1. Godkendelse af dagsorden /8480 SSU - 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Drift...2

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 13. august kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /8480 SSU - 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Drift /87 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg /16517 Orientering om hjemmeplejens opgaver og volumen samt arbejdsgange og tilgang til opgaven herunder trænende hjemmepleje og statistik på området /18791 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj /31319 Status på projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade /10394 Håndtering af magtanvendelse på Handicap, psykiatri og sundheds området /25100 Analyse af handicapområdet 1. januar januar Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Dagsordenen godkendt. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 14

2 2. 14/8480 SSU - 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Drift Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller: at 2. budgetopfølgning 2014 pr tages til efterretning at følgende indstilles til Økonomiudvalget: 1. at der gives en tillægsbevilling på samlet kr. til Sundhed vedrørende resultatløn på hhv kr. til Træning og kr. til Sygeplejen, samt kr. vedr. jobrotation Sygeplejen. Tillægsbevillingen modsvares af en tilsvarende negativ tillægsbevilling på Administrativ Organisation under Økonomiudvalget. 2. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. vedr. 18 frivilligt socialt arbejde, beløbet modsvares af en tillægsbevilling på Innovations- og medborgerskabsudvalget. (Byrådet 18-6/14). 3. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. vedr. Integration særlig indsats, beløbet modsvares af en tillægsbevilling på Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Beslutningstema: Budgetopfølgning/halvårsregnskab pr drift forelægges for Social- og Sundhedsudvalgets område Sagsfremstilling: Samlet set viser 2. budgetopfølgning 2014 en forventet merudgift på kr. Der søges om en negativ tillægsbevilling på samlet kr. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40 Økonomi: Netto kr. Social- og sundhedsudvalg Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Samlenotat SSU Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 14

3 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget indstiller: at 2. budgetopfølgning 2014 pr tages til efterretning at følgende indstilles til Økonomiudvalget: 1. at der gives en tillægsbevilling på samlet kr. til Sundhed vedrørende resultatløn på hhv kr. til Træning og kr. til Sygeplejen, samt kr. vedr. jobrotation Sygeplejen. Tillægsbevillingen modsvares af en tilsvarende negativ tillægsbevilling på Administrativ Organisation under Økonomiudvalget. 2. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. vedr. 18 frivilligt socialt arbejde, beløbet modsvares af en tillægsbevilling på Innovationsog medborgerskabsudvalget. (Byrådet 18-6/14). 3. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. vedr. Integration særlig indsats, beløbet modsvares af en tillægsbevilling på Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget /87 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg Indstilling: Direktionen indstiller: at 2. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Administrativ organisation kr. 2. Kultur og Fritid kr. 3. Visiterede tilbud børn og voksne kr. 4. Skole kr. Beslutningstema: Sagen fremlægges for fagudvalg til efterretning. Sagsfremstilling: Samlet set viser 2. budgetopfølgning 2014 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindreforbrug på kr. svarende til et netto mindreforbug på kr. Heraf overføres kr. til budget 2015, kr. overføres fra drift og kr. finansieres af kassen. Budgetopfølgningen fremsendes til efterretning for udvalget. Budgetopfølgningen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved førstkommende møder. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 14

4 Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af vedlagte bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat 2. budgetopfølgning Anlæg Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 11. august 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog budgetopfølgning pr til efterretning. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11. august 2014 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: at 2. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Administrativ organisation kr. 2. Kultur og Fritid kr. 3. Visiterede tilbud børn og voksne kr. 4. Skole kr. På kommende udvalgsmøde gives en status på ejer/lejeforholdene Jobcenter/VUC, samt status på VUC s ønsker for yderligere lokaler. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2014 Miljø- og Teknikudvalget tog budgetopfølgning pr vedr. Anlæg til efterretning, og udvalget anbefaler, at nedenstående administrative indstilling anbefales til Økonomiudvalget: at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Administrativ organisation kr. 2. Kultur og Fritid kr. 3. Visiterede tilbud børn og voksne kr. 4. Skole kr. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget indstiller: at 2. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Administrativ organisation kr. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 14

5 2. Kultur og Fritid kr. 3. Visiterede tilbud børn og voksne kr. 4. Skole kr. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13. august 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller: at 2. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: o Administrativ organisation kr. o Kultur og Fritid kr. o Visiterede tilbud børn og voksne kr. o Skole kr. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 14. august 2014 Kultur- og Fritidsudvalget tog 2. budgetopfølgning pr vedr. Anlæg til efterretning og anbefaler: at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Administrativ organisation kr. 2. Kultur og Fritid kr. 3. Visiterede tilbud børn og voksne kr. 4. Skole kr /16517 Orientering om hjemmeplejens opgaver og volumen samt arbejdsgange og tilgang til opgaven herunder trænende hjemmepleje og statistik på området. Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningstema: Orientering om hjemmeplejens opgaver og volumen samt arbejdsgange og tilgang til opgaven herunder trænende hjemmepleje og statistik på området. Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget vil på mødet blive orienteret om rammen for hjemmeplejen. Orienteringen vil indeholde: Orientering om hjemmeplejens opbygning og volumen, Orientering om arbejdsgange i relation til Myndighed Sundhed, Orientering om den styrende tilgang trænende hjemmepleje, jf. her den af Byrådet vedtagne kvalitetsstandard personlig pleje og praktisk hjælp, samt Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 14

6 aftaleteksten fremtidens hjemmepleje, som i juni måned 2014 er tiltrådt af et flertal af Folketingets partier. Endeligt vil der være en præsentation af tildelingsmodel for hjemmeplejen og nyt statistikmodul. Statistikmodulet vil fremadrettet blive et tilbagevendende punkt på udvalgets møder, forventeligt hver anden måned. I forhold til trænende hjemmepleje skal denne tilgang ses som understøttende for kommunens vision 2018 vilje til vækst med særligt fokus på elementer omkring vi vil skabe gode rammer for borgernes mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet og vi prioriterer forebyggelse og sundhedsfremme, samt at vores udgangspunkt er, at det er lettere at forebygge end at helbrede. Ligeledes understøtter tilgangen flere elementer i kommunens sundhedspolitik sammen om sundhed, eksempelvis, at vi vil forebygge uhensigtsmæssige (gen-)indlæggelser og have fokus på tidlig opsporing, samt at hvor der er behov for rehabilitering og genoptræning samarbejder vi med den enkelte borger, praktiserende læger og sygehuse. Indadtil i organisationen er arbejdet med trænende hjemmepleje en forløber til ambitionen omkring prof på tværs. Samarbejdsparterne i trænende hjemmepleje er Hjemmeplejen, Træning, Sygeplejen og Myndighed Sundhed. Leder af Hjemmeplejen Dorthea Lysemose deltager på mødet. Lovgrundlag: Lov om Social Service. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp..pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning /18791 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 til efterretning. Sagsfremstilling: Ankestyrelsen har trukket Assens Kommune ud til evaluering af behandling af 100 sager, Ankestyrelsen gennemførte i 2011 en praksisundersøgelse om merudgifter til voksne. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 14

7 Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om kommunernes og de tidligere nævns anvendelse af reglerne levede op til intentionerne med lovændringen. Som opfølgning på praksisundersøgelsen blev der iværksat et landsdækkende formidlingsprojekt for sagsbehandlere i kommunerne, hvor daværende Social- og Integrationsministerium, de sociale nævn og Ankestyrelsen forestod undervisningen. I 2011 undersøgelsen fik Assens Kommune en meget positiv tilbagemelding og var således med på de opfølgende møder med oplæg om vores forvaltnings metoder. Undersøgelsen i 2013 er lavet som opfølgning på basis undersøgelsen og formidlingsprojektet. Ankestyrelsen har igen givet Assens Kommune en meget positiv tilbagemelding i forhold til hvordan sagerne er behandlet. Praksisundersøgelsen har særlig fokus på, om: afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis der er foretaget en helhedsvurdering af borgernes situation hvorvidt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden er anvendt borgeren er inddraget sagen er tilstrækkeligt oplyst inden, der træffes en afgørelse Hovedkonklusionen: Den femte anbefaling relaterer sig specifik til praksisundersøgelsens resultater om, hvordan kommunerne anvender funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden: Samtlige oplysninger i sagen skal være dokumenteret. Således skal begrundelserne for afgørelsen være let forståelige og indeholde sagens faktiske omstændigheder, lovgrundlag og elementerne i skønnet. Hvis borgeren hidtil har været omfattet af personkredsen, stilles der særlige krav til begrundelsen, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke længere er omfattet af personkredsen. Det bør fremgå tydeligt af begrundelsen, om afgørelsen er truffet efter merudgiftsbekendtgørelsens 1 eller 2. [1] (Idet 2, stk. 1 er mere omfattende end stk. 2) Borgeren med medicinske sygdomme skal vurderes uden medicin, hvis ophør af medicin vil være akut livstruende eller udgøre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden skal anvendes for at sikre en korrekt helhedsvurdering af borgerens situation. For eksempel skal Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 14

8 kommunerne sikre sig, at en sag ikke alene afgøres på baggrund af én diagnose, hvis der reelt set er tale om en borger med flere lidelser. [1] 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Lovgrundlag: 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk.2. Udmåling af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækning og fritidsaktiviteter. Beslutningskompetence: Social og Sundhedsudvalget. Bilag: Sammenfatning af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 14.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning /31319 Status på projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager status på projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade til efterretning. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 14

9 Beslutningstema: Status på projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Sagsfremstilling: Assens Kommune fik i 2012 bevilget puljemidler på kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Bevillingen er målrettet implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, etablering af hjerneskadekoordinatorfunktion samt kompetenceudviklingsaktiviteter mv. Projektforløbet løber fra 1. marts 2012 til 31. december De bevilgede projektmidler er overvejende anvendt til kompetenceudvikling og ekstern konsulentbistand. Der er i projektperioden bl.a. blevet arbejdet med at etablere en hjerneskadekoordinatorfunktion Hjerneskadekoordinatorerne skal være første og entydige indgang til Assens Kommune i forhold til senhjerneskadede borgere i nye rehabiliteringsforløb, fungere som forløbskoordinator, være opsøgende med henblik på tidlig indsats, guide borgeren igennem det kommunale system, yde rådgivning og vejledning til borgere og pårørende i forhold til det at leve med en hjerneskade, undervise medarbejdere i kommunen mv. Hjerneskadekoordinatorerne er desuden ansvarlige for tilrettelæggelse af visitationsteamets arbejde, formidling og kommunikation mv. etablere et tværfagligt hjerneskadevisitationsteam Visitationsteamet skal sikre en tværfaglig, evidensbaseret og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Hovedfokus er, at der ydes en tidlig indsats, at borgerne tilbydes den rette sammensætning af ydelser, og at ydelserne leveres på det rette tidspunkt. udvikle forløbsbeskrivelser, støtteredskaber mv. Der er udviklet forløbsbeskrivelser for rehabiliteringsforløb, som er baseret på Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer og justeret i forhold til de konkrete, lokale forhold i Assens Kommune. Der er desuden udviklet graduerede visitationsretningslinjer, tilbudsvifte med beskrivelse af relevante interne og eksterne tilbud, spørgeguide ved tværfaglige konferencer i sygehusregi, skabelon for rehabiliteringsplan samt standarddagsorden for møder i visitationsteamet. gennemføre kompetenceudvikling Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 14

10 Der er udviklet og gennemført et meget målrettet kompetenceudviklingsforløb for de to hjerneskadekoordinatorer samt de øvrige deltagere i hjerneskadevisitationsteamet. Kompetenceudviklingens fokus var at opkvalificere og træne deltagernes kompetencer meget målrettet i at løfte og styrke netop de opgaver, som hjerneskadekoordinatorer og -visitationsteam skal varetage. arbejde tværkommunalt Gennem hele projektforløbet er der blevet arbejdet i forhold til et tværkommunalt samarbejde med Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner. Der er gennemført en fælles audit af hjerneskadekoordinering. Projektet afsluttes ved udgangen af 2014, og der skal tages stilling til den fremtidige rehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet i Assens Kommune. Forud for projektets opstart opsagde Assens Kommune med virkning fra 2012 en entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen i Odense. Rådgivningen varetages i dag af Center for Senhjerneskade Assens (CSA). Lovgrundlag: Lov om social service. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager status på projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade til efterretning /10394 Håndtering af magtanvendelse på Handicap, psykiatri og sundheds området Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Social- og Sundhedsudvalget orienteres om hvordan magtanvendelses sager håndteres efter organisations ændring på Handicap, Psykiatri og Sundhedsområdet. Sagsfremstilling: Magtanvendelse I forbindelse med administrative organisationsændringer og omstrukturering er der udarbejdet en ny procedure for indberetning af magtanvendelse, ansøgning fra botilbuddene om lov til at anvende magt, samt myndigheds håndtering af disse anmodninger og indberetninger. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 10 af 14

11 Målgruppen for Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse er borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Formålet er både at nedbringe omfanget af anvendt magt og at øge retssikkerheden for personer med nedsat psykisk funktionsevne. Reglerne medvirker til at styrke retssikkerheden både for den enkelte borger og for det personale, der professionelt har med borgeren at gøre. Servicestyrelsen I grundlovens 71 og i servicelovens beskrives i hvilke tilfælde det er lovligt at anvende magt og hvem der er omfattet af reglerne. Dette emne er uddybet i Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Magtanvendelse skal i denne sammenhæng forstås bredere end normalt, der er således tale om magt, når borgeren får en personlig alarm eller et pejlesystem. Man anvender fysisk magt til f.eks. at føre borgeren til et andet rum, men også når denne fastholdes i hygiejne situationer. Derudover er der tale om magt, hvis personalet forhindrer borgeren i at forlade boligen, hvis borgeren fastspændes med bløde seler for at forhindre fald. Og endelig er der tale om magt hvis borgeren flyttes til at nyt botilbud uden samtykke. Et væsentlig kriterie i loven er om borgeren er dement, det skal her tilføjes at andre diagnoser altid vægter højere end demens, dvs. hvis en borger er udviklingshæmmet og dement kan demensreglen ikke træde i kraft. I de tilfælde hvor bostederne vurderer, at der er brug for at anvende magt i en periode, kan de søge om det hos handlekommunen. Lovgrundlag: Grundlovens 71 og Servicelovens Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Håndtering af magtanvendelser Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning /25100 Analyse af handicapområdet 1. januar januar 2014 Indstilling: Direktøren for velfærd indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget igangsætter analysen af handicapområdet på baggrund af det forelagte udkast til kommissorium. Beslutningstema: Analyse af den del af handicapområdet, som Assens Kommune overtog fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen. Analysen omfatter udviklingen på såvel børne- som voksenområdet i perioden 1. januar januar Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 11 af 14

12 Sagsfremstilling: Af budgetaftalen for perioden 2014 til 2017 fremgår På handicapområdet skal der gennemføres en analyse af de lovmæssige og lokale beslutninger og konsekvenser, der er taget i Assens Kommune siden handicapområdet blev overført fra Fyns Amt. Der vurderes på behovet for etablering af bosted for yngre handicappede. Social- og Sundhedsudvalget besluttede i november 2013, at der arbejdes med kommissorium vedr. budgetaftalens bemærkninger i forhold til de opgaver på handicapområdet, som blev overført fra Fyns Amt. Endvidere, at en vurdering af behovet for etablering af bosted for yngre handicappede indgår i igangsat afklaring af behovet for botilbud. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet et kommissorium (bilag) for analysen af handicapområdet. Kommissoriet fremsendes herved til politisk godkendelse. Da analysen berører både Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget, forelægges kommissoriet begge udvalg til godkendelse. Den færdige analyse forelægges Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget i november Lovgrundlag: Lov om social service. Lov om almene boliger. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Udkast til kommissorium for analyse af handicapområdet.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Social- og Sundhedsudvalget godkender at der igangsættes analyse af handicapområdet på baggrund af det forelagte udkast til kommissorium. Kommissoriet fremsendes til Handicaprådet til orientering. 9. Orientering Sagsfremstilling: Orientering om ombygning af servicearealer på Birkely til daghjem i Årup. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 12 af 14

13 Betina Stick gav orientering om ombygning af servicearealer på Birkely til daghjem i Aarup. Orientering om status på Projekt Den gode Sagsbehandling. Orientering om sundhedstiltag herunder det nye Vægtstopkursus. Orientering udpegning til 18 Tildelingsudvalg Dato for rundtur, 5 november 2014 fra 12:30. Forud for rundturen afvikles udvalgsmøde. 10. Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 Intet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 13 af 14

14 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august Kl. 16:00 Assens Kommune, 14 af 14

15 Bilag: 2.1. Samlenotat SSU Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 13. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

16 Samlenotat for Social- og Sundhedsudvalget - 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Social- og Sundhedsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Der søges om en tillægsbevilling på kr. til løn vedr. sygepleje og træning, samt en tillægsbevilling på kr. vedr. jobrotation sygeplejen, finansieret af negativ tillægsbevilling på i alt kr. på Økonomiudvalget. Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. vedr. 18 frivilligt socialt arbejde, beløbet modsvares af en tillægsbevilling på Innovations- og medborgerskabsudvalget. (Byrådet 18/6-14). Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. vedr. Integration særlig indsats, beløbet modsvares af en tillægsbevilling på Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Under tabellen beskrives de væsentligste afvigelser indenfor udvalget. Netto kr. Social- og sundhedsudvalg Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Sundhedsøkonomi: Der forventes et merforbrug på kr. i den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet. 1. budgetopfølgning 2014 viste et forventet merforbrug på kr., hvor aktivitetsudviklingen på det somatiske område først på året viste en markant stigning i de ambulante ydelser, men til dels også en stigning i den stationære aktivitet (målt i antal udskrivninger) sammenlignet med de tilsvarende måneder i I nærværende budgetopfølgning er det forventede merforbrug reduceret til kr. Dette skyldes bl.a. at 1. kvartals udvikling på det ambulante somatiske område er afløst af et væsentligt fald i april og maj, hvilket må betegnes som en overraskende udvikling, set i lyset af sygehusenes bevidste strategi at omlægge aktiviteten fra stationær til ambulant. Hertil kommer, at den stationære aktivitet nu også ser ud til at falde og dermed følge den forventede udvikling. Den beskrevne aktivitetsudvikling fremgår af nedenstående tabel: Somatik Antal udskrivninger Antal ydelser/besøg Afv. i % Afv. i % Januar , ,0 Februar , ,5 Marts , ,4 April , ,6 1

17 Maj , ,2 Juni Juli August September Oktober November December I alt Budgetopfølgningen er baseret på 5 måneders datagrundlag og der tages forbehold for at området kan udvikle sig anderledes end beskrevet. Hertil kommer at de afledte konsekvenser af sundhedsaftalerne i øvrigt ikke kendes. Området følges i næste budgetopfølgning. Det bemærkes, at der i forbindelse med efterregulering af bloktilskuddet i 2014 sker en tilbageførsel til kommunerne på samlet kr. i forhold til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet som følge af et højere produktivitetsniveau i regionerne i 2013 end aftalt. Beløbet tilbagebetales til kommunerne i 4. kvartal 2014 i henhold til bloktilskudsnøglen svarende til 0,73 % for Assens Kommune eller kr. Midlerne tilfalder kommunekassen og er derfor ikke indregnet i budgetopfølgningen på nærværende område. Duedalen: På nuværende tidspunkt udviser Duedalen et forventet merforbrug på kr. i 2014, hvoraf kr. er et overført merforbrug fra For at komme merforbruget nærmere, er Duedalen blevet opdelt i de 3 områder der er på stedet. Botilbuddet, 85 støttekorpset og hjerneskadekoordinationen. Der arbejdes på en analyse for at finde de steder der giver udfordringer. På nuværende tidspunkt tyder det på, at der ved hjemtagelse af hjerneskaderådgivningen var tiltænkt, at dette skulle dækkes af botilbuddet, men ved indførelsen af tildelingsmodellen blev der ikke taget højde for dette. Det er heller ikke helt tydeligt, om der er lagt de rette forudsætninger ind i tildelingsmodellen i forhold til driftsandelen af budgettet, hvilket der også analyseres på. Derudover arbejdes der på en generel genopretningsplan der implementeres umiddelbart efter sommerferien. Hjemmeplejen: På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på kr. Merforbruget tager afsæt i forventningen til visitationstallet samlet set, og tallet herfor opgøres i forhold til serviceloven og de delegerede sundhedsopgaver. På baggrund af data for årets første fem måneder antages visitationstallet at udgøre timer for Dette er en stigning i forhold til regnskab hvori der blev leveret timer. Stigningen i visitationen følges nøje og forsøges minimeret via rehabiliterende indsatser og brug af hjælpermidler såsom trænende hjemmepleje og når én er nok Effektmålinger vedrørende trænende hjemmepleje for perioden januar til maj angiver, at der har været 94 borgere igennem træningsforløbet. Heraf er 28 % blevet selvhjulpne, 53 % modtager mindre hjælp, 15 % har fastholdt deres udgangspunkt og endelig er 4 % steget i visitering. Der anmodes ikke om en tillægsbevilling i indeværende budgetopfølgning, idet visiteringen ændrer sig løbende, og dermed giver visiteringen pr. 30. september et mere validt grundlag for estimering af årsvolumen. 2

18 Plejevederlag: På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på kr. Antallet af borgere som modtager plejevederlag er varierende, men i årets første kvartal har der været 9-10 borgere pr måned. Antallet er i maj måned faldet til 6 borgere. Dette er væsentlig over det niveau, som budgettet er bygget op omkring, idet forudsætningerne herfor er 4 borgere om måneden. Såfremt antallet af borgere på ordningen pr. måned falder over de kommende måneder vil merforbruget mindskes. 107 bosteder handicap: På de 4 bosteder ser det i øjeblikket ud til, at der bliver et mindre forbrug på samlet kr. En del af overskuddet stammer fra overførsel fra Det er heller ikke helt tydeligt, om der er lagt de rette forudsætninger ind i tildelingsmodellen i forhold til driftsandelen af budgettet, hvilket der vil blive analyseret på. Sikringsydelser: Der forventes et mindre forbrug vedr. førtidspensioner på kr. Det forventede mindre forbrug skyldes at der tilkendes færre nye førtidspensioner p.g.a. reform af førtidspensioner og fleksjob. Derudover forventer vi en større afgang af førtidspensionister på de gamle ordninger end budgetteret. I budgettet er der forudsat at der pr. 31/ ville være førtidspensionister, vi forventer nu at der vil være førtidspensionister pr. 31/

19 Bilag: 3.1. Samlenotat 2. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 13. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

20 Samlenotat for anlæg 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindreforbrug på i alt kr. På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Mindreforbrug skyldes primært udskydelse af investeringer til Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Det bemærkes at budgetopfølgningen er baseret på forbruget de første 6 måneder af 2014 og er forbundet med en vis usikkerhed for resten af året. Område (I kr.) Opr. budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og Velfærdsteknologi Miljø og Natur Veje, Grønne områder og Kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og Fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, Unge og Uddannelse Dagtilbud Skole Sundhed Plejecentre, Bosteder og Aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Opr. budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

21 2. Administrativ organisation (I kr.) Administrativ organisation Opr. budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Salg af Arvelsølvet Renovering af skorsten ved Rådhuset Vissenbjerg Rådhus Udvendig vedligeh. og renovering Jobcenter Ungeenhed Glamsbjerg, ombygn. lejede lokaler Ombygning Assens Rådhus Risikostyring Anlæg i alt Renovering af skorsten ved Rådhuset: Der søges om en tillægsbevilling på kr. til renovering af skorsten ved Rådhuset pga. merforbrug på nedbrydning af inderkerne og rensning af ventilationskanaler. Konsekvens for budget 2015: Ingen Vissenbjerg Rådhus: Der søges om en tillægsbevilling på kr. til indretning m.v. af Vissenbjerg Bibliotek. Tillægsbevillingen modsvares af en negativ tillægsbevilling på anlægsprojekterne Biblioteksstrategi på kr. og Biblioteksstruktur på kr. Konsekvens for budget 2015: Ingen Udvendig vedligeholdelse og renovering Jobcenter: Der søges om en tillægsbevilling på kr. til parkeringsplads. Tillægsbevillingen finansieres af driften. Konsekvens for budget 2015: Ingen Ungeenhed Glamsbjerg, ombygning lejede lokaler: Der søges om en tillægsbevilling på kr. til ombygning af lejede lokaler. Tillægsbevillingen finansieres af driften. Konsekvens for budget 2015: Ingen Ombygning Assens Rådhus: Der søges om en tillægsbevilling på kr. til ombygning af lokaler i forbindelse med ny struktur. Tillægsbevillingen finansieres af driften. Konsekvens for budget 2015: Ingen

22 3. Kultur og Fritid (I kr.) Kultur og Fritid Opr. budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Biblioteksstrategi Biblioteksstruktur (model med 6 bibl.) Ungdomskulturhus Glamsbjerg Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje forsamlingshuse & klubhuse Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, halstrategi Syddanske Madoplevelser Anlæg i alt Biblioteksstrategi: Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. Beløbet søges overført til anlægsprojektet Vissenbjerg Rådhus. Konsekvens for budget 2015: Ingen Biblioteksstruktur: Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. Beløbet søges overført til anlægsprojektet Vissenbjerg Rådhus. Konsekvens for budget 2015: Ingen Haarby haludvidelse og svømmehal: Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Terrariet i Vissenbjerg: Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr.

23 4. Visiterede tilbud børn og voksne (I kr.) Visiterede tilbud børn og voksne Opr. budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse Pilehaveskolen udbygning Minibus Specialgruppen Solsikken (fra drift) Minibus Specialgruppen Valmuerne (fra drift) Anlæg i alt Pilehaveskolen udbygning: Der søges om overførsel af kr. til 2015 til et selvstændigt projekt til udsmykning. Konsekvens for budget 2015: Budget forøges med kr. 5. Skole (I kr.) Skole Opr. budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægsbevilling Digitalisering iht. strategi - Skoler Ud- og ombygning Gummerup Skole Personalearbejdspladser skoler Tommerup Skole Legeplads, IT, renov. Og inv Dreslette Landsbyordning - Personalefaciliteter Vissenbjerg Skole Personalefaciliteter og bygn Vissenbjerg Skole IT, inventar og legeplads Glamsbjerg Skole - multibane Anlæg i alt Dreslette Landsbyordning - Personalefaciliteter: Der søges om en negativ tillægsbevilling til personalefaciliteter på kr. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen

24 Bilag: 4.1. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp..pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 13. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 19. juni 2014 Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp Indledning Vores ældre medborgere har brug for en hjemmehjælp af høj kvalitet. En hjemmehjælp, som støtter ældre i at leve så uafhængigt et liv som muligt, og som er kendetegnet ved tryghed og værdighed. Hjemmehjælp er en kerneydelse i ældreplejen og er samtidig en vigtig del af hjælpen til mennesker med handicap. Der er i dag modtagere af hjemmehjælp, som er afhængige af hjælp til for eksempel bad og påklædning for at kunne fungere i dagligdagen. Langt de fleste modtagere er ældre. I disse år står hjemmehjælpen over for store udfordringer. Vi bliver flere ældre, og ældre udgør i dag en mere sammensat gruppe end tidligere. Det er vigtigt, at hjælpen til borgere i eget hjem følger med tiden og ændringerne i borgernes behov. Fremtidens hjemmehjælp skal tage afsæt i, at ældre er forskellige. Mange af fremtidens ældre vil være have ressourcer på en lang række områder. De vil have overskud til at klare sig selv, eller deres behov for hjælp vil kunne løses i form af hjælp til selvhjælp. Samtidig vil der være ældre med omfattende og komplekse plejebehov og med få eller ingen ressourcer til at klare sig uden hjælp. De har brug for særlig opmærksomhed i de kommende år. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker med denne aftale at følge op på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger og sikre rammerne for en bedre indsats på hjemmehjælpsområdet. Det er vigtigt, at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt bidrager til en mere selvstændig hverdag for borgeren med mere livskvalitet til følge. Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at sikre bedre og mere systematisk hjælp til selvhjælp. Samtidig ønsker aftaleparterne at slå fast, at hjemmehjælp også fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet. Det gælder uanset, at der i stigende omfang vil være fokus på hjælp til selvhjælp og på at understøtte ældre borgere i at forblive selvhjulpne og uafhængige af hjælp så længe som muligt. Der vil altid være borgere, som er så svage, at de for at kunne fungere i dagligdagen har brug for hjemmehjælp. Aftaleparterne ønsker, at de svageste borgere skal opleve større tryghed og mere værdighed i plejen. Det skal derfor sikres, at hjælpen er koordineret, sammenhængende og forudsigelig, så det er den enkelte borgers behov, der er omdrejningspunktet for indsatsen og ikke systemet. Endelig er der behov for at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre borgere i eget hjem. Vi ved, at ældre i Danmark føler sig ensomme. Ufrivillig ensomhed kan påvirke helbredet i negativ retning og føre til dårlig livskvalitet. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal mere opmærksom- Side 1 af 4

26 hed på den sociale dimension i hjemmeplejen, så medarbejderne mere aktivt gør brug af deres kendskab til borgerne og støtter ensomme ældre i at deltage i forebyggende og sociale aktiviteter. Det er vigtigt, at hjælpen tilrettelægges i samarbejde med eventuelle pårørende, som har et godt kendskab til den enkelte ældre borgers ønsker og behov. Brug af velfærdsteknologi rummer store perspektiver på ældreområdet, bl.a. i forhold til at sikre, at borgeren kan leve så selvstændigt et liv som muligt. Det er vigtigt, at ny teknologi introduceres på en tryg og værdig måde og i dialog med borgeren. Der skal være balance mellem hensynet til at bruge de potentialer, der ligger i teknologien, og borgerens parathed. Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal udvikle indsatsen på hjemmehjælpsområdet. Flere af initiativerne sættes i værk allerede i 2014, mens lovændringerne vil træde i kraft 1. januar Bedre og mere systematisk hjælp til selvhjælp Behovet for at klare sig selv og bevare kontrollen over egen hverdag forsvinder ikke, blot fordi vi bliver gamle. Derfor skal ældre borgere som udgangspunkt hjælpes til igen at blive i stand til at klare sig selv og leve et liv i overensstemmelse med deres egne ønsker og værdier. Stort set alle kommuner arbejder i dag med hjælp til selvhjælp eller rehabilitering men på meget forskellig vis. Hjemmehjælpskommissionen har peget på, at kommunernes forskelligartede praksis og tilgang til hjælp til selvhjælp giver betydelige forskelle på tværs af landet i forhold til målgrupper, indholdet i tilbuddet og i forhold til borgerinddragelsen omkring et hjælp til selvhjælpsforløb. Det har betydning for kvaliteten af den indsats, som den enkelte borger modtager. Aftaleparterne ønsker at følge op på Hjemmehjælpskommissionens anbefaling om aktivt at understøtte både kommunernes arbejde med hjælp til selvhjælp og borgerens retssikkerhed gennem klar og entydig lovgivning. Borgere, der har ressourcerne til det, skal have mulighed og ansvar for at indgå i et samarbejde med kommunen om, hvordan de bedst kan fastholde en hverdag i overensstemmelse med deres hidtidige liv. Det skal ske gennem systematiske hjælp til selvhjælpsforløb, der fx kan bestå af fysisk træning samt støtte og vejledning i, hvordan borgerne igen kan blive i stand til selv at mestre hverdagen. Aftaleparterne er enige om at tage følgende initiativer: Ny lovbestemmelse om hjælp til selvhjælpsforløb Kommunerne forpligtes til forud for vurdering af behovet for hjemmehjælp at tilbyde et hjælp til selvhjælpsforløb (rehabiliteringsforløb) til borgere, som har brug for hjælp i dagligdagen, og som har potentiale til at forbedre deres funktionsevne. Forløbet skal baseres på en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens samlede situation, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forløbet skal være tidsafgrænset og korterevarende (typisk af 8-12 ugers varighed). Det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at borgeren vil kunne opnå de ønskede forbedringer af funktionsevnen med et tidsafgrænset forløb. Kommunen skal fastsætte målene for forløbet i samarbejde med borgeren. Det er vigtigt, at det bliver borgerens egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen, ligesom at pårørende inddrages i processen, hvor det er relevant. Side 2 af 4

27 Det nærmere indhold og omfang af et hjælp til selvhjælpsforløb vil variere i forhold til den enkelte borgers behov og ressourcer, og det vil løbende skulle tilpasses borgerens aktuelle situation. Det er vigtigt, at der er balance mellem borgerens egen indsats og oplevelsen af at bevæge sig mod de fastsatte mål. Borgeren skal under forløbet have den nødvendige støtte til at nå de fastsatte mål og have hjælp til de ting, som borgeren (endnu) ikke selv kan klare. Den nærmere tilrettelæggelse af forløb med hjælp til selvhjælp bliver op til kommunerne. Det gælder også i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører. Opdatering af hjemmehjælpsbestemmelsen Hjemmehjælp skal målrettes borgere, som ikke har potentiale til at gennemføre et forløb om hjælp til selvhjælp, eller som efter endt forløb fortsat har brug for hjælp. Hjælpen vil svare til den hjemmehjælp, der ydes i dag. Det skal dog præciseres, at hjemmehjælpen skal bidrage til at vedligeholde eller om muligt forbedre borgerens nuværende funktionsevne. Hjemmehjælp skal derfor ikke kun kompensere for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men skal også i det omfang, det er muligt fremme den enkeltes muligheder for at leve et liv med bedst mulig funktionsevne. Det skal ligeledes præciseres, at der skal opstilles mål for indsatsen og sikres løbende opfølgning. Kommunernes arbejde med mål og opfølgning bør gå på tværs af ydelser, fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje, så der sikres sammenhæng i indsatsen. Det er vigtigt, at fastsættelsen af mål sker i samarbejde med borgeren, og at eventuelle pårørende inddrages, hvor det er relevant. Det vil som hidtil være borgerens aktuelle behov, der afgør hjælpens omfang, og hjælpen vil fortsat løbende skulle tilpasses borgerens behov i op- eller nedadgående retning. Dette understreges ved, at sondringen mellem midlertidig og varig hjælp ophæves. Samtidig med ophævelsen af sondringen fjernes muligheden for at opkræve betaling for midlertidig hjælp. Mere tryghed, mindre ensomhed Mange ældre borgere modtager omfattende hjælp i eget hjem. Ofte er der tale om komplekse forløb, som går på tværs af social- og sundhedsområdet, og som involverer flere forskellige faggrupper. Hjemmehjælpskommissionen har peget på, at udviklingen går i retning af, at flere og flere ældre i eget hjem har omfattende og komplekse plejebehov. Det udfordrer kommunerne i forhold til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af social- og sundhedsområdet. Hvis hjælpen til borgeren ikke hænger sammen, skaber det først og fremmest utryghed og bekymring hos borgeren. Derudover kan borgerens tilstand forværres, og det kan medføre unødige hospitalsindlæggelser. Aftaleparterne ønsker at sikre øget sammenhæng i indsatsen til hjemmeboende ældre borgere med komplekse plejebehov, og som modtager meget hjælp (fx både hjemmehjælp og hjemmesygepleje). De forskellige kommunale indsatser skal være koordinerede og udgøre et sammenhængende forløb for den enkelte borger uanset hvilke faggrupper eller forvaltninger, der er involveret. Samtidig skal der arbejdes på at give den enkelte borger mere struktur og forudsigelighed i hjælpen i hverdagen, så borgeren ved, hvem der kommer og hvornår. Aftaleparterne ønsker endvidere at tage mere konkret fat på udfordringerne med ensomhed og social isolation blandt de svage ældre, som modtager meget hjælp. Alt for mange svage ældre oplever at føle sig ensomme mod deres vilje, og derfor skal den sociale og forebyggende indsats i hjemmeplejen styrkes. Side 3 af 4

28 Frivillige kan meget i forhold til at bekæmpe ensomhed hos ældre. Vi skal styrke samarbejdet mellem det frivillige og det offentlige Danmark. Derfor blev der i juli 2013 lavet et Frivilligcharter, der skal inspirere til fælles rammer og værdier for samarbejdet. Aftaleparterne er enige om at tage følgende initiativer: Mere sammenhæng og tryghed for borgerne Der skal gennemføres et projekt om mere struktur og tryghed i hjemmehjælpen. Borgerne skal dagligt fx via sms oplyses om, hvornår de kan forvente et besøg, og hvem der kommer. Det gælder både hverdage, weekender og helligdage. Projektet skal give borgerne øget tryghed og større frihed til at kunne tilrettelægge deres dag. Det er vigtigt, at også svage ældre, der kan have vanskeligt ved at håndtere nye teknologier, får glæde af løsningen, og at kommunerne parallelt med dette initiativ fortsætter arbejdet med at begrænse antallet af forskellige hjælpere i borgernes hjem. Der skal udarbejdes en national generel beskrivelse af det gode forløb til borgere med komplekse plejebehov. Beskrivelsen skal indeholde metoder og værktøjer, som kan understøtte kommunerne i at give ældre borgere med komplekse behov en sammenhængende indsats på tværs af kommunale ydelser, fx hjemmesygepleje, hjemmehjælp og træning. Beskrivelsen udarbejdes af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og udvalgte kommuner. Styrket indsats mod ensomhed Hjemmeplejen skal spille en større rolle i forhold til at modvirke ensomhed blandt ældre borgere. Der igangsættes et stort udviklingsprojekt, hvor kommuner i samarbejde med frivillige organisationer skal arbejde med at støtte ældre, som har vanskeligt ved at opretholde et socialt aktivt liv, i at deltage i aktivitets- og foreningstilbud. Hjemmeplejens opgave bliver således at hjælpe ældre borgere ind i nye fællesskaber i civilsamfundet, fx ved at hjælpe den ældre til at få en spiseven. Projektet skal bidrage til viden om, hvilken rolle hjemmeplejen kan spille i forhold til at modvirke social isolation og ensomhed blandt ældre, der modtager meget hjælp. Det er vigtigt, at de gode erfaringer udbredes til landets øvrige kommuner. En styrket indsats mod ensomhed finansieres ved at ophæve bestemmelsen om, at modtagere af hjemmehjælp skal have en fast person, som de kan kontakte på myndighedens vegne. Hjemmehjælpskommissionen har peget på, at reglerne om en fast kontaktperson på myndighedsniveau ikke bidrager væsentligt til at skabe mere sammenhængende forløb og mere kvalitet for borgerne. Kommunerne skal fortsat oplyse borgerne om, hvordan de skal forholde sig, og hvor de kan rette henvendelse, hvis hjælpen ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Ældre borgere skal have nemmere adgang til aktivitets- og foreningstilbud. Flere kommuner er i dag koblet på hjemmesiden aktivtaeldreliv.dk, som giver et overblik over alle aktivitets- og foreningstilbud i kommunen, og som gør det muligt at matche den enkelte borgers ønsker med relevante lokale tilbud. Hjemmesiden bør udbredes til alle kommuner, så mange flere ældre kan hjælpes til en mere aktiv tilværelse. Det skal ske ved hjælp af et økonomisk tilskud til de kommuner, som endnu ikke er en del af hjemmesiden. Lovproces Et lovforslag baseret på denne aftale vil blive sendt i høring i løbet af sommeren 2014 med henblik på fremsættelse i folketingsåret Lovforslaget skal forinden drøftes med aftaleparterne. Side 4 af 4

29 Bilag: 5.1. Sammenfatning af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 13. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

30 Notat Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Servicelovens 100 blev ændret med virkning fra den 1. december Med lovændringen skete der en lempelse af reglerne for, hvornår en borger er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter. 26. juni 2014 Sags id: 13/18791 Velfærdsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde Dir. tlf.: I forbindelse med lovændringen fra 1. december 2008 blev bestemmelsen ændret fra den tidligere formulering betydelige hjælpeforanstaltninger til den nuværende formulering ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Hensigten var at gøre bestemmelsen mere lempelig og samtidig fremhæve, at hjælpeforanstaltninger ikke nødvendigvis behøvede at være hjælp bevilget fra kommunen, men at også hjælp fra netværk og familie kunne være en hjælpeforanstaltning. Nærværende praksisundersøgelse er lavet som en opfølgning på praksisundersøgelsen fra 2011 og formidlingsprojektet. Ankestyrelsen har derfor bedt 15 udvalgte kommuner om at indsende sager om servicelovens 100. Resultaterne i denne undersøgelse bygger på oplysninger i 75 sager. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 a behandles på et møde i kommunalbestyrelsen i de deltagende kommuner. Assens Kommune har indleveret to afgørelser og begge afgørelse er fundet rigtige og sagsbehandlingen har levet op til lovens krav og forventninger.

31 De ændrede regler handler om, hvornår man er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter. Det er en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. En afgørelse om bevilling af merudgifter skal således baseres på en helhedsvurdering af borgerens situation. Trin 1: Borgeren er omfattet af personkredsen = at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse (vurderes i forhold til alle livets forhold) (s14) Trin 2: At der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger Trin 3: Bagatel grænsen = At personen har ekstra udgifter på mere end 6000 kr. pr år. Trin 4: 100 bevilling indeholdende hvilken paragraf der er bevilget på baggrund af. En hjælpeforanstaltning kan være medicin eller speciel kost, eller hjælpemidler i alm forstand. Praksisundersøgelsen har særlig fokus på, om: afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis der er foretaget en helhedsvurdering af borgernes situation hvorvidt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden er anvendt borgeren er inddraget sagen er tilstrækkeligt oplyst inden, der træffes en afgørelse Kommunerne træffer samlet set korrekte afgørelser i 77 procent af sagerne. Overordnet set viser praksisundersøgelsen således, at kommunerne træffer korrekte afgørelser i de fleste sager. Det drejer sig især om ukomplicerede sager. En ukompliceret sag er for eksempel en sag, hvor en borger med diabetes søger at få dækket sine merudgifter til medicin eller en særlig diæt. I de mere komplekse sager er der til gengæld behov for, at kommunerne forbedrer sagsbehandlingen. I komplekse sager har borgeren ofte et sammensat sygdomsbillede. Side 2 af 5

32 Generelt er oplysningsgrundlaget i sagerne godt. 86 procent af sagerne mangler ingen oplysninger eller kun enkelte mindre væsentlige oplysninger. I 13 procent af sagerne mangler flere væsentlige eller afgørende oplysninger. Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne 1) Samtlige oplysninger i sagen skal være dokumenteret. Således skal begrundelserne for afgørelsen være let forståelige og indeholde sagens faktiske omstændigheder, lovgrundlag og elementerne i skønnet. 2) Hvis borgeren hidtil har været omfattet af personkredsen, stilles der særlige krav til begrundelsen, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke længere er omfattet af personkredsen. 3) Det bør fremgå tydeligt af begrundelsen, om afgørelsen er truffet efter merudgiftsbekendtgørelsens 1 eller 2. 4) Borgeren med medicinske sygdomme skal vurderes uden medicin, hvis ophør af medicin vil være akut livstruende eller udgøre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. 5) Funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden skal anvendes for at sikre en korrekt helhedsvurdering af borgerens situation. For eksempel skal kommunerne sikre sig, at en sag ikke alene afgøres på baggrund af én diagnose, hvis der reelt set er tale om en borger med flere lidelser. Materiel vurdering generelt Den materielle vurdering tager afsæt i de ændrede regler for bevilling af merudgifter fra 1. december I målingen af sagerne har Ankestyrelsen således fulgt op på, hvorvidt følgende betingelser i vurderingen er opfyldt: 1. I hvor høj grad der er foretaget en helhedsvurdering i sagsbehandlingen 2. Hvorvidt betingelsen om, at der skal være tale om en indgribende karakter i den daglige tilværelse 3. Hvorvidt der er foretaget en konkret vurdering af, om der er iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger ( s4) Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed Undersøgelsen viser, at kommunerne er bedre til at behandle sager om fysisk funktionsnedsættelse end sager om psykisk funktionsnedsættelse, når man ser på sager om afslag på, at borgeren er omfattet af personkredsen (s5) Side 3 af 5

33 Oplysningsgrundlaget i sagen Undersøgelsen viser, at kommunerne er bedre til at oplyse sagerne, når de finder, at borger er omfattet af personkredsen, end når borgeren får afslag på at være omfattet af personkredsen. 86 procent af sagerne er enten fuldt oplyste eller mangler kun enkelte mindre væsentlige oplysninger. I 13 procent af sagerne mangler væsentlige eller afgørende oplysninger, således at Ankestyrelsen ville hjemvise sagen, hvis det var en klagesag( s 9) Helhedsvurdering i sagsbehandlingen Som udgangspunkt er kommunerne gode til at foretage helhedsvurderinger i sagsbehandlingen. Kommunerne skal dog være opmærksomme på, om den pågældende borger har flere lidelser (end f.eks. diabetes). I de tilfælde er det nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af borgerens samlede funktionsnedsættelse. ( s 13) Trin 1: Indgribende karakter i den daglige tilværelse Det er en betingelse for at være omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter, at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse.(s13) ( flere fejl i afgørelser, steget med 7 %) Trin 2: Vurdering af iværksættelse af ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger Eks på iværksatte hjælpeforanstaltninger kan for eksempel være tilkendelse af invalidebil, boligindretning eller hjælpemidler i form af kørestol, gangstativ eller stok. Der kan også være tale om personlig eller praktisk hjælp fra det offentlige eller fra ens netværk. I forbindelse med lovændringen fra 1. december 2008 blev bestemmelsen ændret fra den tidligere formulering betydelige hjælpeforanstaltninger til den nuværende formulering ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Hensigten var at gøre bestemmelsen mere lempelig og samtidig fremhæve, at hjælpeforanstaltninger ikke nødvendigvis behøvede at være hjælp bevilget fra kommunen, men at også hjælp fra netværk og familie kunne være en hjælpeforanstaltning. Særlige sagsbehandlingsregler Afsnittet har særlig fokus på om kommunerne inddrager borgeren i sagsbehandlingen, om afgørelserne fra kommunerne lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse, om der er givet korrekt klagevejledning samt hvilken form afgørelsen har.( S 18) I sager, hvor kommunen giver afslag, og hvor borgeren tidligere har været anset for omfattet af personkredsen, stilles der særlige krav til Side 4 af 5

34 begrundelsen. Der skal således i afgørelsen være en forklaring på, hvorfor borgeren i modsætning til tidligere - ikke længere er omfattet af personkredsen. En begrundelse skal indeholde en kort redegørelse for de af sagens faktiske oplysninger, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Hvis der er tvivl om de faktiske omstændighederne, bør dette også fremgå af begrundelsen. Derudover skal en begrundelse indeholde henvisning til relevant lovregel eller administrativt fastsatte bestemmelser. Hvis den trufne afgørelse beror på fortolkning af de anvendte bestemmelser, må der tillige redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning. I det omfang afgørelsen beror på et skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.( s 20) Klagevejledning Det fremgår af undersøgelsen, at der i én afgørelse ikke er givet klagevejledning. I de øvrige afgørelser er der givet klagevejledning. Det kan noteres at Kommunerne er blevet bedre til at overholde reglerne om, at der skal gives klagevejledning, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold i sin ansøgning. (S21) Afsluttende bemærkninger: Diabetes/diætsygdomme udgør 27 procent af sagerne. I alle sager om diabetes/diætsygdomme, bortset fra en, er der truffet afgørelse om, at borgeren er omfattet af personkredsen. I sager med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er der i overvejende grad truffet afgørelse om, at borgeren ikke er omfattet af personkredsen. Denne tendens gør sig mest gældende i sager om fysiske funktionsnedsættelser. I undersøgelsen fra 2011 udgjorde diabetes/diætsygdomme 40 procent af sagerne. I disse sager blev der i overvejende grad truffet afgørelse om, at borgeren var omfattet af personkredsen. Det samme gjorde sig gældende i afgørelser, der handler om fysiske funktionsnedsættelser. Borgere med psykiske funktionsnedsættelser får i overvejende grad afslag. Det ses både i denne praksisundersøgelse og i praksisundersøgelsen fra 2011.( s 23) Side 5 af 5

35 Bilag: 5.2. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 14.pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 13. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

36 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne Maj 2014