VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT KONCEPTET

Transkript

1 FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT KONCEPTET FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN

2 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Værd at vide om serviceassistentuddannelsen for samarbejdspartnere på sygehusene og i psykiatrien I budgetaftale 2013 tog Regionsrådet en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten, de nære og sammenhængende tilbud til patienterne og ikke mindst den gode service. Et af disse initiativer var at indføre serviceassistenter som et bærende koncept ved løsning af serviceopgaver. Regionsrådets seks aftaleparter har i forbindelse med budgetaftale 2017 besluttet at videreføre serviceassistentprojektets resultater som koncept for håndtering af serviceopgaverne i Region Sjælland. Beslutningen tager afsæt i anbefalinger givet på baggrund af en afprøvning samt drøftelse af evalueringer af denne i MED-Hovedudvalget. Denne pjece»værd at vide om serviceassistentkonceptet for samarbejdspartnere på sygehusene og i psykiatrien«er udarbejdet for at give en kort introduktion til serviceassistentkonceptet. Hvordan kommer implementeringen til at foregå? Evalueringen af pilotprojektet samt MED-Hovedudvalgets anbefalinger var blandt andet at implementere konceptet i takt med, at der blev sikret parathed hele vejen rundt i organisationen. Der blev lagt vægt på parathed hos servicepersonalet og ledelsen i Koncern Service, parathed hos de kliniske ledelser og det kliniske personale. Derfor sikres implementeringen udført gennem tre faser med følgende overordnede indhold: Hovedindholdet i fase 1 har fokus på igangsættelse af systematisk uddannelse af de berørte medarbejdere samt nedsættelse af implementeringsgrupper under hver sygehusledelse. 2

3 FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN Hovedindholdet i fase 2 handler fortsat om uddannelse samt i takt med, at det berørte personale vender tilbage efter endt uddannelse etablering af servicegrupper i Koncern Service, som bliver knyttet til de kliniske afdelinger. Hovedindholdet i fase 3 handler om organisatorisk tilknytning af serviceassistenter til de kliniske afdelinger, hvor det giver mening. Faserne vil have overlap, så det kan være forskelligt, hvor de enkelte sygehuse er i forhold til hinanden. Hvilke positive effekter vil implementering af serviceassistentkonceptet medføre? Implementeringen af serviceassistentkonceptet vil i fremtiden gøre det muligt at frigive nogle af de timer, det kliniske personale anvender på serviceopgaver, således at det kliniske personale bedre kan benytte deres kompetencer på pleje af patienterne. Serviceopgaver vil dermed i højere grad blive løst der, hvor det giver bedst mening, og hvor faggruppernes kompetencer bliver benyttet bedst muligt. Planlægningen af opgaverne i dagligdagen bliver mere fleksibel, når den kliniske leder får tilknyttet serviceassistenter. De kan hjælpe i samme flow, som dagligdagen på den kliniske afdeling udvikler sig. Og ikke som i dag, hvor servicepersonalet er allokeret til at hjælpe, som det passer bedst ind i serviceplanerne, og dermed ikke altid i samme rytme, som det foregår på den enkelte kliniske afdeling. Serviceassistenter med speciale i hospitalsservice kan blandt andet udføre funktioner, som har at gøre med rengøring af stuer og gange, skift af sengelinned, anretning og servering af mad og drikke. 3

4 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Men mange andre opgaver kan også udføres. For eksempel transport af patienter mellem afdelinger, forflytning af patienter fra senge til toilet og baderum og så videre. Serviceassistenter med speciale i hospitalsservice arbejder tæt sammen med det øvrige kliniske personale. Det betyder, at det kliniske personale kan benytte de nye kvalifikationer hos serviceassistenten. Dette resulterer i en bedre understøttelse af det kliniske personale og en større fleksibilitet i opgavevaretagelsen af serviceopgaver, hvilket er til gavn for en bedre sammenhæng for patienten. Den kliniske afdeling vil på den måde få mulighed for at have mere sammenhængende patientforløb med fokus på det plejefaglige, til gavn for patienten. Forberedelse inden uddannelsen begynder Inden medarbejderen begynder på uddannelsen til serviceassistent med speciale i hospitalsservice, bliver der foretaget en afklaring af den enkelte medarbejders praktiske og teoretiske kvalifikationer, så uddannelsesforløbet kan tilrettelægges efter den enkelte medarbejders forudsætninger. Denne afklaring er et redskab, som viser kompetencer i forhold til blandt andet dansk- og regnekundskaber således, at det er muligt at genopfriske skolefag, hvis der er brug for det. Hvis afklaringen viser, at der er behov for at styrke kompetencer, inden for eksempelvis dansk og regning, før uddannelsen begynder, vil medarbejderen blive tilbudt et for-forløb. Her tager undervisningen udgangspunkt i kendte faglige områder, som for eksempel korrekt ergonomi og hygiejne, med udgangspunkt i professionelt fagdansk, regning og basalt it-kendskab. Ansættelse, praktikplanlægning og vejledning af serviceassistentelever vil blive håndteret af Koncern Service. 4

5 FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN Uddannelsen til serviceassistenten med speciale i hospitalsservice Uddannelsesforløbet er opdelt således: Grundforløb Hovedforløb Trin 1 - Rengøringstekniker Ca. 6 ugers grundforløb * 5 ugers Praktik 6 ugers skole skole ** Trin 2 - Hospitalsservice Praktik 5 ugers skole Praktik 6 ugers skole *** * Afsluttes med grundforløbsprøve ** Afsluttes med prøve som rengøringstekniker *** Afsluttes med en prøve i hospitalsservice Uddannelsen starter med et grundforløb på cirka seks uger, inden uddannelsen forsætter med hovedforløbets trin 1 rengøringstekniker, som indeholder samlet 11 ugers skole og en praktikperiode. Trin 2, som er specialet hospitalsservice, indeholder samlet 11 ugers skoleundervisning og to praktikperioder. Imellem grundforløb og hovedforløb kan der forekomme en praktikperiode afhængig af det samlede uddannelsesforløb. Skoleforløb Skoleforløb gennemføres på en erhvervsskole, mens praktikken gennemføres primært på det sygehus, hvor serviceassistenteleven er ansat. 5

6 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET På skolen bliver der blandt andet undervist i: Rengøring og hygiejne Forflytning Kvalitetssikring Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse Dansk, engelsk og psykologi Praktikperioder Koncern Service udarbejder en uddannelsesplan for serviceassistenteleven, som sikrer, at der i praktikperioden bliver udført praktiske opgaver, der indgår i uddannelsen. I praktikperioden fungerer den kliniske afdeling som elevvært. I fase 2 skal de kliniske afdelinger stille ressourcer til rådighed for introduktion og oplæring i de serviceopgaver, som er kortlagt og udvalgt til overførelse fra det kliniske personale til serviceassistenter. På denne måde sikres det, at de nye serviceassistenter klædes på til opgaverne på de kliniske afdelinger. De praktiske opgaver skal i kombination med de teoretiske færdigheder, der opnås i skoleperioderne, danne grundlag for, at serviceassistenten indfrier uddannelsens samlede mål. I praktikperioderne vil serviceassistenteleven blandt andet skulle: Udføre rengøring og specialrengøring, herunder desinfektion i forskellige områder Anvende egenkontrol og visuel kontrol i forbindelse med kvalitetssikring af sit arbejde 6

7 FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN Have fokus på ergonomi i forbindelse med sit arbejde Arbejde ud fra en arbejdsplan og kende til principperne for dennes opbygning Arbejde med korrekt patienttransport, herunder anvendelse af forskellige hjælpemidler Anvende løfte- og forflytningsteknik samt relevante hjælpemidler Deltage i lejring af patienter i forskellige situationer Opgaver, som kan varetages af uddannede serviceassistenter med speciale i hospitalsservice På denne og de næste sider er eksempler fra basisfunktionsbeskrivelsen af, hvilke opgaver en serviceassistent med speciale i hospitalsservice kan varetage, afhængigt af afdelingsplacering/funktion/speciale. Der skal udarbejdes specifikke funktionsbeskrivelser på afdelingsniveau. For eksempel kan der efter ønske fra afdelingerne være specialfunktioner, der kræver anden yderligere efteruddannelse eller oplæring. Det er Koncern Service, som vurderer det konkrete behov for efteruddannelse eller oplæring, således at serviceassistenterne opnår den samlede kompetence, der er behov for i den pågældende opgaveportefølje. Dette kan som sagt variere afhængig af den enkelte afdelings behov for specialfunktioner. Serviceassistentens basisansvarsområder Medvirke til at opretholde de hygiejniske rengøringsstandarder, herunder selvstændig varetagelse af den daglige rengøring efter en fastlagt rengøringsvejledning/frekvensbeskrivelse Udførelse af egenkontrol i afdelingskøkkener samt rengøringskontrol i forhold til Insta 800 7

8 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Ansvar for transport af patienter under hensyntagen til patientens sikkerhed og velbefindende samt ergonomiske principper Deltagelse i forflytning af patienter under hensyntagen til patientens ressourcer, sygdom, behandling, etiske- og ergonomiske principper Deltagelse i det tværfaglige team til at yde omsorg til patienter og pårørende Varetagelse af andre serviceopgaver i forhold til afdelingens behov dette er fastlagte og nedskrevne opgaver Medvirke til et godt arbejdsmiljø i afdelingen Tilrettelæggelse af opgaverne i samarbejde med kolleger og daglig leder under hensyntagen til sammenhæng, anvendelse af personaleressourcer og øvrige aktiviteter i afdelingen Varetagelse af affaldshåndtering miljørigtigt på afdelingsniveau Et udvalg af serviceassistentens basisopgaver Daglig- og specialrengøring, sengevask og opredning Færdiggørelse, anretning af patientmad herunder egenkontrol samt bestilling af mad og kolonialvarer Afrydning, opvask og oprydning Bestilling og på pladslægning af depot- og sterilvarer samt linned og linnedhåndtering Administration af uniformer og garderober Laboratorieopvask Transport af patienter til og fra specialafdelinger samt lejring af operationspatienter Hjælp ved traumekald Håndtere mors og pårørende ved dødsfald 8

9 FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN Administration og transport af hjælpemidler, ilt og specialmadrasser samt rengøring af hjælpemidler Foretage akutkørsler Alment forefaldende arbejde herunder affaldshåndtering og flytteopgaver Forventede faglige kompetencer for en nyuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice Basal genoplivning/udvidet genoplivning for hjertestopteam Efterlevelse af rengøringsstandarder Forflytning og lejring Forventede personlige kompetencer for en nyuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice Udviser ansvar ved alle arbejdsopgaver og kan selv prioritere i opgaver Er i stand til at sige fra, hvis egne faglige kompetencer ikke rækker til en given opgave - Er i stand til ved behov for dette at bede om hjælp fra kolleger eller andre fagpersoner Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team Udviser empati for kolleger, patienter og pårørende og er bevidst om egen kommunikation Udviser fleksibilitet i samarbejdet med diverse faggrupper Kan yde et højt serviceniveau og er med til at skabe en positiv dagligdag Kan tale, læse og forstå dansk 9

10 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Hvor og hvornår får jeg mere at vide? Der er udarbejdet en intranetside for implementeringen af serviceassistentkonceptet. Siden kan ses på følgende link: Herfra er det ligeledes muligt at tilgå internetsiden for pilotfasen, som fandt sted i perioden med dertil hørende intern og ekstern evaluering forud for beslutningen om implementering af konceptet på alle regionens sygehuse og i psykiatrien. 10

11 FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE OG I PSYKIATRIEN 11

12 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Med uddannelseskonceptet for serviceassistenter bliver der tale om helt nye muligheder for opgaveplanlægningen til gavn for det kliniske personale og patienterne. Det er nu muligt at organisere arbejdet sådan, at den kliniske afdeling kan få hjælp i samme flow, som dagligdagen på den kliniske afdeling udvikler sig. Det udvider fleksibiliteten til gavn for både det kliniske personale og ikke mindst det sammenhængende forløb for patienten Kommunikation 09.17