BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING"

Transkript

1 BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi Forsyningssektorfremskrivningen er fremkommet ved en iteration mellem DEMS og Balmorel modellen 1. Balmorel modtager el og fjernvarmeforbrug fra DEMS, hvorefter Balmorel genererer priser. Denne iteration har foregået indtil modellerne konvergere, og modellerne er enige om priser og mængder. På fremstillingen af de fleste resultater angives værdier for to scenarier 'Reference' og 'Reference-M10', som angiver henholdsvis resultater fra M09 og M10 referencen. Dette gør det lettere at se på forskellene i de to fremskrivninger, og fremhæver især de elementer, hvor der vil kunne blive stillet spørgsmål. Følgende væsentlige ændringer er lavet i modellen sammenlignet med M09: Biogas er indført som brændsel og kv-teknologi. Affaldsforbrænding er ændret fra at være en mulighed til at være en forpligtigelse i Danmark. Energi og CO2-afgifter er opdateret som efter godkendelse af L207 om ændring af energi- og CO2-afgifter. Tilskudsordninger til VE opdateret. Der er indført nye resursepotentialer. Første investeringsår er ændret til Forudsætning for skrotningsforløb og eksogene investeringer i er opdaterede. Følsomhedsanalyser udført for væsentlige parametre. 1

2 INDHOLD Sammenfatning af hovedresultater og forudsætninger...3 Hovedforudsætninger...3 Hovedresultater...4 Forsyningssektorfremskrivingens resultater...5 Investeringer i forsyningskapacitet...5 Udbygningen i det internationale elmarked i Norden og Tyskland...8 Elproduktion...10 Elproduktion i omverdenen...13 Elpriser...14 Varmeproduktion...15 Kollektiv varmeproduktion...16 VarmeprodUktion i andre lande...17 Brændselsforbrug...18 CO 2 -emissioner fra forsyningssektoren...19 Forudsætninger i forsyningssektor fremskrivningen...20 Elforbrug...20 Brændselspriser...21 Forsyningskapacitet...23 Regulering af forsyningssektoren...24 Forudsætninger for Vindkraft udbygning...26 Forudsætninger for transmissionssystemet...27 A-kraft...30 Vindkraft

3 VE-kravforløb for omverdenen...31 Økonomi...32 Følsomhedsanalyser...34 Referencer...41 SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATER OG FORUDSÆTNINGER HOVEDFORUDSÆTNINGER Følgende giver en sammenfatning af de hovedforudsætninger, der er anvendt i M10. Brændselspriser: Der er taget udgangspunkt i World Energy Outlook 2009 til fastsættelses af priser på kul, gas og råolie. Dermed regnes med en kulpris på 18,3 kr/gj i 2010, 18,5 kr/gj i 2015 og 21,8 kr/gj i 2025; en gaspris på 36,7 kr/gj i 2010, 50,6 kr/gj i 2015 og 63,4 kr/gj i 2025; og en oliepris på 65,6 kr/gj 2010, 75,8 kr/gj i 2015 og 94,1 kr/gj i 2025 (2008-priser). Prisen på biomasse er baseret på Energistyrelsens brændselsprisfremskrivning fra maj Der regnes med en træpillepris på 35,1 kr/gj i 2010, 40,1 kr/gj i 2015 og 43,4 kr/gj i Potentialer for brændsler er opdateret for Danmark og omverdenen. Mest væsentlig er her potentialerne for biogas og biomasse. VE-målsætninger er indlagt for Sverige, Tyskland og Finland baseret på EU-målsætninger og egne beregninger. Forsyningsteknologi: Teknologikatalog er opdateret. Specifikke anlægsdata for danske havvindmølleparker er medtaget ud fra Energistyrelsens Havmøllehandlingsplan Desuden antages Studstrupværkets blok 4 og Asnæsværketss blok 5 at være ude af drift i , mens Stigsnæsværkets blok 2 skifter til oliefyring jf. DONG-udmeldninger. Endvidere antages Amager-, Avedøre- og Studstrupværkets biomasseblokke at være såkaldte multibrændselsanlæg med frit brændselsvalg, og kan således frit vælge mellem brændslerne kul og biomasse. For omverdenen, er det indlagt 5,3 GW eksogent nettilsluttet solcellekapacitet i Tyskland. Desuden levetidsforlænges tysk og svensk A-kraft. Regulering: Der tages udgangspunkt i gældende satser for afgifter og tilskud til el- og varmeproduktion. Kompensation til landvind er halveret sammenlignet med M09, hvilket er baseret på niveauet i de første afgørelser fra Elproduktionstilskudet til biomasse 3

4 er 150 kr/mwh i 2008, og deflateres herefter med 1,8 % årligt. Tilskud til hav- og landvind er 25 øre/kwh, og er baseret på Energistyrelsens beskrivelse af åben dør udbud. Biogasbaseret elproduktion får et tilskud på 40,5 øre/kwh. Der er anvendt en inflation på 1,8 % i 2007 og 3,1% i Investeringer forrentes med 10 % over 20 år. Forbrugsudvikling: Igennem samspil imellem Balmorel og DEMS er fremkommet et indenlandsk nettoelforbrug af el voksende fra 34,0 TWh i 2008 til 36,8 TWh i HOVEDRESULTATER Følgende giver en oversigt over de væsentligste resultater af forsyningssektorfremskrivningen samt relevante nøgletal. Der er i modellen indlagt et eksogent forsyningsteknologiforløb, hvor eksisterende kapacitet løbende udfases ved endt levetid. Samtidig investerer modellen endogent løbende i forsyningsteknologi. I Danmark investeres der primært i vindmøller og i mindre grad i træpille-, biogas- og kulbaseret elproduktionskapacitet frem mod Der bygges bl.a. en 400 MW havmøllepark ved Djursland, hvilket er den park, der har de laveste omkostninger jf. Energistyrelsens havmøllerapport. I omverdenen, der er forbundet med det danske elsystem, investerer modellen primært i vind, biomasse, kul og biogas. Mest markant er vindudbygningen med 200 GW, mens der er bygget ca. 90 GW kulbaseret elkapacitet i Elproduktionen i Danmark ændrer sig frem mod 2025 til i højere grad at være baseret på vind, biomasse og biogas, mens der sker en reduktion i andelen af naturgas og i mindre grad kul. Den danske udbygning med vind sker primært på land. I omverdenen øges elproduktionen på vindkraft, biogas, biomasse og kul, mens der sker i et fald i naturgas, brunkul og oliebaseret elproduktion. Elpriserne i Danmark falder markant fra 2008 til 09, hvor elprisen når ned på det nuværende niveau, der er ca. 300 kr/mwh. Herefter stiger prisen jævnt frem mod 2014 til omkring 400 kr/mwh, hvor en mere stagnerende, men fortsat svagt stigende, prisudvikling indtræffer frem mod 2025 til ca. 420 kr/mwh. Den samme udvikling gør sig også gældende i omverdenen, hvor kun Tyskland udmærker sig ved højere elpriser. På varmesiden investeres der i Danmark markant i biomasseproduktion, hvilket skyldes, at biomasse er afgiftsfritaget til varmeproduktion. Biogas kommer til at indgå i varmeproduktionen, og der sker et fald i naturgasanvendelsen. Specielt i den centrale kollektive varmeforsyning vil biomasse i 2025 blive anvendt som brændsel, der udskiftes med kul og gas. I de decentrale områder sker der også et skift til biomasse, her også på bekostning af naturgas. I omverdenen ses det samme billede, hvor biomasse og 4

5 biogas får en mere markant rolle i varmeforsyningen. Også her udspiller biogas og biomasse naturgassen. Udfasningen af naturgassen skyldes primært brændselsprisantagelsen fra WEO 2009, hvor naturgas vurderes at gennemgå den mest markante prisstigning frem mod CO2-emissioner fra den danske forsyningssektor er faldende frem mod Fra i 2008 at ligge på et niveau ca. 25,6 Mt/år, falder udledningen til ca. 12,5 Mt/år i Den mest markante kilde til de danske CO2- udledninger er gennem hele perioden kul, og i mindre grad affald og naturgas. I omverdenen ses den sammen udviklingen. Her falder brunkulanvendelsen, mens dette brændsel sammen med stenkul fortsat er hovedkilden til CO2-emissionen frem mod FORSYNINGSSEKTORFREMSKRIVINGENS RESULTATER I dette afsnit gennemgås i større detalje de resultater, der er præsenteret i rapportens sammenfatning. INVESTERINGER I FORSYNINGSKAPACITET På figuren herunder ses udviklingen i installeret elkapacitet i Danmark, år for år i forløbet. Nederst på figuren er vist summen af den allerede eksisterende eller planlagte (eksogene) elkapacitet og hvorledes denne forudsættes at udvikles. Stablet på denne er øvrig ny elforsyningskapacitet (endogen) der er etableret af modellen i forsyningssektorfremskrivningen. FIGUR 1: UDVIKLING I EKSOGEN ELKAPACITET STABLET MED ENDOGENE INVE- STERINGER I DANMARK 5

6 Investeringer påbegyndes i 2015, dvs. 2 år senere end sidste års fremskrivning. Dette fordi 1) der er gået et år 2) Diskussionen med energistyrelsen om bygge og planlægningstider. Den endogene tilgang af elproduktionskapacitet består hovedsageligt af vedvarende energi. FIGUR 2: KUMULATIVE ENDOGENE INVESTERINGER I DANMARK FREM TIL 2025 Investeringerne elproduktionskapacitet akkumuleret til 2025 i Danmark består af vindkraft, biomasse, kul, biogas og affald. Hovedtrækkene er de sammen i de to scenarier. Den kraftigste udbygning sker på vindkraft. Til forskel for M09 sker hovedparten af udbygningen af dansk vindkraft på land, både i form af nye møller, men også erstatninger for gamle møller ved udtjent levetid. Ud over den forudsatte udbygning med en 200 MW havmøllepark Rødsand 2 og en 400 MW havmøllepark ved Anholdt, viser det sig rentabelt at udbygge med 400 MW ved Djursland - den billigste af mulighederne, der fremstilles i energistyrelsens havmøllerapport. 6

7 FIGUR 3: DEN ENDOGENE VINDKRAFTUDBYNING I DE TO FREMSKRIVNINGER Figur 4 herunder viser sammensætningen af den danske kraftværkspark i 2008 og 2025 i M09 fremskrivningen og fremskrivningen til M10. FIGUR 4: INSTALLERET ELKAPACITET I 2008 OG 2025 I DANMARK Vindkraftens andel af den samlede elkapacitet stiger i begge fremskrivninger, men mindre i M10. Dette skyldes primært ændrede forudsætninger for havvind, hvilket giver anledning til en opjusteringer af især investeringsomkostningerne. Biogas forekommer som en ny selvstændig kilde til forsyning. Der er lidt mindre biomassefyret kraftværkskapacitet, hvilke primært skyldes at en større del af biomasseresursen anses for at være (dyr) import biomasse, frem for restprodukter fra landbruget og skovbrug. Kulfyret kapacitet er stort set uændret i 2025 i de to scenarier. Der er stør- 7

8 re elproduktionskapacitet på affald i det nye scenarie, da forsyningssektoren i M10, modsat i M09, er forpligtet til at behandle de stigende affaldsmængder. Der udbygges ikke med naturgaskapacitet i nogle af scenarierne i Danmark. UDBYGNINGEN I DET INTERNATIONALE ELMARKED I NORDEN OG TYSKLAND Det danske el- og kraftvarmesystem er stærkt forbundet med det omgivende elsystem. Det er derfor relevant at skele til udviklingen i de øvrige Nordiske lande og i Tyskland. FIGUR 5: UDVIKLING I EKSOGEN ELKAPACITET STABLET MED ENDOGENE INVE- STERINGER I TYSKLAND, NORGE, SVERIGE OG FINLAND I omverdenen er udbygningen drevet af den gradvise dekomissionering af eksisterende kapacitet, samt kravet om udbygning af vedvarende energi, hvor udbygningen hovedsageligt foregår med vindkraft og biomasse. De kumulative investeringer i elkapacitet frem imod 2025 er vist på nedenstående figur opdelt på brændsler. 8

9 FIGUR 6: KUMULATIVE INVESTERINGER I ELKAPACITET I DET ØVRIGE NORDEN OG TYSKLAND. Den store forskel udbygningen i omverdenen er at der ikke i M10 udbygges med naturgas. Den primære årsag er at der i M09 blev anvendt brændselspriser relateret til en lavere oliepris. Den kraftige vindudbygning i M10 i forhold til M09 (ingen endogen udbygning) skal ses i lyset af, at der er indlagt et krav til andelen af vedvarende energi i omverdenen, og at der i M09 var indlagt en eksogen udbygning med vindkraft. Udbygningen med atomkraft i Finland har været uden begrænsninger i M09. Dette forekommer ikke realistisk, og de økonomiske forudsætninger for udbygning med a-kraft er behæftet med væsentlig usikkerhed. I M10 er den finske atomkraft udbygning begrænset til at der inden 2025 maksimalt kan installeres 1x1600 MW reaktor foruden den der er ved at blive opført på Olkiluoto. Modellen vælger altså ikke at opføre denne ekstra a-kraft-kapacitet i M10, hvilket skal ses i sammenhæng med de før omtalte omkostninger. 9

10 FIGUR 7: INSTALLERET ELKAPACITET I DET ØVRIGE NORDEN OG TYSKLAND. På Figur 7 sammenfattes investeringer og eksogen kapacitet i den modellerede omverden. ELPRODUKTION Der er væsentlige fællestræk imellem fremskrivningen i M09 og fremskrivningen til M10. Andelen af vindkraft stiger i begge, som tidligere angivet mindre i M10 fremskrivningen end i M09. Andelen af biomasse stiger også, drevet af afgiftsfritagelse på kraftvarmesiden. I M10 er der en større andel dyr biomasse. Biogas er indført som en ny selvstændig mulighed i M10. Naturgassens andel reduceres i forhold i elproduktionen i begge fremskrivninger. En væsentlig forskel på de to scenarier er produktionen på kulkraft ikke reduceres så meget som i M10, primært pga. den mindre vindkraftudbygning. 10

11 FIGUR 8: ELPRODUKTION I DANMARK. På Figur 9 ses Danmarks vindproduktion opdelt på land og hav, samt på endogen og eksogen vindkapacitet. Den gradvise skrotning af eksisterende landmøller er generelt identisk i de to fremskrivninger. M10 har en kraftigere udbygning med ny landvind end M09, da landvind er mere konkurrencedygtig end havvind med de nye forudsætninger. Den samlede mængde landvind stabiliseres dog i M10 og videre til den antagne maksimale kapacitet der kan installeres på land. Herefter sker udbygning på havet med havmølleparken ved Djurs. 11

12 FIGUR 9: DANSK VINDPRODUKTION I DE TO SCENARIER. FIGUR 10: DANSK PRODUKTION AF VE EL FORDELT PÅ BRÆNDSLER Der sættes fokus på den danske produktion af VE el fordel på forskellige energikilder. Vind har den største, omend end mindre prominent andel end i M09. Træpiller er til gengæld mere fremtrædende. Dette skyldes bl.a. at der i teknologiforudsætninger i højere grad tages højde for at det ved et 12

13 kraftværks indfyring er billigere at anvende træpiller end flis, samt at flismængden er begrænset. ELPRODUKTION I OMVERDENEN Der er ændret på forudsætninger også for udviklingen af elproduktionen i omverdenen. Udviklingen i brændselspriser, CO2-priser, teknologi og installeret kapacitet rykker billedet i forhold til M09. FIGUR 11: ELPRODUKTION I OMVERDENEN. A-kraft udfasningen i Tyskland er skrukket ud over en længere periode. Naturgaspriserne i M09 var bundet op på en oliepriser der er lavere end de andre brændsler i forhold til World Energy Outlook Derfor er den massive udbygning af naturgasbaseret el på kontinentet afblæst i M10. Sandheden ligger nok midt imellem (afhængigt af CO2-priser). I skrivende stund er gaspriserne i Nordvest Europa under kraftigt pres bl.a. pga. stort udbud af LNG og effekten af den økonomiske krise. I 2025 er ender begge scenarier med en tilsvarende produktion af el på kul, men forløbet er mere stabilt i M10. Biogas og biomasse presses ind i systemet blandt andet af VE kravforløbet. Vindkraft udbygges i begge scenarier, men i M10 er det i konkurrence med anden VE-teknologi, hvorimod der i M09 var forudsat en eksogen minimumsudbygning. Desuden er omkostningerne til udbygning af havvind væsentligt forøget. I de seneste år er der blevet udbygget massivt med solceller i Tyskland. I M09 blev denne udbygning dog vurderet til fortsat at være irrelevant for den Danske elbalance på lang sig, men i M10 er den eksisterede kapacitet 13

14 indarbejdet ligesom der er indhent produktionsprofiler for solceller, årlig fuldlasttimer og defineret teknologiegenskaber og omkostninger. ELPRISER Herunder ses udviklingen i den årlige gennemsnitlige elpris i Danmark på Figur 12. I forhold til M09 fremskrivningen er der et større dyk i elpriserne først i perioden. Dette skyldes antagelser om lavere brændselspriser, CO2-kvotepriser samt elforbrug samlet set. Det forklarer den relativt lavere danske elproduktion set i Figur 8. FIGUR 12: ELPRISER I DANMARK. På længere sigt er de generelle priser der anvendes i M10 lidt højere end i M09, specifikt på olie og derigennem gas. 14

15 FIGUR 13: ELPRISER I ØSTDANMARK OG VESTDANMARK SAMT TILSTØDENDE REGIONER. Elpriserne i Tyskland ligger generelt lidt højere end i Norden. Dette skyldes blandet anden at den Nordiske vandkraft gør systemet mere fleksibelt og dermed kan den termiske kapacitet udnyttes mere effektivt. VARMEPRODUKTION På Figur 14 vises brændselssammensætningen af varmeproduktion i Danmark i de to fremskrivninger. FIGUR 14: VARMEPRODUKTION I DANMARK Der er et par væsentlige forskellige i varmeproduktionssammensætningen i forhold til sidste års fremskrivning. 15

16 Modellens datasæt er udvidet til at dække hele fjernvarmesektoren imod kun den anden der var i forbindelse med kraftvarme i M09. Dermed fremstår totalproduktionen som højere. Væksten i fjernvarmeforbruget er dog højere i M10, hvilket må antages at skyldes lavere fjernvarmepriser, som følge af relativt lavere produktionsomkostninger end i M09. Fordelingen af fjernvarmeforbrugene er i øvrigt opdateret, især med hensyn til placering og dimensionering af affaldsforbrændingsanlæggene i de store fjernvarme byer. I M09 var tilgængelige afgiftsmængder indlagt som en resurse. Dette vil sige at det kunne anvendes af el og fjernvarmesektoren til el og varmeproduktion såfremt dette var rentabelt. Affaldsforbrændingsanlæg er dyre i installation og drift, og det kunne derfor i M09 fremskrivningen ikke betale sig at anvende den fulde resurse. Dette er naturligvis problematisk, da affaldet jo skal håndteres på anden vis. I M10 betragtes affald som en resurse og en forpligtigelse. De skal brændes af i el og fjernvarme sektoren. Mængden af affaldsbaseret varmeproduktion er dermed væsentligt højere i både udgangspunktet og i slutåret, da der er antaget en stigning i affaldsresursen/-forpligtigelsen. I M10 er det muligt at investere i biogasanlæg. På baggrund af tilskudsordninger er dette rentabelt flere steder. Den øgede affaldsforbrænding og biogas, sammen med den relativt større omkostning til vindkraftudbygning gør det mindre attraktivt at etablere store varmepumper i fjernvarmesystemerne. Der er i begge fremskrivninger en markant øgning i anvendelsen af biomasse til varmeproduktion. En store del af dette er piller eller import biomasse (dyr biomasse) der i kraft af afgiftsfritagelse og elproduktionstilskud er konkurrencedygtigt i forhold til fossile alternativer. Olie og naturgas fortrænges i høj grad i begge fremskrivninger da brændslerne er dyre og deres anvendelse er belagt med høje afgifter. KOLLEKTIV VARMEPRODUKTION I det følgende, er det lavet en opdeling af den kollektive kraftvarmeproduktion efter kraftværkernes placering i det danske varmelandskab. Opdelingen sker efter centrale og decentrale kraftvarmeområder samt områder hvor der i dag kun er kedelfyring. 16

17 FIGUR 15: PRODUKTION AF FJERNVARME I M09 MODELLEN OG FREMSKRIVNIN- GEN TIL M10. Rent definitorisk er der flyttet rundt på en del af varmegrundlaget. I M09 datasættet var det meste varmegrundlag for affaldsværker isoleres i særlige områder (som på figuren er betegnet som decentrale). I M10 er varmegrundlaget, samt den installerede forbrændingskapacitet, flyttet ind i de store fjernvarmebyer, hvor de er i konkurrence med central kraftvarme. Udbygningen med biogas sker i decentrale områder. Dette forekommer logisk fra et geografisk udgangspunkt, men skyldes desuden at grundlasten i varmeforsyningen i de store byer leveres af affaldsvarme. Centraliserede biogasanlæg med lavtryksgasnet ud til de decentrale fjernvarmesystemer er ligeledes teknologi med høje investeringsomkostninger, og dermed naturlig grundlast teknologi. Dermed dele affald og biogas grundlasten imellem sig så affald får byerne og biogassen for oplandet. VARMEPRODUKTION I ANDRE LANDE 17

18 FIGUR 16: VARMEPRODUKTION I OMVERDENEN Det repræsenterede varmegrundlag i omverdenen har i M09 været pålagt et distributionstab på 21% (en standard faktor) af produktionen til tab. Ved nærmere revision er den oprindelige varmegrundlagsdata indtastet som brutto forbrug (dvs. inklusiv tab) og dermed skal distributionstabet angives til 0% for at totalmængderne stemmer overens. Dette vurderes kun at have minimal indflydelse på de danske energimarked, men det giver dog en mulighed for mindre kraftvarme el til at konkurrere med danskproduceret strøm på elmarkedet. BRÆNDSELSFORBRUG Nedenstående figur viser udviklingen i brændselsforbrug til forsyningssektoren. 18

19 FIGUR 17: BRÆNDSELSFORBRUG (ENERGIINPUT) I DANMARK (INKLUDERER IKKE MELLEMPRODUKTER SOM EL TIL VARMEPRODUKTION). Brændselsforbrugsudviklingen er naturligvis styret af udviklingen i el- og varmeproduktion på de forskellige brændsler. Den væsentligste forskel i forhold til M09 er graden af kulanvendelse i Danmark, især produktion af kondensel. CO2-EMISSIONER FRA FORSYNINGSSEKTOREN Den øgede kulanvendelse giver anledning til større udledninger fra den danske forsyningssektor end i M09. På følgende figurer ses udviklingen i CO2-emissioner i de to fremskrivninger. FIGUR 18: CO2-EMISSION DANMARK 19

20 I omverden er der derimod mindre CO2-udledning end i M09 af følgende grunde: Mindre naturgas frem for kul. Mindre elforbrug på lang sigt. Korrektionen for distributionstabet i varmesektoren i omverdenen. FIGUR 19: CO2-EMISSION OMVERDENEN FORUDSÆTNINGER I FORSYNINGSSEKTOR FREM- SKRIVNINGEN I dette afsnit gennemgås forudsætninger, som de er anvendt i forsyningssektorfremskrivningen. Balmorel modellen anvender mange forskellige data for at repræsentere teknologi, marked og regulering af forsyningssektoren. Data har forskellige karakter, og gennemgås i det følgende. ELFORBRUG På Figur 20 vises netto elforbruget i de Nordiske lande i M10- fremskrivningen, sammenlignet med M09. Tallene følger en eksogen udvikling, men værdierne for udgangsåret, 2008, er justeret til historiske og klimakorrigerede værdier. Disse er fundet i Nordels årsstatistik 2008 (nu ENTSO-E). 20

21 FIGUR 20: UDVIKLINGEN I ELFORBRUGET I DE NORDISKE LANDE Herunder sammenlignes forbrugsudviklingen i Tyskland i M09 med M10- fremskrivningen. Der er taget udgangspunkt i de årlige vækstrater fra fremskrivning foretaget Risø, men udgangspunktet, 2008, er korrigeret i forhold til ENSTO-E statistikken. Der er antaget et tab på 6,5% i distributionsnettet. Da der ikke regnes med elasticitet i forbruget er størrelsen af dette forbrug, uden betydning for den danske fremskrivning, da det her er bruttotallet, der er væsentligt, hvilket er det tal der fremgår af statistikken. FIGUR 21: UDVIKLINGEN I ELFORBRUGET I TYSKLAND. BRÆNDSELSPRISER 21

22 Der anvendes brændselspriser fra den nyeste World Energy Outlook (2009) for kul, olie og gas. Disse suppleres med Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske forudsætninger på energiområdet mht. priser på biomasse. Internationale brændselspriser TABEL 1: INTERNATIONALE BRÆNDSELSPRISER FRA WEO 2009 SAMMENLIG- NET MED WEO 2008 (2008-PRISER) For Balmorel modellen er de relevante brændselspriser bestemt ved indfyringen til kraftværket eller varmekedlen. Ved anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger for transportomkostninger til brændsler fremkommer følgende brændselspriser an kraftværk. Udviklingen i brændselspriser i Danmark FIGUR 22: BRÆNDSELSPRISER ANVENDT I MODELLEN I DANMARK (AN KRAFT- VÆRK) Som hovedregel anvendes de samme brændselspriser i de andre lande, med følgende undtagelser: I Norge antages gaspriserne for at være 10% lavere, for at afspejle den direkte tilgang til og distancen til de alternative 22

23 Differentierede omkostninger til brændselstransport afsætningsmuligheder. Modsat, antages svenske gaspriser 10% højere pga. transitomkostninger. Brændselspriserne varierer alt efter transportomkostninger. Der er differentieret mellem centrale, decentrale og individuelle aftagere. FIGUR 23: BRÆNDSELSPRISER I MODELLEN MED DIFFERENTIEREDE TRANS- PORT OMKOSTNINGER FORSYNINGSKAPACITET Modelberegningerne tager udgangspunkt i et datasæt der beskriver den eksisterende kapacitet i forsyningssektoren. Elkapacitet i Danmark Herunder ses hvorledes den installerede effekt (elkapacitet) er antaget at udvikle sig i simuleringen. Der er kun illustreret udviklingen i den eksogene kapacitet, som i simuleringen gradvist suppleres af endogene investeringer. 23

24 FIGUR 24: UDVIKLINGEN I EKSOGEN ELKAPACITET FORDELT PÅ ANVENDTE HOVEDBRÆNDSLER På Figur 24 ses udviklingen i eksogen elkapacitet i de to scenarier. Nogle anlæg angives i forhold til hovedbrændsel, men kan i modellen skifte til anden brændsel, f.eks. biomasse. REGULERING AF FORSYNINGSSEKTOREN I Balmorel er det muligt at håndtere en bred vifte af virkemidler og reguleringer. Det er dog ikke muligt at replicere til fulde den kreativitet i sammensætningen af sektorens regulering i en lineær model. Energi- og CO 2-afgifter Der regnes i forsyningssektorfremskrivningen med afgifter til varmeproduktion, såkaldt energi- og CO2-afgift. De anvendte afgiftssatser er vist i nedenstående tabel. Kr./GJ Energiafgift CO 2-afgift Kul 56,3 14,5 Naturgas 56,3 8,73 Fuelolie 56,7 12,0 Gasolie 56,3 11,3 El, udover 4000 kwh/år TABEL 2: SAMLEDE ENERGI OG CO2-AFGIFTER I MODELLEN. 24

25 De anvendte satser er med udgangspunkt i lovforslaget om ændring af afgifter (L207), som er vedtaget. Dette betyder bl.a., at energiafgiften stiger fra det nuværende niveau med 15 pct., og at alle centrale kraftvarmeanlæg skal anvende en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 125 pct. Da el er afgiftsbelagt på forbrugssiden og varme, principielt på inputsiden, er der en hvis kompleksitet i afgifterne for brændsler der indgår i kraftvarmeproduktion. Brændslet bliver administrativt inddelt i en andel gående til elproduktion og en anden gående til varmeproduktion. Fordelingen tager udgangspunkt i en såkaldt afgiftsmæssig varmevirkningsgrad. I M09 har det været antagelse at denne var 125% for alle kraftvarmeanlæg, hvilket betyder, at den energimængde der skal betales afgift af er varmeproduktionen divideret med 125%. Historisk har dette været gældende for decentrale anlæg, imens flere centrale anlæg har haft individuelle afgiftsmæssige varmevirkningsgrader. CO 2-kvotepriser Foruden CO 2-afgiften er hovedparten af energisektoren underlagt EU's CO 2-kvotesystem. Prisen på CO 2-kvoter antages at udvikle sig som illustreret på nedenstående diagram. Denne antagelse stammer fra Energistyrelsen. FIGUR 25: ANTAGET UDVIKLING AF CO2-KVOTEPRISEN SO 2- og NO x-afgift Elproduktionstilskud Der regnes i hele forløbet med en SO2-afgift i Sverige på 12,3 kr./kg SO2, i Danmark på 10 kr./kg SO2 og i Norge på 15 kr./kg SO2. I Finland er der ingen afgift på SO2. Der regnes i hele forløbet med en NOx-afgift i Danmark på 5 kr./kg. I overensstemmelse med energiaftalen fra februar 2008 anvendes et elproduktionstilskud på 150 kr./mwh til el produceret på biomasse. For biogas kan der opnås fast afregningspris på 74,5 øre/kwh eller opnås et pristillæg på 40,5 øre/kwh hvis biogassen anvendes i kombination med andre brændsler. Disse to ordninger giver ækvivalente afregningspriser ved en gennemsnitselpris på 34,5 øre/kwh. Da faste afregningspriser er 25

26 problematiske antages der at pristillægget på 40,5 øre/kwh gives til al biogasbaseret elproduktion. Til små decentrale anlæg fyret med naturgas gives 10 øre/kwh i elproduktionstilskud. Elproduktionstilskud til vindmøller Investeringstilskud til vindmøller Historisk har der været adskillige forskellige støtteordninger til vindkraft på land. Nogle af disse har været baseret på det såkaldte feed-in princip men i de senere år har det været mere fashionabelt med et pristillæg ovenpå markedsprisen. Det antages at eksisterende vindmøller opnår et pristillæg på 10 øre/kwh. Dette vurderes at være gældende for langt de fleste installerede landmøller i dag, dels da dette har været ordningen fra 2005-februar 2008 (og 20 år frem), dels da det var ordningen i (hvor tilskudet + markedsprisen dog ikke kunne overstige 36 øre/kwh), dels da det er ordningen som møller fra går over på efter de første fuldlasttimer, og dels da møller fra indtil udgangen af 1999 (Energistyrelsen 2009a). Som følge af energiaftalen fra februar 2008 modtager nye vindmøller et tilskud på 25 øre/kwh i deres første fuldlasttimer. Da disse gives i et endeligt antal fuldlasttimer, er størrelsen af det samlede tilskud givet på forhånd og kan tilbagediskonteres til installationsåret og regnes som et investeringstilskud. Med tilbagediskontering på 6% med de 2600 fuldlasttimer på land og 4000 fuldlasttimer til havs fås: Landvind: Havvind: 4,59 mdkk/mw 4,84 mdkk/mw Disse tilskud er antaget ækvivalente til trods for en mindre forskel i antallet af fuldlasttimer på de forskellige havmølleplaceringer. Afvigelsen ligger udelukkende hvor mange år den fremtidige tilskudsmæssige indtjening skal tilbagediskonteres. FORUDSÆTNINGER FOR VINDKRAFT UDBYGNING Der anvendes for vindkraft en række specifikke forudsætninger der adskiller sig fra øvrige produktionsteknologiforudsætninger. Fuldlasttimer og profiler Nedenstående tabel viser antallet af fuldlasttimer for vindkraft i de forskellige områder i modellen. 26

27 FIGUR 26: FULDLASTTIMER FOR LANDVIND OG EKSISTERENDE HAVVIND I DANMARK FIGUR 27: FULLASTTIMER FOR NY HAVVIND I DANMARK Fuldlasttimer for Norge, Sverige og Finland er baseret på den forventede elproduktion fra vind i Nordels fremskrivning (Nordel, 2007). Der skelnes ikke her mellem land- og havvind, og fuldlasttimerne må derfor opfattes som et gennemsnit mellem land og hav. Fuldlasttimer for Tyskland er baseret på den forventede elproduktion fra vind i DENA-studiet (DENA, 2005). Profiler for vindkraftproduktion henover året er baseret på profiler fra Der er anvendt profiler fra Balmorels database. Disse profiler er baseret på måledata leveret af Eltra og Elkraft System (nu Energinet.dk). FORUDSÆTNINGER FOR TRANSMISSIONSSYSTEMET 27

28 Balmorel-modellen er i projektet sat op til at omfatte de nordiske lande og Tyskland. FIGUR 28: MODELLENS GEOGRAFISKE OMRÅDE I FREMSKRIVNINGEN. Det overordnede eltransmissionsnet er repræsenteret i modellen. Danmark er inddelt i 2 områder, Sverige i 3, Norge i 4 og Tyskland i 3. Der er ikke interne transmissionsbegrænsninger i Finland. Beregningerne tager udgangspunkt i det nordiske system som beskrevet i Balmorel databasen. 28

29 FIGUR 29: ELTRANSMISSIONSKAPACITETER I MODELLEN I Det antages, at det nordiske transmissionsnet inden 2015 udbygges med de såkaldte prioriterede snit, som er Nordels prioriterede nye transmissionsforbindelser. Dette drejer sig blandt andet om Storebæltsforbindelsen, Skagerrak 4 og snit 4 i mellem Syd- og Midtsverige samt over Oslofjorden og til Midtsverige (Sydvestlänken). Det tyske system tager udgangspunkt i EU projektet Wilmar s opdeling af det tyske net. Den svenske forbindelse til Polen er ikke medtaget. Da Holland ikke indgår i modellen er NordNed forbindelsen imellem Norge og Holland lagt ind som en forbindelse fra Norge syd til det centrale område i Tyskland (syd for Elbensnit). FIGUR 30: ELTRANSMISSIONSKAPACITETER I MODELLEN I Disse kapaciteter svarer til den maksimale effekt belastning. I praksis er kun 90% af denne kapacitet til rådighed i modellen, da de transmissionsansvarlige selskaber ofte reducerer den kapacitet der udbydes til marke- 29

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere