Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse T:

Transkript

1 Notat Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse 6. august 2015 Projekt nr Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af JAD Godkendt af CHP INDHOLD 1 Indledning Nuværende tilstand Område A Grøn styrke Område B Gul styrke Område C Gul styrke Område D Rød styrke Område E Gul styrke Område F Rød styrke Område G Grøn styrke Område H Gul styrke Tekniske løsningsforslag Skråningsbeskyttelse Dige med skråningsbeskyttelse Kystfodring Fremtidens klima Økonomiske forhold Udgifter til retablering af kystbeskyttelse Valg af beskyttelse Cost Benefit vurderinger Gevinster ved kystbeskyttelse Erosion af huse Digebrud med oversvømmelse Cost-Benefit / Risikobetragtning Samlede anbefalinger NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: pfkl@niras.dk

2 1 INDLEDNING Som opfølgning på retablering af 85 m s digestrækning i den østlige del af det kystområde som Kikhavn Dige- og kystsikringslag forvalter, har dette notat til hensigt at give råd om, hvordan den fremtidige vedligeholdelse af hele området (1,5 km) kan optimeres. Til denne fase er der foretaget en vurdering af styrken på nuværende kystbeskyttelse på baggrund af besigtigelse af området den 16. juni Denne vurdering er således baseret på forholdene for denne dato, hvor kystens samlede forsvar mod havet er en kombination af anlægget før Bodil-stormen, lokale straksretableringer lige efter stormen og lokale retableringer i tidsrummet op til i besigtigelsesdatoen. Der er udelukkende fokuseret på vurdering og optimering af skråningsbeskyttelse og diger, grundet bestyrelsens forventning om snarlig kystfodring af Nordkysten. Herved vil samtlige kystbeskyttelsesanlæg, der er beliggende havværts for nuværende kystlinje formodes at blive dækket med fodringssand og derved ikke indgå i den daglige beskyttelse. Disse anlæg vil fortsat blive revitaliseret i stormsituationer, så derfor virker de stadig efter hensigten. Skråningsbeskyttelse omtales ofte som ejendomsbeskyttelsesanlæg, da de er passive til hverdag, hvor de ligger tilbagetrukket på bagstranden og ikke indgår i de aktive kystprocesser. Under storm med kombination af høj vandstand og bølgeindfald, udgør disse anlæg ofte det sidste værn mod erosion af bagvedliggende skrænter og kystlandskab, hvorpå ejendomme er placeret. Enkelte skråningsbeskyttelsesanlæg er placeret i den aktive kystzone havværts for kystlinjen og derved kan de betragtes som lokale høfder, der kan accelerere kystnedbrydningen. Diger er ofte kystparallelle anlæg, der har til formål at hindre lavtliggende oversvømmelsestruede områder i at blive oversvømmet af indtrængende havvand i forbindelse med høj ydre vandstand. For at kunne tilbageholde vand, skal disse sandbakker helst beklædes med lerlag, der gør den vandtætte og kan modstå bølgepåvirkning i storme. Hvis diger er placeret, så der er sandsynlighed for kraftig bølgepåvirkning på deres havværts forskråning, kan man med fordel placere en skråningsbeskyttelse her for at modvirke erosion. Dette kombinations-anlæg er placeret i form af det retablerede dige mellem 4. og 5. bølgebryder(herefter BB), talt fra Gråstenvej. 1

3 2 NUVÆRENDE TILSTAND For hele strækningen fra BB1 ved Gråstenvej til forbi BB23 ved Linesvej er det tydeligt, at der er benyttet mange sten i de eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, se nedenstående oversigtskort. Hvis disse sten er placeret rigtigt efter de kysttekniske normer, der udgør standardiseret viden gennem mange århundreders indsamling af know-how, testresultater og erfaringer med beskyttelse mod havet, vil de give den bedste beskyttelse mod bølger. På dele af strækningen er det mange forskellige stenstørrelser i den stenkonstruktion som udgør kystbeskyttelsesanlægget, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel. Der er dele af strækningen, hvor der kun er et lag sten over skrænt eller betonflade. Her kan bølgerne skylle stenene ud, når vandet løber retur efter et bølgeopskyl i en storm. Derved kan skråningsbeskyttelsen kollapse, så den tilsigtede beskyttelse fjernes under stormen og kysten nedbrydes. Området er også kendetegnet af delstrækninger med oversvømmelsestruet lavtliggende bagland. Foran disse strækninger er der diger af varierende karakter. Det er ikke let at forudsige muligt fremtidigt digebrud, men et svagt dige vil alt andet lige have større sandsynlighed for at bryde sammen i en storm end et velbygget og velplejet dige. 2

4 Ved besigtigelsen deltog to kystspecialister fra NIRAS, der efterfølgende er kommet frem til følgende kvantificering af styrken på den samlede kystbeskyttelse, se figur 1. Den vurderede styrke skal indikere sandsynligheden for skade på kystbeskyttelseskonstruktion i en storm, og derved risikoen for skade på ejendom og matrikel. Hele strækningen er blevet inddelt i en styrkevurdering fra rød, der betyder relativt svag styrke over gul, relativ middel styrke til grøn, relativ stærk styrke. Disse styrkevurderinger er relative i forhold til hinanden og i forhold til den påvirkning som Sjællands Nordkyst her har på kystbeskyttelsesanlæg. Figur 1 Relativ styrke af kystbeskyttelse - vurderet som eksisterende beskyttelsesanlæg mod forventet bølgepåvirkning i storm. Rød er svagest, gul middel og grøn stærkest. 3

5 2.1 Område A Grøn styrke Eksisterende kystbeskyttelse består af relativt højtliggende skråningsbeskyttelse af varierende udbredelse og hældning bag ralstrand, se figur 2 og figur 3. Figur 2 Område A med højtliggende skråningsbeskyttelse bag ralstrand Skråningsbeskyttelsen er vurderet i relativt god stand, da stenene ligger fornuftigt og graderingen (variationen i stenstørrelse) er indenfor normale varianser. Der mangler underliggende stenlag til at tage erosionen ud af bølgernes tilbageløb under øverste dækstenslag. Foran skråningsbeskyttelsen er ralstranden lejlighedsvis afløst af blottede ler/siltlag, der har stor modstandskraft overfor bølgepåvirkning. 4

6 Figur 3 Terrænkort af område A fra højder fra 0 til 3 m. 2.2 Område B Gul styrke Skråningsbeskyttelsen i område B er mere varierende og med stor variation i styrke, se figur 4. Den store indbyrdes afstand i forhold til afstand til kystlinjen mellem BB18 og BB19 bevirker, at der er relativ lille strandbred, så skråningsbeskyttelsen er relativt eksponeret for bølgepåvirkning i storme, se figur 5. Sammenholdt med at denne strækningsdel også skal beskytte det bagved liggende dige, så der ikke opstår digebrud i storme, så er styrken af det samlede kystbeskyttelsesanlæg ikke tilstrækkeligt til, at modstå den designsituation som det retablerede digeanlæg er designet for, se figur 6. 5

7 Figur 4 Skråningsbeskyttelse i område B er stedvis af mangelfuld styrke i den synlige del af konstruktionen. Figur 6 Terrænkort af område B med kort strandbred mellem bølgebrydernes tombolo Figur 5 Vestlige diges udstrækning med højder på oversvømmelsestruet bagland. 6

8 2.3 Område C Gul styrke Der er stor forskel på styrkeniveauet på den vestlige og østlige side af landingsstedet. I den vestlige del af område C er skråningsbeskyttelsen foran diget varierende i styrke og med et rørlagt åudløb, der kunne tåle en modernisering. Da stranden her er relativt bred og høj, vil bølgerne miste styrke inden de rammer skråningsbeskyttelsen. Landingspladsen er nyrenoveret med strandsand ovenpå skråningsbeskyttelsen til badegæster og er relativt højt beliggende, så her er styrken intakt, se figur 7. Figur 7 Landingsstedet i område C med slæbested for joller. I den østlige del af område C, er der ensartet skråningsbeskyttelse, der fremstår med anlæg 2 (hver gang man går 1 m lodret, går man anlæg m vandret) og stengradering, se figur 8. Selvom denne skråningsbeskyttelse ikke er bygget efter kysttekniske foreskrifter fx manglende filterlag, yder den en vis beskyttelse mod bølger og den bagvedliggende skrænt yder beskyttelse Figur 8 Ensartet skråningsbeskyttelse mod de bagvedliggende 7

9 ejendomme, se figur 9. Under Bodil-stormen blev stien stedvist eroderet af bølgeopskyl og tilbageløb. Dette vil sikkert gentage sig i en tilsvarende storm. Figur 9 Terrænkort af område C med Landingsstedet i midten af figuren. 2.4 Område D Rød styrke Område D dækker lokalitetsbetegnelsen Knuden, en lokal højtliggende kystklint med skråningsbeskyttelse foran. Denne skråningsbeskyttelse er endog meget uensartet i stenstørrelser, har en meget stejl hældning og er kendetegnet af ét lag dæksten ovenpå perforeret betonplade (betonglacis), se figur 10. 8

10 Figur 10 Uensartet dækstenslag ovenpå ituslået betonglacis. Dette kystbeskyttelsesanlæg kan relativt let kollapse i en storm, således at erosion/omlejring af de nederste sten vil bevirke en omfattende skred af de ovenstående sten, se figur 11. Figur 11 Stejl skråningsbeskyttelse af sten med stor gradering og manglende forstrand. Ydermere er dette forland påvirket ekstra meget af bølger og har ingen eller kun lidt strand at dæmpe bølgeenergien med i form af eksisterende kørevej, se figur 12. 9

11 Figur 12 Terrænkort, der viser område D med stejl skråningsbeskyttelse og manglende forstrand. 2.5 Område E Gul styrke I den vestlige del af østdiget er skråningsbeskyttelsen kendetegnet af mindre stejl hældning og stenene er mindre uensartede her end i område D, se figur 13. Figur 13 Relativ flad skråningsbeskyttelse med bagvedliggende dige. Digets krone er bevokset med hybenrose (rosa rugosa), der yder en vis beskyttelse mod bølgeopskyl. Bodil-stormen medførte ikke erosion af digekronen på denne strækning, hvorfor denne invasive art ikke kan afskrives som stabiliseren- 10

12 de vegetation. Sandsynligvis er det plantens vækstmedium og jordtypen som rødderne står i, der bestemmer plantens modstand mod bølgeoverskyl. Et hvilket som helst dige burde have optimal beskyttelse mod digebrud i hele digets forløb, da bruddet vil komme i svage zoner. Stranden i område E er ikke særlig bred grundet lokal læsideerosion fra Knuden, kombineret med at diget i den vestlige del af område E er meget smal, så denne del af diget har ikke optimal styrke, se figur 14. Figur 14 Diget er relativt smalt i den vestlige del af område E viser terrænkortet ved at terrænoverfladen bag diget er omkring kote 2, 0 m 2.6 Område F Rød styrke Selvom BB5, BB6 og BB7 fanger meget sand i tomboloerne bag bølgebryderne i område F, er diget ikke tilstrækkeligt beskyttet mod bølger i storm, se figur

13 Figur 15 Digets forskråning i område F med lokal erosionsskår med manglende skråningsbeskyttelse og vegetationsdække. Digets bredde er meget smal i den østlige del og yder derved ikke tilstrækkelig beskyttelse, se figur 16. Figur 16 Manglende digebredde kombineret med utilstrækkelig skråningsbeskyttelse giver mulighed for digebrud. 12

14 2.7 Område G Grøn styrke Den retablerede del af diget i område G er en kombination af skråningsbeskyttelse mod bølger foran et dige med ler/klæg overflade og sandkerne mod vandpåvirkning. Derved er der optimal beskyttelse mod både bølger og vandstand, som oftest forekommer i kombination på Nordkysten, se figur 17. Den relativt høje strand er med til at tage energien ud af bølgerne inden de når skråningsbeskyttelsen og der skal meget storm til at erodere i et kystteknisk korrekt opbygget kystbeskyttelsesanlæg som denne skråningsbeskyttelse. Digets højde (kronekoten) er som før retableringen 3,5 m DVR90 og den mangler kun vegetationslag for at være kystteknisk fuldt optimeret anderledes stærk end efter Bodil-stormen, se figur 18. Figur 17 Retableret dige med foranliggende skråningsbeskyttelse og højtliggende strand. 13

15 Figur 18 Terrænkort og ortofoto fra perioden efter Bodil-stormen og inden diget blev retableret. Man ser tydeligt både erosionsskår på forskråningen (Røde pile) og overskylstunge (Blå pil) på bagskråningen ud for BB4 fra Bodil-stormen. 2.8 Område H Gul styrke Der er relativ stor strand foran skråningsbeskyttelsen i område H, se figur

16 Figur 19 Næsten sandgået skråningsbeskyttelse med bagvedliggende dige. Den vestlige del af strækningen har dog relativ smal digebredde og baglandet er lavtliggende omkring kote 1,5 m, så der er mulighed for digebrud i en storm. Den østlige del har større bredde på digekronen og har derved større styrke, se figur 20. Figur 20 Område H med smal digebredde mod vest og stor digebredde fra Gråstenvej og østpå. 15

17 3 TEKNISKE LØSNINGSFORSLAG Det retablerede dige med foranliggende skråningsbeskyttelse i område G kan med fordel overføres til de fleste andre delområder. Derved vil styrkeniveauet blive ensartet højt og kystbeskyttelsen vil fremstå ensartet og funktionel. 3.1 Skråningsbeskyttelse På strækninger med primært skråningsbeskyttelse som kystbeskyttelsesanlæg, vil en omtrentlig udgave af skråningsbeskyttelsen foran område G være tilstrækkelig, se figur 21. Figur 21 Eksempel på tværsnit af skråningsbeskyttelse som ved område G. På udsatte steder som i område D, Knuden, vil en skråningsbeskyttelse med større styrke være anbefalet. Her kan nuværende kørevej erstattes af fod på skråningsbeskyttelse, der til hverdag kan anvendes som promenadesti. I storme vil denne fod bryde bølgerne inden de rammer selve skråningen, så der ikke tilføres ligeså meget erosionsenergi til konstruktionen. Ved at øge stenenes middeldiameter og samtidig have mindre hældning på skråningsbeskyttelsen, vil styrken øges betragteligt uden at beskyttelsen behøver at blive højere. 3.2 Dige med skråningsbeskyttelse For de strækninger, der indeholder dige, vil et omtrentligt tværsnit se ud som ved det retablerede dige, se figur 22. Figur 22 Eksempel på tværsnit af skråningsbeskyttelse og dige, som ved område G. 16

18 Som det fremgår af figur 22 er digets top flad og bred. Dette er både for at give maksimal styrke her og nu, og samtidig er diget således forberedt til at kunne udvides i højden, når det stigende havniveau er steget så højt, at styrken af det eksisterende dige ikke er til stede. 3.3 Kystfodring I disse tider arbejdes der målrettet med at få kystfodring til Sjællands Nordkyst. For at forstå fidusen med kystfodring, må man adskille den sandmængde, der mangler (det der i fagsproget hedder erosion), ad i to overordnede systemer. Ved kronisk erosion forstås uligevægten mellem mængden af sand som bølgerne transportere ind i et givet område og den større mængde som de fører videre ud af et givet område. Derved mangler der sand i et område. Det er den langsgående bølgegenererede strøm, der findes især i vandkanten og ved revler, der er hovedårsagen til denne kroniske erosion. Ved at se på flyfoto af kyster over flere år, kan man tydeligt se, hvor der er stor kronisk erosion. Her rykker kystlinjen tilbage år efter år. På Nordkysten af Sjælland virker det næsten som et transportbånd. Når vinden blæser fra vest, vil bølger og strøm drive mod øst. De transportere sandet mod øst, således at et sandkorn, der smides i havet ved fx Liseleje, vil vandrer hele vejen nordøst forbi Gilleleje og bundfælde nord for havnen. Ved akut erosion forstår man den ødelæggende kraft som kombinationen af høj vandstand og pålandsbølger yder i sammenhæng i storme. Her bliver sand fjernet fra kysten og suget med understrømmen ud på dybere vand indtil stormen har lagt sig. Herefter vil de almindelige bølger bringe sandet tilbage til kysten henover sommeren. Et tydeligt tegn på denne transport af sand på tværs af stranden, heraf tværtransport, er at revlerne om sommeren ligger relativt tæt på kystlinjen og er tæt på vandoverfladen, mens de ligger længere havværts og dybere om vinteren. Ved kystfodring prøver man at tilføre ligeså meget sand eller mere til et område end bølger og strøm fjerner med den kroniske erosion. Derved er der overskud i stedet for underskud af sand i et område. Når stranden har fundet sin dynamiske ligevægt mellem hvor meget sand der kommer til og fra området ophører den kroniske erosion oftest. Fodringssandet skal have den rigtige kornstørrelsesfordeling for at det har den ønskede virkning. Man kan fx ikke bare fodre med meget fint sand fra inderhavne og få den rigtige strand. Som udgangspunkt skal fodringssand mindst have samme kvalitet som det sand, naturen selv har lagt på strækningen. 17

19 I storme vil den ekstra mængde sand i form af revler bevirke, at bølgerne bryder inden de rammer kysten, hvorved de hver gang mister omkring 1/3-del ad deres energi. Derved kommer der ikke så meget bølgeenergi op til de hårde kystbeskyttelsesanlæg som skråningsbeskyttelse, hvorved de ikke så ofte eroderes. Revlerne er i modsætning til almindelige bølgebrydere såkaldte dynamiske bølgebrydere. Hvis bølgerne er store rykker revlen havværts og hvis den er lille rykker revlen landværts. Ligeledes er revlen dynamisk i forhold til fremtidens klima. Når havene stiger, vil revlerne flytte sig så de stadig har samme dybde i forhold til bølgerne som de altid har haft og derved vil påvirke bølgerne på samme måde ved at tage energien ud af dem det kan stationære bølgebrydere ikke. Ved at kystfodre Kikhavn-området, vil nuværende bølgebrydere og høfder blive begravet i sand, så det kommer til at ligne en ubrudt sandstrand. Ved storme kan strøm fjerne så meget sand, at de gamle bølgebrydere kommer til syne igen og virker som de plejer. Sandsynligvis vil de ikke blive synlige på grund af revlernes nedbrydning af bølgeenergien i storme. Hvis der skulle komme en meget stor storm i størrelsesorden Bodil II, så vil sandet blive fjernet fra stranden af bølgerne og skråningsbeskyttelsen skal derefter kunne modstå en sådan storm. 4 FREMTIDENS KLIMA De fleste forskere er nu enige om at klimaet i fremtiden bliver anderledes end i dag. I kystområder i Danmark peger staten på, at der forventes omkring 10% oftere forekommende storme, der vil være i størrelsesorden 10 % kraftigere. Derudover vil verdens have stige nogenlunde som vist på DMI nyeste forudsigelse af havstigning, se figur 23. Figur 23 Globalt havstigning frem til år Kilde DMI's hjemmeside fra IPCC's 5. hovedrapport 2013 Alle disse forudsigelser vil have den effekt for kystnære egne i Danmark, at 18

20 man skal bygge større konstruktionen, helst i samspil med kystfodring, for at kunne modsvare den voksende påvirkning som havet vil medføre. Disse faktorer skal tænkes ind i de kystbeskyttelses-anlæg som skal til at bygges nu, da deres levetid forkortes af de klimatiske ændringer. 5 ØKONOMISKE FORHOLD Det vil naturligvis koste en del penge at optimere kystbeskyttelsen i Kikhavn. Der er flere måder, hvorpå man kan vælge at retablere og optimere nuværende kystbeskyttelse på. I oplægget fra bestyrelsen er der peget på tre løsningsforslag: 1. Scenarie 1: Løbende forbedringer for det årlige beløb 2. Scenarie 2: Ensartet sikringsniveau trinvis forbedring 3. Scenarie 3: Samlet optimering af kystbeskyttelse Scenarie 1 vil således defineres ved at bruge de midler, der kommer ind årligt til at udbedre skader som vinterens storme har forvoldt. Hvis der er år uden straksretablering kan man udbygge eksisterende anlæg eller gemme beløbet til større skader ved næste store storm. Ved for mange store skader efter hinanden, skal der indbetales ekstra midler til at udbedre disse skader. Kystbeskyttelsens styrkeniveau vil være stort set uændret i forhold til i dag. De klimatiske ændringer vil derved langsomt forringe styrken i kystbeskyttelsesanlægget. Scenarie 2 vil følge den vurdering af nuværende styrkeniveau, som er vist på figur 1. Ved at retablere de dårligste områder (rød markering) først til det nuværende høje styrkeniveau for område G, og derefter det mellemste (gul markering) og endeligt det bedste nuværende (grøn markering), vil det samlede styrkeniveau trinvist stige i takt med retableringen af de enkelte områder. Hvis der kommer storme i løbet af det tidsspænd som den samlede retablering strækker sig over, der ødelægger nuværende svage områder, så skal man finde ekstra midler til at retablere disse områder udover de planlagte områder. Scenarie 3 indeholder en gennemgribende retablering af hele kystbeskyttelsesanlægget i morgen op til niveauet for område G, så alle er omfattet af samme høje sikringsniveau ved de næste mange storme og ikke behøver at bekymre sig om mulige skader i mange år frem. 5.1 Udgifter til retablering af kystbeskyttelse Udgifterne til retableringen varierer alt efter hvilket scenarie der vælges. Fælles for scenarie 2 og 3 er, at man genbruger alle eksisterende sten fra Kikhavn- 19

21 området, hvorved omkring 60-75% af stenene i de nye anlæg stammer fra den nuværende kystbeskyttelse. Herved spares mange ny tilkøbte sten. I Scenarie 1 er det den nuværende årlige pulje på omkring 0,8 mio. kr pr år, der summeres, således at der efter 20 år et brugt 20*0,8= 16 mio. kr i nutidskroner, se figur 24. Figur 24 Scenarie 1 - Økonomisk belastning pr. år som i dag. I Scenarie 2 deles retableringen og derved udgifterne op i et antal enheder, således at de røde områder (D og F) retableres første år. De gule områder (E og H) retableres om 6 år. De resterende gule områder (B og C) retableres om 11 år og endelig retableres de grønne områder (A og G) om 16 år. Efter tyve år er det beregnet, at der skal bruges samlet 22,85 mio. kr i nutidskroner, se figur 25. Figur 25 Scenarie 2 - retablering opdelt i 4 etaper samt årlig vedligehold. I Scenarie 3 retableres hele anlægget med det samme. Herved vil alle have samme høje sikringsniveau om et år og da der er besparelser ved at entrepre- 20

22 nørmaskiner kun skal flyttes en gang og der er andre stordriftsfordele, så estimeres det samlede beløb til retablering af kystbeskyttelsesanlægget at blive 21,7 mio. kr. i nutidskroner, se figur 26. Figur 26 Scenarie 3 - Optimere hele kystbeskyttelsen nu og minimere vedligeholdsudgifter og usikkerhed Den samlede opgørelse for de tre scenarier i nutidskroner og inflationskorrigeret fremgår af figur 27. Løbende samlede udgifter - nutidspris Samlede omkostninger kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.0, Figur 27 Retableringsomkostninger for hhv. scenarie 1, 2 og 3. 21

23 5.2 Valg af beskyttelse Hvis man vælger at se tiden an og ikke foretage sig yderligere, mens de store usikkerheder omkring bl.a. fodring af Nordkysten og Statens analyse af kystgrundejerne i form af Kystanalysen. Så skal man vælge Scenarie 1. Er det klogt at sikre sig nu, hvor der er stor usikkerhed om klimaets udvikling og hvis det offentlige Danmark i øjeblikket er ved at udfærdige rapporter, der skal vise de danske kyst-grundejeres fremtidige økonomiske belastning i forhold til et stigende klimarelateret erosionsniveau langs danske kyster hvor konklusionen kan blive, at staten i højere grad end nu, ser sig nødsaget til at understøtte kystgrundejerne økonomisk enten direkte eller ved at betale for dele af kystfodringen. Så skal man vælge Scenarie 2. Det er logisk at den største beskyttelse for de fleste i flest antal år fås ved at vælge Scenarie 3. Den enkelte grundejer vil kunne undlade at blive påvirket af det stigende antal fortællinger om ofre for stormflod og oversvømmelse som den voksende klimaændring vil producere i forvisning om at sikringsniveauet i Kikhavn er intakt og højt. Så skal man vælge Scenarie 3. Ses alene på omkostningerne over en 20-årig periode er den løbende renovering billigst, hvorimod de to alternative scenarier stort set er forbundet med samme omkostninger. 6 COST BENEFIT VURDERINGER Da man ikke kan beregne sig til om, eller i givet fald hvornår, der vil komme en storm, som fjerner alle huse i første række og bryder alle digerne til de oversvømmelsestruede områder, er der forsøgt opstillet Cost-Benefit vurderinger. 6.1 Gevinster ved kystbeskyttelse Fortsættes alene med den løbende vedligeholdelse som i dag (scenarie 1) er der risiko for: - Erosion af huse i første række særligt i Område A-D, se figur 28 - Oversvømmelse af huse særligt i Område E-H, se figur 29 Der er ikke foretaget egentlige modelberegninger over konsekvenserne af forskellige stormhændelser. I stedet foretages nogle eksempelberegninger baseret på forskellige antagelser. 22

24 Figur 28 Erosion af kystgrundejeres ejendom i første række mod havet i Område A-D. Figur 29 Oversvømmelse af lavtliggende grundejeres ejendom i Område E-H 23

25 6.1.1 Erosion af huse En storm kan give anledning til at dele af kysten eroderes og at huse beliggende i første række skades eller eroderes helt bort. Antages at huse beliggende i Område A-D i første række mister 50% af deres ejendomsværdi, svarer dette til et samlet tab på ca. 42 mio. kr. eller ca. 1,4 mio. kr. pr. hus. Da der ikke er kendskab til markedsværdien af husene er der taget udgangspunkt i ejendomsværdien i BBR, hvilket erfaringsmæssigt giver en underestimering af markedsværdierne. Antal huse i første række A -D 30 Samlet ejendomsværdi i BBR 84 mio. kr. Skadesomkostning ved antagelse om 50% skade 42 mio. kr Gennemsnitlig skade pr. hus. 1,4 mio. kr Digebrud med oversvømmelse En storm kan endvidere medføre digebrud, der kan betyde oversvømmelse af dele eller hele området bag diget. Oversvømmelse vil typisk give anledning til skader på hus og inventar. Derudover kan det føre til at husene generelt mister markedsværdi. Antages at en storm giver anledning til skader på 20% af ejendomsværdierne vil den samlede skade i Område E - H være på ca. 11,7 mio. kr. Antal huse oversvømmelsestruede E - H 31 Samlet ejendomsværdi i BBR 59 mio. kr. 24

26 Skadesomkostning ved antagelse om 20% skade 11,7 mio. kr Gennemsnitlig skade pr. hus. 0,4 mio. kr. 6.2 Cost-Benefit / Risikobetragtning Da det ikke er muligt at vide, hvornår den næste storm, der vil medføre skade på eller tab af ejendom, vil vurdering af behovet for kystbeskyttelse i høj grad basere sig på en risikobetragtning. Meromkostningen ved en gennemgribende digerenovering (Scenarie 3) i forhold til den løbende vedligeholdelse (Scenarie 1) er på ca. 7 mio. kr. Dette ekstra beløb vil kunne omregnes til omkring 500 kr/part, således at en kystgrundejer i Kikhavn med fx 100 parter, vil skulle betale omkring kr ekstra for det ensartede høje sikringsniveau i 20 år. Hvis disse penge kan lånes i banken over fx 30 år til en rente på omkring 3 %, vil det belaste budgettet med omkring 211 kr/mdr. eller 2530 kr/år i 30 år. Dette skal holdes op mod den risiko som husejerne står overfor, dels i form af skader på huset ved erosion eller oversvømmelse, dels i form af lavere gensalgsværdi, hvis huset har været udsat for en oversvømmelseshændelse 25

27 7 SAMLEDE ANBEFALINGER NIRAS vurderer ud fra et kystteknisk synspunkt, at den nuværende styrke i det nuværende kystbeskyttelsesanlæg er så uensartet og mangelfuld, at vi anbefaler den samlede retablering af hele anlægget (Scenarie 3), for at hele strækningen herefter har et ensartet højt sikringsniveau. Den muligt kommende kystfodring vil have en kystteknisk effekt på kysten det er der ikke tvivl om. Om der går 2 eller 10 år inden kystfodringen er etableret, er meget usikkert og involverer sandsynligvis enighed blandt mange aktører. Om fodringssandet vil kunne minimere erosionen i alle kommende storme og derved kunne benyttes som eneste kystbeskyttelsesforanstaltning i fremtiden, er meget usikkert. Den kystteknisk bedste kombinerede kystbeskyttelse er derfor, efter NIRAS vurdering, at man kombinere kystfodring med skråningsbeskyttelse. Derved håndtere man både kronisk og akut erosion, klimaændringer og ejendomsbeskyttelse. 26