Danseuddannelse i Holstebro Aftagerundersøgelse

Transkript

1 Danseuddannelse i Holstebro Aftagerundersøgelse Juni 2018

2 Indhold Indledning En ny danseuddannelse Dansernes arbejdsmarked Strategisk analyse De næste skridt Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 2 Interviewpersoner

3 Indledning En kreds af aktører fra Holstebros professionelle dansemiljø arbejder med planer om at etablere en ny professionel danseuddannelse. Denne skal ud over undervisning i dansernes kernekompetencer også fokusere på bredere arbejdsmarkedsrettede discipliner. Initiativtagerne er Balletskolen i Holstebro og Black Box Theatre. De har ønsket at få gennemført en undersøgelse af behovet for dimittenderne på arbejdsmarkedet. Pluss Leadership er blevet bedt om at stå for undersøgelsen. Den gennemgående konsulent herfor har været chefkonsulent Lene Bak, som også tidligere har gennemført evalueringer i området (bl.a. af Black Box Theatre og Odin Teatret for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst). Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, hvorvidt der er et arbejdsmarked for færdiguddannede dansere; et felt af aftagere, der efterspørger eller fremadrettet kan se anvendelse af dansere med supplerende kompetencer. Undersøgelsesfeltet har således dels været målrettet et primært dansearbejdsmarked, dels mere bredt i forhold til et relateret arbejdsmarked, hvor fysiske, kropslige, kunstneriske og produktionsmæssige kvaliteter og kompetencer er centrale og kan anvendes/bringes i spil på nye måder. Rapporten tager udgangspunkt i projektbeskrivelsen Danseuddannelse i Holstebro (Marie Brolin-Tani og Kent Sommer Mortensen), vedhæftet som bilag 1. Dataindsamlingen bygger alene på kvalitative inputs fra interviews med aftagere og øvrige interessenter. Her har vi, Pluss, gennemført 10 interviews med repræsentanter for aftagere, scenekunstanmeldere, Den Danske Scenekunstskole (DDSKS), Kulturministeriet, Region Midtjylland og Holstebro Kommune, se bilag 2. Undersøgelsen er bygget op i fire kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Uddannelsens form og indhold, jf. den foreliggende projektbeskrivelse Dansernes arbejdsmarkeder, aftagere og efterspørgsel, jf. interviewpersonerne Muligheder og udfordringer. Her gennemfører vi vores strategiske analyse af feltet Overordnet plan til initiativtagerne mht. mulig videre undersøgelse og kommunikation Vi takker for samarbejdet og ønsker parterne fortsat held og lykke med udviklingen af danseuddannelsen og dansetraditionen i Danmark. Pluss Leadership, juni 2018 Chefkonsulent Lene Bak 3

4 1 En ny danseuddannelse Det konkrete initiativ drejer sig om at udvikle og udbyde en bacheloruddannelse, der skal fungere på lige fod med, og som et hensigtsmæssigt supplement til, Dans og Koreografi på DDSKS (jf. projektbeskrivelsen, bilag 1). BA en skal forløbe over tre år. Her vil de første to år bestå af undervisning i lige dele klassisk, moderne og jazz/urban dans. Herefter skal det være muligt for den enkelte studerende at vælge sit speciale. Det er i øvrigt tanken, at de mere håndværksprægede og operationelle fag skal være valgfag, så den enkelte studerende kan vælge sine supplerende kompetencer. Uddannelsen ønskes etableret i tilknytning til VIA University College eller som en del af DDSKS. Initiativtagerne ser behovet for udvikling af dansen som branche og kunstform og ønsker derfor at skabe et uddannelsestilbud, der matcher det fremtidige arbejdsmarkeds behov, herunder ikke mindst de studerendes formidlings- og undervisningskompetencer. Uddannelsestilbuddet skal således også omfatte moduler i formidling, innovation, entreprenørskab/iværksætteri, økonomi- og budgetstyring, dans for opera og teater, anatomi og fysiologi, improvisation, sang og musik, drama, samt dans i nye kulturelle kontekster. Initiativtagerne ser generelt et behov for flere danske dansere med brede forudsætninger, ikke mindst hvis Kulturministeriets aktuelle talentsatsning skal favne alle kulturområder og kunstarter. Holstebro er allerede centrum for en veludviklet fødekæde inden for dansen. Denne inkluderer Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro, linjen for moderne dans på Balletskolen, det professionelle dansekompagni Black Box Dance Company, dansegrundkursus i Dansk Talentakademi (treårigt forberedende forløb for årige talenter, pendant til Musikalsk Grundkursus), skolebørn samt dansebørnehaven Mo2rikken som en afdeling af Balletskolen. Holstebro har derfor mulighed for at tilbyde lokale praktikpladser hos bl.a. Black Box Danse Company, og kompagniet kan fungere som aftager for nogle af dimittenderne. Samtidig byder byen allerede på gode faciliteter, høj grad af ekspertise, et antal potentielle samarbejdspartnere og aftagere (Odin Teatret og Holstebro Musikteater) og stor kommunal opbakning til dansen. For at sætte den professionelle danske danse-/uddannelsesscene i et overordnet relief præsenteres et overblik i form af figuren på næste side. 4

5 5

6 2 Dansernes arbejdsmarked På baggrund af de gennemførte interviews og vores generelle erfaringer på området kan vi indledningsvis konstatere, at branchen for professionelt uddannede dansere er hård og konkurrencefyldt, og at det traditionelle arbejdsmarked for dansere er snævert. Dansen er en international kunstart, og dansere kan uproblematisk bevæge sig over landegrænser. Billedet her er, at der er væsentligt flere udenlandske dansere, der ansøger om deltagelse i danske produktioner, end danske dansere, i hvert fald når det gælder produktioner i Jylland. Eksempelvis var der 950 ansøgere til Black Box Theatre s seneste produktion, heraf 10 danske ansøgere. Vi kender ikke tal for danske ansøgere til udenlandske produktioner. Samtidig tegner der sig i disse år en udvikling af dansearbejdsmarkedet og af kunstarten dans, hvor dansen i højere grad rykker ud af den klassiske teatersal-setting og ind i alternative kulturelle og øvrige sammenhænge. I den forbindelse er der, ifølge flere af interviewpersonerne, et behov for dansere, der udover kernekompetencer besidder alternative kompetencer. Her nævnes kompetencer inden for iværksætteri og entreprenørskab, projektdesign og -ledelse, tværgående samarbejde. Vi har således delt aftagerfeltet op i nedenstående tre kategorier. De analyseres herefter. Primære aftagere danse-/scenekunstproduktionerne Sekundære aftagere diverse skoler og undervisningstilbud Alternative aftagere freelancevirksomhed hhv. dans i andre sektorer som fx sundhedssektoren. Primære aftagere Den primære aftagerkategori er teatrene, dansekompagnierne, musicaltiltagene mv. Her er arbejdsbeskrivelsen kendetegnet ved en traditionel professionel danseprofil. I dette felt vil det være typisk, at den enkelte danser selv opsøger/skifter mellem forskellige projekter og ansættelser og dermed selv kommer til at stykke sit arbejdsliv sammen. I Danmark ligger disse primære jobs i dag hovedsageligt i hovedstaden, og der er kamp om pladserne fra både danske og udenlandske dansere. Flere af de jyske dansekompagnier oplever til gengæld samtidig, at de når de skal engagere uddannede dansere til forestillinger ender med langt flest udenlandske ansøgere. Selvom dansebranchen i høj grad består af international udveksling, undrer det flere kompagnier, at der ikke er flere ansøgere fra Danmark (København). 6

7 De primære arbejdspladser udgør en snæver del af det samlede aftagerfelt. Selvom en del danske dansere også søger scenerne i udlandet, er konkurrencen der også stor og endnu større end i Danmark. En ny selvstændig danseuddannelse vil derfor skulle arbejde ud fra en dobbeltstrategi, hvor de klassiske teknisk-kropslige discipliner skal suppleres med andre discipliner, der efterspørges blandt sekundære og alternative aftagere. Sekundære aftagere De sekundære aftagere er de forskellige skoler og fritidstilbud. Det gælder lokale scenekunstskoler og kulturskoler, efterskoler, højskoler, særlige private danseskoler og balletakademier, øvrige fritidstilbud, samt forskellige danse- og kunstprojekter. Flere interviewpersoner peger her på, at mange undervisningsjobs på danseområdet udfyldes af ikkedanseuddannede dansere. Det ses som et generelt problem for dans som professionel kunstart. Her er der for os at se et oplagt potentiale. Der er et udækket behov for formidlere og undervisere, og efterspørgslen efter dygtige, professionelle dansere/formidlere er umiddelbart højere end hos de primære aftagere. Flere interviewpersoner peger her på, at man som danser ind i dette arbejdsmarked selv skal være meget opsøgende og aktiv. Det er fortsat et relativt snævert aftagerfelt, men muligheden for som danser at være en interessant arbejdskraft er større på det sekundære arbejdsmarked. En ny danseuddannelse skal således vægte pædagogiske og formidlingsmæssige discipliner højt, ligesom den skal træne danserne i at formidle på en måde, der åbner dansen op for undervisningsmodtagere og publikum. Alternative aftagere I interviewrunden er der fra flere sider blevet peget på et alternativt eller indirekte arbejdsmarked for danserne, idet der peges på dansens bredere potentiale som metode ind i andre sektorer og samfundsområder. Nogle af interviewpersonerne er dog mere forbeholdne over for denne tænkning. De beskriver det som en sidste løsning for uddannede dansere og som en dyr og ikke-adækvat uddannelse i forhold til de mulige jobs. Efter vores vurdering matcher behovet for udviklingen af de kunstneriske uddannelser en generel samfundstendens, hvor entreprenørskab, tværgående samarbejde og outreach er nødvendige kompetencer for at kunne bidrage med innovation og imødekommelse af borgernes og samfundets ønsker på fælles præmisser. Dette er i øvrigt helt i tråd med de fælles målsætninger, som Kulturministeriet og rektorerne for de kunstneriske uddannelser har udsendt i maj Fælles målsætninger for Kulturministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioner, 30. april 2018: 7

8 I det følgende udfolder vi de beskrevne muligheder i det alternative arbejdsmarked. Det gælder for det første muligheden i at arbejde dansekompetencer ind i andre sektorer og samfundsområder som fx sundhed, pædagogik, ældrepleje, børn og unge. Dansen rummer væsentlige potentialer, når det gælder kroppens sprog, pædagogik, sundhed, forebyggelse mv. De fleste inputs i denne retning drejer sig om, at en ny danseuddannelse kan være med til at udbrede dansen, gøre dansens rækkevidde og betydning større og bredere. Af eksisterende eksempler nævnes regionernes kultur- og sundhedssatsninger, dans i ældresektoren, dans mod faldskader, dans med små- og skolebørn, frokostdans på virksomhederne. Konkret fremhæver flere af interviewpersonerne landets to danseegnsteatre Åben Dans i Roskilde og Black Box Theatre som best cases. For det andet peges på mulighederne i freelance-/konsulentprojekter og -processer. Allerede i dag fungerer mange dansere som freelancere, hvor de i samarbejde med potentielle aftagere designer de produkter og processer, der er behov for. Men de gør det typisk ud fra learning by doing -princippet snarere end erhvervede kompetencer. Begge muligheder peger på behovet for at træne entreprenørskab, tværgående tænkning og praksis mv. Som en interviewperson udtrykte det: De skal ikke længere bare lære at lave et CV, men et CVR-nummer. 8

9 3 Strategisk analyse Hovedparten af de interviewede aktører er positive over for initiativet i Holstebro. Mange af dem mener, at en ny danseuddannelse i Holstebro vil kunne udfordre dansebranchen, som den ser ud i dag, på en aktiv og positiv måde. De ser et potentiale i, at en ny, kreativ og fagligt bredere funderet danseuddannelse vil kunne skubbe til den danske dansetradition og medvirke til aktivt at udvikle den. En ny professionel danseuddannelse vil udviklet rigtigt kunne bidrage til, at kommende dansk uddannede dansere i højere grad kan samarbejde på tværs af andre kunstneriske genrer og i et bredere arbejdsmarked. Som nævnt ovenfor er der imidlertid også nogle af interviewpersonerne, ikke mindst fra DDSKS, der er mere skeptiske. Her fremhæves det dels, at skolen ikke nødvendigvis ser behovet og dels, at man allerede har lavet den fornødne udvikling i danseuddannelsen 2. DDSKS understreger, at man er meget åben over for en dialog med initiativtagerne for den aktuelle projektbeskrivelse. Flere af de professionelle aktører beskriver, hvordan Danmark i de seneste år har undladt at udvikle dansetraditionen. Her bliver Danmark stillet i kontrast til andre europæiske lande, hvor dansen har bedre infrastruktur og generelt fylder mere i det samlede kunstneriske og kulturelle billede. Det er ikke mindst lande som Storbritannien, Frankrig, Holland og Sverige, der bliver nævnt som forbilleder. Det smalle aftagerfelt og den konkurrenceprægede branche vil dog fortsat være et faktum, ligesom aktuelle kulturpolitiske besparelser opfattes som en regulær udfordring for initiativet. Det er samtidig vores vurdering, at det samlet set kan være relevant at udvikle på den nationale danse- og uddannelsestradition i nær dialog med DDSKS og under givne rammer. Sådan som den nye danseuddannelse i udgangspunktet er planlagt, vil den formodentlig kunne sætte dansen i en bredere kontekst og dermed medvirke til at udvikle dansk dansetradition og -synlighed, herunder forberede de studerende på et bredere arbejdsmarked. Vores vurdering er også, at Holstebro vil kunne danne en god ramme for en sådan uddannelse eller satellituddannelse ud fra både et kulturelt, politisk og lokalsamfundsmæssigt rationale. Kunstnerisk og kulturelt er Holstebro som lokation hensigtsmæssig, da byen allerede har et professionelt og engageret dansemiljø og generelt set et bredt og engageret kunstnerisk miljø. Byen har en veludviklet fødekæde, når det gælder professionel dans og danseuddannelse. Den nye danseuddannelse vil komplementere dette meget fint. 2 Vi skal understrege, at vi ikke har data til at vurdere dette. 9

10 De konkrete initiativtagere er i øvrigt meget mobile og har omfattende turnéaktivitet i både ind- og udland. De ser Holstebro som en god base og et godt udgangspunkt for aktivitet og synlighed i hele landet. Når det gælder det overordnede politiske rationale, er der især to punkter, der kan nævnes. Den aktuelt førte statslige politik omfatter øget fokus på det lige Danmark, og set i det perspektiv kan lokalisering af danseuddannelsen i Holstebro passe godt ind. Til gengæld har de kunstneriske uddannelser netop i disse år undergået en målrettet centralisering. Dette taler for, at en eventuel ny danseuddannelse i Holstebro skal organiseres som en afdeling, tilknyttet en af de eksisterende videregående uddannelser (DDSKS eller VIA). Begge uddannelsesinstitutioner kan for os at se fungere med forskellige styrker. Umiddelbart er det vores vurdering, at DDSKS vil være det bedste organisatoriske forankringspunkt ud fra et basisfagligt og nationalt, uddannelsespolitisk perspektiv. Den tilsvarende organisatoriske model eksisterer allerede i Holstebro i kraft af Den Kongelige Ballets afdeling i Holstebro. På den anden side kunne VIA, Campus Holstebro, antagelig tilbyde et mere tværfagligt miljø med sundhedsfaglige, pædagogiske, socialfaglige og tekniske uddannelser, hvilket kunne understøtte danseuddannelsens mere brede og arbejdsmarkedsrettede sigte. Når det gælder det lokalsamfundsmæssige rationale, er det vores vurdering, at der er solid lokal opbakning til dansen (og kulturen i det hele taget) både fra politisk hold og blandt borgerne. Holstebro Kommune har gennem mange år prioriteret kunst og kultur herunder dans og fastholder dette i en tid, hvor der ellers ses gedigne besparelser på kulturområdet. Den lokalpolitiske tradition i Holstebro er at prioritere kultur og at brande byen som en kulturby, og borgerne er vant til, at kunst og kultur nogle gange er lidt alternativt, som det udtrykkes af en af de lokale interviewpersoner (der henvises her til Odin Teatret, Holstebro Festuge, Black Box Theatre m.fl.). Det vil derfor være muligt at få både positiv opmærksomhed og publikum til afgangsforestillinger, praktikvisninger og åbne processer i undervisningen. Vi vurderer ligeledes, at det vil være muligt at tiltrække elever til Holstebro. Den tværkunstneriske campus, som Dansk Talentakademi i Holstebro har udviklet, vil være en stærk platform også for en ny danseuddannelse. Holstebro og omegn byder herudover på relevante samarbejdspartnere både for skolen og for de enkelte elever. Uddannelsens indhold og form I interviews og dialoger har indholdet af undervisningen været et centralt tema for mange af interviewpersonerne. På den baggrund anbefaler vi, at en ny danseuddannelse skal have en stærk entreprenørskabsprofil, hvor danserne lærer at skabe deres egne virksomheder med alt, hvad dette indebærer. Hertil kan forståelsen for pædagogik/formidling og mødet med andre kunstformer med fordel indgå. Det skal dog understreges, at dette ikke må være på bekostning af kvalificeret danseteknik og styrketræning. I hvilket omfang de forskellige discipliner skal prioriteres som hhv. faste fag og tilvalgsfag, er en ren dansefaglig beslutning. 10

11 Når det gælder uddannelsens form og struktur, er det vores vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at uddannelsen lægger sig op ad DDSKS og dennes rammer. Projektbeskrivelsen for den nye danseuddannelse lægger op til at have et forløb over 3,5 år. Vi vurderer, at et forløb på 3 år vil være mere hensigtsmæssigt, idet uddannelsen da vil kunne føres ind under BA-ordningen og de gældende rammer i ministerielt regi. DDSKS er netop begyndt at have optag af dansere hvert år, mod tidligere hvert andet år. Hvordan optaget bedst indrettes i en ny uddannelse, må også afklares i den videre dialog og udvikling. Det er naturligvis vigtigt at dimensionere, så man sikrer en vis dynamik, samtidig med at man skal relatere antallet til arbejdsmarkedet og udviklingen heri. Generelt er de statslige kunstneriske uddannelser under besparelser. Det fremgår i et interview med en repræsentant for Kulturministeriet, at evt. opstart af nye kunstneriske uddannelser er vanskelig. Herudover ser man fra ministeriel side i givet fald netop hellere en samling frem for en spredning af kunstneriske uddannelser på nationalt plan. Sammenfattes ovenstående analyse og vurdering, fremstår følgende billede af styrker og svagheder, muligheder og udfordringer. STYRKER Som udgangspunkt høj kvalitet i Holstebros dansemiljø En videreudvikling af uddannelsen for moderne dansere Et tiltrængt supplement til eksisterende danseuddannelser En positiv faktor i forhold til udvikling af den danske dansetradition I tråd med Kulturministerens talentudviklingsstrategi En potentiel udvidelse af arbejdsmarkedet for dansere Et gunstigt lokalt miljø og samarbejdsklima i dansemiljøet En videreudvikling af den samlede dansefødekæde i Holstebro En hensigtsmæssig udnyttelse af det lokale dansemiljø, talentudvikling og opbakning til kunstnerisk produktion og visning En udbredelse af professionel dans og en bredere national danseflade De lokale professionelle danseaktører er meget mobile (meget turné) SVAGHEDER Et generelt lille arbejdsmarked Et meget konkurrencepræget arbejdsmarked Krav om væsentlige personlige egenskaber sideløbende med professionelle dansekompetencer En meget smal statslig økonomisk prioritering på danseområdet Svag dansetradition i Danmark 11

12 MULIGHEDER Udnyttelse af dansens fødekæde i Holstebro Hensigtsmæssig udvikling af samme fødekæde i Holstebro Praksissamarbejde med en række kulturinstitutioner og øvrige virksomheder og institutioner På længere sigt evt. udvikling til at omfatte KA-niveau mhp. at kunne rumme de mange ønskede discipliner Indlejring af uddannelsen i eksisterende kunstnerisk, videregående uddannelse Udviklingsdialog i forhold til eksisterende danseuddannelse, skole og miljø UDFORDRINGER En strukturel udfordring i forhold til at udvikle og indlejre uddannelsen i det eksisterende uddannelsessystem En uddannelse, der skal balancere mellem gedigen dansefaglighed og alternative kompetencer En balancegang, hvor man ikke må gå på kompromis med den grundlæggende dansefaglighed og -teknik En indholdsmæssig udfordring, hvor man skal finde den specifikke profil på danselinjen, som komplementerer de eksisterende tiltag, og som uddanner til et bredere arbejdsmarked Branding af uddannelsen og de færdiguddannede over for et sekundært og alternativt arbejdsmarked 12

13 4 De næste skridt Initiativtagerne har ønsket et første bud på den videre handlingsplan. Det skal ses som en generelt hensigtsmæssig rækkefølge af aktiviteter i de aktuelle udfordringer. De vil naturligvis flette sammen og køre parallelt i forskellige faser, ligesom de kan stoppes, såfremt det viser sig, at der ikke kan findes opbakning eller muligheder, der er værd at forfølge. 1. Internt overblik over status og muligheder på baggrund af rapporten. 2. Etablering af en større og bredere udviklingsorganisation for initiativet (lokale nøglepersoner med nationalt udsyn og kontaktnet). 3. Lokalpolitiske drøftelser i Holstebro med henblik på at undersøge (og sikre) det lokale engagement. 4. Dansefaglige og uddannelsesfaglige drøftelser med DDSKS og VIA. 5. Tage fornyet overblik over grundlag og muligheder. Udarbejde en udviklingsplan, herunder beskrivelse af organisation, økonomi, uddannelsesplan mv. 6. Etablere en kommunikationsstrategi rettet mod væsentlige opinionsdannere (politikere, relevante ministerier, uddannelses- og kulturaktører m.fl.). 7. Kommunikation, lobbyarbejde og udviklingsdialoger med relevante faglige og tværfaglige samarbejdspartnere, lokalt og nationalt. 8. Forundersøgelse med hensyn til rumbehov, synergi med de øvrige scener og skoler mv. 13

14 Bilag 1 Projektbeskrivelse Danseuddannelse i Holstebro Holstebro har i mange år været været provinsens førende danseby. I 1996 etableredes Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro, i 1997 dannedes Peter Schaufuss Balletten (slut i 2009), i 1999 oprettedes på Balletskolen linjen for moderne dans som en parallel linje til Det Kongelige Teaters Balletskole, i 2005 oprettedes Danmarks første dansegrundkursus i Dansk Talentakademi (3-årigt forberedende forløb for årige talenter, pendant til Musikalsk Grundkursus), i 2010 startede dansebørnehaven Mo2rikken som en afdeling af Balletskolen, og i 2013 etableredes det professionelle dansekompagni Black Box Dance Company. Det vil sige, at Holstebro i dag som noget enestående har en fuld fødekæde inden for moderne dans (3-20 år) samt et professionelt kompagni. Der er topmoderne faciliteter, der er høj grad af ekspertise, og der er stor kommunal opbakning til dansen. Den eneste offentlige uddannelse til danser i Danmark i dag er på Statens Scenekunstskole i København. Der er stor søgning til uddannelsen, også af mange udenlandske studerende. Der tænkes etableret en danseuddannelse i Holstebro som et studium på 3½ år (BA). Uddannelsen etableres på VIA University College, der i forvejen uddanner bl.a. pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Institutionen rummer således allerede en del af de undervisningskompetencer, der jvf. nedenstående vil være behov for. Dansen som kunstform bevæger sig i stigende grad væk fra teatrets traditionelle scene med publikum på stole, fancy lyssætning m.v. Udover at mestre det tekniske håndværk skal fremtidens danser også have koreografiske kompetencer og mestre mange af de med dansen forbundne opgaver og ikke mindst kunne formidle og undervise i dans, både verbalt og fysisk. Omdrejningspunktet er mødet med publikum, som findes i alle miljøer, og interessen for dans, bevægelse og delagtighed i forestillinger er stærkt stigende. Dansen ses nu overalt : På plejehjem, asylcentre, i fængsler, på museer og ikke mindst i skolen. Med det nye fokus på kobling mellem kultur og sundhed er et nyt arbejdsmarked for dansere/danseformidlere ved at etablere sig med nye og spændende beskæftigelsesmuligheder. 14

15 Tanken med denne uddannelse er således, at den skal indeholde alle disse elementer: Danseteknik, koreografi, pædagogik og praktik, og det er væsentligt at fremhæve, at der ikke er noget modsætnings-forhold i at være en topprofessionel danser og samtidig formidler på eksempelvis et plejehjem. I januar 2014 udarbejdede Statens Scenekunstskole «Kvalitativ beskæftigelsesrapport 2013». Heraf fremgår det, at de uddannede dansere efter uddannelsens afslutning hurtigt kommer i arbejde, og at stort set alle stadig er i arbejde. Med til dette billede hører, at en ikke uvæsentlig del af de studerende på Statens Scenekunstskole er udlændinge, som efter endt uddannelse rejser tilbage til deres hjemland. Vi er af den faste overbevisning, at en uddannelse i Holstebro vil tiltrække studerende fra Vestdanmark, som efter endt uddannelse kan bidrage til at rette op den markante skævhed, der er i det nuværende danselandskab med en markant centralisering i København, og hvor der ofte er mangel på uddannede dansere i det vestlige Danmark. Bl.a. oplever Black Box Dance Company, at der er et overraskende lille antal danske dansere, når kompagniet afholder audition. Som på uddannelsen i København og sammenlignelige uddannelser i udlandet er et væsentigt fag danseteknik (contemporary dance). Men herudover vil uddannelsen være et nyt og konkret alternativ til udannelserne på Statens Scenekunstskole og Det Kongelige Teaters Balletskole, der jo har klare profiler i henholdsvis moderne dans og klassisk ballet. Uddannelsen vil give eleverne en bred danseuddannelse indeholende både contemporary dans, klassisk ballet og jazz/urbane stilarter, som i høj grad vil ruste de studerende til det mangefacetterede arbejdsmarked, de vil møde. De 3 hovedteknikker vil fylde lige meget i undervisningen de første 2 år, hvorefter den enkelte studerende vælger sit speciale. Ved at uddanne til et højt teknisk niveau i flere stilarter vil uddannelsen kunne tiltrække mange af de unge, der i dag vælger at gennemføre en danseuddannelse i udlandet, og den vil endvidere kunne forberede de studerende til at kunne begå sig internationalt. Herudover skal indgå teaterteknik (scenografi), innovation, entreprenørskab/ iværksætteri, økonomi- og budgetstyring, dans for opera og teater, anatomi og fysiologi, improvisation, sang og musik, drama samt dans i nye kulturelle kontekster. Scenekunstlandskabet er på mange måder under forandring, og det må forventes, at en væsentlig del af fremtidens scenekunstnere skal kunne skabe egne projekter og således besidde et bredere grundlag at skabe og udvikle kunsten på, end det er tilfældet i dag. 15

16 Det professionelle dansekompagni, Black Box Dance Company, skal fungere som praktiksted under uddannelsen, således at der især i uddannelsens sidste del bliver en tæt kobling mellem teori og praksis. Praktikken indebærer både at være danser i træningslokalet og på scenen og arbejdet i kulisserne. Efterfølgende vil nogle af de nyuddannede her kunne få deres første arbejdsplads. Også pædagogik vil have en fremtrædende placering. Mange uddannede dansere ernærer sig delvist som undervisere, men i dag sker det uden den fornødne pædagogiske ballast. Dansekunsten bevæger sig i dag i stigende grad væk fra den traditionelle scene. Det er således meget vigtigt også at forberede fremtidens dansere til denne nye virkelighed. I Holstebro har vi institutionerne og kompetancerne, der kan matche disse krav, og uddannelsen vil kunne gennemføres i samarbejde med Odin Teatret, Operaen i Midten, Ensemble Midt-Vest, Det Kongelige Teaters Balletskole, Holstebro Musikskole og Black Box Theatre/Black Box Dance Company alle velrenommerede institutioner med højt professionelt niveau. På danselinjen på Dansk Talentakademi forberedes eleverne til optagelse på en professionel danseuddannelse, og i dag uddannes en del af dem efterfølgende på udenlandske danseuddannelser dels foretrækker de indholdet på disse uddannelser frem for indholdet på Scenekunstskolen, dels er det et problem, at Scenekunstskolen kun optager studerende hvert andet år. I december 2017 står et nyt campus klart til eleverne på Dansk Talentakademi, bl.a. indeholdende et kollegium, som også de studerende på danseuddannelsen vil kunne benytte. Her vil være et blomstrende, tværfagligt kunstnerisk miljø, som de studerende kan indgå i som et supplement til studiemiljøet på VIA. Marie Brolin-Tani Kent Sommer Mortensen 16

17 Bilag 2 Interviewpersoner Christoffer L. A. Pedersen, Dansekompagniet Don Gnu Tim Rushton, koreograf og danseleder, Dansk Danseteater Ulla Gad, danseformidler, Dansehallerne Anne Middelboe Christensen, scenekunstanmelder, forfatter og dramaturg Mads Thygesen, rektor, Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) Ann Crosset, danser, koreograf og underviser på DDSKS Rasmus Ölme, uddannelsesleder på danseområdet, DDSKS Karin Marcussen, ansvarlig for danseområdet, Kulturministeriet Mikkel Ottow, Kultur og Sundhed, Region Midtjylland Lene Dybdal, udvalgsformand, Holstebro Kommune Mette Højborg, direktør, Holstebro Kommune 17