BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING"

Transkript

1 BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi Forsyningssektorfremskrivningen er fremkommet ved en iteration mellem DEMS og Balmorel modellen 1. Balmorel modtager el og fjernvarmeforbrug fra DEMS, hvorefter Balmorel genererer priser. Denne iteration har foregået indtil modellerne konvergere, og modellerne er enige om priser og mængder. På fremstillingen af de fleste resultater angives værdier for to scenarier 'Reference' og 'Reference-M10', som angiver henholdsvis resultater fra M09 og M10 referencen. Dette gør det lettere at se på forskellene i de to fremskrivninger, og fremhæver især de elementer, hvor der vil kunne blive stillet spørgsmål. Følgende væsentlige ændringer er lavet i modellen sammenlignet med M09: Biogas er indført som brændsel og kv-teknologi. Affaldsforbrænding er ændret fra at være en mulighed til at være en forpligtigelse i Danmark. Energi og CO2-afgifter er opdateret som efter godkendelse af L207 om ændring af energi- og CO2-afgifter. Tilskudsordninger til VE opdateret. Der er indført nye resursepotentialer. Første investeringsår er ændret til Forudsætning for skrotningsforløb og eksogene investeringer i er opdaterede. Følsomhedsanalyser udført for væsentlige parametre. 1

2 INDHOLD Sammenfatning af hovedresultater og forudsætninger...3 Hovedforudsætninger...3 Hovedresultater...4 Forsyningssektorfremskrivingens resultater...5 Investeringer i forsyningskapacitet...5 Udbygningen i det internationale elmarked i Norden og Tyskland...8 Elproduktion...10 Elproduktion i omverdenen...13 Elpriser...14 Varmeproduktion...15 Kollektiv varmeproduktion...16 VarmeprodUktion i andre lande...17 Brændselsforbrug...18 CO 2 -emissioner fra forsyningssektoren...19 Forudsætninger i forsyningssektor fremskrivningen...20 Elforbrug...20 Brændselspriser...21 Forsyningskapacitet...23 Regulering af forsyningssektoren...24 Forudsætninger for Vindkraft udbygning...26 Forudsætninger for transmissionssystemet...27 A-kraft...30 Vindkraft

3 VE-kravforløb for omverdenen...31 Økonomi...32 Følsomhedsanalyser...34 Referencer...41 SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATER OG FORUDSÆTNINGER HOVEDFORUDSÆTNINGER Følgende giver en sammenfatning af de hovedforudsætninger, der er anvendt i M10. Brændselspriser: Der er taget udgangspunkt i World Energy Outlook 2009 til fastsættelses af priser på kul, gas og råolie. Dermed regnes med en kulpris på 18,3 kr/gj i 2010, 18,5 kr/gj i 2015 og 21,8 kr/gj i 2025; en gaspris på 36,7 kr/gj i 2010, 50,6 kr/gj i 2015 og 63,4 kr/gj i 2025; og en oliepris på 65,6 kr/gj 2010, 75,8 kr/gj i 2015 og 94,1 kr/gj i 2025 (2008-priser). Prisen på biomasse er baseret på Energistyrelsens brændselsprisfremskrivning fra maj Der regnes med en træpillepris på 35,1 kr/gj i 2010, 40,1 kr/gj i 2015 og 43,4 kr/gj i Potentialer for brændsler er opdateret for Danmark og omverdenen. Mest væsentlig er her potentialerne for biogas og biomasse. VE-målsætninger er indlagt for Sverige, Tyskland og Finland baseret på EU-målsætninger og egne beregninger. Forsyningsteknologi: Teknologikatalog er opdateret. Specifikke anlægsdata for danske havvindmølleparker er medtaget ud fra Energistyrelsens Havmøllehandlingsplan Desuden antages Studstrupværkets blok 4 og Asnæsværketss blok 5 at være ude af drift i , mens Stigsnæsværkets blok 2 skifter til oliefyring jf. DONG-udmeldninger. Endvidere antages Amager-, Avedøre- og Studstrupværkets biomasseblokke at være såkaldte multibrændselsanlæg med frit brændselsvalg, og kan således frit vælge mellem brændslerne kul og biomasse. For omverdenen, er det indlagt 5,3 GW eksogent nettilsluttet solcellekapacitet i Tyskland. Desuden levetidsforlænges tysk og svensk A-kraft. Regulering: Der tages udgangspunkt i gældende satser for afgifter og tilskud til el- og varmeproduktion. Kompensation til landvind er halveret sammenlignet med M09, hvilket er baseret på niveauet i de første afgørelser fra Elproduktionstilskudet til biomasse 3

4 er 150 kr/mwh i 2008, og deflateres herefter med 1,8 % årligt. Tilskud til hav- og landvind er 25 øre/kwh, og er baseret på Energistyrelsens beskrivelse af åben dør udbud. Biogasbaseret elproduktion får et tilskud på 40,5 øre/kwh. Der er anvendt en inflation på 1,8 % i 2007 og 3,1% i Investeringer forrentes med 10 % over 20 år. Forbrugsudvikling: Igennem samspil imellem Balmorel og DEMS er fremkommet et indenlandsk nettoelforbrug af el voksende fra 34,0 TWh i 2008 til 36,8 TWh i HOVEDRESULTATER Følgende giver en oversigt over de væsentligste resultater af forsyningssektorfremskrivningen samt relevante nøgletal. Der er i modellen indlagt et eksogent forsyningsteknologiforløb, hvor eksisterende kapacitet løbende udfases ved endt levetid. Samtidig investerer modellen endogent løbende i forsyningsteknologi. I Danmark investeres der primært i vindmøller og i mindre grad i træpille-, biogas- og kulbaseret elproduktionskapacitet frem mod Der bygges bl.a. en 400 MW havmøllepark ved Djursland, hvilket er den park, der har de laveste omkostninger jf. Energistyrelsens havmøllerapport. I omverdenen, der er forbundet med det danske elsystem, investerer modellen primært i vind, biomasse, kul og biogas. Mest markant er vindudbygningen med 200 GW, mens der er bygget ca. 90 GW kulbaseret elkapacitet i Elproduktionen i Danmark ændrer sig frem mod 2025 til i højere grad at være baseret på vind, biomasse og biogas, mens der sker en reduktion i andelen af naturgas og i mindre grad kul. Den danske udbygning med vind sker primært på land. I omverdenen øges elproduktionen på vindkraft, biogas, biomasse og kul, mens der sker i et fald i naturgas, brunkul og oliebaseret elproduktion. Elpriserne i Danmark falder markant fra 2008 til 09, hvor elprisen når ned på det nuværende niveau, der er ca. 300 kr/mwh. Herefter stiger prisen jævnt frem mod 2014 til omkring 400 kr/mwh, hvor en mere stagnerende, men fortsat svagt stigende, prisudvikling indtræffer frem mod 2025 til ca. 420 kr/mwh. Den samme udvikling gør sig også gældende i omverdenen, hvor kun Tyskland udmærker sig ved højere elpriser. På varmesiden investeres der i Danmark markant i biomasseproduktion, hvilket skyldes, at biomasse er afgiftsfritaget til varmeproduktion. Biogas kommer til at indgå i varmeproduktionen, og der sker et fald i naturgasanvendelsen. Specielt i den centrale kollektive varmeforsyning vil biomasse i 2025 blive anvendt som brændsel, der udskiftes med kul og gas. I de decentrale områder sker der også et skift til biomasse, her også på bekostning af naturgas. I omverdenen ses det samme billede, hvor biomasse og 4

5 biogas får en mere markant rolle i varmeforsyningen. Også her udspiller biogas og biomasse naturgassen. Udfasningen af naturgassen skyldes primært brændselsprisantagelsen fra WEO 2009, hvor naturgas vurderes at gennemgå den mest markante prisstigning frem mod CO2-emissioner fra den danske forsyningssektor er faldende frem mod Fra i 2008 at ligge på et niveau ca. 25,6 Mt/år, falder udledningen til ca. 12,5 Mt/år i Den mest markante kilde til de danske CO2- udledninger er gennem hele perioden kul, og i mindre grad affald og naturgas. I omverdenen ses den sammen udviklingen. Her falder brunkulanvendelsen, mens dette brændsel sammen med stenkul fortsat er hovedkilden til CO2-emissionen frem mod FORSYNINGSSEKTORFREMSKRIVINGENS RESULTATER I dette afsnit gennemgås i større detalje de resultater, der er præsenteret i rapportens sammenfatning. INVESTERINGER I FORSYNINGSKAPACITET På figuren herunder ses udviklingen i installeret elkapacitet i Danmark, år for år i forløbet. Nederst på figuren er vist summen af den allerede eksisterende eller planlagte (eksogene) elkapacitet og hvorledes denne forudsættes at udvikles. Stablet på denne er øvrig ny elforsyningskapacitet (endogen) der er etableret af modellen i forsyningssektorfremskrivningen. FIGUR 1: UDVIKLING I EKSOGEN ELKAPACITET STABLET MED ENDOGENE INVE- STERINGER I DANMARK 5

6 Investeringer påbegyndes i 2015, dvs. 2 år senere end sidste års fremskrivning. Dette fordi 1) der er gået et år 2) Diskussionen med energistyrelsen om bygge og planlægningstider. Den endogene tilgang af elproduktionskapacitet består hovedsageligt af vedvarende energi. FIGUR 2: KUMULATIVE ENDOGENE INVESTERINGER I DANMARK FREM TIL 2025 Investeringerne elproduktionskapacitet akkumuleret til 2025 i Danmark består af vindkraft, biomasse, kul, biogas og affald. Hovedtrækkene er de sammen i de to scenarier. Den kraftigste udbygning sker på vindkraft. Til forskel for M09 sker hovedparten af udbygningen af dansk vindkraft på land, både i form af nye møller, men også erstatninger for gamle møller ved udtjent levetid. Ud over den forudsatte udbygning med en 200 MW havmøllepark Rødsand 2 og en 400 MW havmøllepark ved Anholdt, viser det sig rentabelt at udbygge med 400 MW ved Djursland - den billigste af mulighederne, der fremstilles i energistyrelsens havmøllerapport. 6

7 FIGUR 3: DEN ENDOGENE VINDKRAFTUDBYNING I DE TO FREMSKRIVNINGER Figur 4 herunder viser sammensætningen af den danske kraftværkspark i 2008 og 2025 i M09 fremskrivningen og fremskrivningen til M10. FIGUR 4: INSTALLERET ELKAPACITET I 2008 OG 2025 I DANMARK Vindkraftens andel af den samlede elkapacitet stiger i begge fremskrivninger, men mindre i M10. Dette skyldes primært ændrede forudsætninger for havvind, hvilket giver anledning til en opjusteringer af især investeringsomkostningerne. Biogas forekommer som en ny selvstændig kilde til forsyning. Der er lidt mindre biomassefyret kraftværkskapacitet, hvilke primært skyldes at en større del af biomasseresursen anses for at være (dyr) import biomasse, frem for restprodukter fra landbruget og skovbrug. Kulfyret kapacitet er stort set uændret i 2025 i de to scenarier. Der er stør- 7

8 re elproduktionskapacitet på affald i det nye scenarie, da forsyningssektoren i M10, modsat i M09, er forpligtet til at behandle de stigende affaldsmængder. Der udbygges ikke med naturgaskapacitet i nogle af scenarierne i Danmark. UDBYGNINGEN I DET INTERNATIONALE ELMARKED I NORDEN OG TYSKLAND Det danske el- og kraftvarmesystem er stærkt forbundet med det omgivende elsystem. Det er derfor relevant at skele til udviklingen i de øvrige Nordiske lande og i Tyskland. FIGUR 5: UDVIKLING I EKSOGEN ELKAPACITET STABLET MED ENDOGENE INVE- STERINGER I TYSKLAND, NORGE, SVERIGE OG FINLAND I omverdenen er udbygningen drevet af den gradvise dekomissionering af eksisterende kapacitet, samt kravet om udbygning af vedvarende energi, hvor udbygningen hovedsageligt foregår med vindkraft og biomasse. De kumulative investeringer i elkapacitet frem imod 2025 er vist på nedenstående figur opdelt på brændsler. 8

9 FIGUR 6: KUMULATIVE INVESTERINGER I ELKAPACITET I DET ØVRIGE NORDEN OG TYSKLAND. Den store forskel udbygningen i omverdenen er at der ikke i M10 udbygges med naturgas. Den primære årsag er at der i M09 blev anvendt brændselspriser relateret til en lavere oliepris. Den kraftige vindudbygning i M10 i forhold til M09 (ingen endogen udbygning) skal ses i lyset af, at der er indlagt et krav til andelen af vedvarende energi i omverdenen, og at der i M09 var indlagt en eksogen udbygning med vindkraft. Udbygningen med atomkraft i Finland har været uden begrænsninger i M09. Dette forekommer ikke realistisk, og de økonomiske forudsætninger for udbygning med a-kraft er behæftet med væsentlig usikkerhed. I M10 er den finske atomkraft udbygning begrænset til at der inden 2025 maksimalt kan installeres 1x1600 MW reaktor foruden den der er ved at blive opført på Olkiluoto. Modellen vælger altså ikke at opføre denne ekstra a-kraft-kapacitet i M10, hvilket skal ses i sammenhæng med de før omtalte omkostninger. 9

10 FIGUR 7: INSTALLERET ELKAPACITET I DET ØVRIGE NORDEN OG TYSKLAND. På Figur 7 sammenfattes investeringer og eksogen kapacitet i den modellerede omverden. ELPRODUKTION Der er væsentlige fællestræk imellem fremskrivningen i M09 og fremskrivningen til M10. Andelen af vindkraft stiger i begge, som tidligere angivet mindre i M10 fremskrivningen end i M09. Andelen af biomasse stiger også, drevet af afgiftsfritagelse på kraftvarmesiden. I M10 er der en større andel dyr biomasse. Biogas er indført som en ny selvstændig mulighed i M10. Naturgassens andel reduceres i forhold i elproduktionen i begge fremskrivninger. En væsentlig forskel på de to scenarier er produktionen på kulkraft ikke reduceres så meget som i M10, primært pga. den mindre vindkraftudbygning. 10

11 FIGUR 8: ELPRODUKTION I DANMARK. På Figur 9 ses Danmarks vindproduktion opdelt på land og hav, samt på endogen og eksogen vindkapacitet. Den gradvise skrotning af eksisterende landmøller er generelt identisk i de to fremskrivninger. M10 har en kraftigere udbygning med ny landvind end M09, da landvind er mere konkurrencedygtig end havvind med de nye forudsætninger. Den samlede mængde landvind stabiliseres dog i M10 og videre til den antagne maksimale kapacitet der kan installeres på land. Herefter sker udbygning på havet med havmølleparken ved Djurs. 11

12 FIGUR 9: DANSK VINDPRODUKTION I DE TO SCENARIER. FIGUR 10: DANSK PRODUKTION AF VE EL FORDELT PÅ BRÆNDSLER Der sættes fokus på den danske produktion af VE el fordel på forskellige energikilder. Vind har den største, omend end mindre prominent andel end i M09. Træpiller er til gengæld mere fremtrædende. Dette skyldes bl.a. at der i teknologiforudsætninger i højere grad tages højde for at det ved et 12

13 kraftværks indfyring er billigere at anvende træpiller end flis, samt at flismængden er begrænset. ELPRODUKTION I OMVERDENEN Der er ændret på forudsætninger også for udviklingen af elproduktionen i omverdenen. Udviklingen i brændselspriser, CO2-priser, teknologi og installeret kapacitet rykker billedet i forhold til M09. FIGUR 11: ELPRODUKTION I OMVERDENEN. A-kraft udfasningen i Tyskland er skrukket ud over en længere periode. Naturgaspriserne i M09 var bundet op på en oliepriser der er lavere end de andre brændsler i forhold til World Energy Outlook Derfor er den massive udbygning af naturgasbaseret el på kontinentet afblæst i M10. Sandheden ligger nok midt imellem (afhængigt af CO2-priser). I skrivende stund er gaspriserne i Nordvest Europa under kraftigt pres bl.a. pga. stort udbud af LNG og effekten af den økonomiske krise. I 2025 er ender begge scenarier med en tilsvarende produktion af el på kul, men forløbet er mere stabilt i M10. Biogas og biomasse presses ind i systemet blandt andet af VE kravforløbet. Vindkraft udbygges i begge scenarier, men i M10 er det i konkurrence med anden VE-teknologi, hvorimod der i M09 var forudsat en eksogen minimumsudbygning. Desuden er omkostningerne til udbygning af havvind væsentligt forøget. I de seneste år er der blevet udbygget massivt med solceller i Tyskland. I M09 blev denne udbygning dog vurderet til fortsat at være irrelevant for den Danske elbalance på lang sig, men i M10 er den eksisterede kapacitet 13

14 indarbejdet ligesom der er indhent produktionsprofiler for solceller, årlig fuldlasttimer og defineret teknologiegenskaber og omkostninger. ELPRISER Herunder ses udviklingen i den årlige gennemsnitlige elpris i Danmark på Figur 12. I forhold til M09 fremskrivningen er der et større dyk i elpriserne først i perioden. Dette skyldes antagelser om lavere brændselspriser, CO2-kvotepriser samt elforbrug samlet set. Det forklarer den relativt lavere danske elproduktion set i Figur 8. FIGUR 12: ELPRISER I DANMARK. På længere sigt er de generelle priser der anvendes i M10 lidt højere end i M09, specifikt på olie og derigennem gas. 14

15 FIGUR 13: ELPRISER I ØSTDANMARK OG VESTDANMARK SAMT TILSTØDENDE REGIONER. Elpriserne i Tyskland ligger generelt lidt højere end i Norden. Dette skyldes blandet anden at den Nordiske vandkraft gør systemet mere fleksibelt og dermed kan den termiske kapacitet udnyttes mere effektivt. VARMEPRODUKTION På Figur 14 vises brændselssammensætningen af varmeproduktion i Danmark i de to fremskrivninger. FIGUR 14: VARMEPRODUKTION I DANMARK Der er et par væsentlige forskellige i varmeproduktionssammensætningen i forhold til sidste års fremskrivning. 15

16 Modellens datasæt er udvidet til at dække hele fjernvarmesektoren imod kun den anden der var i forbindelse med kraftvarme i M09. Dermed fremstår totalproduktionen som højere. Væksten i fjernvarmeforbruget er dog højere i M10, hvilket må antages at skyldes lavere fjernvarmepriser, som følge af relativt lavere produktionsomkostninger end i M09. Fordelingen af fjernvarmeforbrugene er i øvrigt opdateret, især med hensyn til placering og dimensionering af affaldsforbrændingsanlæggene i de store fjernvarme byer. I M09 var tilgængelige afgiftsmængder indlagt som en resurse. Dette vil sige at det kunne anvendes af el og fjernvarmesektoren til el og varmeproduktion såfremt dette var rentabelt. Affaldsforbrændingsanlæg er dyre i installation og drift, og det kunne derfor i M09 fremskrivningen ikke betale sig at anvende den fulde resurse. Dette er naturligvis problematisk, da affaldet jo skal håndteres på anden vis. I M10 betragtes affald som en resurse og en forpligtigelse. De skal brændes af i el og fjernvarme sektoren. Mængden af affaldsbaseret varmeproduktion er dermed væsentligt højere i både udgangspunktet og i slutåret, da der er antaget en stigning i affaldsresursen/-forpligtigelsen. I M10 er det muligt at investere i biogasanlæg. På baggrund af tilskudsordninger er dette rentabelt flere steder. Den øgede affaldsforbrænding og biogas, sammen med den relativt større omkostning til vindkraftudbygning gør det mindre attraktivt at etablere store varmepumper i fjernvarmesystemerne. Der er i begge fremskrivninger en markant øgning i anvendelsen af biomasse til varmeproduktion. En store del af dette er piller eller import biomasse (dyr biomasse) der i kraft af afgiftsfritagelse og elproduktionstilskud er konkurrencedygtigt i forhold til fossile alternativer. Olie og naturgas fortrænges i høj grad i begge fremskrivninger da brændslerne er dyre og deres anvendelse er belagt med høje afgifter. KOLLEKTIV VARMEPRODUKTION I det følgende, er det lavet en opdeling af den kollektive kraftvarmeproduktion efter kraftværkernes placering i det danske varmelandskab. Opdelingen sker efter centrale og decentrale kraftvarmeområder samt områder hvor der i dag kun er kedelfyring. 16

17 FIGUR 15: PRODUKTION AF FJERNVARME I M09 MODELLEN OG FREMSKRIVNIN- GEN TIL M10. Rent definitorisk er der flyttet rundt på en del af varmegrundlaget. I M09 datasættet var det meste varmegrundlag for affaldsværker isoleres i særlige områder (som på figuren er betegnet som decentrale). I M10 er varmegrundlaget, samt den installerede forbrændingskapacitet, flyttet ind i de store fjernvarmebyer, hvor de er i konkurrence med central kraftvarme. Udbygningen med biogas sker i decentrale områder. Dette forekommer logisk fra et geografisk udgangspunkt, men skyldes desuden at grundlasten i varmeforsyningen i de store byer leveres af affaldsvarme. Centraliserede biogasanlæg med lavtryksgasnet ud til de decentrale fjernvarmesystemer er ligeledes teknologi med høje investeringsomkostninger, og dermed naturlig grundlast teknologi. Dermed dele affald og biogas grundlasten imellem sig så affald får byerne og biogassen for oplandet. VARMEPRODUKTION I ANDRE LANDE 17

18 FIGUR 16: VARMEPRODUKTION I OMVERDENEN Det repræsenterede varmegrundlag i omverdenen har i M09 været pålagt et distributionstab på 21% (en standard faktor) af produktionen til tab. Ved nærmere revision er den oprindelige varmegrundlagsdata indtastet som brutto forbrug (dvs. inklusiv tab) og dermed skal distributionstabet angives til 0% for at totalmængderne stemmer overens. Dette vurderes kun at have minimal indflydelse på de danske energimarked, men det giver dog en mulighed for mindre kraftvarme el til at konkurrere med danskproduceret strøm på elmarkedet. BRÆNDSELSFORBRUG Nedenstående figur viser udviklingen i brændselsforbrug til forsyningssektoren. 18

19 FIGUR 17: BRÆNDSELSFORBRUG (ENERGIINPUT) I DANMARK (INKLUDERER IKKE MELLEMPRODUKTER SOM EL TIL VARMEPRODUKTION). Brændselsforbrugsudviklingen er naturligvis styret af udviklingen i el- og varmeproduktion på de forskellige brændsler. Den væsentligste forskel i forhold til M09 er graden af kulanvendelse i Danmark, især produktion af kondensel. CO2-EMISSIONER FRA FORSYNINGSSEKTOREN Den øgede kulanvendelse giver anledning til større udledninger fra den danske forsyningssektor end i M09. På følgende figurer ses udviklingen i CO2-emissioner i de to fremskrivninger. FIGUR 18: CO2-EMISSION DANMARK 19

20 I omverden er der derimod mindre CO2-udledning end i M09 af følgende grunde: Mindre naturgas frem for kul. Mindre elforbrug på lang sigt. Korrektionen for distributionstabet i varmesektoren i omverdenen. FIGUR 19: CO2-EMISSION OMVERDENEN FORUDSÆTNINGER I FORSYNINGSSEKTOR FREM- SKRIVNINGEN I dette afsnit gennemgås forudsætninger, som de er anvendt i forsyningssektorfremskrivningen. Balmorel modellen anvender mange forskellige data for at repræsentere teknologi, marked og regulering af forsyningssektoren. Data har forskellige karakter, og gennemgås i det følgende. ELFORBRUG På Figur 20 vises netto elforbruget i de Nordiske lande i M10- fremskrivningen, sammenlignet med M09. Tallene følger en eksogen udvikling, men værdierne for udgangsåret, 2008, er justeret til historiske og klimakorrigerede værdier. Disse er fundet i Nordels årsstatistik 2008 (nu ENTSO-E). 20

21 FIGUR 20: UDVIKLINGEN I ELFORBRUGET I DE NORDISKE LANDE Herunder sammenlignes forbrugsudviklingen i Tyskland i M09 med M10- fremskrivningen. Der er taget udgangspunkt i de årlige vækstrater fra fremskrivning foretaget Risø, men udgangspunktet, 2008, er korrigeret i forhold til ENSTO-E statistikken. Der er antaget et tab på 6,5% i distributionsnettet. Da der ikke regnes med elasticitet i forbruget er størrelsen af dette forbrug, uden betydning for den danske fremskrivning, da det her er bruttotallet, der er væsentligt, hvilket er det tal der fremgår af statistikken. FIGUR 21: UDVIKLINGEN I ELFORBRUGET I TYSKLAND. BRÆNDSELSPRISER 21

22 Der anvendes brændselspriser fra den nyeste World Energy Outlook (2009) for kul, olie og gas. Disse suppleres med Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske forudsætninger på energiområdet mht. priser på biomasse. Internationale brændselspriser TABEL 1: INTERNATIONALE BRÆNDSELSPRISER FRA WEO 2009 SAMMENLIG- NET MED WEO 2008 (2008-PRISER) For Balmorel modellen er de relevante brændselspriser bestemt ved indfyringen til kraftværket eller varmekedlen. Ved anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger for transportomkostninger til brændsler fremkommer følgende brændselspriser an kraftværk. Udviklingen i brændselspriser i Danmark FIGUR 22: BRÆNDSELSPRISER ANVENDT I MODELLEN I DANMARK (AN KRAFT- VÆRK) Som hovedregel anvendes de samme brændselspriser i de andre lande, med følgende undtagelser: I Norge antages gaspriserne for at være 10% lavere, for at afspejle den direkte tilgang til og distancen til de alternative 22

23 Differentierede omkostninger til brændselstransport afsætningsmuligheder. Modsat, antages svenske gaspriser 10% højere pga. transitomkostninger. Brændselspriserne varierer alt efter transportomkostninger. Der er differentieret mellem centrale, decentrale og individuelle aftagere. FIGUR 23: BRÆNDSELSPRISER I MODELLEN MED DIFFERENTIEREDE TRANS- PORT OMKOSTNINGER FORSYNINGSKAPACITET Modelberegningerne tager udgangspunkt i et datasæt der beskriver den eksisterende kapacitet i forsyningssektoren. Elkapacitet i Danmark Herunder ses hvorledes den installerede effekt (elkapacitet) er antaget at udvikle sig i simuleringen. Der er kun illustreret udviklingen i den eksogene kapacitet, som i simuleringen gradvist suppleres af endogene investeringer. 23

24 FIGUR 24: UDVIKLINGEN I EKSOGEN ELKAPACITET FORDELT PÅ ANVENDTE HOVEDBRÆNDSLER På Figur 24 ses udviklingen i eksogen elkapacitet i de to scenarier. Nogle anlæg angives i forhold til hovedbrændsel, men kan i modellen skifte til anden brændsel, f.eks. biomasse. REGULERING AF FORSYNINGSSEKTOREN I Balmorel er det muligt at håndtere en bred vifte af virkemidler og reguleringer. Det er dog ikke muligt at replicere til fulde den kreativitet i sammensætningen af sektorens regulering i en lineær model. Energi- og CO 2-afgifter Der regnes i forsyningssektorfremskrivningen med afgifter til varmeproduktion, såkaldt energi- og CO2-afgift. De anvendte afgiftssatser er vist i nedenstående tabel. Kr./GJ Energiafgift CO 2-afgift Kul 56,3 14,5 Naturgas 56,3 8,73 Fuelolie 56,7 12,0 Gasolie 56,3 11,3 El, udover 4000 kwh/år TABEL 2: SAMLEDE ENERGI OG CO2-AFGIFTER I MODELLEN. 24

25 De anvendte satser er med udgangspunkt i lovforslaget om ændring af afgifter (L207), som er vedtaget. Dette betyder bl.a., at energiafgiften stiger fra det nuværende niveau med 15 pct., og at alle centrale kraftvarmeanlæg skal anvende en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 125 pct. Da el er afgiftsbelagt på forbrugssiden og varme, principielt på inputsiden, er der en hvis kompleksitet i afgifterne for brændsler der indgår i kraftvarmeproduktion. Brændslet bliver administrativt inddelt i en andel gående til elproduktion og en anden gående til varmeproduktion. Fordelingen tager udgangspunkt i en såkaldt afgiftsmæssig varmevirkningsgrad. I M09 har det været antagelse at denne var 125% for alle kraftvarmeanlæg, hvilket betyder, at den energimængde der skal betales afgift af er varmeproduktionen divideret med 125%. Historisk har dette været gældende for decentrale anlæg, imens flere centrale anlæg har haft individuelle afgiftsmæssige varmevirkningsgrader. CO 2-kvotepriser Foruden CO 2-afgiften er hovedparten af energisektoren underlagt EU's CO 2-kvotesystem. Prisen på CO 2-kvoter antages at udvikle sig som illustreret på nedenstående diagram. Denne antagelse stammer fra Energistyrelsen. FIGUR 25: ANTAGET UDVIKLING AF CO2-KVOTEPRISEN SO 2- og NO x-afgift Elproduktionstilskud Der regnes i hele forløbet med en SO2-afgift i Sverige på 12,3 kr./kg SO2, i Danmark på 10 kr./kg SO2 og i Norge på 15 kr./kg SO2. I Finland er der ingen afgift på SO2. Der regnes i hele forløbet med en NOx-afgift i Danmark på 5 kr./kg. I overensstemmelse med energiaftalen fra februar 2008 anvendes et elproduktionstilskud på 150 kr./mwh til el produceret på biomasse. For biogas kan der opnås fast afregningspris på 74,5 øre/kwh eller opnås et pristillæg på 40,5 øre/kwh hvis biogassen anvendes i kombination med andre brændsler. Disse to ordninger giver ækvivalente afregningspriser ved en gennemsnitselpris på 34,5 øre/kwh. Da faste afregningspriser er 25

26 problematiske antages der at pristillægget på 40,5 øre/kwh gives til al biogasbaseret elproduktion. Til små decentrale anlæg fyret med naturgas gives 10 øre/kwh i elproduktionstilskud. Elproduktionstilskud til vindmøller Investeringstilskud til vindmøller Historisk har der været adskillige forskellige støtteordninger til vindkraft på land. Nogle af disse har været baseret på det såkaldte feed-in princip men i de senere år har det været mere fashionabelt med et pristillæg ovenpå markedsprisen. Det antages at eksisterende vindmøller opnår et pristillæg på 10 øre/kwh. Dette vurderes at være gældende for langt de fleste installerede landmøller i dag, dels da dette har været ordningen fra 2005-februar 2008 (og 20 år frem), dels da det var ordningen i (hvor tilskudet + markedsprisen dog ikke kunne overstige 36 øre/kwh), dels da det er ordningen som møller fra går over på efter de første fuldlasttimer, og dels da møller fra indtil udgangen af 1999 (Energistyrelsen 2009a). Som følge af energiaftalen fra februar 2008 modtager nye vindmøller et tilskud på 25 øre/kwh i deres første fuldlasttimer. Da disse gives i et endeligt antal fuldlasttimer, er størrelsen af det samlede tilskud givet på forhånd og kan tilbagediskonteres til installationsåret og regnes som et investeringstilskud. Med tilbagediskontering på 6% med de 2600 fuldlasttimer på land og 4000 fuldlasttimer til havs fås: Landvind: Havvind: 4,59 mdkk/mw 4,84 mdkk/mw Disse tilskud er antaget ækvivalente til trods for en mindre forskel i antallet af fuldlasttimer på de forskellige havmølleplaceringer. Afvigelsen ligger udelukkende hvor mange år den fremtidige tilskudsmæssige indtjening skal tilbagediskonteres. FORUDSÆTNINGER FOR VINDKRAFT UDBYGNING Der anvendes for vindkraft en række specifikke forudsætninger der adskiller sig fra øvrige produktionsteknologiforudsætninger. Fuldlasttimer og profiler Nedenstående tabel viser antallet af fuldlasttimer for vindkraft i de forskellige områder i modellen. 26

27 FIGUR 26: FULDLASTTIMER FOR LANDVIND OG EKSISTERENDE HAVVIND I DANMARK FIGUR 27: FULLASTTIMER FOR NY HAVVIND I DANMARK Fuldlasttimer for Norge, Sverige og Finland er baseret på den forventede elproduktion fra vind i Nordels fremskrivning (Nordel, 2007). Der skelnes ikke her mellem land- og havvind, og fuldlasttimerne må derfor opfattes som et gennemsnit mellem land og hav. Fuldlasttimer for Tyskland er baseret på den forventede elproduktion fra vind i DENA-studiet (DENA, 2005). Profiler for vindkraftproduktion henover året er baseret på profiler fra Der er anvendt profiler fra Balmorels database. Disse profiler er baseret på måledata leveret af Eltra og Elkraft System (nu Energinet.dk). FORUDSÆTNINGER FOR TRANSMISSIONSSYSTEMET 27

28 Balmorel-modellen er i projektet sat op til at omfatte de nordiske lande og Tyskland. FIGUR 28: MODELLENS GEOGRAFISKE OMRÅDE I FREMSKRIVNINGEN. Det overordnede eltransmissionsnet er repræsenteret i modellen. Danmark er inddelt i 2 områder, Sverige i 3, Norge i 4 og Tyskland i 3. Der er ikke interne transmissionsbegrænsninger i Finland. Beregningerne tager udgangspunkt i det nordiske system som beskrevet i Balmorel databasen. 28

29 FIGUR 29: ELTRANSMISSIONSKAPACITETER I MODELLEN I Det antages, at det nordiske transmissionsnet inden 2015 udbygges med de såkaldte prioriterede snit, som er Nordels prioriterede nye transmissionsforbindelser. Dette drejer sig blandt andet om Storebæltsforbindelsen, Skagerrak 4 og snit 4 i mellem Syd- og Midtsverige samt over Oslofjorden og til Midtsverige (Sydvestlänken). Det tyske system tager udgangspunkt i EU projektet Wilmar s opdeling af det tyske net. Den svenske forbindelse til Polen er ikke medtaget. Da Holland ikke indgår i modellen er NordNed forbindelsen imellem Norge og Holland lagt ind som en forbindelse fra Norge syd til det centrale område i Tyskland (syd for Elbensnit). FIGUR 30: ELTRANSMISSIONSKAPACITETER I MODELLEN I Disse kapaciteter svarer til den maksimale effekt belastning. I praksis er kun 90% af denne kapacitet til rådighed i modellen, da de transmissionsansvarlige selskaber ofte reducerer den kapacitet der udbydes til marke- 29

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT

Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT 04-03-2013 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den Ea Energianalyse Vindintegration i Danmark Vindens værdi - og tiltag for at sikre den 1 Denne rapport er udarbejdet af Ea Energianalyse a/s for Danmarks Vindmølleforening og Vindenergi Danmark, november

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse

50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Ea Energianalyse a/s Juni 2007 Udarbejdet af: Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 1, 1. 1220 København K Tel: 88 70 70 83 Fax: 33

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 16. september 2014 CHR/CHR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI I.1 Indledning Dansk energipolitik er underlagt EU-krav men er mere ambitiøs på VE-området Den danske energipolitik har siden energikriserne i 1970

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere