger 24 øre under de andre olieselskabers listepriser. Langt de fleste forbrugere betaler med andre ord ikke den pris, der fremgår af tankstationernes skilte. De er lette ofre for en uoverskuelig rabatjungle.! Fastlåste markedsandele: De enkelte selskabers markedsandele har været stort set konstante igennem en årrække. Et såkaldt mobilitetsindeks viser således en ændring på 2,3 pct. i olie- og benzinbranchen, mens værdien er 14,2 pct. for dansk erhvervsliv generelt.! Ingen påviste kartelaftaler: Konkurrencestyrelsen har ikke kunnet finde bevis for, at man direkte samordner eller stiltiende aftaler priserne på en sådan måde, at det er i strid med konkurrenceloven.! Prismærkningsloven: Det kan være i strid med prismærkningsloven, at kun de færreste forbrugere betaler den pris for produkterne, som fremgår af skiltningen. Det har udvalget ikke set sig i stand til at vurdere. Figur 3: Olie- og benzinpriserne er steget drastisk det seneste år. Olieforbrug og -priser 10 Kr./l m Olieforbrug i DK Benzinpriser Kilde: Årsregnskaber og Oliebranchens fællesrep.! Ny gennemsigtighed: Den nye statslige institution, Forbrugerinformation, indfører nu en elektronisk hjemmeside ( hvoraf det fremgår, hvor benzinen er billigst. Elendig indtjening Oliebranchen kalder rapporten for makværk og politisk bestillingsarbejde. De højere avancer hænger først og fremmest sammen med, at der ikke sælges så meget benzin pr. benzinstation i Danmark, er meldingen fra selskaberne. Og tilsvarende er forbrugernes olietanke mindre end i Sverige og Tyskland, hævder de. Samtidig henviser brancheformanden Nr maj

4 Tabel 2: De fem store har stort set samme markedsandel inden for benzin, men meget forskellig indtjening og totalomsætning. Karsten Olesen til den generelt ringe indtjening op gennem 90 erne. Den skyldtes en halvering af forbruget af olieprodukter i forhold til for 20 år siden, hvilket har ført til en betydelig overkapacitet i branchen. Se figur 3. Til trods for at en række af de mest urentable tankstationer er blevet lukket. Men samtidig har specielt lavprisselskabet OKBenzin vundet betydelige markedsandele - fra 10 pct. i 1993 til16 pct. sidste år - bl.a. ved at etablere nye automatiske tankstationer, som ikke kræver så stort et økonomisk afkast, som branchen normalt kalkulerer med. Her spiller det ind, at OK Benzin er et andelsselskab, som i princippet er ejet af kunderne. De store selskaber presses samtidig stadigt mere af konkurrencen fra de mindre lavprisselskaber, Jet Benzin, DK Benzin, Haar Benzin, Uno-X og Metax (ejet af Shell). Herfra lyder meldingen også entydigt, at konkurrencen er benhård. Det er også årsagen til, at de store selskabers listepriser er helt ens, siger Metaxdirektør Orla Sørensen. Når branchen generelt forbedrede sin indtjening lidt i 1999, skyldes det engangsindtægter på de betydelige olielagre. Det vil vende igen, når oliepriserne falder. Automatikken skyldes, at alle er tvunget til at anvende det såkaldte FIFO-lager-princip, som står for first in, first out. Dansk Shell skiller sig ud fra de fire øvrige store selskaber med en acceptabel indtjening. Forklaringen er først og fremmest, at koncernen sidder på det bedste forhandlernet i landet. Shell-stationerne ligger generelt bedre end de andres, og det er helt afgørende. Samtidig spiller det ind, at olierørledningerne fra Nordsøen munder ud lige foran Shell-raffinaderiets dør i Fredericia. Det giver bl.a. meget store transport- og lagerbesparelser. Karsten Olesen afviser blankt, at stiltiende aftaler om deling af markedet har ført til ineffektivitet, høje omkostninger og dermed en for ringe indtjening: Det er jeg fuldstændig uenig i. For det første fordi udgangspunktet er forkert. Vi har jo rent faktisk alle sammen tabt markedsandele til OK Benzin. For det andet fordi de trods alt forholdsvis stabile markedsandele netop skyldes den meget stærke konkurrence. Kommer en af mine folk og siger, at nu har vi tabt en stor erhvervskunde til en af konkurrenterne, er min kommentar: Sørg for at kapre en mindst lige så stor kunde tilbage - koste hvad det vil. Det resulterer jo i, at markedsfordelingen kommer til at ligge nogenlunde konstant, siger Karsten Olesen til Ugebrevet. Samtidig afviser han, at kunstige transfer pricing-metoder skulle være årsagen til den lave indtjening: Mm Danmarks 5 største olieselskaber Nøgletal for de 5 største olieselskaber i Danmark, Omsætning Primært resultat Markedsandele* Overskudsgrad Statoil mio. 39,3 mio. 18,0 pct. 0,6 pct. Kuwait Petroleum mio. 135,2 mio. 16,8 pct. 4,8 pct. OK Benzin mio. 144,1 mio. 16,7 pct. 5,3 pct. Dansk Shell mio. 415,3 mio. 15,9 pct. 6,0 pct. Hydro/Texaco mio. 146 mio. 15,5 pct. 6,3 pct. Note*: Metax, Jet Benzin, DK-Benzin og Haar Benzin udgør de resterende 17,1 pct. Kilde: MM300 og Konkurrencestyrelsen. Det kan jeg fuldstændig udelukke. Prisafregningen er fuldstændig gennemsigtig og foregår udelukkende til markedspriser. I Hydro/Texaco køber vi f.eks. mindre end 10 pct. af vores råvarer fra vores ejere Norsk Hydro og Texaco. Og vi har slet ingen finansiel-le transaktioner inden for koncernen, som kunne løfte indtjeningen ud af Danmark. Det ville jo også være direkte ulovligt, siger han. Det samme siger administrerende direktør i Jet Benzin, Ulf Ingelsson: De store selskaber er så gennemkontrollerede af skattemyndighederne, at det ikke kunne lade sig gøre at afregne med kunstige priser, selvom de gerne ville. Det skulle overraske mig meget, hvis det fandt sted i Danmark, siger han. Opbrud på vej Ifølge de internationale olieanalytikere, som Ugebrevet har talt med, er olie- og benzinselskabernes indtjening generelt dårlig over hele Europa. Men de er også enige om, at det ikke vil 4 Nr maj 2000

5 vare ved. Både analytikere og branchefolk forudser, at der snart vil ske en betydelig konsolidering med fusioner og omstruktureringer både lokalt og internationalt. Hertil kommer, at benzinselskaberne igennem længere tid har satset hårdt på at komme ind på dagligvaremarkedet, hvor indtjeningsmarginalerne er betydeligt bedre end på benzin. Samtidig forbereder de sig på at blive mere generelle energiselskaber, når elliberaliseringen om få år træder fuldt i kraft. Men samtidig må de nok indstille sig på at blive underlagt en betydeligt mere striks overvågning fra myndighedernes side end tidligere. En ny rapport fra den svenske konkurrencestyrelse, Konkurrensverket, konkluderer, at det danske prisniveau fraregnet skatter og afgifter er det højeste inden for EU. Det ligger 26 pct. over gennemsnittet, mens svenskerne ligger 21 pct. over. Som følge af manglende konkurrence er det især priserne på energi, transport, læskedrikke, elektriske apparater, brød, mel, kød, fisk, mælk, ost og æg, det er galt med. Netop derfor har erhvervsminister Pia Gjellerup igennem længere tid forberedt en stramning af konkurrencelovgivningen i Danmark. Da der er tale om en form for grundlov for erhvervslivet, foretrækker hun at gennemføre stramningerne sammen med de borgerlige partier, selvom venstrefløjen står parat. Men forhandlingerne har været strandet igennem længere tid, fordi de Konservative, Venstre og CD hidtil har stillet det som krav for deres medvirken, at Danmark som det eneste land i EU undlader at indføre en fusionslovgivning. I sidste uge kom der dog gang i forhandlingerne igen, efter at de borgerlige partier skiftede forhandlingsstrategi. Nu er de parate til at acceptere fusionslovgivningen. Til gengæld stiller de krav om, at erhvervslivet skal bibeholde deres repræsentanter i Konkurrencerådet, samtidig med at erhvervsministerens forslag om bødestørrelser på maksimalt 10 pct. af omsætningen i kartelsager sættes væsentligt ned. Carsten Vitoft cv@monday.dk Christian Toksvig ct@monday.dk Erik Alhøj alhoej@monday.dk REFERENCER: - Konkurrencestyrelsen, Skatteministeriet og Forbrugerstyrelsen: Analyse af danske benzin- og oliepriser/maj Nr maj