Kvalitetsrapport 2008 / 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2008 / 2009"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2008 / 2009 Folkeskoler... der udarbejdes elevplaner for hver elev Skoleafdelingen November 2009 Kvalitetsrapport 2008 /

2 Redaktion: Per Kyllesbech og Jette Berthelsen Illustrator: Leif Jeppesen Grafisk tilrettelæggelse: Lone Lund Skoleafdelingen 2009 Oplag: 120 ex Rapporten kan hentes på kommunens og skolernes hjemmesider fra den 15. november

3 Indhold Indledning... side 4 Resumé, konklusioner og anbefalinger... side 5 Status på anbefalingerne fra sidste års kvalitetsrapport... side 5 Stigende udfordringer vedrørende særligt tilrettelagt undervisning samt inklusion og rummelighed... side 6 Øvrige resultater og tiltag i skoleåret... side 7 Kvalitetsrapportens overordnede anbefalinger for 2009/2010 og 2010/ side 9 Rammebetingelser... side 10 Elevoplysninger... side 10 Anvendelse af lærerressourcer... side 11 Økonomi... side 12 Resultater... side 13 Folkeskolens afgangsprøver, juni side 13 Folkeskolens afgangsprøver, juni side 15 Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder, Læseprøver... side 16 Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder... side 17 Elever der modtager specialpædagogisk bistand... side 18 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog... side 18 Skolernes sammenfattende vurderinger... side 19 Skolernes arbejde med de overordnede anbefalinger fra Kvalitetsrapport 07/08... side 20 Hvor går de unge hen efter grundskolen... side 22 Pædagogiske processer - (Arbejde med de kommunale målsætninger)... side 24 Egholmskolen... side 24 Pilehaveskolen... side 26 Vallensbæk Skole... side 28 Skolebestyrelsernes udtalelser om rapporten... side 33 Kvalitetsrapport forelægges Kommunalbestyrelsen... Kvalitetsrapport 2008 /

4 Indledning Denne rapport er nu nummer tre i rækken af de årlige beskrivelser af Vallensbæk Kommunes skolevæsen og skolernes faglige niveau, og den dækker skoleåret 2008/2009. Der er i det forgangne år blevet taget initiativer til opfølgning på anbefalingerne i de to tidligere kvalitetsrapporter. I en sammenkædning med anbefalingerne i de første rapporter er det tydeligt, at Vallensbæk Kommunes skolevæsen arbejder progressivt med dokumentation og evaluering af skolernes kvalitet og pædagogiske virkelighed. Rapporten sætter samtidig fortsat stor fokus på de vedtagne kommunale målsætninger indenfor skoleområdet, og rapporten skal fortsat anvendes som et grundlag for dialog, både i den enkelte skolebestyrelse, på den enkelte skole, i kommunalbestyrelsen og mellem politikere og skolebestyrelser. Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? En rapport, som lovgivningsmæssigt først og fremmest gør status og ser tilbage på det forgangne skoleår, men samtidig peger fremad mod centralt tilrettede anbefalinger og med decentrale tilrettede praksisbeskrivelser af arbejdet med de kommunale vedtagne målsætninger. Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af kommunens folkeskoler og i sig selv selve omdrejningspunktet for hele den evalueringskultur, som er overskriften for en af de overordnede målsætninger. Visse tabeller er endnu engang blevet tilrettet og udbygget, og et tidligere afsnit om Skoleafdelingens og Pædagogisk Centers indspark er udgået, som særskilt del, men indgår i stedet i rapportens afsnit om: Resumé og konklusioner. Dette afsnit resumerer og konkluderer altså både på de opnåede resultater, på de vigtigste tiltag og i øvrigt hele den udvikling, der er sket på skoleområdet i perioden. Sidste år fyldte de gennemførte brugerundersøgelser meget i kvalitetsrapporten. Der er i år ikke foretaget nye opfølgende brugerundersøgelser. Der følges dog fra skolernes side op på undersøgelsens resultater og især anbefalingen om fokus på rengøringen, og det er selvfølgelig tanken, at brugerundersøgelsen følges op inden for de nærmeste år. De to forgangne år har Kommunalbestyrelsen skullet drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten i oktober måned. Denne tidsfrist betød, at rapporterne ikke kunne indeholde de sidste aktuelle resultater fra de afsluttende afgangsprøver på landsplan. Sidste års rapport indeholdt altså kun resultater fra afgangsprøverne fra foråret I år har Undervisningsministeriet flyttet tidsfristen til december. I denne rapport har vi derfor valgt at indskrive resultaterne fra afgangsprøverne fra både forår 2008 og forår Vi håber, at læsere og brugere igen i år finder rapporten let tilgængelig og overskuelig. God fornøjelse med læsning og egen evaluering. Per Kyllesbech Skoleafdelingen Rapporten 2009 behandles efter følgende tidsplan: Dato 10. november december januar 2010 Februar-mødet 2010 Marts-mødet 2010 Handling Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og Kulturudvalget Kvalitetsrapporten behandles i Kommunalbestyrelsen Skolebestyrelsernes udtalelser til eventuelle særlige handleplaner foreligger Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i BKU Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i Kommunalbestyrelsen Den udvikling, de målsætninger og de indsatsområder, som vi i tidligere rapporter har beskrevet og iværksat må hele tiden tilpasses den aktuelle virkelighed. Dette giver årets rapport også udtryk for! 4

5 Resumé, konklusioner og anbefalinger Status på anbefalingerne fra sidste års kvalitetsrapport Skolernes igangværende aktive arbejde med de kommunalt fastsatte målsætninger fortsættes. Der bør yderligere fokuseres på og udvikles relevant og god dokumentation af resultaterne af dette arbejde Status: Skolerne arbejder nu endnu mere bevidst med målsætningerne i hverdagen, og meget af arbejdet er nærmest overgået fra udvikling til drift. Det er stadig svært at fremvise helt konkrete dokumentationer på alt dette arbejde, men hele afsnittet i rapporten, der omhandler resultater giver dog god dokumentation på de vigtigste områder. Der er fortsat forskelle skolerne imellem med hensyn til de konkrete måder at gribe arbejdet an på, og dette er jo netop også meningen. I år har vi valgt at lade skolerne beskrive dette i tre kategorier: Praksis, Status og Kommende mål. Se skolernes beskrivelser i afsnittet om pædagogiske processer. De gældende målsætninger er selvfølgelig fortsat skolernes omdrejningspunkt indtil de justeres efter Generelle og centrale tiltag, der i øvrigt kan henføres til målsætningerne: Særligt i forbindelse med målsætningen om Et sundt liv i Vallensbæk skal nævnes, at vi har opstartet et mere centralt styret sundheds- og motionsprojekt, der planlægges i 2 trin over 2 skoleår. Alle tre skoler deltager i indeværende skoleår i Sundskolenettet (1. trin). Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af medarbejdere fra skolerne, skoleafdelingen og sundhedsafdelingen. Denne gruppe har til opgave at udarbejde forslag til projektets 2. trin, og den største udfordring i den forbindelse bliver at finde en realistisk model for organiseringen, når der søges indført mere tid til motion og bevægelse i skolens hverdag. Der henvises til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen på september-mødet Overordnet betragtet har kommunen givet (og giver) sit centrale bidrag til opfyldelse af målsætningen om Udviklende lære- og væresteder. Her tænker vi dels på de udbygninger og renoveringer af skolerne som er udført og som er igangsat (Pilekvisten på Pilehaveskolen, mellemtrinsbygningen og det fortsatte renoveringsarbejde på Egholmskolen) og dels på de forbedringer af alle skolernes udearealer, som er stillet i udsigt. Om målsætningen vedrørende Kommunikation og dialog skal følgende centrale indspark nævnes: Kommunens vedtagne IT-Handleplan for skoleområdet omhandler perioden En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skoleafdelingen, Pæd.C, skolerne og IT-Centret har i skoleåret 08/09 udarbejdet oplæg til en ny handleplan for området. Det færdige forslag til ny IT-handleplan ligger klar til videre behandling, og omhandler områderne: IT, skolen og undervisningen (det pædagogiske arbejde med IT i skolen) Teknologi og finansiering Udvikling og visioner på området Skolernes indsats i forbindelse med det faglige niveau skal styrkes med henblik på som minimum at fastholde de senere års gode elevresultater ved afgangsprøverne Status: Vi viser i år, som nævnt i indledningen, resultatskemaer fra afgangsprøverne for både forår 2008 og forår For 2009 kan vi ikke sammenligne med landsgennemsnittet, da dette først er tilgængeligt i foråret Samtidig er den nye karakterskala (7-trins skalaen) taget i brug, og derfor er resultaterne ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene fra i sidste års rapport. Resultaterne viser, at elevernes udbytte af skolegangen ligger på et niveau, der ud fra karaktererne kan betegnes, som tilfredsstillende for kommunen. Gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens afgangsprøver ligger for 2008 generelt over landgennemsnittet, men der er fortsat steder, hvor en skole eller kommunen samlet scorer dårligere. Samlet set er karakter-niveauet i Vallensbæk tæt på landsgennemsnittet, men det skal her fremhæves, at Pilehaveskolen i en særlig undersøgelse er blevet placeret som tredje bedste skole i Vestegnen. Altså den skole, som i 2008 ved 9. klasses afgangsprøver har det tredje højeste karaktergennemsnit blandt alle skoler i Københavns Vestegn. Sidste år skrev vi på dette sted: Kommunens efterhånden ændrede befolkningsgrundlag kan fremover have betydning for det gennemsnitlige resultat af afgangsprøverne. Dette udsagn ser nu ud til at blive bekræftet yderligere, og tallene taler for sig selv: - Karaktererne er blevet dårlige fra 2008 til Vi henviser desuden til skolernes egne sammenfattende vurderinger af det faglige niveau samt skolebestyrelsernes udtalelser. Kvalitetsrapport 2008 /

6 Resumé, konklusioner og anbefalinger Pilehaveskolens resultater for 10. klasse vil altid variere, og i den sammenhæng skal det nævnes, at der forholdsmæssigt er en del flere udefrakommende elever på denne årgang, og det er fortsat en kendsgerning, at Vallensbæk procentvis har mange egne afgangselever, der fortsætter i gymnasiale uddannelser lige efter 9. klasse. Endelig må det konkluderes, at de generaliserede læseprøver for klasse tegner et billede, hvor der fortsat visse steder og især ved overgangen til 4. klasse - er plads til lidt forbedringer.. Spørgsmålet er dog først og fremmest om resultaterne er tilfredsstillende set i sammenligning med landsgennemsnittet og egne forventninger og målsætninger. Der bør sættes ekstraordinært fokus på rengøringen på skolerne, således at rengøringen generelt forbedres i den kommende tid. Rengøringen gøres til et særligt indsatsområde, hvor kommunen, skolerne samt konsulent og rengøringsfirma inddrages. Status: Skolerne og afdelingen Kommunale Ejendomme har taget anbefalingen alvorligt. Sidste års brugerundersøgelse gav direkte anledning til anbefalingen. Der er skiftet rengøringsfirmaer, og der er taget skridt til i højere grad at inddrage alle medarbejdere samt eleverne og dermed fokusere endnu mere på området. Lige nu findes dog ingen klar dokumentation på forbedringer, og fokusområdet fastholdes selvfølgelig. Stigende udfordringer vedrørende særligt tilrettelagt undervisning samt inklusion og rummelighed Specialundervisning m.v. Det er ikke nyt, at udgifterne til specialpædagogisk bistand har været støt stigende de sidste år. Ishøj Kommune (PPR) har varetaget denne opgave siden kommunalreformen, og udfordringerne på området har været og er - meget store. Der har hele tiden - siden planlægningsfasen i været et konstruktivt samarbejde på PPR-området mellem de to kommuner på det administrative plan, og på det politiske plan drøftes og samarbejdes nu meget mere om mål og målrettet anvendelse af ressourcerne. Den nyligt behandlede og godkendte kvalitetsrapport for PPR-området, som Ishøj har udarbejdet i samarbejde med skoleafdelingen her, er et godt eksempel herpå. Opgaveløsning i forbindelse med den almindelige specialundervisning i skolernes eget regi samt forventninger om inklusion og rummelighed i normalklasser sætter større og større pres på hverdagens skolearbejde. Især AKT-arbejdet (angående elever med adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer) udvikler sig og kræver mere tid, og mange børn med diagnoser som f.eks. ADHD og Autisme sætter sit præg. Indenfor skolernes egne budgetter og skolevæsenets samlede budget er der i igangværende skoleår allerede iværksat mange nye tiltag, som er udover det arbejde, som i forvejen er etableret i skolernes støttecentre og i PPR-regi : Fortsat fra tidligere år Efteruddannelse af lærere til læsevejledere. Projekt Helle for at være god til at læse (Vallensbæk Skole månedens skole i Danmark, marts 2009) - se særlig beskrivelse efterfølgende. Nyiværksatte tilbud Særlige læsehold et tilbud om intensiv læsetræning i korte perioder (Vallensbæk Skole i samarbejde med Ishøj gælder begge kommuners elever). Familieklasser et skoletilbud til elever sammen med forældre i visse timer om ugen (alle tre skoler). Torsdagsklassen et tilbud til elever med særlige forudsætninger i visse timer om ugen (Pilehaveskolen). SSP-/AKT-arbejdet (Vallensbæk-modellen) I Vallensbæk er det besluttet at AKT- og SSPlærerfunktionen hænger sammen, så hver af kommunens tre skoler har en lærer med begge funktioner, også kaldt Vallensbæk-modellen. Modellen er vigtig i det forebyggende arbejde i kommunen, da den tidlige og sammenhængende indsats er altafgørende for et godt resultat. I år har der været ekstra stor efterspørgsel på både AKTog SSP-delen, og medarbejderne oplever, at dette især hænger sammen med de mange nye familier, som er kommet til kommunen. Samarbejdet mellem AKT/SSP-lærerne på de forskellige skoler er også blevet meget vigtigt og nødvendigt. Det kan bl.a. ses i antallet af afholdte konfliktmæglinger mellem børn og unge på tværs af skolerne. 6

7 Resumé, konklusioner og anbefalinger Undervisning af tosprogede Som nævnt og bekendt har befolkningsgrundlaget ændret sig ret væsentligt i Vallensbæk i de sidste par år. Denne ændring viser sig bl.a. tydeligt i antallet af tosprogede elever, der især er steget og fortsat udvikler sig markant i hele det skoledistrikt, der tidligere alene har hørt til Vallensbæk Skole. Med ændringen af skoledistrikterne, hvor elever med selve adressen: Vejlegårdsparken, er flyttet til Egholmskolen, er der i forhold til denne udvikling opnået en bedre fordelingsnøgle mellem Vallensbæk Skole og Egholmskolen. Vores opgørelse d.d. viser, at Vallensbæk Skoles og Egholmskolens nuværende børnehaveklasser har en tosprogsprocent på henholdsvis ca. 35% og ca. 20%. Der er endnu flere elever med anden etnisk baggrund, men her altså kun opgjort for elever, som har (eller bruger) dansk, som deres andet sprog udover det sprog, som hovedsageligt bruges i familien. Vi har desuden siden maj/juni måned i år (2009) modtaget ekstraordinært flere nye elever, som slet ikke kan dansk, og som har krav på særlig modtageundervisning. De sidste er ankommet (modtaget) her i september og oktober Kommunen har i øjeblikket 2 modtageklasser placeret på Vallensbæk Skole og dette har i mange år dækket behovet fint. Pt. er disse klasser dog fyldt helt op, og det har været nødvendigt at finde alternative løsninger for flere af de ovennævnte elever. I vores daginstitutioner ser vi i øvrigt samme tendens. De børn, som i henhold til folkeskolelovens 4 a (se herunder) skal tilbydes støtte til sproglig udvikling er steget markant. 4 a. Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Kommunalbestyrelsen var ved sidste års endelige budgetvedtagelse allerede opmærksom på dette, og der blev afsat en pulje med fortsat virkning på kr.. Formålet med denne pulje er iværksættelse af særlige initiativer og kontakt mellem medarbejdere i daginstitutioner og skoler og tosprogede familier. Udfordringerne vedrørende de to ovennævnte områder er imidlertid forsat øget i væsentlig grad, og vi finder, at der er særlig grund til at fokusere netop på disse områder, hvilket fremgår af årets nye og særlige anbefalinger. Øvrige resultater og tiltag i skoleåret Udslusning fra skolen Der er fortsat en tilfredsstillende udslusning af eleverne til de videre uddannelsesforløb (gymnasiale - og erhvervsfaglige uddannelser), og der er et minimalt frafald undervejs. Oplysningerne vedrørende de unge Vallensbæk-borgere er faktisk meget positive. Tabellerne og opgørelserne for Vallensbæk viser godt nok, at der er en del afbrud undervejs, men placeringsstatistikken viser samtidig, at næsten alle blot har skiftet retning - og er i gang igen. Det er et mål, at alle unge i Danmark skal have en ungdomsuddannelse, og regeringen har med forskellige tiltag sat ekstra fokus på dette. Senest er der her i oktober måned fremlagt en ungepakke, som skal sikre, at unge mellem 15 og 17 år er i uddannelse, job eller andre udviklende aktiviteter som for eksempel praktik, højskole eller udlandsophold. I 2006 var andelen af danske unge, der fik en ungdomsuddannelse knap 80 pct. For Vallensbæks vedkommende ser det pt. ud til, at andelen er helt oppe omkring 92 pct. Opgaverne på dette felt omhandler ikke kun det sproglige, men i det hele taget kulturelle forskelle over en bred kam. Kvalitetsrapport 2008 /

8 Resumé, konklusioner og anbefalinger Tidlig brobygning I efteråret 2008 måtte daginstitutionsafdelingen konstatere at behovet for antallet af pladser i dagtilbuddene i en kortere periode ændrede sig væsentligt. Dette skyldtes bl.a. tilflytning til kommunens nye boliger. For at løse dette, besluttedes det at fremrykke datoen for overflytningen fra daginstitution til fritidsordning til 1. februar for de børn der forventedes, at skulle starte i skole august 2009 på Vallensbæk Skole eller Pilehaveskolen. Selvom behovet for ekstra pladser var størst i syd, blev Egholmskolen ikke medtaget i projektet, da skolen på daværende tidspunkt var under ombygning og derfor ikke havde de nødvendige lokaler til rådighed. 7. januar 2009 besluttede Kommunalbestyrelsen, at gennemføre den tidlige brobygning, med startdato 1. februar for Vallensbæk Skole omfattende 49 børn, og 1. marts for Pilehaveskolen omfattende 59 børn. En evaluering af dette forløb har været til behandling på Børne- og Kulturudvalgets møde i oktober og er på Kommunalbestyrelsens møde i november. Frit skolevalg over kommunegrænser Vi vil her i resuméet ikke undgå at nævne især Egholmskolens udfordringer i forbindelse med virkningerne af loven om det frie skolevalg. Brøndby Kommunes beslutning om ændret skole-struktur har bevirket en ekstraordinær og uforudset voldsom søgning fra Brøndbyborgere (elever) til Vallensbæk og det er især Egholmskolen, som ligger nærmest kommunegrænsen, der mærker dette. Vi indskriver, som loven foreskriver, alle de elever, som der er plads til efter de retningslinjer, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget. Denne situation giver Egholmskolen store udfordringer, dels fordi mange nye elever i klasserne giver ekstra opgaver for både lærere og elever i klasserne, dels fordi klassestørrelserne nu er toppet i forhold til vores fastsatte niveau. Når nye borgere med børn i den skolepligtige alder flytter til Vallensbæk, har de umiddelbart krav på optagelse i distriktsskolen, og selvom den største tilflytning til området er overstået, så presses skolen mærkbart både arbejdsmæssigt og på kapaciteten. Pædagogisk Centers aktiviteter I Pædagogisk Centers årsberetning for skoleåret 08/09 beskrives de aktiviteter PC har været involveret i 08/09 og som direkte eller indirekte kan henføres til arbejdet med målsætningerne. Heri beskrives bl.a. : Naturskolens afholdelse af inspirationskurser for alle lærere i kommunen. Etablering af Naturskolens udeareal, med sprogstimulering som tema. Samarbejdet mellem skolebibliotekerne, folkebibliotek og PC omkring DM i oplæsning for kommunens 6. klasser. Udarbejdelsen af Vision for Skolebiblioteket som Læringscenter i Vallensbæk Kommune Årsberetningen er behandlet i Kommunalbestyrelsen 7. oktober Ny arbejdstidsaftale for lærerne fra august 2009 Efter en længere forhandlingsperiode i foråret er der mellem Vallensbæk Lærerkreds og Skoleafdelingen opnået enighed om helt ny model for beregning og udmelding af lærernes arbejdstid. Arbejdstidsaftalen er indgået i henhold til rammerne i Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008 og Aftale om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008 indgået mellem KL og DLF. Det bærende værdigrundlag er, at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalens hovedintention er således at minimere bureaukrati, kontrol, time-optælling og tidsstyring og give rum for fleksibilitet, ansvarlighed og det professionelle skøn som grundlag for prioritering. Aftalen bygger på anerkendelse af lærernes professionalisme i forhold til den værdifulde samfundsopgave, de løser. En væsentlig målsætning for aftalen drejer sig om at give et professionelt råderum, baseret på tillid, dialog og nærværende ledelse. Skoleafdelingens administrative medarbejder har samtidig mærket øget arbejdsbyrde i denne forbindelse : Også Brøndbyborgere er meget vedholdende i deres henvendelser angående deres ønsker om deres børns skolegang!!.. der foretages justeringer i forhold til evalueringen 8

9 Resumé, konklusioner og anbefalinger Månedens skole I marts 2009 blev Vallensbæk Skole udpeget til Månedens gode eksempel af Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening. 24. april 2009 var undervisningsminister Bertel Haarder inviteret ud på skolen for med egne øjne at se, hvad der gør og har gjort den til et godt eksempel for andre skoler. Grunden til udpegningen er projektet Helle for at være god til at læse, hvor de store elever hjælper de små ved at læse og spille spil med dem. Formålet er at give de yngste elever lyst til at læse i en tidlig fase af deres læseudvikling ved at høre gode historier. Det har givet bonus for både store og små elever. De små er blevet bedre til at læse, og de store til at læse højt, og samtidig er projektet også med til at forebygge mobning. Projektet er et samarbejde mellem FO, læsevejleder og skolebiblioteket. Efterfølgende var Bertel Haarder på besøg i 1. klasse, hvor Pædagogisk Centers læseprojekt er med til at støtte læseindlæringen i kraft af Interaktive WhiteBoard tavler. EGHOLMSKOLEN Kvalitetsrapportens overordnede anbefalinger for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 Som nævnt i indledningen er det vedtaget, at kvalitetsrapporten behandles på kommunalbestyrelsesmøde i december, og det nye skoleår har derfor allerede ved rapportens fremlæggelse været i gang i en længere periode. For at anbefalinger og eventuelle efterfølgende beslutninger for alvor kan nå at blive iværksat og få indflydelse på skolernes arbejde, må anbefalingerne have et længere sigte end blot igangværende skoleår. Vi finder det således hensigtsmæssigt, at nye tilrettede anbefalinger fremover peger længere frem. På baggrund af årsrapportens nye oplysninger samt konklusioner justeres kommende anbefalinger således til to: Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område. Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de flere tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. PILEHAVESKOLEN Konkret foreslås oprettet en styre- og koordineringsgruppe, der får til opgave at stille forslag til - og koordinere særlig indsats i den forbindelse. Herunder forslag til en mere systematisk fremadrettet anvendelse af de afsatte driftsmidler til samarbejde mellem pædagoger, lærere og tosprogede familier. VALLENSBÆK SKOLE Kvalitetsrapport 2008 /

10 Rammebetingelser Dette afsnit samler en række faktuelle oplysninger om skolerne, omhandlende elevstatistiske forhold samt økonomiske forhold. Elevoplysninger - September 2008 EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET Følgende klassetrin udbydes kl kl kl kl. Antal spor i 0. klasse Antal spor i 1. klasse (inkl. 1 m*) 9 (inkl. 1 m*) Antal spor i 2. klasse (inkl.1 m*+ 1 s*) 10 (inkl.1 m*+ 1 s*) Antal spor i 3. klasse Antal spor i 4. klasse (inkl.1 s*) 9 (inkl.1 s*) Antal spor i 5. klasse (inkl.1 s*) 9 (inkl.1 s*) Antal spor i 6. klasse Antal spor i 7. klasse Antal spor i 8. klasse (inkl.1 s*) 9 (inkl.1 s*) Antal spor i 9. klasse (inkl. 2 s*) 10 (inkl. 2 s*) Antal spor i 10. klasse Elever i alt Klassekvotient (Normalklasse) pr.5. september ,8 21,21 19,3 20,4 Klassekvotient (Normalklasse) pr. 30. juni ,37 21,39 20,2 20,99 Antal elever pr. nomineret lærerstilling (normalområdet) 12,1 11,8 8,5 10,8 Elevfravær Andel af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor SFO tilbydes Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegrerede Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog s* = specialklasse m* = modtageklasse Samlet Heraf sygdom Samlet Heraf sygdom Samlet Heraf sygdom Samlet Heraf sygdom 6,2 % 61,7 % 3,6 % 66 % 5,1 % 58,6 % 5 % 62,1 % 0.-2.kl 94 % 0.-2.kl 99,7 % 0.-2.kl 99 % 0.-2.kl 97,6 % 3.-4.kl 94 % 3.-4.kl 99 % 3.-4.kl 90 % 3.-4.kl 94,3 % 5.-6.kl 47 % 5.-6.kl 50 % 5.-6.kl 75 % 5.-6.kl 57,3 %

11 Rammebetingelser Anvendelse af lærerressourcer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. (Defineret som tid, der udløser undervisningstillæg). Antal planlagte undervisningstimer på skolen (klokketimer/år) I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført. EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET 41,1 % 40,9 % 41,6 % 41,2 % ,5 % 96,5 % 99,03 % 98,3 % I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. (Defineret som gennemsnit af den samlede fagfordeling) % af undervisningen varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer Ca. 95 %. Lærerne har generelt linjefag eller anden erhvervet kompetence i de fag, de underviser i. Et barselsvikariat blev dog delvist dækket af uuddannet vikar % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I skoleåret 2008/2009 blev et halvt skema dog læst af en vikar % I hvilket omfang bliver undervisningen i dansk som andetsprog varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. I hvilket omfang bliver specialundervisningen varetaget af lærere med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence. I hvilket omfang bliver lærernes arbejdstid brugt til efteruddannelse. Hertil kommer yderligere udviklingstid der også anvendes til kompetenceudvikling. 100 % Kun 1 lærer underviser i dette, vedkommende har 2 års erfaring og et kortere kursus 100 % 50 % 100% Alle vores 3 dansk som andetsprogslærere (DSA) har linjefag eller tilsvarende kompetence til at undervise i faget. I skolens støttecenter er knyttet 6 lærere. Alle har specialpædagogisk efteruddannelse eller lign. kompetencer. 3 af lærere er uddannede læsevejledere. 83,3 % 1,7 % 1,6 % 1,6% 1,63 % Definitionen på begrebet undervisningstid er fortsat ikke enslydende for landets kommuner. Forskellene fremkommer, fordi kommuner og skoler fastlægger en del undervisningsopgaver på forskellig måde. I Vallensbæk er en forholdsvis stor del af undervisningsopgaverne ikke direkte skemalagte, men tildelt som akkorder eller timerammer, hvor tilrettelæggelsen og placeringen af undervisningstiden er mere fleksibel og kan placeres over skoleåret, hvor læreren, lærerteamet og ledelsen finder det mest hensigtsmæssigt. Kvalitetsrapport 2008 /

12 Rammebetingelser Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2008 (netto) Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2008 til undervisningsmidler Antal elever pr. nyere pc (under 5 år) med internetopkobling Økonomi EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET kr kr kr kr kr kr ,0 5,8 4,1 5,0 Til sammenligning i øvrigt udvalgte nøgletal fra Indenrigsministeriet VALLENSBÆK ISHØJ GLOSTRUP REGION HOVEDSTADEN HELE LANDET Gennemsnitlig udgift pr. elev (netto), Regnskab 2008 Gennemsnitlig udgift pr. elev (netto), Budget der anvendes flere kommunikationskanaler (f.eks. Intranet) 12

13 Resultater Ved afgangsprøverne juni 2008 er alle 3 skoler placeret pænt i forhold til landsgennemsnittet, specielt har Pilehaveskolen en meget flot placering ved afgangsprøverne juni 2008 Fra 2008 anvendes 7-trinsskalaen. Nedenstående karakterer/opgørelser er angivet i denne. Folkeskolens afgangsprøver juni 2008 BUNDNE PRØVEFAG - Efter 9. klasse EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK - SAMLET LANDS- GENNEMSNIT Dansk, retskrivning 5,4 6,7 6,1 6,2 5,6 Dansk, skriftlig Fremstilling Dansk, mundtlig Dansk, orden 6,9 8,2 6,8 7,3 6,5 8,2 6,9 6,2 7,1 7,0 6,1 7,3 6,8 6,7 6,3 Dansk, læsning 6,7 7,5 7,1 7,2 6,6 Matematik, Matematiske Færdigheder Matematik, Problemløsning 7,3 8,1 9,0 8,1 6,9 6,7 7,3 7,4 7,1 6,0 Engelsk, mundtlig 7,0 7,6 6,6 7,2 6,8 Fysik/kemi, Praktisk mundtlig 5,0 5,2 6,4 5,5 5,7 Folkeskolens afgangsprøver juni 2008 PRØVEFAG TIL UDTRÆK - Efter 9. klasse EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET LANDS- GENNEMSNIT Engelsk, skriftlig - 8,2 7,6 7,9 7,0 Tysk, mundtlig 2, ,8 5,5 Fransk, mundtlig Historie, mundtlig 8,0-4,6 6,9 6,5 Samfundsfag,mundtlig - 7,2 6,5 6,9 6,7 Kristendomskundskab, mundtlig - 5,5-5,5 7,0 Biologi, skriftlig 6,3 6,5 6,4 6,4 6,0 Geografi, skriftlig 7,2 7,3 7,9 7,4 7,1 Kvalitetsrapport 2008 /

14 Resultater Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 - juni 2008 OBLIGATORISKE FAG - Efter 10. klasse EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE LANDS- GENNEMSNIT Dansk, skriftlig fremstilling - 4,8-5,6 Dansk, mundtlig - 5,7-6,4 Dansk, orden - 4,5-5,6 Matematik, skriftlig - 5,3-5,6 Matematik, mundtlig - 6,1-5,4 Engelsk, skriftlig - 5,5-5,3 Engelsk, mundtlig - 7,6-6,1 Obligatorisk selvvalgt opgave - 5,8-6,7 Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 - juni 2008 TILBUDSFAG - Efter 10. klasse Tysk, skriftlig - 3,3-3,9 Tysk, mundtlig - 5,8-5,0 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig - 4,2-5,3.. at lærere og pædagoger har indsigt, forståelse og respekt for hinandens arbejde og kulturer... 14

15 Resultater Som noget nyt indsættes også karakterer fra afgangseksamen juni Landsgennemsnittet for 2009 offentliggøres først foråret 2010, hvilket betyder at det ikke er muligt at forholde sig til udviklingen i Vallensbæks skolers karakterer i forhold til det nationale gennemsnit. EGHOLMSKOLEN Folkeskolens afgangsprøver juni 2009 BUNDNE PRØVEFAG - Efter 9. klasse PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET Dansk, retskrivning 5,02 7,06 5,53 5,87 Dansk, skriftlig fremstilling 4,67 4,54 7,33 5,51 Dansk, mundtlig 5,34 7,53 7,18 6,68 Dansk, orden 5,60 3,41 6,53 5,18 Dansk, læsning 4,75 5,57 5,43 5,24 Matematik, matematiske færdigheder 7,68 8,54 7,74 7,99 Matematik, problemløsning 6,29 7,98 6,10 6,79 Engelsk, mundtlig 6,11 7,41 8,06 7,19 Fysik/kemi, praktisk mundtlig 5,00 7,15 6,79 6,31 LANDS- GENNEMSNIT EGHOLMSKOLEN Folkeskolens afgangsprøver juni 2009 PRØVEFAG TIL UDTRÆK - Efter 9. klasse PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET Engelsk, skriftlig Tysk, mundtlig Fransk, mundtlig Historie, mundtlig 6,81-7,56 7,19 Samfundsfag, mundtlig 7,88-6,58 7,23 Kristendomskund-skab, mundtlig 6,65 8,85-7,75 Biologi, skriftlig 7,43 6,67 6,33 6,81 Geografi, skriftlig 6,06 7,15 8,00 7,07 Hjemkundskab 12, ,0 LANDS- GENNEMSNIT Kvalitetsrapport 2008 /

16 Resultater Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 - juni 2009 OBLIGATORISKE FAG klasse EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE Dansk, skriftlig fremstilling - 6,0 - Dansk, mundtlig - 5,86 - Dansk, orden - 6,84 - Matematik, skriftlig - 7,03 - Matematik, mundtlig - 7,67 - Engelsk, skriftlig - 5,21 - Engelsk, mundtlig - 6,06 - Obligatorisk selvvalgt opgave - 6,35 - Folkeskolens afgangsprøver juni 2009 TILBUDSFAG klasse Tysk, skriftlig - 6,35 - Tysk, mundtlig Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 8,59 - LANDS- GENNEMSNIT Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder LÆSEPRØVER TEST EGHOLMSKOLEN PILEHAVE- SKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SAMLET 1. KLASSE OS 64 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 87,0 % 9,0 % 4,0 % 79,5 % 19,5 % 1,0 % 87,0 % 9,0 % 4,0 % 84,5 % 12,5 % 3,0 % 2. KLASSE OS 120 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 83,0 % 11,0 % 6,0 % 75,0 % 25,0 % 0,0 % 83,0 % 11,0 % 6,0 % 80,3 % 15,7 % 4,0 % 3. KLASSE SL 60 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 91,0 % 8,0 % 1,0 % 86,0 % 8,0 % 6,0 % 91,0 % 8,0 % 1,0 % 89,3 % 8,0 % 2,7 % 4. KLASSE SL 40 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 78,0 % 13,0 % 9,0 % 68,0 % 18,0 % 14,0 % 78,0 % 13,0 % 9,0 % 74,7 % 14,7 % 10,7 % 16

17 Resultater Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder Dansklærerne på klassetrin, tager som en del af undervisningen, LÆS5 (5. klasse) og TL-prøverne 6. 9.klasse). Der findes ingen samlet opgørelse over resultaterne, da disse kun bruges af læreren/klassen i den daglige evaluering. EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN Ud over læseprøverne, anvender lærerne en række andre evalueringsmetoder, i deres pædagogiske praksis. Her kan bl.a. nævnes: elevsamtaler, undervisningsmaterialernes tests og prøver, opgaver i forbindelse med undervisningsforløb, hverdagsevaluering, evalueringssamtaler, elevlogbøger, portfolio m.fl. I børnehaveklassen foretages sprogscreening. Der afholdes klassekonferencer med henblik på vurdering af samarbejdsevne, sprog, motorik, talforståelse og begrebsdannelse. I løbet af 1. skoleår tages IL-basis af klasselæreren. Resultaterne af disse test bruges af lærerne i planlægningen af den daglige undervisning. Lærerne anvender en række evalueringsmetoder i deres pædagogiske praksis f. eks. tests i tilknytning til undervisningsmaterialer, opgaver i forbindelse med undervisningsforløb, evalueringssamtaler, elevlogbøger, portfolio samt standardiserede prøver i matematik og dansk (FG, MG og ST). Der afholdes to årlige skole/hjemsamtaler. I efteråret afholdes der en elevevalueringsuge, hvor der gennem samtaler med eleverne evalueres i fag og elevernes alsidige udvikling Skolens tre læsevejledere har nu været i gang med deres arbejde i hver deres afdeling i et år. I forhold til testprøverne har læsevejlederne udarbejdet samlede forslag til lærerne i henh. Indskolingsafdelingen, Mellemtrinsafdelingen og Udskolingsafdelingen. Der er til dansk indkøbt nyt læsebogssystem Fandango et materiale der er spiralisk bygget op, således at mange danskfaglige begreber bliver præsenteret for eleverne allerede i tredje klasse, hvor de på nuværende tidspunkt møder det i overbygningen. På sigt vil det give en solid og nuanceret læsefortolkning for eleverne VALLENSBÆK SKOLE Teksterne i de første bøger er på et fagligt højt niveau og de svage læsere vil ikke kunne læse disse med forståelse alene. Derfor skal alle tekster læses højt og derefter kan der arbejdes med opgaverne. Den individuelle læsetræning skal tage udgangspunkt i den enkeltes elevs standpunkt. Materialet er meget stort og støttes meget fint af relevante skriftlige opgaver. I Udskolingen arbejdes der med TL-prøverne, se under Læseprøver. Ud over testning, arbejder Læsevejlederne og Støttecenterlærerne individuelt med de elever, der har ekstra behov, arbejder med anbefalinger til skolens lærere i forhold til læseindlæring, faglig læsning og læsning i alle fag. Elevsamtalerne er nu formaliseret og afholdes i en temauge af klasselærere/ faglærere og danner baggrund for elevplanerne. Undervisningsforløb evalueres med logbog, portfolio, småtests, der knytter sig til undervisnings- og lærebogsmaterialet, spørgeskema og interview. Kvalitetsrapport 2008 /

18 Resultater Hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller på specialskoler, klarer sig i forhold til elever set under ét EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE Egholmskolen har ingen elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser/- skoler. Pilehaveskolen har ingen elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser. Vallensbæk Skoles specialklasser er en integreret del af skolen. Klasserne deltager i skolens hverdag på lige fod med andre klasser. Skolens specialklasser rummer elever med generelle og specifikke vanskeligheder og elever med diagnoser, der skønnes at matche den øvrige elevgruppe. Vi fokuserer på det enkelte barns muligheder for at profitere af undervisningen i pågældende specialklasse. Den årlige statusrapport/elevplan, der udarbejdes i november for hver enkelt elev, vurderer hvorvidt eleven fortsat profiterer af undervisningen i pågældende klasse. I skoleåret 2008/09 var der 43 elever knyttet til 5 specialklasser (2., 4., 5., 8. og 9. specialklasse). Fokus for klassernes arbejde er i høj grad at udvikle eleverne fagligt i forhold til deres potentiale, øge deres selvværd, livsglæde og accept gennem succesoplevelser samt at eleverne opnår forståelse af egen kompetencer. Hvor det er muligt udsluses til normalklasse delvist, punktvist eller fuldstændigt. Ud af de 43 elever er 4 elever knyttet delvis til en normalklasse og følger klassen i et eller flere fag. Ud fra elevernes statusrapporter klarer eleverne sig når man medtænker deres individuelle problemer og udfordringer relativt godt. Hvordan elever, der modtager dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE Skolen har 39 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Disse elever er fordelt med 15 elever på 0. klassetrin og 24 elever på klassetrin. Fælles for alle er deres store behov for at få udvidet deres begrebsverden. Dette har selvfølgelig betydning i klasseundervisningen, da de har flere huller i forhold til forståelsen. De fleste er rigtig gode til at afkode, men når de ikke forstår hvad de læser, giver det udslag i læseprøverne. Eleverne er på lige fod med klassernes øvrige elever testet med OS64, OS120, SL60 og SL40. En del af de tosprogede elever, klarer sig på et lidt lavere niveau end øvrige elever. Skolen har pt. 4 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Disse elever kommer fra 1. og 2. klasse. Ved afgangsprøverne klarer de tosprogede elever sig på samme niveau som øvrige elever. Skolen vil have dansk som 2. sprog som fokusområde i skoleåret 2009/2010, da antallet af elever, der har brug for dansk som 2. sprog er stigende. Vi har igennem de seneste år oplevet en meget stor stigning i andelen af tosprogede elever. I vores indskoling er vi nu oppe på ca. 40 %. Det lægger et utrolig stort pres på vores DSA- (dansk som andetsprog) lærere. I skoleåret 2008/2009 havde vi 40 elever (primært indskoling og mellemtrins elever) der modtog DSA. Disse elever er læsetestet på lige fod med klassernes øvrige elever og billedet er, at disse elever generelt ligger i den dårligste halvdel af klasserne. Også i de naturvidenskabelige fag oplever vi, at eleverne mangler ord og begreber og derfor har sværere ved at følge i den daglige undervisning. 18

19 Resultater Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, desuden vurdering af elevernes alsidige personlige udvikling EGHOLMSKOLEN Gennemsnittet i prøvekaraktererne (inkl. udtræksfagene) var i 2009 på 6,49 mod et gennemsnit på 6,75 i (landsgennemsnittet var 6.55). Egholmskolens karaktergennemsnit, var altså fint over landsgennemsnittet i Landsgennemsnittet for 2009 er endnu ukendt. Egholmskolens faldende gennemsnit, kan måske tilskrives den kraftige stigning i elevtallet i afgangsklasserne, hvor en del elever er skiftet fra andre skoler pga. manglende tilpasning. Eleverne trives generelt på skolen, og der har kun i få tilfælde været problemer omkring mobning. Egholmskolens trivselsplan er blevet revideret og omstruktureret, og regelmæssige klassemøder er indført fra august 2008 med henblik på at øge trivslen for den enkelte elev og klasserne som gruppe. PILEHAVESKOLEN Vurderet på baggrund af karakterer 2008 ligger Pilehaveskolens faglige niveau for FSA s vedkommende et pænt stykke over landsgennemsnittet i flere fag Det gælder især skriftlig dansk, mundtlig og skriftligt engelsk, matematik og samfundsfag. De øvrige fag følger stort set landsgennemsnittet. Kommunes 10. klasse er beliggende på Pilehaveskolen. Da 10.klasseafdelingen kun rummer 2 klasser varierer karaktergennemsnittet meget fra fag til fag og fra år til år. Karaktergennemsnittet for FS10 skal ses i lyset af at en stor del af eleverne i Vallensbæk vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Eleverne trives generelt godt og der har kun været få problemer vedrørende mobning. Der har været stor fokus på AKT- indsatsen og det præventive arbejde i den forbindelse. Skolen deltager i foråret 2010 med en klasse i Mere trivsel i klassen et projekt iværksat af PPR. Skolen planlægger at gennemføre en APV for eleverne i VALLENSBÆK SKOLE Skolebestyrelse og skolens medarbejdere har fra august 2008 haft fokus på den faglige profil under titlen: Faget Først. De overordnede forventninger til skolens resultat blev i kort og visionær form formuleret som: Alle skal lære at lære - Alle skal lære noget - Ingen skal ud til ingenting Vallensbæk Skoles faglige niveau følger i det store hele landsgennemsnittet, vurderet på baggrund af den senest tilgængelige statistik for karaktergennemsnit på landsplan. De faglige tests, der tages i hele skoleforløbet evalueres og bruges af klassernes lærere i samarbejde med og med anbefalinger fra læsevejlederne. En opgørelse fra skolens UU-vejleder viser at alle elever, der forlod Vallensbæk Skole i sommeren 2009 er ude i et videre skole- og uddannelsesforløb. Både forældre og elever giver generelt udtryk for at der er en stor trivsel blandt eleverne på skolen. Skolens anti-mobbepolitik er for nylig blevet revideret i skolebestyrelsen og her er blandt andet klassemøder indskrevet. I indskolingen afholdes der fast 1 klassemøde om ugen, hvor elevernes trivsel er det væsentligste punkt på dagsordenen. I de øvrige afdelinger afholdes der ligeledes regelmæssige klassemøder, dog lidt mere behovsbaseret. Skolen har dette skoleår indskrevet 35 nye børn. I det første møde mellem skole og nyindskrevne elever/forældre giver mere end 50% af forældrene udtryk for, at de enten har læst og/eller hørt om skolens antimobbepolitik, og at den er en del af parametrene i et ønske om skoleskift. Fra august 2009 sætter vi yderligere fokus på elevernes trivsel. I indskolingen har en af lærerne fået timer til at introducere Red Barnets og MaryFondens mobbekuffert med overskriften Fri for mobberi. Denne lærer vil være rundt i de forskellige klasser og arbejde med materialet sammen med klassen og deres lærer. I udskolingen er et andet projekt sat i gang i august Her vil en lærer arbejde med udskolingselevernes trivsel og attitude Plads til forskellighed. Kvalitetsrapport 2008 /

20 Resultater EGHOLMSKOLEN Anbefaling Skolernes igangværende aktive arbejde med de kommunalt fastsatte målsætninger fortsættes. Der bør yderligere fokuseres på og udvikles relevant og god dokumentation af resultaterne af dette arbejde. Skolernes indsats i forbindelse med det faglige niveau skal styrkes med henblik på som minimum at fastholde de senere års gode elevresultater ved afgangsprøverne. Der bør sættes ekstraordinært fokus på rengøringen på skolerne, således at rengøringen generelt forbedres i den kommende tid. Rengøringen gøres til et særligt indsatsområde, hvor kommunen, skolerne samt konsulent og rengøringsfirma inddrages. Beskrivelse De kommunale målsætninger er fortsat en integreret del af skolens arbejde, dels i den enkelte klasse og dels på skolen som helhed. Som omtalt i afsnittet om de pædagogiske processer, har skolen igangsat forskellige tiltag og aktiviteter som fortsættes i det kommende skoleår. Desuden igangsættes yderligere aktiviteter på sundhedsområdet, samarbejdet omkring det enkelte barn (familieklassen og samarbejde lærere/pædagoger på mellemtrinet) og videreudvikling på IT-området. Skolens faglige ambition er fortsat høj. Det faglige niveau er dog under pres, da skolen udfordres med mange elever fra andre kommuner (herunder en del utilpassede elever, især på udskolingsområdet) og mange tosprogede elever, som har store problemer med deres begrebsverden. Skolens klassestørrelse, har nu nået et niveau, hvor antallet af elever i klasserne giver mindre tid til den enkelte elev. Denne udvikling i elevtallet, vil på sigt også presse skolens generelle niveau. Egholmskolen har fra august 2009 fået nyt rengøringsselskab. Rengøringskvaliteten følges meget nøje, og skolen har en god kontakt til rengøringsselskabet, så evt. mangler udbedres hurtigst muligt. I de enkelte klasser, drøftes elevernes medansvar for, at skolen fremstår tilfredsstillende. PILEHAVESKOLEN Anbefaling Skolernes igangværende aktive arbejde med de kommunalt fastsatte målsætninger fortsættes. Der bør yderligere fokuseres på og udvikles relevant og god dokumentation af resultaterne af dette arbejde. Skolernes indsats i forbindelse med det faglige niveau skal styrkes med henblik på som minimum at fastholde de senere års gode elevresultater ved afgangsprøverne. Der bør sættes ekstraordinært fokus på rengøringen på skolerne, således at rengøringen generelt forbedres i den kommende tid. Rengøringen gøres til et særligt indsatsområde, hvor kommunen, skolerne samt konsulent og rengøringsfirma inddrages. Beskrivelse Skolebestyrelsen og pædagogisk udvalg har på et fællesmøde peget på Et sundt liv i Vallensbæk og Kommunikation og dialog som de vigtigste målsætninger for arbejdet i 2009/2010. De tiltag, der er sat i værk i forbindelse med disse vil blive dokumenteret og evalueret i foråret Herefter vil nye indsatsområder blive udvalgt. Elevplanerne som evalueringsform er fuldt integrerede i det daglige arbejde og kvalificeres yderligere af elevsamtaler. Pilehaveskolen har trods en ledelsesmæssig turbulent periode styrket det faglige niveau. Dette kan aflæses af elevresultaterne ved afgangsprøverne i 2008 og Der arbejdes stadig på at skabe ro og stabilitet i dagligdagen, således at lærerne kan støttes i deres daglige arbejde. I skoleåret 09/10 er der sat fokus på teamsamtaler og pædagogisk og faglig sparring. I skoleåret 10/11 vil dansk som 2. sprog være et indsatsområde, således at vi sikrer, at det nuværende niveau for disse elever fastholdes. I juli 2009 blev der ansat et nyt rengøringsselskab på skolen. Vi har et tæt samarbejde med dette firma, og fokus på, at fejl og mangler hurtigt rettes op. 20

21 Resultater VALLENSBÆK SKOLE Anbefaling Skolernes igangværende aktive arbejde med de kommunalt fastsatte målsætninger fortsættes. Der bør yderligere fokuseres på og udvikles relevant og god dokumentation af resultaterne af dette arbejde. Skolernes indsats i forbindelse med det faglige niveau skal styrkes med henblik på som minimum at fastholde de senere års gode elevresultater ved afgangsprøverne. Der bør sættes ekstraordinært fokus på rengøringen på skolerne, således at rengøringen generelt forbedres i den kommende tid. Rengøringen gøres til et særligt indsatsområde, hvor kommunen, skolerne samt konsulent og rengøringsfirma inddrages. Beskrivelse De kommunale målsætninger er fortsat en integreret del af skolens arbejde. De danner baggrund for klassernes årsplaner, for skolens årshjul og for de udviklingsprojekter, der er sat i gang. Resultaterne af dette arbejde kan bl.a. ses i etableringen af et sundhedsudvalg, der udover at arrangere sundhedsuge i uge 41 bl.a. også arbejder målrettet på at skabe mere fysisk aktivitet i hverdagen. Arbejdet med de udviklende lære- væresteder har resulteret i et arbejde med Rummet som den 3. opdrager og fleksibel læring - et arbejde der gerne skulle kunne ses i de enkelte klasser. Elevplanerne som evalueringsform er fuldt integrerede i det daglige arbejde og kvalificeres yderligere af elevsamtaler. Skolens faglige ambition er fortsat høj. Det faglige niveau er dog under pres, da skolen udfordres med mange tosprogede elever. I skoleåret 2008/2009 havde vi 40 elever (primært indskoling og mellemtrins elever) der modtog DSA. Disse elever er læsetestet på lige fod med klassernes øvrige elever og billedet er at disse elever generelt ligger i den dårligste halvdel af klasserne. Også i de naturvidenskabelige fag oplever vi at eleverne mangler ord og begreber og derfor har sværere ved at følge i den daglige undervisning. Skolens mål for 2009/2010 er at udarbejde en modtagelsesprocedure for nye elever. En procedure, der hurtigt og enkelt skaber overblik over den nye elevs faglige niveau evt. med henblik på at iværksætte hjælp og selvhjælp. På Vallensbæk Skole har et nyt rengøringsselskab overtaget rengøringen fra august Rengøringskvaliteten følges meget nøje, og skolen har en god kontakt til rengøringsselskabet, så evt. mangler udbedres hurtigst muligt. Pædagogisk arbejder skolen med elevernes opmærksomhed på egen oprydning i klasserne ved at udnævne månedens klasse, der får overdraget den gyldne kost og tilført klassekontoen en lille sum penge....skolerne har et medansvar for børnenes opdragelse og for at de har et godt liv Kvalitetsrapport 2008 /

22 Resultater Hvor går de unge hen efter grundskolen? Afgangselever fra Vallensbæk 2009 fordelt på ungdomsuddannelse Hankøn Hunkøn I alt EGHOLMSKOLEN Erhvervsuddannelser I gang Grundskolen Afsluttet 1 1 I gang Tilmeldt 1 1 Gymnasiale uddannelser I gang Midlertidige aktiviteter 1 1 I gang 1 1 PILEHAVESKOLEN skoleår 1 1 I gang 1 1 Anden aktivitet end ungdomsuddannelse I gang Andre ungdomsuddannelser 1 1 Tilmeldt 1 1 Erhvervsuddannelser I gang Grundskolen Afsluttet 1 1 I gang Gymnasiale uddannelser I gang Midlertidige aktiviteter I gang VALLENSBÆK SKOLE Erhvervsuddannelser 2 2 I gang 2 2 Grundskolen Afsluttet 2 2 I gang Tilmeldt 1 1 Gymnasiale uddannelser I gang ANTAL ELEVER

23 Resultater Placeringsstatistik for unge i Vallensbæk Kommune i alderen år. ALDER HOVEDPLACERING IALT skoleår Anden aktivitet end ungdomsudd Arbejde Højskole Kommunal foranstaltning/ pro Ledig Produktionsskole Ukendt Andre uddannelser Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Videregående uddannelser ANTAL UNGE indretning afspejler fleksibilitet og helhed Kvalitetsrapport 2008 /

24 Pædagogiske processer - EGHOLMSKOLEN Vurdering af hvilke områder der arbejdes på, jf. målsætninger for samt vurdering af betydningen i praksis for forventningen til arbejdet EGHOLMSKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Et sundt liv i Vallensbæk Med afsæt i fællesdage at indføre ny trivselspolitik herunder trivselssamtaler med den enkelte elev og klassemøder som struktureret mødeform, hvor klasserne og den enkelte elev får mulighed for at drøfte de forhold der måtte røre dem i klassen, og til fælles at udarbejde løsningsforslag på eventuelle problemfelter. Evaluering af princip for sund kost i skolen Skolens trivsels-politik blev introduceret umiddelbart efter sommerferien med fælles afsæt i alle klasser. Der er afholdt trivselssamtaler i alle klasser. Klassemøderne er indført, og der arbejdes på at fastholde møderne som en ufravigelig ugentlig praksis, og under de rammer som ligger fast for mødetypen. Efter evaluering er princippet vedrørende sund kost fastholdt. Fælleskommunalt at sætte fokus på Et sundt liv i Vallensbæk bevægelse for alle. Rodfæstning af trivsels-politikken herunder gennemførelsen af trivselssamtaler og klassemøder. EGHOLMSKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Gennemføre fælleskoordinerede sundhedstiltag gennem skoleåret herunder deltagelse i Sundskolenettet.dk, udarbejde motionsforløb til gennemførelse i de tre afdelinger, udarbejde forslag til praktisk gennemførelse af En halv times motion om dagen. Evalueringskultur Videreførelse af arbejdet med elevplaner. Udarbejdelse af skemaer til brug ved beskrivelse af årsplaner. Gennemførelse af teamsamtaler. Observering af og supervision i forbindelse med undervisning. Styrkelse af fagteam. Samarbejde gennem brug af dagsorden og referater. Der afholdes fællesdage, hvor elevplanerne udarbejdes. Der er gennemført teamsamtaler med ca. 80 % af klasseteamene. Der er observeret og givet feedback i en række undervisningsforløb. Observationerne har baggrund i såvel lærernes eget ønske, som tilbagemeldinger på undervisningen fra forældre. Videreførelse af arbejdet med elevplaner. Fortsættelse af teamsamtaler, observation og supervision. Indledende arbejde i forhold til inklusion udvikling af teamsamarbejdet omkring elever med særlig adfærd. EGHOLMSKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag Praktisk gennemførelse af DES. Begyndende indkøb af storskærmsprojektorer. DES opstart pr Fuldt gennemført ved årets afslutning. Rykker- og opkrævningsprocedure ved manglende bogaflevering. Der er opsat storskærmsprojektorer i 9. klasserne og planlagt videre opfølgning for skoleåret 2009/2010. Indretning af fællesrum og alternative arbejdssteder i mellemtrinnet. Opsætning af storskærmsprojektorer på mellemtrin og evt. yderligere klasser under hensyntagen til skolens økonomi 24

25 Pædagogiske processer - EGHOLMSKOLEN EGHOLMSKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder En styrkelse af samarbejdet i de enkelte afdelinger særlig med henblik på inddragelse af FO. Implementering af trivselsplan. Implementering af nye samværsregler Pædagogisk udvalg har gennem skoleåret arbejdet med synlig- og bevidstgørelse om de nye samværs-regler. Trivselsplan igangsat som nævnt under Et sundt liv i Vallensbæk. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen er løbende udvidet og indebærer i flere tilfælde fælles forældresamtaler mm. Videreudvikling af samarbejdet i indskolingen. Iværksætte samarbejde mellem mellemtrinslærerne og klubpædagogerne. Opstart af familieklasse, hvor forældre deltager i elevernes undervisning og samtidig modtager supervision og rådgivning i forhold til såvel skolegang som familie- og opdragelsesmæssige problemstillinger. EGHOLMSKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Kommunikation og dialog Udvidelse af brugen af intranettet lokalt som fælleskommunalt Kommunikationen foregår i stigende grad over internettet. Vi nærmer os et punkt, hvor papirkommunikation kan afskaffes Fællesnettet er etableret, men benyttes endnu mest til meddelelser og ikke videndeling Revidering og opdatering af regler for hjemmesider og brug af internet/intranet. Elektronisk kommunikation som regel frem for trykt kommunikation.... lærere og pædagoger samarbejder om at skabe gode overgange Kvalitetsrapport 2008 /

26 Pædagogiske processer - PILEHAVESKOLEN PILEHAVESKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Et sundt liv i Vallensbæk Skolen har deltaget i projekterne: Alle Børn Cykler og Modvægt Der er udeordning for eleverne klasse Skolen har udarbejdet et sundhedsklippekort til hver klasse, som giver et overblik over den lovbestemte undervisning i sundhed. Til sundhedskortet findes en sundhedsmappe, som indeholder forskellige undervisningsforløb, gæstelærere m.v. Eleverne i indskolingen har Store venner en ordning, hvor en elev i børnehaveklassen har en elev fra 4. eller 5. klasse som Store ven Der er indkøbt massagestol og indført frugtordning for personalet Der afholdes mini-triatlon for elever på 3.-9.klassetrin, hvert år i uge 41. Der undervises i førstehjælp på udvalgte klassetrin. Skolens arbejde med Adfærd, Kontakt og Trivsel er blevet videreudviklet og implementeret i skolens dagligdag For at sikre bedre trivsel og forebygge mobning er der oprettet Legepladspatrulje, hvor større elever leger med elever fra indskolingen i udvalgte frikvarterer. Legepladsen ved Indskolingsafdelingen Pilekvisten færdiggøres i efteråret 2009, og indeholder derefter muligheder for leg, bevægelse og eksperimenter. Ordning med massagestol og frugtordning er evalueret og ønskes videreført i 2009/2010. Vi forventer at: eleverne fortsat oplever at Pilehaveskolen er en tryg og rar skole at gå på praksis fra skoleåret 08/09 fortættes i skoleåret 2009/2010 skolens trivselsplan gennemgås og revideres sundhed og bevægelse fortsat er områder, der indgår i hele skolens dagligdag på mange forskellige planer, bl.a. gennem deltagelse i Sund skolenettet skolens arbejde med Adfærd, kontakt og trivsel fortsat har megen fokus på det præventive arbejde. En klasse deltager i PPR projekt Mere trivsel i klassen i foråret 2010 Skolens arbejde med sundhed og trivsel evalueres i en APV for henholdsvis personale og elever. PILEHAVESKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Evalueringskultur Skolen har foretaget følgende læse gruppetest i dansk: 1.kl.: OS64, 2. kl.: OS120, 3. kl.: SL60 og 4. kl.: SL40. Derudover bliver der løbende taget evaluering og test i fagene af den enkelte faglærer Test og evalueringer har dannet udgangspunkt for den daglige undervisning og skole/hjemsamarbejdet Elevplanen er blevet udarbejdet i forbindelse med evalueringsugen i efteråret Vi vurderer, at den nuværende evalueringskultur giver en god mulighed for planlægning af den daglige undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Elevplansskabelonen bør revideres. Vi forventer at: skolens udviklingsgruppe i samarbejde med skolens ledelse gennemgår og reviderer Pilehaveskolen evalueringskultur og elevplansskabelon ud fra skolebestyrelsens principper for skole/hjemsamarbejdet Forslaget kommer til høring på et lærermøde i februar

27 Pædagogiske processer - PILEHAVESKOLEN PILEHAVESKOLEN Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag Indskolingsafdelingen Pilekvisten er færdigudbygget og rummer nu lokaler både til undervisning og fritid. Et tæt og forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere er igangsat. Ledelsen skal medvirke til at samarbejdet mellem lærere og pædagoger styrkes yderligere. Der er behov for, at biblioteksteamet i samarbejde med skolens ledelse undersøger økonomiske muligheder og udarbejder en handleplan for udvikling af skolens bibliotek til et lære/ værested. Vi forventer at: der i indskolingen er et tæt samarbejde omkring det enkelte barn, og der derigennem skabes en helhed i det enkelte barns dagligdag. Skolebiblioteket udvikles til et Læringscenter, der kan være omdrejningspunkt for vidensdeling og evaluering. Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder Der har været et godt samarbejde mellem forældre, skole og fritidsordning omkring den enkelte elev. Der har været afholdt netværksmøder med deltagelse af f.eks. psykolog, socialcenter, støttelærer, forældre, skole vedrørende elever med særlige behov. Vi oplever generelt, at forældrene udtrykker, at de har et godt og tæt samarbejde med skolen. Samarbejdet omkring det enkelte barn er godt og resurserne bruges målrettet. Vi forventer at: ledelsen har fokus på at medvirke til at fastholde de gode tiltag, der er sat i værk. der oprettes en familieklasse, hvor en forælder deltager i undervisning en gang ugentligt. der oprettes en gruppe for elever med særlige forudsætninger i daglig tale kaldet Torsdagsklassen. Eleverne undervises i denne gruppe ud fra deres interesser og forudsætninger. Gruppen består af elever fra klassetrin. Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Kommunikation og dialog Lærerintra bruges som samarbejds- og informationsforum Der afholdtes en temaaften i 2008 for skolens pædagogiske udvalg og skolebestyrelsen som bl.a. omhandlede kommunikation og dialog. Forældreintra er nu fuldt implementeret og bruges flittigt til kontakt skole/hjem Der er, trods en generel god praksis, behov for en gennemgang og evt. revidering af kommunikationspolitikken på Pilehaveskolen Der er behov for en grundig gennemgang af skolens hjemmeside med henblik på større overskuelighed. Det er vigtigt, at hjemmesiden og forældreintra afspejler, hvad der sker på skolen og fortæller om projekter og gode historier fra den daglige undervisning. Vi forventer at: forældre, personale og ledelse, fortsat oplever, at dialog er det bærende element i samarbejdet. der afholdes MUS og TUS samtaler med alle team og personaler i skoleåret 2009/2010 med henblik på at fastholde en god og tæt dialog skolebestyrelsen udarbejder principper for Pilehaveskolens kommunikationspolitik i december 09. En arbejdsgruppe beskriver derefter de nærmere retningsliner. skolens Intranet udvikles til vidensdeling. skolens hjemmeside bliver udviklet, således at informationer bliver nemmere tilgængelige, og således at aktiviteter fra hele skolens dagligdag afspejles her og på forældreintra Kvalitetsrapport 2008 /

28 Pædagogiske processer - VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SKOLE Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Et sundt liv i Vallensbæk Ønske om etablering af sundhedsudvalg der skulle arbejde med skolens sundhed. Sunde vaner som et punkt på forældremøderne i de forskellige klasser. På 6.klassetrin laves der et tværfagligt forløb mellem idræt, natur/teknik og hjemkundskab om kost og motion Samarbejde mellem Klubben og sundhedsafdelingen på Rådhuset om salg af sund mad i klubben for elever fra klasse. Skolens legepatrulje vil lave organiserede lege og aktiviteter for alle interesserede. Dette foregår hver mandag i 10-frikvarteret i skolegården. Etablering af vores egen cykelkonkurrence Vi cykler til skole. Her dyster skolens klasser om, at være den mest cyklende klasse i afdelingen. Motorik på årsplanen for idræt i indskolingen samt uddannelse af en motoriklærer der kan hjælpe med at lave en motorisk screening af eleverne i bh.kl. Et sundhedsudvalg blev nedsat og arbejdet igangsat sammen med en konsulent fra Frb. Seminarium Skolebestyrelsen har udarbejdet en sundhedspolitik Forældremøder: Indskolingen: Madpakker, fødselsdagspolitik og klassens time hvor kage er erstattet af frugt i indskolingen. Mellemtrinnet: Politibesøg omkring Ringstedundersøgelsen Udskolingen: Alkohol og rygning i udskolingen Der sælges fortsat mad i Klubben til elever i 5.-9.kl Legepatruljen kom pga. sygdom ikke op at stå Cykelkonkurrencen blev gennemført og en klasse fra hver afdeling kåret som cykelklasse. Vi har gennem TrygFonden fået sponsoreret et klassesæt af cykelhjelme Motorik er en del af idrætsårsplanerne, men vi har ikke haft mulighed for at uddanne en motoriklærer Etablering af en fast Sundhedsuge i uge 41. Skolen er tilmeldt SundSkoleNettet og skal i den forbindelse lave en kortlægning af elevernes fysiske tilstand Der skal udarbejdes et idékatalog til hvordan man kan tænke bevægelse ind i den daglige undervisning og i pauserne Konsulenter fra Frb. Seminarium deltager på et PR-møde for at fortælle om Sundhedsgruppens projekt. Fortsat fokus på sundhed i samarbejde med forældrene til forældremøder og i de enkelte klasser Sundhedsplejersken deltager på forældremødet i 1. klasse SB har fået tilsagn om etablering af udeareal Bevæg-dig-nu-parken (Vedtaget i 2009 som en del af budget 2010 i kommunalbestyrelsen.) Legepatruljen skal etableres Indskolingseleverne deltager i Alle Børn Cykler...der udarbejdes elevplaner for hver elev (indeholdende udviklingsmål og evaulering) 28

29 Pædagogiske processer - VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SKOLE Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Evalueringskultur Kursus i evaluering gennemført. I indskolingen og specialklassernes arbejdes der med portfolio. På mellemtrinnet og i udskolingen bruges logbogen. Der er mulighed for logbog i elevintra. Der følges op på disse evalueringsmåder på afdelingsmøderne hvor afdelingens lærere vidensdeler og inspirerer hinanden. 2 klasselærerdage til elevsamtaler i skoleåret forud for udarbejdelsen af elevplaner. Fælles kommunal skabelon for elevplan. Test: nationale tests og test foretager af skolens støttecenter. I skoleåret får skolen endnu en læsevejleder. Se Læseprøver. Klasselærerne får derefter rådgivning af læsevejlederne. OBS: I børnehaveklasserne er der OBS to gange årligt. Der arbejde fortsat med portfolio og logbog samtidig med at skolens Intranet rummer mange evalueringsmuligheder Elevsamtalerne blev afholdt i uge 41 sammen med skolens sundhedsuge. Dette var en stor succes, da samtalerne dannede grundlag for skole/ hjemsamtaler og kvalificerede disse. Skolen har været tilmeldt og deltaget i Pisatest, været pilotskole for UVM s test på 8. klassetrin og testskole for UVM s opgaveafprøvning på 2. klassetrin. Gennemført OBS med AKT-lærere, talepædagog og ledelse i børnehaveklasserne Evaluering på Elevintra udbygges i det kommende år dog afventes beslutning om bærbare computere til lærere (Multimedieskatten) Elevsamtalerne i uge 41 fortsætter. Samtidig udarbejdes der nye elevsamtaleark. Skolens nu 3 læsevejledere tester skolens elever se under Læseprøver. De nationale test starter igen fra februar2010. Læseprøverne TL-prøver i klasse danner baggrund for anbefaling for faglig læsning i samarbejde mellem lærer og læsevejleder. Lærere tilbydes relevante læremidler... Kvalitetsrapport 2008 /

30 Pædagogiske processer - VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SKOLE Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag Fokus på indretningen af gangarealerne, biblioteket og fællesrummene. Eleverne udstiller værker både på biblioteket og rundt omkring på skolen. I skoleåret 2007/2008 oprettede vi et tilbud om fælles morgenmad for personalet i indskolingshuset en gang om ugen med mulighed at diskutere faglige emner og dels lære hinanden bedre at kende. Der er til samarbejde mellem lærere og pæd. i indskoling givet 8 timer til alle lærere. Arbejdet indledes ved et Kick-off arrangement for hele skolen i august Herefter mødes ledelsen og tillidsmændene for hhv. lærere og pædagoger for at lægge en strategi for det videre arbejde. Vi fortsætter arbejdet med afdelingskoordinatorerne og vil i skoleåret 2008/09 have stor fokus på deres rolle. 5 Pædagogisk Råds møder og 5 afdelingsmøder. Efter hvert afdelingsmøde mødes afdelingskoordinatorerne med ledelsen. Afdelingskoordinatorerne i indskolingen og på mellemtrinnet inddrager/orienterer FO ens personale hvor dette måtte være naturligt. Afdelingskoordinatorerne er fødte medlemmer af skolens PFU (pædagogiske forretningsudvalg) Der er etableret nye borde og stole i klasser og på gangarealerne Skolens læringscenter bruges til udstilling for mange fag. Morgenmadsarrangementet er gennemført og bruges til faglig og pædagogisk snak. Kick-off mødet resulterede i at skolen fik en Faget-først -profil med fokus på det faglige indhold i undervisningen. Arbejdet med afdelingsmøder og koordinatorer er evalueret blandt lærerne og er en stor succes. Det opleves meget meningsfyldt. Møde mellem indskoling, mellemtrin og pædagoger er etableret. Det opleves som relevant at afdelingskoordinatorerne er fødte medlemmer af PFU. Alle lærere og pædagoger præsenteres for et inspirationsmøde vedr. Fleksibel læring. Dette handler om at skabe et godt fysisk undervisningsmiljø for børn, unge og voksne med fokus på indretning af rummet Rummet som 3. opdrager. Der er ansat ny skolebibliotekar. Dette team fortsætter det igangværende arbejde med forskellige tilbud i Læringscentret. Morgenmadsarrangementet i indskolingen fortsætter. Samarbejdet mellem afdel.koor. i indskoling og mellemtrin og FO-personale udvides. SB har fået tilsagn om etablering af et udeareal Bevæg-dig-nuparken (Vedtaget i 2009 som en del af budget 2010). Vi skal have udarbejdet en plan... 30

31 Pædagogiske processer - VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SKOLE Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder I foråret 2008 åbnede vi for ForældreIntra. Derved har forældrene mulighed for aktivt at følge med i hverdagen på skolen. Forældrene inddrages i planlægningen af 1 årligt forældremøde udfra forskellige relevante teamer. Det kan f.eks. være klassens sociale liv, alkohol og rygning m.m. Skolebestyrelsen og skolens ledelse vil i løbet af efteråret indkalde forældrerødderne i de forskellige klasser til en inspirationsaften om hvordan man som forældreråd bedst muligt støtter op om klassen. På Vallensbæk Skole afholder alle klasser klassemøder en gang om ugen. Alle lærere skal i skoleåret 2008/2009 igennem et konflikthåndterings kursus. Hver afdeling har en afdelingskoordinator der er tovholder på arbejdet i afdelingen og som indkalder til et afdelingsmøde hver 2. måned Afdelingskoordinatorerne i indskolingen og på mellemtrinnet sørger for at inddrage FO-ens personale hvor dette måtte være naturligt i forhold til tiltag og/eller udviklingsarbejde. ForældreIntra fungerer som den primære kommunikationsform mellem skole og hjem. P.t. er 84% af forældrene på. Forældrerådene har i de fleste tilfælde været aktive i forbindelse med planlægningen af det sidste forældremøde Skolebestyrelsen og skolens ledelse har i 2008/2009 holdt 2 debataftener. Med klasserådsrep. i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitikken og med forældrene til børn i Den tidlige brobygning I indskolingen blev der afholdt 1 ugentligt klassemøde mens det på mellemtrinnet og i udskolingen foregår regelmæssigt, men mere efter behov. Vi afholdt konflikthåndteringskursus for alle lærere Afdelingskoordinatorerne er en naturlig del af skolens hverdag og opdelingen mellem Pædagogiske Råds møder og afdelingsmøder var en succes I indskolingen afholdt koordinator desuden jævnlige møder med ledelserne og en repræsentant fra FO. På mellemtrinnet var det mere efter behov. Forældre- og ElevIntra skal fortsat være et vigtigt redskab til kommunikation. IT-vejlederne skal fremstå som inspiratorer og udbygge kendskabet til de pædagogiske muligheder som redskabet indbyder til. Over 90% tilslutning til ForældreIntra Skolebestyrelsen og skolens ledelse indkalder til debatmøde i forbindelse med valg til Skolebestyrelsen Fortsat arbejde med klassemøder Målrettet arbejde med mobning i indskolingen ved hjælp af RedBarnets materiale Fri for mobberi Målrettet arbejde med elevernes trivsel i udskolingen. Under overskriften Plads til forskellighed trivsel og attitude Etablering af Familieklasse, hvor to lærere i en periode arbejder sammen med forældrene om at skabe en større trivsel for deres barn. Fortsat tæt samarbejde mellem koordinatorerne og FO, med månedlig e samarbejdsmøder.... skolerne arbejder forebyggende og målrettet med projekter og temaer, bla. om kost Kvalitetsrapport 2008 /

32 Pædagogiske processer - VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK SKOLE Indsatsområde Praksis 08/09 Status efter 08/09 Mål 09/10 Kommunikation og dialog Alle personalegrupper er forpligtet til at orientere sig på PersonaleIntra. Næsten hver torsdag er der fælles forberedelse på skolen. Denne indledes med en orientering om nyheder fra skolens ledelse og andre der måtte have noget på hjertet. Vikardækningen kommer fra skoleåret 2008/09 til at foregå på PersonaleIntra. På den måde håber vi på at kunne optimere undervisningen ved planlagt fravær, da alle lærere har mulighed for at lægge vikarbeskeder direkte til vikarerne. Vi ønsker så vidt muligt at minimere spørgeskemaerne og i stedet for have en åben dialog. PersonaleIntra fungerer nu som et vigtigt redskab i dagligdagen for de fleste. Langt de fleste informationer der skal ud til forældre og elever foregår via Forældreog ElevIntra Der har været afholdt fælles forberedelse de fleste torsdage ofte indledt med forskellige korte informationer. Al vikardækning foregår nu i PersonaleIntra Der har været gennemført en enkelt skemaundersøgelse. Denne gang via PersonaleIntra med en høj svarprocent. At udvide brugen af Intra både til intern kommunikation faggrupperne mellem og mellem skolen, forældre og elever (dette lader sig dog ikke gøre hvis Multimedieskatten forhindrer lærerne i at have deres computer med hjemme) At gøre PersonaleIntra til en del af pædagogernes arbejdsredskab At få en større del af lærerne til at lægge vikarbeskeder på PersonaleIntra ved planlagt fravær. Etablering af faste møder mellem skolens ledelse og afdelingskoordinatorerne i forbindelse med afdelingsmøderne....samarbejdet gøres til en god oplevelse 32

33 Skolebestyrelsernes udtalelse om rapporten EGHOLMSKOLEN Skolebestyrelsen finder kvalitetsrapporten tilfredstillende, men ønsker at sætte mere fokus på fastholdelse og gerne forbedring, af afgangselevernes karaktergennemsnit, som ud fra elevklientellet burde kunne forbedres. Der skal arbejdes med øget ressource anvendelse på den stigende andel af elever med anden etnisk baggrund. Bestyrelsen ser med bekymring på den kraftige elevtilgang, som har medført at skolens gennemsnitlige klassekvotient nu er over 23 elever, det har en betydning for undervisningen af den enkelte elev....trivsel PILEHAVESKOLEN Det er med tilfredshed at skolebestyrelsen på Pilehaveskolen kan konstatere, ved gennemlæsning af rapporten, at det faglige niveau er blevet styrket i flere fag i forhold til den forrige kvalitetsrapport. Ligeledes er anvendelsen af lærerressourcerne steget. Skolebestyrelsen ser det dog som ønskeligt, at der bliver brugt flere ressourcer på efteruddannelse af lærere der varetager specialundervisning. Dette underbygges af at rapporten viser en stigning i usikre læsere. I skolebestyrelsen anerkender vi, at der arbejdes med de kommunale målsætninger, dette ses gennem tiltag og videreudvikling af de pædagogiske processer der fremgår af kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen er meget tilfreds med at der oprettes en familieklasse og en gruppe for elever med særlige forudsætninger for elever fra klassetrin. Dette ses som en videreudvikling af det enkelte barns behov og muligheder. De fysiske rammer udendørs på Pilekvisten og Pilehaveskolen har ikke været optimale på grund af ombygning, vi ser frem til at forholdene forbedres i løbet af efteråret Skolebestyrelsen kan godkende kvalitetsrapporten i den foreliggende udgave. Kvalitetsrapport 2008 /

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009 / 2010

Kvalitetsrapport 2009 / 2010 Folkeskoler og Fritidsordninger Skoleafdelingen November 2010 1 2 Redaktion: Per Kyllesbech og Jette Berthelsen Billeder: Lokale og Colourbox Grafisk tilrettelæggelse: Lone Lund Skoleafdelingen November

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen 1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapporten 2010 Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere